Viden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden

Transkript

1 Viden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden Monitorering af forløb på tværs af sektorgrænser Kvalitative data og rehabiliteringspraksis Beskrivelse af funktionsevne i overgange Hanne Søndergaard, Charlotte Ibsen, Bjarne Rose Hjortbak, Thomas Maribo MarselisborgCentret

2 Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland 7. årlige rehabiliteringskonference mandag den 27. oktober 2014 Hanne Søndergaard, Projektleder, Sundhedsfaglig konsulent, MarselisborgCentret, CFK Charlotte Ibsen, Sundhedsfaglig konsulent, MarselisborgCentret, CFK Lone Kærsvang, specialkonsulent, NS Marie Louise Overgaard Svendsen, datamanager, CFK Claus Vinther Nielsen, forskningschef, professor, MarselisborgCentret, CFK

3 Formål Tværsektoriel monitorering af forløbsprogrammer - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden Disposition Rammer og forudsætninger Indikatorer Populationer Dataindhentning Resultater hvad kan de bruges til?

4 Rammer

5 Forudsætninger Monitorere på systemniveau Anvende eksisterende data Monitorere på tværs af sektorer Anvende de godkendte indikatorer

6 Tværsektorielle indikatorer Gennemførelse af rehabilitering (fysisk træning, patientuddannelse, rygestop og kostvejledning) Rehabiliteringsproces (indledende og opfølgende samtale) Kommune Borger med T2DM, KOL og AKS Statusmeddelelse til almen praksis Årskontrol Gennemførelse af rehabilitering Hospital (fysisk træning, patientuddannelse, rygestop, diætvejledning) Almen praksis Statusmeddelelse til almen praksis Årskontrol Henvisning til rehabilitering

7 Dannelse af populationer KOL kan identificeres, men der inkluderes også borgere med astma AKS kan identificeres ved indlæggelse med AKS diagnose Diabetes kan ikke med sikkerhed identificeres

8 Anvendelse af eksisterende data Hospital Potentialer - Et kodesystem - Regional registreringsvejledning Barrierer - Følger ikke regional vejledning - Uens registreringspraksis - Flere registreringer for samme ydelse Kommune - Fælles indtastningsflade (MoEva) - Ikke alle anvender MoEva - Tre systemer - Kvalitative registreringer Almen praksis Ingen dataadgang til regional monitorering

9 Datakilde: Henvisningshotellet RefHost Borgerforløb i Aarhus Kommune ( 119-tilbud) sammenholdt med henvisninger sendt via Henvisningshotellet RefHost i 2013 Diabetesforløb KOL-forløb Hjerteforløb Antal borgerforløb i Aarhus Kommune i Andel borgere henvist via RefHost i % 52 % 5 %

10 Indikatoropgørelse Andelen af borgere med AKS der får foretaget årskontrol i almen praksis¹ i 2012² og 2013³ Årskontrol i almen praksis Antal % Cum. Antal % Cum. AKS uden årskontrol AKS med årskontrol Total ¹Datakilde: Sygesikringens Ydelsesregister 0120 ydelseskoden ²AKS-diagnosen er registeret i 2011 og 0120 ydelse er registreret i 2012 AKS-diagnosen er registeret i 2012 og 0120 ydelsen er registreret i 2013

11 Hovedbudskaber Præcisere anbefalinger i rammedokumenter Skelne mellem væsentlig viden på system- og på individniveau Kvalificere eksisterende data Prioritere hvad der er væsentligt at registrere Ensrette indsatser og redskaber på tværs af enheder Ændring af indsatser kræver begrundelse (evidens) Rapportere resultater grobund for udvikling og læring

12 Kvalitative data og rehabiliteringspraksis 7. årlige rehabiliteringskonference Nyborg Strand 27. oktober 2014 Bjarne Rose Hjortbak Forsker & Konsulent Ph.d., Cand. Scient. Soc., Sygeplejerske MarselisborgCentret Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

13 Viden, dokumentation og effekt Sundhedsfaglige interventioner baseres ofte på RCT-studier. Jeg vil i dette oplæg fokusere på hvorledes kvalitative studer er vigtige for kvalificering af rehabiliteringspraksis og planlægning af rehabilitering. Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

14 Viden, dokumentation og effekt Sundhedsfaglige interventioner baseres ofte på RCT-studier. Der fokuseres i dette oplæg på 2) tendens i tiden hvorledes kvalitative studer er vigtige for kvalificering af rehabiliteringspraksis og planlægning af rehabilitering. 1) vigtige kendetegn 3) hvad kan kvalitative studier bidrage med? Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

15 Kendetegn ved rehabilitering Rehabilitering er en proces kendetegnet ved at være individuel if. til den enkelte borgers situation og vanskeligheder målrettet if. til borgerens vision om eget liv samtidige, betydnings-/virkningsfulde og koordinerede indsatser en relationel proces (inddragelse, dialog og samspil mellem borgeren og de professionelle) forbundet til og afhængig af den kontekst, hvori rehabilitering udfoldes Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

16 Tendenser i tiden Videnskabelig forskning og viden - især den sundhedsvidenskabelige - er domineret af tal og det, der kan måles frem for meningsbærende viden! Viden produceret med anvendelse af kvantitative metoder og argumentationsresistente præmisser efterspørges i samfundets styring og i offentligheden. H. Wadskjær, vi vil gerne sætte tal på alting. I den snævre talmæssige måling går helhedstænkningen tabt og det gør livet og samfundsudviklingen farlig. S. Hildebrandt, 2014 Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

17 Udfordring Udfordringerne for kvalitativ forskning er mange: Kvalitative forskere kaldes journalister eller bløde samfundsforskere. Deres arbejde stemples som uvidenskabeligt, eller betragtes blot som eksplorativt eller subjektivt. Det kaldes kritik og ikke teori, og det fortolkes politisk som en fordækt udgave af marxismen eller den sekulære humanisme. Denzin & Lincoln, 2000 I dag udføres der lige så meget og lige så kvalificeret kvalitativ samfundsforskning, som kvantitativ forskning. Rehabiliteringsforskningen - fx på kræftområdet - er fortsat bevillingsmæssigt og metodemæssigt domineret af kvantitative metoder, herunder RCT-studier Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

18 Det kvalitative studie Kvalitativ forskning - nogle kendetegn går tæt på mennesker og sociale processer bygger på en åben og mangfoldig ontologi og epistemologi (det værende/eksisternde, viden og erkendelse) rummer en mangfoldig og kompleks metodologi (design, datagenererings- og analysestrategier) belyser at noget sker og især hvorfor dette noget sker (den kvantitative forskning kortlægger at noget sker og i hvilket omfang) genererer nye forståelser frem for generaliserbar viden (kan ikke drage slutninger på samme måde i de to typer forskning) opfylder kvalitetskrav om begrundelse, systematik, gyldighed, gennemskuelighed, relevans mv. Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

19 Det kvalitative studie Kvalitativ forskning kan bidrage med viden om hvorledes borgeren oplever (fortolker/forstår) egen livssituation og vanskeligheder i hverdagslivet hvorfor og hvordan rehabiliteringsindsatser virker hos borgere i det levede liv og konteksten professionelles praksis og hvorledes denne praksis er indlejret i og influeret af den professionelle selv og den organisatoriske kontekst Denne viden kan anvendes analytisk og strategisk til at kvalificere, planlægge og tilrettelægge tilbud om rehabilitering til borgere i praksis. Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

20 Kvantitativ og kvalitativ forskning Kvantitativ viden Kvalitativ viden På vej mod en modus vivendi Sammen kan de to perspektiver meget mere end hver for sig! Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske

21 Kontaktoplysninger: Tlf / Bjarne Rose Hjortbak PhD Cand. Scient. Soc. Sygeplejerske 21

22 Beskrivelse af funktionsevne i overgange i rehabiliteringsforløb Thomas Maribo, Seniorforsker, Ph.d., lektor MarselisborgCentret og Aarhus Universitet

23 Overgange i rehabiliteringsforløb Mange overgange Mange forløb Fokus: overgangen mellem sygehus og kommune

24 GOP - beklager Genoptræningsplaner efter udskrivning fra sygehus 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1. Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet... Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet.

25 GOP tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning.

26 Bilag 1, almen genoptræning dvs. kommunalt niveau 1. Genoptræning på basalt niveau enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser 2. Genoptræning på avanceret niveau omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder Behov for genoptræningsindsatser, der varetages af sundhedspersoner med særlige kompetencer. Nogle patienter vil have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser.

27 Hvordan ser det ud i dag? Overgangen mellem region og kommune patienter borgere med apopleksi De tre vestdanske regioner 55% af befolkningen 53% af kommunerne og 26 hospitaler der udskriver ptt med apopleksi

28 Spørgeskema Hvilke test eller måleredskaber anvendes jævnligt til beskrivelse af funktionsevne hos patienter med apopleksi Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, SSA, øvrige

29 Spørgeskema regionerne 26 regionale behandlingssteder kontaktet Svarprocent 84.6 (22 behandlingssteder) 1 sygehus bruger ikke redskaber Der anvendes 61 forskellige redskaber!

30 Spørgeskema kommunerne 52 kommuner Svarprocent 90.4 (47 kommuner) 2 kommuner bruger ikke redskaber Der anvendes 60 forskellige redskaber!

31 Samlende 61 forskellige redskaber på regionale inst 60 forskellige redskaber i kommunerne I alt 89 forskellige redskaber Ingen sammenhæng mellem sygehus og omliggende kommuner

32 Konklusion Langt størstedelen af regionale institutioner og kommuner anvender kendte redskaber til dokumentation af funktionsevne i overgangen mellem region og kommune Der er ingen konsensus

33 Hvem har ansvaret? Det nytter ikke at hver kommune og hvert hospital har egne systemer det skaber barrierer for overgange Hvis overgange skal forbedres: konsensus Hvis resultat af rehabilitering skal beskrives: konsensus Hvis vi skal blive bedre og lære af hinanden: konsensus Vi skal tage ansvaret

34 Tak for jeres opmærksomhed