Sjældne Diagnosers strategi ,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjældne Diagnosers strategi 2014 2020,"

Transkript

1 Sjældne Diagnosers strategi 01 00, Indhold Indledning... 1 Sjældne borgeres særlige behov... Civilsamfundets særlige rolle... Sjældne Diagnosers rolle: At skabe grundlag for empowerment... Empowerment gennem politik og interessevaretagelse... Politik særligt for de sjældne... Politik for alle med stor relevans for de sjældne... Vejen til indflydelse er brolagt med flid og initiativ... Empowerment gennem viden, information og netværk... Adgang til information og rådgivning... Adgang til netværk og patientuddannelse gennem foreningerne... Adgang til netværk og patientuddannelse for foreningsløse... Empowerment gennem stærke foreninger... Sekretariat og frivillig arbejdskraft... Organisationsudvikling og opkvalificering... Erfaringsudveksling, synlighed og kommunikation... Økonomi og ressourcer... Indledning Sjældne Diagnoser er de små, sjældne foreningers organisation. Vi varetager interesserne for alle sjældne borgere, både patienter og pårørende - uanset om de har en forening til rådighed eller ej. Denne strategi for Sjældne Diagnoser skal være gældende i de kommende år, frem imod 00, og udmøntes hvert år i en aktivitetsplan, der vedtages af repræsentantskabet. Sjældne Diagnoser vil skabe grundlag for et værdigt liv for mennesker med sjældne sygdomme med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og betingelser. Respekt, accept og forståelse er de grundlæggende værdier. Dét er vores vision.

2 Sjældne borgeres særlige behov Når sjælden sygdom rammer, står familien eller individet ofte over for særlige problemstillinger, netop fordi lidelsen er sjælden og sjældne borgere har en række særlige og ofte udækkede behov. Der kan være problemer med at få stillet den rette diagnose, at få den korrekte behandling samt at få den nødvendige rådgivning og sociale støtte. Det skyldes hovedsagligt, at der er ganske lidt viden og opmærksomhed omkring sjældne sygdomme, og hvordan man lever med dem. Ofte er behandlingsmulighederne begrænsede og samtidig er sygdomskompleksiteten stor. Mange sjældne sygdomme er syndromer, hvor flere tilstande er til stede på samme tid. Derfor er der brug for en særlig indsats både sundhedsmæssigt, psykisk og socialt. Civilsamfundets særlige rolle Fordi der generelt kun findes lidt viden om sjældne sygdomme og handicap, spiller erfaringsbaseret viden fra andre i samme situation en meget stor rolle. Derfor har sjældne borgere et særligt behov for at mødes med ligestillede for at hente støtte, udveksle erfaringer og praktisk viden. Denne viden kan bruges til at håndtere hverdagen med sjælden sygdom gennem egenomsorg og til at lære at leve med den sjældne sygdom som et grundvilkår. Det er de sjældne borgeres foreninger, der danner rammen om udveksling af erfaringsbaseret viden. I foreningerne er der en fælles identitet og forståelse. Her tilbydes rådgivning, netværk og udveksling af erfaringer. De borgere, der er så sjældne, at de ikke har en relevant forening til rådighed, har samme behov for at møde andre i samme situation som dem selv. Sjældne Diagnosers rolle: At skabe grundlag for empowerment Civilsamfundet spiller således en særligt stor rolle på sjældne-området. Netop fordi de sjældnes foreninger besidder en særlig viden, bør de også spille en vigtig rolle, når strukturer og vilkår for de sjældne lægges fast det gælder både indenfor behandling, forskning og social støtte. De enkelte foreninger er små og altovervejende baseret på frivillig arbejdskraft. Sjældne Diagnoser udgøres af medlemsforeninger med vidt forskellig størrelse og historik og den enkelte diagnoses karakteristika betyder, at mange af foreningerne har forskellige fokusområder. Sjældne Diagnoser skal virke som platformsorganisation for dem alle ved at yde støtte og hjælp til foreningernes arbejde. Herud over er det Sjældne Diagnosers rolle at optræde som fælles interessevaretager, videns-haver samt informations- og erfaringsformidler. Det er forudsætningen for at der kan skabes empowerment for alle sjældne borgere. Ved empowerment forstås dét at kunne yde egenomsorg og at kunne mestre livet med sjælden sygdom. Læs mere om vores forståelse af empowerment i bilag 1.

3 Empowerment gennem politik og interessevaretagelse Sjældne Diagnoser skal søge indflydelse, når strukturer og vilkår for sjældne borgere udvikles og formuleres. Det er især sundheds- og socialpolitikken, der er af relevans. Politik særligt for de sjældne På nogle politikområder er der sjældne-specifikt fokus. Det gælder f.eks. i arbejdet med national strategi for sjældne sygdomme og det gælder, når specialeplanlægningen for fordeling af højt specialiserede funktioner føres ud i livet. Det er karakteristisk, at der på europæisk plan udvikles mere sjældne-specifik politik, end der gøres nationalt. En væsentlig opgave for Sjældne Diagnoser i de kommende år er derfor at bidrage til, at de beslutninger, der tages på europæisk niveau, gennemføres på nationalt niveau. De rettigheder og muligheder, der udspringer af det europæiske samarbejde, skal komme danske patienter til gode. Sjældne Diagnoser skal også søge indflydelse på udarbejdelsen af europæisk politik og aktiviteter for at sikre, at også danske sjældne borgeres behov imødekommes i dette arbejde. Særlige indsatsområder i forhold til politik særligt for de sjældne er i de kommende år: Arbejdet med national strategi Sjældne Diagnosers ambition er, at der i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdes en ambitiøs, men også realistisk national strategi, som kan gennemføres og som kan danne grundlag for kommende strategier og handlingsplaner på området. Sjældne Diagnoser deltager i arbejdet i Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i foreningernes og de sjældne borgeres behov. Sjældne Diagnoser etablerede i 01 et korps af Social- og Sundhedspolitiske Observatører (SOSOBS) for at styrke den enkelte medlemsforenings egen viden om egen diagnose og behandling at ruste observatørerne til at følge den forskningsmæssige udvikling på eget diagnoseområde at identificere behov og behovsopfyldelse for social støtte at sikre opbakning til Sjældne Diagnoses repræsentanter i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om national strategi. Observatørerne vil også i de kommende år spille en vigtig rolle i Sjældne Diagnosers arbejde med national strategi for sjældne sygdomme og handicap. Der er et latent behov for et udvidet samarbejde med andre patientforeninger, der rummer sjældne sygdomme. Sjældne Diagnoser vil søge kontakt med disse foreninger for at bidrage til, at alle sjældne-grupper bliver omfattet af den nationale strategi. Sjældne Diagnosers ambition i de kommende år er, at en strategi for sjældne sygdomme og handicap vedtages politisk og implementeres. Der skal etableres en national komité eller styregruppe, der kan monitorere implementeringen og forestå evaluering af indsatsen. Ekspertcentre og behandlingsstruktur I forbindelse med national strategi arbejder Sjældne Diagnoser bl.a. for, at der skal opstilles danske kriterier for ekspertcentre / Centres of Expertise. Processen for at blive ekspertcenter skal beskrives og der skal laves en oversigt over udbuddet af højt specialiseret behandling for sjældne sygdomme og det skal sikres, at danske patienter henvises hertil, når der er behov for det.

4 Der skal i perioden ske en afklaring af sjældne patienters tilhørsforhold og af ansvarsfordelingen omkring sjældne patienter, såvel børn som voksne, og der skal skabes klare veje for diagnosticering og behandling. Der skal sikres en holistisk tilgangsvinkel til den enkelte patient og dennes familie. Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer skal også blive bedre, idet koordinationen af patientforløb samt af forløb på tværs af sektorer skal styrkes. Resultatet af disse ændringer skal, både sundhedsmæssigt og socialt, være kortere og bedre diagnose-forløb løsning af overgangsproblemer mellem barne- og voksenalder en bedre indgang for sjældne, hvor sygdommen debuterer i voksenalderen bedre rammer for livet som sjælden børnefamilie og som voksen med sjælden sygdom og handicap Direktivet for grænseoverskridende sundhedsydelser Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser (Cross Border-direktivet) skal implementeres og anvendes i de kommende år. Samtidig skal der etableres europæiske referencenetværk mellem ekspertcentre i hele Europa. Sjældne Diagnoser vil søge indflydelse på disse processer for at bidrage til, at sjældne patienter fra Danmark sikres adgang til den bedste diagnostik og behandling også selvom det måtte kræve mobilitet over landegrænser for fagfolk og patienter. Orphan Medicinal Products (OMP) Medicin til sjældne sygdomme (OMP, tidligere kaldet Orphan Drugs )har for mange patienter med en sjælden diagnose stor betydning. Sjældne Diagnoser arbejder for, at den til enhver tid bedste behandling stilles til rådighed for de patienter, der kan have nytte af den. Hvis der er tvivl herom, skal tvivlen komme patienten til gode. Der skal i perioden etableres et bedre overblik over og adgang til information om nye lægemidler. Sjældne Diagnoser søger indflydelse på beslutningsprocesser vedrørende prioriteringer og anvendelse af dyr sygehusmedicin og andre former for behandling. Vi deltager i den af Danske Patienter nedsatte baggrundsgruppe i tilknytning til Danske Patienters repræsentation i RADS og Medicintilskudsnævnet. Sjældne Diagnoser vil også tilstræbe fortsat at bidrage til arbejdet i the Committee for Orphan Medicinal Products, COMP, under det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Social støtte på højt specialiseret niveau Der skal være en holistisk, tværsektoriel tilgang til den enkelte patient/familie samt adgang til relevante sociale ydelser for både børn og voksne. Overgangen fra barn til voksen skal forberedes bedre. Der skal også være reel adgang til supplerende rådgivning, netværksdannelse, erfaringsudveksling, gensidig støtte og rådgivning, patientuddannelse m.v. for alle sjældne. Sjældne Diagnoser vil arbejde herfor - både på egen hånd og i samarbejde med andre organisationer med samme interesser. Forskning er morgendagens behandling Sjældne Diagnoser vil fortsat bidrage til at styrke samarbejdet mellem offentlige forskningsmiljøer, lægemiddelindustrien og patienter om forskning i sjældne sygdomme,

5 nationalt og internationalt. Samarbejdet mellem nationale centre og europæiske, diagnosespecifikke, faglige netværk er særdeles vigtige. Registre er grundlaget for forskning. Sjældne Diagnoser vil i alle relevante fora arbejde for etableringen af nationale og internationale registre omfattende de sjældne sygdomme for således at fremme forskningen i sjældne sygdomme. Den Nordisk Database for Sjældne Sygdomme (RAREDIS) indeholder primo 01 oplysninger om ca. 0 patienter med 1 forskellige diagnoser. Gennem sit nordiske engagement vil Sjældne Diagnoser søge opbakning til denne databases fortsatte eksistens. På europæisk niveau findes ORPHANET, som har registreret knapt.000 sjældne sygdomme, hvoraf.000 af dem er beskrevet nærmere (0-tal). ORPHANET indeholder også en oversigt over igangværende forskning, lægemidler til sjældne sygdomme m.m. Sjældne Diagnoser arbejder for fuld dansk deltagelse i ORPHANET for at sikre, at danske sjældne kan drage nytte af det vigtige arbejde, der foregår i dette regi. Politik for alle med stor relevans for de sjældne For en række politikområder med et mere generelt fokus på patienter og handicappede gælder, at de også har betydning for sjældne borgere. Det gælder f.eks. på de sociale og uddannelsesmæssige områder, f.eks. fleksjobs, førtidspension, specialundervisning m.v. Det gælder også i forhold til sundhedspolitikken, f.eks. omkring kvalitetsudvikling, medicinpriser, pårørendepolitik og andre forhold. Sjældne Diagnoser har ikke ressourcer til at søge indflydelse på alle politikområder og må i de kommende år prioritere sin politiske indsats meget skarpt. Når det vurderes, at Sjældne Diagnoser ikke alene kan løfte et område, søges samarbejde med andre aktører, som vi deler interesser og værdier med. Danske Patienter Danske Patienter er en helt central samarbejdspartner i dette arbejde. Sjældne Diagnoser skal dyrke sit medlemskab ved at gøre vore interesser og synspunkter gældende. Foreningerne skal inddrages direkte i dette arbejde. Danske Handicaporganisationer m.fl. Samarbejdet med Danske Handicaporganisationer og andre store organisationer/foreninger skal opprioriteres, når det kan have betydning for sjældne borgere. Dette gælder især på det sociale område. Vejen til indflydelse er brolagt med flid og initiativ Sjældne Diagnoser ser flere udækkede behov hos de sjældne, end ressourcerne rækker til at opfylde både i medlemsforeningerne, i Sjældne Diagnoser og i det offentlige social- og sundhedssystem og andre steder i samfundet. Derfor må der løbende prioriteres i opgaverne i forhold til Sjældne Diagnosers indsats er det en prioritering, der finder sted i de årlige aktivitetsplaner. Disse forberedes af FU og sekretariatet og vedtages af repræsentantskabet. Nationalt niveau Sjældne Diagnoser skal være en stærk interessevaretager og kompetent sparringspartner for relevante styrelser og departementer og i forhold til interesseorganisationer som Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det kræver bl.a. tilstrækkeligt med ressourcer til at udarbejde høringssvar, deltage i

6 politikformulering, ytre sig i samfundsdebatten og skabe opmærksomhed om de sjældne gruppers vilkår og problemstillinger. Samarbejde med lægemiddelindustrien Sjældne Diagnoser vil fortsætte og udbygge samarbejdet med relevante lægemiddelproducenter med henblik på udveksling af informationer af gensidig betydning og til fordel for patienter med sjældne sygdomme. Samarbejdet gennemføres indenfor rammerne af Sjældne Diagnosers egne etiske retningslinjer og Lægemiddelindustriforeningens etiske retningslinjer for samarbejde med patientforeninger. Sjældne Diagnoser opfordrer sine medlemsforeninger til at formulere egne etiske retningslinjer for samarbejdet med lægemiddelindustrien og bistår i nødvendigt omfang foreningerne med dette. Europæisk niveau Sjældne Diagnoser vil arbejde for, at Danmark bidrager til og nyder godt af det stadigt mere intensive europæiske samarbejde på sjældne-området. At søge indflydelse på udarbejdelsen af europæisk politik og aktivitet kræver organisatorisk tilstedeværelse på europæisk plan. Dette arbejde er også kvalificerende i forhold til at søge national indflydelse. I de kommende år vil Sjældne Diagnoser fortsat søge indflydelse gennem EURORDIS, f.eks. gennem bestyrelsen (The Board), gennem EURORDIS projektarbejde, gennem Rådet for nationale paraplyer (Council of National Alliances) og gennem medlemskab af Committee for Orphan Medicinal Products(COMP). Sjældne Diagnoser vil samtidig støtte op om medlemsforeningernes arbejde i EURORDIS og i europæiske, diagnosespecifikke sammenslutninger (Federations) ved at facilitere foreningernes medlemskab og deltagelse heri. Nordisk niveau Sjældne Diagnoser vil i de kommende år deltage i udbygningen af samarbejdet med andre nordiske paraplyorganisationer som supplement til det europæiske samarbejde, som alle nordiske lande deltager i. Sammen vil de nordiske lande stå stærkere inden for EURORDIS og vil således kunne øve større indflydelse på valg af prioriteter. Udveksling af erfaringer og gensidig hjælp vil være de bærende elementer.

7 Empowerment gennem viden, information og netværk Som beskrevet indledningsvis findes der kun lidt viden om livet med sjælden sygdom udenfor foreningerne og Sjældne Diagnoser. Den store viden, der findes her, skal derfor bringes i spil og Sjældne Diagnoser skal have mulighed for at udvikle og formidle ny viden om livet med sjælden sygdom. Det er et samfundsansvar at sikre rammebetingelserne herfor. Sjældne Diagnoser vil gennem perioden formulere projekter med dette sigte og søge finansiering hertil. Adgang til information og rådgivning Let tilgængelig og korrekt information om sjældne sygdomme og handicap er med til at sikre grundlaget for empowerment. Der skal i perioden ske en konsolidering og opgradering af mulighederne for dansksproget information om sjældne sygdomme og handicap og om at leve med dem. Sjældne Diagnoser vil derfor arbejde for videreførelse og udvikling af diagnosebeskrivelserne i et passende fagligt miljø. Både de danske ekspertcentre og Sjældne Diagnoser/foreningerne skal have ressourcer til at udarbejde og formidle informationer om sjældne sygdomme og handicap. Som en konsekvens af de facto-nedlæggelsen af Team Sjældne Handicap vil Sjældne Diagnoser arbejde for, at sjældne borgere også fremover kan modtage kompetent rådgivning i krydsfeltet mellem sociallovgivningen og sundhedssektoren. Det skal bl.a. overvejes om Sjældne Diagnoser kan tilvejebringe nye ressourcer, der muliggør et tilbud om en sådan støtte. Det finansielle grundlag skal komme enten fra offentlige støttemidler eller fra en form for brugerbetaling, uafhængig af den rågivnings-søgende. Adgang til netværk og patientuddannelse gennem foreningerne I foreningerne har medlemmerne adgang til netværk og erfaringsudveksling med ligestillede. Sjældne Diagnoser vil arbejde for empowerment af den enkelte patient ved at understøtte foreningernes aktiviteter omkring netværk og uddannelse for sjældne patienter og deres familier i at tage vare på eget liv. Vigtige elementer i denne indsats er at styrke foreningernes arbejde med mødeplanlægning, herunder rekruttering af oplægsholdere, formidling af samt udvikling af koncepter for relevant uddannelse og opkvalificering i forhold til foreningernes rådgivningsfunktion mv. Sjældne Diagnoser skal derfor være et bindeled mellem indsatsen i foreningerne og patientuddannelse generelt. Adgang til netværk og patientuddannelse for foreningsløse Sjældne Diagnoser har udviklet patientuddannelses-konceptet Sjældne Familiedage, målrettet sjældne familier uden andre relevante tilbud. I de kommende år konsolideres dette koncept og tilbydes dem, der har behov for det i videst mulige omfang. Ambitionen er videre at udvikle et koncept for patientuddannelse målrettet voksne sjældne. Arbejdet forankres i et Sjældne Diagnoser-udvalg om patientuddannelse. Alle tiltag, der udarbejdes til foreningsløse borgere skal også kunne gøre nytte i Sjældne Diagnosers medlemsforeninger. I 01 overtog Sjældne Diagnoser den såkaldte kontaktperson-ordning, hvor patienter med meget sjældne diagnoser kan søge kontakt med ligestillede. Ordningen er omdøbt til Sjældne-netværket, som i perioden drives og udvikles for projektmidler. På sigt er det ambitionen at sammentænke disse initiativer med Sjældne Familiedage. Efter projektperiodens udløb søges opnået varig, offentlig finansiering af netværket og dets aktiviteter.

8 Empowerment gennem stærke foreninger Sjældne Diagnoser skal være en platform, hvorfra medlemsforeningerne kan få støtte og hjælp til at gennemføre og udvikle deres aktiviteter samtidig med, at de i fællesskab, via Sjældne Diagnoser, løser en række fælles opgaver. Repræsentantskabet er Sjældne Diagnosers øverste myndighed og fastlægger organisationens overordnede politikker og aktiviteter. I spidsen for Sjældne Diagnosers arbejde står forretningsudvalget, der betjenes af sekretariatet. Der arbejdes i de kommende år løbende med at forny og forbedre repræsentantskabets og forretningsudvalgets arbejdsmetoder og procedurer. Medlemsforeningerne er vidt forskellige i størrelse og historik. Den mindste forening har mindre end medlemmer den største op imod.000. Sjældne Diagnoser skal rumme alle foreningerne på tværs af deres forskelligheder og til stadighed arbejde med at sikre relevans i aktiviteterne. Sekretariat og frivillig arbejdskraft Sjældne Diagnoser vil i perioden konsolidere og udvikle sin selvstændige sekretariatsfunktion. Der skal være tale om et hold bestående af ansatte og af frivillig arbejdskraft, der i kombination besidder de rette kompetencer. For at sikre de rette kompetencer og for at mobilisere ressourcer skal flere frivillige engageres i perioden. Behovet for og mulighederne for at engagere socialrådgiverbistand skal undersøges. Der nedsættes løbende arbejdsgrupper bestående af frivillige til at udarbejde politikker og aktiviteter for Sjældne Diagnoser. Organisationsudvikling og opkvalificering I de kommende år vil der blive taget initiativer til forbedring af Sjældne Diagnosers interne organisation og arbejdsprocedurer. I denne forbindelse vil der blive arbejdet for et bredere engagement af frivillig arbejdskraft i gennemførelse af projekter og aktiviteter, ligesom der blive lagt vægt på større anvendelse at medlemsforeningernes viden og erfaringer. Foreningernes netværksdannelse skal fremmes, så foreningerne kan få bedre gavn af hinanden, f.eks. muligheder for tværgående aktiviteter, herunder kurser, på tværs af medlemsforeningerne, f.eks. for unge eller for diagnosegrupper med fælles træk aktiviteterne kan enten organiseres af Sjældne Diagnoser eller af én eller flere foreninger i fællesskab. Fremover vil det være derfor formålstjenligt, at foreninger inden for samme diagnosegruppe søger samarbejde om f.eks. aktiviteter for deres medlemmer. Sjældne Diagnoser vil i den forbindelse hjælpe og støtte i muligt omfang. Til støtte for medlemsforeningerne vil der blive gennemført forskellige Temadage, der sætter fokus på specifikke områder af betydning for foreningernes drift. Temaerne udvælges af FU på baggrund af bl.a. erfaringsudvekslingen på repræsentantskabsmøderne. Endvidere skal Sjældne Diagnoser bakke op om nye foreningsdannelser. Sjældne Diagnoser rådgiver potentielle nye foreninger i forhold til etablering og bæredygtighed.

9 Erfaringsudveksling, synlighed og kommunikation Udveksling af erfaringer mellem foreningerne skal fremmes, så foreningernes bedste eksempler på hvordan foreningsarbejdet kan gøres, bliver tilgængelige for øvrige foreninger. Også konkrete problemstillinger af fælles interesse for nogle foreninger indenfor sundhed, socialområdet og undervisningsverdenen kan gøres til genstand for drøftelse og udvikling af fælles holdninger. Erfaringsudveksling og workshops i forbindelse med repræsentantskabsmøder vil fortsat være et væsentligt omdrejningspunkt for dette. Kommunikationen mellem Sjældne Diagnosers sekretariat og medlemsforeningerne udvikles indenfor rammerne af den ugentlige Foreningsmail og et internt areal på Sjældne Diagnosers hjemmeside. Der arbejdes løbende med at sikre relevansen af denne form for kommunikation. Og både Foreningsmailen og den interne del af hjemmesiden vil blive søgt gjort mere interaktive, således at foreningsinddragelsen øges. Også den eksterne del af hjemmesiden spiller en vigtig rolle for kommunikationen og erfaringsformidling. Der arbejdes løbende med at udvikle en mere dynamisk hjemmeside, der henvender sig både til foreningerne og til andre, der søger information. Det er videre ambitionen at udvikle et system, foreningerne også kan gøre brug af. Ligeledes vil Sjældne Diagnoser, med foreningernes hjælp, indsamle data, konkrete historier og erfaringer om sjældne borgeres livsvilkår for at etablere og vedligeholde en case-samling til støtte for Sjældne Diagnosers interessevaretagelse. Her igennem skabes også et vigtigt bidrag til at have et presseberedskab med henblik på synliggørelse af sjældne handicap og sygdomme. Sjældne Diagnoser vil også i de kommende år markere den internationale Sjældne-dag med en stor markering i skudår, når den sjældne dato,. februar, optræder. Også andre former for synlighed for sjældne borgere og de særlige problemstillinger, der knytter sig til at være sjælden, skal synliggøres bedst muligt. Hvert år udarbejdes en årsberetning målrettet eksterne samarbejdspartnere og bidragydere. Der arbejdes med formen for at sikre den bedst mulige fremstilling af det særlige ved at være sjælden og det forgangne års aktiviteter. Økonomi og ressourcer Sjældne Diagnoser vil styrke foreningerne ved at arbejde for at sikre det økonomiske grundlag for foreningernes aktiviteter ved at påvirke beslutningstagere og embedsværk til større bevillinger. Dette skal bl.a. ske ved at påvise værdien af foreningernes telefoniske hjælpelinjer og uddannelsestilbud til foreningernes aktive medlemmer samt ved at dokumentere behovet for Sjældne Diagnosers og medlemsforeningernes aktiviteter. Sjældne Diagnosers fortsatte eksistens som selvstændig og uafhængig organisation, afhænger i meget høj grad af evnen til at fremskaffe frie driftsmidler. Den hidtidige metode, der primært har skaffet bundne projektmidler, må i de kommende år søges suppleret med driftsmidler uden binding. I den henseende skal der over for offentlige myndigheder gøres opmærksom på Sjældne Diagnosers værdi for samfundet som helhed. Også samarbejdet med andre interessenter, herunder lægemiddelindustrien, må tage udgangspunkt i Sjældne Diagnosers rolle interessevaretager, videns-haver samt informations- og erfaringsformidler /FU, 0..01/Repræsentantskabet

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Bank Arbejdernes Landsbank, reg kontonr Sekretariat Sjældne Diagnoser Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup.

Bank Arbejdernes Landsbank, reg kontonr Sekretariat Sjældne Diagnoser Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup. ÅRSBERETNING 2018 Sjældne Diagnoser Årsberetning 2018 Redaktion Birthe Byskov Holm (ansvh.) Lene Jensen (red.) Design Ditte Holm Foto Claus Peuckert (side 2, 5, 12) Steen Evald (bagside) Sekretariat Sjældne

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket

Læs mere

Skriftlig beretning for Sjældne Diagnoser 2011

Skriftlig beretning for Sjældne Diagnoser 2011 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 Skriftlig beretning for Sjældne Diagnoser 0 Sjældne Diagnosers formand aflægger mundtlig beretning på repræsentantskabsmødet d. 1. marts 01. Baggrunden herfor er dels den trykte årsberetning

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret

Læs mere

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018 Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt

Læs mere

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Marianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme

Marianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme Marianne Jespersen National strategi for sjældne sygdomme Definition og Afgrænsning Fastholde den danske afgrænsning af: sjældne sygdomme hvorefter begrebet omfatter: Sjældne oftest medfødte, arvelige

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Indhold. 1 Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.

Indhold. 1 Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser. Årsberetning 2006 Indhold Torben Grønnebæk Formand Lene Jensen Direktør 1 Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Læs mere

Vedr.: Høring over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse

Vedr.: Høring over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse Danske Regioner Att.: Tommy Kjelsgaard, Thomas Birk Andersen - Fremsendt pr. e-mail: tad@regioner.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 33 14 00 10 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 FÆLLES OM KVALITET FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 Udgivet af: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Østerågade 2, 1. th. 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 24 24 E-mail: frise@frise.dk

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Strategi og handleplan for Hjernesagen

Strategi og handleplan for Hjernesagen Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis. Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Mål- og strategiplan

Mål- og strategiplan Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Voksenhandicap Gentænkt

Voksenhandicap Gentænkt Voksenhandicap Gentænkt Side 1 Side 2 Side 3 Indledning Vi vil have endnu mere fokus på borgernes mestring af eget liv. Derfor har vi sat gang i en udvikling af hele Voksenhandicapområdet. I udviklingen

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering 21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5

Læs mere

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Handicappolitik for. Glostrup Kommune Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Strategi for Børnesagens Fællesråd

Strategi for Børnesagens Fællesråd Strategi for Børnesagens Fællesråd 2019-2023 Indledning Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har siden da arbejdet for at forbedre forholdene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Center for Telemedicin

Center for Telemedicin Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Sund By Netværkets strategi

Sund By Netværkets strategi s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst

Læs mere

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Diabetesforeningens Frivilligpolitik Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er

Læs mere

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark 1 Sammenslutningens navn og hjemsted. Stk.1 Sammenslutningen navn er: Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, herefter kaldet

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere