Høringsperiode Kommentarer og bemærkninger Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Langeland Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsperiode Kommentarer og bemærkninger Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Langeland Kommune"

Transkript

1

2 Høringsperiode Forslag til kommuneplantillæg 13 Klimatilpasningsplan for Langeland Kommune er vedtaget af Langeland Kommunalbestyrelse den 9. december 2013 til offentlig høring i 8 uger fra den 17.december 2013 til den 11. februar Kommentarer og bemærkninger Under høringsperioden kan du få supplerende oplysninger ved at kontakte Anne Jensen på telefon eller annjen@langelandkommune.dk eller Helle Madsen på telefon eller hgm@langelandkommune.dk. Har du kommentarer eller bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 13 skal du sende dem skrifteligt, senest den 11. februar 2013 til: Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing eller på es til: post@langelandkommune.dk Bemærkninger til forslaget modtaget retligt vil indgå i kommunalbestyrelsens behandling i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg 13. Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Implementering og sammenhæng med anden planlægning... 7 Redegørelse Det fremtidige klima i Danmark Usikkerheder om klimaforandringernes virkning og hyppighed Klimaudfordringerne for Langeland Afgrænsning Klimaberegning og klimakort Sandsynlighedskort Værdikortlægningen Risikokortlægningen Klimaberegningerne og kortlægningen for Langeland og øer Infrastruktur Boliger (og sommerhusområder) Kloakinfrastruktur Det åbne land Landskab Beredskab Indsatsområder Miljøvurdering Midlertidige retsvirkninger Vedtagelsespåtegninger Retningslinier Bilag 1 - Udarbejdelse af oversvømmelseskort for Langeland Forsyning A/S af Grontmij Hovedkort A - Risikokort for nedbør Hovedkort B - Risikokort for stormflod 3

4

5 Forslag til Klimatilpasningsplan f2013 or Langeland Kommune Forord Klimaet forandrer sig og vi hører jævnligt om klimaforandringerne i medierne, og hvilke konsekvenser det forventes at få. Danmark har i de seneste år haft eksempler på kraftige skybrud, der især har ramt storbyerne og medført problemer i forhold til kloaksystemerne, der ikke kan håndtere de voldsomme mængder regn. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil Danmark i fremtiden få et varmere og vådere klima med flere vejrekstremer. Vi kan forvente mere regn, særligt om vinteren og længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl om sommeren. Vandstanden i havene vil stige og vi vil formentlig opleve hyppigere og kraftigere storme. Det kan få store konsekvenser for vores samfund, hvis vi ikke begynder at tilpasse os til fremtidens klima allerede nu. Derfor arbejder vi i Langeland Kommune på, at sikre vores forsyninger, infrastruktur, tekniske installationer mv. som skal virke, selvom regnen pisker ned og vandet stiger. Men klimaforandringer giver os også mulighed for at skabe ny vækst, udvikle teknologier og indrette os på en mere hensigtsmæssig måde. Denne klimatilpasningsplan er vores udgangspunkt for fremadrettet rettidigt, at tænke klimatilpasning ind i alle projekter og planer i Langeland Kommune. Tænker vi os godt om, kan vi på én gang forberede os på klimaforandringerne og skabe mere natur og rekreative byrum. Ansvaret for de afhjælpende tiltag i forhold til klimaforandringerne ligger på mange skuldre. Langeland Kommune har ansvaret for en fornuftig planlægning og for at beskytte egne værdier og ejendomme. Det samme gælder den enkelte grundejer, der må træffe beslutning om, hvad han/hun vil gøre for at passe på sin ejendom. God læselyst. Bjarne Nielsen Borgmester 5

6 Indledning De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af sandsynligheden for oversvømmelser og prioritering af indsatsen. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont, og de fremskrevne forventninger er behæftede med store usikkerheder. Alligevel giver det god mening, at påbegynde arbejdet med klimatilpasning nu. Det giver kommunen god tid og mulighed for at analysere sig frem til optimale løsninger og dermed undgå fejlinvesteringer og forkert planlægning. Denne første generations klimatilpasningsplan opstiller nogle overordnede rammer og principper, der er fleksible og som kan justeres i takt med ny viden, om de forventede klimaforandringer og løsninger. Klimatilpasningsplanen er Langeland Kommunes udgangspunkt for rettidigt at tænke klimatilpasning ind i alle projekter og planer. Planens kortlægning af potentielle risikoområder, gør det muligt for kommunen, at prioritere og overføre de afhjælpende og forebyggende indsatser til eksempelvis spildevandsplan, beredskabsplan, m.v. Klimatilpasningsplanen er altså et kommunalt planlægningsværktøj, hvis retningslinjer ikke er bindende for borgerne. Klimatilpasningsplanen udarbejdes som tillæg 13 til kommuneplan 2009, men vil blive en integreret del af kommende kommuneplaner. eller om der på sigt skal ske en ændring af arealanvendelsen. Fremadrettet skal vi tænke klimatilpasning ind i al planlægning, så der træffes gode langtidssikre beslutninger for udviklingen på Langeland. Mål Det er Langeland Kommunes mål, at klimatilpasning inden for planperioden skal ske på det bedst faglige grundlag og mest omkostningseffektivt. Ud fra kortlægning af risikoområder vurderes det, om der skal ske justeringer af indsatserne i spildevandsplanen og/eller i kommunale anlægsarbejder til sikring mod højvande på steder, hvor beskyttelse af infrastrukturer, kulturminder eller andet er af høj almen interesse. Langeland Kommune kan ikke løse alle problemer der vil opstå som følge af oversvømmelse. Derfor er det nødvendigt at prioritere indsatsen og politisk vedtage, hvilket serviceniveau kommunen og forsyningselskabet skal levere til borgerne. Forudgående høring Der har i perioden fra den 8. august 2013 til den 22. august 2013 været gennemført en offentlig forhøring, hvor det har været muligt at komme med ideer og forslag til klimatilpasningsplanen. Der ikke indkommet forslag eller ideer i denne offentlige forhøring. Vision Langeland Kommune ønsker at imødegå klimaforandringerne ved at udøve en helhedsorienteret og koordineret klimaindsats. Vi skal indrette vores byer, så de bliver mere robuste over for ekstrem regn og vandstandsstigninger, samt indtænke rekreative elementer i løsningerne. Vi skal skabe synergi mellem udvikling, bosætning og kreative løsninger. For eksisterende områder skal vi vurdere, om det er rentabelt at klimasikre til de fremtidige forhold, 6

7 Indledning Implementering og sammenhæng med anden planlægning For at løse udfordringen med kraftigere regn og oversvømmelser er vi nødt til at tænke tværgående og helhedsorienteret i den kommunale planlægning. Klimatilpasningsplanen vil spille sammen med en række andre kommunale planer i forhold til at sikre gennemførelse af handlingerne og til realisering af målene i planen. Kommuneplanen Kommuneplanen er den samlede plan for arealplanlægning i hele Langeland kommune. Den fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som tillæg 13 til kommuneplan 2009, men vil blive en integreret del af den kommende kommuneplan. På denne måde bliver klimatilpasningsplanens indhold trukket op på et overordnet planmæssigt niveau. Kommuneplan tillægget fastsætter den retning og de krav, der vil få indflydelse på, hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i planlægningen og i udviklingen af Langeland Kommune fremadrettet. Lokalplaner Klimatilpasningsplanen skal fremadrettet inddrages i al lokalplanlægning med henblik, at undgå uhensigtsmæssige tiltag og investeringer i risikoområderne. Klimalokalplaner Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet i klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Langeland Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen gøre brug af muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, såfremt det viser sig nødvendigt og gavnligt. Spildevandsplan Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningens mål og handlinger. Spildevandsplanen er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen har bl.a. til formål at reducere oversvømmelser af kloaksystemmet og mindske overløbene af sammenblandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt. Dette kan blandt andet ske ved, at udbygge og renovere kloaksystemer, separere vejvand og lignende. Klimatilpasningsplanens kortlægning af kapacitetsproblemer i kloaknettet vil således blive inddraget i Langeland Kommunes kommende spildevandsplan. Beredskabsplan Beredskabet vil som følge af denne klimatilpasningsplan og de udarbejdede risikokort, vurdere om der skal foretages revision af eksisterende beredskabsplan. Herunder vurdere, om der eventuelt skal udarbejdes specifikke planer for skybrud og stormflod. Den nuværende stormflodsberedskabsplan skal eventuelt også udvides til at omfatte flere områder end de nuværende 2 områder. 7

8 Redegørelse 1. Det fremtidige klima i Danmark Klimaet er under forandring som følge af den globale opvarmning. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil Danmark i fremtiden få et varmere og vådere vejr med flere vejrekstremer. Vi kan forvente mere regn særligt om vinteren, og længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl om sommeren. Vandstanden i havene vil stige og vi vil formentlig opleve hyppigere og kraftigere storme. Nedenstående skema viser de forventede ændringer i klimaet fremskrevet til år 2050 og 2100: Ændringer i Årsmiddel temperatur Sommer Vinter 1,2 C (± 0,2 C) 2,9 C (± 0,3 C) 0,9 C (± 0,1 C) 2,2 C (± 0,2 C) 1,5 C (± 0,2 C) 3,5 C (± 0,3 C) Årsmiddel nedbør + 7% (± 3%) + 14% (± 6%) Sommer + 4% (± 4%) + 5% (± 8%) Vinter + 11% (± 3%) + 25% (± 6%) Havstigninger (middelvandstandsstigning) Kilde: DMI 0,3 m (± 0,2 m) 0,8 m (± 0,6 m) 1.1 Usikkerheder om klimaforandringernes virkning og hyppighed Selvom der er store usikkerheder forbundet med forudsigelserne af det fremtidige klima, har vi i Danmark allerede oplevet eksempler på voldsomt vejr, der menes at være et resultat af klimaforandringerne. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret på scenarier, der også anvendes af FN s klimapanel (IPCC). nemsnitlige ændringer i klimaet over tid. Så selvom der med klimaforandringerne forventes hyppigere skybrud og kraftigere storme end i dag, så vil de trods alt være sjældne. 1.2 Klimaudfordringerne for Langeland Nedbør Øget nedbørsmængde og kraftigere skybrudslignende regnskyl vil få betydning for Langeland, der har mange lavtliggende og afvandede områder. Herudover er kloaknettet i de fælleskloakerede områder ikke alle steder dimensioneret til de ændrede nedbørsforhold. I sensommeren 2011 blev Langeland ramt af oversvømmelser efter et kraftigt regnskyl ovenpå en forudgående våd sommer. Oversvømmelserne ramte især mange lokale lavninger, nogle steder med bebyggelse, men også flere vandløb gik over deres bredder med skader til følge. Det er derfor vigtigt, at Langeland Kommune indtænker fremtidssikre løsninger til håndtering af overfladevand i kommende spildevandsplaner og i det hele taget tænker klimatilpasning ind i planlægningen. Havstigninger En øget havvandsstand i fremtiden betyder, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster. Tilfældene af ekstremt højvande og stormflod, der i dag er forholdsvis sjældne, forventes desuden at forekomme langt hyppigere i fremtiden, fordi også vindforholdene ændrer sig. Stigende vandstand i havet har især betydning for lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne og havneanlæg. Ligeledes kan stigende vandstand og ændrede vindforhold medføre øget erosion, og at kysterne trækker sig længere ind i landet. DMI anvender den nyeste danske og europæiske viden til, at beskrive de forventede fremtidige klimaforandringer i Danmark med fokus på år Klimasimuleringerne og forståelsen af usikkerheder, der er forbundet hermed, bliver løbende forbedret. Det er dog ifølge DMI meget sværere at beregne og forudsige de sjældne ekstreme vejrbegivenheder, end de mere almindelige og gen- Langeland har som ø-kommune mere end 140 km kyststrækning, hvoraf mere end 1/3 er beskyttet mod højvande af diger, med lavtliggende områder beliggende bag digerne, se figur 1. En del af disse områder afvandes i dag med pumper, flere steder til under havniveau (kote 0). Landvindingen af Magleby Nor er et eksempel på et stort område, der i dag afvandes nogle steder helt ned til kote 2-3 meter under havniveau. 8

9 Redegørelse Langeland har oplevet flere stormfloder gennem tiden. Den seneste større stormflodshændelse var i 2006 og medførte gennembrud af diger flere steder på Langeland. Især sommerhusområdet i Hou blev hårdt ramt af oversvømmelser, hvilket viser, hvor vigtig en betydning digerne har for beskyttelse af lavtliggende kystområder. Det er som udgangspunkt den enkelte kystgrundejer eller digelaget, de steder hvor der er oprettet et sådant, som har ansvaret for og vedligeholdelsen af digerne. Langeland Kommune skal derfor i samarbejde med dige-ejerne, være opmærksom på, hvordan klimaforandringerne påvirker kyst områder og om øens kystsikring eventuelt skal forbedres. Grundvand og vandstand i søer og vandløb Nedbørsmængden har betydning for vandressourcerne, og på hvor meget grundvand der dannes. Klimamodellerne forudser øget nedbør, men også stigende temperaturer, der samtidigt vil øge fordampningen. Nettoresultatet forventes dog, at øge grundvandsdannelsen, hvorved det også kan medføre et højere liggende grundvandsspejl. Den geologiske opbygning af undergrunden har imidlertid indflydelse på, hvor meget af nettonedbøren, der havner i grundvandsmagasinerne. I områder med lerede jorde, vil kraftig nedbør ikke kunne nå at infiltrere til grundvandsmagasinerne, men vil strømme af til vandløb via grøfter og dræn. Den forventede havspejlsstigning vil i kystnære områder også kunne medføre en stigning i grundvandsspejlet. På Langeland ligger grundvandspejlet allerede i dag højt mange steder. En stigning i grundvandsspejlet kan altså få væsentlig betydning for fremtidige afstrømningsforhold i de kystnære vandløb, men også for håndteringen af overfladevand fra bebyggelse og befæstede arealer. 1.3 Klimatilpasningsplanens afgrænsning Figur 1: Kystdiger på Langeland Langeland Kommune har i denne klimatilpasningsplan valgt at fokusere på klimaforandringerne i relation til nedbør og havvand, og inddrager således ikke forventningerne om ændrede temperatur- og vindforhold. 9

10 Redegørelse Det er kommunens vurdering, at øget nedbør og stigende havvandsstand giver de største praktiske og økonomiske udfordringer, og at det er her kommunen har mulighed for at træffe nogle forholdsregler i forhold til den fremtidige planlægning. Miljøministeriet har udarbejdet en lavningskortlægning for hele Danmark, et såkaldte bluespot kort, der viser udbredelsen af oversvømmelser ved helt fyldte lavninger med en dybde på mere end 10 cm. Kortet viser ikke, hvor der i givet fald vil stå vand ved en bestemt mængde nedbør, men kun hvor der vil stå vand ved uendeligt meget nedbør. Langeland Kommune har derfor valgt ikke at inddrage bluespot kortet direkte i risikokortlægningen, da der ikke kan beregnes en sandsynlighed for oversvømmelsen. Blue spotkortet indgår derfor kun i den samlede vurdering af oversvømmelsessandsynligheden for nedbør, sammenholdt med den viden, vi har fra tidligere hændelser. Ligeledes har Langeland Kommune valgt ikke at inddrage påvirkninger af grundvandsspejl og nedbør i det åbne land, herunder afstrømnings forhold i søer og vandløb. Dette vil blive inddraget i en kommende planlægning, når der findes bedre planlægningsværktøjer og videns grundlaget er større. 2. Klimaberegninger og klimakort Som fælles udgangspunkt for klimatilpasningsindsatsen i Danmark anbefaler Naturstyrelsen, at kommunerne anvender klimascenariet A1B fra FN s klimapanel (IPCC) til fremskrivning af nedbør og havvandstande frem mod år Miljøministeriet har stillet en række kortdata til rådighed for kommunerne til udarbejdelse af klimatilpasningsplanerne. Disse kort er udarbejdet som screeningsværktøjer, og har kun vejledende karakter. Det er derfor vigtigt, at ministeriets kort suppleres med mere detaljerede informationer inden der disponeres på baggrund af kortene. Helt konkret så er der usikkerheder ved Danmarks højdemodel og dermed den terræn model som kortene i denne klimatilpasningsplan er udarbejdet efter. Det betyder at, hvis der skal laves en konkret handling i forhold til eksempelvis et kystdige, så skal der fortages en mere præcis opmåling af højdekoten for den enkelte strækning, og handles på baggrund af disse opmålinger. Der kan desuden være lavet terræn ændringer i forbindelse med eksempelvis byggeri og anlægsarbejde, der ikke vises i den nuværende højdemodel. Det er desuden et krav, at der i klimatilpasningsplanen indgår kort over potentielle kapacitetsproblemer i de enkelte kommuners kloaknet. Langeland Kommune har, i henhold til gældende bekendtgørelse, anmodet Langeland Forsyning om at udarbejde oversvømmelseskort for spildevandsystemerne. De forskellige kort er anvendt til at kortlægge risikoen i kommunen, så indsatsen for klimatilpasning kan prioriteres. For at kunne det, skal vi kende sandsynligheden for, at et område bliver oversvømmet, samt omkostningerne forbundet med en given oversvømmelse. Det er således vigtigt at understrenge, at der er tale om 1. generation af klimatilpasningsplaner og at kortlægningen er foretaget på det tilrådeværende datagrundlag fra henholdsvis staten og Langeland Forsyning. Det betyder også, at der kan være tilfælde, hvor kortlægningen ikke afspejler den virkelighed, som man oplever som borger. Kommunen tager således forbehold for eventuelle fejl i kortlægningen. Generelt gælder det dog, at man skal bruge sin sunde fornuft, og se på om man tidligere har haft problemer med oversvømmelse på sin ejendom. Miljøministeriet tager generelt forbehold for faktuelle fejl i de kort, de har stillet til rådighed. Der henvises til en ikke udtømmende liste over usikkerheder vedrørende informationer i kortene på 10

11 Redegørelse 2.1 Sandsynlighedskort Sandsynlighedskortet viser, hvor stor sandsynlighed, der er for, at et givet område bliver oversvømmet. Der er for Langeland Kommune udarbejdet sandsynlighedskort for henholdsvis: Sandsynlighed for oversvømmelse af nedbør (kloakkapacitet ved regn-hændelser) Sandsynlighed for oversvømmelse af havvand (stormflodsscenarier) Sandsynlighed for oversvømmelse forårsaget af nedbørshændelser Langeland Forsyning har ved hjælp af Mike Urbans afløbsmodel og Mike FLOOD fået udarbejdet kort over sandsynlighed for oversvømmelse af kloaknettet ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regn hændelser fremskrevet til år Sandsynlighedskort for havvand på land ved stormflodshændelser Kort over sandsynlighed for oversvømmelse af havvand er baseret på Miljøministeriets oversvømmelseskort for havstigninger, beregnet ud fra en hydrologisk tilpasset terrænmodel. Udbredelsen af oversvømmelsen er angivet for havstigninger med 20 centimeters intervaller. Herved er det muligt, at følge ved hvilken havvandstand et område er udsat for oversvømmelse i forbindelse med en stormflod. I udbredelsen af oversvømmelsen er det forudsat, at der ikke er sket digebrud og at sluser og kontraklapper er lukkede. Afvigelser fra disse antagelser kan betyde oversvømmelser ved endnu lavere havstigninger end beregnet. Kystdirektoratet har lavet et screeningsværktøj til kystplanlægning under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. I dette værktøj er angivet fire mulige højvandshændelser (lavt, middel, højt og meget højt) for stormflodsvandstandsudviklingen for 2050 og frem til Langeland Kommune har valgt, at anvende Kystdirektoratets middel højvandshændelse for en 50 og 100 årshændelse i Det er et forsigtigt bud på, hvad en potentiel stormflod i fremtiden vil betyde for Langeland. For detaljeret metodebeskrivelse se bilag 1. Potentielle kapacitetsproblemer i kloaknettet er kortlagt for byerne Rudkøbing, Humble, Lohals, Tullebølle og Spodsbjerg. Kortlægning af øens øvrige kloakopland vil blive inddraget i kommende planperiode. En 100-års hændelse er et udtryk for en klimahændelse, stormflod, skybrud eller lignende, der er så voldsom, at det statistisk set kun forekommer 1 gang hver 100 år. En 100-års hændelse kan dog forekomme i morgen, ligesom der også kan gå mere end 100 år, før den kommer. 11

12 Redegørelse 2.2 Værdikortlægningen Værdikortet viser værdien af et område, udtrykt ved de skadesomkostninger, der vil være forbundet med en oversvømmelse af det pågældende område. Arealerne af alle bygninger i Langeland Kommune er hentet fra BBR. Skadesomkostningerne forbundet med en oversvømmelse udtrykt i kr. pr m 2 er for de forskellige typer af bygninger sat til følgende: Industri og Erhverv: kr. pr. m 2 Boliger: 600 kr. pr. m 2 Fritidsboliger: 400 kr. pr. m 2 Offentlig service: kr. pr. m 2 Fredede bygninger: kr. pr. m 2 Kilde: Skabelon til klimatilpasningsplan udarbejdet af COWI og Region Midtjylland. Værdikortet er lavet i 100x100 m celler opdelt for hele Langeland. En celle med en fredet bygning, industri og et plejehjem har altså en højere værdi, end en 100x100 m celle med få boliger. Udover risikokortet, der bygger på bygningsarealer og værditabsomkostningerne ved oversvømmelse, er der er lavet et samfundskritisk kort, der viser en subjektiv værdisætning i forhold til forsyningsenheder (vand- el-, og varmeforsyning), dagog døgninstitutioner (skole, børnehaver, plejehjem asylcentre m.fl.), og vigtig infrastruktur (hovedvej A9, færgehavne). Disse samfundskritiske funktioner er værdisat ud fra, at værditabsomkostningerne ikke nødvendigvis vil være store ved en oversvømmelse, men at oversvømmelse af disse områder kan have stor samfundskritisk betydning. Samfundskritiske funktioner Elforsyning (hovedbygning) 100 El station (10 og 60 Kv) 50 Vandforsyning 100 Vandboringer 50 Varmeforsyning (fjernvarme) 70 Rensningsanlæg 70 Hovedvej A9 (Siø til Spodsbjerg) 150 Færgehavne 100 Daginstitutioner 90 Døgninstitutioner 110 Fortidsminder 20 Kirkegårde Risikokortlægningen Prioriteret værdi Risikokortene viser sandsynligheden for oversvømmelse af henholdsvis havvand og nedbør, og nedbør i kombination med potentielle kapacitetsproblemer i spildevandsnettet, sammenholdt med de værdier, der kan gå tabt. Sandsynlighed for oversvømmelse i et bestemt område er beregnet ud fra den reciprokke værdi af oversvømmelseshændelsen. Det vil sige, at en 5 års hændelse er værdien 0,2 og ved 10 års hændelsen er værdien 0,1 og så videre. Kortlægningen af risikoen er foretaget ud fra en summering af sandsynligheden for oversvømmelse i et bestemt område (100*100 m celler) ganget med skadesomkostningerne ved oversvømmelse af det tilsvarende område, se figur 2. OVERSVØMMELSES- SANDSYNLIGHED VÆRDI / SKADER KR. RISIKO KR. Figur 2: Viser beregning af risikokort ud fra sandsynlighedskort og værditabskort i 100x100 meter celler. 12

13 Redegørelse 13

14 Redegørelse Det betyder, at områder med samme sandsynlighed for oversvømmelse vil blive vægtet forskelligt alt efter hvilket værditab oversvømmelsen overordnet set vurderes at forårsage. Et eksempel: et boligområde og et landbrugsareal der har samme sandsynlighed for at blive oversvømmet, vil resultere i forskellige niveauer af risiko. Risikokortet giver således et overblik over såvel de økonomiske som samfundsmæssige konsekvenser af en potentiel oversvømmelse. Det gør det muligt for kommunen, at prioritere klimatilpasningsindsatsen, der hvor det er mest nødvendigt lige nu, samt fremadrettet at indrette os mere hensigtsmæssigt. 3. Klimaberegningerne og kortlægningen for Langeland og øer Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har ikke udpeget Langeland som risikoområde ifølge EU's oversvømmelsesdirektiv. Klimamodellerne anvendt i forbindelse med denne klimatilpasningsplan peger da også på, at Langeland Kommune samlet set ikke er meget følsom overfor klimaforandringerne. Klimatilpasningskortene er vigtige planlægningsværktøjer for kommunen. Kortene gør opmærksom på potentielle problemer, der skal tages højde for nu og i kommunens fremtidige planlægning. Der er udarbejdet to slags risikokort, det ene viser risiko for oversvømmelse i forbindelse med nedbør (hovedkort A), og det andet viser risiko for oversvømmelse af havvand i forbindelse med stormflod (hovedkort B). Risikokortene over hele Langeland findes på hovedkort A og hovedkort B. Kortlægningen danner baggrund for udpegningen af risikoområder. 3.1 Infrastruktur Den vigtigste infrastruktur på Langeland er hovedvej A9 (hovedvejen over Siø til Spodsbjerg), Figur 3: Kortudsnit for Siø der viser risiko for oversvømmelse af hovedvej A9. færgehavnene i Spodsbjerg og Rudkøbing, samt hovedvejen fra nord til syd. Hovedvej A9 Oversvømmelseskortene for Siø viser, at der er risiko for oversvømmelse af hovedvejen over Siø både ved en 50 og 100 års stormflodshændelse. Da hovedvejen har høj samfundskritisk værdi er der udarbejdet et samfundskritisk kort der viser dette, figur 3. Hovedvejen over Siø er en statsvej. Langeland Kommune har derfor kontaktet Vejdirektoratet med henblik på at få en udtalelse om Vejdirektoratets overvejelser i forhold til klimatilpasning af statsvejen over Siø. Vejdirektoratet har udtalt, at med baggrund i klimaforskernes fremskrivning af en havspejlsstigning på cm, vurderer de, at statsvejen over Siø er meget udsat for selv mindre højvandshændelser i de næste år. Vejdirektoratet har dog ingen konkrete planer for, hvordan vejen kan klimasikres, men vil følge udviklingen. Færgehavne Færgehavnene i Rudkøbing og Spodsbjerg ligger i sagens natur kystnært, og vil ved stormflodshændelser være i risiko for oversvømmelse. For begge havne gælder, at dele af havnearealerne er oversvømmet ved både en 50 og 100 års hændelse. For Spodsbjerg færgehavn er det dog mindre arealer, der bliver ramt af oversvømmelse ved en 100 års hændelse og selv færgeanløbsanlægget er ikke berørt af oversvømmelserne. Det 14

15 Redegørelse samme er gældende for Rudkøbing havn og færgeanlægget for Strynø færgen. 3.2 Boliger og sommerhusområder Klimaberegningerne for år 2050 peger på, at en del kystnære og lavtliggende huse kan blive påvirket af oversvømmelser ved stormflodshændelser. Risikokortet for hav vand på land viser, hvor der vil være risiko for oversvømmelser ved en 50 og 100 års stormflodshændelse på Langeland. Se hovedkort B. For boligområder er det især Lohals, Rudkøbing, Spodsbjerg og Bagenkop byer som er udpeget som risikoområder. Disse områder er alle byer med tilhørende havne, og der vil i sagens natur være risiko for at områder ved havnene og de bygninger, der ligger tæt ved havnen kan blive berørt af oversvømmelser. Rudkøbing by er udover havneområdet også berørt i den del af byen, der ligger tæt på det lavtliggende område omkring Rudkøbing Vejle. Disse områder kan blive berørt af oversvømmelser fra havet, hvis stormflodshændelsen går over diget. Oversvømmelseskortene viser, at både ved en 50 års- og 100 års-hændelse (havniveauer ved henholdsvis 160 cm og 180 cm over daglig vande), er der enkelte steder på kyststrækningen, hvor vandet vil gå over. Dermed vil de boligområderne beliggende ud til Rudkøbing Vejle blive berørt af oversvømmelser fra havet. Ifølge vedtægterne for pumpelaget for Rudkøbing Vejle skal havdiget overalt have en kronekote på 220 cm over daglig vande (DNN). Der burde derfor ikke ske oversvømmelser fra havet ved en 50 og 100 årshændelse ved havdiget for Rudkøbing Vejle, hvis det ellers er korrekt at digekronen er i kote 220 cm. Oversvømmelsen kan også komme sydfra fra Fårevejle området. HOU 2006 HOU

16 Redegørelse Dette er netop et eksempel på, at der er usikkerheder ved brug af de kort og terrænmodellen der anvendes, men det viser også samtidig vigtigheden af, at diget vedligeholdes i den fastlagte kote jf. vedtægterne, og at kystgrundejerne jævnligt får opmålt kote højden på hele dige strækningen. En del sommerhusområder er udpeget som risikoområder for oversvømmelser. Det er Hou Nordstrand, Stoense Udflytter, Løkkeby, Drejet ved Spodsbjerg, dele af sommerhusområdet ved Ristinge (Piledybet), og Stenbæk sommerhusområde. Det er alle områder med undtagelse af Ristinge (Piledybet) der er lavtliggende områder beskyttet af et kystdige ud mod havet. Det er for disse områder vigtigt, at kystgrundejerne vedligeholder diget og fremadrettet er opmærksom på, at der skal tages højde for klimatilpasninger i fremtiden. For Ristinge sommerhusområde ved Piledybet er det strandklitter, der beskytter det lavtliggende sommerhusområde. Det fremgår af oversvømmelseskortene, at der kan være enkelte steder på klitstrækningen (Bjørnhøj Strand), hvor der er et lavtliggende område i klitterne, hvor vandet ved en stormflod kan trænge igennem. Dette er et område, hvor beredskabet tidligere i højvandsituationer har været tilkaldt for at hindre at vandet gik gennem det lave sted i klitten. Det er derfor et område hvor, der bør prioriteres at få sikret, at terrænet i klitten holder en bestemt kote på dette sted. 3.3 Kloakinfrastruktur Generelt minder kapacitetsforholdene i Rudkøbing by om dem, der ses i mange andre byer af sammenlignelig størrelse og alder, hvor afløbssystemet over tid er udvidet med knopskud og med skiftende dimensioneringskriterier. Modelberegningerne viser, at der er områder i Rudkøbing, hvor der er risiko for opstuvning af vand til terræn ved 5 og 10 års regn-hændelser. Flere af disse områder er allerede velkendte problemområder i kommunen. Dermed overholdes funktionskravet ikke alle steder i de separatkloakerede områder. Det bemærkes, at området omkring den nye byggemodning, Ørstedsbyen og Ørstedsskolen ikke har stuvning til terræn, og dermed overholder funktionskravet. Risikokortlægningen viser, at der også for byerne Humble, Tullebølle, Lohals og Spodsbjerg er risiko for opstuvning til terræn ved 5 og 10 års regnhændelser. Ved en 20 års hændelse, som væsentligt overstiger Forsyningsselskabets serviceniveau i forhold til opstuvning til terræn, stiger udbredelsen og mængden af nedbørsrelaterede oversvømmelser markant. Ved en 50- og 100-årsregnhændelse er oversvømmelserne af en udstrakt og omfattende karakter, der må betegnes som en beredskabssituation. Risikoområderne, herunder en vurdering af serviceniveauet vil blive implementeret i forbindelse med revision af spildevandsplanen. 3.4 Det åbne land Oversvømmelser af havvand Med klimaforandringerne vil også de mange, lavtliggende kystlandskaber ændres. Hævet vandstand vil give flere oversvømmede områder, og oversvømmelseskortlægning kan bruges til at afklare, hvilke kyststrækninger, der ønskes opretholdt som naturlige kyster, og hvilke der ønskes beskyttet af diger. Figur 4: Kortudsnit over kloakledningsnettet i Rudkøbing Klimaberegningerne viser, at der er en del lavtlig- 16

17 Redegørelse gende kystnære områder i det åbne land, der er i risiko for at blive oversvømmet ved stormflodshændelser. Særligt nord og syd for Lindelse Nor (Henninge Nor og Bogø områderne), men også Siø, Tryggelev Nor, Nørreballe Nor, Gulstav mose, engområderne ved Påø, Sylten ved Næbbeskov, engområderne syd for Drejet ved Spodsbjerg, Løkkeby sommerhusområde, Botofte skovmose, Næshoved ved Klavsebølle, Andemosen, og området ved Hoborglund. Mange af disse områder er i dag eller har været tidligere eng og moseområder eller områder der ligger langs vandløb. Hovedparten af naturtyperne langs kysterne vil ikke blive påvirket negativt af oversvømmelser med havvand i en kortere periode. For beskyttede naturtyper som strandenge kan det have en positiv effekt, at der bliver oversvømmet med havvand i perioder, hvorimod for naturtyper som søer, moser, rigkær og overdrev vil det være skadeligt for plantesamfundet at blive oversvømmet med havvand selv i kortere perioder. Konsekvenserne for stigende havvandspejl kan blive, at strandengene kan blive trængt mellem stigende havniveau og de bagved liggende områder med diger eller veje og boligområder, der i dag er tørre. Det skal derfor vurderes, om beskyttede naturtyper som strandenge på sigt kan risikere at forsvinde helt eller om der er kystområder, der kan rykkes længere ind i landet. Hele den vestlige kyststrækningen fra sydspidsen af Langeland til Rudkøbing er udpeget som Natura 2000 områder. Beskyttelsen af disse områder indebærer at påvirkninger, som for eksempel et ny kystbeskyttelsesanlæg, skal konsekvens vurderes inden det kan iværksættes, og det vil være meget vanskeligt at foretage ændringer, der vurderes at have negativ påvirkning af områderne. 17

18 Redegørelse 3.5 Landskab Generelt er der værdifulde kystlandskaber, der kan blive påvirket af stigende havvandsspejl og stormfloder, dels af mere eller mindre permanente oversvømmelser og dels af kystbeskyttelsesanlæg som diger. Diger kan hæmme udsynet over vandet og tage nogle af de smukke udsigter, der netop kendetegner kystlandskaberne. Men diger kan bearbejdes landskabeligt, så de samarbejder med og indpasser sig i landskabet. Desuden kan digerne indrettes til at færdes på og dermed skabe nye udsigter. I arbejdet med klimatilpasning i byens kant og i landskabet kan der skabes nye, spændende områder med små søer og vådområder, som kan udvikle sig til nye værdifulde landskaber. 3.6 Beredskabet Alle kommuner skal, som en del af det generelle civile beredskab, lave en beredskabsplan. Der er ingen specifikke krav om at der skal laves specifikke beredskabsplaner for kloakker og vandløb i skybrudssituationer eller stormflodssituationer. Det kommunale beredskab har blandt andet ansvar for indsatsen for ulykker inden for kommunens grænser, der kan være forårsaget af oversvømmelser efter kraftig regn eller stormflod. Ekstreme vejrforhold som skybrud og stormflod er nogle af de vejrfænomener som beredskabet i stigende grad skal kunne håndtere, som følge af klimaforandringerne. Beredskabets prioritering er altid, at liv skal reddes før bygninger og anlæg. Det er ikke en beredskabsopgave, hvis det eksempelvis drejer sig om en kælderoversvømmelse i privat ejendom. Her har man som ejer selv et ansvar for at beskytte sin ejendom bedst muligt. Det er klart, at beredskabet ikke kan håndtere alle oversvømmelsesscenarier og det vil ofte være begrænset, hvad de kan gøre i selve skybruds- eller stormflodssituationen. Langeland Kommune har udarbejdet en stormflodsberedskabsplan for udvalgte steder på Langeland. Dette blev gjort i forbindelse med stormfloden i 2006, hvor store dele af Langeland blev ramt. Her er hovedsagligt fokuseret på Lohals Havn og Rudkøbing Havn, hvor beredskabet i tilfælde af stormflodsvarsel vil etablere et lager af 18

19 Redegørelse sand og sandsække. Herfra kan grundejere selv afhente sand og sække til sikring af deres ejendom. I sensommeren 2011, hvor der var kraftig nedbør efter en våd sommer, var Langeland ramt af lokale oversvømmelser mange steder. Det viste sig i denne forbindelse, at det er vigtigt at have en prioritering for indsatsen, da beredskabet ikke kan hjælpe alle steder. En prioriteret indsats efter risikokortene udarbejdet i denne klimatilpasningsplan kunne være et godt redskab for en indsatsleder i fremtidige situationer. Denne klimatilpasningsplan viser nogle områder hvor, der er særlig risiko for oversvømmelser i forbindelse med kraftig nedbør eller stormflod. 4. Indsatsområder Kortlægning over oversvømmelse fra hav er baseret på Statens meget overordnende kortdata, og kan grundlæggende kun bruges til en screening af risikoområder. Det vil således kræve et langt mere detaljeret informationsniveau før der kan laves konkrete projektorienterede indsatser for oversvømmelse fra havvand. Kortlægning over potentielle kapacitetsproblemer i kloaknettet som følge af nedbør er derimod baseret på modelberegninger ud fra forsyningsselskabets faktuelle data om kloaknettet. Ud fra disse kort kan kommunen derfor allerede nu vurdere, hvor der skal gennemføres konkrete indsatser for spildevandsområdet i fremtiden. På baggrund af de kortlagte risikoområder, er det Langeland Kommunes hensigt at: Revidere spildevandsplanen i samarbejde med Langeland Forsyning A/S. Revisionen vil blive foretaget ud fra såvel de bagvedliggende beregninger som klimatilpasningsplanens kortlægning af risiko for nedbør og kapacitetsproblemer i kloaknettet. Hvor det er hensigtsmæssigt, at anvende mulighederne i den nye bekendtgørelse (BEK nr. 97 af 30/01/2013) vedr. projekter til håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen. Bekendtgørelsen gør det muligt for Langeland Forsyning over spildevandstaksterne, på visse betingelser, at medfinansiere kommunale og private projekter, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Følge udviklingen i forhold til klimatilpasning af hovedvej A9 på strækningen over Siø i tæt samarbejde med Vejdirektoratet. Informere kystgrundejerne, samt pumpe- og digelag om vigtigheden i, at vedligeholde kystdiger og evt. få tilpasset digerne i forhold til klimaændringerne på sigt. Dette kan ske i samarbejde med statslige myndigheder. Investere i yderligere kortdata som supplement til nuværende kortlægning, for at kunne gennemføre mere præcise indsatser for klimatilpasning. Udarbejde en kystforvaltningspolitik, der blandt andet indeholder overvejelser i forhold til kystsikring. Inddrage risikokortet og ny viden i forhold til afstrømningsforhold for vandløb i forbindelse med den kommende revision af vandløbsregulativerne. Revidere den eksisterende beredskabsplan. Herunder vurdere om der skal udarbejdes specifikke planer for skybrud, og om den nuværende stormflodsberedskabsplan skal udvides til at omfatte flere områder. Vurdere om der er behov for investering i ekstra materiel til eksempelvis fjernelse af vand fra oversvømmelsesramte områder i form af pumper, eller anden materiel til barriere mod vandets strømningsveje (sandsække og sand, jordvolde etc.). 19

20 Redegørelse Miljøvurdering Der er gennemført en miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Klimatilpasningsplanen vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport. Denne afgørelse kan påklages. Vedtagelsespåtegninger Forslag til tillæg 13 til Kommuneplan er på mødet den 9. december 2013 af Langeland kommunalbestyrelse vedtaget til offentliggørelse fra den 17. december 2013 til den 11. februar Klagevejledning I henhold til planlovens 58 kan kommunens afgørelse vedrørende miljøvurdering påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra datoen for den offentlige bekendtgørelse. Klager skal indgives skriftligt til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, eller gerne på mail til: post@langelandkommune.dk Langeland Kommune sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. I forbindelse med behandlingen af en klage skal der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet, - vejledningen om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse. Bjarne Nielsen borgmester Jørgen Christiansen kommunaldirektør Midlertidige retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal ifølge Planlovens 12 stk. 2 og 3 arbejde for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen skal således virke for, at retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur efterleves. Udover at kommuneplanen fastsætter rammerne for lokalplanlægningen, fungerer kommuneplanen som administrationsgrundlag for en række områder indenfor naturbeskyttelse, veje mm. 20

21 Retningslinier 5. Retningslinier 5.1 Klimatilpasning skal indarbejdes i planlægningen i hele kommunen med øget fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen (hovedkort A og hovedkort B). 5.2 Der kan som udgangspunkt ikke forventes tilladelse til nye større, langsigtede investeringer indenfor de oversvømmelsestruede arealer. I tilfælde, hvor en placering nødvendigvis skal ske i et oversvømmelse truet areal, skal der fortages tilpasninger, så anlægget kan tåle periodevis oversvømmelser. 5.7 Der skal ved nye lokalplaner indarbejdes løsninger til håndtering af overfladevand, herunder afsættes plads til eventuelle forsinkelsesbassiner. 5.8 Ved planlægning af nye byområder skal oversvømmelser fra vandløb, lokale lavninger og grundvandsstigning indgå i vurderingen, når nye byområder planlægges og indrettes. 5.9 I kommuneplanen tænkes klimaændringer ind i byplanlægningen, så der for eksempel ikke planlægges byudvikling i områder, der på sigt vil have en stor risiko for at blive oversvømmet. 5.3 Indenfor områderne, der i henhold til risikokortet, hovedkort A har øget risiko for oversvømmelse, skal sokkelkoter, terrænkoter og området generelt indrettes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse på både eget og tilstødende arealer. 5.4 Ved etablering af nye eller omdannelse af byområder, stier, veje, tekniske anlæg med videre skal muligheden for brug af overfladevand som synligt rekreativt element vurderes, og tænkes ind i konkrete løsninger, eksempelvis ved terrænregulering og mulighed for at bruge eller fastholde eksisterende landskabstræk. 5.5 Befæstelse af ubebyggede arealer skal holdes på et minimum, med henblik på at reducere behovet for organiseret afledning af overfladevand. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner kan der indskrives krav om makismalt befæstet areal eller krav om brug af permeable belægning Ved revision af de kommunale vandsløbsregulativer skal klima risikoen for oversvømmelser indarbejdes Lavbundsområder og potentielle vådområder skal så vidt muligt indgå som naturlige opstuvnings bassiner til aflastning af oversvømmelse, under hensyntagen til naturen i disse områder. Spildevand 5.12 Ved revision af spildevandsplanen skal kortlægningen af risikoområderne inddrages I håndtering af regnvandet skal der, hvor det er muligt, indgå rekreative elementer i løsningen. 5.6 Overfladevand fra tage og befæstede arealer skal i videst muligt omfang nedsives, idet der dog skal tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser samt bestemmelser i spildevandsplanen Indenfor aktuelle risikoområder skal der findes løsninger til forsinkelse af regnvandets belastning af kloaksystemet ved store nedbørsmængder og skybrud. 21

22 Retningslinier 5.15 Udbygninger og ændringer af kloaksystemet skal ske på en sådan måde, at der ikke sker en forøgelse af aflastninger (overløb) eller risiko herfor som følge af klimaforandringerne Overløb fra overløbsbygværk skal løbende reduceres. Kyst 5.17 En detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i byområdet Vejlen ved Rudkøbing skal have høj prioritet Der skal iværksættes borgerrelateret informationskampagner i risikoområder for oversvømmelse fra havvand. 22

23 23

24

25 Lohals Snøde Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle RUDKØBING Simmerbølle Løkkeby Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Ristinge Tryggelev Bagenkop 1: m Langeland Kommune / Grundkort Fyn Risiko udtrykt i kr til til til til til til til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 13 til Kommuneplan Hovedkort A Risikokort for nedbør Rådhuset Fredensvej Rudkøbing Tlf

26 Lohals Snøde Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle RUDKØBING Simmerbølle Løkkeby Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Ristinge Tryggelev Bagenkop 1: m Langeland Kommune / Grundkort Fyn Risiko udtrykt i kr til til til til til til til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 13 til Kommuneplan Hovedkort B Risikokort for stormflod Rådhuset Fredensvej Rudkøbing Tlf

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger Det er kommunalbestyrelsens mål De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Rejseholdets temamøde

Rejseholdets temamøde Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Læs mere

LAG S R O F høring lagt i 016 Frem nuar 2 ja. 4 f ra 1 2016 marts. 0 1 til Lokalplan 5.02 for Langeland Kommune Ophævelsens baggrund Langeland Kommune ønsker at tilbageføre et areal ved Godthåbsvej i Lejbølle

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7 Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur Planforslaget er vedtaget af Nyborg Byråd 26. februar 2019 efter høring i perioden 16. oktober til 11. december 2018.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 12. maj 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: efter stormen

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Teknik og Miljø Plan og Byg August 2014 Planlægning November 2011 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 3 Til Kommuneplan 2013 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Metode og datagrundlag... 7 Værdikort...9

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By august 2019 Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 er i høring til den 24. oktober 2019.

Læs mere

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere