Sjældne Diagnosers strategi ,
|
|
- Finn Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sjældne Diagnosers strategi 01 00, Indhold Indledning... 1 Sjældne borgeres særlige behov... Civilsamfundets særlige rolle... Sjældne Diagnosers rolle: At skabe grundlag for empowerment... Empowerment gennem politik og interessevaretagelse... Politik særligt for de sjældne... Politik for alle med stor relevans for de sjældne... Vejen til indflydelse er brolagt med flid og initiativ... Empowerment gennem viden, information og netværk... Adgang til information og rådgivning... Adgang til netværk og patientuddannelse gennem foreningerne... Adgang til netværk og patientuddannelse for foreningsløse... Empowerment gennem stærke foreninger... Sekretariat og frivillig arbejdskraft... Organisationsudvikling og opkvalificering... Erfaringsudveksling, synlighed og kommunikation... Økonomi og ressourcer... Indledning Sjældne Diagnoser er de små, sjældne foreningers organisation. Vi varetager interesserne for alle sjældne borgere, både patienter og pårørende - uanset om de har en forening til rådighed eller ej. Denne strategi for Sjældne Diagnoser skal være gældende i de kommende år, frem imod 00, og udmøntes hvert år i en aktivitetsplan, der vedtages af repræsentantskabet. Sjældne Diagnoser vil skabe grundlag for et værdigt liv for mennesker med sjældne sygdomme med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og betingelser. Respekt, accept og forståelse er de grundlæggende værdier. Dét er vores vision.
2 Sjældne borgeres særlige behov Når sjælden sygdom rammer, står familien eller individet ofte over for særlige problemstillinger, netop fordi lidelsen er sjælden og sjældne borgere har en række særlige og ofte udækkede behov. Der kan være problemer med at få stillet den rette diagnose, at få den korrekte behandling samt at få den nødvendige rådgivning og sociale støtte. Det skyldes hovedsagligt, at der er ganske lidt viden og opmærksomhed omkring sjældne sygdomme, og hvordan man lever med dem. Ofte er behandlingsmulighederne begrænsede og samtidig er sygdomskompleksiteten stor. Mange sjældne sygdomme er syndromer, hvor flere tilstande er til stede på samme tid. Derfor er der brug for en særlig indsats både sundhedsmæssigt, psykisk og socialt. Civilsamfundets særlige rolle Fordi der generelt kun findes lidt viden om sjældne sygdomme og handicap, spiller erfaringsbaseret viden fra andre i samme situation en meget stor rolle. Derfor har sjældne borgere et særligt behov for at mødes med ligestillede for at hente støtte, udveksle erfaringer og praktisk viden. Denne viden kan bruges til at håndtere hverdagen med sjælden sygdom gennem egenomsorg og til at lære at leve med den sjældne sygdom som et grundvilkår. Det er de sjældne borgeres foreninger, der danner rammen om udveksling af erfaringsbaseret viden. I foreningerne er der en fælles identitet og forståelse. Her tilbydes rådgivning, netværk og udveksling af erfaringer. De borgere, der er så sjældne, at de ikke har en relevant forening til rådighed, har samme behov for at møde andre i samme situation som dem selv. Sjældne Diagnosers rolle: At skabe grundlag for empowerment Civilsamfundet spiller således en særligt stor rolle på sjældne-området. Netop fordi de sjældnes foreninger besidder en særlig viden, bør de også spille en vigtig rolle, når strukturer og vilkår for de sjældne lægges fast det gælder både indenfor behandling, forskning og social støtte. De enkelte foreninger er små og altovervejende baseret på frivillig arbejdskraft. Sjældne Diagnoser udgøres af medlemsforeninger med vidt forskellig størrelse og historik og den enkelte diagnoses karakteristika betyder, at mange af foreningerne har forskellige fokusområder. Sjældne Diagnoser skal virke som platformsorganisation for dem alle ved at yde støtte og hjælp til foreningernes arbejde. Herud over er det Sjældne Diagnosers rolle at optræde som fælles interessevaretager, videns-haver samt informations- og erfaringsformidler. Det er forudsætningen for at der kan skabes empowerment for alle sjældne borgere. Ved empowerment forstås dét at kunne yde egenomsorg og at kunne mestre livet med sjælden sygdom. Læs mere om vores forståelse af empowerment i bilag 1.
3 Empowerment gennem politik og interessevaretagelse Sjældne Diagnoser skal søge indflydelse, når strukturer og vilkår for sjældne borgere udvikles og formuleres. Det er især sundheds- og socialpolitikken, der er af relevans. Politik særligt for de sjældne På nogle politikområder er der sjældne-specifikt fokus. Det gælder f.eks. i arbejdet med national strategi for sjældne sygdomme og det gælder, når specialeplanlægningen for fordeling af højt specialiserede funktioner føres ud i livet. Det er karakteristisk, at der på europæisk plan udvikles mere sjældne-specifik politik, end der gøres nationalt. En væsentlig opgave for Sjældne Diagnoser i de kommende år er derfor at bidrage til, at de beslutninger, der tages på europæisk niveau, gennemføres på nationalt niveau. De rettigheder og muligheder, der udspringer af det europæiske samarbejde, skal komme danske patienter til gode. Sjældne Diagnoser skal også søge indflydelse på udarbejdelsen af europæisk politik og aktiviteter for at sikre, at også danske sjældne borgeres behov imødekommes i dette arbejde. Særlige indsatsområder i forhold til politik særligt for de sjældne er i de kommende år: Arbejdet med national strategi Sjældne Diagnosers ambition er, at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes en ambitiøs, men også realistisk national strategi, som kan gennemføres og som kan danne grundlag for kommende strategier og handlingsplaner på området. Sjældne Diagnoser deltager i arbejdet i Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i foreningernes og de sjældne borgeres behov. Sjældne Diagnoser etablerede i 01 et korps af Social- og Sundhedspolitiske Observatører (SOSOBS) for at styrke den enkelte medlemsforenings egen viden om egen diagnose og behandling at ruste observatørerne til at følge den forskningsmæssige udvikling på eget diagnoseområde at identificere behov og behovsopfyldelse for social støtte at sikre opbakning til Sjældne Diagnoses repræsentanter i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om national strategi. Observatørerne vil også i de kommende år spille en vigtig rolle i Sjældne Diagnosers arbejde med national strategi for sjældne sygdomme og handicap. Der er et latent behov for et udvidet samarbejde med andre patientforeninger, der rummer sjældne sygdomme. Sjældne Diagnoser vil søge kontakt med disse foreninger for at bidrage til, at alle sjældne-grupper bliver omfattet af den nationale strategi. Sjældne Diagnosers ambition i de kommende år er, at en strategi for sjældne sygdomme og handicap vedtages politisk og implementeres. Der skal etableres en national komité eller styregruppe, der kan monitorere implementeringen og forestå evaluering af indsatsen. Ekspertcentre og behandlingsstruktur I forbindelse med national strategi arbejder Sjældne Diagnoser bl.a. for, at der skal opstilles danske kriterier for ekspertcentre / Centres of Expertise. Processen for at blive ekspertcenter skal beskrives og der skal laves en oversigt over udbuddet af højt specialiseret behandling for sjældne sygdomme og det skal sikres, at danske patienter henvises hertil, når der er behov for det.
4 Der skal i perioden ske en afklaring af sjældne patienters tilhørsforhold og af ansvarsfordelingen omkring sjældne patienter, såvel børn som voksne, og der skal skabes klare veje for diagnosticering og behandling. Der skal sikres en holistisk tilgangsvinkel til den enkelte patient og dennes familie. Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer skal også blive bedre, idet koordinationen af patientforløb samt af forløb på tværs af sektorer skal styrkes. Resultatet af disse ændringer skal, både sundhedsmæssigt og socialt, være kortere og bedre diagnose-forløb løsning af overgangsproblemer mellem barne- og voksenalder en bedre indgang for sjældne, hvor sygdommen debuterer i voksenalderen bedre rammer for livet som sjælden børnefamilie og som voksen med sjælden sygdom og handicap Direktivet for grænseoverskridende sundhedsydelser Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser (Cross Border-direktivet) skal implementeres og anvendes i de kommende år. Samtidig skal der etableres europæiske referencenetværk mellem ekspertcentre i hele Europa. Sjældne Diagnoser vil søge indflydelse på disse processer for at bidrage til, at sjældne patienter fra Danmark sikres adgang til den bedste diagnostik og behandling også selvom det måtte kræve mobilitet over landegrænser for fagfolk og patienter. Orphan Medicinal Products (OMP) Medicin til sjældne sygdomme (OMP, tidligere kaldet Orphan Drugs )har for mange patienter med en sjælden diagnose stor betydning. Sjældne Diagnoser arbejder for, at den til enhver tid bedste behandling stilles til rådighed for de patienter, der kan have nytte af den. Hvis der er tvivl herom, skal tvivlen komme patienten til gode. Der skal i perioden etableres et bedre overblik over og adgang til information om nye lægemidler. Sjældne Diagnoser søger indflydelse på beslutningsprocesser vedrørende prioriteringer og anvendelse af dyr sygehusmedicin og andre former for behandling. Vi deltager i den af Danske Patienter nedsatte baggrundsgruppe i tilknytning til Danske Patienters repræsentation i RADS og Medicintilskudsnævnet. Sjældne Diagnoser vil også tilstræbe fortsat at bidrage til arbejdet i the Committee for Orphan Medicinal Products, COMP, under det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Social støtte på højt specialiseret niveau Der skal være en holistisk, tværsektoriel tilgang til den enkelte patient/familie samt adgang til relevante sociale ydelser for både børn og voksne. Overgangen fra barn til voksen skal forberedes bedre. Der skal også være reel adgang til supplerende rådgivning, netværksdannelse, erfaringsudveksling, gensidig støtte og rådgivning, patientuddannelse m.v. for alle sjældne. Sjældne Diagnoser vil arbejde herfor - både på egen hånd og i samarbejde med andre organisationer med samme interesser. Forskning er morgendagens behandling Sjældne Diagnoser vil fortsat bidrage til at styrke samarbejdet mellem offentlige forskningsmiljøer, lægemiddelindustrien og patienter om forskning i sjældne sygdomme,
5 nationalt og internationalt. Samarbejdet mellem nationale centre og europæiske, diagnosespecifikke, faglige netværk er særdeles vigtige. Registre er grundlaget for forskning. Sjældne Diagnoser vil i alle relevante fora arbejde for etableringen af nationale og internationale registre omfattende de sjældne sygdomme for således at fremme forskningen i sjældne sygdomme. Den Nordisk Database for Sjældne Sygdomme (RAREDIS) indeholder primo 01 oplysninger om ca. 0 patienter med 1 forskellige diagnoser. Gennem sit nordiske engagement vil Sjældne Diagnoser søge opbakning til denne databases fortsatte eksistens. På europæisk niveau findes ORPHANET, som har registreret knapt.000 sjældne sygdomme, hvoraf.000 af dem er beskrevet nærmere (0-tal). ORPHANET indeholder også en oversigt over igangværende forskning, lægemidler til sjældne sygdomme m.m. Sjældne Diagnoser arbejder for fuld dansk deltagelse i ORPHANET for at sikre, at danske sjældne kan drage nytte af det vigtige arbejde, der foregår i dette regi. Politik for alle med stor relevans