RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
|
|
- Sara Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT
2
3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO D. 7. oktober 2013 UDARBEJDET Martin Reinhold KONTROLLERET Arne Bernt Hasling GODKENDT Henrik Brødsgaard
4
5 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 5 INDHOLD 1 Baggrund og formål 7 2 Metode Beregning af risiko Datagrundlag og databehandling 10 3 Resultater Sandsynlighed Skadesomkostningsværdi Risiko 12 4 Efterbehandling af analyseresultater Handleplan for klimatilpasning 14 5 Datastruktur 15
6
7 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 7 1 Baggrund og formål De seneste års ekstreme nedbørshændelser har øget fokus på klimaet og de ændringer, der er på vej. Alle kommuner skal senest med udgangen af 2013 have udarbejdet en handleplan for klimatilpasning. En del af grundlaget for denne er en kortlægning af oversvømmelsestruede arealer og konsekvenserne ved oversvømmelser. Nærværende kortlægning klarlægger risikoen ved oversvømmelse i hele Aalborg Kommune ud fra sandsynligheden for oversvømmelse og den økonomisk konsekvens ved oversvømmelse. Formålet med denne undersøgelse er at skabe overblik over de mest kritiske områder i kommunen. Dvs. områder, hvor der skal tages stilling til om der skal gennemføres klimatilpasningstiltag i forhold til oversvømmelse eller ej. Med forventningerne om øget nedbør og mere uforudsigelige klimapåvirkninger generelt, er det derfor valgt at gennemføre en undersøgelse, der dels redegør for konsekvenserne af klimapåvirkningerne i dag og i et fremtidsscenarie, samt redegør for værdierne i de områder, der bliver berørt. Fremtidig byudvikling og nuværende arealanvendelse i kommunen kan blive påvirket af klimaændringer, hvorfor en vurdering af konsekvenserne af fremtidige skybrudshændelser er særlig aktuel. Metodemæssigt omregnes oversvømmelsesberegningerne for givne skybrudshændelser til sandsynligheder og sammenholdes med værdien af de områder, der berøres/skades. Derved kan der opstille et risikobillede for kommunen, hvor alle hensyn er vægtet efter et ensartet princip (økonomisk skadesværdi som sandsynlig skadesværdi i den periode man ser på). For fremtidige situationer baseres undersøgelsen på IPCCs udviklingsscenarie, SRES A1B, som anbefalet af Klima og Energiministeriet. Se beskrivelser på Klima- og Energiministeriets klimaportal: www. klimatilpasning.dk. I nærværende kortlægning anvendes scenarie A1B for en 100 års tidshorisont.
8 8 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 2 Metode En kortlægning af risiko ved oversvømmelse giver et kommunalt overblik over steder med størst reel risiko målt som samfundsøkonomiske konsekvenser, så klimatilpasningen kan prioriteres økonomisk optimalt. Der kan dog være andre hensyn, der gør, at der lokalt vælges en anden prioritering end den ud fra kortlægningen oplagte. Eksempelvis kan særlige hensyn til natur, fortidsminder m.v. ændre forholdene mellem skader og konsekvenser af oversvømmelse i en efterfølgende handlingsplan. I det følgende beskrives den anvendte analysemetode for kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i Aalborg Kommune. 2.1 Beregning af risiko Risikovurderingen er bygget op omkring følgende hovedaktiviteter: Opgørelse af forventede klimaændringer og statistik for ekstreme situationer 1 Beregning og kortlægning af alle oversvømmelseshændelser fra havet, vandløb samt ekstremregn. 2 Beregning og kortlægning af sandsynlighed for ovenstående hændelser. 3 Beregning og kortlægning af skadesomkostningsværdi (kroner) af alle områder/elementer som evt. kan rammes af oversvømmelse. 4 Beregning og kortlægning af risiko (findes ved at gange den totale sandsynlighed for oversvømmelse med værdien/skadesomkostningen af en oversvømmelse).
