Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes"

Transkript

1 Region Hovedstaden KPU Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes 2011 KPU Region Hovedstaden

2 Sygdomsspecifik patientuddannelse for patienter med type 2 diabetes Region Hovedstaden 2011 Indledning... 3 Om indholdet i rapporten Formål og mål Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis...11 Sundhedspædagogik, læring og hverdagsliv - teoretisk grundlag...13 Deltagelse, viden og self-efficacy Sygdomsspecifikke elementer...23 Undervisningstemaer...23 Undervisningsmaterialer Organisering...27 Stratificering...27 Undervisere...29 Gruppebaseret eller individuel patientuddannelse...30 Pårørende...30 Generel patientuddannelse...31 Henvisning...31 Information om tilbud...33 Kapacitet...35 Grupper med særlige behov Fastholdelse af effekt Kvalitetsudvikling og evaluering...41 Bilag...44 Bilag 1 Organisation af projekt om sygdomsspecifik patientuddannelse...44 Bilag 2 Retningslinjer for undervisning af...46 personer med type 2 diabetes...46 Bilag 3 Case - et eksempel på sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes i kommunalt regi...47 Bilag 4 Inspiration til organisering...51 Bilag 5 Antal diabetespatienter i kommunerne...53 Bilag 6 Forslag til materiale til brug for undervisningen

3 Indledning Patientuddannelsen er en af mange indsatser i patientens liv og en del af et rehabiliteringsforløb. Her defineres uddannelsen og fokus i indsatsen beskrives. En central rolle Sundhedsstyrelsen udgav i 2005 Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund, som præsenterer The Chronic Care Model. En model, der illustrerer den komplekse behandlingsindsats, der skal til i forhold til patienter med kronisk sygdom. Målet er et forbedret resultat af såvel behandling, pleje som rehabilitering. Det skal opnås gennem samarbejde mellem et velforberedt behandlerteam og en informeret aktiv patient. Sygdomsspecifik patientuddannelse har en central rolle i forhold til, at patienten bliver informeret, aktiv og i videst muligt omfang kan tage vare på egen sygdom. Redskaber til at håndtere livet med sygdom Sygdomsspecifik patientuddannelse skal ses som én blandt mange indsatser i patientens liv og indgår som en del af Region Hovedstadens forløbsprogram for patienter med type 2 diabetes. Sygdomsspecifik patientuddannelse kan bidrage til, at patienterne får redskaber til at håndtere livet med en eller flere kroniske sygdomme. Uddannelsen kan samtidig hjælpe patienten med at skelne mellem de grundvilkår, den kroniske sygdom skaber, og de muligheder patienten har for at ændre sit liv. Sygdomsspecifikke patientuddannelser er en del af Region Hovedstadens kronikerprogram. Programmet får økonomisk tilskud fra en pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

4 En del af et rehabiliteringsforløb Den sygdomsspecifikke patientuddannelse for patienter med type 2 diabetes skal ses som en del af et rehabiliteringsforløb, der ud over den sygdomsspecifikke patientuddannelse bør omfatte følgende elementer: Individuelt samtaleforløb Diætvejledning Rådgivning om motion/tilbud om fysisk træning Rygestopvejledning Opfølgning Gruppebaseret uddannelsesforløb I denne rapport er der særlig fokus på det gruppebaserede sygdomsspecifikke patientuddannelsesforløb. I Region Hovedstaden er der både behov og ikke mindst muligheder for at kvalificere tilbuddene inden for den gruppebaserede sygdomsspecifikke patientuddannelse til en høj fælles standard på tværs af regionen. Det skal imidlertid pointeres, at anbefalingerne i denne rapport hvad angår uddannelsesmål, - elementer og - metoder gælder såvel de individuelle som de gruppebaserede uddannelsesforløb. Forløbsprogram for type 2 diabetes Den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes (T2DM) udvikles i et samarbejde mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og patienter inden for rammerne af Region Hovedstadens Forløbsprogram for type 2 diabetes. I forløbsprogrammet fastlægges det, at: Alle type 2 diabetespatienter bør modtage diabetesspecifik patientuddannelse. Diabetesspecifik patientuddannelse indgår i programmet for den ny konstaterede T2DM patient. Undervisningen varetages af sundhedsprofessionelle. 4

5 I det omfang almen praksis ikke kan tilbyde et uddannelsesforløb forestået af en diabeteskyndig sygeplejerske og efteruddannet praktiserende læge, skal alle T2DM patienter have tilbud om sygdomsspecifik patientuddannelse enten i hospitalssektoren eller i etablerede diabetesskoletilbud. Hverken den generelle patientuddannelse eller motivationsgrupper kan erstatte den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Regionen i samarbejde med kommunerne og de sundhedsprofessionelle på diabetesområdet fastsætter en strategi for fremtidens indsats vedrørende den sundhedsfaglige indsats i forhold til etniske minoriteter. Ikke entydig effekt I MTV-rapporten om patientuddannelse konkluderes det, at effekten af patientuddannelse ikke er entydig. Men der er moderat til svag evidens for, at patienterne får øget viden, forbedret helbredsstatus, bliver bedre til at kontrollere sygdommen og reducerer forbruget af sundhedsydelser. Men den nødvendige forskning er ikke optimal og dækkende. Denne rapport er derfor baseret på den evidens, der findes og på eksisterende erfaringer med sygdomsspecifik patientuddannelse. Regional model Formålet med denne rapport er at beskrive en regional model for sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes og at beskrive det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis i den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Rapportens primære målgruppe er planlæggere, tilrettelæggere og undervisere på den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes samt Diabetesudvalget. I forbindelse med udvikling af programmet for de sygdomsspecifikke patientuddannelser har der været opbygget en formel pro- 5

6 jektorganisation med projektstyregruppe, 4 projektgrupper og et brugerpanel. Sammensætningen af disse fremgår af bilag 1. Om indholdet i rapporten Rapporten beskriver det anbefalede indhold i den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes, det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis og særlige forhold vedrørende tilrettelæggelse, udvikling og organisering. Kapitel 1 præsenterer den sygdomsspecifikke patientuddannelses formål og mål. Patientuddannelsen omfatter en sundhedspædagogisk indsats og formidling af viden om hverdagen med kronisk sygdom, sygdommens natur, medicinsk behandling og livsstilsændringer. Kapitel 2 gør rede for det sundhedspædagogiske grundlag for den sygdomsspecifikke patientuddannelse og for den pædagogiske praksis, der anbefales anvendt i patientuddannelsen. Kapitel 3 gennemgår de anbefalede sygdomsspecifikke elementer i uddannelsen og foreslår undervisningsmateriale i relation til disse emner. Kapitel 4 beskriver de organisatoriske rammer for uddannelsen, herunder stratificering og henvisning. Kapitel 5 handler om at fastholde effekten af patientuddannelsen. Kapitel 6 beskriver en overordnet ramme for løbende kvalitetsudvikling af den sygdomsspecifikke patientuddannelse. 6

7 Referencer Region Hovedstaden 2009, Forløbsprogram for Type 2 diabetes, marts 2009 Sundhedsstyrelsen 2005, Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode forløb, 2005 Sundhedsstyrelsen 2008, Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. København, Sundhedsstyrelsen april 2008 Sundhedsstyrelsen 2009, Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering. København, Sundhedsstyrelsen 7

8 1. Formål og mål Målet med at sundhedsprofessionelle underviser patienter med kroniske sygdomme er, at fremme patientens egenomsorg gennem udvikling af handlekompetence og selfefficacy Egenomsorg og handlekompetence Målet med at sundhedsprofessionelle underviser patienter med kroniske sygdomme er, at fremme patientens egenomsorg. Det gøres ved at patienten udvikler handlekompetence, som opnås gennem viden om sygdom, behandling, forebyggelses- og sundhedsfremmende muligheder samt ved træning af praktiske færdigheder, der understøttes ved at styrke patientens selfefficacy.1 Ved egenomsorg forstås individets evne til at håndtere symptomer, behandling, fysiske og psykosociale konsekvenser samt forandring af levevis, som følge af livet med kronisk sygdom. Foruden den sundhedsprofessionelle indsats spiller pårørende og andre sociale relationer også en rolle i at støtte op om den enkelte patients handlekompetence. Handlekompetence handler om at skabe rammerne og betingelserne for, at patienterne kan tage beslutninger og handle ud fra et kvalificeret grundlag. En forudsætning for at opnå handlekompetence er, at patienten via aktiv deltagelse tilegner sig viden og opnår tro på evne til at handle, hvilket svarer til begrebet self-efficacy. 1 Self-efficacy teorien er udviklet af den amerikanske psykolog Albert Bandura (Bandura, 1997). Self-efficacy består både af en vurdering af egen evne til at gennemføre en specifik adfærd eller handling og af en tro på, at handlingen eller adfærden vil medføre en specifik effekt 8

9 I den sygdomsspecifikke patientuddannelse er det essentielt at skabe rum for udvikling af kompetencer, som gør patienten i stand til at agere i forhold til de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som livet med en kronisk sygdom giver. Denne handlekompetence skal hjælpe patienten til at differentiere mellem grundvilkår for kronisk sygdom og muligheder for forandring. Den sygdomsspecifikke patientuddannelse skal inddrage hverdagslivet og bygge på sundhedspædagogiske og læringsmæssige overvejelser. Formål Formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse er at: Styrke patientens handlekompetence og tiltro til at kunne håndtere livet med kronisk sygdom bedst muligt i et aktivt samspil med pårørende og sundhedsprofessionelle. Styrke patientens kompetencer til at indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle. Medvirke til at skabe rammer for forandring som understøtter patienten i at leve bedst muligt med kronisk sygdom i samspil med dennes eventuelle pårørende. Mål For at kunne nå formålet med patientuddannelsen, er det målet at patienten: Opnår handlekompetence. Opnår øget self-efficacy. Tilegner sig viden om effekt, årsag og forandrings. og visionsmuligheder i forhold til den specifikke sygdom. Tilegner sig praktiske færdigheder i at håndtere symptomer, behandling og forebyggelse. Lærer at genkende kroppens signaler på symptomer og forværring af sygdom. 9

10 Kender til sygdomsspecifikke biologiske mål og værdier og kan forstå betydningen af dem. Kan omsætte det lærte til hverdagen med kronisk sygdom. Bliver bekendt med de generelle mål og effekt af behandlingen. Lærer hvordan han/hun kan indgå i en kvalificeret dialog med sundhedsprofessionelle. Får kendskab til, at kronisk sygdom kan medføre følelses- og identitetsmæssige forandringer. Nogle patienter har ikke mulighed for at opnå alle målene gennem patientuddannelse og har derfor behov for at blive støttet på anden vis. For at målene kan nås, må undervisningen tage udgangspunkt i de erfaringer og problemstillinger, som patienterne har med sig fra deres dagligliv med kronisk sygdom. Den viden, der formidles, må understøtte håndteringen af de symptomer og udfordringer, som kronisk sygdom giver. For at patienterne bliver i stand til at håndtere livet med kronisk sygdom, må de udvikle en tro på, at det kan lade sig gøre. Det bliver derfor af betydning hvilke pædagogiske strategier, der anvendes i undervisningen. 10

11 2. Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis Underviserne skal støtte patienterne i at reflektere over deres situation, tage beslutninger og handle i en hverdag med sygdom. For at kunne det, skal patienterne selv tro på, at det nytter at handle. Definition Sygdomsspecifik patientuddannelse er både en sundhedsfaglig og pædagogisk opgave. Underviserne skal derfor have både diagnosespecifik viden og pædagogiske kompetencer. Uddannelsen kan være individuel, men er primært rettet til grupper af patienter og eventuelle pårørende. Det pædagogiske grundlag for den sygdomsspecifikke patientuddannelse tager afsæt i Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse: 'Sygdomsspecifik patientuddannelse tilrettelægges for patienter med en specifik kronisk sygdom og sigter mod, at patienten tilegner sig viden om den konkrete sygdom, dens nærmere karakter samt effekten af forebyggelse og rehabilitering. Endvidere at patienten opnår kompetence til at kunne mestre sygdommen, herunder også monitorere og behandle sygdommen i et aktivt samarbejde med sundhedsvæsenet' (Sundhedsstyrelsen 2008, s. 22). Anbefalinger i MTV- rapport I Sundhedsstyrelsens MTV- rapport findes en række anbefalinger, som knytter sig til det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis i patientuddannelser. I dette kapitel beskrives, hvordan den sygdomsspecifikke patientuddannelse i Region 11

12 Hovedstaden vil søge at imødekomme følgende anbefalinger fra MTV- rapporten: At uddannelserne målrettes patienternes behov og dermed sikrer en differentieret indsats, således at brugerorienterede succeskriterier er medbestemmende for uddannelsernes indhold. At uddannelserne inkluderer pædagogiske strategier, der ikke kun handler om at overføre viden til patienten. Det bør for eksempel vægtes, at patienterne aktivt træner adfærdsændringer. At uddannelserne aktivt inddrager vigtige kontekster for livsforandringer - eksempelvis arbejdsliv, familieliv, fritidsliv og andre. At uddannelserne udformes, så der er sammenhæng mellem teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. At der rekrutteres undervisere med relevante kompetencer, og at underviserne udvikler deres kompetencer. Sparsom evidens Det fremgår af MTV-rapporten, at forskningen ikke er optimal og dækkende i forhold til, hvilken teori og pædagogik, der medfører effekter hos patienterne. Der er imidlertid moderat til svag evidens for, at effekten af patientuddannelse øges, hvis underviserne har både pædagogiske kompetencer og viden om sygdom og behandling, sammenlignet med undervisere der kun besidder viden om sygdommen og behandling. MTV-rapporten peger også på, at der er en sammenhæng mellem patientuddannelser, der har positive, signifikante effekter og det, at de er baseret på begrebet self-efficacy. Dette begreb er derfor væsentligt at inddrage i arbejdet med pædagogik i den sygdomsspecifikke patientuddannelse. 12

13 MTV-rapporten peger desuden på, at der bør være en sammenhæng mellem det teoretiske grundlag for patientuddannelsen, den pædagogiske praksis og undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Derved styrkes systematikken og formentlig kvaliteten af uddannelsen. Der er begrænset viden om, hvilke virkemidler der giver det største udbytte for patienterne. Beskrivelsen i det følgende baserer sig derfor på den evidens, der findes, og på eksisterende erfaringer med patientuddannelse, foruden på en generel viden om voksenlæring og deltagelse som god pædagogisk praksis. Internationale akkrediteringsstandarder Dette kapitel tager desuden udgangspunkt i Joint Commissions internationale akkrediteringsstandarder for vejledning af patient og pårørende. Det fremgår af standarderne, at patientuddannelsen skal: tage udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger, værdier og præferencer. hvile på en vurdering af patienten og de pårørendes evne og vilje til at modtage vejledning. foregå i et samspil mellem patienten, de pårørende og personalet. Sundhedspædagogik, læring og hverdagsliv - teoretisk grundlag Patientuddannelse handler om, at patienter skal lære at leve med deres kroniske sygdomme. Det vil sige, at de skal opnå handlekompetence, så de kan håndtere hverdagslivet med kronisk sygdom og dermed øge deres egenomsorg. Den sygdomsspecifikke patientuddannelse er baseret på en sundhedspædagogisk tilgang, der handler om at støtte patienterne i at reflekte- 13

14 re over deres situation, tage beslutninger og handle i relation til deres sygdom. Mennesker med et langt liv bag sig I den sygdomsspecifikke patientuddannelse er det vigtigt at forholde sig til, at de der skal lære nyt, er voksne mennesker med et langt liv bag sig. Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til den enkelte patients evne, vilje og motivation for at modtage undervisning. Voksne lærer det, de vil lære, og det som er meningsfuldt for dem. De trækker på de ressourcer, de har med sig og tager ansvar for egen læring, hvis de får mulighed for det. Læring kan vise sig i form af færdigheder, kundskaber, adfærdsændringer, holdningsændringer og/eller følelsesreaktioner. Læringsdimensioner For at læring kan finde sted, må der fokuseres på tre dimensioner: Indhold Drivkraft Samspil Indholdet i læringssituationen må baseres på viden, forståelse og færdigheder. Det er imidlertid ikke nok kun at formidle et indhold. Patienten må have eller få skabt motivation, vilje eller nysgerrighed, der kan virke som en drivkraft på ønsket om at lære noget. Hertil kommer, at relationen og samspillet mellem patient og underviser får betydning for læringen. Handling, kommunikation og samarbejde har derfor også betydning for uddannelsessituationen 14

15 Læringens dimensioner illustreres med en figur; en læringstrekant inspireret af Knud Illeris: En blandt mange indsatser Patientuddannelse skal ses som én blandt mange indsatser i den kronisk syges liv. Patientuddannelse kan bidrage til, at mennesker med kronisk sygdom udvikler handlekompetence og dermed redskaber til at håndtere både kontakten med sundhedsvæsnet og hverdagslivet. Hverdagslivet er centralt, da det er i dagligdagen, patienten skal håndtere sygdom, symptomer og behandling. Patientuddannelse foregår ofte i en medicinsk kontekst, mens patienterne skal bruge det, de lærer, i det daglige liv, hvor andet end sundhed og kronisk sygdom har betydning. Det er vigtigt, at underviserne er opmærksomme på, at langt de fleste beslutninger om sundhed træffes i sociale sammenhænge i patientens dagligdag. For mange patienter er sundhed ikke det overordnede mål, men et middel til at opfylde andre ønsker i hverdagen. 15

16 Deltagelse, viden og self-efficacy - pædagogisk praksis Med afsæt i en teoretisk ramme om sundhedspædagogik, læring og hverdagsliv fokuserer den pædagogiske praksis på deltagelse, viden og self-efficacy. Deltagelse er en forudsætning for at få skabt engagement hos patienten. Det der formidles er viden, som gennem deltagelse gøres meningsfuld og brugbar for patienterne. For at den nye viden kan bidrage til handling, kræver det, at patienten selv har en tro på, at det kan lykkes. Derfor har patientens self-efficacy stor betydning. Deltagelse Patientuddannelse bygger på deltagelse. Det betyder, at patienten har reel indflydelse på uddannelsens indhold og proces. Relationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter skal bygge på dialog, fælles forståelse og gensidig respekt for hinandens indsatser. Det er patientunderviserens opgave at bidrage med faglig viden og stille udfordrende spørgsmål til patienten, så han eller hun kan reflektere over sin egen situation og herigennem opbygge ny viden og nye færdigheder. På den måde får patienten mulighed for at træffe sundhedsfremmende valg omkring sygdom, symptomer og behandling. Deltagelse understøtter patientens autonomi og kritiske bevidsthed i forhold til det at skulle leve livet med kronisk sygdom. Deltagelse kan for eksempel foregå ved, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte patients erfaringer med et bestemt emne. Det er den sundhedsprofessionelles opgave at relatere patientens erfaringer, problemstillinger og spørgsmål til den kliniske viden. Desuden inddrages de øvrige patienters erfaringer med henblik på at øge den enkeltes patients refleksion over, hvordan han eller hun kan håndtere sin sygdom. 16

17 Det er vigtigt at være opmærksom på, at hver enkelt patient gennem livet har lært sig forskellige strategier til at håndtere hverdagen. Når hverdagen trues af forandringer, bliver man mere sårbar. Det sker samtidig med, at patienten også skal arbejde med at ændre vaner og rutiner. Patienter reagerer forskelligt på situationen. Det skal patientuddannelsen tage højde for. Tre vidensdimensioner For at kunne bidrage til patientens handlekompetence, må den viden, der formidles i patientuddannelsen, indeholde elementer fra følgende vidensdimensioner (modificeret efter Bjarne Bruun Jensens fire vidensdimensioner): Effekt Årsager Forandring og vision ÅRSAGER KRONISK SYGDOM EFFEKT FORANDING OG VISION 17

18 De forskellige vidensformer er væsentlige hver især, men ingen af dem kan stå alene, hvis uddannelsen skal bidrage til at øge patientens handlekompetence. Effektviden Effektviden handler om at kende konsekvenserne af uhensigtsmæssig adfærd. Den bygger primært på naturvidenskabelig viden. Det er vigtigt, at informationen formidles på en måde, der er relevant for den enkelte patient. Det kan den blive, når den kobles til patientens egne oplevelser af symptomer og håndtering af sygdommen. Det kan for eksempel være at gennemgå fysiologien i forhold til sygdommen med udgangspunkt i den enkeltes erfaringer, så det bliver nemmere for patienten at forstå baggrunden for egne symptomer og behandling, og hvilken betydning hans eller hendes egen indsats kan have. Årsagsviden Årsagsviden handler om genetiske, sociale, kulturelle og økonomiske årsager til sygdommen. For at denne viden kan blive meningsfuld for den enkelte patient, skal den formidles på en måde, så den giver patienten mulighed for at se sygdommen i en større sammenhæng. Det kan være særlig relevant for patienter, som plages af skyldfølelse i forbindelse med den kroniske sygdom. Årsagsviden kan bidrage til at nuancere patientens opfattelse af sygdommen, så skyldfølelsen ikke hæmmer patientens evne til at håndtere sygdommen. Den kan også give patienten forståelse for, hvad han eller hun selv kan gøre for at bedre sin situation. Forandrings og visions viden Forandrings og visions viden skal give patienten ideer til at forandre sin egen adfærd og muligheder for at udvikle egne visioner og fremtidsforestillinger i relation til eget liv, arbejde, familie og strukturer i omverden. Uddannelse i grupper er hensigts- 18

19 mæssig til at give patienterne viden om forandring. I gruppen kan deltagerne spejle sig i eller lære af andre i samme i situation. Patienterne kan inspirere hinanden til nye tiltag både i forhold til egen livsstil og i forhold til omgivelserne. Den sundhedsprofessionelle kan bidrage til idéudvekslingen med fagspecifik viden og erfaringer fra lignende situationer. Forandrings- og visions viden kan bruges til at give helt konkrete bud på, hvordan problemer i hverdagen med kronisk sygdom kan løses. Ved at udnytte gruppedynamikken kan flere løsninger og tanker sættes i spil. Self-efficacy Den gruppebaserede tilgang kan bidrage til at udvikle patientens self-efficacy patientens tro på at kunne organisere og handle på de måder, som er nødvendige for at håndtere livet med kronisk sygdom. Patientuddannelse, der handler om at udvikle deltagernes selfefficacy, må tage udgangspunkt i patienternes perspektiv og de normer, patienterne har for deres behandling. Patienternes tiltro til egen handling kan støttes gennem en personlig handleplan, som patienterne hver især formulerer. En handleplan skal være specifik, realistisk og bygge på deltagernes egne ønsker og mål. Lære af andres erfaringer Self-efficacy kan samtidig udvikles og styrkes ved at lære af egne og andres erfaringer for eksempel gennem idérunder og fælles problemløsning, hvor deltagerne kan inspirere hinanden til nye løsninger. Ved at inddrage og udnytte de hverdagsnære erfaringer og den viden, der findes i gruppen, kan man i patientuddannelsen arbejde med gruppen som ressource i forhold til at øge den enkelte patients tro på egen evne til at handle. 19

20 Self-efficacy hos en patient kan netop styrkes ved, at patienten kan spejle sig i andre i en lignende situation, lige som handleplaner kan støtte evnen til at handle også i livet uden for patientuddannelsen. Mennesker lærer forskelligt. Derfor er det ikke sikkert, at gruppedynamikken fører til umiddelbar handling. Men den kan bidrage til en refleksionsproces, som for nogle er nødvendig, før de kan finde løsninger og handle. Sundhedspædagogisk indsats ikke kun rettet mod risiko og sygdom Den sygdomsspecifikke patientuddannelse er en sundhedspædagogisk indsats, der ikke alene fokuserer på risiko og sygdom. Det er en indsats, der involverer patienterne gennem deltagelse i patientuddannelsens mål, indhold og proces. Formidlingen af viden inddrager patienternes hverdagsliv ved at tage afsæt i den enkeltes situation, forudsætninger, værdier og præferencer. Strategier for self-efficacy er væsentlige at inddrage, når den enkelte patient har behov for at tage initiativer til at ændre vaner og rutiner. I et aktivt samspil med pårørende og sundhedsprofessionelle kan patienten få styrket tiltroen og evnen til at håndtere hverdagslivet med en kronisk sygdom. 20

21 Det anbefales at: den sygdomsspecifikke patientuddannelse tilrettelægges, så der er sammenhæng mellem det teoretiske grundlag, den pædagogiske praksis og undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. der er fokus på, at patienten udvikler handlekompetence. patientens hverdagsliv får en central rolle. der fokuseres på læring gennem de tre dimensioner: indhold, drivkraft og samspil. den pædagogiske praksis tilrettelægges på baggrund af begreberne deltagelse, viden og self-efficacy. Referencer Bandura, A. (1997). Self-efficacy. Barlow, J., Wright, C., Sheasby, J., Turner, A., & Hainsworth, J. (2002). Self-management approaches for people with chronic conditions: a review. Patient Education and Counseling 48. Eldh, A., C.,, Ehnfors, M., & Ekman, I. (2004). The phenomena of participation and non- participation in health care-experiences of patients attending a nurse-led clinic for chronic heart failure. European Journal of Cardiovascular Nursing 3 Grabowski, D., Jensen, B., B.,, Willang, I., Zoffmann, V., & Schiøtz, M., L. (2010). Sundhedspædagogik i patientuddannelse: Steno center for Sundhedsfremme. Grøn, L. (2006). Krop og hverdag i forandring. [Vejle]: Vejle Amt, Sundhedsforvaltningen. Grøn, L., Mattingly, C., & Meinert, L. (2008). Kronisk hjemmearbejde. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, 9 (2008), 53. Region Hovedstaden (2010). Joint Commision International Accreditation. Standards for Hospitals. Fourth Edition Vejledning af patienter og pårørende. (5. ed.): Munksgaard. Illeris, K. (2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Voksenuddannelse og voksenlæring. 21

22 Jensen, B. B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. In F. Kamper-Jørgensen, G. Almind & B. B. Jensen (Eds.), Forebyggende sundhedsarbejde Saugstad, T., & Mach-Zagal, R. (2003). Sundhedspædagogik for praktikere. Simovska, V. (2009). Participation og læring for sundhedsfremme - et sociokulturelt perspektiv In M. Carlsson, V. Simovska & B. Jensen (Eds.), Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Sundhedsstyrelsen. (2009). Patientuddannelse - en medicinsk teknologivurdering. Sammenfatning (Vol. 11(3), Available from 22

23 3. Sygdomsspecifikke elementer For at patienterne kan opleve undervisningen som meningsfuld, skal elementerne i temaerne drøftes på et niveau, der svarer til deltagernes forudsætninger og behov. Undervisningstemaer Følgende elementer bør som minimum indgå i planlægningen af den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes: Sygdommens natur At leve med diabetes Fysisk aktivitet Mad Rygning Metabolisk regulation Medicinsk behandling af hyperglykæmi Tilstødende sygdomme og stress Fodpleje og behandling Diabetiske senkomplikationer Graviditet Sociale forhold Rejser Ramadan Elementerne skal opleves som meningsfulde Der er ikke evidens for at fremhæve enkelte elementer frem for andre eller for hvor lang tid, der skal bruges på de enkelte elementer. Af pædagogiske årsager er det væsentligt, at de enkelte elementer opleves som meningsfulde for patienten. Det er den enkelte undervisers ansvar at sikre, at elementerne bliver drøftet på et niveau, der svarer til deltagernes forudsætninger og behov. 23

24 Elementer som livsstilsændringer og sikker brug af medicin bør altid have en central placering i uddannelsen, mens det ikke altid er nødvendigt at behandle elementer som graviditet eller ramadan. Inspiration Specifik og detaljeret inspiration til lektionsindhold kan findes i Retningslinjer for undervisning af personer med Type 2 diabetes i Region Hovedstaden - Februar 2010 (Nørgaard et al 2010). Se bilag 2. Disse retningslinjer anbefales også af det sundhedsfaglige råd, og den faglige følgegruppe for type 2 diabetes. Det konkrete faglige indhold i de enkelte lektioner vil ændres løbende, når der udvikles ny viden om de specifikke elementer. Case I bilag 3 beskrives en case som eksempel på et forløb med gruppebaseret sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Undervisningsmaterialer Der findes ikke samlede sæt af undervisningsmateriale og underviservejledning til brug for den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes. På Bispebjerg Hospital og Glostrup Hospital er der i 1999 og 2005 udviklet kompendier til tyrkiske og pakistanske diabetesskoler. Materialet til den pakistanske diabetesskole indeholder både skriftligt og visuelt materiale (overheads). Materialet er todelt og omfatter en patientrettet og en professionel del. Det tyrkiske materiale omfatter en spørgeguide særligt udviklet til den tyrkiske gruppe. Sammen med KOL-rehabilitering og 24

25 Hjertebogen udgør disse en inspirationskilde, der er værd at skele til i arbejdet med at udvikle standardiseret undervisningsmateriale for type 2 diabetikere. Behov for standardiseret katalog Der er behov for et samlet standardiseret katalog med undervisningsmateriale, der omfatter alle elementer i den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes. Materialet bør gøres tilgængeligt for eksempel via en internetbaseret tjeneste, så det let kan opdateres. Et elektronisk katalog kunne bestå af øvelsesskemaer, skriftligt og visuelt materiale til patienterne og en vidensbank til de professionelle. Et katalog skal dog suppleres med andre materialer, for eksempel madvareemballager og blodsukkerapparater. Anbefalinger til undervisningsmaterialer I bilag 3 foreslås materiale til brug for undervisningen. Materialerne kan udleveres og bruges til praktiske øvelser eller demonstration. Materialerne er relativt let tilgængelige - og gratis - både for kommuner, almen praksis og hospitalerne. Anbefalingerne er generelle. Noget materiale er mere oplagt i en gruppe - andet i en individuel sammenhæng. Forslagne er tænkt som en værktøjskasse. Underviseren er ansvarlig for at udvælge de mest passende værktøjer. Det anbefales at: der udvikles et samlet standardiseret katalog med undervisningsmateriale, der omfatter alle elementer af den sygdomsspecifikke patientuddannelse for type 2 diabetes. 25

26 Referencer Nørgaard et al 2006, Forslag til nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes. Februar 2006 Nørgaard K. et al, februar 2010, Retningslinjer for undervisning af personer med type 2 diabetes i Region Hovedstaden, Region H Region Hovedstaden 2009, Forløbsprogram for Type 2 diabetes, marts

27 4. Organisering Forløbsprogrammet for patienter med type 2 diabetes fastlægger ud fra en stratificeringsmodel, hvem der har ansvar for at tilbyde sygdomsspecifik patientuddannelse til hvilke patienter. Stratificering Sygdomsspecifik patientuddannelse udbydes på hospitaler, i kommuner og i almen praksis. Forløbsprogrammet for patienter med type 2 diabetes fastlægger ud fra en stratificeringsmodel, hvem der har ansvar for at tilbyde sygdomsspecifik patientuddannelse til hvilke patienter. Forløbsprogram for patienter med type 2 diabetes fastlægger, at patienterne skal tilbydes sygdomsspecifik patientuddannelse tidligt i sygdomsforløbet. -Forløbsprogrammet fordeler ansvaret for den sygdomsspecifikke patientuddannelsestilbud med udgangspunkt i en risikostratificering. For stratificeringsniveauerne 1 og 3 placeres ansvaret for uddannelse hos henholdsvis primær og sekundær sektor. For mellemgruppen (2) er ansvaret fælles. Det har vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at dele ansvaret for den meget store patientgruppe i risikostratificeringsniveau 2. Derfor anbefales det i blandt andet forløbsbeskrivelsen for rehabilitering ved type 2 diabetes for patienter i Københavns Kommune (2010), at rehabiliteringsansvaret placeres i henhold til behandlingsstratificering. Det vil sige, at ansvaret placeres i den sektor, der varetager patientens diabetesbehandling. Således placeres i primærsektoren: Nyopdagede patienter med type 2 diabetes uden mistanke om type 1 diabetes, uden svær hyperglykæmi og uden 27