for de sjældne For en række politikområder med et mere generelt fokus på patienter og handicappede gælder, at de også har betydning for sjældne borgere. Det gælder f.eks. på de sociale og uddannelsesmæssige områder, f.eks. fleksjobs, førtidspension, specialundervisning m.v. Det gælder også i forhold til sundhedspolitikken, f.eks. omkring kvalitetsudvikling, medicinpriser, pårørendepolitik og andre forhold. Sjældne Diagnoser har ikke ressourcer til at søge indflydelse på alle politikområder og må i de kommende år prioritere sin politiske indsats meget skarpt. Når det vurderes, at Sjældne Diagnoser ikke alene kan løfte et område, søges samarbejde med andre aktører, som vi deler interesser og værdier med. Danske Patienter Danske Patienter er en helt central samarbejdspartner i dette arbejde. Sjældne Diagnoser skal dyrke sit medlemskab ved at gøre vore interesser og synspunkter gældende. Foreningerne skal inddrages direkte i dette arbejde. Danske Handicaporganisationer m.fl. Samarbejdet med Danske Handicaporganisationer og andre store organisationer/foreninger skal opprioriteres, når det kan have betydning for sjældne borgere. Dette gælder især på det sociale område. Vejen til indflydelse er brolagt med flid og initiativ Sjældne Diagnoser ser flere udækkede behov hos de sjældne, end ressourcerne rækker til at opfylde både i medlemsforeningerne, i Sjældne Diagnoser og i det offentlige social- og sundhedssystem og andre steder i samfundet. Derfor må der løbende prioriteres i opgaverne i forhold til Sjældne Diagnosers indsats er det en prioritering, der finder sted i de årlige aktivitetsplaner. Disse forberedes af FU og sekretariatet og vedtages af repræsentantskabet. Nationalt niveau Sjældne Diagnoser skal være en stærk interessevaretager og kompetent sparringspartner for relevante styrelser og departementer og i forhold til interesseorganisationer som Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det kræver bl.a. tilstrækkeligt med ressourcer til at udarbejde høringssvar, deltage i
6 politikformulering, ytre sig i samfundsdebatten og skabe opmærksomhed om de sjældne gruppers vilkår og problemstillinger. Samarbejde med lægemiddelindustrien Sjældne Diagnoser vil fortsætte og udbygge samarbejdet med relevante lægemiddelproducenter med henblik på udveksling af informationer af gensidig betydning og til fordel for patienter med sjældne sygdomme. Samarbejdet gennemføres indenfor rammerne af Sjældne Diagnosers egne etiske retningslinjer og Lægemiddelindustriforeningens etiske retningslinjer for samarbejde med patientforeninger. Sjældne Diagnoser opfordrer sine medlemsforeninger til at formulere egne etiske retningslinjer for samarbejdet med lægemiddelindustrien og bistår i nødvendigt omfang foreningerne med dette. Europæisk niveau Sjældne Diagnoser vil arbejde for, at Danmark bidrager til og nyder godt af det stadigt mere intensive europæiske samarbejde på sjældne-området. At søge indflydelse på udarbejdelsen af europæisk politik og aktivitet kræver organisatorisk tilstedeværelse på europæisk plan. Dette arbejde er også kvalificerende i forhold til at søge national indflydelse. I de kommende år vil Sjældne Diagnoser fortsat søge indflydelse gennem EURORDIS, f.eks. gennem bestyrelsen (The Board), gennem EURORDIS projektarbejde, gennem Rådet for nationale paraplyer (Council of National Alliances) og gennem medlemskab af Committee for Orphan Medicinal Products(COMP). Sjældne Diagnoser vil samtidig støtte op om medlemsforeningernes arbejde i EURORDIS og i europæiske, diagnosespecifikke sammenslutninger (Federations) ved at facilitere foreningernes medlemskab og deltagelse heri. Nordisk niveau Sjældne Diagnoser vil i de kommende år deltage i udbygningen af samarbejdet med andre nordiske paraplyorganisationer som supplement til det europæiske samarbejde, som alle nordiske lande deltager i. Sammen vil de nordiske lande stå stærkere inden for EURORDIS og vil således kunne øve større indflydelse på valg af prioriteter. Udveksling af erfaringer og gensidig hjælp vil være de bærende elementer.
7 Empowerment gennem viden, information og netværk Som beskrevet indledningsvis findes der kun lidt viden om livet med sjælden sygdom udenfor foreningerne og Sjældne Diagnoser. Den store viden, der findes her, skal derfor bringes i spil og Sjældne Diagnoser skal have mulighed for at udvikle og formidle ny viden om livet med sjælden sygdom. Det er et samfundsansvar at sikre rammebetingelserne herfor. Sjældne Diagnoser vil gennem perioden formulere projekter med dette sigte og søge finansiering hertil. Adgang til information og rådgivning Let tilgængelig og korrekt information om sjældne sygdomme og handicap er med til at sikre grundlaget for empowerment. Der skal i perioden ske en konsolidering og opgradering af mulighederne for dansksproget information om sjældne sygdomme og handicap og om at leve med dem. Sjældne Diagnoser vil derfor arbejde for videreførelse og udvikling af diagnosebeskrivelserne i et passende fagligt miljø. Både de danske ekspertcentre og Sjældne Diagnoser/foreningerne skal have ressourcer til at udarbejde og formidle informationer om sjældne sygdomme og handicap. Som en konsekvens af de facto-nedlæggelsen af Team Sjældne Handicap vil Sjældne Diagnoser arbejde for, at sjældne borgere også fremover kan modtage kompetent rådgivning i krydsfeltet mellem sociallovgivningen og sundhedssektoren. Det skal bl.a. overvejes om Sjældne Diagnoser kan tilvejebringe nye ressourcer, der muliggør et tilbud om en sådan støtte. Det finansielle grundlag skal komme enten fra offentlige støttemidler eller fra en form for brugerbetaling, uafhængig af den rågivnings-søgende. Adgang til netværk og patientuddannelse gennem foreningerne I foreningerne har medlemmerne adgang til netværk og erfaringsudveksling med ligestillede. Sjældne Diagnoser vil arbejde for empowerment af den enkelte patient ved at understøtte foreningernes aktiviteter omkring netværk og uddannelse for sjældne patienter og deres familier i at tage vare på eget liv. Vigtige elementer i denne indsats er at styrke foreningernes arbejde med mødeplanlægning, herunder rekruttering af oplægsholdere, formidling af samt udvikling af koncepter for relevant uddannelse og opkvalificering i forhold til foreningernes rådgivningsfunktion mv. Sjældne Diagnoser skal derfor være et bindeled mellem indsatsen i foreningerne og patientuddannelse generelt. Adgang til netværk og patientuddannelse for foreningsløse Sjældne Diagnoser har udviklet patientuddannelses-konceptet Sjældne Familiedage, målrettet sjældne familier uden andre relevante tilbud. I de kommende år konsolideres dette koncept og tilbydes dem, der har behov for det i videst mulige omfang. Ambitionen er videre at udvikle et koncept for patientuddannelse målrettet voksne sjældne. Arbejdet forankres i et Sjældne Diagnoser-udvalg om patientuddannelse. Alle tiltag, der udarbejdes til foreningsløse borgere skal også kunne gøre nytte i Sjældne Diagnosers medlemsforeninger. I 01 overtog Sjældne Diagnoser den såkaldte kontaktperson-ordning, hvor patienter med meget sjældne diagnoser kan søge kontakt med ligestillede. Ordningen er omdøbt til Sjældne-netværket, som i perioden drives og udvikles for projektmidler. På sigt er det ambitionen at sammentænke disse initiativer med Sjældne Familiedage. Efter projektperiodens udløb søges opnået varig, offentlig finansiering af netværket og dets aktiviteter.