9 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 9 Figur 1 - Figuren illustrerer, hvordan to forskellige hændelsestyper og deres hyppighed kan sammenfattes til sandsynlighed, som sammen med værdien giver risikoen for oversvømmelse opgjort på celleniveau. Kortlægning Der er fremstillet 4 typer temakort; hændelser, sandsynlighed, værdi og risiko. Hændelseskort viser den konkrete arealmæssige udbredelse af oversvømmelsen, mens der anvendes cellekort for de 3 øvrige typer. Inddelingen i celler på 100x100m gør det muligt at regne på værdierne i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Værdisætning Skadesomkostningerne ved oversvømmelse, benævnt værdi, opgøres som en celleværdi på baggrund af de anvendte temaer, og udtrykkes i kroner. De enkelte temalag er tildelt en værdi og indenfor hver celle beregnes, hvor meget de pågældende temalag udgør af det samlede celleareal og dermed, hvilken værdi cellen repræsenterer. Vægtningen omfatter følgende temaer:
10 10 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE GRUPPE TEMA Opgørelse Skadesværdi (kr.) enhed Industri og handel % af celle 1000 m2 Boliger % af celle 630 m2 Bebyggelse Fritidsboliger/sommerhuse % af celle 500 m2 Offentlig/privat service generelt % af celle 1000 m2 Resterende bygninger % af celle 600 m2 Fredede bygninger, kirker o. lign. % af celle 3000 m2 Særlige bygninger Lufthavnsbygninger % af celle 2000 m2 Forsyningsbygninger (el, vand etc.) % af celle 2000 m2 Hospitaler % af celle 3000 m2 Motorvej & Motortrafikvej % af celle 45 m2 Primære trafikveje % af celle 21 m2 Anden vej % af celle 10 m2 Jernbane % af celle 90 m2 Tekniske anlæg Kirkegård % af celle 100 m2 Landingsbaner/taxiway/standplads % af celle 100 m2 Renseanlæg stk/celle stk. Pumpestationer stk/celle stk. Vandboringer stk/celle stk. Høj bonitet % af celle 0,66 m2 Landbrug Middel bonitet % af celle 0,54 m2 Lav bonitet % af celle 0,36 m2 Kulturarv Fortidsminder % af celle m2 Naturværdisætning For at kortlægge oversvømmelsernes påvirkning af naturen er der også produceret et naturværdikort, som er opgjort i enheden point. GRUPPE TEMA Opgørelse Værdisætning Enhed Høj naturværdi % af celle 9 point Natur Høj/middel naturværdi % af celle 6 point Middel naturværdi % af celle 4 point Middel/lav naturværdi % af celle 2 point Lav naturværdi % af celle 1 point Vægtningen er defineret i dialog med Aalborg Kommune. 2.2 Datagrundlag og databehandling Grundlaget for beregningerne af oversvømmelseshændelser ved stormflod, er baseret på naturstyrelsens Havvand på Land GIS tema. Til beregning af oversvømmelser fra vandløb er naturstyrelsens GIS tema for vandløbsstigning anvendt. Skybrudskort er anvendt til beregning af oversvømmelser fra skybrud i byer og det åbne land. Der er i Skybrudskortet taget højde for kloakeringsform, befæstningsgrad og jordens infiltrationskapacitet i beregningen. Aalborg Kommune har desuden stillet en række GIS-temalag til rådighed for projektet. Dette materiale er gennemgået og anvendt til udarbejdelse af kortlægningerne.
11 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 11 3 Resultater Resultaterne af kortlægningerne præsenteres i det følgende, opdelt i hændelser, sandsynlighed, værdi og risiko. Læsning af kort Hver type kort har sin egen farveskala, sådan, at det er enkelt at adskille dem fra hinanden (se f.eks. Figur 1). Fælles for skalaerne er, at den røde farve gengiver højeste- sandsynlighed, værdi og risiko. I afsnit 4 beskrives nærmere, hvordan kort og data for hele kommunen kan anvendes i fremtidigt planlægningsøjemed. 3.1 Sandsynlighed For hvert klimascenarie, f.eks. 100 års hændelse for nedbør i 2050, er sandsynligheden defineret som det antal gange hændelsen indtræffer pr. år. En 20 år hændelse er således 5 gange så sandsynlig som en 100 års hændelse. Udbredelsen af de enkelte scenarier kendes fra hændelserne, og hver celle tildeles således en værdi alt efter hvor stor sandsynligheden for oversvømmelse er. Sandsynlighedskortene er opdelt i 6 niveauer, med rød som den mest sandsynlige. Sandsynlighederne findes som totale sandsynligheder for oversvømmelse i år 2050, og som sandsynligheder for eksempelvis nedbørshændelser for samme år. Sandsynlighedskortet giver derfor mulighedfor at bestemme den totale oversvømmelsesrisiko, men også at analysere de enkelte hændelsestyper. 3.2 Skadesomkostningsværdi Skadesomkostningsværdierne er opgjort ud fra erfaringstal for oversvømmelsesskader, værdien af bygninger og installationer, betydningen af infrastrukturen for transport mv. (se endvidere afsnit 2.1). Naturværdikortlægningen er baseret på Aalborg Kommunes arbejde med naturværdiopgørelsen. For alle områder er de forventede omkostninger ved en eventuel oversvømmelse fastsat pr. m 2. For hver celle er udregnet f.eks. antal m 2 bebyggelse eller om der findes punkter såsom pumpestationer eller renseanlæg. I hver celle er den samlede skadesomkostningsværdi også beregnet, altså summen af alle skadesomkostninger, udtrykt i kroner. I Naturværdikortet er skadesværdiomkostningerne opgjort i point.
12 12 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE Der er taget udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse, og således ikke taget hensyn til at nogle områder vil skifte anvendelse i de kommende år. Dette er valgt idet værdisætningen primært skal bruges til at prioritere indsatsen for at beskytte de eksisterende værdier, mens nye byer og infrastruktur antages at blive placeret hensigtsmæssigt i forhold til de klimapåvirkninger som bl.a. sandsynlighedskortet klarlægger. 3.3 Risiko På celleniveau findes risikoen for oversvømmelser som den samlede sandsynlighed for oversvømmelse i cellen ganget med skadesværdien for den pågældende celle, Risiko = Sandsynlighed * Skadesomkostningsværdi. Dette gøres både for det nuværende og det fremtidige risikobillede. Risikoen er beregnet for hver celle som total risiko for år Andre kortlægninger På baggrund af den opstillede kortlægning er det være muligt at opstille andre risikokort, hvor eksempelvis værdierne natur eller kulturarv udtrykkes sammen med sandsynlighed i et risikokort. Dette er således udført for naturværdierne i Aalborg Kommune.
13 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 13 4 Efterbehandling af analyseresultater Alle data og kort foreligger i GIS format, hvilket sikre, at kommunen efterfølgende kan arbejde dynamisk med alle GIS-temaer og kortudformninger. Dette muliggør nærstudier af delområder, eller en anden udformning og definition af farveskalaer mv. Ved brug af GIS hjælpeværktøjer kan et enkelt område udsættes for forskellige oversvømmelseshændelser, lige som sandsynlighed og risiko kan præsenteres for forskellige hændelser. Byudvikling Ved planlægningen af byudvikling, ny infrastruktur samt overvejelser om ændring/renovering af bestående anlæg mv. udgør kortlægningen af oversvømmelsestruede områder et unikt værktøj. Nye byområder og korridorer for infrastruktur kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til sandsynligheden for oversvømmelse. Truet eksisterende bebyggelse kan sikres eller opgives. Grønne klimatilpasningskorridorer kan udpeges til forsinkelse af regn, Her skal sandsynlighedskortene for oversvømmelse anvendes - ikke risikokortene, da disse er baseret på arealernes nuværende anvendelse. Beredskab Et nærmest uundværligt værktøj for en overordnet tilrettelæggelse af beredskab er kortlægningen af de områder, hvor regnfloder og søer vil optræde ved ekstrem regn. Med dette overblik er det lettere at sikre at løsningerne ikke flytter problemet fra et sted til et andet, hvor vandet evt. vil gøre mere skade. En måde at gøre dette på kunne være at anvendes kortene i rækkefølgende Risiko - Sandsynlighed - Hændelse. Sådan, at der tages udgangspunkt i risikoen, for derefter at vurdere, hvor sandsynligheden er størst og dermed kunne rette en indsats mod den enkelte hændelse. Overblik og fælles løsninger Risikokortet kan bruges som et fælles udgangspunkt for at finde overordnede samlede løsninger i et bredt forum, hvor deltagerne kan have forskellige interesser. Kortene viser en økonomisk afstemt sammenvægtning af alle hensyn, sammensat ud fra de individuelle emnemæssige hensyn, som f.eks. værdi af infrastruktur. Med kortene og analyserne som udgangspunkt det kan blive lettere at finde afstemte løsninger til indarbejdelse i kommuneplanen og prioritering af indsatsen for klimatilpasning.
14 14 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 4.1 Handleplan for klimatilpasning En handleplan for klimatilpasning bør indeholde en plan for hvordan en klimatilpasning af kommunen gribes an, i hvilken rækkefølge og på hvilken måde. Formålet er at lave en plan, der beskriver hvilke problemer, som skal løses først, og hvornår et givent stort projekt bør sættes på budgettet. Endelig kan en handleplan give anledning til sammentænkning med øvrige kommunale investeringer og evt. problemer. Groft sagt bør der tages stilling til alle områder med høj risiko i kommunen. Risikokortlægningen er derfor en hjørnesten i handleplanarbejdet. I prioriteringsfasen kan tillige indgå viden om tidligere oversvømmelser, spildevandsplaner, udviklingsplaner og evt. projektsynergier mellem f.eks. Vejdirektoratet og kommunen. Og prioriteringsmæssigt kan en handleplan tage afsæt i viden om alle oversvømmelsesforhold i kommunen, sådan at sammensætningen og rækkefølgen af tiltag bidrager til en langsigtet kommunal tilpasning inden for alle typer af tilpasning til fremtidig hyppigere ekstremnedbør.
15 RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE 15 Forkortelser 5 Datastruktur Der er anvendt en række forkortelser i navngivning af forskellige scenarier, som f.eks. SStot2050, der er den totale sandsynlighed for oversvømmelse i Beregning Hændelser S Sandsynlighed H Hav V Værdi (skadesomkostningsværdi) SK Skybrudskort RS Risiko VL Vandløb Tot Total (alle hændelser) 2050 Situtation i 2050 GIS-data Risikovurdering indeholder tabellen risikokort.shp. Filen indeholder et 100x100m grid over hele Aalborg Kommune. Alle gridceller har et unikt id. I filens tabelstruktur har hver celle sin egen kolonne med tilhørende værdi kolonner og sandsynligheder for de enkelte hændelser. Kollonen RStot angiver den totale oversvømmelsesrisiko i cellen. Ved fremstilling af nye kort kan risikokort filen tematiseres på kolonneniveau.
VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN
DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereVÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN
AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereRISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereKORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER
NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKlimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereKlimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
Læs mereKlimatilpasning i Halsnæs Kommune
Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
- 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur
Læs mereBaggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning
Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse
Læs mere»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasning. Oversvømmelser. Rednings-beredskab og Beredskab. Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk. PRIMOseminar, 2014-10-08
PRIMOseminar, 2014-10-08 Klimatilpasning Oversvømmelser Rednings-beredskab og Beredskab Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 - Klima og klimaændringer - Modeller til simuleringer - Risikovurderinger (økonomisk)
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKlimatilpasningsplanen hvordan bliver den?
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder
Læs mereKlimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereKlimatilpasningsplan Tillæg nr. 2 til Ikast-Brande Kommuneplan
Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning,
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKlimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: baggrund, forudsætninger og risikokortlægning. Arne Bernt Hasling.
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: baggrund, forudsætninger og risikokortlægning Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til indhold af planen Baggrund - Klimaudfordringer
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereBaggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereDen gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser
DCEA Miljøvurderingsdage 2012 Den gode metode - brug af GIS som værktøj i VVM og andre analyser Signe Nepper Larsen, Natur og miljø, COWI 1 24 OKTOBER 2012 DCEA MV DAGE 2012 Brug af GIS i analyser af tekniske
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereBrand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..
I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål
Læs mereKLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE
NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST
Læs mereNotat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014
Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del
Læs mereBESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Læs mereVærktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning
Værktøjer - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Opgaven for Klimatilpasning.dk Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereTeknisk notat. EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin 2. 1. Data beskrivelse
Teknisk notat EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin 2 Dette korte tekniske notat skal give et overblik over resultatdata og kortene udarbejdet af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen i forbindelse med EU oversvømmelsesdirektivets
Læs mereProjektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan
Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereKlimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereMål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del
Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision
Læs merePLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Læs mereHvornår skal man beskytte byer mod stormflod?
Hvornår skal man beskytte byer mod stormflod? Arne Bernt Hasling, abh@cowi.com 1 Beskyttelse mod stormflod? Skal kystbyerne beskyttes mod stormflod? - hvor meget skal byerne beskyttes? - hvornår skal de
Læs mereAlle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.
Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,
Læs mereSamfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereHandleplan for klimatilpasning
Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereklimatilpasningsområdet
Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse
Læs mereDIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER
DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania 14.-.15 aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1 30 eksperter samlet over to
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader
Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte
Læs merePLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning
1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske
Læs mereRamme for kommunernes klimatilpasning
Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde
Læs mereKlimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017
Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024
Læs mereRejseholdets temamøde
Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereForslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.
Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene
Læs mereVejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT
Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereKlimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereBilag 1 Varde Kommune
Notat Bilag 1 Varde Kommune Beskrivelse af værdikort 1 Som en del af klimatilpasningsplanen skal der udarbejdes et værdikort over Varde Kommune. Et værdikort viser hvor der er værdier, som kan skades ved
Læs mereRisikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereNotat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund
Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem
Læs mereSMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan
SMV Screening Forslag til TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2 FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereHYDROLOGIDAG DEN 29. OKTOBER 2015 GRUNDVANDSSTIGNING OG BETYDNING FOR INFRASTRUKTUR PETER ALFRED, SWECO
HYDROLOGIDAG DEN 29. OKTOBER 2015 GRUNDVANDSSTIGNING OG BETYDNING FOR INFRASTRUKTUR PETER ALFRED, SWECO 1 Introduktion Præsentation Temaer Grundvand Veje Jernbaner Vandforsyning og spildevand 2 Tilpasning
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereEndelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning
Læs mere7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mere