28 komplicerende comorbiditet, der gør hospitalsbehandling nødvendig. Patienter med kendt diabetes uden dysregulation, tendens til hypoglykæmi eller signifikante komplikationer (smertende neuropati, fodsår, Charcot, nefropati og evt. mikroalbuminuri, proliferativ retinopati eller makulopati). Patienter der af særlige årsager vil være bedst tjent med forløb i primærsektoren. Ansvaret for de øvrige patienter med type 2 diabetes placeres i sekundærsektoren. Forløbsbeskrivelsen er fortsat under implementering. Samarbejdesrelationer I nogle kommuner udbyder det lokale sundhedscenter sygdomsspecifik patientuddannelse. Mindre kommuner kan med fordel indgå i et samarbejde mellem flere kommuner eller med det lokale hospital for at kunne sikre faglig kvalitet og tilstrækkeligt patientgrundlag for patientuddannelsen. Der kan dog være en organisatorisk og økonomisk udfordring i at få opbygget forløbet på tværs af kommuner. Ligesom en stor geografiske afstand mellem kommunerne kan give længere transport, og nærheden kan gå tabt. Mulighederne for at opbygge samarbejdsrelationer mellem kommune og en eller flere læge praksis kan også tænkes ind i planlægningen, da det giver mulighed for at tilbyde gruppeforløb. 28

29 Det anbefales at: ansvaret for den sygdomsspecifikke patientuddannelse følger behandlingsansvaret (behandlingsstratificering). samordningsudvalgene drøfter stratificering og samarbejde i forhold til de patienter, hvor der er overlap, med henblik på at fastlægge ansvaret for patientuddannelsen entydigt, optimere driftsmuligheder og understøtte specialisering. der samarbejdes på tværs af kommuner og på tværs af lægepraksis med henblik på, at sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag til uddannelsestilbuddene. Undervisere Det anbefales, at sygdomsspecifik patientuddannelse planlægges i et interprofessionelt samarbejde mellem sundhedsfagligt personale med sygdomsspecifik viden og erfaring - læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætister m.fl. medarbejdere med sundhedspædagogiske kompetencer. administrative medarbejdere. Eventuelt kan erfarne patienter inddrages. En organisering på tværs af faggrupper vil understøtte samarbejdet og dermed forløbstanken. Samtidig vil det bidrage til kompetence udvikling på tværs af faggrupper. Det er dog vigtigt, at en gennemgående person sikrer kontinuitet og opfølgning på hele forløbet. Underviserne har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i samarbejde med patient og pårørende, så den tager udgangspunkt i patientens aktuelle behov, ressourcer og 29

30 forudsætninger. Underviser og patient skal i samarbejde fastsætte realistiske og meningsfulde mål for forløbet. Se også afsnittet om mål for sygdomsspecifik patientuddannelse. Gruppebaseret eller individuel patientuddannelse Gruppebaseret uddannelse giver som tidligere nævnt pædagogiske muligheder for at anvende gruppedynamikken, så patienterne kan udveksle erfaringer og spejle sig i hinanden med henblik på at støtte forandringer og adfærdsændringer. Gruppebaseret uddannelse rummer også mulighed for flere lektioner og flere møder med underviseren end individuel vejledning. Enkelte patienter kan imidlertid have særlige behov eller præferencer, der gør, at de ikke kan eller vil få udbytte af et holdbaseret tilbud. Det er derfor vigtigt, at der findes både individuelle og gruppebaserede tilbud. Visitator afgør i samarbejde med patient og eventuelle pårørende, hvilken form for sygdomsspecifik patientuddannelse, patienten skal henvises til. Pårørende For mange patienter er det relevant at opfordre pårørende til at deltage i uddannelsesforløbet. De pårørende er væsentlige aktører i patienternes dagligdag. Deres viden om, forståelse for og accept af sygdommen er derfor ofte nødvendige forudsætninger for, at patienten kan implementere de ønskede livsstilsændringer. Det er dog ikke alle patienter, der ønsker, at pårørende deltager. For nogle patienter kan det virke hæmmende i forhold til at deltage aktivt i dialogen med underviseren og de øvrige patienter, at der er pårørende til stede. Alternativt kan arrangeres undervisningsseancer kun for pårørende. 30

31 Generel patientuddannelse Sammenhængen mellem den sygdomsspecifikke og den generelle patientuddannelse i Region Hovedstaden er relativt løs. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af fordele og ulemper ved eventuelt overlappende elementer. Det er ikke muligt at gennemføre en sådan analyse inden for rammerne af nærværende projekt. Men det skønnes, at det aktuelt ikke er et problem at fastholde den nuværende organisation. Ud fra blandt andet anbefalingerne i MTV-rapporten synes et multifacetteret tilbud at være god standard. I Region Syddanmark arbejdes der for tiden med at udvikle et integreret sygdomsspecifikt og generelt uddannelsestilbud. Det kan give inspiration til det videre arbejde med at udvikle Region Hovedstadens uddannelsestilbud. Henvisning I forløbsprogram for type 2 diabetes nævnes, at patientens motivation og behov for rehabilitering er afgørende for stratificeringen til rehabilitering. MTV- rapporten peger ligeledes på, at det er vigtigt at tilpasse uddannelsens indhold og tidspunkt i forhold til patientens selvoplevede behov og sted i sygdomserkendelsesprocessen. Derfor er det væsentligt at styrke opmærksomheden på patientens motivation og behov. En mulighed er at indføje en rubrik i den i forvejen oftest standardiserede journal for diabetespatienter. Det gælder både journalen på hospitalernes sengeafdelinger og ambulatorier, journalen hos den praktiserende læge og i epikrisen til egen læge. Patientens behov for sygdomsspecifik patientuddannelse bør beskrives og dokumenteres. Som ud- 31

