Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark

Transkript

1 Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark Folkevirke 2012 Folkevirke Social Kulturel Politisk oplysning Niels Hemmingens Gade 10.3, 1153 København K Telefon folkevirke@folkevirke.dk 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Indledning og målsætning Side 4 Hvad er en etnisk forening? Side 5 Arbejdsgruppen bag undersøgelsen Side 6 Overvejelser inden undersøgelsen Side 7 Problemer i forbindelse med undersøgelsen Side 7 Indsamlede erfaringer Side 8 Diagrammer Side 11 Konklusion Side 13 Slutning Side 14 Bilag Side 15 2

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i løbet af året Folkevirke er en gammel forening (fra 1944) og blev oprindelig startet af Bodil Koch ud fra et ønske om, at få flere kvinder til at deltage i det offentlige liv. Dette mål må man sige er nået, men Folkevirke består stadig med medlemmer over hele Danmark. Men gamle foreninger behøver ind i mellem et friskt pust! Med det ønske har Folkevirke henvendt sig til etniske foreninger. Da Folkevirke er en forening som især henvender sig til kvinder, der interesserer sig for social, kulturel og politisk oplysning, har vi et håb om, at de etniske kvindeforeninger kunne have lyst til at blive tilknyttede til Folkevirke, som tilsluttede organisationer. Rapporten er blevet til med tilskud fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. København den 15. november 2012 Jeanne Bau-Madsen 3

4 Indledning og målsætning Undersøgelsen har henvendt sig til etniske foreninger i Danmark. Folkevirke vil prøve at finde ud af, om disse foreninger har et ønske om at samarbejde med andre foreninger evt. under Folkevirkes paraply. Har de etniske foreninger et ønske om at blive en del af det danske foreningsliv eller andre netværk eller har de nok i sig selv? For Folkevirke har det også været vigtigt at få en fornemmelse af, om disse foreninger er drevet efter demokratiske principper og er en del af den danske folkeoplysnings tradition. Folkevirke har opstillet konkrete mål med tilhørende succeskriterier ved at SMART-sikre målene i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Formålet er at kontakte så mange foreninger som muligt for at finde ud af om de 1. er en forening efter reglerne i Folkeoplysningsloven 2. er interesserede i samarbejde med andre folkeoplysende foreninger Folkevirke håber, at få en fornemmelse af, om Folkeoplysningsloven er kendt og bliver taget i anvendelse, så der sker en egentlig folkeoplysning i foreningerne. Dokumentationen vil ligge i svarerne på spørgeskemaerne og vores interviews af repræsentanter fra foreningerne. Desuden håber Folkevirke, at nogle af foreningerne vil melde sig ind i enten Folkevirke som tilsluttede organisationer eller tilknytte sig andre folkeoplysende netværk. Vi mener, at målene vil være realistiske, da vi i vores projekter i Folkevirke har mødt repræsentanter fra etniske foreninger, der har udtalt et ønske om samarbejde. Folkevirke har arbejdet med denne undersøgelse siden foråret I løbet af 2013 regner vi med at have opnået samarbejde med flere etniske foreninger. 4

5 Hvad er en etnisk forening? Etniske foreninger har vi defineret som foreninger, hvis medlemmer har en bestemt afgrænset kulturel baggrund. Derfor har vi ikke kun henvendt os til nydanskere, men også til færinger og grønlændere. Folkevirke har bedt etniske foreninger i Danmark om at udfylde et kort spørgeskema. De fleste foreninger har været kvindeforeninger, fordi vi som folkevirkekvinder har lettest ved at komme i kontakt med andre kvinder. Mange af foreningernes medlemmer har muslimsk baggrund, hvor der er en naturlig adskillelse mellem kønnene. Ønsket om at danne en forening, hvor medlemmerne har den samme kulturelle og etniske baggrund, bunder som oftest i et ønske om at fastholde en velkendt kultur, traditioner og sprog. Som flygtning eller immigrant er savnet af det oprindelige hjemland og familie oftest noget, der fylder meget (jvf. Sorgbearbejdelse særnummer af Folkevirke 2004). Forside af Folkevirkes temanummer fra 2004 Man har et ønske om at bevare kulturen og give den videre til næste generation. Man ønsker at samles med ligesindede og gør det ofte i forenings regi. 5

6 Arbejdsgruppen bag undersøgelsen Arbejdsgruppen bag undersøgelsen har bestået af: Zara Y. Jensen, arbejder frivilligt i Dansk Handicap Forbund, Røde Kors og i integrationsprojekter i Gladsaxe, Gentofte og København Sabria Safar, lærer og integrationskonsulent i Københavns Kommune Jeanne Bau-Madsen, cand. pæd. og næstformand i Folkevirke Vi har alle forbindelse til borgere af anden etnisk herkomst. Zara Y. Jensen kommer fra Iran, Sabria Safar fra Iraq og Jeanne Bau-Madsen har i mange år arbejdet på en københavnsk kommuneskole med mange tosprogede elever. Arbejdsgruppen har således en meget bred berøringsflade til nydanskere og etniske foreninger. Folkevirke har offentliggjort skemaet på vores hjemmeside og har på denne måde fået forbindelse med folkevirkere i hele Danmark. Mange af Folkevirkes medlemmer er engagerede i arbejde blandt flygtninge og indvandrere og har derfor forbindelse og kendskab til etniske foreninger i deres område. Spørgsmålene er udformede udfra et ønske om at gøre de etniske foreninger til en del af det danske foreningsliv. Folkevirke mener, at Danmarks folkeoplysningslov er unik og de muligheder den giver fortjener at blive kendt i de etniske foreninger men måske kender de dem og gør brug af dem? Dette er et af de spørgsmål, vi håber at få besvaret. 6

7 Overvejelser inden undersøgelsen Folkevirke mener, at foreningslivet er en vigtig del af den demokratiske opdragelse og dermed en vellykket integration. Er de etniske foreninger demokratisk opbyggede og foregår der en demokratisk opdragelse i disse foreninger? Hvis oprindelseslandet har et totalitært regime, har man ikke været vant til forsamlingsfrihed, d.v.s. at et blomstrende foreningsliv som det danske er helt ukendt. Folkevirke ønsker at formidle et gensidigt samarbejde med de etniske foreninger. Vi kan tilbyde konsulenthjælp, d.v.s. ren praktisk hjælp med oprettelse af en forening under folkeoplysningsloven og forslag til steder, hvor man kan søge midler. Desuden kan Folkevirke tilbyde forslag til undervisningsforløb med politiske, kulturelle og sociale emner og samarbejde med foreningerne. Til gengæld håber Folkevirke, at opnå en forståelse af de forskellige etniske gruppers kultur og ønsker for deltagelse i civilsamfundet. Problemer i forbindelse med undersøgelsen Indsamling af data til undersøgelsen har været vanskelig. Selv om spørgeskemaet har været kort, har der ikke været en ret stor interesse for at deltage. Sproget har også været en hæmsko. De adspurgte har som oftest kunne læse skemaet om de har forstået det, er en anden sag! Det har været svært for mange at udfylde skemaet, da deres skriftlige dansk ofte har været mangelfuldt. Når det har været muligt har Folkevirkes repræsentanter hjulpet. Hvor det har været muligt, har Folkevirkes repræsentanter lavet interviews i forlængelse af udfyldelsen af spørgeskemaet for at få et dybere kendskab til foreningen. Disse interviews er med i konklusionerne af undersøgelsen. 7

8 Indsamlede erfaringer Vi har erfaret at foreninger, der bliver til på baggrund af etnisk tilhørsforhold, oftest er lukkede enheder, der ikke ønsker forbindelse til danske foreninger og heller ikke er åbne for medlemmer af anden etnisk herkomst end deres egen. En erfaring, som falder helt i tråd med den norske undersøgelse ved forhv. miljøminister, nuværende formand for Frivillighet Norge Helen Bjørnøy, som også konkluderer, at der ikke er interesse blandt etniske foreninger i Norge til at samarbejde med norske foreninger endsige blive en del af det norske foreningsliv. I Folkevirkes samtaler med foreningernes medlemmer har vi fået kendskab til en del uregelmæssigheder, som har sat os i et dilemma vi vil gerne bruge oplysningerne, men de må stå udokumenterede, da ingen ønsker at stå frem. De interweivede ønsker naturligvis at være anonyme - nogle af politiske og andre af økonomiske grunde. Især iranske foreninger, som har været store i shahens tid, har ikke været interesserede i at deltage af politiske grunde. De ønsker ikke deres navn skal figurere i vores rapport. Nogle iraqiske Foreninger har heller ikke ønsket at deltage af politiske årsager. En del foreninger får tilskud fra Servicelovens paragraf 18 omhandlende Støtte til frivillige sociale aktiviteter indenfor det sociale område. Nogle af disse foreninger har ikke ønsket at medvirke, da de kun eksistere på papiret for at opnå støtte fra det offentlige Her følger eksempler på de problemer, vi er løbet ind i: Kvindeforeningen i Mjølnerparken har fået henvendelser via s, brev og personligt. Foreningen har ikke ønsket at medvirke. Tyrkisk Kvindeforening i Kildevældsparken (Østerbro) har ved personlig henvendelse sagt, at de ikke ønsker at medvirke i undersøgelsen. Iransk Forening (Nørrebro) er opført som forening med adresse på en restaurant. Sendt . Intet svar. Iransk ældreklub eksisterer tilsyneladende kun på papiret. Sendt . Intet svar. Denne undersøgelse er blevet til på grundlag af henvendelse til 17 etniske foreninger. Foreninger vi har henvendt os til har en etnisk baggrund fra: Somalia Tyrkiet Kurdistan Iran/Iraq Færøerne Palæstina Grønland Pakistan 8