8 Empowerment gennem stærke foreninger Sjældne Diagnoser skal være en platform, hvorfra medlemsforeningerne kan få støtte og hjælp til at gennemføre og udvikle deres aktiviteter samtidig med, at de i fællesskab, via Sjældne Diagnoser, løser en række fælles opgaver. Repræsentantskabet er Sjældne Diagnosers øverste myndighed og fastlægger organisationens overordnede politikker og aktiviteter. I spidsen for Sjældne Diagnosers arbejde står forretningsudvalget, der betjenes af sekretariatet. Der arbejdes i de kommende år løbende med at forny og forbedre repræsentantskabets og forretningsudvalgets arbejdsmetoder og procedurer. Medlemsforeningerne er vidt forskellige i størrelse og historik. Den mindste forening har mindre end medlemmer den største op imod.000. Sjældne Diagnoser skal rumme alle foreningerne på tværs af deres forskelligheder og til stadighed arbejde med at sikre relevans i aktiviteterne. Sekretariat og frivillig arbejdskraft Sjældne Diagnoser vil i perioden konsolidere og udvikle sin selvstændige sekretariatsfunktion. Der skal være tale om et hold bestående af ansatte og af frivillig arbejdskraft, der i kombination besidder de rette kompetencer. For at sikre de rette kompetencer og for at mobilisere ressourcer skal flere frivillige engageres i perioden. Behovet for og mulighederne for at engagere socialrådgiverbistand skal undersøges. Der nedsættes løbende arbejdsgrupper bestående af frivillige til at udarbejde politikker og aktiviteter for Sjældne Diagnoser. Organisationsudvikling og opkvalificering I de kommende år vil der blive taget initiativer til forbedring af Sjældne Diagnosers interne organisation og arbejdsprocedurer. I denne forbindelse vil der blive arbejdet for et bredere engagement af frivillig arbejdskraft i gennemførelse af projekter og aktiviteter, ligesom der blive lagt vægt på større anvendelse at medlemsforeningernes viden og erfaringer. Foreningernes netværksdannelse skal fremmes, så foreningerne kan få bedre gavn af hinanden, f.eks. muligheder for tværgående aktiviteter, herunder kurser, på tværs af medlemsforeningerne, f.eks. for unge eller for diagnosegrupper med fælles træk aktiviteterne kan enten organiseres af Sjældne Diagnoser eller af én eller flere foreninger i fællesskab. Fremover vil det være derfor formålstjenligt, at foreninger inden for samme diagnosegruppe søger samarbejde om f.eks. aktiviteter for deres medlemmer. Sjældne Diagnoser vil i den forbindelse hjælpe og støtte i muligt omfang. Til støtte for medlemsforeningerne vil der blive gennemført forskellige Temadage, der sætter fokus på specifikke områder af betydning for foreningernes drift. Temaerne udvælges af FU på baggrund af bl.a. erfaringsudvekslingen på repræsentantskabsmøderne. Endvidere skal Sjældne Diagnoser bakke op om nye foreningsdannelser. Sjældne Diagnoser rådgiver potentielle nye foreninger i forhold til etablering og bæredygtighed.
9 Erfaringsudveksling, synlighed og kommunikation Udveksling af erfaringer mellem foreningerne skal fremmes, så foreningernes bedste eksempler på hvordan foreningsarbejdet kan gøres, bliver tilgængelige for øvrige foreninger. Også konkrete problemstillinger af fælles interesse for nogle foreninger indenfor sundhed, socialområdet og undervisningsverdenen kan gøres til genstand for drøftelse og udvikling af fælles holdninger. Erfaringsudveksling og workshops i forbindelse med repræsentantskabsmøder vil fortsat være et væsentligt omdrejningspunkt for dette. Kommunikationen mellem Sjældne Diagnosers sekretariat og medlemsforeningerne udvikles indenfor rammerne af den ugentlige Foreningsmail og et internt areal på Sjældne Diagnosers hjemmeside. Der arbejdes løbende med at sikre relevansen af denne form for kommunikation. Og både Foreningsmailen og den interne del af hjemmesiden vil blive søgt gjort mere interaktive, således at foreningsinddragelsen øges. Også den eksterne del af hjemmesiden spiller en vigtig rolle for kommunikationen og erfaringsformidling. Der arbejdes løbende med at udvikle en mere dynamisk hjemmeside, der henvender sig både til foreningerne og til andre, der søger information. Det er videre ambitionen at udvikle et system, foreningerne også kan gøre brug af. Ligeledes vil Sjældne Diagnoser, med foreningernes hjælp, indsamle data, konkrete historier og erfaringer om sjældne borgeres livsvilkår for at etablere og vedligeholde en case-samling til støtte for Sjældne Diagnosers interessevaretagelse. Her igennem skabes også et vigtigt bidrag til at have et presseberedskab med henblik på synliggørelse af sjældne handicap og sygdomme. Sjældne Diagnoser vil også i de kommende år markere den internationale Sjældne-dag med en stor markering i skudår, når den sjældne dato,. februar, optræder. Også andre former for synlighed for sjældne borgere og de særlige problemstillinger, der knytter sig til at være sjælden, skal synliggøres bedst muligt. Hvert år udarbejdes en årsberetning målrettet eksterne samarbejdspartnere og bidragydere. Der arbejdes med formen for at sikre den bedst mulige fremstilling af det særlige ved at være sjælden og det forgangne års aktiviteter. Økonomi og ressourcer Sjældne Diagnoser vil styrke foreningerne ved at arbejde for at sikre det økonomiske grundlag for foreningernes aktiviteter ved at påvirke beslutningstagere og embedsværk til større bevillinger. Dette skal bl.a. ske ved at påvise værdien af foreningernes telefoniske hjælpelinjer og uddannelsestilbud til foreningernes aktive medlemmer samt ved at dokumentere behovet for Sjældne Diagnosers og medlemsforeningernes aktiviteter. Sjældne Diagnosers fortsatte eksistens som selvstændig og uafhængig organisation, afhænger i meget høj grad af evnen til at fremskaffe frie driftsmidler. Den hidtidige metode, der primært har skaffet bundne projektmidler, må i de kommende år søges suppleret med driftsmidler uden binding. I den henseende skal der over for offentlige myndigheder gøres opmærksom på Sjældne Diagnosers værdi for samfundet som helhed. Også samarbejdet med andre interessenter, herunder lægemiddelindustrien, må tage udgangspunkt i Sjældne Diagnosers rolle interessevaretager, videns-haver samt informations- og erfaringsformidler /FU, 0..01/Repræsentantskabet
Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik
Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte
Læs mereBank Arbejdernes Landsbank, reg kontonr Sekretariat Sjældne Diagnoser Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup.
ÅRSBERETNING 2018 Sjældne Diagnoser Årsberetning 2018 Redaktion Birthe Byskov Holm (ansvh.) Lene Jensen (red.) Design Ditte Holm Foto Claus Peuckert (side 2, 5, 12) Steen Evald (bagside) Sekretariat Sjældne
Læs mereNational Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou
National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker
Læs mereSjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?
Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket
Læs mereSkriftlig beretning for Sjældne Diagnoser 2011
1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 Skriftlig beretning for Sjældne Diagnoser 0 Sjældne Diagnosers formand aflægger mundtlig beretning på repræsentantskabsmødet d. 1. marts 01. Baggrunden herfor er dels den trykte årsberetning
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereHOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN
1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereUdvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave
Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereVelkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG
Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereMarianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme
Marianne Jespersen National strategi for sjældne sygdomme Definition og Afgrænsning Fastholde den danske afgrænsning af: sjældne sygdomme hvorefter begrebet omfatter: Sjældne oftest medfødte, arvelige
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereIndhold. 1 Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.
Årsberetning 2006 Indhold Torben Grønnebæk Formand Lene Jensen Direktør 1 Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk
Læs mereVedr.: Høring over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse
Danske Regioner Att.: Tommy Kjelsgaard, Thomas Birk Andersen - Fremsendt pr. e-mail: tad@regioner.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereFÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014
FÆLLES OM KVALITET FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 Udgivet af: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Østerågade 2, 1. th. 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 24 24 E-mail: frise@frise.dk
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereDanske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012
12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereDEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS
DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereStrategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereVIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for
VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereLederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereBasisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereMål- og strategiplan
Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereVoksenhandicap Gentænkt
Voksenhandicap Gentænkt Side 1 Side 2 Side 3 Indledning Vi vil have endnu mere fokus på borgernes mestring af eget liv. Derfor har vi sat gang i en udvikling af hele Voksenhandicapområdet. I udviklingen
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter
Læs mereCasper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereStrategi for Børnesagens Fællesråd
Strategi for Børnesagens Fællesråd 2019-2023 Indledning Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har siden da arbejdet for at forbedre forholdene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.
Læs mereRammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereVedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark
Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark 1 Sammenslutningens navn og hjemsted. Stk.1 Sammenslutningen navn er: Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, herefter kaldet
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mere