32 gangspunkt anbefales det, at patientens behov betragtes ud fra dimensionerne: Kunnen Viden Motivation Sygdomsgrad Patientens oplevelse af meningsfuldhed og motivation og dermed udbytte af uddannelsen kan ændre sig med tiden. Patienten kan for eksempel opleve en lang periode uden nævneværdige symptomer, hvor han eller hun måske ikke erkender sin risiko eller accepterer sin identitet som kronisk syg. I de tilfælde må det formodes at patientens motivation for at deltage i sygdomsspecifik patientuddannelse begrænset. Tovholderen må derfor forsøge at styrke patientens motivation, så senkomplikationer undgås. Det bør være den lægelige tovholder, der henviser patienten til sygdomsspecifik patientuddannelse. Tovholderen har ansvaret for at koordinere den samlede sundhedsfaglige indsats for patienten, herunder bidrage til at fastholde målene for behandlingen. Det er som udgangspunkt patientens egen læge i almen praksis, der er tovholder, men det kan også være en speciallæge på et hospital. Lægehenvisningen gør det muligt at sikre korrekt diagnosticering, og som tovholder kan lægen med sit kendskab til patienten gennem dialog vurdere, om patienten er egnet til at deltage i den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Henvisningsmåder og retningslinjer i øvrigt er fastlagt i forløbsbeskrivelserne. Henvisning bør foretages efter et elektronisk, standardiseret skema. Det sikrer ensartet information, som skal indgå i forbindelse med planlægning og evaluering af den sygdomsspecifikke 32

33 patientuddannelse. I Region Hovedstadens projekter vedrørende IT-understøttelse af forløbsprogrammer og udbredelse af MedCom standarder arbejdes der blandt andet på at udvikle et henvisningsskema til læger. Det anbefales at: patientforløbets lægelige tovholder henviser til sygdomsspecifik patientuddannelse. henvisning sker elektronisk med fælles henvisning, der fungerer på tværs af sektorer. alle patienter får et tilbud om sygdomsspecifik patientuddannelse på det tidspunkt, hvor den lægelige tovholder i dialog med patienten vurderer, at patienten er motiveret for at deltage. der arbejdes videre med, at udvikle et instrument til dokumentation og opfølgning af patientens aktuelle selvoplevede motivation og behov for at deltage i et sygdomsspecifikt patientuddannelsesforløb. tilbud om uddannelse dokumenteres i patientens journal på hospital eller hos egen læge. opsamling på deltagelse i sygdomsspecifik patientuddannelse sendes til henvisende læge, herunder evaluering af forløb med henblik på dokumentation i journal. Information om tilbud Der har ved nogle tidligere tilbud om sygdomsspecifik patientuddannelse været overraskende få henvisninger fra almen praksis. Det har vist sig, at mange læger ikke kender tilbuddet og derfor ikke henviser. Erfaringerne fra Vestegnsprojektet tyder på, at en systematisk information og inddragelse af læger fra 33

34 almen praksis øger antallet af henvisninger fra almen praksis til de kommunale tilbud om sygdomsspecifik patientuddannelse. For at kunne informere patienten om den sygdomsspecifikke patientuddannelse, bør det derfor sikres, at lægen kender til indholdet i uddannelsen og ved, hvor og hvornår uddannelsen finder sted. Dette gøres på Desuden skal henvisningsproceduren være enkel. Endelig bør lægen kunne se fordelen i, at patienten modtager uddannelsen, og at uddannelsen opfattes som et samarbejde om behandlingen af patienten. Projekt til implementering af forløbsprogrammer under det regionale kronikerprogram understøtter denne proces. Også patientens manglende kendskab til tilbuddet kan være en barriere for efterspørgslen. Kommunerne kan derfor gennem opsøgende arbejde og formidling af information om uddannelsestilbud øge kendskabet. Det er vigtigt, at der findes letforståeligt og tilgængeligt informationsmateriale. Det kan være foldere og plakater, der lægges og hænges op i venteværelser i almen praksis og i relevante ambulatorier på hospitalerne. Informationsmateriale om den sygdomsspecifikke patientuddannelse bør være ensrettet på tværs af sektorer i Region Hovedstaden, men kan eventuelt have lokalt præg. Derudover skal der informeres om tilbuddet på relevante hjemmesider. Det kan i første omgang være på Region Hovedstadens og Diabetesforeningen hjemmesider og på sundhed.dk. Andre medier som for eksempel lokalaviser og lokal-tv bør ligeledes overvejes. 34

35 Det anbefales, at: der sættes fokus på udvikling af informationsmateriale om den sygdomsspecifikke patientuddannelse til kommunerne, almen praksis og relevante ambulatorier på hospitalerne og patienterne. Relevante formidlingskanaler kortlægges. Inspiration til organisering En række lokale projekter i Region Hovedstaden har afprøvet modeller for organisering. Blandt de største kan nævnes SIKS, Vestegnsprojektet og Hillerødskolen. Disse beskrives nærmere i bilag 4. Kapacitet Projektgruppens undersøgelse af udbud af gruppebaseret sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes i kommuner og på hospitaler i Region Hovedstaden foretaget i oktober 2010 viste, at der var kapacitet til ca patientforløb årligt. Det har ikke været muligt at fastlægge kapaciteten for individuelle uddannelsesforløb, men alle hospitaler med diabetesambulatorium og flere kommuner tilbyder individuelle forløb. I Region Hovedstaden forventes det, at der hvert år konstateres nye tilfælde af type 2 diabetes (se bilag 5). I henhold til anbefalingerne bør alle kunne tilbydes et sygdomsspecifikt uddannelsesforløb, heraf en væsentlig del et gruppebaseret forløb. Den aktuelle kapacitet giver mulighed for, at omkring 30 % af alle patienter med type 2 diabetes gennemfører et enkelt gruppebaseret uddannelsesforløb. Denne kapacitet synes lav. 35

36 Der findes ingen simpel metode til at afklare det absolutte behov for den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Man kan skønne et relativt kapacitetsbehov på baggrund af udviklingen i ventetid. Stiger ventetiden, er kapaciteten for lav. Men hvis man alene anvender udviklingen i ventetid som markør for kapaciteten, risikerer man at tilpasse kapaciteten alene ved at begrænse efterspørgslen efter sygdomsspecifik patientuddannelse. Det er sundhedsfagligt set en uacceptabel tilgang. Sundhedsprofilen og nationale opgørelser kan også bruges til at estimere den enkelte kommunes antal af borgere med KOL. Grupper med særlige behov MTV-rapporten peger på, at personer med anden etnisk herkomst, personer med begrænsede boglige færdigheder og ressourcesvage personer har særlige behov i forbindelse med patientuddannelse. Der kan også være forskel på mænds og kvinders behov, så det er ikke kun mindre grupper, der har særlige behov. Men når uddannelsen skal tilrettelægges lokalt, er det en organisatorisk udfordring at tage højde for mindre grupper med særlige behov. Den senest publicerede metaanalyse af effekten af kulturelt tilpassede uddannelsestilbud for diabetes viser, at de tilpassede tilbud har positiv effekt på både blodsukkerkontrol og patienternes viden sammenlignet med standardtilbud. I analysen inkluderes såvel gruppe- som individuelt baserede uddannelsestilbud. Det er således relevant at sikre patienterne adgang til blandt andet kulturelt tilpassede uddannelsestilbud. En gennemgang af eksisterende sygdomsspecifikke patientuddannelsestilbud viser, at der med undtagelse af en kommune og et hospital ikke findes gruppebaserede uddannelsestilbud, der er målrettet sårbare grupper. Omfanget af formaliserede 36

37 individuelle (ikke-gruppebaserede) tilbud er ikke kortlagt, men flere kommuner og hospitaler anfører, at de har den slags tilbud. Tilrettelæggelsen af uddannelsestilbud til mindre grupper med særlige behov bør understøttes og have et fælles regionalt fokus. For eksempel kan tilbud tilrettelægges på tværs af kommuner. Det anbefales, at: der fremover er fokus på udviklingen af tilbud og materiale, som er målrettet sårbare patienter, herunder mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Referencer Dagens Medicin 2010, Mennesker KAN ændre de dårlige vaner, 10. september, 2010, Dagens Medicin Deakin T et al., Cochrane Database Syst Rev 2005;(2):CD Hawthorne et al. Diab Med 2010;27: Region Hovedstaden 2009, Forløbsprogram for Type 2 diabetes, marts 2009, Region Syddanmark 2010, Patientuddannelse på tværs. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området. Region Syddanmark, Afdelingen for Kommunesamarbejde Og Komitéen for Sundhedsoplysning, juni 2010 Sundhedsstyrelsen 2008, Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. København, Sundhedsstyrelsen april Sundhedsstyrelsen 2009, Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering. København, Sundhedsstyrelsen 37

38 5. Fastholdelse af effekt Patientens mål og den viden patienten har fået gennem deltagelse i patientuddannelsen bør formidles videre til relevante aktører for at sikre opfølgning og fastholdes af effekt. Tilbagemelding efter endt uddannelse Efter endt patientuddannelse er det vigtigt, at tovholder og andre relevante aktører i sundhedsvæsnet får information om, hvilken viden den enkelte patient har fået via uddannelsen og hvilke personlige mål patienten har sat sig i forbindelse med uddannelsen. På den måde kan lægen følge op på allerede iværksatte initiativer og ikke mindst bidrage til at fastholde patientens motivation og støtte dennes evne til at håndtere livet med kronisk sygdom og de udfordringer, der dukker op. Systematisk opfølgning Der er imidlertid kun sparsom evidens for, hvilke tiltag der sikrer, at effekten af sygdomsspecifik patientuddannelse fastholdes på længere sigt. Der er evidens for, at gruppebaseret sygdomsspecifik patientuddannelse har effekt i behandlingen af type 2 diabetes. (Deakin 2005). Effekten ses primært på glykæmisk kontrol og på deltagernes viden om sygdommen vurderet ved spørgeskemaer. Størstedelen af de undersøgelser, som evidensen er vurderet på, har dog den begrænsning, at de kun følger patienterne i op til 12 måneder. I en undersøgelse er effekten af uddannelsen vurderet efter 5 år. Uddannelsen fortsatte i alle 5 år og omfattede 4 sessioner á en times varighed om året. Undersøgelsen viste betydelige effekter på en række parametre, herunder HbA1c. Derfor bør den sygdomsspecifikke patientuddannelse følges systematisk op med henblik på at fastholde effekten. Det vil være oplagt at tænke opfølgning ind i forbindelse med den regel- 38

39 mæssige kontrol i almen praksis. Her kan patienten få hjælp til eksisterende eller nye problemer i egenbehandlingen af sygdommen. Samtidig kan status for motivation og behov dokumenteres i journalen. Praksispersonalet (læge eller klinikpersonale) kan med enkle samtaleteknikker spørge ind til, hvordan patienten klarer de udfordringer det giver at leve med sygdommen. I større klinikker kan opfølgning tilrettelægges i grupper, men individuelle samtaler kan også anvendes. Sundhedspædagogiske metoder kan med fordel integreres i kontrollen af patienterne. Det kan overvejes, om kontrollerne skal intensiveres i tiden efter endt sygdomsspecifik patientuddannelse. Gentagelse af uddannelsesforløb Hvis udviklingen i sygdommen ændres eller der opstår et behov hos patienten, kan der være behov for at gentage et sygdomsspecifikt patientuddannelsesforløb. Dette kan aftales i forbindelse med den regelmæssige kontrol. Netværk Når den sygdomsspecifikke patientuddannelse slutter, er det vigtigt at opfordre deltagerne til indgå i et netværk, som kan være en støtte i forhold til udfordringerne med at håndtere livet med kronisk sygdom. Det kan blandt andet foregå i regi af patientforeningernes lokalafdelinger. Her er der mulighed for at etablere støttegrupper, hvor patienterne kan mødes og for eksempel tale om, hvad de har lært på den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Flere kommuner har en generel patientuddannelse Lær at leve med kronisk sygdom. Den kan fungere som en mere generel opfølgning på den sygdomsspecifikke patientuddannelse. Endelig kan der i de enkelte kommuner være andre relevante fora for opfølgning, for eksempel AOF og FOF. 39

Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL

Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL Region Hovedstaden KPU Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL KPU Region Hovedstaden Sygdomsspecifik patientuddannelse for patienter med KOL Region Hovedstaden 2011 Indledning... 1 Om indholdet i rapporten...

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sygdomsspecifik patientuddannelse. Hjerte-kar sygdomme

Sygdomsspecifik patientuddannelse. Hjerte-kar sygdomme Region Hovedstaden KPU Sygdomsspecifik patientuddannelse for Hjerte-kar sygdomme Marts 2012 KPUK Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om indhold af rapporten... 8 1. Formål og mål...

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Patientuddannelse Teoretisk grundlag og. pædagogisk praksis

Patientuddannelse Teoretisk grundlag og. pædagogisk praksis Oktober 2011 Region Hovedstaden KPU Patientuddannelse Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis KPU Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse FORMÅL OG MÅL FOR SYGDOMSSPECIFIK PATIENTUDDANNELSE... 3 TEORETISK

Læs mere

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

KL s sundhedskonference 2012

KL s sundhedskonference 2012 KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PLO-aftale Diabetes2Syd projekt

PLO-aftale Diabetes2Syd projekt PLO-aftale 2018 Praksis skal gradvist (2018-20) varetage behandlingen af en større andel af KOL og type 2 diabetespatienterne De mest komplicerede skal forblive i eller uændret visiteres til hospitalssektoren

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere