RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2"

Transkript

1 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

2 PROJEKT Projekt nr Version 2 Dokument nr Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt af JCR NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Resume Baggrund Introduktion Vision og mission Retningslinjer Mål Kort og prioritering Farekort, skadeskort og risikokort Analyse Farekort Skadeskort Risikokort Slusesystem Sikringsniveau Prioritering Indsatser Før en havoversvømmelse Under en havoversvømmelse Efter en havoversvømmelse Samarbejde Proces Ansvarsfordeling Plangrundlag Miljøvurdering Bilag 1 kortlægning Bilag 2 indsatser... 22

4 1 RESUME Som en lavtliggende kystkommune er Ishøj særlig følsom for ændringer i vandstigninger langs kysten og åerne, og har desuden store værdier knyttet til kystområdet og strandsøerne. Det er primært ved havoversvømmelser, der svarer til en 1000 års hændelse i 2012 eller en 100 års hændelse i år 2100, at udbredelsen og størrelsen af skader på bygninger, indbo og infrastruktur betyder, at mange af kommunens borgere bliver berørte. Ved mindre, men hyppigere hændelser er det primært Strandparken og havneområderne der bliver berørte. Ishøj Kommune har udarbejdet overordnede principper for sikring mod havoversvømmelse samt specifikke indsatser, der bl.a. vedrører forbedring af digerne og udarbejdelse af konkrete tiltag for beredskabet under en havoversvømmelse. Kommunen vil så vidt muligt indarbejde kystbeskyttelse i de naturlige omgivelser, så der også skabes merværdi for kommunens borgere. Risikostyringsplanen lægger op til et tæt samarbejde på tværs af kommunens plan, vej og park og ejendomsafdelinger, grundejere, I/S Strandparken, Ishøj Forsyning, nabokommunerne, samt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som myndigheder. Vi skaber derved de bedste løsninger og det nødvendige ejerskab af indsatserne. 2 BAGGRUND Ishøj Kommune er en af de 22 kommuner i Danmark, som er udpeget til at skulle udarbejde en risikostyringsplan mod oversvømmelser fra havet. Køge Bugt er udpeget i Oversvømmelsesdirektivets Plantrin 1 som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor der er øget risiko for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, og hvor store værdier derved kan gå tabt. Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning samarbejder for at sikre bæredygtige og tværfaglige klimatilpasningsløsninger. Ishøj Forsyning har udarbejdet en klimatilpasningsplan (okt. 2013), som indgår i Kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere indsatserne ved at kortlægge og prioritere risikoområder, samt identificere effektive klimatilpasningstiltag. Arbejdet udføres i et samarbejde mellem Ishøj Kommune og nabokommunerne for at sikre en helhedsorienteret klimatilpasning, der går på tværs af kommuneskel og faggrænser. Klimatilpasningsplanen giver et samlet risikobillede af kommunens klimaudfordringer med udgangspunkt i en værdikortlægning og en oversvømmelseskortlægning. 1

5 I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der udarbejdet oversvømmelseskort for hele kommunen for oversvømmelser, der opstår ved højvande i Køge Bugt og oversvømmelse fra afløbssystemet for oversvømmelser hvert 5., 10., 20., 50. og 100. år. Klimatilpasningsplanens kort for havoversvømmelser er ikke helt i overensstemmelse med kortmaterialet udarbejdet til Plantrin 2 af EU s Oversvømmelsesdirektiv fra Kystdirektoratet, der anvendes i denne risikostyringsplan. Farekortene fra Oversvømmelsesdirektivets Plantrin 2 viser mindre vandudbredelse i de oversvømmelsestruede landområder end klimatilpasningsplanens kort. Årsagen til denne forskel kan være, at terrænkoterne viser, at en ydre vandstand på fx 2,6 m vil oversvømme alle områder lavere end 2,6 m i terrænet. Kystdirektoratet har benyttet sig af numerisk modellering af vandets udbredelse. Dette betyder, at for samme ydre vandstand vil et mindre areal blive oversvømmet, da bl.a. bundmodstand, intern inerti i vandudbredelse er taget med i Kystdirektoratets modeller. 2.1 Introduktion Med risikostyringsplanen får vi et overblik over eksisterende værdier og beskyttelsesniveauet mod oversvømmelser langs vores kyststrækning, herunder sammenhængen med sikringen af afvandingen af baglandet, samt beskyttelsen af vandkvaliteten i strandsøerne. Vi får en handlingsorienteret plan, som skaber overblik og er retningsgivende for, hvordan vi kan modstå oversvømmelser og stormflod fra Køge Bugt, samtidig med at vi beskytter miljøet og udvikler vores kommune. I risikostyringsplanen fastlægger vi de overordnede mål for styring af oversvømmelsesrisici fra Køge Bugt. Planen skaber overblik over faren og risikoen for oversvømmelser fra havet, og hvilke oversvømmelseshændelser, som digerne er bygget til at kunne modstå (sikringsniveauet). Samtidig beskrives mulige forebyggende indsatser, vores prioritering, beredskabet, fordeling af ansvar og samarbejdet. Ishøj Kommune er som lavtliggende kystkommune særlig følsom for ændringer i vandstanden i både havet, vandløb og søer og grundvand. Der er store værdier knyttet til den fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandparken og søerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, både som rekreativt område og som naturområde og opholdssted for et rigt plante- og dyreliv. Der er dog udfordringer i forbindelse med stigninger i vandstand og badevandskvalitet, som skaber behov for samlede indsatser i området. Vandsstandstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til beskyttelse af vores værdier, idet vandet både kan komme fra oven (regnvand) og fra kysten (havet) på samme tid. 2

6 2.2 Vision og mission I klimatilpasningsplanen vedtaget som et tillæg til Kommuneplanen i 2014 har vi fastlagt følgende vision for, hvordan vi vil klimatilpasse Ishøj Kommune: Vores vision Vi vil skabe et overblik og systematisere klimatilpasningsindsatsen samt finde frem til de mest effektive og bæredygtige klimatilpasningstiltag, for at beskytte borgerne mod ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelser. Vores vision for klimatilpasning betyder, at der i alle byområder nye som eksisterende ønskes nedsivning af regnvand, hvor det er muligt. Derudover planlægges et stigende antal åbne forsinkelsesbassiner udformet som f.eks. søer, med henblik på at skabe flere rekreative områder til glæde for byens borgere. Klimatilpasningsplanen giver Ishøj kommune en køreplan for systematisk at klimatilpasse kommunen, og planen kan danne ramme om et tværfagligt samarbejde, der kan åbne for anvendelse af mere bæredygtige teknologier. Vores mission Vores mission for risikostyringsplanen er at beskytte borgerne mod ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelser, ved at klimatilpasse kysten, vandløb og afløbssystemer på en integreret og omkostningseffektiv måde. 2.3 Retningslinjer I Ishøj Kommune har vi opstillet nogle generelle retningslinjer i vores klimatilpasningsplan, som også er gældende for risikostyringsplanen. Vi vil have fokus på at: Anvende multifunktionelle løsninger, som kan sikre målopfyldelse for flere udfordringer i samme løsninger. Integrere vand som et rekreativt element for derved at tage højde for klimaforandringerne allerede på planlægningsstadiet af nye byområder og ved genplanlægning af eksisterende. Samarbejde på tværs af faggrænser internt i kommunen og også på tværs af kommunegrænser om tværfaglig og helhedsorienteret klimatilpasning typisk vedrørende Vejleåerne, der går gennem flere kommuner. Udnytte varslingsmulighederne, så det f.eks. er muligt at nå at tømme bassiner ned og varsle borgere om evt. fremtidige oversvømmelser i tide. 3

7 2.4 Mål Det overordnede mål med en risikostyringsplan er at styre oversvømmelsesrisikoen både før, under og efter en oversvømmelse. Figur 1: Risikostyringscirklen fra Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse fra 2014 Risikostyring er en løbende og cirkulær proces, jf. Figur 1, hvor vi har fokus på forebyggelse, beskyttelse, beredskab, akuttiltag, genopbyggelse og evaluering. Alt dette sker med henblik på at reducere de negative følger af en oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi i Ishøj Kommune. Det betyder, at vi forebygger nye hændelser i oversvømmelsestruede områder og er bevidste om, hvordan vi beskytter mennesker, miljø og værdier ved en stormflodshændelse. Samtidig reducerer vi de kendte risici for oversvømmelser og reducerer skaderne mest muligt under en stormflod i et risikoområde. Til sidst sørger vi for at udbedre skaderne hurtigst muligt efter en hændelse. Vi har opstillet følgende mål for styring af oversvømmelsesrisici: Der igangsættes konkrete forebyggende indsatser til beskyttelse af borgerne mod ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelser 4

8 I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. Vi skaber øget bevidsthed hos vores borgere og erhvervsliv om risikoen for oversvømmelser fra hav og oplyser dem om varsling, og hvordan de bør handle i en stormflodssituation. Vores fælleskommunale beredskab og vores samarbejdspartnere har mandskab og materiel, som agerer professionelt ved en stormflodshændelse, og skaber tryghed for vores borgere og virksomheder. 5

9 3 KORT OG PRIORITERING Staten har ved implementering af plantrin 2 af EU s Oversvømmelsesdirektiv i Danmark udarbejdet farekort, skadeskort og risikokort for hvert af de 10 udpegede risikoområder, herunder Køge Bugt 2. Det fremgår af risikokortene, at der først sker alvorlige oversvømmelser og skader ved en 1000 års hændelse i 2012 eller en 100 års hændelse i 2100, se Figur 2 og Figur 3 nedenfor. Figur 2: Risikokort af en 1000 års hændelse i

