VÆKSTSTRATEGI FOR KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK 31/08/2015

Transkript

1 VÆKSTSTRATEGI FOR KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK 31/08/2015

2 Indhold 1. Baggrund 2. Strategiske prioriteringer 2.1. Målgrupper 2.2. Markeder 2.3. Oplevelser 2.4. Destinationer 2.5. Investeringer, kapacitet og marketing 2.6. Partnerskaber 3. Vision, mission, mål og organisering 4. Next step - handlingsplan Dette oplæg til Vækststrategi for kystog naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og Naturturisme over flere møder og seminarer i 1. og 2. kvartal Oplægget bygger på en situationsanalyse, som er dokumenteret særskilt som en baggrunds-præsentation. Oplægget videreudvikles nu i tæt dialog med partnere og interessenter over hele landet. Det udmøntes i en handlingsplan for kyst- og naturturismen.

3 1. BAGGRUND

4 Fakta om kyst- og naturturismen i Danmark Den samlede omsætning i dansk turisme udgjorde i ,9 mia. kr. Kyst- og naturturismen (ekskl. erhvervs-relaterede overnatninger i kystområder) udgør 47%. 43,2 mia. kr. i turismeforbrug i ,4 mio. overnatninger i beskæftigede årsværk (4,4% af den samlede beskæftigelse i kystdanmark) (2012) Afledt skatteprovenu på 23 mia. kr. (8 mia. kr. i personskatter og 15 mia. kr. i moms, vare- og selskabsskatter) (2012) Turisme er et VÆRDIKÆDE-erhverv Turismeforbruget fordeler sig på en lang række produkter, især overnatning (18%), lokal transport (16%) og føde- og drikkevarer (14%). Ca. halvdelen af turismekronerne bruges på produkter, der ikke kan betegnes som deciderede turismeprodukter, herunder især detailhandlen (ca. 29%).

5 De økonomisk vigtigste markeder Turismeforbruget i kystdanmark (inkl. erhvervsrelaterede overnatninger i kystområder) 33 mia. kr. eller 62% er fra danske gæster. 9 mia. kr. eller 17% er fra tyske gæster. 4 mia. kr. eller 7% er fra svenske gæster. 3 mia. kr. eller 6% er fra norske gæster. Regioner Alle regioner har godt fat i det danske marked. Syddanmark og Midtjylland står stærkt i Tyskland; Nordsjælland/Bornholm og Sjælland står svagt i Tyskland. Nordsjælland/Bornholm står stærkt i Sverige; Syddanmark og Midtjylland står svagt i Sverige. Kilde: VDK, 2014: Kyst- og naturturisme. Turismens økonomiske betydning i kystdanmark Nordjylland står stærkt i Norge; Nordsjælland/ Bornholm og Syddanmark står svagt i Norge.

6 Feriehus er dominerende overnatningsform Turismeforbruget i Danmark 10 mia. kr. fra lejet feriehus; 49% fra kommercielt overnattende gæster ekskl. hotel-forretning. 3,6 mia. kr. fra hotel-ferie; 18% fra kommercielt overnattende gæster ekskl. hotel-forretning. 3,5 mia. kr. fra camping; 17% fra kommercielt overnattende gæster ekskl. hotel-forretning. 1,4 mia. kr. fra feriecenter; 7% fra kommercielt overnattende gæster ekskl. hotel-forretning. Kilde: VDK, 2014: Kyst- og naturturisme. Turismens økonomiske betydning i kystdanmark Regioner Nordjylland er særlig stærk i hotel, feriecenter og camping. Midtjylland er særlig stærk i feriehus. Syddanmark er med på alle områder. Sjælland er særlig stærk i feriecenter. Nordsjælland/Bornholm er særlig stærk i hotel.

7 Generelle udfordringer Analyseret i Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi og opsummeret i Vækstplan for dansk turisme. Yderligere analyseret af DKNT i Situationsanalyse af Dansk Kyst- og Naturturisme : Bekræfter observationerne fra Vækstplanen. Skærper og præciserer også på en række punkter. Vækstplan for dansk turisme E n årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. 2. En anden a rsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejseforbruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. 3. En tredje a rsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. 4. Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination, og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset.

8 Markedsudfordring: Vigende markedsposition i Tyskland Konkurrentperspektiv: Voksende konkurrenceevne og eksplosiv kapacitetsopbygning i klassiske koldtvandsdestinationer i det nord- og nordøstligste Tyskland afspejles i en vigende markedsposition på det volumen- og omsætningsmæssigt største nærmarked. Anskueliggørelse af vigende markedsposition i forhold til det tyske marked

9 Markedsudfordring: Historisk stærke tyske destinationer Koncentrationen af tyskere på øferie i nord er høj. De tyske feriesteder står af historiske grunde meget stærkt i Tyskland; Sylt er blandt de stærkeste brands overhovedet; Ostsee er stærkere end Nordsee. Kilder: Statistik Nord (2012). TMV Statistik (2012) og RA 2014.

10 Eksempel: Mecklenburg Vorpommern over 25 år 28,7 mio. overnatninger i mio. udenlandske overnatninger i 2014 (Skandinavien, Østrig, Schweiz). 79% af overnatningerne i den kystnære del af regionen. Siden 1990 har delstatsregeringen støttet 3200 kommercielle turismeprojekter med 1,4 mia. Euro (10 mia. kr.) og en samlet investering på 5,0 mia. Euro (38 mia. kr.). Efter investeringsfase er turismen nu i en konsolideringsfase.

11 Danskernes ferie i Danmark har stor betydning Danskernes ferieovernatninger har sikret kystturismen i Danmark Overnatninger: Feriehus, Feriecenter og Camping

12 Vækstplan for dansk turisme 2014 Udviklingen i dansk kyst- og naturturisme skal vendes til fremgang Ny turismeorganisering: Organisering som svarer til udfordringer. Derfor et kyst- og naturturismeselskab og partnerskaber. Stordrift og større effekt af offentlige midler. Stærkere involvering af turismeerhvervet.

13 Opgave for Dansk Kyst- og Naturturisme At fremme kyst- og naturturismen i hele Danmark. At tage udgangspunkt i en potentialevurdering og dermed udvikle kyst- og naturturismen dér, hvor mulighederne for vækst i overnatninger og omsætning er størst. At prioritere at få hele værdikæder til at arbejde sammen i partnerskaber med henblik på at udvikle nye turistdestinationer eller styrke eksisterende destinationer. At etablere Vestkyst- og Østersøpartnerskaberne for at udvikle og skabe vækst i de vigtigste kyst- og naturturisme-feriesteder. At fremme erhvervsudviklingen i de virksomheder, der beskæftiger sig med turisme - fra transport og overnatning over attraktioner og oplevelser til gastronomi og kulturinstitutioner.

14 2. STRATEGISKE PRIORITERINGER OG INDSATSOMRÅDER for kyst- og naturturismen i Danmark

15 OVERBLIK: Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark Målgrupper: Børnefamilier og par uden børn. Markeder: Tyskland, Danmark, Norge og Sverige. Store oplevelser: Børneoplevelser, livsnyderoplevelser og naturoplevelser med klassisk kystferie som grundelement. Stærke destinationer: 8-10 stærke destinationer med signaturoplevelser indenfor de 3 oplevelsestyper og nationale temaer. Investeringer: Investeringer i produktfornyelse er nøglen til vækst. Kapacitet: Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet til vækst. Marketinginvesteringer: Større skala og målrettet markedsføring og synlighed. Partnerskaber: Vestkystturisme, Østersøturisme og andre relevante forretningsorienterede partnerskaber skal samle værdikæderne og udvikle destinationerne.

16 2.1. MÅLGRUPPER

17 Typer af udenlandske rejsegrupper De mest udbredte rejsegrupper blandt udenlandske turister i Danmark. Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2014

18 Baggrund: Børnefamilier Vores position på børnefamiliemarkedet Vores uudnyttede potentialer på børnefamiliemarkedet Vores fremtidige retning på børnefamiliemarkedet Markedsandel: Stor/vigende Styrker: Unik børnekultur, særlig tilgang til leg og læring Svagheder: Temaet ikke gennemført/udfoldet Muligheder: Linke til Børnenes Hovedstad Børnenes Ferie Trusler: Nye underholdningsplatforme/formater Vi skal udvikle temaet/nichen og positionere den stærkt på globalt plan 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udvikling i Danmarks potentiale blandt børnefamilier: Overvejer DK som destination for familieferie m. børn ved kysten eller på landet inden for kommende 12 mdr. 31% 16% 24% 14% 8% 8% 18% 11% 12% 33% 24% 17% Sverige Norge Tyskland Kilde: VisitDenmark Brandmåling 2015;2014; 2013;2012

19 Børnefamilier Andelen er faldende Strategi: Attraktionsudvikling (store oplevelser) og tematisering (flere steder) Udvikle temaet/nichen og positionere den stærkt på globalt plan. Oplevelsesparker og få resorts viser vejen; repræsenterer dansk børnekultur og potentielt en særlig værdifuld måde at holde ferie sammen med børnene på.

20 Baggrund : Par uden børn Vores position på Par uden børn markedet (obs: svagheder gælder kun for kystferie i DK ikke det generelle brand af DK) Markedsandel: Stor/stabil Styrker: Loyalitet; Kultur og samfundsindretning Svagheder: Traditionelt, provinsielt, opfattes som introvert 30% 25% Udvikling i Danmarks potentiale blandt Par uden børn: Overvejer DK som destination for par- el. venneferie ved kysten eller på landet 27% Vores uudnyttede potentialer på Par uden børn markedet Vores fremtidige retning på Par uden børn markedet Muligheder: Demografi; specialisering i moderne senior-turisme Trusler: fortsat vækst i storbyferie, tyske Ostsee o.a. Linke til byerne og de større byers oplevelser og værdier - og det der ligner; Byliv i en landlig udgave (City Countryside) 20% 15% 10% 5% 0% 17% 7% 21% 12% 6% 20% 9% 5% 22% 13% 11% Sverige Norge Tyskland Kilde: VisitDenmark Brandmåling 2015;2014; 2013;2012

21 Par uden børn Andelen er stigende Strategi: Dokumentere/skabe premium experiences (oplevelsesmæssige højdepunkter) og tematisering (flere steder) Stimulere og synliggøre ny gastronomi (nyt nordisk køkken), ny sundhed (krop og sjæl), kunst og kunsthåndværk (design) og samfundsindretning (design). Iscenesætte nationalparker i kommunikation og udvikling. Differentiere os på det nordiske/skandinaviske.

22 Målgruppepotentialer Reason to go Reason to stay Reason to come back Børnefamilier Let, risikofrit, økonomisk m.v. Attraktioner; være sammen om gode oplevelser Et in-sted der vækker anerkendelse (omtales) Noget for alle i familien; tid til at alle kan få prøvet det de vil Kyst, natur, jordforbindelse, nærhed, afslapning Convenience; fx oplevelse og overnatning pakket hhv. 2./3. attraktion billigt med i købet Nye produkter/ nye forlystelser Gensalg; fx børn gratis på attraktion, billigt over Storebælt Tradition; nye børn i familien, nye mærkedage o.l. anledninger Par uden børn Sympati med Danmark, værdier, samfundsindretning o.a. Kyst, natur, jordforbindelse, nærhed, afslapning Prøv, se, øv dig i løbe, cykle, smage, opleve (inspiration/transformation) Noget for både mand og kvinde Byer; historie, kultur, gastronomi, shopping Convenience; fx oplevelse og overnatning pakket; oplevelser konceptualiseret Rabat; fx rabat eller extras Et insted der vækker anerkendelse (omtaler; anmeldelser; kendte bruger) Nye produkter; nye særudstillinger, nye kokke, nye forestillinger

23 2.2. MARKEDER

24 Baggrund: Tyskland Strategiske muligheder Vores position på det tyske marked Vores uudnyttede potentialer på det tyske marked Vores fremtidige retning på det tyske marked Markedsandel: Lille/vigende Styrker: Klassisk kystferie Svagheder: Kedeligt, dyrt, ukendt Muligheder: Bedre service og store oplevelser knyttet til strategiens oplevelsestypologi, demografi (aldring) Trusler: Ostsee/Nordsee Vi skal massemarkedsføre store oplevelser på det tyske marked (sporadisk markedsføring af små oplevelser virker ikke) Tyske overnatninger i Danmark Kilde: Statistikbanken Skala: Antal tusinder max. værdi 20 mio.

25 Baggrund: Det tyske ferierejsemarked mod 2025 Alder Andel ferierejser 2013, % Andel ferierejser 2025, % Vækst i de ældre segmenter: 70+ år: +2,2 mio. rejser år: + 4,1 mio. rejser Nedgang i yngre segmenter: år: -0.9 mio. rejser år: -3,1 mio. rejser år: -2,5 mio. rejser år: -1,0 mio. rejser Kilde: Lohmann, M. Schmücker, D. & Sonntag, U., 2014: German Holiday Travel Trends Study 2025.

26 Tyskland 36 % af alle overnatninger i kyst- og naturturismen(2014) Strategi: Genvind markedsandele Fastholde historiske styrker (klassisk kystferie). Udvikle produktet med andre store oplevelser; fornyelse af overnatning og øget kapacitet. Etablere massemarketing (tv, sociale medier) og nye store signaturoplevelser, der understøtter kommunikationen. Finde/fastholde partnere, kanaler, fortalere og fanklubber.

27 Baggrund: Danmark Strategiske muligheder Vores position på det danske marked Vores uudnyttede potentialer på det danske marked Vores fremtidige retning på det danske marked Markedsandel: Stor/stabil Styrker: Klassisk kystferie; sikkert og økonomisk alternativ til udlandet Svagheder: Svagt positioneret på store oplevelser Muligheder: Spejle land-by; byliv, urbanitet, jordforbindelse o.a. Trusler: Stærk konkurrence på short-breaks til fx London, Berlin, Hamborg, Skåne og Ostsee Vi skal sælge mere i Danmark for at skabe økonomisk grundlag for store oplevelser Danske overnatninger i Danmark Kilde: Statistikbanken Skala: Antal tusinder max. værdi 20 mio.

28 Baggrund: Det danske ferierejsemarked Antal rejser, min. 4 overnatninger, Danmark, mio. Antal rejser, min. 4 overnatninger, udlandet, mio. Antal rejser, 1-3 overnatninger, Danmark og udlandet, mio. Antal overnatninger pr. rejse, min. 4 overnatninger, Danmark Antal overnatninger pr. rejse, min. 4 overnatninger, udlandet Antal overnatninger pr. rejse, 1-3 overnatninger, Danmark og udlandet Andel af ferier i sommerhus; lange rejser Danmark Andel af ferier i sommerhus; korte rejser Danmark Antal danske overnatninger i lejet feriehus, mio ,2 3,1 3,0 3,1 3,0 3,9 4,4 4,5 4,5 4,7 10,4 20,3 20,4 18,9 21,6 8,1 8,9 7,3 7,8 6,9 9,9 9,6 9,5 9,7 9,2 1,7 1,6 1,6 1,6 1,6 39% 39% 44% 47% 50% 25% 19% 21% 20% 23% 3,8 3,5 3,5 3,7 3,7 Antal rejser øges: Vækst i antal lange rejser; 7,4 mio. i 2010 og 7,7 mio. i 2013 (+3%). Vækst i antal korte rejser; 20,3 i 2010 og 21,6 i 2013 (+6%). Antal overnatninger pr. rejse reduceres: Lange rejser i Danmark; fra 8,9 dage i 2010 til 6,9 dage i 2013 (- 22%). Lange rejser i udlandet; fra 9,6 dage i 2010 til 9,2 dage i 2013 (-4%). Short breaks uændret 1,6 dag. Sommerhus er danskernes foretrukne ferieform når ferien holdes i Danmark: Stigende andel på lange ferier (overgår nu besøg hos venner/familie). Stabil andel på korte ferier (hvor besøge venner/familie ellers dominerer med ca. 3 ud af 4 ferier). Antal overnatninger i lejet feriehus øget fra 3, 5 mio. i 2010 til 3,7 mio. i 2013 og 4,1 mio. i Efterspørgslen efter Danmark er således øget i takt med bedre konjunkturudsigter. Kyst- og naturturisme står stærkt på det danske ferierejsemarked! Og der er ingen tegn på fremtidig svækkelse! Det kan bl.a. Skyldes stærkere position i de store byer (det er mere in at holde ferie i Danmark), øget bevidsthed omkring bæredygtighed m.v., øget fokus pa sikkerhed og hjemlighed. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, diverse år og Statistikbanken

29 Danmark 51 % af alle overnatninger (2014) Strategi: Konsolidering og vækst (Udvikling af feriekoncepter) Etablere et sammenhængende billede af ferie i Danmark, som kan positionere kystferie overfor den danske hovedmålgruppe. Udnytte potentialet i at sælge kystdanmark i København. Fundamentet er stærkt (den klassiske kystferie med Nordjylland og Bornholm som ikoniske oplevelser). Nye børneoplevelser sælger godt (attraktioner og feriecentre). Der mangler generelt viden om Danmark som marked skaber usikkerhed om konkret strategisk retning.

30 Baggrund: Norge Strategiske muligheder Norske overnatninger i Danmark Vores position på det norske marked Vores uudnyttede potentialer på det norske marked Markedsandel: Stor/stabil Styrker: Kendskab, loyalitet Svagheder: Få Muligheder: Børneoplevelser er omdrejningspunkt Trusler: Øget velstand; øget rejseradius Vores fremtidige retning på det norske marked Vi skal levere på høje forventninger og dermed befæste unik stærk position i Norge med fokus på store oplevelser Kilde: Statistikbanken Skala: Antal tusinder max. værdi 2 mio.

31 Norge 5 % af alle overnatninger (2014) Strategi: Fasthold marked og mersalg pr. gæst Store børneoplevelser og livsnyderoplevelser. Øget integration af nye ferietyper med den klassisk kystferie (natur), der har en høj pentration og mange loyale gæster fra det norske marked. Nye færger gør større dele af Danmark let tilgængelig.

32 Baggrund: Sverige Strategiske muligheder Svenske overnatninger i Danmark Vores position på det svenske marked Markedsandel: Stor/vigende Styrker: Tradition, loyalitet Svagheder: Opleves som gammeldags, ej attraktivt Vores uudnyttede potentialer på det svenske marked Muligheder: Design og gastronomi (København) Trusler: Ej differentieret i fht. svensk Vestkyst Vores fremtidige retning på det svenske marked Vi skal bruge nye, store og moderne oplevelser som løftestang til bedre position i Sverige Kilde: Statistikbanken Skala: Antal tusinder max. værdi 2 mio.

33 Sverige 3 % af alle overnatninger (2014) Strategi: Hold varm og hold øje med bedre købekraft Relancere af kystdanmark. Tiltrække med moderne gastronomi og designi kombination af de store volumenprodukter knyttet til natur og tradition. Bruge København: produktmæssigt (børne- og livsnyderoplevelser). tilgængelighedsmæssigt (Sydsverige).

34 2.3. OPLEVELSER

35 Store oplevelser skabes lag på lag Basal turismeinfrastruktur danner et stærkt fundament. Strategi: Ovenpå bygges de særlige oplevelser, der kendetegner produktet set med gæstens øjne. Danner grundlag for udvikling og markedskommunikation. Signaturoplevelser Væsentlig betydning for rejsemotiv og særlig Danmarksværdi for den pågældende oplevelsestype Oplevelser i nærmiljøet, på feriestedet (Geografiske område som omdrejningspunkt for mere end ¾ del af opholdstiden på ferien) Grundelement i kyst- og naturturismen: Klassisk dansk kystferie Overnatning (især i feriehus), afslapning og natur

36 En ny fortælling om kystturismens oplevelsesprodukt For de fleste tyskere kan Sylt og Danmark slet ikke sammenlignes; det danske produkt er på godt og ondt mere enkelt og naturligt. Vi kan lære af Sylt, der har lagt et nyt lag af moderne oplevelser, aktiviteter og værdier pa toppen af det klassiske kystferieprodukt. Case Sylt Ny branding: Varemærket Sylt blev defineret og relanceret i 2003 med sundhed, lidenskab og liv som kerneværdier og justeret i 2011 med styrket fokus på natur. Nye profilprodukter: Nye naturrelaterede attraktioner og aktiviteter samt nye luksusprodukter. Kilde: CE og EHSB for Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013: Gode eksempler fra udlandet på vækstinitiativer i turisme- og oplevelsesøkonomi

37 Baggrund: brandcase Sylt Stærkt brand med bredt sortiment og flere målgrupper.

38 Udviklingsmodel: Den hybride oplevelse AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE Oplevelsesrammerne (horisontalt): den naturlige og givne oplevelseskerne i kystturismen (natur-/kulturlandskaber) styrkes via skabte oplevelsesrammer og - produkter. Interventioner er vejen til at skabe bedre oplevelser og øget indtjening. DET NATURLIGE LANDSKAB NATUR/KULTUR = KERNEN KUNSTIGE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE = SKABE OPLEVELSE Oplevelsesmotiver (vertikalt): Udvikling af kystferien skal i højere grad ske med respekt for ba de klassiske rekreative kystoplevelser samt mere aktive og forlystelsesbetonede oplevelser. = RÅVAREN/ DET GIVNE REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED = SKABE PRODUKT / ERHVERV Det stærke feriested anses som ét, der i vid udstrækning formår at levere afvekslende oplevelser på tværs af de to oplevelsesparametre balanceret i forhold til marked og målgrupper. Larsen, J.R.K. & Laursen, L. L. H. (2012)

39 Fire oplevelsestypologier NATUROPLEVELSER STRATEGI: Attraktive centre med infrastruktur og kommerciel service AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE BØRNEOPLEVELSER STRATEGI: Flagskibsvirksomheder og attraktionsdestinationer DET NATURLIGE LANDSKAB NATUR/KULTUR DEN KLASSISKE KYSTFERIE (I RO OG MAG VED VANDET) REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED KUNSTIGE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE LIVSNYDEROPLEVELSER STRATEGI: Professionalisering og større skala De 3 andre oplevelsestypologier bør udvikles, så de bygger ovenpå kernen i den klassiske kystferie.

40 Udviklingsmodel - Segmenter/målgrupper DET NATURLIGE LANDSKAB NATUR/KULTUR EMPTY NESTERS 50+/voksne Teenagere/unge 50+ AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE Små/mindre børn Forældre Mellemstore børn REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED Større børn / Teenagere 50+/Voksne Teenager/unge BØRNEFAMILIER (INKL. STØRRE BØRN / TEENAGERE) KUNSTIGE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE Øget anerkendelse af individuelle behov skaber nye og større krav til alsidighed og fleksibilitet i natur-/kystferieproduktet. Udviklingen af kyst-/naturturisme bør derfor sigte mod at skabe oplevelser for både børn (i forskellige aldre) og voksne. Der ses tendens til ønske om aktivitet i naturen samt rekreative oplevelser med et højt service-/facilitetsniveau. Reason-to-go blandt de traditionelle målgrupper, børnefamilien og empty nesters, er forskellige. Disse synliggøres, og samtidig skal supplerende næroplevelser skabe øge incitament for reason-to-stay mens kontinuerlig nytænkning og udvikling af kerneoplevelser skal skabe et reason-toreturn.

41 Store oplevelser i Kystdanmark GIVNE OPLEVELSER Natur- og kulturarv NATUR- OPLEVELSER Aktiv natur NYE MOTIVER Aktivitet og forlystelse BØRNE- FAMILIER BØRNE- OPLEVELSER Sjov, leg og læring SKABTE OPLEVELSER Turisterhverv Fastholde styrken i de givne oplevelser/klassiske motiver. Koble klassisk kystferie og børneoplevelser stærkere (især højsæson). Lægge naturoplevelser hhv. livsnyderoplevelser på toppen af klassisk kystferie hhv. børneoplevelser (skuldersæson). PAR UDEN BØRN KLASSISK KYSTFERIE I ro og mag ved vandet KLASSISKE MOTIVER Afslapning og frihed LIVSNYDER- OPLEVELSER Det gode liv

42 Børneoplevelser Strategi: Flagskibsvirksomheder og attraktionsdestinationer Sammen med strandene/kysterne er oplevelsesattraktionerne et af kystturismens stærke kort. Der foregår en udskillelse blandt attraktionerne, hvor nogle får kritisk masse, integrerer overnatning m.v., mens andre taber terræn og position. Der er behov for at fremme den nødvendige strukturrationalisering på produktsiden. Fokus på kommercielle børnevenlige oplevelser (også de enkle i øjenhøjde) Vores position på markedet Vores uudnyttede potentialer Vores fremtidige retning Markedsandel: Stor/stabil Styrker: Attraktioner Svagheder: Svært at nå kritisk masse Muligheder: Attraktionsklynger, resort-udvikling Trusler: Offentlige investeringer (konkurrenceforvridning), finansiering, planlov o.a. Vi skal turde satse på få store virksomheder, der kan være flagskibe udadtil og indadtil go forrest i udviklingen af stærke værdikæder.

43 Livsnyderoplevelser Strategi: Professionalisering og større skala Vi har en særlig udfordring i at få produktionen af livsnyderoplevelser op i en bæredygtig skala/ ind på en professionel platform; det bliver ofte for lidt og for spredt. Behov for et tæt samspil med events og erhvervsturisme (konferencehoteller o.a.) for at få skala via horisontal/diagonal integration. Vores position på markedet Vores uudnyttede potentialer Vores fremtidige retning Markedsandel: Stor/stabil Styrker: Sympatisk moderne land; Autenticitet; kultur/natur Svagheder: Lavt kendskab og manglende styrker/fyrtårne Muligheder: Bedre styring, kvalitet og differentiering i mange mindre virksomheder Trusler: Nye tilbuds-portaler o.a. presser priser Vi kan ikke konkurrere på konventionel kvalitet; vi skal skabe særlige nicher fx omkring gastronomi, sundhed o.a.

44 Aktive naturoplevelser Strategi: Attraktive centre med infrastruktur og kommerciel service Udfordringen er at skabe kommerciel forretning i naturoplevelser. Det bremses nogle steder af det ideal, at naturen skal være et offentligt/fælles gode. Men ogsa tilløb til mere blandingsøkonomiske modeller: Vadehavscentre. Aktivitetsudbydere v/naturturisme I/S Esrom Kloster og Møllegaard. Vores position på markedet Vores uudnyttede potentialer Vores fremtidige retning Markedsandel: Lille/stabil Styrker: Strand/kyst, cykling Svagheder: Det er kønt, men der foregår ikke noget Muligheder: En række områder udpeget som særligt attraktive (verdensarv, nationalparker, naturparker m.v.) Trusler: Udpegninger hæver forventningerne; hvis der ikke leveres på forventninger kan det give bagslag. Kommercialisere naturoplevelser og linke til øvrige oplevelser; fx feriehus eller konferencehotel.

45 2.4. DESTINATIONER

46 Resort-tankegangen DET NATURLIGE LANDSKAB NATUR/KULTUR Outdoor aktivitet Gåture/ cykelture AKTIVITET AKTIVITET OG FORLYSTELSE Ophold-/ udsigtspunkter Aktivitetsmuligheder Overnatning Attraktioner/ seværdigheder og forlystelser Natteliv KUNSTIGE INTERVENTIONER FACILITETER/SERVICE Resort-tankegangen Sammenhænge på tværs af turistproduktet får stedet til at fremtræde samlet ift. turistens behov. Det styrker den samlede ferieoplevelse. Sammenhænge, der skaber afveksling og variation på ferien, kan skabe et øget reason-to-go og reason-to-stay. Bymiljø Wellness REKREATIVITET AFSLAPNING OG FRIHED

47 Udvikling af potentiale Destinationer og Destination Resorts Nordjylland Figuren angiver en række destinationer, der - baseret på den foreløbige afdækning - vurderes at have udviklingspotentiale som stærk destination eller rummer stærke sammenhængende værdikæder Vestkyst LLB resort Aarhus/Djursland Nordsjælland Fyn Østersø De danske sydhavskyster Bornholm

48 Destinationsudvikling skaber grundlag for større oplevelser Stor skala/bredt sortiment Udgangspunkt: vi skaber udvikling og markedsføring af kystturismen ved at få mere volumen og kritisk masse. Strategi #1 og #4 Er brugt meget i de senere år. De strategier kan flytte os et stykke af vejen, men ikke helt i mål. De gør os ikke stærke nok. Prioritere færre, store feriesteder og få flagskibsvirksomheder til at vokse der: Nordjylland, Billund, Varde-Ringkøbing, Østjylland og Sydhavskysten Natur/land Få (lidt) mere skala/ indhold ind i feriestedet; mange små skridt De særlige feriesteder #2. Dänischen Ostsee/Nords ee #1. Stærke feriesteder #3. City Countryside #4. Hyperspecialisering Linke til/spejle sig i København som attraktion og som hub Sønderjylland, Fyn, Bornholm, og Sjælland Kultur/by Udvikle små nicher som Cold Hawaii, trollingfiskeri o.a. Special Interest Tourism Strategi #2 Er en strategisk retning, der kobler kystturismen i Danmark på de stærke tyske brands Ostsee og Nordsee. Skaber nogle danske destinationer med gennemslagskraft som de nordtyske kernedestinationer Sylt, Rügen og Usedom. Kan være en vigtig strategisk retning for Vestkystturismen - gerne koblet til attraktioner og byer inde i baglandet (i større destinationer). Her er vi nu! Lille skala/smalt sortiment Strategi #3 har man arbejdet aktivt med i Region Sjælland. City Countryside (København, Odense, Aarhus) kan være en god strategi for feriesteder med en svag international position. (fra Sønderjylland over Fyn og Sjælland til Bornholm).

49 2.5. INVESTERINGER, KAPACITET OG MARKETING

50 Nøglen til vækst Diagnosen: Der mangler investeringer i kystturismen Kuren: Kommercielt fokus og nytænkning: Bygge videre dér, hvor der allerede er investeret (særlige feriesteder). Fremme lønsomhed i private investeringer i store virksomheder (flagskibe). Fremme private husholdningers incitamenter til investering i eget feriehus. National destinationsudviklings-masterplan. Skabe nye finansieringskilder og rammebetingelser. Regeringen: Vækstplan for dansk turisme 2014 Mens storbyturismen har skabt en vækst pa 78% fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald pa 27,5% i samme periode. Særligt har tilbagegangen pa 3,2 mio. tyske overnatninger siden 1990 erne sat fokus pa behovet for en revitalisering af kystturismeproduktet. I de sidste 25 a r er der investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen.

51 Baggrund: Danmark underinvesterer i kyst- og naturturisme Investeringsniveauet i Mecklenburg Vorpommern er 1,5-2,0 mia. kr. p.å. Vi når ikke i nærheden af det halve! Kilder: Statistikbanken (Tabellen er kun egnet til at sammenligne udvikling og ikke den faktiske kapacitet, fordi kapacitetsniveauet er forskelligt afhængigt af overnatningstype, tal for Udlejningskapacitet, feriehus er først fra 2012) Udvalgte investeringer i oplevelser og overnatning Lalandia Billund 2009 ca. 2 mia. kr. Igangværende ombygning af Lalandia Rødby. Et nyt 3. Lalandia badeland måske på vej i Nordjylland eller Nordsjælland. Legoland ca. 0,5 mia. kr. over de seneste 5-7 år, herunder Polar Land 75 mio. kr. Djurs Sommerland over 0,3 mia. kr. investeret over seneste 5 år; Piraten i mio. kr.; Skatteøen i mio. kr.; Juvelen i mio. kr.; Vikingeland i mio. kr.; Bondegårdsland i mio. kr. Faarup Sommerland; Orkanen hidtil dyreste 40 mio. kr.; hotel med 51 værelser åbner i mio. kr. Knuthenborg Safaripark; 20 mio. kr. i ny vandrutsjebane. Green Solution House på Bornholm i mio. kr. Golfturneringen Made in Denmark i Himmerland i ca. 250 mio. kr. MS Museet for Søfart i Helsingør 2014 ca. 300 mio. kr. Kilder: Statistikbanken; investeringer fra diverse kilder

52 Investeringer i kommercielt forankrede oplevelser Hvad udløser større investeringer i kommercielt forankrede oplevelser? Et nationalt forankret program for nye store kommercielt forankrede oplevelser, fordi store oplevelsesprojekter ofte er for store for nye/lokale aktører. Destinationsudvikling på konkrete/forbundne matrikler. Udvikling af nye oplevelses-fyrtårne skal altså hænge sammen med udvikling af de supplerende services fx overnatning, restauration, shopping m.v., hvor pengene ofte tjenes. En slags national destinationsudviklings -masterplan i form af en liste med fx 10 projekter, som skal fremmes. Ud fra den argumentation at store attraktioner ligner naturlige monopoler. Skal aktivere og involvere developere, investorer, operatører m.v. fra øverste hylde.

53 Investeringer i feriehusproduktet og -områderne Overnatning i feriehus udgør ca. 60% af de samlede overnatninger. Det var en banebrydende innovation, da feriehus-udlejningen blev sat i system. Vi mangler at få sat feriehus-områderne i system! Skistar AB har to divisioner; én, der driver skisteder, og én, der udvikler ejendomme. Det er sidstnævnte, vi mangler. Hvad kan udløse større investeringer i feriehusproduktet og -områderne? Et system til produktudvikling, der ikke afhænger af den enkelte individuelle husejer. Feriehusudlejere kan i dag ikke løfte rollen; bl.a. grundet korte udlejningskontrakter (max 1 år). Det kunne fx være Konceptuel udvikling og etablering af management- eller ejendomsselskaber, der definerer kvalitet, forhandler med leverandører, skaffer mellemfinansiering, styrer forbedringsprojekter m.v. Anden regulering fx skatteregler o.a.

54 Kapacitetsgrænse i overnatningssektoren Flere nye feriehuse til udlejning kræver bedre boligmarked mhp. finansiering. Flere eksisterende feriehuse til udlejning kræver økonomiske incitamenter. Flere campinghytter kræver deregulering, da hytters andel af campingenheder ikke må overstige 15%. Juli og første del af august har generelt meget høj kapacitetsudnyttelse Sensommer og efterår vurderes umiddelbart til at have størst potentiale især i skuldersæson; maj-juni og september-oktober Kilde: Statistikbanken

55 Marketinginvesteringer: Øget salg Strategi: Større markedstryk og stor skala på kampagner Prioritere indsats alt efter udfordring pr marked for at sikre kampagneeffektivitet: Øge kendskabet til kystdanmark på hovedmarkeder. Øge kvalificeret kendskab til kystdanmark på hjemmemarked. Øge marketingspend øget markedstryk. Markedsføre i større skala, fx fælles Nordsee- og destinationskampagner. Pulje midler gennem partnerskaber; private midler, offentlige via vækstforum, kommuner, VDK osv. Hvad udløser større marketinginvestering? En ny national marketing-alliance af store aktører feriehusudlejere, attraktioner, feriecentre, transportører o.a. Koordinering af markedsføring i Danmark Prioritering af massekommunikation (TV, sociale medier m.v.). Nye initiativer på marked Tyskland i forlængelse af Vækstplanen ( ); bygges op til et nyt 5-årigt marketingprojekt i Tyskland ( ). Et nyt system med national prioritering af signaturoplevelser og en proces, hvor der hvert år lanceres nye spændende signaturoplevelser målrettet definerede segmenter/markeder.

56 Marketinginvesteringer: Øget kendskab skaber overvejelse Der er et potentiale i at øge kendskab/kval. kendskab for herved at skabe overvejelse for DK. Særligt i Tyskland er der potentiale for at øge kendskabet. Mange fravalg på tværs af markeder begrundes i manglende kendskab til, hvad Danmark kan tilbyde eller attraktive tilbud på ferier fra Danmark. Blandt danske turister skal der skabes kvalificeret kendskab, så Danmark overvejes som destination. Kilde: VisitDenmark 2015: Brandmåling

57 2.6. PARTNERSKABER

58 Østersø- og Vestkystturisme Skal samle erhverv, kommuner, turismefremme-organisationer, regioner, fonde og andre investorer omkring udviklingen af dansk kyst- og naturturisme. Erhvervet skal være motoren i partnerskaberne. Har handlingsplaner og konkrete initiativer som omdrejningspunkt. Skal etablere og drive udviklingsprojekter indenfor: - Produkt- og kvalitetsudvikling. - Branding og markedsføring. - Forretnings- og kompetenceudvikling. Vestkyst Østersø

59 Partnerskab for Østersøturisme - programbeskrivelse Foreningen Partnerskab for Østersøturismes formål: Sammen at sikre gennemførelse af en Handlingsplan for Østersøturisme. Enkel styringsstruktur: bestyrelse. Handlingsplan: medlemmer udvikler aktiviteter. Langsigtet fokus: national strategi og sammenhængende mål. Medlemmer, der kan og vil. Selvstændig økonomi. Manpower til opgaveløsning. Konkrete initiativer: Erhvervsklima 1. Forretningsudvikling 2. Kompetenceudvikling 3. Attraktioner og anlæg understøttelse af offentlige og private investeringer Produkt og Marked 1. Aktiv ferie 2. Udnyttelse af potentialerne i natur- og nationalparker og UNESCO-udpegede områder 3. Kulturturisme 4. Kvalitetsudvikling af turismens basisprodukt 5. Eksterne kommunikationsaktiviteter Synlighed og Markedsudvikling

60 Østersøturisme Østersøpartnerskabets MEDLEMMER Individuelle kommuner DKNT Destinationsselskaber Relevante private aktører Foreningen Partnerskab for Østersøturisme Fælles strategiplan med Vision, Mål og 2 indsatsområder: Marked og produkt Udvikling af erhverv/ erhvervsklima Aftale om fælles organisering og funding af sekretariat Overenskomst beskriver parternes forpligtelser/ ressourceindsættelse ift. Partnerskabet og Handlingsplanen STIFTERE Dansk Kyst- og Naturturisme De 3 KKR er i dækningsområdet 3 Østersøregioner og Bornholm Kommuner Destinationer, virksomheder Investerer i konkrete aktiviteter Procesplan og flerårig handlingsplan Projekt A, Fælles MF, projekt B m.m. Investerer i konkrete aktiviteter Regioner/ Vækstfora

61 Partnerskab for Vestkystturisme Partnerskab for Vestkystturisme arbejder ud fra tre indsatsområder, som udvikler og markedsfører: Destinationsudvikling. Produktfornyelse. Synlighed og markedsudvikling. Konkrete initiativer: Destinationsudvikling 1. Anvende potentialeplanerne for de 11 særlige feriesteder langs Vestkysten 2. Undersøge mulighederne for fællesstrategisk planlægning langs Vestkysten 3. Kompetenceudvikling og værtsskab 4. Forretningsudvikling Produktfornyelse 1. Overnatningsproduktet 2. Special interest - signaturoplevelser 3. Fødevarer - Spisesteder og lokale kvalitetsprodukter 4. Attraktioner og anlæg - understøttelse af både offentlige og private investeringer Synlighed og Markedsudvikling 1. Events 2. Fælles markedsføring af Vestkystturisme 3. Strategisk markedsudvikling

62 Vestkystpartnerskabets MEDLEMMER De 11 kommuner individuelt og andre kommuner DKNT Destinations-selskaber og samarbejder Private aktører, brancheorganisationer, erhvervskontorer og lign. Foreningen Partnerskab for Vestkystturisme Fælles strategiplan med Vision, Mål og 2 indsatsområder: Marked og produkt Udvikling af erhverv/ erhvervsklima Aftale om fælles organisering og funding af sekretariat Overenskomst beskriver parternes forpligtelser/ ressourceindsættelse ift. Partnerskabet og Handlingsplanen STIFTERE Dansk Kyst- og Naturturisme Samarbejdet mellem de 11 Vestkystkommuner 3 vestdanske regioner Kommuner Turismeentreprenører Investerer i konkrete aktiviteter Procesplan og flerårig handlingsplan Projekt A, Fælles MF, projekt B m.m. Investerer i konkrete aktiviteter Regioner/ Vækstfora

63 3. VISION, MISSION, MÅL OG ORGANISERING

64 Vision Markedspræstationer at stagnation vendes til vækst gennem stabile årlige vækstrater, der i 2020 svarer til vækstraterne i den europæiske kystturisme. at de tre centrale oplevelser bliver kendt som brands på vore fire hovedmarkeder gennem en ny fortælling om kyst- og naturturismen. at vi hos vores to hovedmålgrupper anerkendes for at levere høj kvalitet og value, der er i overensstemmelse med vore brandingværdier. Erhvervsklima at turismeerhvervet på de væsentligste destinationer udvikles gennem en forretnings- og markedsorienteret tilgang til kyst- og naturturismen. at rammebetingelser optimeres for at gøre det attraktivt at investere i turismen til samfundsøkonomisk gavn og forøgelse af beskæftigelsen. at der gennem dette sikres mulighed for forøget rentabilitet og indtjening ved at drive turismevirksomhed indenfor forretningsområdet kyst- og naturturisme.

65 Mission Forandringsagent: DKNT skal føre an i en forandring, der kommercialiserer kyst- og naturturismen i Danmark langt stærkere end hidtil og skaber markant ny vækst på de internationale nærmarkeder i almindelighed og på det store tyske marked i særdeleshed. Kilde: Projektbeskrivelsen for DKNT Hvilke fordele giver Dansk Kyst- og Naturturisme? Kommercielt fokus - vækst i markedet er det styrende mål Store oplevelser store, gode og tydelige oplevelser til gæsterne er det vigtigste middel National erhvervsklynge - funderet blandt de væsentligste overnatningsaktører og oplevelsesudbydere fra Skagen til Gedser og fra Blåvand til Svaneke Indsigt i marked og konkurrence - unik kilde til konkret og opdateret business intelligence Store marketingsatsninger - på de store markeder her under Danmark Store destinationer - tværkommunale og multifunktionelle; kyst, natur, by, kultur m.v. Særlige feriesteder - både for med spids/eliten og med helhed/bredde Best practice - styrker viden, kompetence og netværk inden for kyst- og naturturisme (som Reg Lab i regional erhvervsudvikling)

66 Mission Branding og Synlighed Større investering, målrettet oplevelser og målgrupper Ny vækst i Tyskland, Danmark, Norge og Sverige Tage markedsandele tilbage Forretningsudvikling Viden Kommercielle markedsnære investeringer Etablering af partnerskaber Produktfornyelse Nye oplevelseslag Øget kapacitet Destinationsudvikling Bedre oplevelser, øget attraktivitet, kvalitet og fleksibilitet i destinationernes basisprodukter Ny vækst på nærmarkederne opnås gennem INDSATSOMRÅDER Synlighed: En tydeligere og nyskabende fortælling om kystturismen i Danmark (med kysten og attraktionerne som primære kilder) målrettet specifikke målgrupper, delmarkeder og sæsoner i samarbejde med VisitDenmark, destinationer, turismeerhvervet m.fl. Produktudvikling: Markante nye attraktioner, produktfornyelser og signaturoplevelser, der i sig selv vækker international interesse og samtidig understøtter den nye internationale fortælling om dansk kystturisme. Destinationsudvikling: Et generelt løft i kvaliteten af kystturismeoplevelsen med særligt fokus på de særlige og stærke feriesteder men også med opmærksomhed på helheden. Forretningsudvikling (tværgående indsatsfelt): Fokus på professionalisering, bedre rentabilitet af de investerede ressourcer, øget indtjening og stærke forretningsmodeller Viden (tværgående indsatsfelt) ØGET KOMMERCIALISERING Kommercielle markedsnære investeringer: Skal fokusere på produktfornyelse, markedsrelevant kapacitet og målrettede marketinginvesteringer med større skala. Etablering af partnerskaber: Skal samle værdikæderne, øge destinationsopbygning og skabe større skala på indsatserne.

67 Dansk Kyst- og Naturturismes mission gennemføres i samarbejde med øvrige turismefremmeaktører Strategi: Udviklingsmodel, der fremmer samarbejde Udgangspunktet er kommercielt fokus og markedsindsigt. Stærke destinationer med store oplevelser er omdrejningspunkt for kommunikation og udvikling. Den fælles forståelse af gæstens opfattelse af ferieproduktet er afgørende. Samtænker nationale temaer og store oplevelser og giver perspektiv til signaturoplevelser. Fremmer klare roller og samarbejdsfokus mellem turismefremmeaktører. (modellen fremgår af den efterfølgende slide)

68 Udviklingsmodel med aktører Efterspørgsel Præstationer oplevet kvalitet i hele værdikæden Udbud Målgrupper Markeder Kerneoplevelser Temaer Destinationer Feriesteder/byer Attraktioner/ oplevelser Basiserhverv Kommuner Branding Indsats Udvikling Udvalgte elementer i modellen Destinationsbegrebet: Fastlægger betydningen af oplevelsestype, tema og destination og fastlægger destination som overlægger for et antal feriesteder. En destination har typisk én af de tre oplevelsestyper som sin specialisering. Markedskommunikation/udvikling: Branding og synlighed skabes gennem kommunikation af oplevelsestype, tema eller destination og skaber linket til udviklingsindsatsen, der foregår på de øvrige niveauer i destinationens værdikæde. Rollefordeling: DKNT arbejder primært med indsatser i den overordnede del af værdikæden, men producerer redskaber og viden til de lokale DMO er, der arbejder andre steder i værdikæden for den enkelte destination. Opgaveportefølje: Viden, destinationsudvikling, produktfornyelse, forretningsudvikling, marketing.

69 Dansk Kyst- og Naturturismes interne organisering og opgaveløsning Strategi, ledelse og administration Bestyrelse /direktion Forretningsudvikling og Business Intelligence Branding og synlighed Destinationsudvikling og kvalitetsudvikling Specialistteams Analyse/viden Målgrupper Partnerskaber Virksomhedsudvikling Funding International synlighed Marked DK Destinationsudvikling Kompetenceudvikling Forretningsudvikling Afsætningsstrategier Tema- og oplevelsesudvikling Teambaseret opgaveløsning Projektudvikling, projektledelse, finansiering og vidensformidling i netværk

70 Effektkæde Dansk Kyst og Naturturisme Input Aktivitet Output Effektindikatorer Kort sigt Langt sigt Midler og ressourcer til kyst- og naturturismen Større, mere kommercielle og bedre koordinerede handlinger Branding og synlighed/ klar markedsposition Virksomheder, feriesteder og destinationer opnår øget viden om og kapacitet til vækst Flere kommercielle og markedsnære investeringer Samfunds-økonomisk effekt; øget vækst og konkurrence Ekspertise og erfaring i de store erhvervsaktører bag Dansk Kyst- og Naturturisme Produkt- og destinationsudvikling/ store oplevelser Ekspertise og erfaring i de tværkommunale destinationer og særlige feriesteder Forretningsudvikling/ sund forretning

71 Mål for kyst- og naturturismen KPI er for Kyst- og naturturismen Turismeaktivitet overnatningsudvikling / øget antal gæster turismeforbrug turismeskabt beskæftigelse markedsandele på prioriterede markeder gæstetilfredshed Erhvervsklima indtjening i turismens virksomheder innovationsaktivitet i turismeerhvervet antal vækstvirksomheder

72 KRITISKE SUCCESKRITERIER At partnerne omkring strategien udviser et højt ambitionsniveau. At der er tilstrækkeligt fokus på forandring og mod til prioritering. At der skabes gode rammer for rentable private investeringer i produktfornyelse og forbedring og dermed at planlovsadministration og andre rammebetingelser er fremmende og ikke hæmmende for investeringer. At der skaffes tilstrækkelig finansiering/funding af udviklingsinitiativer og projekter via eksempelvis private interessenter, vækstfora, EU-funding, fonde og kommuner.

73 4. NEXT STEP - HANDLINGSPLAN For kyst- og naturturismen i Danmark

74 Next steps Ejerskab til strategi i Nationalt Turismeforum, og blandt væsentlige interessenter. Opbygning af samlet flerårig handlingsplan for forretningsområdet med klare rolleafstemninger blandt operatører. DKNT s medarbejdere er i i 2. kvartal 2015 startetpå formuleringen af de enkelte projekter i den samlede handlingsplan, inkl. partnerskabshandlingsplaner og sammenhæng til nationale temaer. Handlingsplan forventes vedtaget af bestyrelse i efteråret Viden Produktfornyelse Bedre destination s-kvalitet Internatio nal synlighed Forretnin gsudvikling Der er identificeret en række nøgleaktiviteter fremgår af efterfølgende side

75 NEXT STEP HANDLINGSPLAN Vækstprogrammer - udvalgte Masterplan for destinationsudvikling Investeringsplan/investeringscases Markedsrelevant kapacitet og kvalitetsudvikling Særlige feriesteder Vækstprogram for Vestkystturismen Vækstprogram for Østersøturismen Program for markedsføring (særligt fokus på udvalgte markeder/målgrupper) marked Tyskland marked Danmark Program for kompetenceudvikling på tværs af forretningsområder National handlingsplan for outdoor-turisme