Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Transkript

1 Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning... 9 Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal... 9 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse FORDELE OG ULEMPER VED EN KOMMUNESAMMENLÆGNING IFT. DE SEKS DIMENSIONER NABOKOMMUNERNES VURDERING DEN GEOGRAFISKE DIMENSION Status geografisk dimension Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension KLK s samlede vurdering geografisk dimension DEN ØKONOMISKE DIMENSION Status økonomisk dimension Interviewpersoners vurderinger økonomisk dimension KLK s samlede vurdering - økonomisk dimension DEN FAGLIGE DIMENSION Status faglig dimension Interviewpersoners vurderinger faglig dimension KLK s samlede vurdering faglig dimension DEN ORGANISATORISKE DIMENSION Status organisatorisk dimension Interviewpersoners vurderinger organisatorisk dimension KLK s samlede vurdering organisatorisk dimension DEN POLITISKE DIMENSION Status politisk dimension Interviewpersoners vurderinger politisk dimension KLK s samlede vurdering politisk dimension DEN DEMOKRATISKE DIMENSION Status demokratisk dimension Interviewpersoners vurderinger demokratisk dimension KLK s samlede vurdering demokratisk dimension KOMMUNALE SAMARBEJDER Status kommunalt samarbejde Interviewpersonernes vurderinger kommunalt samarbejde KLK s samlede vurderinger kommunalt samarbejde POTENTIALEVURDERING AF SEKS SEKTOROMRÅDER Datagrundlag for den kvantitative analyse Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? ADMINISTRATION Administrative medarbejdere og udgifter KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 Analyse på landsplan af personaleudviklingen efter sammenlægning hhv. ikke-sammenlægning Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det administrative område ved kommunesammenlægning DAGTILBUD Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdere og gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på dagtilbudsområdet ved sammenlægning ÆLDREOMRÅDET Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdernes gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på ældreområdet ved sammenlægning SUNDHED Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på sundhedsområdet ved sammenlægning DET SPECIALISEREDE OMRÅDE Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det specialiserede socialområde ved sammenlægning NATUR OG MILJØ Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialer på natur- og miljøområdet ved en sammenlægning OPSUMMERING AF POTENTIALEVURDERING PÅ SEKTOROMRÅDER SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER KLK s vurdering af primære argumenter for og imod en kommunesammenlægning BILAG 1 ERFARINGSNOTAT - RESUME AF DE FORSKNINGSMÆSSIGE VURDERINGER OG KONKRETE KOMMUNEERFARINGER I FORHOLD TIL EFFEKTERNE AF KOMMUNESAMMENLÆGNING BILAG 2 - NØGLETALSANALYSE BILAG 3 - VURDERING AF OMKOSTNINGER TIL EN KOMMUNESAMMENLÆGNING Liste over mulige sammenlægningsomkostninger BILAG 4. - KORTLÆGNING AF KOMMUNALE SAMARBEJDER I HØRSHOLM KOMMUNE KOMMUNALE SAMARBEJDSAFTALER I HØRSHOLM 1. MAJ BILAG 5 - INTERVIEWPERSONER KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 BILAG 6: OPTEGNELSE OVER STILLINGSKATEGORIER DEFINERET SOM ADMINISTRATIVT PERSONALE KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 1. Undersøgelsens baggrund og formål Hørsholm Kommune blev ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med den kommunale strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Hørsholm Kommunes kommunalbestyrelse besluttede imidlertid 27. september 2010 at undersøge fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning. Af kommissoriet for undersøgelsen fremgår: Formålet med undersøgelsen er at danne grundlag for en politisk vurdering af, hvilken vej Hørsholm Kommune skal forfølge for at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed: fortsætte som nu, øge tværkommunalt samarbejde eller søge sammenlæ g- ning med en af nabokommunerne. I første omgang er det altså alene Hørsholm Kommunes egen undersøgelse. Opgaven med at gennemføre undersøgelsen er tildelt KL s Konsulentvirksomhed (KLK). Udgangspunktet for undersøgelsen er formuleret i kommissoriet, der siden er afgrænset og konkretiseret i KLK s tilbud og projektbeskivelse af 8.marts 2011.som er godkendt af Hørsholm Kommunes politiske styregruppe for projektet den 31. marts Denne undersøgelsesrapport opstiller de overordnede fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for Hørsholm Kommune på følgende seks dimensioner: Geografi, økonomi, faglighed, organisation, politik og demokrati. De seks dimensioner uddybes i de enkelte afsnit af rapporten. Figur 1: Økonomi Faglighed Demokrati Geografi Organisation Politik Uændret kommunestruktur Kommunalt samarbejde Kommunesammenlægning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Desuden er der gennemført en grundigere vurdering af potentialet ved en kommunesammenlægning eller et udbygget kommunalt samarbejde på seks sektorområder, hvor potentialet er vurderet ud fra et økonomisk, et fagligt, medarbejder-, og et borgerperspektiv Præmisser for undersøgelsens konklusioner og anbefalinger Både fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning afhænger i m e- get høj grad af de politiske og administrative beslutninger, der træffes efter en eventuel sammenlægning. Det er derfor ikke tilnærmelsesvist muligt at konkludere, om en kommunesammenlægning vil være en fordel eller en ulempe for Hørsholm Kommune. Yderligere vil vurderingen af potentialet i en kommunesammenlægning i høj grad afhænge af, hvordan de forskellige muligheder i en stor og en lille kommune vægtes og udnyttes. Som det også fremgår af KLK s projekttilbud, så kan KLK således ikke fremsætte en klar konklusion eller anbefaling om en eventuel kommunesammenlægning eller valget af en eventuel sammenlægningspartner. I stedet fremlægger KLK i denne rapport fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget for kommunalbestyrelsen. Vurderingerne af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning er foretaget af KLK. Da der kun foreligger begrænset forskning og undersøgelser af fordele og ulemper ved kommunesammenlægninger, er KLK s vurderinger, i vidt omfang subjektive og hviler på KLK s erfaringer og kendskab til kommunerne generelt samt Hørsholm Kommune specifikt. Også af denne årsag er det begrænset, hvor tydelige konklusioner, der kan trækkes. Kommunale samarbejder og sammenlægningspart(er) I kommissoriet er der lagt op til, at undersøgelsen skal omfatte tre muligheder: Uændret kommunestruktur, intensiveret samarbejde eller kommunesammenlægning. I forhold til kommunale samarbejder er der to opmærksomhedspunkter. For det første er der mange varianter af intensiverede kommunale samarbejder, hvilket vanskeliggør en præcis analyse. For det andet er kommunale samarbejder i henhold til KLK s tilbud og projektbeskrivelse nedprioriteret i analysen som en hovedstrategi. Intensiverede kommunale samarbejder er dog medtaget i alle interviews, og der er skrevet et særligt afsnit om kommunale samarbejder samt bilag om de nuværende samarbejder. Hørsholm Kommune har ikke på forhånd udpeget en foretrukken sammenlægningspartner(e) mellem de tre nabokommuner Allerød Kommune, Fre- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 densborg Kommune og Rudersdal Kommune. Dette indebærer en reduceret fokusering og præcision i analysen, da en række beregninger og vurderinger er afhængige af, hvilken sammenlægningspart som i givet fald ønskes. Overordnet tilgang og metode Beslutning om kommunesammenlægning hviler på både objektive og mere subjektive (holdnings- eller følelsesmæssige) argumenter. Det er KLK s erfaring, at begge dele har stor betydning, fordi forudsætningen for en succesfuld kommunesammenlægning er dels et objektivt potentiale og dels en politisk vilje samt opbakning fra øvrige aktører. KLK har således indhentet data og vurderinger fra følgende kilder: Skriftligt materiale fra Hørsholm Kommune. Nøgletal mv. fra offentligt tilgængelige kilder. Forskningsmæssige resultater i forhold til kommunesammenlægning KL s og generelle erfaringer med kommunesammenlægning. Gruppeinterviews i Hørsholm Kommune med alle syv partilister repræsenteret i kommunalbestyrelsen, direktionen, chefgruppen, ledere på rådhuset, medarbejdere og eksterne interessenter. Gruppeinterviews med repræsentanter fra seks udvalgte sektorområder. Interviews i fire kommuner om sammenlægningserfaringer. Interview er fortaget med Gribskov (borgmester, kommunaldirektør og økonomichef) samt telefoninterviews med Halsnæs (kommunaldirektør), Ikast- Brande (borgmester) og Ringkøbing-Skjern (kommunaldirektør). Møder i Allerød og Rudersdal Kommune med borgmeter og kommunaldirektør. Fredensborg Kommune afslog forespørgsel herom. I rapporten anvendes følgende betegnelser for forskellige kommunegrupper: Sammenligningskommuner Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern. Nabokommuner til Hørsholm Allerød, Fredensborg, Rudersdal. Sammenlægningskommuner de kommuner, som blev nydannet ved kommunalreformen i 2007 som sammenlægning af flere kommuner. Fortsætterkommuner de kommuner som fortsatte og altså ikke blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen i Rapportens opbygning Denne rapport gennemgår fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for hver af de seks analyse-dimensioner. Derefter er der, som KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 ovenfor nævnt, et særskilt afsnit om kommunale samarbejder. Desuden indeholder rapporten en potentialevurdering af seks sektorer udvalgt af den politiske styregruppe. Afslutningsvist er der en oversigtstabel med opsummering af fordele og ulemper ved kommunesammenlægning samt en tabel med KLK s vurdering af de centrale hovedargumenter for og imod kommunesammenlægning på henholdsvis kort og længere sigt. Rapporten omfatter også en række væsentlige bilag. Særlig er der to store bilag: Bilag 1 vedrørende Erfaringsnotat Resume af de forskningsmæssige vurderinger og konkrete kommuneerfaringer i forhold til effekterne af kommunesammenlægning. Dette bilag opsummerer forskningsmæssige resultater, sammenligningskommunernes erfaringer og KLK s generelle vurderinger af effekterne af kommunesammenlægning. Bilag 2 vedrørende Nøgletalsanalyse beskriver geografiske, demografiske, socio-økonomiske, økonomiske, organisatoriske og politiske data samt analyser og vurderinger heraf. Hovedpointer fra disse to bilag er indarbejdet i selve rapporten, men begge bilag omfatter væsentlige uddybninger og nuanceringer og bør således indgå som en del af det samlede grundlag for den videre debat og beslutningsproces. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 2. Baggrund Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning Hørsholm Kommune ligger ca. 25 kilometer stik nord for Københavns Centrum langs Øresundskysten. Kommunen har indbyggere (2010) og et areal på 31,3 km2, hvilket giver en relativ høj befolkningstæthed. Hørsholm Kommune er karakteriseret ved at have en højt uddannet befolkning, der har en af landets højeste gennemsnitsindkomster. Hørsholm Kommune har desuden i en lang årrække haft en af landets laveste indkomstskatteprocenter. Indkomstskatteprocenten er dog blevet hævet lidt, og det har været nødvendigt at gennemføre væsentlige besparelser i både budget 2010 og I forbindelse med kommunalreformen 2007 valgte Hørsholm ikke at indgå i en kommunesammenlægning. Baggrunden var bl.a. en vejledende folkeafstemning 5. oktober 2004, hvor 57,6 % af de afgivne stemmer ønskede, at Hørsholm Kommune skulle fortsætte som en selvstændig kommune. Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal I dette afsnit opsummeres nogle af de centrale pointer vedr. Hørsholm og de tre nabokommuners indbyggertal, demografi, socio-økonomiske forhold mv. Bilaget Nøgletals-analyse indeholder flere nøgletal samt uddybninger og vurderinger af de præsenterede data. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er Hørsholm arealmæssigt væsentligt mindre end de tre øvrige kommuner. Samtidig er indbyggertallet i Hørsholm på størrelse med Allerøds men væsentligt mindre end Fredensborgs og Rudersdals indbyggertal. Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den såkaldte arbejdsdygtige alder (grupperne fra 26 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Det fremgår også, at Hørsholm Kommune har det højeste forsørgerbyrd e- indeks, der viser hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den arbejdsdygtige alder. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Af nøgletals-bilaget kan det også ses, at der frem mod år 2020 kan forventes en stigning i forsørgerbyrde-indekset i alle fire kommuner. Dette hænger naturligvis sammen med forventningerne til udviklingen i de forskellige aldersgrupper, hvor der alle steder bliver flere ældre og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. I forhold til en række socio-økonomiske faktorer kan de fire kommuner beskrives som relativt homogene, jf. nøgletalsbilaget. Hvad angår social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, fordi de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to, og fordi uddannelsesniveauet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. Med hensyn til betydningen for en kommunes homogenitet er det KLK s samlede vurdering, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten i befolkningen særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes ringe geografiske størrelse og placering i hovedstads-regionen med stor ind- og udpendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse Med henblik på at etablere et kort status-overblik har KLK opsummeret Styrker-Svagheder- Muligheder-Trusler (på engelsk SWOT) ved Hørsholm Kommunes nuværende størrelse. KLK har udarbejdet nedenstående sammenfatning på baggrund af input fra Hørsholm Kommunes chefgruppe og direktion, bilaget om nøgletal, interviews i undersøgelsen samt skriftlige materialer udleveret af Hørsholm Kommune. Hovedparten af bulletpunkterne beskrives nærmere i de relevante afsnit og bilag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 Styrker, svagheder, muligheder og trusler i relation til Hørsholm Kommunes nuværende størrelse som organisation. Styrker Attraktiv geografisk placering tæt på hovedstaden og med naturmæssige værdier God infrastruktur nord-syd Homogen geografisk bystruktur God bosætningskommune med gode skoler, daginstitutioner mv. Lav skatteprocent og højt serviceniveau Ressourcestærke borgere, bl.a. højt uddannelsesniveau og indkomstniveau Aktivt lokaldemokrati Borgernærhed kort vej mellem borgere, politikere og administration Mangfoldige kultur- og idrætstilbud, bl.a. Trommen og Hørsholm Skøjtehal Ledelsesmæssig nærhed til medarbejderne Stort ledelsesmæssigt handlerum Høj ansvarsfølelse, trivsel og engagement hos medarbejderne Sammenhængende organisation med relativt høj samarbejdskultur Svagheder Lav regional- og landspolitisk gennemslagskraft Begrænsede stordriftsfordele Økonomisk sårbarhed i forhold til større ændringer i kommunens rammevilkår, større enkeltudgifter mv. Lavt fokus på nationale udfordringer og potentialer Begrænsede ressourcer til udviklingsfokus Faglig sårbarhed på specialiserede områder Vanskeligt at etablere egne tilbud på det specialiserede område Lav personaleomsætning en barriere for organisatorisk dynamik KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 Muligheder Tæt dialog med borgerne kan give bedre tilpassede løsninger Drage fordel af ressourcestærke borgere i forhold til digitalisering af kommunal service, introduktion af velfærdsteknologi mv. Gode forudsætninger for politisk konsensus Tæt samspil mellem politikere og administration Korte kommandoveje gør det nemmere og hurtigere at gennemføre forandringer Udbygning af faglige fællesskaber Tværfaglige løsninger Trusler Fuldt udbygget kommune med begrænsede muligheder for vækst Risiko for at erhvervsmæssig vækst og udvikling sker i andre kommuner med bedre erhvervsvilkår og højere dynamik Høje boligpriser kan medføre vanskeligheder med at tiltrække unge familier Aldrende befolkning kan medføre faldende indkomstskattegrundlag Servicepres fra især ressourcestærke borgere Nedlæggelse af regioner med krav om større kommuner Ændret kommunaløkonomisk udligningssystem med større udligning fra Hørsholm til andre kommuner Behov for at hæve skatter og/eller sænke serviceniveau Afhængighed af velfungerende kommunalt samarbejde på en række specialiserede områder Kompetencer i forhold til specialiserede områder Gode grundvilkår og selvtilstrækkelighed kan medføre risiko for lille inspiration udefra, og risiko for lavt fokus på udvikling Medarbejdere kan rejse på grund af mangel på faglige miljøer og udviklingsmuligheder 3. Fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning ift. de seks dimensioner I nedenstående kapitel præsenteres indledningsvist nabokommunernes vurderinger af perspektiverne i en kommunesammenlægning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 Derefter gennemgås definitioner, erfaringer, status, interviewpersonernes og KLK s opsamlende vurderinger for hver af de seks dimensioner. De seks dimensioner er dog i et vist omfang overlappende og forudsætninger for hinanden. Eksempelvis vil der være geografiske forhold, som har betydning for argumentationen på den økonomiske dimension. Derfor lader argumenterne for og imod en kommunesammenlægning sig heller ikke skarpt adskille i de seks dimensioner, selv om dimensionerne er præsenteret en ad gangen. 3.1 Nabokommunernes vurdering KLK har gennemført interview med borgmester og kommunaldirektør i Allerød Kommune om perspektiverne i en kommunesammenlægning. Umiddelbart ser Allerød Kommune ikke perspektiver i en sammenlægning med Hørsholm Kommune, idet der bl.a. henvises til de geografiske og infrastrukturelle barrierer mellem de to kommuner. KLK har også kontaktet Fredensborg Kommune om deres syn på en kommunesammenlægning. Fredensborg Kommune har ikke ønsket at medvirke i et interview men henviser til en fælles pressemeddelelse af 12. april 2010 fra borgmestrene i Fredensborg og Hørsholm på baggrund af et møde mellem borgmestre og kommunaldirektører i de to kommuner. Heraf fremgår det bl.a., at: Begge borgmestre betonede det gode samarbejde, der allerede er på en række områder mellem de to kommuner. Et samarbejde der sættes stor pris på kvaliteten af og som også kan udbygges på nye områder. KLK har endvidere gennemført interview om mulighederne for en kommunesammenlægning med borgmester og kommunaldirektør i Rudersdal Kommune. Umiddelbart ser Rudersdal Kommune et godt potentiale i en sammenlægning med Hørsholm Kommune primært vedrørende betydelige økonomiske stordrifts- og effektiviseringsmuligheder både vedrørende administration og serviceområder. Desuden vurderer Rudersdal, at der især vil være fordele forbundet med en stærk faglighed i forvaltningen og en større politisk gennemslagskraft både nationalt og i forhold til Øresundsr e- gionen. Rudersdal Kommune betoner dog væsentligheden af, at en eve n- tuel sammenlægning gennemføres som en hurtig proces med klare og politisk besluttede mål for gevinsterne af en sammenlægning. Rudersdal Kommune ser ikke umiddelbart udbygning af kommunale samarbejder som et generelt alternativ til en sammenlægning, da de fleste samarbejder har tendens til at blive for bureaukratiske. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 3.2 Den geografiske dimension Den geografiske dimension omfatter kommunens geografi, infrastruktur, byområder mv. Hørsholm og nabokommunernes kommune-geografi og sammenhængskraft i forhold til eksempelvis kommuneplan, infrastruktur, bystruktur, kommunale bygninger, borgerservice, distrikter (fx skoledistrikter), fritidstilbud, pendling mv. Desuden indgår de geografiske vilkårs betydning for de øvrige analyse-dimensioner, eksempelvis mulighederne for at udnytte stordriftsfordele gennem samling af rådhuse mv. I afsnittet om den geografiske dimension indgår også interviewpersonerne i Hørsholms samlede vurdering af perspektiverne i kommunesammenlægning med hver af de tre nabokommuner. Der er ikke KLK bekendt foretaget grundigere forskningsmæssige studier af kommunesammenlægningers effekter på den geografiske dimension. Den fælles erfaring fra sammenligningskommunerne (Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern) er, at geografien har stor betydning for en kommunesammenlægning, men fordele og ulemper afhænger af de lokale forhold. Det er KLK s generelle vurdering, at de sammenlagte kommuner i første valgperiode efter kommunalreformen kun i begrænset omfang har benyttet geografien til at effektivisere driften i form af ændret skolestruktur, samling af administrationsbygninger mv. Bl.a. er der fortsat mange kommuner, som har opretholdt de gamle rådhuse som fagforvaltninger og borgerservicecentre, hvilket både kan have økonomiske og praktiske årsager, men det kan også være udtryk for et politisk ønske om at fastholde arbejdspladser og betjening af borgerne decentralt. Der er dog tydelig tendens til, at de administrative funktioner i sammenlægningskommunerne samles, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, bl.a. fordi spredning af de administrative funktioner medfører højere driftsomkostninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Kort over Hørsholm og nabokommuner Status geografisk dimension Som det fremgår af ovenstående kort, så er Hørsholm Kommune i dag kendetegnet ved følgende geografi: Hørsholm Hørsholm har et sammenhængende byområde på ca. 3 x 3 km., hvor langt hovedparten af Hørsholm Kommunes indbyggere er bosat dvs. et KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 byområde med korte afstande og et klart defineret centrum for kommunen. Hørsholm har et større landzone-område vest for Helsingør-motorvejen og nord for Sjælsø. Hørsholm er som sine nabokommuner kendetegnet ved at ligge relativt tæt på København, hvilket har betydning for bl.a. infrastruktur, pendling, fritidstilbud mv. Kommunegrænser og byområder Allerød er kendetegnet ved et centrum omkring Allerød Station. samt mindre byområder/landsbyer omkring Blovstrød, Lillerød, Lynge- Uggeløse og Vassingerød samt landområder. Hørsholm har alene en mindre kommunegrænse med Allerød nordvest for Sjælsø. Fredensborg har fire byområder omkring Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Hørsholm og Fredensborg Kommune har et sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt opgrænsende landområder vest for Helsingør-motorvejen. Bosætningen i Rudersdal Kommune er spredt mellem en række gamle landsbyer, der delvist er vokset sammen, og delvist er adskilt af naturområder. Rudersdal Kommune har et sammenhængende byområde med Hørsholm ved Vedbæk og Forskerparken Scion ved Ubberød, mens Rude Skov og Sjælsø afgrænser det meste af de to kommuner. Infrastruktur Allerød og Hørsholm Kommuner er forbundet med Sjælsmarkvej (landevej), og der er således en ringe infrastruktur mellem de to kommuner. Hørsholm er forbundet til Fredensborg Kommune med Isterød-vejen, Helsingør-motorvejen, Usserød Kongevej, Strandvejen samt Kystbanen. Der er således en sammenhængende infrastruktur. Hørsholm og Rudersdal kommune er forbundet af Helsingørmotorvejen, Hørsholm Kongevej, Strandvejen og Kystbanen. Der er således en god infrastruktur mellem Hørsholm og den tidligere Søllerød Kommune. Til gengæld er det alene Ravnsnæsvej (landevej) som forbinder Hørsholm med den tidligere Birkerød Kommune. Pendling Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørsholm Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 Af ovenstående tabel fremgår det, at: Indpendlere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens udpendlere fra Hørsholm især tager til Rudersdal. Tabellen bekræfter endvidere det overordnede billede af, at alle de fire kommuner orienterer sig mod København, og at den primære pendling sker fra nord til syd. Detailhandel Flere interviewpersoner vurderer, at der er en del borgere i Fredensborg, særligt fra Karlebo, som handler i Hørsholm. Det er samtidig vurderingen, at borgere fra Rudersdal og Allerød sjældent handler ind i Hørsholm, og at Hørsholms borgere sjældent handler i de tre nabokommuner. Dette handelsmønster forklarer interviewpersonerne med, at detailhandlen enten er lokal eller koncentreret om de større indkøbscentre i Hillerød, Lyngby og København. KLK har ikke grundlag for at vurdere disse udsagn. Fritidstilbud Både Hørsholm og de tre nabokommuner har egne fritidstilbud i forhold til natur, havne, kultur, idræt mv. Dog vurderer interviewpersonerne, at en del borgere fra Karlebo benytter fritidstilbud i Hørsholm. Derudover har flere af kommunerne faciliteter og tilbud, som samler et større opland end fra kommunen selv, bl.a. Hørsholm Skøjtehal, Trommen (Hørsholm), Louisiana (Fredensborg) og Rude Skov (Rudersdal). Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension Allerød I interviewene har det været en helt entydig vurdering fra interviewpers o- nerne, at en sammenlægning mellem Hørsholm og Allerød Kommune ikke er relevant. Interviewpersonerne fremhæver flere argumenter herfor. For det første vil en sammenlægning med Allerød medføre en meget lang kommune i retningen øst-vest, mens befolkningen i begge kommuner er orienteret mod syd i retning af København. For det andet er der en særdeles dårlig infrastruktur mellem de to kommuner. Endelig nævner flere interviewpersoner, for det tredje, at der også er en identitetsmæssig afstand mellem befolkningen i Hørsholm og i Allerød. Denne identitetsmæssige forskel er vanskelig at præcisere, men har ifølge flere interviewpersoner udspring i forhold som Hørsholm erhvervsmæssig baggrund, indkomstgrundlag, uddannelse og at Hørsholm er en kystkommune i modsætning til Allerød. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 Fredensborg Der er blandt interviewpersonerne delte meninger om perspektivet i en sammenlægning med Fredensborg Kommune. Der er dog det mønster, at flertallet af de interviewede politikere umiddelbart er ganske forbeholdne i forhold til en sammenlægning, mens interviewpersonerne fra både administrationen og især de eksterne foreninger umiddelbart er relativt positive i forhold til en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De fleste politikeres forbehold for en sammenlægning med Fredensborg Kommune begrundes primært med væsentlige forskelle i befolkningernes sammensætning og identitet. Administrationens positive argumentation i forhold til Fredensborg kan opsummeres ved, at hvis der skal gennemføres en kommunesammenlægning, så vil det være mest oplagt med Fredensborg som følge af den sammenhængende infrastruktur og komplementære befolkningssammensætning, hvor Hørsholms relativt ældre befolkning med høje uddannelser og indkomster vil blive matchet af Fredensborgs relativt yngre befolkning med andre uddannelser og erhvervsgrupper, som er repræsenteret. Desuden vurderes der at være en række muligheder i en samlet/udbygget opgaveløsning med Fredensborg på eksempelvis planområdet, miljøområdet og kulturområdet. Endelig vil der være en driftsøkonomisk gevinst ved at samle rådhusene i Fredensborg og Hørsholm, der i dag blot ligger 2,3 km. fra hinanden. For interviewpersonerne fra de eksterne foreninger var det en relativt klar anbefaling af en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De primære argumenter herfor er sammenhængende infrastruktur, natur, detailhandel samt fritids- og idrætstilbud. Desuden vurderer de eksterne interessenter, at en kommunesammenlægning rummer muligheder for en bedre faglig og mere effektiv opgaveløsning af særligt kommunens specialiserede områder som natur og miljø, planlægning, trafik, kultur, erhverv samt specialområder inden for social-, sundheds- og ældreområderne. Rudersdal Interviewpersonerne havde ikke en entydig anbefaling af, om Rudersdal vil være en hensigtsmæssig sammenlægningspartner. Hvis der er flertal for en kommunesammenlægning, vurderer de fleste politikere, at Rudersdal Kommune vil være den mest hensigtsmæssige partner, da befolkningen og identiteten nogenlunde matcher Hørsholm Kommune. Nogle politikere fremhæver dog også, at de to befolkninger kan komme til at ligne hinanden for meget, og at det derfor kan være svært at få øje på KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 synergierne. Desuden kan flere politikere ikke se en naturlig geografisk sammenhæng pga. Rude Skov og Sjælsø. I administrationen og hos de eksterne interessenter bemærkes de gode i n- frastrukturmuligheder og sammenhængen med den kystnære del af Rudersdal Kommune, mens de naturmæssige barrierer og spredningen af byområder i den øvrige del af Rudersdal Kommune vurderes at være væsentlige barrierer for at indhøste administrative effektiviseringsgevinster og at opbygge en fælles identitet i en eventuel ny kommune. KLK s samlede vurdering geografisk dimension Det er KLK s samlede vurdering, at de geografiske fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning i meget høj grad afhænger af valget af sammenlægningspartner. Generelt kan en kommunesammenlægning dog give en stærkere og simplere koordinering af den fysiske planlægning, arealanvendelse og opgaver på tværs af regionen som trafik- og miljøopgaver. Også handelsliv, kulturog fritidsliv kan eventuelt drage fordel af en større arbejdsdeling og et samlet set større opland, således at eksempelvis Hørsholm Midtpunkt, Trommen og Hørsholm Skøjtehal får en tydeligere regional placering. På andre områder kan det være, at det er sammenlægningspartneren som har særlige faciliteter eller anlæg, der kan samle den nye kommune. Generelt er infrastrukturen god i nord-sydgående-retning, mens den er svag i øst-vestgående retning. De sammenhængende men spredte byområder og store naturområder medfører, at der ikke umiddelbart er hverken gevinster ved en ændret distriktsinddeling af fx skoledistrikter, hjemmeplejedistrikter mv. Kun kan der eventuelt være en mindre gevinst at hente i det sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt i et vist omfang mellem Ubberød, Vedbæk og Hørsholm. I forhold til valg af eventuel sammenlægningspartner indebærer infrastrukturen, indkøb og pendling, at Fredensborg Kommune med tre byområder langs kystbane og motorvej geografisk set vil have en relativ god sammenhæng med Hørsholm Kommune. Rudersdal vil også geografisk set være en mulighed, mens den ringe infrastruktur mellem Hørsholm og Allerød samt befolkningens orientering mod København medfører, at Allerød geografisk næppe er en relevant sammenlægningspartner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)