9 Antallet af medlemmer ligger oftest på 20 til 30. Et par enkelte har mellem 50 og 100 medlemmer. Antallet af møder årligt ligger fra 3-4 til en gang ugentligt. Formålene med møderne er fortrinsvis at møde andre fra egen kultur, socialt samvær og integration, hvor integration forstås som et arbejde hen imod at blive en del af det danske samfund. Den Kurdiske Forening på Sjælland skriver: Formål: At udveksle erfaringer om den demokratiske måde at opdrage vores børn. Tale om vores rettigheder som mødre i familien, at bruge danske kvinders erfaringer i deres kamp for ligestilling. Sammenfattende for formålene for foreningerne beskriver Føroyska Kvinnufelagid (Den færøske Kvindeforening) det formål, de fleste foreninger angiver: Foreningens formål er at samle færøske kvinder i Danmark og andre kvinder med interesse for færøske forhold til kulturelt og socialt samvær. Kontingenternes størrelser er yderst rimelige. De ligger mellem 100 dkr og 240 dkr pr år. En del får tilskud fra det offentlige oftest fra hjemkommunen. Kun en enkelt har fået tilskud fra fonde. Kurdisk Forening, som får støtte fra Københavns kommune skriver under Tilskud fra andre steder, at de får støtte fra partiet". Efter nærmere snak med medlemmerne viser det sig, at partiet er KDP Kurdistans Demokratiske Parti, som er et af regeringspartierne i Den autonome Republik Kurdistan i Iraq. Det har vist sig at mange etniske foreninger fra tilskud fra kommunerne via Serviceloven. En del får også stillet lokaler til rådighed. Heraf følger at foreningerne skal have en bestyrelse efter de regler, der ligger i loven. En af de interviewede fra en bestyrelse nævnte, at de ikke havde holdt generalforsamling længe, da de var bange for at blive overtaget af islamister: Så kommer der en busfuld islamister og overtager vores forening.. Mange skriver, at de bruger de muligheder, der findes i Folkeoplysningsloven, men ved nærmere undersøgelse får de deres midler via Serviceloven. Af besvarelserne fremgår det at de fleste samarbejder med andre foreninger. Ved nærmere læsning viser det sig at det er foreninger med medlemmer med samme etniske baggrund, som de selv har. En enkelt forening oplyser at de samarbejder med Dansk Flygtningehjælp. På spørgsmålet om foreningerne driver folkeoplysende virksomhed er svarene ligeligt fordelt på ja og nej. Af ønsker for foreningernes fremtidige arbejde ses at nogle enten driver eller har intentioner om at drive folkeoplysende virksomhed. En del er optaget af at hjælpe de unge til en bedre fremtid. 9

10 Mange ønsker at oprette etniske sportsforeninger at gøre medlemmerne aktive på det danske arbejdsmarked, at arbejde for samarbejde mellem de etniske foreninger i hele landet at forbedre integrationen af medlemmerne. Alle foreninger mener (selvfølgelig), at de er demokratiske. Her ses tydeligt at alle ved, at det skal en dansk forening være. Men på svarene om, hvorfor de mener dette, er der mange forskellige bud. Nogle mener, de er demokratiske, fordi de vælger en formand og har en bestyrelse, en enkelt mener, at de er demokratiske under partiets (DKP) vejledning, og en svarer i høj grad (det er den forening, der ikke tør holde generalforsamling!), mens en enkelt gør opmærksom på, at de har demokratiske afstemninger. På grundlag af disse besvarelser er det naturligvis vanskeligt at påstå, at foreningerne ikke er demokratiske, og ud fra nærmere samtale og undersøgelser viser det sig, at en del har styr på reglerne for en demokratisk forening, men at det også viste sig, at der var visse mangler som ovenfor nævnt og at der var foreninger, der ikke ønskede medlemmer med anden etnisk baggrund end deres egen. Med hensyn til ønsker for foreningernes fremtid var ønskerne om bedre økonomi og flere medlemmer de oftest nævnte. Enkelte foreninger ønsker specifikt flere danske medlemmer. Det drejer sig fx om Kvindegruppen i Gladsaxe. Foreninger, der har deltaget i undersøgelsen Den færøske Kvindeforening Netværksgruppen for flygtninge i Gentofte Aktivitetskredsen Høje Gladsaxe 1989 Kvindegruppen i Høje Gladsaxe Netværkshuset i Gladsaxe Kommune Somalisk Kvindeforening i Gladsaxe Etniske Minoritetskvinders Råd Kurdiske Kvinders Forening på Sjælland Kurdisk Forening i Danmark DKAP er en forening af grønlandske kvinder Kvindeklubben i Mjølnerparken Irakisk Dansk Forening for Udvikling og Demokrati i Irak De øvrige foreninger, vi har haft kontakt med er blevet lovet, at vi ikke oplyser navn, kontaktpersoner mv. 10

11 11

12 12

13 Konklusion I løbet af denne undersøgelse har vi gjort flere interessante observationer. Det var glædeligt, at der trods alt var 53% af deltagerne, der ønskede at samarbejde med andre foreninger. Dem vil vi naturligvis henvende os til for at etablere et samarbejde. Det har undret os, at så mange foreninger får deres midler fra Serviceloven og ikke via Folkeoplyningsudvalgenes midler i kommunerne. Vi har også set, at mange foreninger kun eksisterer på papiret og som en af de deltagende foreninger udtalte: De tager jo pengene fra os andre!. Det undrede os meget, at så mange ikke ønskede at deltage af politiske årsager. I sær iranerne havde store betænkeligheder. De mente at den iranske ambassade overvågede alle i Danmark med iransk tilhør. Folkevirke mener, at der ligger et meget vigtigt arbejde foran os. Hele folkeoplysningen bør arbejde på at få mange flere etniske foreninger ind under den folkeoplysende paraply. Det er vigtigt, at disse etniske foreninger ikke kun bliver sociale foreninger under Serviceloven, men udvikler sig til folkeoplysende foreninger under Folkeoplysningsloven. Herved vil der ske en demokratisering, som vil give deltagerne mulighed for at blive aktive borgere i civilsamfundet. Folkevirke respekterer selvfølgelig behovet for at mødes med sine egne. Den Færøske Kvindeforening skriver fx, at deres formål er at samle færøske kvinder og kvinder, der interesserer sig for færøske forhold. Herved åbner man op for deltagelse af alle, der har lyst og interesse og bliver en ægte demokratisk forening med plads til alle. 13

14 Slutning I efteråret 2011 indsendte Folkevirke et stort projekt, der hed Den forpligtende samtale om kulturmødet mellem danske og etniske foreninger til Dansk Folkeoplysnings Samråd. Desværre så DFS sig ikke i stand til at give Folkevirke økonomisk mulighed for til at gennemføre det samlede projekt, men de bad os udføre den del, der handlede om en spørgeskemaundersøgelse. Det har betydet, at Folkevirke ikke fik lejlighed til at opbygge et tillidsforhold til de etniske foreninger, der skulle have været en del af projektet. Folkevirke vurderer, at dette kan være en af grundene til, at vi har haft svært ved at få udfyldt spørgeskemaerne. Alligevel mener vi, at denne undersøgelse har gjort os klogere med hensyn til kommunikation til etniske foreninger. Folkevirke har fået indblik i flere af de problemer, som disse foreninger slås med. 14

15 Bilag I Spørgeskema udarbejdet af Folkevirke Dato for besvarelse Foreningens navn Antal medlemmer Antal møder pr. år Formål Kontingent pr. år Tilskud fra det offentlige Tilskud fra fonde Tilskud fra andre steder Bruger foreningen mulighederne som ligger i Folkeoplysningsloven? Har foreningen en bestyrelse? Samarbejder foreningen med andre foreninger? Hvilke? Deltager I i folkeoplysningsvirksomhed? Mener I, at jeres forening er demokratisk? Hvorfor? Hvorfor ikke? Nævn mindst 3 ønsker for det fremtidige arbejde i jeres forening: Skemaet er udfyldt af: 15

16 Bilag II Bekendtgørelse af lov om social service 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Social- og integrationsministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. 16