Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde

Transkript

1 Taastrup, 16. marts 2014 SO/jsk Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde Mandag 17. marts 2014 Landerapport fra oktober 2013 til marts 2014 Siden sidst er Dansk Handicap Forbund (DHF) blevet udfordret på den økonomiske side, og særligt her i 2014 er arbejdsindsatsen koncentreret om at konsolidere forbundet og skabe grundlag for, at vi fra 2015 igen vil stå som en stærk interesseorganisation. De generelt faldende indtægter stiller store krav til os som organisation, hvis vi fortsat vil være med til at påvirke udviklingen på handicapområdet. Og det er der hårdt brug for, da mange fortsat oplever et stort pres i hverdagen, hvor vores medlemmer er dybt afhængige af kompensation fra det offentlige system. Direktør Thomas Dahlberg har opsagt sin stilling fra 1. maj, så derfor er vi i disse dage ved at finde en ny direktør. På trods af det pres, vi er udsat for, kæmper vi fortsat videre for at udøve indflydelse og i denne rapport har vi valgt at udtage nogle enkelte punkter, hvor vi oplever, at vi har fået leveret nogle gode resultater. Vi afrapporterer om følgende: - status på DHF s rådgivningsarbejde og bisiddertjeneste - nyt regelsæt vedrørende borgere, som både har behov for BPA (borgerstyret personlig assistance) og respirationshjælp - civilsamfundsrapporten til FN s overvågningskomité - kommunal- og regionsvalg handicappolitisk seminar kommunale udbud vedrørende hjælpemidler - reformen af førtidspension og fleksjob Status på DHF s rådgivning og bisiddertjeneste Rådgivningen har besvaret henvendelser om hjælp. I 188 tilfælde blev der foretaget egentlig sagsudredning, hvor socialrådgiverne har indhentet skriftligt materiale fra medlemmerne og foretaget en faglig vurdering (stigning på 22 % i forhold til 2012). I en væsentlig del af disse sager er der skrevet skriftlige støtteerklæringer. Når socialrådgiverne går ind i sagerne, får vi helt eller delvist medhold i 2/3 af sagerne. Socialrådgiverne har på møder en gang om måneden informeret den politiske konsulent om, hvilke tendenser der Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@dhf-net.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 aktuelt ses i konkrete enkeltsager. Det største antal sager har været sig om BPA. Dernæst følger støtte til køb af bil, merudgiftsdækning samt førtidspension. Herudover har der været rådgivet om en lang række emner, hvilket vi har tal på i rådgivningen. Forbundets bisiddere har gennemført 953 møder hvoraf nogle for- og eftermøder gennemføres via telefon (stigning på 39 % i forhold til 2012). Støtten er ydet til 246 enkeltpersoner, og samlet set er der tale om en markant stigning i aktiviteten blandt bisidderne. Forbundet centralt har gennemført to uddannelseskurser for 15 nye bisiddere. Det samlede antal uddannede bisiddere er nu 70 personer, som er fordelt over hele landet. Herudover er der gennemført to opfølgningskurser, hvor erfarne bisiddere har fået genopfrisket principper og rammer for bisidderarbejdet og har erfaringsudvekslet. Yderligere detaljer omkring rådgivningsteamets og biddernes arbejde kan rekvireres hos politisk konsulent / rådgivningsleder Jeppe S. Kerckhoffs, konsulent@dhf-net.dk. Nyt regelsæt vedrørende borgere, som både har behov for BPA (borgerstyret personlig assistance) og respirationshjælp De uklare regler om BPA har siden 2009 været et smertens barn. Handicaporganisationerne har længe arbejdet for en opstramning af reglerne. Nu er en regeljustering på vej og dermed kan vi måske få løst en del af udfordringerne. Uklare regler gav problemer Da hjælpeordningen blev i 2009 blev omdøbt til borgerstyret personlig assistance BPA), var formålet at sætte fokus på borgerens selvbestemmelse, skabe ordnede arbejdsforhold for hjælperen og give flere med stort hjælpebehov adgang til ordningen ved at slække på kravet til aktivitetsniveau og evne til at være arbejdsgiver. I stedet kunne man nu afgive det juridiske arbejdsgiveransvar til en forening, et privat firma eller en nærtstående. Intentionerne med reglerne var gode, men desværre viste det sig, at reglerne har været uklare og meget svære for kommunerne at administrere. Der var stor forskel på udmåling af tilskud fra kommune til kommune, private firmaer har drevet plat og svindel og borgerne har ikke fået det udbytte af reglerne, som egentlig var tanken. Kurser til borgerne Et nyt tiltag er, at det nu bliver tydeliggjort, at kommunerne skal vurdere, om man kan fungere som arbejdsleder / arbejdsgiver og samtidig bliver det beskrevet i loven, at alle BPA-brugere skal have et kursus i at være arbejdsleder / arbejdsgiver. Man skal senest halvandet år efter etablering af ordningen med højst tre forsøg have gennemført kurset og man skal i den forbindelse vurderes egnet. 2

3 Det er positivt, at der nu fokuseres på, at alle kan have behov for at lære, hvordan man praktisk fungerer som arbejdsleder. For de fleste mennesker vil det være en stor opgave at skulle lægge vagtplaner, gennemføre medarbejdersamtaler og sikre, at hverdagen fungerer. Det er utrolig vigtigt, at det i lovgivningen anerkendes, at der er behov for støtte til denne funktion, så man ikke frakender arbejdslederevnen på et løst grundlag og udelukker nogle borgere, som med den rette støtte kunne lære at håndtere arbejdsleder / arbejdsgiverrollen. Ny takstmodel Et andet vigtigt element er, at der nu fra central side fastlægges en takstmodel, som alle kommuner skal bruge, når de skal udmåle tilskuddet til den enkelte BPA-ordning. Samtidig fastsættes der også centralt et administrationsbeløb, som skal dække udgifterne, hvis man afgiver sit arbejdsgiveransvar til en forening eller et privat firma. Det er ministeren, som får hjemmel til at fastsætte både takstmodel og administrationsbeløb. Denne ændring vil betyde, at det bliver meget nemmere for kommunerne at administrere ordningerne, og for den enkelte borger vil det sikre, at man kan aflønne på overenskomstmæssige vilkår og at man kan vælge lige præcis den forening eller det firma, man har tillid til vil kunne varetage arbejdsgiverrollen. Bagudbetaling af tilskud I forhold til udbetaling af tilskuddet til de firmaer, som fungerer som arbejdsgivere, ændrer man nu reglerne, så tilskuddet bliver udbetalt bagud. På den måde sikrer man, at firmaet skal levere hjælpen, før de får deres penge og dermed kan man sikre, at borgerne ikke pludselig kommer i klemme, hvis et arbejdsgiverfirme fra den ene dag til den anden går konkurs. Det er meget positivt, at man foretager denne justering, for der har desværre været nogle meget uheldige eksempler på, at nogle borgere pludselig stod uden hjælp, fordi deres arbejdsgiverfirma gik konkurs. Godkendelsesordning af firmaer Endelig indfører man en godkendelsesordning for de firmaer, som tilbyder at varetage arbejdsgiveransvaret for borgerne. Det betyder, at de skal godkendes og kontrolleres løbende af det sociale tilsyn. Dels vil dette sikre kvaliteten af den ydelse, som firmaerne tilbyder borgerne, og dels vil det stoppe useriøse firmaer, som er på udkig efter en hurtig gevinst. Godt, men ikke godt Regelændringen, som træder i kraft 1. juli 2014, er et vigtigt skridt i retning af at sikre ordnede forhold omkring BPA-ordningen. Der er fortsat udfordringer for BPA-ordningen, som ikke bliver løst med regeljusteringerne. Derfor har DHF afgivet et fyldigt høringssvar, hvor vi fokuserer på de elementer, som peger i en forkert retning. Samtidig fortsætter vi vores dialog med relevante politikere ligesom vi lægger stor vægt på at hjælpe de mange medlemmer, som henvender sig til os med deres sager, fordi der i mange kommuner fortsat er stort pres på netop BPA-ordningerne. 3

4 Det mener DHF om regeljusteringerne - Reglerne omkring kurser fokuserer alt for meget på kontrol og alt for lidt på støtte og omsorg til nye brugere af BPA-ordningen. - Kommunerne skal stå for kurserne og vi er bekymrede for, at indholdet i disse kurser bliver alt for vilkårligt, hvis ikke man kobler det med den rette specialviden fra centralt hold. - Vi er bekymrede for, at borgere, som ikke gennemfører kurserne i første omgang, dømmes ude også selvom de senere bliver i stand til at kunne gennemføre kurset. - Reglerne og bemærkningerne hertil er fortsat meget uklare i forhold til at beskrive, hvad det vil sige at have gode arbejdslederevner. For mange kommuner forsøger at frakende på arbejdslederevnen på et alt for løst grundlag og dette vil ikke blive bedre med de foreslåede regeljusteringer. Læs meget mere om forbundets syn på regeljusteringen i vores høringssvar til Social-, Børne- og Integrationsministeriet på vores hjemmeside: Ministeriel arbejdsgruppe om BPA og respiratorbrugere Da BPA er et centralt videns- og interesseområde for DHF, har vi haft sæde i en ministeriel arbejdsgruppe omkring de udfordringer med uhensigtsmæssig dobbelt lovgivning, som vedrører borger, der både har brug for praktisk hjælp og respirationshjælp. Vi har herigennem medvirket til, at der er aftalt en helt konkret løsning, som er god for brugerne og vil føre til lovændring i løbet af foråret. Læs mere om løsningen via dette link til Muskelsvindsfondens hjemmeside: Civilsamfundsrapporten til FN s overvågningskomité En af de store opgaver i 2013 har været udarbejdelsen af den civilsamfundsrapport, som skal give FN s overvågningskomité det civile samfunds syn på udviklingen af handicapområdet i den periode, hvor vi har haft ratificeret handicapkonventionen. Danmark har afgivet en officiel landerapport, som i konkluderer, at det går godt på handicapområdet. Det er dog en noget anden opfattelse, vi har i handicaporganisationerne. Det, vi i handicaporganisationerne ser, har dannet grundlag for en civilsamfundsrapport, som er sendt til overvågningskomitéen. Herefter vil den blive inddraget, når Danmark skal eksamineres. På baggrund af vores rapport er der reel mulighed for, at der kan blive udtalt kritik af Danmarks handlinger på handicapområdet. Forbundet (herunder de politiske udvalg) er gået meget aktivt ind i dette 4

5 arbejde, som har været forankret hos Danske Handicaporganisationer (DH). Det har vi, fordi vi finder det principiel problematisk, at både stat og kommuner har gennemført en række forringelser for mennesker med handicap netop i perioden efter at Danmark har ratificeret konventionen. Konkret har vi afgivet et omfattende høringssvar, hvor vi artikel for artikel har givet input til DH om, hvor vi ser problemer. Herudover har vi afgivet supplerende høringssvar og deltaget i tre DH-møder, hvor vi har koordineret den endelige rapport. Processen har af flere årsager været spændende. Dels fordi vi har fået lejlighed til at granske hele handicapområdet i et konventionsperspektiv, og dels fordi det har været en interessant øvelse i tværorganisatorisk samarbejde. Kommunal- og regionsvalg 2013 Forbundet prioriterer kommunalvalget særdeles højt, idet hovedparten af de beslutninger, som vedrører medlemmernes dagligdag, træffes lokalt. Derfor er det afgørende, at vi med meget få ressourcer bestræber os på at få aktiveret vores store netværk af frivillige i arbejdet med at påvirke de lokale kandidater og få flest muligt medlemmer til at være aktive i forbindelse med valget. Vores strategi i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 2013 blev udfoldet som en fortløbende proces, hvor vi indledningsvis offentliggjorde to artikler i Handicap-nyt under overskrifterne: - Kommunalvalget et vigtigt valg Den første artikel havde til formål at fortælle medlemmer, tillidsfolk og andre læsere om, hvor vigtigt kommunal- og regionsvalget er, fordi størstedelen af de beslutninger, der tages på handicapområdet, træffes i kommunerne. - Sæt handicap på dagsorden i valgkampen! Den anden artikel havde til formål at konkretisere indsatsen ved at vejlede samme målgruppe i, hvordan de kan få budskabet ud og give konkrete spørgsmål, som de kunne stille til de opstillede politikere. Endelig lancerede vi kommunalvalgskampagnen: - Før vi sætter vores kryds, vil vi bede dig om at sætte dine Kampagnen bestod af foldere, som blev sendt rundt til hele landet. Folderne skulle uddeles til de politiske kandidater, som blev bedt om at forholde sig til nogle spørgsmål om handicappolitik. Samtidig kunne de via en QR-kode logge ind på en underside af forbundets hjemmeside, hvor svarene lå sammen med en uddybning af de forskellige emner. 5

6 Handicappolitisk seminar Forbundet har afholdt Handicappolitisk seminar for vores tillidsfolk fra hele landet. Som beskrevet ovenfor træffes størstedelen af de beslutninger, der har betydning i hverdagen for mennesker med handicap af kommunerne. Derfor er det afgørende, at vi aktivt arbejder for at dygtiggøre de tillidsfolk, som sidder i lokale råd, nævn og udvalg, samt i lokalafdelingerne. Dette skal ske løbende og ikke kun, når der eksempelvis er kommunal- og regionsvalg. Arbejdsmetoden hænger sammen med det faktum, at vi er meget få ansatte, som ikke selv kan varetage dette omfattende lokalpolitiske arbejde, men i stedet må blive bedre til at understøtte og opkvalificere vores store netværk af frivillige tillidsfolk. I efteråret gennemførte vi derfor et kursus i at agere i det lokalpolitiske spil. Der var tre umiddelbare mål med kurset, som skal ses som en del af en større proces, der har sammenhæng med forbundets overordnede strategiplan og værdier. Resulteret blev, som planlagt, at alle deltagere fik ny viden om centrale udfordringer i handicappolitikken. De er blevet trænet i at arbejde systematisk med politisk metode, og de har fået rig mulighed for at erfaringsudveksle og danne netværk. Vi udviklede til seminariet en metode under titlen Den politiske værktøjskasse, som trin for trin guider deltagerne i, hvordan de skal håndtere et konkret politisk problem lige fra den fase, hvor man definerer et problem til den fase, hvor man præsenterer problemet og forslag til løsninger for politikere og offentlighed. Seminaret har bygget videre på og inddraget den viden, som blev høstet ved seminaret i 2011, hvis tema var centreret omkring, hvordan vi bedst muligt præsenterer vores budskaber. Kommunale udbud vedrørende hjælpemidler Det er fastsat ved lov, at kommunerne skal inddrage repræsentanter fra brugergrupperne, når de indkøber hjælpemidler. Løsningen af denne opgave er efter en ny aftale imellem DH og Kommunernes Landsforening tilrettelagt på den måde, at kommunerne via en liste på DH s hjemmeside kan se, hvilke handicaporganisationer de skal kontakte afhængigt af hvilke typer af hjælpemidler der er tale om. Forbundet finder det vigtigt, at vi bidrager, da vi har en lovfæstet ret til at blive hørt og en sådan ret skal vi støtte op om. Vi har bestræbt os på i hvert tilfælde at svare kommunerne, men at gøre det med et minimum af administrativt arbejde. På den baggrund har vi udviklet en model, hvor vi kontakter en relevant brugerrepræsentant uanset hvor i landet de bor og med deres accept beder vi kommunen om selv at kontakte vedkommende. Denne metode sikrer et minimum af bureaukrati og inddragelse af unødvendige led og kan lade sig gøre, fordi vi kender vores tillidsfolk rigtig godt og dermed nemt kan pege på de mest relevante brugerrepræsentanter. I løbet af året har vi bidraget ved 10 udbudsrunder. Vi er glade for, at vores medlemmer får indflydelse på dette og vi har planlagt, at vi i nær fremtid skal undersøge, hvordan effekten af deres medvirken egentlig er. Hvordan opleves den og kan man se, at brugerne konkret får ændret på noget? 6

7 Reformen af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob har nu været fungerende i lidt mere end et år. For detaljer om reformen anbefaler vi at se tilbage i de tidligere fremsendte landerapporter. Status efter det første år er, at det går meget trægt med at få reformen til at virke efter hensigten. Et af hovedproblemerne er, at adgangen til førtidspension er blevet begrænset og at man i stedet har indført såkaldte ressourceforløb, hvor borgerne skal have udviklet deres arbejdsevne med et forsørgelsesgrundlag, som svarer til kontanthjælpsniveau (hvilket er væsentligt lavere end førtidspensionen). Ressourceforløbene skal bestå af en tværfaglig indsats med koordinerende sagsbehandler og borgeren i centrum. Der er dog ikke afsat væsentligt flere midler til kommunerne, som de kan anvende til at løfte denne opgave og derfor er det heller ikke overraskende, at der bevilges meget få ressourceforløb. Forventningen i løbet af 2013 var bevilling af ressourceforløb, men resultatet blev ca Når vi samtidig har mere end en halvering i antallet af bevilgede førtidspensioner, så tyder det på, at nogle mennesker nu befinder i en form for ingenmandsland uden den rette støtte og på urimeligt lave forsørgelsesgrundlag. En af de problemstillinger, som fyldte en del i efteråret var, at regeringen tilsyneladende har tilbageholdt vigtige nøgletal omkring antallet af fleksjob og ressourceforløb, hvilket har betydet, at det har været svært at få et overblik over, hvordan implementeringen af reformen skrider frem. Men det er ikke nok at offentliggøre tal på området. Det skal ske på en måde, så det er enkelt og forståeligt og alle har mulighed for at gøre sig bekendt med dem. De manglende tal førte til, at vi pr. brev rettede henvendelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på problemet. Tallene er senere blevet offentliggjort. De bekræfter vores billede af, at reformimplementeringen halter og det står klart, at der er lang vej, hvis lovens intentioner skal realiseres og reformen ikke bare skal afsløres som en sparerøvelse, som vi mistænkte den for at være. Fuld damp på kedlerne Forbundet kæmper som sagt en hård kamp for at komme godt videre med en god besætning, som sammen kan kæmpe for at realisere den strategiplan, vi har præsenteret jer for tidligere. På vejen imod dette mål er der nogle bump på vejen. I den forbindelse sender vi en varm tanke til vores nordiske kolleger, for det piner mig, at jeg i en periode må sætte det nordiske på lavt blus. Vores samarbejde og tætte bånd er særdeles vigtig for os. Vores diskussioner og samtaler er meget inspirerende og de giver os altid fornyet energi og mod på det videre arbejde. Vi kæmper alle sammen for lige muligheder og vilkår for mennesker med handicap. Og det gør vi som ngo er, som værner om den nordiske velfærdsmodel, der i disse år synes at være under betydelig forandring. Sammen tror jeg på, at vi kan påvirke processen i en positiv retning og derfor giver jeg jer mit ord på, at der er fuld damp på kedlerne i Dansk Handicap Forbund og derfor ved jeg, at jeg med god samvittighed kan sig: Vi ses snart! 7