Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2009/10. Dagtilbud

Transkript

1 Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2009/10 Dagtilbud Dagplejen Lemvig, Nørlem Børnehave, Børnegården, Sct. Georgsgården, Menighedsvuggestuen, Menighedsbørnehaven, Thyborøn Børnecenter, Børnehuset Harboøre, Fristedet, Tangsø Børnehus, Bøvling Børnehus Udebørnehaven Fabjerg, Degneparken, Gudum Børnehus, Troldehøj Klinkby, Lomborg Børnehave og Bøgespiren Side 1 af 95 sider

2 Forord På dagtilbudsområdet er der endnu ikke noget lovkrav om kvalitetsrapporter, men fokus er fra politisk side (Regering, KL etc.) i stigende grad drejet over på, hvordan man på dagtilbudsområdet kan dokumentere, hvad der er god kvalitet. Der er tale om én samlet Kvalitetsrapport for alle dagtilbud og én Kvalitetsrapport, der samler de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter. Det er de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter, du sidder med her. Hvis du ønsker at se dokumentationsdelen til kvalitetsrapporter, skal du have den samlede rapport ved siden af dig. Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapportens mål er at tydeliggøre institutionens arbejde i forhold til det overordnede mål eller den overordnede strategi: - i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene - at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring - give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud - at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer - at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud Kvalitetsrapporterne er bygget op efter samme disposition som den samlede rapport. For at lette læsningen er dagtilbudenes egne tekster trykt i blå skrift. Ikke alle dagtilbud har skrevet i alle tekstboxe. Side 2 af 95 sider

3 Indhold: Dagplejen Lemvig Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Nørlem Børnehave Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Børnegården Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Sct. Georgsgården Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Menighedsvuggestuen Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Menighedsbørnehaven Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Thyborøn Børnecenter Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 3 af 95 sider

4 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Børnehuset Harboøre Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Fristedet Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Tangsø Børnehus Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Bøvling Børnehus Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Udebørnehaven Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Degneparken Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Side 4 af 95 sider

5 7. Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Gudum Børnehus Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Troldehøj Klinkby Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Lomborg Børnehave Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Bøgespiren Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Udviklings- og læremiljøer Overgange, herunder områdets aftaler Forældre Ledelse og organisation Ressourcer - herunder mål og rammer Side 5 af 95 sider

6 Dagplejen Lemvig 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner med et eller to punkter af gangen. I 2009/10 har vi arbejdet med den sproglige udvikling og krop og bevægelse. Vi har afsluttet den sproglige udvikling som projekt, men der arbejdes naturligvis hele året i dagligdagen med den sproglige udvikling, i form af læsning, sang og rim og remser og ikke mindst den daglige kommunikation mellem børnene og deres dagplejer. Opfølgning og evaluering sikres ved møder mellem dagplejer og dagplejepædagog på tilsynsbesøg i hjemmene og heldagslegestuen. Der ud over dokumenterer alle dagplejere årets tema på det årlige forældremøde i september. I enkelte områder er der dagplejere, som har afholdt udstillinger af deres fokusområder. Det overordnede emne i 2010/11 som er politisk bestemt, er Krop og bevægelse. I emnet Krop og Bevægelse arbejder vi desuden også med børnenes kost. Dagplejen udarbejdede i 1996 en kostpolitik sammen med Sundhedsplejen og vuggestuerne. Politikken bliver revideret hvert andet år. Vi arbejder fortsat ud fra de overordnede principper. Alle dagplejere er nu introduceret i programteorien. Alle dagplejere har lavet en opgave, ud fra programteorien, samlet i legestueregi. Dernæst har alle dagplejere fået en individuel opgave over emnet Krop og Bevægelse også ud fra programteorien. Kvalitets- og udviklingsværktøj: I 2009/10 er alle dagplejere blevet introduceret i programteorien. Alle dagplejere og pædagoger arbejder på, at det gerne skulle blive en naturlig måde, at kunne vurdere egen praksis på. Der vil blive fulgt op og evalueret på tilsynsbesøgene. Dokumentation en gang årligt for forældre vil fremover ske ved besøg i heldagslegestuen. Evalueringen vil ske på forældrebestyrelsesmødet i januar. Vedrørende fagsekretariatets anbefalinger angående udfærdigelse af værdigrundlag m.m. har vi besluttet at denne proces først iværksættes efter næste valg til forældrebestyrelsen. Giv eks. på anvendelse af modellen: Forløb over 14 dage. 4 børn og deres dagplejer sidder på gulvet og synger 4 sange. De gør det samme i 14 dage og i samme rækkefølge, ca. 20 min. hver dag. Børnene er i alderen fra år. Målet for dagplejeren var at finde ud af, om der ved gentagelse af den samme procedure i 14 dage, ville ændre i barnets måde, at deltage på. Det viste sig hurtigt, at barnet, som var 1,3 år begyndte at gøre fagter til sangene og pege på rekvisitterne, når de skulle bruges. Dagplejeren blev bekræftet i at en genkendelig og målrettet daglig indsats har en positiv effekt på det enkelte barns sproglige udvikling. Programteorien blev brugt som teori. Dokumentation og evaluering forgik sammen med pædagogen. Opfølgning gøres også sammen med pædagogen Dagplejen Lemvig Side 6 af 95 sider

7 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejebørnene er stadig for langt de flestes vedkommende velfungerende børn under 3 år. Vi har i dagplejen valgt at arbejde med fokusbørnene på følgende måde: Når en bekymring opstår omkring et barn iagttager dagplejer og dagplejepædagog barnet med øget opmærksomhed i en periode. Vi har endvidere drøftelser af de forskellige problemstillinger på vores egne personalemøder i pædagoggruppen, vi konsulterer fagpersoner i BFC og på Børneteam med henblik på det videre forløb. Forældrene inddrages via dagplejeren eller pædagogen. Der udarbejdes handleplaner. Det lille overskuelige miljø med en enkelt voksen giver mulighed for individuelle hensyn til både barnet og dets forældre. Dette gør sig gældende både i forhold til fokusbørnene, men også i forhold til børn med særlige talenter. I begge tilfælde arbejder vi ud fra en anerkende tilgang med fokus på barnets selvværd. For fokusbørnene drejer det sig ofte om at skabe harmoni og forudsigelighed i hverdagen. Børn med særlige talenter ser vi oftest som børn der er længere i deres udvikling end hvad der forventes af deres alderstrin. Disse børn har vi som mål at kunne give udfordringer i dagligdagen, i form af små ekstra ansvarsopgaver, som de i kraft af deres udvikling kan klare Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Et typisk forløb starter hos dagplejeren, der undrer sig over et barns adfærd eller udvikling. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi vælger her at beskrive et konkret eksempel: Dette eksempel beskriver et udviklings/adfærdsmæssigt fokus. Dagplejeformidlingen bliver kontaktet af sundhedsplejersken angående et barn, som har behov for at komme i dagpleje af netværksmæssige årsager, familien er også tilknyttet BFC. Der bliver fundet et dagplejehjem til familien. Familien venter sig igen, de flytter bolig og vi kan heldigvis finde nyt dagplejehjem til familien, hvor begge børn kan være. Der er i begge børns tilfælde tale om et behov for at komme ud blandt andre børn og få ekstra fokus på at blive stimuleret i deres udvikling. Begge børn har haft glæde af det lille overskuelige miljø, de har været lidt sene i udvikling, men ved den særlige opmærksomhed på deres faktiske udviklingstrin, udvikler de sig nu positivt. I forhold til optællingen af fokusbørn vil vi afslutningsvis gøre opmærksom på, at vi gennem det forløbne år har haft særlig fokus på 50 børn, hvoraf de 21 er indstillet til PPR eller har kontakt til forskellige fagpersoner i BFC. Dagplejen Lemvig Side 7 af 95 sider

8 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: I gl. Lemvig Kommune har vi i 2005 udarbejdet læreplaner. Vi har formuleret mål og beskrevet, hvordan barnet støttes i hverdagen og får mulighed for/støtte til at få færdigheder i alle 6 kompetencer. I Januar 2010 blev dagplejerne i Thyborøn og Harboøre en del af dagplejen i Lemvig Kommune. Det betyder, at de pædagogiske læreplaner skal harmoniseres, så alle kan arbejde ud fra de samme principper. Vi har i 2009/10 haft fokus på følgende punkt: Den sproglige udvikling. Vi har arbejdet videre ud fra, det i Kvalitetsrapporten 2007 beskrevne, om "Barnets bog", rim og remser, sang og historielæsning, som efterhånden er blevet en integreret del af hverdagen. Dette har desuden givet en øget opmærksomhed hos dagplejerne på, hvor vigtigt det er at deres kommunikation i dagligdagen med børnene er klar og tydelig, da de er rollemodeller for børnene. Barnets Bog er stadig en del af materialet til sproglig udvikling, det er en bog som ofte er fremme i dagligdagen. Dokumentation forgår på det årlige forældremøde. Evalueringen sker på tilsynsbesøg og på forældrebestyrelsesmødet i januar. Opfølgning sker løbende på tilsyn og personalemøder. Dagplejen arbejder dagligt med alle 6 kompetencer. De indgår helt naturligt i dagligdagens aktiviteter. I 2010/11 er temaet Krop og bevægelse. Alle dagplejere er introduceret i emnet, både på et samlet personalemøde og på individuelle møder. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer: Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men er en del af den daglige udvikling i samspil mellem barn/børn og dagplejer. 2) Sociale kompetencer: Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men igen en del af samspillet mellem børn og børn og dagplejer og barn. 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede: Har haft fokus på emnet i 2 år. Er beskrevet både i denne rapport og den fra sidste år. Eksempel på den sproglige udvikling: En dagplejer tog udgangspunkt i rim og remser og valgte hvem er det der banker hun og børnene øvede sig dagligt både mundtligt, med fagter og motoriske øvelser på denne remse. I løbet at kort tid kunne både store og små børn genkende og udføre remsen både sprogligt og motorisk. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se Dagplejen Lemvig Side 8 af 95 sider

9 4.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen har gennemført BMV en i 2009/10. I samarbejde med forældrebestyrelsen har dagplejen gennemført en BMV. Dagplejen har brugt dele af DCUM s materiale. BMV en er udarbejdet som en samlet vurdering for hele dagplejen. I samarbejde med forældrebestyrelsen har der været udsendt et spørgeskema til alle forældre, hvor der er spurgt til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. De fysiske og æstetiske rammer vurderes som regel ved godkendelse af dagplejehjemmet, men vurderes dog løbende af dagplejepædagogen. Atmosfæren i et dagplejehjem er påvirket og påvirkes af de mennesker, som færdes der dagplejeren - dagplejerens egen familie og af en anden faktor som er tid, ressourcer, krav og forventninger. Børnemiljøvurderingen giver dagplejen mulighed for at se dagplejehjemmet med børnenes øjne og dermed videreudvikle dagplejen og dens omgivelser, således, at det bedste børnemiljø skabes hos den enkelte dagplejer. Det er dagplejepædagogen, der i samarbejde med dagplejeren sætter fokus på det psykiske børnemiljø, og er med til at sikre, at dagplejeren lever op til de krav der stilles for at kunne være dagplejer. De krav der stilles for at sikre et godt børnemiljø er bl.a.: Nærvær, tryghed, omsorg, god omgangstone, medbestemmelse m.m. Dette gives ved at anerkende det enkelte barn. Respekt og plads til forskelligheder. Anerkendende samarbejde i legestuegrupperne. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Når barnet starter i dagplejen afholder vi et kontaktmøde. Det foregår i dagplejerens hjem og både dagplejeren det nye barn og dets forældre er til stede sammen med dagplejepædagogen. Her gennemgås retningslinier og der er en uddybende snak om barnet, der skal starte i dagplejen. Endelig udfærdiges en skriftlig plejetidsaftale Inden dette møde har forældrene allerede været på et besøg hos dagplejeren uden dagplejepædagogen har været til stede. Formålet med dette besøg er at forældrene hører om det nye dagplejehjem og at dagplejeren får kendskab til den nye familie. Der er ikke skriftlige aftaler fra dagpleje til institution. Der er dog aftalt forskellige besøgsordninger med de forskellige institutioner. Formålet med disse er at give børnene en oplevelse af hvad en børnehave er et sted med flere børn og voksne og i det hele taget en større verden. Dagplejerne kommer i institutionerne i det omfang som både institutionerne og dagplejerne kan rumme i forhold til fysiske rammer og den aktuelle sammensætning i børnegruppen Dagplejens forældrebestyrelse har besluttet, at navn og personlige oplysninger gerne må videregives til institutionen, hvis det er til gavn for barnet. Som udgangspunkt vil det være dagplejepædagogen der overleverer. Vi arbejder fortsat på at udbygge samarbejdet med institutionerne om overgange og arbejde hen imod en mere standardiseret procedure. Et tættere samarbejde mellem sundhedsplejen og dagplejen er ønskeligt i forhold til familier med særlige behov. Vi formoder, at et sådant samarbejde vil kunne være med til at give en bedre anvisning af dagplejepladser i forhold til særlige Dagplejen Lemvig Side 9 af 95 sider

10 behov i de enkelte familier. Det vil også kunne være med til at bedre overgangen fra hjem til dagpleje i disse familier. Dagplejen har deltaget i et to-dages procesforløb Tingstedet i forbindelse med projekt Helt ud i skoven, om udvikling af samarbejdet omkring børns overgange mellem forskellige dagtilbud. Barnets bog har nogle steder været brugt i forbindelse med skiftet fra dagpleje til institution. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældresamarbejdet: Det er dagplejerne, der har den daglige kontakt med forældrene. Pædagogen kan møde forældrene i aflevering/afhentningssituationer eller ved forskellige sammenkomster. Dagplejeren oplyser forældrene om, at pædagogen har været på tilsyn, og hvad der er blevet drøftet vedrørende lige netop deres barn. Når barnet har været i dagpleje i ca. 3 måneder, modtager forældrene et brev, hvori der gøres opmærksom på, at der er tilbud om en drøftelse af deres barns start i dagplejen. Der afholdes forældrebestyrelsesmøde 4-6 gange årligt. Referatet fra bestyrelsesmøderne ophænges til læsning hos dagplejerne. Nyhedsbreve til forældre efter behov. Der afholdes forældremøde ca. en gang årligt. På det årlige forældremøde aflægger forældrebestyrelsen beretning, og samtidig er årets indsatsområde ofte på dagsordnen, ofte med en oplægsholder om årets tema. Dagplejerne dokumenterer her årets indsatsområde, både mundtligt og skriftligt, dog overvejes der at ændre denne praksis til heldagslegestuerne, pga. tidspres på forældremødet. Evaluering af det pædagogiske arbejde og de pædagogiske læreplaner bliver foretaget hvert år på bestyrelsesmødet i januar/februar. Vi udsender vores avis Spilloppen 2-3 gange årligt. Ved sammenlægningen af dagplejen har vi i overgangperioden haft forældrerepræsentanter med fra Thyborøn og Harboøre. Således at vi har haft et midlertidigt udvidet antal bestyrelsesmedlemmer. Der vil være nyvalg på forældremødet i september Herefter vil den nye bestyrelse med repræsentanter fra alle 5 områder drøfte, hvordan de ser forældresamarbejdet i dagplejen og i forældrebestyrelsen fremover. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: 8.0 Sammenfattende vurdering: I Lemvig Kommune er dagplejen centralt ledet med 1 leder. Der er ansat 4 dagplejepædagoger. Dagplejen har en sekretær 26 timer ugentligt. Dagplejen Lemvig Side 10 af 95 sider

11 Normeringen er max. 25 dagplejere pr. pædagog = ca. 100 børn. Dagplejere: Alle dagplejere tilbydes, at gennemføre et grundkursus af dages varighed på VIA University College. Vi tilstræber, at kurset gennemføres indenfor de første to år af ansættelsen. Der tilbydes forskellige AMU kurser, det vurderes dog fra år til år, hvad den enkelte dagplejer kan have behov for. Ud fra vores overordnede indsatsområde tilbydes alle dagplejere en eller anden form for kursus, omkring emnet. I forbindelse med Projektet "Helt ud i skoven" har dagplejen også deltaget. Uddannelse/udvikling er også, at bruge hinandens ressourcer/kompetencer. Pædagoger: En pædagog har gennemført følgende fire moduler: Ledelse i offentlige organisationer Pædagogisk udviklingsarbejde Videnskabsteori og pædagogik Pædagogik i forhold til Udsatte grupper En pædagog har gennemført terapeutuddannelse i HuS MarteMeo To pædagoger har gennemført: HuS Marte Meo Grunduddannelse En pædagog har gennemført: HuS Forældresamarbejde (ugekursus) En pædagog har gennemført: NLP grunduddannelse En pædagog har gennemført en uddannelse i Ledelse og coaching Faglig Ledelse: Det er lederens ansvar at give plads til faglig udvikling. Dagplejepædagogerne har deltaget flittigt i projekt Helt ud i skoven. Det har betydet bedre mulighed for at kunne iværksætte foranstaltninger for udsatte grupper. Desuden har hele denne uddannelsesproces været medvirkende til, at også fokus er rettet på forældrene til udsatte grupper. Dagplejerne har også deltaget i uddannelsesforløbet Helt ud i skoven. Dagplejerne har arbejdet meget seriøst med, bl. a. at fremhæve det positive i de arrangementer der har været i uddannelsesforløbet. Personaleledelse: Der afholdes 1-2 personalemøder med alle dagplejere hvert år. Der afholdes koordinatormøder 2 gange årligt. ( 1 repræsentant for hver legestuegruppe = ca. 11 ) Der afholdes desuden 1-2 lokale møder årligt i hver legestuegruppe. Vi har i 2009/10 gennemført en APV. Der er lavet handleplan som er i gang med at blive udført. Vi tilstræber at afholde medarbejdersamtaler hvert andet år. Pædagogerne afholder medarbejdersamtaler med egne dagplejere. Sundhedsambassadøren er desuden sikkerhedsrepræsentant i dagplejen. Pædagogerne afholder personalemøde ca. 1-2 gange pr. måned. Pædagogiske dage 1-2 gange årligt. Lederen afholder medarbejdersamtaler med pædagogerne ca. 1 gang pr. år. Det tilstræbes at alle dagplejere får et tilsynsbesøg ca. hver 6. uge. Det tilstræbes at Lederen besøger alle dagplejere ca. hvert 3. år. Administrativ ledelse: Dagplejekontoret er fysisk i Børne- og Familiecentret, dog med selvstændig ledelse. Dagplejen Lemvig Side 11 af 95 sider

12 Der er mange fordele ved at være i huset sammen med de fagpersoner, der har med børn og familier at gøre. Alt andet lige en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Det er dagplejelederen, der har det overordnede administrative ansvar. Relationsledelse: Vi forsøger, at få etableret et tværfagligt samarbejde mellem vuggestuerne, sundhedsplejen, og dagplejen igen. Vi har gennemført en kostpolitik for 0-3 årige i Lemvig Kommune i samarbejde med overstående faggrupper. Kostpolitikken bliver revurderet, hvert andet år. Er revideret i Vi samarbejder også med Tvær - Teams i de forskellige områder, hvis det er muligt. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Der er indskrevet ca. 257 børn i dagplejen i Lemvig pr og der er ansat 68 dagplejere. Der er kun fuldtidspladser i dagplejen. Åbningstiden er på 48 timer pr. uge. Dagplejen har et gæstehus med 4 ansatte, som har til huse i Lomborg Børnehave. Der ud over har vi ansat en dagplejer i Harboøre, som fungerer som gæsteplejer, primært for område Nord. Dagplejen er opdelt i ca. 11 områder, hvori der afholdes legestuer flere gange pr. måned. Med hensyn til anvendelse af ressourcer til særlige indsatser, har dagplejen valgt at prioritere legestuelokaler af en god kvalitet, for at fremme oplevelserne i en større gruppe, ligeledes for at kunne imødekomme samværet med dagplejekollegaerne. Der er også, ud fra APV s handleplan, prioriteret indkøb af flere tvillingebarnevogne med motor, samt forbedringer af ca. 10 tvillingevogne, hvor en motor er påsat Den 1. januar 2010 blev dagplejen i Thyborøn og Harboøre sammenlagt med dagplejen i Lemvig, til en central dagpleje. Der har i den forbindelse været afholdt en del møder, med henblik på at få gjort organisationen harmoniseret. Det har været en spændende og udfordrende proces, men den har samtidig været ressourcekrævende i form af tid, andre arbejdsmetoder og ikke mindst at få harmoniseret regler og retningsliner. En drøftelse af de mere overordnede emner, som bl.a. Lemvig Kommunes værdigrundlag, samt dagplejens værdigrundlag m.m. mangler vi at afsætte ressourcer til. Det vil alt andet lige igen kræve flere møder. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Dagplejen og udleveret til forældrebestyrelsen den Dagplejen Lemvig Side 12 af 95 sider

13 Nørlem Børnehave 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering Vi planlægger, diskuterer og evaluere pædagogik og praksis, både på møder og i det daglige. Vi holder personalemøde med hele personalegruppen hver måned, samt MED møde en gang i kvartalet, eller efter behov. På møderne drøfter vi børnenes trivsel og de pædagogiske mål. Vi har en årlig pædagogisk dag. Personalet deltager løbende i relevante kurser og uddannelser. Vi arbejder med den anerkendende pædagogik. Vi har alle deltaget i HUS uddannelserne, som har været med til at hæve os fagligt. Nørlem Børnehave har i år arbejdet med implementering af Børneintra, og forældrene har fået log-in. Endvidere er vi med i kompetenceudvikling med projektet Farvel til dagtilbud og goddag til skolen. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Program teorien/tegn på læring Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi afsætter tid til at sætte ord på læring, udfylde og evaluere lærings målene. Vi har arbejdet med sproget, som indsatsområde Børnegrupperne er aldersopdelte og har fokus på forskellige områder. De yngste har bl.a. arbejdet med ordenes betydning og de ældste har arbejdet med sproget til konfliktløsning. Næste læringsmål er krop og bevægelse, med særlig fokus på sansemotorik. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores børnegruppe tilhører hovedsalig 1. målgruppe Børn og unge der trives. De få børn der ikke er i denne gruppe tilhører 3. gruppe Sårbare børn, og er indstillet til PPR. Børnene bliver efter alder og modenhed inddraget i planlægningen og udførelsen af de daglige aktiviteter. Vi tilstræber at børnene oplever sammenhæng mellem indflydelse og ansvar for sig selv og fællesskabet. Nogle børn kan i perioder have behov for ekstra omsorg, hvilket vi i høj grad tilgodeser. Tre børn modtager specialpædagogisk bistand Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi har et barn med netværksmæssig fokus pga. kronisk sygdom. Den særlige indsats består i, at der holdes ekstra øje med barnets temperatur. Nørlem Børnehave Side 13 af 95 sider

14 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 2.0 Sammenfattende vurdering Gennem vores pædagogiske virke i dagligdagen, kommer vi rundt om alle seks læreplansområder. Vi dokumenterer i det daglige, både mundtlig og skriftlig samt evaluerer på vores møder. Vi laver rim, remser, sang, musik, højtlæsning samt billedbøger. Børnene bliver gjort bekendt med skriftsproget, bl.a. med små ordkort på skuffer o.lign. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige og sociale kompetencer: Vi arbejder med barnets personlige og sociale kompetencer, hvor målet er at styrke det enkelte barns selvværd, således barnet tør være den det er. Det gør vi via den anerkendende tilgang til barnet. 2) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede: Vi tilbyder sprogvurdering til de 2,10 3,4 årige. Om nødvendig udarbejder vi TRAS modellen efter barnet er fyldt 3,4 år. I det daglige bruger vi aldersvarende relevante materialer, som udvikler barnets sprog og ordforråd. Herunder også CDrom med leg og læring. 3) Kompetencer inden for krop og bevægelse: Vi er ude hele året rundt, i alt slags vejr - undtagen storm og torden. Vi har en udfordrende stor naturlegeplads, hvor børnene har rig mulighed for at udvikle motorikken og fantasien; der er træer, buske, sandkasser, fodboldbane, klatrestativer, jordhøj, udkigstårne, gynger, rutschebane, optræde scene, trapez ringe og cykelbaner i kuperet terræn. Herudover benytter vi gymnastiksalen. I vinter halvåret tager vi i svømmehallen med vores ældste børn. Indsatsområde er Krop og Bevægelse. En kollega har været på et Sansemotorik kursus. 4) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: Vi er ude mange timer hver dag. Det er vellykket når vi ser, hvordan børnene udnytter legepladsens uendelig mange muligheder og dermed udvikler deres sanser. Når det regner samles vandet i vores vandtønder, hvilke giver børnene mulighed for altid at inddrage vand i deres lege. Vi tager på ture i nærmiljøet, Skoleskoven og den nærliggende sø, hvor vi fodre ænderne. Vi tager til skov og strand i vores mini bus, som rummer 10 børn. 5) Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi lærer børnene om danske traditioner, værdier, årstidernes og kulturens traditioner. Alle børn er i filmklub i Biohuset, i vinterhalvåret. Vi deltager i påske-, høst- og julegudstjenester. Børnene oplever mindst 2 teaterforestillinger om året. De ældste børn går hvert år Luciaoptog på Lemvig Bibliotek. En tradition er sangens dag, hvor der bliver sunget i daginstitutionerne over hele landet. Denne dag inviterer vi dagplejerne til at synge sammen med os. Vi har to computere, hvor børnene har adgang til alderssvarende, lærerige og udfordrende spil. Nørlem Børnehave Side 14 af 95 sider

15 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se Sammenfattende vurdering: Vi benytter BUPL s spørgeskemaer. Endvidere har forældrene haft et samtaleark med hjem (fra DCUM), hvor de skulle snakke med deres barn om, hvordan det har det i børnehaven. Rapporten blev færdig i Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Når barnet får tilbudt en plads i børnehaven, sender vi et velkomstbrev til barn og forældre samt hjemmesideadressen, vores nyhedsbrev, regler for modul plads og madordning. Kommer barnet fra dagplejen i nærheden eller fra vuggestuen, kommer de på besøg inden start. Vi går også på besøg i vuggestuen. En dagplejegruppe er tilknyttet børnehaven og kommer ofte på besøg eller benytter legepladsen. Når barnet starter i børnehaven har det oftest Barnets bog med fra dagplejen eller vuggestuen. Hos os får de en ny mappe, hvor indholdet sættes i. Forældrene skal udfylde forsiden med familie data. Barnets bog står i børnehøjde og børnene tager ofte bogen frem og kigger i den. Der sættes tegninger og fotos fra dagligdagen i bogen. Når barnet skal i skole afleverer det bogen i børnehaveklassen ved sidste besøg. Bogen betyder meget for barnet. Vi har et tæt samarbejde med sfoen, som ligger i samme hus, hvilke gør at vores børn er trygge ved overgangen til sfo. Dette foregår 1. juni, så de kommende skolebørn går i sfo nogle måneder inden skolestart. Samarbejdet med skolen starter i november med elevindskrivning og i maj holder vi overleveringsmøde med skolen. Børnene er på besøg i børnehaveklasserne i maj og juni og bhv. klasserne er på besøg i børnehaven. Børn og forældre er også til åbent hus arr. på skolen inden sommerferien. I august evaluerer vi børnenes trivsel med sfoen og i oktober med skolen. Vi har haft en pædagog med i projekt HUS Tingstedet Overgange, og her har gruppen udarbejdet en handleplan. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og det er vigtigt at være i dialog med forældrene hver dag, uanset om det er små eller store oplevelser. I september har vi forældremøde, med valg til forældrebestyrelsen. Forældremødet i maj kan desuden være med foredragsholder. Vi tilbyder en samtale når barnet har været i børnehaven i 3 måneder. De kommende skolebørns forældre får tilbuddet i foråret. Vi holder sommerfest i juni med børn og forældre - sammen med sfoen, bedsteforældredag i august og forældregløgg til jul. Nørlem Børnehave Side 15 af 95 sider

16 Forældrebestyrelsen informeres i det daglige via mail, eller på møderne. I det forløbne år har der været særlig fokus på normeringer, budget, ekstern madordning og strukturen i huset. I år har vi atter søgt og fået bevilget midler gennem Projekt HUS til afholdelse af forældrearrangementer. I efteråret havde vi legepladsdag, hvor vi fik omdannet vores skov til en spændende ny skov med musik, udfoldelse og leg. Senere på dagen var der fælles spisning og Tante Andante fortalte om betydningen af musisk udfoldelse og leg med sproget. Bagefter var der leg for alle med Tante Andante. I april havde vi atter besøg af Tante Andante, hvor alle børn var repræsenteret med forældrene (og en enkelt bedsteforælder). Et godt eksempel på forældrenes store engagement når vi indbyder til arrangementer. Rigtig mange deltog i afslutningen af projekt HUS, med Tante Andante i skoven i juni. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Børnehaven er normeret til 52 børn i alderen fra 2,9 til 6 år. August 2010 er der indmeldt 40 børn i børnehaven. Der er en administrativ/pædagogisk leder, 3 pædagoger (inkl. souschef), 2 pædagogmedhjælpere og en kontordame (to t. ugtl.). Vi har i perioder 1. års praktikanter fra VIA university college eller erhvervspraktikanter fra folkeskolen. Foruden rengøring og pedel har vi i perioder en person i jobpraktik, til det praktiske omkring madordningen. Tillidsrep. og sikkerhedsrep. er en og samme person. Næsten alle (undtaget en) har deltaget i kurser/diplom i projekt HUS. Derudover vil alle gerne deltage i kurser og efter uddannelse og det efterkommes i forhold til budgettet. Leder og hver enkel medarbejder afholder MUS hvert forår. APV udarbejdet maj Børnehaven har en sundhedsambassadør. Særlig indsats er hygiejne, med særlig fokus på håndvask, d.v.s. at børnene lærer hvordan de vasker hænder og hvor ofte. Vi har udarbejdet en solpolitik. Bestyrelsen er meget aktiv og engageret i børnehavens virke, og deltager i Dialogmøderne. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Arbejdsplanen er lagt efter behovet. Efter indførelse af modul- og madordningen udnyttes børnenes modul tider oftest fuld ud, så børnene er her lige meget formiddag og eftermiddag. Vi prioriter at de planlagte aktiviteter foregår om formiddagen, hvor børnene er mest motiverede. Vi lægger vægt på at være på vores legeplads, komme til svømning, basket, filmklub og ture ud af huset. Nørlem Børnehave Side 16 af 95 sider

17 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Nørlem Børnehave og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 Nørlem Børnehave Side 17 af 95 sider

18 Børnegården 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Sammenfattende vurdering: Børnegårdens mål er i samarbejde med forældrene at skabe et naturligt fristed for børnene. Vi opfatter os som et supplement til barnets hjem, og vægter blandt andet derfor forældresamarbejdet højt. Vi støtter børnene i dagligdagen, og fremmer deres vilje til samarbejde og at tage ansvar. Gennem et aktivt og åbent fællesskab fremmer vi børnenes evne til at udvikle sig til selvstændige mennesker. For os er sang og musik noget nødvendigt. I sociale relationer (socialt ansvar) arbejder vi konstant med en tydelig anerkendende pædagogik. Vi øver os meget i at acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Nøgleordet for os er rummelighed indenfor det acceptable. Vi vægter udelivet højt, og kører på skift med Solvognen til skov, strand, fjord, hede og meget mere. En gentagelse fra sidste år er helt klart kvaliteten af naturpædagogikken, hvor grundige og veldokumenterede undersøgelser viser tydeligt, at børn, der har naturen som et tilbud, som regel udvikler sig motorisk og mentalt rigtig godt. Med højt til loftet og knap så faste spisetider, har vi roen og kan tage hensyn til hinanden og dyrke de vigtige venskaber. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi har i lighed med de øvrige institutioner, taget hul på Programteorien/Tegn på læring. Vores mål for dette rapport år var, at øve os på evalueringsværktøjet. Det har vi ikke fået gjort helt nok ud af. Giv eks. på anvendelse af modellen: Dog har vi anvendt en del af teorien til at få et overblik over vores arbejde med krop og bevægelse. Hvilket har resulteret i en eventyruge med Søren Brynjolf, samt vi har ansat en voksen der kan masser af sang, rytmik og musik. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi bruger fortsat Børnelinialen og vurderer at vores børn trives Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Børnegården Side 18 af 95 sider

19 Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Det sidste år har vi oplevet en del konflikter mellem de store drenge. I den forbindelse anvendte vi Trin for Trin med godt resultat. Endvidere arbejdede vi med, at børnene skulle have tillid til og gøre brug af de voksne, hvor konflikterne blev uoverskuelige. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder fortsat til stadighed med de 6 læreplansområder. Vores Pædagogiske Læreplaner kan ses på vores hjemmeside: Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3 årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer indenfor krop og bevægelse 5) Kompetencer indenfor natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder med og har beskrevet alle seks læreplansområder, men skal jeg plukke særlige områder ud, vil det være ) Vi har haft meget fokus på venskaber og i nogle børnegrupper konflikter. Til dette har vi været meget glade for at anvende metoderne i Trin for Trin. 3) Vi er stadig meget glade for sprogvurderingen af de 2 år og 10 måneder 3 år og 4 måneder gamle børn, hvor samtlige forældre har takket ja til sprogvurderingen. 4) Vi planlægger lige i øjeblikket fælles uge, første uge i september, for alle børn på tværs af alder og hjemmegrupper. Vi skal være indianere med fokus på kost, krop og bevægelse. Hver torsdag låner vi gymnastiksalen på Ungdomsgården, hvor vi fysisk har gode muligheder for at dyrke bevægelsen i kroppen. Vi går derned med ca. 15 børn pr. gang 5) Vores naturpædagogik er altid højt prioriteret, hvilket vores forældre ønsker og også nok skal holde øje med. I dette forår har vi fået gjort rigtig meget ved vores legeplads, som nu er et endnu bedre ude område. Stadig er legepladsen delt op i mange små kroge og på mooncarbanen har vi fået lavet en hel by, med både kirke, bager, 7eleven og andet. Lige nu står bålpladsen for tur. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra følgende elementer: Se Børnegården Side 19 af 95 sider

20 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi lavede Børnemiljøvurdering i sidste kvalitetsrapport periode. Børnemiljøvurderingen er stadig et åbent dokument, som vi til en hver tid kan kigge i, og det gør vi. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen kommer og holder legestue her en gang om ugen, hvor vi så også har lejlighed til at hilse på dagplejebørnene. Ind i mellem arrangerer vi fælles sang og rytmik for dagplejebørn og børnehavebørn. I forbindelse med et dagplejebarn skal starte hos os, kommer dagplejeren på besøg med barnet. Efter aftale med forældrene samarbejder vi med dagplejen om dagplejebarnets start hos os. Vuggestuen besøger os ind imellem i forbindelse med, vi skal modtage et barn fra dem. Forældrene giver skriftlig tilladelse til samarbejdet med Lemtorpskolen. Vi har et rigtig godt formaliseret samarbejde med både Lemtorpskolen og Nørlem SFO. Samarbejdet med skole og SFO gør, at børnene er meget kendt med overgangen. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi betragter os som et supplement til hjemmet, og har et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene. Forældresamarbejdet indeholder blandt andet følgende: - første møde, inden barnet starter - den vigtige daglige kontakt med forældrene - informationer på opslagstavlerne på grupperne, og ikke mindst vores hjemmeside som bliver opdateret en gang om ugen - samtale ca 3 måneder efter barnet er startet, hvori sprogvurderingen indgår - årlige forældresamtaler - forældremøde 1 gang om året - fester i Børnegården - morgenkaffe/eftermiddagskaffe på givne datoer - muligheden for altid at kunne bede om en samtale fra begge parter - brugerundersøgelse med jævne mellemrum Hver fredag (som regel) redigeres vores hjemmeside med orientering om hvad der er sket og hvad der sker, billeder fra ugen, madplan og andet. Børnegårdens hjemmeside: 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? Børnegården Side 20 af 95 sider