10 Figur 3: Risikokort af en 100 års hændelse i 2100 Statens tilgængelige kortmaterialer udgør sammen med den eksisterende klimatilpasningsplan grundlaget for, hvordan Ishøj Kommune forebygger oversvømmelsesskader i de prioriterede områder langs Køge Bugt, øger sikringsniveauet og sikrer beredskabet, så skaderne reduceres mest muligt. 3.1 Farekort, skadeskort og risikokort Ishøj Kommunes risikostyringsplan er udarbejdet på baggrund af de fare-, skades- og risikokort, som er stillet til rådighed af Kystdirektoratet. Kortene viser udbredelsen og konsekvenserne af forskellige oversvømmelsesscenarier, se endvidere bilag 1. Farekortene viser udbredelsen af seks forskellige scenarier, en 20 års og 100 års oversvømmelseshændelse i henholdsvis 2012 og 2050, en 100 års oversvømmelseshændelse i 2100 samt en 1000 års oversvømmelseshændelse i Skadeskortene viser den økonomiske skade for henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr for hver af de seks oversvømmelseshændelser. Endvidere vises berørte Natura2000 områder og værdifulde kulturmiljøer og fredede bygninger. Risikokortene viser den totale økonomiske skade ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i 2012 sammenholdt med sandsynligheden for oversvømmelse. 7

11 3.2 Analyse Den gennemførte analyse af fare-, skades- og risikokort viser, at Ishøj havn, boligområderne syd for jernbanen og boligområderne langs St. Vejle Å og Lille Vejle Å er særlig udsatte for havoversvømmelse fra Køge Bugt. Det er primært ved en 1000 års hændelse i 2012 eller en 100 års hændelse i 2100, at udbredelsen og størrelsen af skader på bygninger, indbo og infrastruktur er store, og kommunens borgere direkte er berørte. Ved mindre og hyppigere hændelser er primært Strandparken og havneområderne berørte. I de følgende afsnit beskrives vurderingen og analysen af kortene nærmere. De beskrevne hændelser kan genfindes i bilag Farekort Ved en havoversvømmelse svarende til en 20 års hændelse i 2012 vil der ske oversvømmelse af Ishøjs Havn (Søhesten, Hummeren og Tangloppen) og arealerne langs det ydre dige. I 2050 øges vandspejlet en smule ved en 20 års hændelse på grund af den forudsagte klimændringer. Ved en 1000 års hændelse i 2012 vil de fleste boligområder syd for jernbanen være oversvømmede, samt boliger placeret tæt op mod St. Vejle Å og Lille Vejle Å helt op til hhv. Vallensbæk sø og Ishøj sø. Havoversvømmelsen medfører således, at St. Vejle Å, Lille Vejle Å samt baglandet ikke kan afvande tilstrækkeligt. Figur 4: Farekort for en 1000 års hændelse i

12 Udbredelsen af en 20 års og en 100 års oversvømmelseshændelse i 2012 og i 2050 har næsten samme geografiske påvirkning i Ishøj, mens en 100 års hændelse i 2100 vil give en øget oversvømmelse af Strandparken og øge vandspejlet i både Lille Vejlesø og Jægersø. Figur 5: Farekort af en 100 års hændelse i Skadeskort Analysen af skadeskortene viser, at der ved mindre hændelser, som en 20 års hændelse og 100 års hændelse kun er få indbyggere, der rammes og der opstår mindre infrastrukturs-, bygnings- og indboskader i området ved Ishøj Havn. Museet Arken vil sandsynligvis blive påvirket, selv ved disse mindre oversvømmelseshændelser. Kommunens indbyggere bliver berørte ved en 1000 års hændelse i 2012 i området fra strandsøerne op til jernbanen. Særligt mange indbyggere i områderne ved Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej berøres, hvilket skyldes større boligkomplekser med en større befolkningstæthed. Bygninger og indbo rammes ved hhv. en 1000 års hændelse i 2012 og en 100 års hændelse i 2100, hvilket giver store økonomiske skader op mod jernbanen og særligt for boliger tæt ved strandsøerne og Lille Vejle Å. En 1000 års hændelse i 2012 giver store skader for infrastrukturen i Ishøj Kommune omkring Ishøj Strandvej og ved jernbanestrækningen tæt ved Lille Vejle Å og mindre skader ved de kommunale veje tæt ved strandsøerne. I forhold til den kritiske infrastruktur (institutioner, politistation, sundhedsvæsen m.m.) bliver for- 9

13 syningstekniske anlæg samt daginstitutioner berørt af oversvømmelser på i alt 17 lokaliteter samt et varmeværk nær Lille Vejle Å. En analyse af kortene for total økonomisk skade, altså summen af bygningsskade, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr viser, at en 1000 års hændelse i 2012 giver store økonomiske skader i områderne næsten helt op til jernbanen. De områder, som rammes hårdest, er boligområderne syd for Ishøj Strandvej samt de boligområder, som er tættest beliggende ved St. Vejle Å og Lille Vejle Å. Den totale økonomiske skade i disse områder er i en størrelsesorden mere end kr./ha. Figur 6: Total økonomisk skade ved en 1000 års hændelse i 2012 Den total økonomisk skade for en 100 års hændelse i 2100 viser, at der vil forekomme mindre skader i området for Ishøj Havn (Strandparken, Søhesten, Hummeren og Tangloppen) og boliger op til Ishøj Strandvej vil blive berørte. Den totale økonomiske skade i disse områder er i en størrelsesorden op til kr./ha. Dertil kommer oprydningsomkostninger. 10

14 Mio. DKK totale omkostninger Figur 7: Total økonomisk skade ved en 100 års hændelse i 2100 Omfanget af den totale økonomiske skade ved havoversvømmelse fra Køge Bugt i Ishøj Kommune er vist i Figur ,72 5,01 4,84 5,02 20 års hændelse, års hændelse, års hændelse, års hændelse, , års hændelse, , års hændelse, 2012 Figur 8 - Total økonomisk skade ved alle 6 hændelser i Ishøj Kommune Figur 8 viser, at der er store forskelle i omfanget af den totale økonomiske skade i Ishøj Kommune som følge af oversvømmelse fra Køge Bugt. Ved de mindre hændelser er den totale økonomiske skade omkring 5 mio. kr., men for en

15 års hændelse i 2100 stiger den totale økonomisk til knap 35 mio. kr. De største skader forårsages af en 1000 års hændelse i 2012, hvor den totale økonomiske skade er godt 460 mio. kr. Årsagen skal findes både i udbredelsen af oversvømmelserne og dybden af oversvømmelserne, der betyder, at mange boliger bliver oversvømmede Risikokort Risikokortet er produktet af sandsynligheden for oversvømmelse og den totale økonomiske skade. Risikoen præsenteres som en samlet årlig udgift per ha. Ved en 20 års hændelse i 2012 og i 2050 vil der være en oversvømmelsesrisiko på mere end 4000 kr./ha/år i området ved Ishøj havn. En stormflod, svarende til en 100 års hændelse i 2012 og 2050, vil medføre en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år i området ved Ishøj Havn. Enkelte steder ved Søhesten er der en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år. De fleste boligområder syd for jernbanen vil være oversvømmet ved en 1000 års hændelse i Oversvømmelsesrisikoen ligger i disse områder på op til kr./ha/år. Figur 9: Risikokort af en 1000 års hændelse i 2012 Ved en 100 års hændelse i 2100 er oversvømmelsesrisikoen op til kr./ha/år for boligområderne ved Ishøj Strandvej og ud mod Køge Bugt. 12

16 Figur 10: Risikokort af en 100 års hændelse i Slusesystem St. Vejle Å har udløb ved Ishøj Havn, og Lille Vejle Å løber ud i Køge Bugt gennem Hundige Havn. Sluseporterne ved Ishøj Havn og Hundige Havn lukker ved havvandsspejl over kote 0,3 meter med opstuvning af vand i St. Vejle Å og Lille Vejle Å til følge. Åerne har overløb til Jægersø og Lille Vejlesø for at reducere opstuvningen ved sluselukning og søerne fungerer således som buffervolumen for begge åer. Jægersø og Lille Vejlesø har intet afløb, når sluserne er lukkede. Dette forstærker oversvømmelsen af de lavtliggende områder og ejendomme langs åerne med både vand fra hav og åerne, da vandets mulighed for at komme ud i Køge Bugt reduceres ved højere havvandstand. 13

17 Figur 11: Sluser, kantkoter og digekoter ved St. Vejle Å og Lille Vejle Å 3.4 Sikringsniveau Ishøj Kommune er i dag delvist beskyttet af Strandparkens diger mod oversvømmelser fra havet, jf. Figur 12. Strandparken består af i alt 6 km fremskudte diger med en bredde på 21 meter og en kote på + 3,0 meter over daglig middelvandstand (DVR90) og 5,5 km indre diger med en bredde på 8 meter og en kote + 2,6 meter DVR90. De indre diger er placeret således, at de kun bliver påvirket af vandstanden, ikke af bølgepåvirkninger. Stigning i den ydre vandstand er derved primær kilde til havoversvømmelser henover de indre diger. Diget ved Olsbæk Strand i Greve Kommune starter i kote + 3,0 meter DVR90 og falder jævnt til kote + 2,5 meter DVR90, hvor Solstien går op mod Hundige Strandvej. Dette kan give udfordringer for den sydlige del af Ishøj Kommune ved Hundige Havn. Stranden i Ishøj Kommune er projekteret til 50 meter i bredden fra kote 2,75 meter DVR90 til 1,0 meter DVR90 og derefter med jævnt fald mod vandet. St. Vejle Å og Lille Vejle Å er de hydrauliske passager for vandudbredelsen, både for havvandets indtrængning i de oversvømmelsestruede områder og for afvandings-problematikken, når åerne ikke længere kan lede vandet ud i strandsøerne. Herved sker der en opstuvning af vandet i åerne og det løber over brinkerne og oversvømmer de lavtliggende områder langs åerne. I Kystdirektoratets højvandsstatistik for 2012 fremgår det, at der ved en 100 års middeltidshændelse vil være en ydre vandstand i Køge Havn i Køge Bugt på 152 cm. Ifølge Dansk Meteorologisk Institut formodes klimaændringer at medføre en 14

18 accelereret fremtidig havspejlsstigning. Havstigningen vil betyde, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster i fremtiden. Som en konsekvens heraf vil ekstremvandstande, der i dag er sjældne, forekomme langt hyppigere, se Figur 12 nedenfor. Havspejl i år 2100 Havspejl i år 2050 Havspejl i år 2012 Figur 12: Højvandsstatistik for Køge havn. Kilde: Kystdirektoratet, med indsat graf for forventet havspejlsstigning, kilde: DMI, samt markering af de 6 maksimalvandstande i Oversvømmelsesdirektivet for 2012, 2050 og For Køge Bugt betyder det, at en stormflod svarende til en 1000 års hændelse i dag, vil forekomme som en 10 års hændelse allerede i år 2050, som følge af klimaændringerne, se Figur 12. Ydermere forekommer de hændelser der betegnes som års hændelser allerede i dag med en højere frekvens. Det betyder, at sikringsniveauet mod havoversvømmelser skal hæves, hvis risikoen for skader skal reduceres. I den seneste IPCC-rapport er det nyeste sandsynlige middel-vandspejlsniveau i fremtiden sat til netop den markerede middelværdi, der er anvendt i Figur 13. Med forventning om accelereret stigende havvandsniveau frem mod år 2100, så anbefales det, at sikringsniveauet afstemmes med den til hver tid aktuelle risiko for havoversvømmelse. En såkaldt cost-benefit analyse vil kunne give et bud på hvilket sikringsniveau, det kan betale sig at sikre til for den enkelte kommune. Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger sikringsniveauet for oversvømmelser fra hav i Ishøj Kommune. Sikringsniveauet afhænger af hvilket scenarie og oversvømmelseshændelse, at Ishøj Kommune vil sikre sig til. 15

19 3.5 Prioritering I Ishøj Kommune prioriterer vi de laveste hængende frugter først i forbindelse med de forebyggende indsatser, samt at udarbejde konkrete action card for beredskabsindsatserne under en havoversvømmelse. Det er vigtigt, at de forebyggende indsatser samtænkes med kommunens øvrige planer samt med kommunens og Ishøj forsynings investeringer. Derudover ønsker kommunen at inddrage borgerne i de forebyggende indsatser, således at der skabes ejerskab og en viden om kyststrækningens installationer. Ydermere vil der være fokus på at indarbejde kystbeskyttelse i de naturlige omgivelser, så de bidrager til merværdi for kommunens borgere. Ishøj Kommune har udarbejdet nogle overordnede principper for sikring mod oversvømmelser fra Køge Bugt med udgangspunkt i det foregående klimatilpasningsarbejde samt analysen af risikoen for havoversvømmelse, som anvendes ved prioriteringen af de forebyggende indsatser. Diger og højvandspumper skal etableres, overvåges og udbedres løbende til et vedtaget sikringsniveau Højvandspumper ved Ishøj Havn etableres for at kunne aflede vand ved højvand i Køge Bugt Kommunens og forsyningens materiel er tilstrækkeligt og tilgængeligt til at kunne håndtere oversvømmelses-situationer til udpeget sikringsniveau Der udpeges arealer til magasinering af vand. Arealer, som kan anvendes til beskyttelse af skader fra havoversvømmelse og højvande, skal bidrage rekreativt og skabe merværdi i vores kommune. Kommunens borgere og erhvervsliv skal oplyses om risikoen for havoversvømmelse, deres ansvar og hvordan de kan handle i en stormflodssituation. Et samarbejde etableres langs Køge Bugt om ensartede og sammenhængende diger til beskyttelse og udvikling af områderne i kommunerne. 4 INDSATSER Analyse af fare-, skades- og risikokort viser, at Ishøj havn, boligområderne syd for jernbanen og boligområderne langs St. Vejle Å og Lille Vejle Å er særlig udsatte for havoversvømmelse fra Køge Bugt ved en 1000 års hændelse i

20 Ishøj Kommune har udpeget nogle prioriterede indsatser, der skal sikre færrest mulige berørte borgere og skaderne på bygninger, indbo og infrastruktur mest mulig. De konkrete indsatser er opdelt i et tidsforløb bestående af før, under og efter en havoversvømmelse og uddybes i afsnit 4.1, 4.2 og Før en havoversvømmelse Med en helhedsorienteret og fremtidssikret planlægning for kystbeskyttelse, arealanvendelse og beredskabet i Ishøj Kommune, har vi mulighed for at minimere risici i oversvømmelsestruede områder før en oversvømmelse sker. Som en lavtliggende kystkommune er Ishøj særlig følsom for ændringer i vandkredsløbet og har store værdier knyttet til kystområdet og strandsøerne. Strandparken og søerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, bl.a. som rekreativt område og opholdssted for et rigt plante og dyreliv. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til beskyttelse af vores værdier og derfor har vi planer om følgende konkrete indsatser, som der findes en beskrivelse af i bilag 2: Identifikation af sikringsniveau Sikring af ydre og indre digekroner Sikring af Ishøj Havn Sikring af pumpedrift Oprette et beredskab ved en havoversvømmelse Helhedsplan for klimasikring i forhold til havoversvømmelse Vi udarbejder en tilstands- og cost-benefit analyse for diger, pumper og sluser, der viser omkostninger ved forebyggelse sammenlignet med omkostninger ved potentielle skader. Vi udbreder digerne løbende og sikrer, at vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt ved at koordinere de forebyggende indsatser. Vi har fokus på klimasikring af områder og bygninger, så scenarie for havoversvømmelse indtænkes ved nyanlæg. Kommunen vil sikre tilstrækkelig kapacitet og driftssikkerhed af pumperne, samt sikre en udarbejdelse af actions card for håndtering af havoversvømmelse med koordinering af indsatser. Derudover har kommunen fokus på kommunikation til borgere og erhvervsliv ift. ansvar og handlemuligheder ved en havoversvømmelse 17

21 4.2 Under en havoversvømmelse Under en oversvømmelse træder sektorberedskaberne i kraft, herunder varsling til borgere i Ishøj Kommune, med det formål at skadesvirkningerne fra oversvømmelse begrænses mest mulig. Dette kan f.eks. indebære behov for at forhindre gennembrydning af diger, afspærring af områder og i værste tilfælde evakuering af borgere. Action card for håndtering af havoversvømmelse træder i kraft og det kommunale beredskabet og de kommunale sektorer har således ansvaret for at allokere nødvendigt materiel og mandskab til håndtering af havoversvømmelse i Ishøj Kommune. Beredskabet skal sikre, at redningsmandskabet er forberedt og instrueret i at kunne håndtere oversvømmelser fra hav, og at der sker en optimal anvendelse af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Ofte er det beredskabet, kommunens vej og park, Politiet eller Ishøj Forsyning, som er i direkte kontakt med borgerne ved oversvømmelser. En handlingsorienteret risikostyringsplan og beredskabsplan kan spare kommunen for millioner af kroner ved at håndtere og forebygge skader fra oversvømmelser ved at pumpe vand til f.eks. grønne områder og reducere sygdomsfremkaldende overløb fra kloakker. 4.3 Efter en havoversvømmelse Et af de første tiltag efter en oversvømmelseshændelse er at registrere og udbedre skader. Derefter genopbygge materielle værdier herunder bygninger, infrastruktur, diger mv., der har lidt skade og er blevet ødelagt. Derudover er det vigtigt at evaluere indsatsen og foretage en vurdering af, om der er behov for nye forebyggende indsatser. 5 SAMARBEJDE Der er betydelige økonomiske investeringer og interesser knyttet til realisering af risikostyringsplanen. Indsatserne og prioriteringen i risikostyringsplanen har betydning for en bred kreds af forskellige aktører, heriblandt grundejere, erhvervslivet, Ishøj Forsyning, vores nabokommuner, regionen og staten. Derfor er risikostyringsplanen udarbejdet i samarbejde med Ishøj Forsyning, I/S Strandparken og med en forankring internt i kommunen, for at sikre bedst mulig synergi med den øvrige sektorplanlægning og klimatilpasningsindsats i Ishøj Kommune. 5.1 Proces Ishøj Kommune og Forsyning har et godt samarbejde og dette samarbejde er der bygget videre på i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Under udarbejdelse af planen, er der afholdt en workshop i november 2014 med deltagelse fra Ishøj Kommune, Ishøj Forsyning, I/S Strandparken, Vallensbæk Kommune og Beredskabet. 18

22 Målet med workshoppen var at give aktørerne et fælles overblik over de konsekvenser og udfordringer, som oversvømmelser fra havet i fremtiden giver kommunens borgere og værdier. Aktørerne på workshoppen havde ansvar for at bidrage med nye ideer, samt beskrivelse af mål og indsatser for risikostyringsplanen på tværs af fagområder. 5.2 Ansvarsfordeling Forskellige aktører skal i spil, når de prioriterede indsatser i risikostyringsplanen skal realiseres. Dette omfatter kommunens plan, vej og park og ejendomsafdelinger, grundejere, I/S Strandparken, Ishøj Forsyning, nabokommunerne, samt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som myndigheder. De berørte grundejere langs kysten har ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Ejerne har således også ansvaret for at søge om tilladelse til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger hos Kystdirektoratet og skal selv afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle anlæg. Kommunen har mulighed for, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunaltilskud, at vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Ligeledes har kommunen mulighed for at fremme kystbeskyttelsessager, når der er tale om anlæg over flere matrikler, de såkaldte Kapitel 1a sager efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er ansvarlig myndighed i forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessager. I/S Strandparken har ansvaret for at vedligeholde digerne omkring Strandparken på tværs af kommunegrænser, hvilket også betyder, at det er medlemskommunerne af I/S Strandparken, som skal afholde udgifterne til evt. forhøjelse af indre som ydre diger ved Strandparken. 6 PLANGRUNDLAG Risikostyringsplanen er en del af den overordnede statslige planlægning, som eksempelvis natur- og vandplaner. Det betyder, at kommuneplan og sektorplaner for Ishøj Kommune indarbejder de rammer og bindinger, som fastlægges i risikostyringsplanen. I beslutningshierarkiet nedenfor vises hvilke planer, der er underlagt andre. De kommunale planer, som har det tætteste samspil med risikostyringsplanen, er kommuneplanen, klimatilpasningsplanen, spildevandsplanen og beredskabsplanen. 19

23 Figur 13: Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne. Kilde: Miljøministeriet/Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, 2014 Kommuneplanen indeholder visionerne og rammerne for udviklingen af Ishøj Kommune, herunder arealanvendelsen, byudvikling, kystplanlægning mv. Det betyder, at indsatser i risikostyringsplanen i form af, at f.eks. arealer udpeges til at blive friholdt for bebyggelse eller udpeges til at kunne opmagasinere vand, også skal udpeges i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen og indeholder kommunens mål og vision, risikokortlægning samt retningslinjer og rammer. Risikostyringsplanen skal være en del af planlægningen i klimatilpasningsplanen, da de indsatser, som skal forebygge mod oversvømmelser fra regn og vandløb, skal koordineres i forhold til indsatsen mod oversvømmelser fra hav. Spildevandsplanen fastlægger rammerne for spildevandsplanlægningen i kommunen, som Ishøj Forsyning skal overholde og muliggøre. Spildevandsplanen beskriver, hvordan kloaksystemerne i fremtiden skal klimatilpasses, samt serviceniveauet for hvor hyppigt der må ske oversvømmelser på terræn. Det betyder, at der er behov for en koordinering af, hvor der må ske oversvømmelser og hvor der er behov for indsatser. Beredskabsplanen er en operationel plan, der har fokus på at koordinere hændelsesforløbet før, under og efter en hændelse og via action card beskrive de konkrete indsatser af forskellige hændelser i en beredskabssituation. Beredskabsplanen har et action card for Ved højvande, oversvømmelser eller svigt af 20

24 kloakpumper. Dette action card præciserer bl.a. de ansvarlige aktører samt procedure - og driftsmæssige opgaver. 7 MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af anden lovgivning i princippet, miljøvurderes. Det gælder også risikostyringsplanen. Første fase i miljøvurderingen er en screening, der viser, om en given plan i det konkrete tilfælde faktisk skal miljøvurderes. Hvis screeningen viser, at der skal gennemføres en miljøvurdering, er næste trin en scoping, der skal klarlægge, hvilke emner miljøvurderingen skal koncentrere sig om. Resultatet af miljøvurderingen er en miljørapport, hvori de relevante emner er beskrevet og planens konsekvenser vurderet. Miljørapporten fremlægges til offentlig høring sammen med det planforslaget, miljøvurderingen handler om. Mulighederne for at klage over miljørapporter følger klagemulighederne for den plan, miljørapporten handler om. Ishøj Kommune færdiggør miljøvurderingen efterfølgende afleveringen af risikostyringsplanen, hvis ikke den gennemføres inden for tidsplanen for udarbejdelsen af risikostyringsplanen. 21

25 8 BILAG 1 KORTLÆGNING 1. Farekort: 1.1. Farekort 20 årshændelse i Farekort 20 årshændelse i Farekort 100 årshændelse i Farekort 100 årshændelse i Farekort 100 årshændelse i Farekort 1000 årshændelse i Skadeskort: 2.1. Total økonomisk skade 100 års hændelse i Total økonomisk skade 1000 års hændelse i Risikokort: 3.1.Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 1000 årshændelse i BILAG 2 INDSATSER 1) Identifikation af sikringsniveau 2) Sikring af ydre og indre digekroner 3) Sikring af Ishøj Havn 4) Sikring af pumpedrift 5) Oprette et beredskab ved en havoversvømmelse 6) Helhedsplan for klimasikring i forhold til havoversvømmelse 22

26 Risikostyring Indsatsområde Identifikation af sikringsniveau Konkrete mål sat i spil Fastsætte service mål ift. beskyttelse og beredskab Tiltag og virkemidler Undersøge hvad det vil kræve at sikre mod f.eks. en 1000 års hændelse i 2012 Tilstandsvurdering og cost-benefit analyse af diger, pumper og sluser, der viser omkostninger ved forebyggelse sammenlignet med omkostninger ved potentielle skader ved en 100 års og 1000 års hændelse i 2012 Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Der er natur og miljømæssige udvikling for området Der skal tages hensyn til fortidsminder Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Ikke fastlagt Ikke fastlagt Forslag til andre indsatser og konkrete mål 23

27 Risikostyring Indsatsområde Konkrete mål sat i spil Sikring af ydre og indre digekroner Forstærke de eksisterende diger til anlagt højde Tiltag og virkemidler Gennemgang og vurdering af digernes tilstand og koterne Undersøge dige-kote af dige ved Olsbæk strand i Greve Kommune Fordring af klitterne (sikring af højde på dige-koten) Undersøge hvad det koster at sikre digerne til en 1000 års hændelse i 2012 Hav fokus på at indarbejde digerne i de naturlige omgivelser Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Der er en udfordring for dige-koterne og naturen, at borgerne går på digerne uden for de officielle stier. Der er ikke noget beredskab eller plan for håndtering ift. oversvømmelse af digerne. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Dette er umiddelbart en særskilt opgave uden mulig koordinering med øvrige aktiviteter. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Strandparken, Ishøj kommune og Museet Arken Forslag til andre indsatser og konkrete mål Der skal udarbejdes specifikke aktions card for hvordan Strandparken skal agere ved en havoversvømmelse Der skal undersøges om der er behov for at indkøbe materiel 24

28 Risikostyring Indsatsområde Sikring af Ishøj havn Konkrete mål sat i spil Fremadrettet skal der være retningslinjer for, hvad der må bygges og anlægges samt hvordan, så der indtænkes sikring mod havoversvømmelse fra start. Vurdering af anlæggelse af sluser ved havne i Køge Bugt. Tiltag og virkemidler Indarbejde krav til nybyggeri, anlæg af veje m.v. i lokalplan for Ishøj havn. Undersøge og vurdere mulighederne for at anlægge Venedig-sluser i samarbejde med nabo-kommunerne, så havvandet kan holdes ude og evt. erstatte sikring af indre diger. Undersøge hvordan Museet Arken er sikret mod oversvømmelse. Udarbejde specifikke actions card for håndtering af oversvømmelse af Ishøj havn. Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Vejen mellem Ishøj havn og Arken er oversvømmelsestruet og den eneste forbindelse mellem havnen og resten af Ishøj kommune. Vejen er sårbar ved en evt. evakuering. Det er uklart hvem, der har ansvaret for havnen i en oversvømmelsessituation. Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Ikke fastlagt 25

29 Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Strandparken, Ishøj kommune og Museet Arken Forslag til andre indsatser og konkrete mål 26

30 Risikostyring Indsatsområde Sikring af pumpedrift Konkrete mål sat i spil Pumper ved St. Vejle Å og Lille Vejle Å Tiltag og virkemidler Undersøge mulighederne for en pumpe ved Lille Vejle Å Sikre tilstrækkelig kapacitet af pumperne Sikre ansvar og driftssikkerhed ift. pumperne Undersøge om pumpen ved St. Vejle Å skal have fokus på boligområdet beliggende ned mod indsøerne. Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Ikke fastlagt Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Ishøj kommune, Strandparken, Ishøj forsyning og HOFOR Forslag til andre indsatser og konkrete mål 27

31 Risikostyring Indsatsområde Beredskab ved en havoversvømmelse Konkrete mål sat i spil Der skal være et tilstrækkeligt beredskab til håndtering af havoversvømmelse Tiltag og virkemidler Identificer den nuværende beredskabsindsats for havoversvømmelse Udarbejde konkrete actions card for håndtering af havoversvømmelsessituationer Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Grundet den nye strukturændring af beredskabet, så kræver det et tættere samarbejde mellem kommuner, borgere og sektorer Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Actions card for havoversvømmelse skal koordinere med kommunens overordnede beredskabsplan. Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar En øget borgerinddragelse i forebyggende beredskabsindsatser Forslag til andre indsatser og konkrete mål 28

32 Risikostyring Indsatsområde Helhedsplan for klimasikring ift. havoversvømmelse Konkrete mål sat i spil Klimasikring af områder og bygninger Kvalitetssikring af varsling Tiltag og virkemidler Risikovurdering af nye udviklingsområder Anbefalinger til fx sokkelkoter Udarbejde en plan for hvem, hvordan og hvornår, der skal ageres på et varsel Der skal ske en koordinering af indsatser og ansvar af drift af anlæg ved en havoversvømmelse Hav fokus på kommunikation til borgere og erhvervsliv ift. ansvar og handlemuligheder ved en havoversvømmelse Lokale udfordringer (plan, beredskab, natur, miljø, kloak, vand, interessenter og økonomi) Krav til afledning af regnvand Kommunens ønsker om overgang fra erhverv til by Sokkelkoter Samspil og koordinering med andre aktiviteter eller planlagte tiltag, herunder synergi eller udfordringer med andre planlagte aktiviteter og tidsplaner Boligselskaber Aktører/interessenter der skal inddrages og ansvar Ishøj kommune og forsyning Forslag til andre indsatser og konkrete mål 29

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr. 218359 Dokument nr. 1212733689 Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Rejseholdets temamøde

Rejseholdets temamøde Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Borgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod

Borgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod Forslag til risikostyringsplan for stormflod 2015-2021 Velkomst v/henrik Stuckert, Formand for Teknik- og Miljøudvalget Risikostyringsplanens overordnede perspektiv v/louise Grøndahl, Naturstyrelsen og

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indhold 1. Indledning 3 2. Risikokortlægning og scenarier 7 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Solrød Kommune Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indholdsfortegnelse 1\ Indledning 3 2\ Risikokortlægning og scenarier 6 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen 6 2.1.1 Statens kort 6 2.1.2

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet. Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021 2 Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv

Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn. EU Oversvømmelsesdirektiv Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn EU Oversvømmelsesdirektiv 2015 Titel: Risikostyringsplan for Vanddistrikt Jylland og Fyn Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden

Læs mere

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat 16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ophævelse af. Lokalplan nr. 79

Ophævelse af. Lokalplan nr. 79 Ophævelse af Lokalplan nr. 79 Januar, 2019 2 Ophævelse af Lokalplan nr. 79 Indholdsfortegnelse Redegørelse Ophævelse af Lokalplan nr. 79...5 Redegørelse for de faktiske forhold...5 Redegørelse for retlige

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan

Læs mere

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Vand & klimatilpasning Det skal ske i Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimaudfordringer og ny lovgivning

Klimaudfordringer og ny lovgivning Klimaudfordringer og ny lovgivning Politikermøde i Lemvig 4. maj 2018 Coast 2 Coast Climate Challenge Områdechef Ane Høiberg Nielsen Kystdirektoratet Spændingsfelt Land Infrastruktur Vand 2 / Kystdirektoratet

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere