Frivillige i aftenskolen

Transkript

1 Frivillige i aftenskolen 10 værktøjer, der understøtter rekruttering af frivillige i aftenskolen Udarbejdet af Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, Fora Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

2 1.0 Formål med projektet Med baggrund i resultaterne fra LOF s og Foras tidligere projekt Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen rekruttering af frivillige har formålet med dette projekt været: at udvikle og afprøve metoder, der kan sikre at folkeoplysningens gode historie kan markedsføres i lokalsamfundet. at styrke aftenskolernes position som menings- og holdningsdannende arena. at udvikle og afprøve nye metoder, der kan sikre aftenskolerne et bredere rekrutteringsgrundlag af frivillige. at udvikle og afprøve metoder til organisationsformer, der kan sikre gennemsigtighed i kompetencer og opgavefordeling i de lokale aftenskolebestyrelser, herunder konkrete værktøjer til at styrke arbejdet sammen med frivillige i og uden for bestyrelsen. Hovedkonklusionerne i projektet Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen rekruttering af frivillige var, at aftenskolen ikke i tilstrækkelig grad formår til at fortælle den gode historie om sig selv og derfor er mere eller mindre usynlig i forhold til at kunne tiltrække potentielt nye frivillige, at aftenskolen i alt for høj grad rekrutterer nye bestyrelsesmedlemmer, der ligner dem selv og besidder de samme kompetencer, som de gamle bestyrelsesmedlemmer, og at aftenskolen ikke i tilstrækkelig grad er bevidst om, at en gennemsigtig organisation med fokus på opgavefordeling og de rette kompetencer øger sandsynligheden for en vellykket rekruttering i ligeså så høj grad, som det at have fokus på den gode historie gør det. Det konkrete formål med nærværende projekt har været at udarbejde metoder, der kunne sikre aftenskolerne en solid værktøjskasse til at imødegå ovennævnte udfordringer, dvs. værktøjer til at arbejde med den gode historie, med organisering og kompetencer samt med rekruttering. Med en sådan værktøjskasse vil aftenskolen blive i stand til at sætte et større værdimæssigt fokus på identitet (hvem de er), aktivitet (hvad de laver), og sammenhæng (hvad man kan blive en del af som frivillig) og dermed sikre, at en større mangfoldighed af frivillige finder aftenskolen interessant. 2.0 Metode 2.1 Research I den indledende fase af projektet har vi research ed og scannet foreningsverdenen og frivilligverdenen for at samle baggrundsmateriale og inspirationsmateriale til udvikling af værktøjer til aftenskolerne. På mange forskellige niveauer og måder bliver der overalt i den frivillige foreningsverden arbejdet med rekruttering af frivillige, så vores udgangspunkt var at søge efter allerede eksisterende værktøjer, der kunne hjælpe aftenskolerne med de udfordringer i forhold til frivillige, de står over for. Særligt idrætten repræsenteret ved DIF og DGI, men også COOP, Ældresagen og de boligsociale område har værktøjer, der kunne inspirere aftenskolerne.

3 Undervejs i research-fasen fandt vi en række konkrete metoder/værktøjer, som kunne danne basis for vores videre arbejde med at udarbejde konkrete værktøjer til aftenskolerne. Vi valgte at arbejde med tre kategorier af værktøjer jævnfør konklusioner og handleanvisninger fra det tidligere projekt Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen rekruttering af frivillige. Vi ville arbejde med den gode historie værdier, med organisering og kompetencer samt med rekruttering, som nævnt under formål. Konkret fandt vi følgende metoder til de tre kategorier, som kunne danne basis for videreudvikling af værktøjer, der kunne passe ind i en aftenskolekontekst: 1. Den gode historie værdier - Kernefortælling og frivilligstrategi. 2. Organisering - Opgaveoversigt - Årsplan - Kompetencebeskrivelse 3. Rekruttering - 7 gode råd - Netværksanalyse - Interessentanalyse - Jobopslag - Modtagelse af frivillige - Kommunikationsplan Idéen med de tre hovedkategorier har været over for aftenskolebestyrelserne at sætte fokus på, at rekruttering af frivillig (herunder andre typer af frivillige end bestyrelsesmedlemmer), forudsætter, at de har styr på den gode historie og på deres organisering og struktur. Hvis aftenskolen ikke er kendt i lokalområdet som et sted, hvor man kan være frivillig, og borgerne ikke ved, hvad aftenskolen står for, og hvad de kan blive en del af, bliver det svært at rekruttere nye frivillige. 2.2 Ekspert Undervejs i arbejdet med værktøjerne har vi haft tilknyttet en særlig ressourceperson, Rie Frilund Skårhøj, som til dagligt arbejder med frivillighed. Rie Frilund Skårhøj var også en del af det første projekt, som én af tre eksperter, der kom med de forslag til handleanvisninger, og som derfor har dannet grundlag for valg af de 11 ovennævnte værktøjer. Rie Frilund Skårhøj har været sparringspartner i processen omkring form og indhold af vores værktøjer samt været inspirator og sparringspartner på vores arbejdsseminar med de deltagende skoler. 2.3 Skoler afprøver værktøjer For at kunne vurdere værktøjernes konkrete anvendelighed i inviterede vi 6 aftenskoler med i projektet. Deres opgave var at afprøve værktøjerne og give feedback på dem. Fordelen for skolerne var, at de via

4 projektet fik kickstartet en udviklingsproces, som de enten havde givet udtryk for at have behov for eller var motiverede for af interesse. De 6 deltagende skoler var LOF Midtjylland, LOF Mariagerfjord/Rebild, LOF Haslev, Skolen for kreativ fritid i Viborg, Holbo Herreds vævekreds i Nordsjælland og Ullerslev Husflid fra Østfyn. Aftenskolerne blev udvalgt på en sådan måde, at der var en geografisk spredning, at der var både små og store aftenskoler, og at de havde en aktiv bestyrelse, der var parat til at bruge en del tid på at afprøve værktøjerne. Desuden havde flere af deltagerne været med i et af fokusgruppeinterviewene i vores første og føromtalte projekt om frivillige i aftenskolen. 3.0 Forløbsbeskrivelse For at kunne nå at komme ned i substansen med de enkelte værktøjer og have god tid til skolerens arbejde med værktøjerne hjemme valgte vi at lægge tre arbejdsseminarer med ca. 3 måneders mellemrum. På alle tre seminarer har 2 3 personer fra hver skoledeltaget. Deltagerne bestod af formanden og et par menige bestyrelsesmedlemmer. Et par skoler havde deres skoleleder med for at sikre, at skolelederne blev en integreret del af processen. Nedenfor er beskrevet indhold og refleksion af disse møder. 3.1 Arbejdsseminarer Første seminar Første seminarblev afholdt ultimo januar 2015 som et heldagsmøde. Her fik deltagerne en generel introduktion til begrebet frivillighed af Rie Frilund Skårhøj. Herefter fik de en introduktion til de tre kategorier af værktøjer, og en særlig introduktion til den første kategori med værktøjerne Kernefortælling og Frivilligstrategi. Undervejs arbejdede de med frivilligstrategien i grupper på tværs af skolerne, som en slags forberedelse til det egentlige arbejde med at afprøve værktøjet i deres egen lokalforening/afdeling. Især arbejdet med den gode historie og kernefortælling har vi erfaringer med er svært for vores skoler. Ved at udveksle erfaringer på tværs var det vores ønske at de kom tættere på at løse opgaven efterfølgende. Udover at arbejde med kernefortælling og frivilligstrategi frem til vores næste seminar fik skolerne også til opgave at arbejde med ét af værktøjerne under organisering. Vi sikrede, at alle tre værktøjer blev afprøvet ved, at skolerne allerede på mødet valgte hvilket værktøj, de ville arbejde med. Skolerne blev bedt om at komme med en generelt feedback på de tre værktøjer, de skulle afprøve - var værktøjerne brugbare, havde de en relevans for skolen, havde de en passende længde, var sproget forståeligt, var opbygningen god, manglede der noget, var der noget, der var overflødigt etc. Midtvejsseminar 2. seminarblev afholdt ultimo april. På dette seminar, fremlagde skolerne deres arbejde med værktøjerne først i grupper og senere i plenum og gav os feedback på de enkelte værktøjer. Generelt fik vi en meget fin

5 feedback på værktøjerne. Der var forslag til enkelte tilretninger, samt forslag til ændring af værktøjet Kompetencebeskrivelse, så det blev til en selvevaluering fremfor bestyrelsens evaluering af hinandens kompetencer. Endelig fandt flere skoler, at værktøjerne var lidt overvældende i tekstomfang. Herefter gennemgik vi de 6 rekrutteringsværktøjer og fik fordelt værktøjerne blandt de seks skoler, så alle værktøjer ville blive afprøvet frem mod sidste seminar. Afslutningsseminar Til det sidste seminar, som blev afholdt ultimo august, skulle skolerne som sagt arbejde med rekrutteringsværktøjerne. Den generelle tilbagemelding på disse værktøjerne var positiv, idet de dog gav udtryk for, at netværksanalyse og interessentanalyse mindedefor meget om hinanden, og at de var i tvivl om, hvornår de skulle vælge at bruge hvert enkelt. Endvidere havde de forslag til at præcisere, at man ikke nødvendigvis skulle følge værktøjerne slavisk for at få et godt udbytte. Det gjaldt især værktøjet 7 gode råd, hvor det kunne virke voldsomt at bruge tid på alle syv råd. Som afslutning på skolernes arbejde med at afprøve og evaluere de 11 værktøjer, fik deltagerne et inspirationsoplæg fra Rie Frilund Skårhøj om, hvordan skolerne kan fastholde deres udviklingsproces, holde gejsten oppe og arbejde konstruktivt videre med at rekruttere frivillige. 3.2 Tilretning af værktøjer Med baggrund i den feedback vi fik af vores 6 skoler, har vi efterfølgende tilrettet værktøjerne, således at der i dag er 10 værktøjer og ikke 11. Vi har valgt at arbejde værktøjet interessentanalyse ind i værktøjet netværksanalyse, sådan som skolerne foreslog det. Vi har tillige valgt at ændre værktøjet Kompetencebeskrivelse, så det primært fremstår som et selvevalueringsværktøj, der kan danne baggrund for en snak om kompetencer i bestyrelsen. Endelig har vi rettet en del sproglige ting, forkortet nogle tekster og tilføjet andre efter forslag fra skolerne. De ti værktøjer er efterfølgende layoutet for at gøre materialet nemmere at overskue og mere inspirerende at arbejde med. De 10 værktøjer kan bruges selvstændigt hver for sig. Det er ikke meningen, at værktøjerne skal opfattes som en form for kompendium, man skal læse igennem fra ende til anden. Afhængig af den enkeltes skoles forudsætninger, erfaringsgrundlag og særlige udfordringer må de vælge de værktøjer, der bedst hjælper dem med at løse deres specifikke problemer. Kategorierne har dog et hierarki, som antyder at formål og værdier, hvor skolerne får lavet en kernefortælling og en frivilligstrategi er grundlæggende for alt andet arbejde omkring foreningen. Hvis de er helt på bar bund, er det her, de bør starte. Herefter skal de arbejde med værktøjerne i organisering, før de tager hul på at arbejde med konkrete rekruttering i form af jobopslag, netværksanalyse osv.

6 3.3 Videoer Som tidligere nævnt bemærkede nogle af deltagerne, at det kan være svært at kapere en skriftlig instruktion på 2 4 sider, når måden er arbejde på samtidig er fremmed for én. Sent i projektforløbet fik vi mulighed for at få tilført ekstra økonomiske midler, hvilket satte os i stand til at arbejde med en visuel kommunikation af værktøjerne. Vi fik mulighed for at lave 6 videoer: En motivationsvideo, der skal inspirere de lokale bestyrelser til at tænke frivillige som en vigtig ressource i aftenskolen og gå i gang med arbejdet ved hjælp af værktøjerne, samt 5 instruktionsvideoer, som supplement til de skriftlige værktøjer. De fem værktøjer, vi har valgt at udarbejde instruktionsvideoer til er: Kernefortælling, Frivilligstrategi, Opgaveoversigt, 7 gode råd samt Netværksanalyse. De fem værktøjer udgør kernen af værktøjerne, mens de andre 5 værktøjer kan ses som supplerende værktøjer. Videoerne er bygget op om de skriftlige værktøjer, men i stedet for selv at skulle læse sig til instrukserne, får bestyrelsen nu mulighed for sammen at se og høre instruktionerne på video. Videoerne er procesopbygget sådan, at bestyrelsen sammen kan bruge videoen, mens de arbejder. Der instrueres i, hvornår de skal sætte videoen på pause og arbejde med specifikke spørgsmål eller dele af værktøjet, og hvornår de skal starte igen for at komme videre i processen. Det skriftlige materiale samt videoerne vil blive lagt åbent på henholdsvis LOF og Foras hjemmesider til fri afbenyttelse. 4.0 Resultater De konkrete resultater af projektet er dels den udvikling og det frivilligfokus, der nu eksisterer i de 6 foreninger, der har deltaget i projektet, dels de konkrete 10 værktøjer og 6 videofilm. Der er ingen tvivl om, at deltagelse i projektet har medført læring og udvikling i foreningerne. Med forskellig vægt på de forskellige værktøjer oplever foreningerne særligt fordelen omkring at få brudt med de tavse mønstre og få sat spot og struktur på tingene. Her kommer tre eksempler på, hvad deltagerne i projektet fortæller, der har betydet noget for deres arbejde i foreningen: Vi har fået øjnene op for vigtigheden i at få talt tingene igennem og få dokumenteret de ting, der føles som selvfølgeligheder i det daglige. I virkeligheden er det ikke alle, der er bekendt med det jeg eller andre har i hovedet. Og det giver også en lettere overgang for nye i bestyrelsen, fortæller skolelederen fra én af foreningerne. Et bestyrelsesmedlem fra en af de øvrige deltagende foreninger fortæller: vi kom med i frivillighedsprojektet, hvor vi blev tvunget til at se indad i foreningen. Det har resulteret i, at vi som det første har fået lavet vores egen Kernefortælling, som straks blev en vigtig del af brochure/flyer til uddeling alle tænkelige steder, og indgår på hjemmeside og facebook. Det er blevet den fælles fortælling om foreningen, og den samme fortælling ALLE kommer med. Vi har i større og mindre grad arbejdet med de øvrige værktøjer i frivillighedsprojektet, og det er vores agt at arbejde videre! Indtil videre er det alene bestyrelsen, der har arbejdet med værktøjerne og dermed været med i projektet. Jeg mener at kunne sige, at det har været givtigt at blive tvunget til at se indad. Arbejdet med frivillige/medlemmer var i starten

7 lidt svært, fordi vi var vant til at tænke i andre baner. Efterhånden har deltagelse i projektet hjulpet til at se en større sammenhæng. Formanden for en tredje forening fortæller: Vi er blevet mere bevidste om vores kommunikation med de frivillige og om, at det er vigtigt at forventningsafstemme med de frivillige og med os selv omkring opgaverne. Afdelingen har for eksempel nedsat et udvalg i bestyrelsen, der er ansvarlig for de frivillige, så de frivillige ved, hvem de skal kommunikere med. Før i tiden foregik det lidt mere tilfældigt, og den, der havde kontakten til den frivillige, var ofte bindeledet. Nu er det blevet mere struktureret, så alle ved, hvem der har ansvaret. Vi har også sat ord på, hvordan vi vil rekruttere dem, og hvilke opgaver de frivillige skal løse. Udfordringen for foreningerne er at fastholde processen og det fortsatte arbejde med værktøjerne. 4.1 De 10 værktøjer De 10 værktøjer bliver tilgængelige på LOF og Foras hjemmesider og er printet som bilag til denne rapport. (se bilag 1). Nedenfor er formålet med de enkelte værktøjer kort ridset op: Temaet Formål og værdier Værktøjerne under dette tema anses som værende grundlæggende for foreningernes/aftenskolernes arbejde med frivillige. Det er her, det hele bør starte. Det er klarheden omkring formål og værdier, der danner grobund for, hvad foreningen skal prioritere, hvilke aktiviteter foreningen vil satse på, hvilken profil foreningen vil brande sig med, og hvilke (slags) frivillige til hvilke typer af opgaver, man vil rekruttere. Der er udviklet to værktøjer under dette tema: Kernefortælling og frivilligstrategi Kernefortælling Værktøjet kernefortælling hjælper foreningen med at få beskrevet deres formål og grundlæggende værdier og anbefaler foreningen at forsøge at samle dette i en lille grundlæggende beskrivelse om foreningen en kernefortælling. Kernefortællingen repræsenterer, som navner antyder, en fortælling om foreningens kerneopgaver, kerneværdier, kernevision. Værktøjet skitserer forslag til en proces i bestyrelsen samt en række hjælpespørgsmål, som bestyrelsen sammen skal diskutere og besvare for at komme nærmere at kunne lave en kernefortælling. Til dette værktøj er der udarbejdet en instruktionsfilm Frivilligstrategi Frivilligstrategien anses også som grundlæggende, da det er strategien der angiver en retning for, hvordan foreningen vil arbejde med frivillige, både i forhold til målgruppe, opgaver og fastholdelse. Værktøjet er bygget op som et skema i tre trin; 1) Hvad gør vi i dag, 2) Hvad vil vi gerne opnå, 3) Hvad skal vi derfor gøre i morgen? Inden for de tre trin er der en række hjælpespørgsmål inden for temaerne: rekruttering og fastholdelse, organisering, synlighed og anerkendelse.

8 Til dette værktøj er der udarbejdet en instruktionsfilm Temaet Organisering Når det grundlæggende er på plads anbefaler vi, at foreningen går i gang med at kigge på dens opgaver, organisering og struktur. Mange bestyrelser fungerer via Tordenskjolds soldater, og der eksisterer megen tavs viden i bestyrelserne. Dette kan gøre det svært at rekruttere nye, og det udfordrer nye frivilliges mulighed for at byde ind på opgaver og aktiviteter. Derfor anbefaler vi, at foreningerne arbejder med overblik og gennemsigtighed i opgaver og ansvar. Et vigtigt formål med dette er også, at foreningerne generelt bliver mindre skrøbelige for eksempel i forbindelse med udskiftning på nøgleposter. Opgaveoversigt Værktøjet Opgaveoversigt hjælper til med at skabe overblik over foreningens mangeartede opgaver, hvem, der løser opgaverne samt tidsforbrug. På denne led er værktøjet med til at sikre gennemsigtighed omkring bestyrelsens og de frivilliges arbejde. Nye får derfor hurtigere og lettere et overblik over, hvilken slags forening, man er frivillig i, og hvor man kan byde ind på nogle opgaver. Selve værktøjet består af et forslag til proces, et skema til udfyldelse og en inspirationsliste over mulige opgaver i en folkeoplysende forening. Til dette værktøj er der udarbejdet en instruktionsfilm Årsplan Værktøjet årsplan eller årshjul hjælper bestyrelsen med at skabe overblik over og struktur i alle de tilbagevende opgaver, der er i foreningen i løbet af et år. Ligesom med værktøjet Opgaveoversigt sikrer årsplanen overblik og gennemsigtighed i foreningens arbejde. Dette hjælper både i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, da indblik i foreningens arbejde og arbejdsgange kan højne tilhørsforhold og ejerskab. Desuden hjælper det konsolideringen af foreningen. Værktøjet består af et forslag til proces i bestyrelsen, et skema til udfyldelse samt et eksempel på et årshjul for en forening. Kompetencebeskrivelse En bestyrelse der fungerer godt sammen og arbejder effektivt med dens opgaver er ofte sammensat af forskellige kompetencetyper, der tilsammen dækker en bred vifte af de kompetencer, der er behov for i en bestyrelse for en folkeoplysende forening. Det kan være godt for en bestyrelse at have et kompetencefokus for eksempel i forbindelse med rekruttering af nye til bestyrelsen. Et fokus på kompetencer kan også bruges ifm. rekruttering til andre typer af frivilligopgaver, og endelige kan værktøjet give anledning til at snakke om, hvordan man arbejder bedst sammen i bestyrelsen. Selve værktøjet bygger på en kort version af testen tilknyttet modellen PAEI. Her handler det om, at den enkelte besvarer en række spørgsmål, og dermed får en selvvurdering af, hvordan man ligger inden for de fire kompetencetyper: Producenten, der er effektiv og god til at få tingene gjort. Administratoren, der sætter tingene i system og er god til at styre processer

9 Entreprenøren, der er god til at udvikle nye ideer og ser tingene fra kreative vinkler. Integratoren, der er god til at samarbejde, skabe netværk og løse konflikter. Temaet Rekruttering Når foreningen er på plads med værktøjerne i organisering, og dermed har overblik over foreningens opgaver, roller, ansvar, struktur og kompetencer, så kan foreningen vende sig mod temaet rekruttering. Under dette tema ligger fem værktøjer, der på forskellig vis kan styrke foreningens mere konkrete arbejde med rekruttering og fastholdelse af frivillige. 7 gode råd Rekruttering kan være svært, men nogle gange ligger udfordringen i, at vi ikke ordentligt får planlagt, hvem vi gerne vil rekruttere i god tid. Rekrutteringen bliver lidt mere tilfældig og kan være præget af tilfældigheder, eller hvem der kan overtales. Værktøjet består af 7 råd, der alle hjælper foreningen til at tænke lidt ud af boksen og gribe rekrutteringen an på en mere systematisk og strategisk måde. Til dette værktøj er der udarbejdet en instruktionsfilm. Netværksanalyse Foreningers virke er baseret på netværk og på bestyrelsesmedlemmernes mere eller mindre personlige relationer. En netværksanalyse hjælper foreningen med at skabe overblik over disse relationer og giver bestyrelsen mulighed for struktureret at diskutere, hvordan den vil arbejde med sine netværksrelationer, hvilke relationer der kan bruges til hvad, og om der relationer, der bør vægtes eller opdyrkes af hensyn til foreningens virke. Selve værktøjet udgøres af et skema, hvor bestyrelsen får hjælp til at ordne sine relationer i formelle og uformelle forenings-relationer samt direkte eller indirekte personlige relationer. Til dette værktøj er der udarbejdet en instruktionsvideo. Kommunikationsplan Foreningens status, synlighed og betydning i lokalområdet er afhængig af, hvordan der kommunikeres både eksternt og internt. I rekrutteringsøjemed bliver det vigtigt at kunne arbejde med kommunikation i forhold til at forbedre sandsynligheden for, at målgruppen ser og forstår foreningens budskaber. Internt handler det om, at man gennem en velplanlagt kommunikation kan øge medlemmernes og de frivilliges tilhørsforhold og motivere dem til at involvere sig i foreningen. Selve værktøjet består af et forslag til proces samt et simpelt skema, der hjælper bestyrelsen med at skitsere målgrupper, kommunikationsmidler, type af informationer og ansvarlig. Jobopslag Værktøjet jobopslag forudsætter, at foreningen har gjort sig tanker om, hvad det er for konkrete opgaver, de mangler hænder til og hvilke kompetencer, de har brug for. På denne måde kan rekrutteringen af frivillige minde lidt om almindelig jobrekruttering. Selve værktøjet består af en række hjælpespørgsmål,

10 som foreningen skal kunne svare på for at kunne skrive et godt jobopslag. Herudover er der en inspirationsliste over relevante faglige og personlige kompetencer. Og endelig er der et skema, hvor en række hjælpespørgsmål guider til at få lavet et konkrete jobopslag. Modtagelse af frivillige Når de frivillige er kommet inden for døren, er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan vi fastholder dem. En god måde at fastholde frivillige på er ved at lave en god modtagelse og gøre det muligt for den nye frivillige hurtigt at se sig selv som en vigtig del af foreningen. Værktøjet hjælper bestyrelsen med at overveje, hvordan den vil modtage nye frivillige i foreningen samt hvilke typer af informationer, man som ny gerne vil have. Selve værktøjet består af et forslag til proces samt et lille skema, der hjælper bestyrelsen med at holde rede på de gode ideer samt hvem, der gør hvad. 5.0 Perspektivering Med de 10 udviklede værktøjer, 5 instruktionsfilm og en motivationsfilm forestår nu et stort arbejde med at implementere brugen af værktøjerne dels i egne organisationer, dels inspirere andre oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger til anvendelse af materialet. Når vi kigger på det udbytte, de deltagende skoler fortæller, de har fået samt de tilbagemeldinger, der kommer fra de workshops om og med værktøjerne, vi allerede har afholdt i egne organisationer, så er der ingen tvivl om, at værktøjerne i forskellig udstrækning rammer ned i et behov hos vores foreninger. En særlig udfordring er generationsudfordringen, der ikke handler så meget om at få de unge ind i foreningerne, som det handler om at få nye og kompetente kræfter ind i bestyrelser. Disse nye og kompetente kræfter kan findes blandt alle aldersgrupper. Men en fællesnævner for dem er, at de tilgår bestyrelsesarbejde og frivilligt arbejde på en lidt anden måde og med andre forudsætninger end den generation, der befolker størstedelen af aftenskolerens bestyrelser pt. Der er et behov for, at foreningerne lærer at arbejde mere struktureret og strategisk med deres forening og ikke mindst genopfinder et meget stærkere fokus på værdier og vores folkeoplysende formål, end der har været de seneste år. For nogle bestyrelser vil værktøjerne være kærkomne hjælpemidler, som de straks vil kaste sig i gang med, mens værktøjerne og hele tankegangen omkring at arbejde med sin forening på denne vis, vil være mere fremmed for mange andre foreninger. Her må landsorganisationerne først og fremmest arbejde med deres motivation for forandring, før anvendelsen af værktøjerne kommer i brug. Med en konkretisering og simplificering af mere ordinære værktøjer til organisationsudvikling samt formidlingen af dem i både skriftligt og på film er det vores håb og forventning, at vi har udviklet et materiale, der passer godt ind i aftenskoleverdenen og dens nuværende bestyrelser. Det er dem, der skal løfte arbejdet. Det er dem, der skal sikre udviklingen.