Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning... 9 Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal... 9 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse FORDELE OG ULEMPER VED EN KOMMUNESAMMENLÆGNING IFT. DE SEKS DIMENSIONER NABOKOMMUNERNES VURDERING DEN GEOGRAFISKE DIMENSION Status geografisk dimension Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension KLK s samlede vurdering geografisk dimension DEN ØKONOMISKE DIMENSION Status økonomisk dimension Interviewpersoners vurderinger økonomisk dimension KLK s samlede vurdering - økonomisk dimension DEN FAGLIGE DIMENSION Status faglig dimension Interviewpersoners vurderinger faglig dimension KLK s samlede vurdering faglig dimension DEN ORGANISATORISKE DIMENSION Status organisatorisk dimension Interviewpersoners vurderinger organisatorisk dimension KLK s samlede vurdering organisatorisk dimension DEN POLITISKE DIMENSION Status politisk dimension Interviewpersoners vurderinger politisk dimension KLK s samlede vurdering politisk dimension DEN DEMOKRATISKE DIMENSION Status demokratisk dimension Interviewpersoners vurderinger demokratisk dimension KLK s samlede vurdering demokratisk dimension KOMMUNALE SAMARBEJDER Status kommunalt samarbejde Interviewpersonernes vurderinger kommunalt samarbejde KLK s samlede vurderinger kommunalt samarbejde POTENTIALEVURDERING AF SEKS SEKTOROMRÅDER Datagrundlag for den kvantitative analyse Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? ADMINISTRATION Administrative medarbejdere og udgifter KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 Analyse på landsplan af personaleudviklingen efter sammenlægning hhv. ikke-sammenlægning Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det administrative område ved kommunesammenlægning DAGTILBUD Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdere og gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på dagtilbudsområdet ved sammenlægning ÆLDREOMRÅDET Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdernes gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på ældreområdet ved sammenlægning SUNDHED Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på sundhedsområdet ved sammenlægning DET SPECIALISEREDE OMRÅDE Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det specialiserede socialområde ved sammenlægning NATUR OG MILJØ Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialer på natur- og miljøområdet ved en sammenlægning OPSUMMERING AF POTENTIALEVURDERING PÅ SEKTOROMRÅDER SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER KLK s vurdering af primære argumenter for og imod en kommunesammenlægning BILAG 1 ERFARINGSNOTAT - RESUME AF DE FORSKNINGSMÆSSIGE VURDERINGER OG KONKRETE KOMMUNEERFARINGER I FORHOLD TIL EFFEKTERNE AF KOMMUNESAMMENLÆGNING BILAG 2 - NØGLETALSANALYSE BILAG 3 - VURDERING AF OMKOSTNINGER TIL EN KOMMUNESAMMENLÆGNING Liste over mulige sammenlægningsomkostninger BILAG 4. - KORTLÆGNING AF KOMMUNALE SAMARBEJDER I HØRSHOLM KOMMUNE KOMMUNALE SAMARBEJDSAFTALER I HØRSHOLM 1. MAJ BILAG 5 - INTERVIEWPERSONER KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 BILAG 6: OPTEGNELSE OVER STILLINGSKATEGORIER DEFINERET SOM ADMINISTRATIVT PERSONALE KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 1. Undersøgelsens baggrund og formål Hørsholm Kommune blev ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med den kommunale strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Hørsholm Kommunes kommunalbestyrelse besluttede imidlertid 27. september 2010 at undersøge fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning. Af kommissoriet for undersøgelsen fremgår: Formålet med undersøgelsen er at danne grundlag for en politisk vurdering af, hvilken vej Hørsholm Kommune skal forfølge for at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed: fortsætte som nu, øge tværkommunalt samarbejde eller søge sammenlæ g- ning med en af nabokommunerne. I første omgang er det altså alene Hørsholm Kommunes egen undersøgelse. Opgaven med at gennemføre undersøgelsen er tildelt KL s Konsulentvirksomhed (KLK). Udgangspunktet for undersøgelsen er formuleret i kommissoriet, der siden er afgrænset og konkretiseret i KLK s tilbud og projektbeskivelse af 8.marts 2011.som er godkendt af Hørsholm Kommunes politiske styregruppe for projektet den 31. marts Denne undersøgelsesrapport opstiller de overordnede fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for Hørsholm Kommune på følgende seks dimensioner: Geografi, økonomi, faglighed, organisation, politik og demokrati. De seks dimensioner uddybes i de enkelte afsnit af rapporten. Figur 1: Økonomi Faglighed Demokrati Geografi Organisation Politik Uændret kommunestruktur Kommunalt samarbejde Kommunesammenlægning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Desuden er der gennemført en grundigere vurdering af potentialet ved en kommunesammenlægning eller et udbygget kommunalt samarbejde på seks sektorområder, hvor potentialet er vurderet ud fra et økonomisk, et fagligt, medarbejder-, og et borgerperspektiv Præmisser for undersøgelsens konklusioner og anbefalinger Både fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning afhænger i m e- get høj grad af de politiske og administrative beslutninger, der træffes efter en eventuel sammenlægning. Det er derfor ikke tilnærmelsesvist muligt at konkludere, om en kommunesammenlægning vil være en fordel eller en ulempe for Hørsholm Kommune. Yderligere vil vurderingen af potentialet i en kommunesammenlægning i høj grad afhænge af, hvordan de forskellige muligheder i en stor og en lille kommune vægtes og udnyttes. Som det også fremgår af KLK s projekttilbud, så kan KLK således ikke fremsætte en klar konklusion eller anbefaling om en eventuel kommunesammenlægning eller valget af en eventuel sammenlægningspartner. I stedet fremlægger KLK i denne rapport fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget for kommunalbestyrelsen. Vurderingerne af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning er foretaget af KLK. Da der kun foreligger begrænset forskning og undersøgelser af fordele og ulemper ved kommunesammenlægninger, er KLK s vurderinger, i vidt omfang subjektive og hviler på KLK s erfaringer og kendskab til kommunerne generelt samt Hørsholm Kommune specifikt. Også af denne årsag er det begrænset, hvor tydelige konklusioner, der kan trækkes. Kommunale samarbejder og sammenlægningspart(er) I kommissoriet er der lagt op til, at undersøgelsen skal omfatte tre muligheder: Uændret kommunestruktur, intensiveret samarbejde eller kommunesammenlægning. I forhold til kommunale samarbejder er der to opmærksomhedspunkter. For det første er der mange varianter af intensiverede kommunale samarbejder, hvilket vanskeliggør en præcis analyse. For det andet er kommunale samarbejder i henhold til KLK s tilbud og projektbeskrivelse nedprioriteret i analysen som en hovedstrategi. Intensiverede kommunale samarbejder er dog medtaget i alle interviews, og der er skrevet et særligt afsnit om kommunale samarbejder samt bilag om de nuværende samarbejder. Hørsholm Kommune har ikke på forhånd udpeget en foretrukken sammenlægningspartner(e) mellem de tre nabokommuner Allerød Kommune, Fre- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 densborg Kommune og Rudersdal Kommune. Dette indebærer en reduceret fokusering og præcision i analysen, da en række beregninger og vurderinger er afhængige af, hvilken sammenlægningspart som i givet fald ønskes. Overordnet tilgang og metode Beslutning om kommunesammenlægning hviler på både objektive og mere subjektive (holdnings- eller følelsesmæssige) argumenter. Det er KLK s erfaring, at begge dele har stor betydning, fordi forudsætningen for en succesfuld kommunesammenlægning er dels et objektivt potentiale og dels en politisk vilje samt opbakning fra øvrige aktører. KLK har således indhentet data og vurderinger fra følgende kilder: Skriftligt materiale fra Hørsholm Kommune. Nøgletal mv. fra offentligt tilgængelige kilder. Forskningsmæssige resultater i forhold til kommunesammenlægning KL s og generelle erfaringer med kommunesammenlægning. Gruppeinterviews i Hørsholm Kommune med alle syv partilister repræsenteret i kommunalbestyrelsen, direktionen, chefgruppen, ledere på rådhuset, medarbejdere og eksterne interessenter. Gruppeinterviews med repræsentanter fra seks udvalgte sektorområder. Interviews i fire kommuner om sammenlægningserfaringer. Interview er fortaget med Gribskov (borgmester, kommunaldirektør og økonomichef) samt telefoninterviews med Halsnæs (kommunaldirektør), Ikast- Brande (borgmester) og Ringkøbing-Skjern (kommunaldirektør). Møder i Allerød og Rudersdal Kommune med borgmeter og kommunaldirektør. Fredensborg Kommune afslog forespørgsel herom. I rapporten anvendes følgende betegnelser for forskellige kommunegrupper: Sammenligningskommuner Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern. Nabokommuner til Hørsholm Allerød, Fredensborg, Rudersdal. Sammenlægningskommuner de kommuner, som blev nydannet ved kommunalreformen i 2007 som sammenlægning af flere kommuner. Fortsætterkommuner de kommuner som fortsatte og altså ikke blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen i Rapportens opbygning Denne rapport gennemgår fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for hver af de seks analyse-dimensioner. Derefter er der, som KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 ovenfor nævnt, et særskilt afsnit om kommunale samarbejder. Desuden indeholder rapporten en potentialevurdering af seks sektorer udvalgt af den politiske styregruppe. Afslutningsvist er der en oversigtstabel med opsummering af fordele og ulemper ved kommunesammenlægning samt en tabel med KLK s vurdering af de centrale hovedargumenter for og imod kommunesammenlægning på henholdsvis kort og længere sigt. Rapporten omfatter også en række væsentlige bilag. Særlig er der to store bilag: Bilag 1 vedrørende Erfaringsnotat Resume af de forskningsmæssige vurderinger og konkrete kommuneerfaringer i forhold til effekterne af kommunesammenlægning. Dette bilag opsummerer forskningsmæssige resultater, sammenligningskommunernes erfaringer og KLK s generelle vurderinger af effekterne af kommunesammenlægning. Bilag 2 vedrørende Nøgletalsanalyse beskriver geografiske, demografiske, socio-økonomiske, økonomiske, organisatoriske og politiske data samt analyser og vurderinger heraf. Hovedpointer fra disse to bilag er indarbejdet i selve rapporten, men begge bilag omfatter væsentlige uddybninger og nuanceringer og bør således indgå som en del af det samlede grundlag for den videre debat og beslutningsproces. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 2. Baggrund Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning Hørsholm Kommune ligger ca. 25 kilometer stik nord for Københavns Centrum langs Øresundskysten. Kommunen har indbyggere (2010) og et areal på 31,3 km2, hvilket giver en relativ høj befolkningstæthed. Hørsholm Kommune er karakteriseret ved at have en højt uddannet befolkning, der har en af landets højeste gennemsnitsindkomster. Hørsholm Kommune har desuden i en lang årrække haft en af landets laveste indkomstskatteprocenter. Indkomstskatteprocenten er dog blevet hævet lidt, og det har været nødvendigt at gennemføre væsentlige besparelser i både budget 2010 og I forbindelse med kommunalreformen 2007 valgte Hørsholm ikke at indgå i en kommunesammenlægning. Baggrunden var bl.a. en vejledende folkeafstemning 5. oktober 2004, hvor 57,6 % af de afgivne stemmer ønskede, at Hørsholm Kommune skulle fortsætte som en selvstændig kommune. Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal I dette afsnit opsummeres nogle af de centrale pointer vedr. Hørsholm og de tre nabokommuners indbyggertal, demografi, socio-økonomiske forhold mv. Bilaget Nøgletals-analyse indeholder flere nøgletal samt uddybninger og vurderinger af de præsenterede data. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er Hørsholm arealmæssigt væsentligt mindre end de tre øvrige kommuner. Samtidig er indbyggertallet i Hørsholm på størrelse med Allerøds men væsentligt mindre end Fredensborgs og Rudersdals indbyggertal. Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den såkaldte arbejdsdygtige alder (grupperne fra 26 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Det fremgår også, at Hørsholm Kommune har det højeste forsørgerbyrd e- indeks, der viser hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den arbejdsdygtige alder. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Af nøgletals-bilaget kan det også ses, at der frem mod år 2020 kan forventes en stigning i forsørgerbyrde-indekset i alle fire kommuner. Dette hænger naturligvis sammen med forventningerne til udviklingen i de forskellige aldersgrupper, hvor der alle steder bliver flere ældre og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. I forhold til en række socio-økonomiske faktorer kan de fire kommuner beskrives som relativt homogene, jf. nøgletalsbilaget. Hvad angår social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, fordi de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to, og fordi uddannelsesniveauet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. Med hensyn til betydningen for en kommunes homogenitet er det KLK s samlede vurdering, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten i befolkningen særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes ringe geografiske størrelse og placering i hovedstads-regionen med stor ind- og udpendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

11 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse Med henblik på at etablere et kort status-overblik har KLK opsummeret Styrker-Svagheder- Muligheder-Trusler (på engelsk SWOT) ved Hørsholm Kommunes nuværende størrelse. KLK har udarbejdet nedenstående sammenfatning på baggrund af input fra Hørsholm Kommunes chefgruppe og direktion, bilaget om nøgletal, interviews i undersøgelsen samt skriftlige materialer udleveret af Hørsholm Kommune. Hovedparten af bulletpunkterne beskrives nærmere i de relevante afsnit og bilag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 11

12 Styrker, svagheder, muligheder og trusler i relation til Hørsholm Kommunes nuværende størrelse som organisation. Styrker Attraktiv geografisk placering tæt på hovedstaden og med naturmæssige værdier God infrastruktur nord-syd Homogen geografisk bystruktur God bosætningskommune med gode skoler, daginstitutioner mv. Lav skatteprocent og højt serviceniveau Ressourcestærke borgere, bl.a. højt uddannelsesniveau og indkomstniveau Aktivt lokaldemokrati Borgernærhed kort vej mellem borgere, politikere og administration Mangfoldige kultur- og idrætstilbud, bl.a. Trommen og Hørsholm Skøjtehal Ledelsesmæssig nærhed til medarbejderne Stort ledelsesmæssigt handlerum Høj ansvarsfølelse, trivsel og engagement hos medarbejderne Sammenhængende organisation med relativt høj samarbejdskultur Svagheder Lav regional- og landspolitisk gennemslagskraft Begrænsede stordriftsfordele Økonomisk sårbarhed i forhold til større ændringer i kommunens rammevilkår, større enkeltudgifter mv. Lavt fokus på nationale udfordringer og potentialer Begrænsede ressourcer til udviklingsfokus Faglig sårbarhed på specialiserede områder Vanskeligt at etablere egne tilbud på det specialiserede område Lav personaleomsætning en barriere for organisatorisk dynamik KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 12

13 Muligheder Tæt dialog med borgerne kan give bedre tilpassede løsninger Drage fordel af ressourcestærke borgere i forhold til digitalisering af kommunal service, introduktion af velfærdsteknologi mv. Gode forudsætninger for politisk konsensus Tæt samspil mellem politikere og administration Korte kommandoveje gør det nemmere og hurtigere at gennemføre forandringer Udbygning af faglige fællesskaber Tværfaglige løsninger Trusler Fuldt udbygget kommune med begrænsede muligheder for vækst Risiko for at erhvervsmæssig vækst og udvikling sker i andre kommuner med bedre erhvervsvilkår og højere dynamik Høje boligpriser kan medføre vanskeligheder med at tiltrække unge familier Aldrende befolkning kan medføre faldende indkomstskattegrundlag Servicepres fra især ressourcestærke borgere Nedlæggelse af regioner med krav om større kommuner Ændret kommunaløkonomisk udligningssystem med større udligning fra Hørsholm til andre kommuner Behov for at hæve skatter og/eller sænke serviceniveau Afhængighed af velfungerende kommunalt samarbejde på en række specialiserede områder Kompetencer i forhold til specialiserede områder Gode grundvilkår og selvtilstrækkelighed kan medføre risiko for lille inspiration udefra, og risiko for lavt fokus på udvikling Medarbejdere kan rejse på grund af mangel på faglige miljøer og udviklingsmuligheder 3. Fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning ift. de seks dimensioner I nedenstående kapitel præsenteres indledningsvist nabokommunernes vurderinger af perspektiverne i en kommunesammenlægning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 13

14 Derefter gennemgås definitioner, erfaringer, status, interviewpersonernes og KLK s opsamlende vurderinger for hver af de seks dimensioner. De seks dimensioner er dog i et vist omfang overlappende og forudsætninger for hinanden. Eksempelvis vil der være geografiske forhold, som har betydning for argumentationen på den økonomiske dimension. Derfor lader argumenterne for og imod en kommunesammenlægning sig heller ikke skarpt adskille i de seks dimensioner, selv om dimensionerne er præsenteret en ad gangen. 3.1 Nabokommunernes vurdering KLK har gennemført interview med borgmester og kommunaldirektør i Allerød Kommune om perspektiverne i en kommunesammenlægning. Umiddelbart ser Allerød Kommune ikke perspektiver i en sammenlægning med Hørsholm Kommune, idet der bl.a. henvises til de geografiske og infrastrukturelle barrierer mellem de to kommuner. KLK har også kontaktet Fredensborg Kommune om deres syn på en kommunesammenlægning. Fredensborg Kommune har ikke ønsket at medvirke i et interview men henviser til en fælles pressemeddelelse af 12. april 2010 fra borgmestrene i Fredensborg og Hørsholm på baggrund af et møde mellem borgmestre og kommunaldirektører i de to kommuner. Heraf fremgår det bl.a., at: Begge borgmestre betonede det gode samarbejde, der allerede er på en række områder mellem de to kommuner. Et samarbejde der sættes stor pris på kvaliteten af og som også kan udbygges på nye områder. KLK har endvidere gennemført interview om mulighederne for en kommunesammenlægning med borgmester og kommunaldirektør i Rudersdal Kommune. Umiddelbart ser Rudersdal Kommune et godt potentiale i en sammenlægning med Hørsholm Kommune primært vedrørende betydelige økonomiske stordrifts- og effektiviseringsmuligheder både vedrørende administration og serviceområder. Desuden vurderer Rudersdal, at der især vil være fordele forbundet med en stærk faglighed i forvaltningen og en større politisk gennemslagskraft både nationalt og i forhold til Øresundsr e- gionen. Rudersdal Kommune betoner dog væsentligheden af, at en eve n- tuel sammenlægning gennemføres som en hurtig proces med klare og politisk besluttede mål for gevinsterne af en sammenlægning. Rudersdal Kommune ser ikke umiddelbart udbygning af kommunale samarbejder som et generelt alternativ til en sammenlægning, da de fleste samarbejder har tendens til at blive for bureaukratiske. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 14

15 3.2 Den geografiske dimension Den geografiske dimension omfatter kommunens geografi, infrastruktur, byområder mv. Hørsholm og nabokommunernes kommune-geografi og sammenhængskraft i forhold til eksempelvis kommuneplan, infrastruktur, bystruktur, kommunale bygninger, borgerservice, distrikter (fx skoledistrikter), fritidstilbud, pendling mv. Desuden indgår de geografiske vilkårs betydning for de øvrige analyse-dimensioner, eksempelvis mulighederne for at udnytte stordriftsfordele gennem samling af rådhuse mv. I afsnittet om den geografiske dimension indgår også interviewpersonerne i Hørsholms samlede vurdering af perspektiverne i kommunesammenlægning med hver af de tre nabokommuner. Der er ikke KLK bekendt foretaget grundigere forskningsmæssige studier af kommunesammenlægningers effekter på den geografiske dimension. Den fælles erfaring fra sammenligningskommunerne (Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern) er, at geografien har stor betydning for en kommunesammenlægning, men fordele og ulemper afhænger af de lokale forhold. Det er KLK s generelle vurdering, at de sammenlagte kommuner i første valgperiode efter kommunalreformen kun i begrænset omfang har benyttet geografien til at effektivisere driften i form af ændret skolestruktur, samling af administrationsbygninger mv. Bl.a. er der fortsat mange kommuner, som har opretholdt de gamle rådhuse som fagforvaltninger og borgerservicecentre, hvilket både kan have økonomiske og praktiske årsager, men det kan også være udtryk for et politisk ønske om at fastholde arbejdspladser og betjening af borgerne decentralt. Der er dog tydelig tendens til, at de administrative funktioner i sammenlægningskommunerne samles, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, bl.a. fordi spredning af de administrative funktioner medfører højere driftsomkostninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 15

16 Kort over Hørsholm og nabokommuner Status geografisk dimension Som det fremgår af ovenstående kort, så er Hørsholm Kommune i dag kendetegnet ved følgende geografi: Hørsholm Hørsholm har et sammenhængende byområde på ca. 3 x 3 km., hvor langt hovedparten af Hørsholm Kommunes indbyggere er bosat dvs. et KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 16

17 byområde med korte afstande og et klart defineret centrum for kommunen. Hørsholm har et større landzone-område vest for Helsingør-motorvejen og nord for Sjælsø. Hørsholm er som sine nabokommuner kendetegnet ved at ligge relativt tæt på København, hvilket har betydning for bl.a. infrastruktur, pendling, fritidstilbud mv. Kommunegrænser og byområder Allerød er kendetegnet ved et centrum omkring Allerød Station. samt mindre byområder/landsbyer omkring Blovstrød, Lillerød, Lynge- Uggeløse og Vassingerød samt landområder. Hørsholm har alene en mindre kommunegrænse med Allerød nordvest for Sjælsø. Fredensborg har fire byområder omkring Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Hørsholm og Fredensborg Kommune har et sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt opgrænsende landområder vest for Helsingør-motorvejen. Bosætningen i Rudersdal Kommune er spredt mellem en række gamle landsbyer, der delvist er vokset sammen, og delvist er adskilt af naturområder. Rudersdal Kommune har et sammenhængende byområde med Hørsholm ved Vedbæk og Forskerparken Scion ved Ubberød, mens Rude Skov og Sjælsø afgrænser det meste af de to kommuner. Infrastruktur Allerød og Hørsholm Kommuner er forbundet med Sjælsmarkvej (landevej), og der er således en ringe infrastruktur mellem de to kommuner. Hørsholm er forbundet til Fredensborg Kommune med Isterød-vejen, Helsingør-motorvejen, Usserød Kongevej, Strandvejen samt Kystbanen. Der er således en sammenhængende infrastruktur. Hørsholm og Rudersdal kommune er forbundet af Helsingørmotorvejen, Hørsholm Kongevej, Strandvejen og Kystbanen. Der er således en god infrastruktur mellem Hørsholm og den tidligere Søllerød Kommune. Til gengæld er det alene Ravnsnæsvej (landevej) som forbinder Hørsholm med den tidligere Birkerød Kommune. Pendling Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørsholm Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 17

18 Af ovenstående tabel fremgår det, at: Indpendlere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens udpendlere fra Hørsholm især tager til Rudersdal. Tabellen bekræfter endvidere det overordnede billede af, at alle de fire kommuner orienterer sig mod København, og at den primære pendling sker fra nord til syd. Detailhandel Flere interviewpersoner vurderer, at der er en del borgere i Fredensborg, særligt fra Karlebo, som handler i Hørsholm. Det er samtidig vurderingen, at borgere fra Rudersdal og Allerød sjældent handler ind i Hørsholm, og at Hørsholms borgere sjældent handler i de tre nabokommuner. Dette handelsmønster forklarer interviewpersonerne med, at detailhandlen enten er lokal eller koncentreret om de større indkøbscentre i Hillerød, Lyngby og København. KLK har ikke grundlag for at vurdere disse udsagn. Fritidstilbud Både Hørsholm og de tre nabokommuner har egne fritidstilbud i forhold til natur, havne, kultur, idræt mv. Dog vurderer interviewpersonerne, at en del borgere fra Karlebo benytter fritidstilbud i Hørsholm. Derudover har flere af kommunerne faciliteter og tilbud, som samler et større opland end fra kommunen selv, bl.a. Hørsholm Skøjtehal, Trommen (Hørsholm), Louisiana (Fredensborg) og Rude Skov (Rudersdal). Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension Allerød I interviewene har det været en helt entydig vurdering fra interviewpers o- nerne, at en sammenlægning mellem Hørsholm og Allerød Kommune ikke er relevant. Interviewpersonerne fremhæver flere argumenter herfor. For det første vil en sammenlægning med Allerød medføre en meget lang kommune i retningen øst-vest, mens befolkningen i begge kommuner er orienteret mod syd i retning af København. For det andet er der en særdeles dårlig infrastruktur mellem de to kommuner. Endelig nævner flere interviewpersoner, for det tredje, at der også er en identitetsmæssig afstand mellem befolkningen i Hørsholm og i Allerød. Denne identitetsmæssige forskel er vanskelig at præcisere, men har ifølge flere interviewpersoner udspring i forhold som Hørsholm erhvervsmæssig baggrund, indkomstgrundlag, uddannelse og at Hørsholm er en kystkommune i modsætning til Allerød. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 18

19 Fredensborg Der er blandt interviewpersonerne delte meninger om perspektivet i en sammenlægning med Fredensborg Kommune. Der er dog det mønster, at flertallet af de interviewede politikere umiddelbart er ganske forbeholdne i forhold til en sammenlægning, mens interviewpersonerne fra både administrationen og især de eksterne foreninger umiddelbart er relativt positive i forhold til en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De fleste politikeres forbehold for en sammenlægning med Fredensborg Kommune begrundes primært med væsentlige forskelle i befolkningernes sammensætning og identitet. Administrationens positive argumentation i forhold til Fredensborg kan opsummeres ved, at hvis der skal gennemføres en kommunesammenlægning, så vil det være mest oplagt med Fredensborg som følge af den sammenhængende infrastruktur og komplementære befolkningssammensætning, hvor Hørsholms relativt ældre befolkning med høje uddannelser og indkomster vil blive matchet af Fredensborgs relativt yngre befolkning med andre uddannelser og erhvervsgrupper, som er repræsenteret. Desuden vurderes der at være en række muligheder i en samlet/udbygget opgaveløsning med Fredensborg på eksempelvis planområdet, miljøområdet og kulturområdet. Endelig vil der være en driftsøkonomisk gevinst ved at samle rådhusene i Fredensborg og Hørsholm, der i dag blot ligger 2,3 km. fra hinanden. For interviewpersonerne fra de eksterne foreninger var det en relativt klar anbefaling af en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De primære argumenter herfor er sammenhængende infrastruktur, natur, detailhandel samt fritids- og idrætstilbud. Desuden vurderer de eksterne interessenter, at en kommunesammenlægning rummer muligheder for en bedre faglig og mere effektiv opgaveløsning af særligt kommunens specialiserede områder som natur og miljø, planlægning, trafik, kultur, erhverv samt specialområder inden for social-, sundheds- og ældreområderne. Rudersdal Interviewpersonerne havde ikke en entydig anbefaling af, om Rudersdal vil være en hensigtsmæssig sammenlægningspartner. Hvis der er flertal for en kommunesammenlægning, vurderer de fleste politikere, at Rudersdal Kommune vil være den mest hensigtsmæssige partner, da befolkningen og identiteten nogenlunde matcher Hørsholm Kommune. Nogle politikere fremhæver dog også, at de to befolkninger kan komme til at ligne hinanden for meget, og at det derfor kan være svært at få øje på KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 19

20 synergierne. Desuden kan flere politikere ikke se en naturlig geografisk sammenhæng pga. Rude Skov og Sjælsø. I administrationen og hos de eksterne interessenter bemærkes de gode i n- frastrukturmuligheder og sammenhængen med den kystnære del af Rudersdal Kommune, mens de naturmæssige barrierer og spredningen af byområder i den øvrige del af Rudersdal Kommune vurderes at være væsentlige barrierer for at indhøste administrative effektiviseringsgevinster og at opbygge en fælles identitet i en eventuel ny kommune. KLK s samlede vurdering geografisk dimension Det er KLK s samlede vurdering, at de geografiske fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning i meget høj grad afhænger af valget af sammenlægningspartner. Generelt kan en kommunesammenlægning dog give en stærkere og simplere koordinering af den fysiske planlægning, arealanvendelse og opgaver på tværs af regionen som trafik- og miljøopgaver. Også handelsliv, kulturog fritidsliv kan eventuelt drage fordel af en større arbejdsdeling og et samlet set større opland, således at eksempelvis Hørsholm Midtpunkt, Trommen og Hørsholm Skøjtehal får en tydeligere regional placering. På andre områder kan det være, at det er sammenlægningspartneren som har særlige faciliteter eller anlæg, der kan samle den nye kommune. Generelt er infrastrukturen god i nord-sydgående-retning, mens den er svag i øst-vestgående retning. De sammenhængende men spredte byområder og store naturområder medfører, at der ikke umiddelbart er hverken gevinster ved en ændret distriktsinddeling af fx skoledistrikter, hjemmeplejedistrikter mv. Kun kan der eventuelt være en mindre gevinst at hente i det sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt i et vist omfang mellem Ubberød, Vedbæk og Hørsholm. I forhold til valg af eventuel sammenlægningspartner indebærer infrastrukturen, indkøb og pendling, at Fredensborg Kommune med tre byområder langs kystbane og motorvej geografisk set vil have en relativ god sammenhæng med Hørsholm Kommune. Rudersdal vil også geografisk set være en mulighed, mens den ringe infrastruktur mellem Hørsholm og Allerød samt befolkningens orientering mod København medfører, at Allerød geografisk næppe er en relevant sammenlægningspartner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 20

Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning Indholdsfortegnelse 1. Indledning og datagrundlag... 3 Datagrundlag... 3 Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner

Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner Oplæg for kommunalbestyrelserne i Holstebro og Struer 13. august 2015 Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner v/ Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar 2

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Oktober 2013 Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Under halvdelen af virksomhederne i det gamle Frederiksborg amt vil anbefale kommunen til andre

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Sundheds og Kulturforvaltningen

Sundheds og Kulturforvaltningen Sundheds og Kulturvaltningen Implementering af Ny organisation i Vesthimmerlands Kommune pr. 2015 Vesthimmerlands Kommunes Byråd har på seminar i marts 2014 besluttet sig strategisk at holde sig til kommunens

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1 Området Plan, erhverv og kollektiv trafik omfatter udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, boligog byudvikling, erhvervsstøtte samt medfinansiering af busdriften. På politikområdet er følgende politiske

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt.

Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt. Økonomistyring Indledning Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev dannet omkring

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

NOTAT. Notat om den videre proces i forbindelse med overvejelse om sammenlægning.

NOTAT. Notat om den videre proces i forbindelse med overvejelse om sammenlægning. NOTAT Notat om den videre proces i forbindelse med overvejelse om sammenlægning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har i særskilt rapport opstillet fordele og ulemper i forhold til en kommunesammenlægning,

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015 Side 1/5 Vedr.: Aftalegrundlag Dato: 28-09-2015 Indhold 1. Indledning...2 2. Formål...2 3. Navn på den nye kommune...2 4. Organisering...2 5. Administration og politisk betjening...3 6. Borgervendte funktioner...3

Læs mere