Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning... 9 Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal... 9 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse FORDELE OG ULEMPER VED EN KOMMUNESAMMENLÆGNING IFT. DE SEKS DIMENSIONER NABOKOMMUNERNES VURDERING DEN GEOGRAFISKE DIMENSION Status geografisk dimension Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension KLK s samlede vurdering geografisk dimension DEN ØKONOMISKE DIMENSION Status økonomisk dimension Interviewpersoners vurderinger økonomisk dimension KLK s samlede vurdering - økonomisk dimension DEN FAGLIGE DIMENSION Status faglig dimension Interviewpersoners vurderinger faglig dimension KLK s samlede vurdering faglig dimension DEN ORGANISATORISKE DIMENSION Status organisatorisk dimension Interviewpersoners vurderinger organisatorisk dimension KLK s samlede vurdering organisatorisk dimension DEN POLITISKE DIMENSION Status politisk dimension Interviewpersoners vurderinger politisk dimension KLK s samlede vurdering politisk dimension DEN DEMOKRATISKE DIMENSION Status demokratisk dimension Interviewpersoners vurderinger demokratisk dimension KLK s samlede vurdering demokratisk dimension KOMMUNALE SAMARBEJDER Status kommunalt samarbejde Interviewpersonernes vurderinger kommunalt samarbejde KLK s samlede vurderinger kommunalt samarbejde POTENTIALEVURDERING AF SEKS SEKTOROMRÅDER Datagrundlag for den kvantitative analyse Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? ADMINISTRATION Administrative medarbejdere og udgifter KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 Analyse på landsplan af personaleudviklingen efter sammenlægning hhv. ikke-sammenlægning Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det administrative område ved kommunesammenlægning DAGTILBUD Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdere og gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på dagtilbudsområdet ved sammenlægning ÆLDREOMRÅDET Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Demografiske forhold Medarbejdernes gennemsnitsløn Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på ældreområdet ved sammenlægning SUNDHED Overordnede nøgletal Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på sundhedsområdet ved sammenlægning DET SPECIALISEREDE OMRÅDE Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialet på det specialiserede socialområde ved sammenlægning NATUR OG MILJØ Driftsøkonomiske nøgletal Interviewpersonernes vurdering KLK s vurdering af potentialer på natur- og miljøområdet ved en sammenlægning OPSUMMERING AF POTENTIALEVURDERING PÅ SEKTOROMRÅDER SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER KLK s vurdering af primære argumenter for og imod en kommunesammenlægning BILAG 1 ERFARINGSNOTAT - RESUME AF DE FORSKNINGSMÆSSIGE VURDERINGER OG KONKRETE KOMMUNEERFARINGER I FORHOLD TIL EFFEKTERNE AF KOMMUNESAMMENLÆGNING BILAG 2 - NØGLETALSANALYSE BILAG 3 - VURDERING AF OMKOSTNINGER TIL EN KOMMUNESAMMENLÆGNING Liste over mulige sammenlægningsomkostninger BILAG 4. - KORTLÆGNING AF KOMMUNALE SAMARBEJDER I HØRSHOLM KOMMUNE KOMMUNALE SAMARBEJDSAFTALER I HØRSHOLM 1. MAJ BILAG 5 - INTERVIEWPERSONER KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 BILAG 6: OPTEGNELSE OVER STILLINGSKATEGORIER DEFINERET SOM ADMINISTRATIVT PERSONALE KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 1. Undersøgelsens baggrund og formål Hørsholm Kommune blev ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med den kommunale strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Hørsholm Kommunes kommunalbestyrelse besluttede imidlertid 27. september 2010 at undersøge fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning. Af kommissoriet for undersøgelsen fremgår: Formålet med undersøgelsen er at danne grundlag for en politisk vurdering af, hvilken vej Hørsholm Kommune skal forfølge for at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed: fortsætte som nu, øge tværkommunalt samarbejde eller søge sammenlæ g- ning med en af nabokommunerne. I første omgang er det altså alene Hørsholm Kommunes egen undersøgelse. Opgaven med at gennemføre undersøgelsen er tildelt KL s Konsulentvirksomhed (KLK). Udgangspunktet for undersøgelsen er formuleret i kommissoriet, der siden er afgrænset og konkretiseret i KLK s tilbud og projektbeskivelse af 8.marts 2011.som er godkendt af Hørsholm Kommunes politiske styregruppe for projektet den 31. marts Denne undersøgelsesrapport opstiller de overordnede fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for Hørsholm Kommune på følgende seks dimensioner: Geografi, økonomi, faglighed, organisation, politik og demokrati. De seks dimensioner uddybes i de enkelte afsnit af rapporten. Figur 1: Økonomi Faglighed Demokrati Geografi Organisation Politik Uændret kommunestruktur Kommunalt samarbejde Kommunesammenlægning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Desuden er der gennemført en grundigere vurdering af potentialet ved en kommunesammenlægning eller et udbygget kommunalt samarbejde på seks sektorområder, hvor potentialet er vurderet ud fra et økonomisk, et fagligt, medarbejder-, og et borgerperspektiv Præmisser for undersøgelsens konklusioner og anbefalinger Både fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning afhænger i m e- get høj grad af de politiske og administrative beslutninger, der træffes efter en eventuel sammenlægning. Det er derfor ikke tilnærmelsesvist muligt at konkludere, om en kommunesammenlægning vil være en fordel eller en ulempe for Hørsholm Kommune. Yderligere vil vurderingen af potentialet i en kommunesammenlægning i høj grad afhænge af, hvordan de forskellige muligheder i en stor og en lille kommune vægtes og udnyttes. Som det også fremgår af KLK s projekttilbud, så kan KLK således ikke fremsætte en klar konklusion eller anbefaling om en eventuel kommunesammenlægning eller valget af en eventuel sammenlægningspartner. I stedet fremlægger KLK i denne rapport fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget for kommunalbestyrelsen. Vurderingerne af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning er foretaget af KLK. Da der kun foreligger begrænset forskning og undersøgelser af fordele og ulemper ved kommunesammenlægninger, er KLK s vurderinger, i vidt omfang subjektive og hviler på KLK s erfaringer og kendskab til kommunerne generelt samt Hørsholm Kommune specifikt. Også af denne årsag er det begrænset, hvor tydelige konklusioner, der kan trækkes. Kommunale samarbejder og sammenlægningspart(er) I kommissoriet er der lagt op til, at undersøgelsen skal omfatte tre muligheder: Uændret kommunestruktur, intensiveret samarbejde eller kommunesammenlægning. I forhold til kommunale samarbejder er der to opmærksomhedspunkter. For det første er der mange varianter af intensiverede kommunale samarbejder, hvilket vanskeliggør en præcis analyse. For det andet er kommunale samarbejder i henhold til KLK s tilbud og projektbeskrivelse nedprioriteret i analysen som en hovedstrategi. Intensiverede kommunale samarbejder er dog medtaget i alle interviews, og der er skrevet et særligt afsnit om kommunale samarbejder samt bilag om de nuværende samarbejder. Hørsholm Kommune har ikke på forhånd udpeget en foretrukken sammenlægningspartner(e) mellem de tre nabokommuner Allerød Kommune, Fre- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 densborg Kommune og Rudersdal Kommune. Dette indebærer en reduceret fokusering og præcision i analysen, da en række beregninger og vurderinger er afhængige af, hvilken sammenlægningspart som i givet fald ønskes. Overordnet tilgang og metode Beslutning om kommunesammenlægning hviler på både objektive og mere subjektive (holdnings- eller følelsesmæssige) argumenter. Det er KLK s erfaring, at begge dele har stor betydning, fordi forudsætningen for en succesfuld kommunesammenlægning er dels et objektivt potentiale og dels en politisk vilje samt opbakning fra øvrige aktører. KLK har således indhentet data og vurderinger fra følgende kilder: Skriftligt materiale fra Hørsholm Kommune. Nøgletal mv. fra offentligt tilgængelige kilder. Forskningsmæssige resultater i forhold til kommunesammenlægning KL s og generelle erfaringer med kommunesammenlægning. Gruppeinterviews i Hørsholm Kommune med alle syv partilister repræsenteret i kommunalbestyrelsen, direktionen, chefgruppen, ledere på rådhuset, medarbejdere og eksterne interessenter. Gruppeinterviews med repræsentanter fra seks udvalgte sektorområder. Interviews i fire kommuner om sammenlægningserfaringer. Interview er fortaget med Gribskov (borgmester, kommunaldirektør og økonomichef) samt telefoninterviews med Halsnæs (kommunaldirektør), Ikast- Brande (borgmester) og Ringkøbing-Skjern (kommunaldirektør). Møder i Allerød og Rudersdal Kommune med borgmeter og kommunaldirektør. Fredensborg Kommune afslog forespørgsel herom. I rapporten anvendes følgende betegnelser for forskellige kommunegrupper: Sammenligningskommuner Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern. Nabokommuner til Hørsholm Allerød, Fredensborg, Rudersdal. Sammenlægningskommuner de kommuner, som blev nydannet ved kommunalreformen i 2007 som sammenlægning af flere kommuner. Fortsætterkommuner de kommuner som fortsatte og altså ikke blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen i Rapportens opbygning Denne rapport gennemgår fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning for hver af de seks analyse-dimensioner. Derefter er der, som KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 ovenfor nævnt, et særskilt afsnit om kommunale samarbejder. Desuden indeholder rapporten en potentialevurdering af seks sektorer udvalgt af den politiske styregruppe. Afslutningsvist er der en oversigtstabel med opsummering af fordele og ulemper ved kommunesammenlægning samt en tabel med KLK s vurdering af de centrale hovedargumenter for og imod kommunesammenlægning på henholdsvis kort og længere sigt. Rapporten omfatter også en række væsentlige bilag. Særlig er der to store bilag: Bilag 1 vedrørende Erfaringsnotat Resume af de forskningsmæssige vurderinger og konkrete kommuneerfaringer i forhold til effekterne af kommunesammenlægning. Dette bilag opsummerer forskningsmæssige resultater, sammenligningskommunernes erfaringer og KLK s generelle vurderinger af effekterne af kommunesammenlægning. Bilag 2 vedrørende Nøgletalsanalyse beskriver geografiske, demografiske, socio-økonomiske, økonomiske, organisatoriske og politiske data samt analyser og vurderinger heraf. Hovedpointer fra disse to bilag er indarbejdet i selve rapporten, men begge bilag omfatter væsentlige uddybninger og nuanceringer og bør således indgå som en del af det samlede grundlag for den videre debat og beslutningsproces. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 2. Baggrund Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning Hørsholm Kommune ligger ca. 25 kilometer stik nord for Københavns Centrum langs Øresundskysten. Kommunen har indbyggere (2010) og et areal på 31,3 km2, hvilket giver en relativ høj befolkningstæthed. Hørsholm Kommune er karakteriseret ved at have en højt uddannet befolkning, der har en af landets højeste gennemsnitsindkomster. Hørsholm Kommune har desuden i en lang årrække haft en af landets laveste indkomstskatteprocenter. Indkomstskatteprocenten er dog blevet hævet lidt, og det har været nødvendigt at gennemføre væsentlige besparelser i både budget 2010 og I forbindelse med kommunalreformen 2007 valgte Hørsholm ikke at indgå i en kommunesammenlægning. Baggrunden var bl.a. en vejledende folkeafstemning 5. oktober 2004, hvor 57,6 % af de afgivne stemmer ønskede, at Hørsholm Kommune skulle fortsætte som en selvstændig kommune. Hørsholm og nabokommunerne Allerød, Fredensborg og Rudersdal I dette afsnit opsummeres nogle af de centrale pointer vedr. Hørsholm og de tre nabokommuners indbyggertal, demografi, socio-økonomiske forhold mv. Bilaget Nøgletals-analyse indeholder flere nøgletal samt uddybninger og vurderinger af de præsenterede data. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er Hørsholm arealmæssigt væsentligt mindre end de tre øvrige kommuner. Samtidig er indbyggertallet i Hørsholm på størrelse med Allerøds men væsentligt mindre end Fredensborgs og Rudersdals indbyggertal. Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den såkaldte arbejdsdygtige alder (grupperne fra 26 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Det fremgår også, at Hørsholm Kommune har det højeste forsørgerbyrd e- indeks, der viser hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den arbejdsdygtige alder. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Af nøgletals-bilaget kan det også ses, at der frem mod år 2020 kan forventes en stigning i forsørgerbyrde-indekset i alle fire kommuner. Dette hænger naturligvis sammen med forventningerne til udviklingen i de forskellige aldersgrupper, hvor der alle steder bliver flere ældre og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. I forhold til en række socio-økonomiske faktorer kan de fire kommuner beskrives som relativt homogene, jf. nøgletalsbilaget. Hvad angår social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, fordi de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to, og fordi uddannelsesniveauet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. Med hensyn til betydningen for en kommunes homogenitet er det KLK s samlede vurdering, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten i befolkningen særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes ringe geografiske størrelse og placering i hovedstads-regionen med stor ind- og udpendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

11 SWOT-analyse af Hørsholm Kommunes nuværende størrelse Med henblik på at etablere et kort status-overblik har KLK opsummeret Styrker-Svagheder- Muligheder-Trusler (på engelsk SWOT) ved Hørsholm Kommunes nuværende størrelse. KLK har udarbejdet nedenstående sammenfatning på baggrund af input fra Hørsholm Kommunes chefgruppe og direktion, bilaget om nøgletal, interviews i undersøgelsen samt skriftlige materialer udleveret af Hørsholm Kommune. Hovedparten af bulletpunkterne beskrives nærmere i de relevante afsnit og bilag. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 11

12 Styrker, svagheder, muligheder og trusler i relation til Hørsholm Kommunes nuværende størrelse som organisation. Styrker Attraktiv geografisk placering tæt på hovedstaden og med naturmæssige værdier God infrastruktur nord-syd Homogen geografisk bystruktur God bosætningskommune med gode skoler, daginstitutioner mv. Lav skatteprocent og højt serviceniveau Ressourcestærke borgere, bl.a. højt uddannelsesniveau og indkomstniveau Aktivt lokaldemokrati Borgernærhed kort vej mellem borgere, politikere og administration Mangfoldige kultur- og idrætstilbud, bl.a. Trommen og Hørsholm Skøjtehal Ledelsesmæssig nærhed til medarbejderne Stort ledelsesmæssigt handlerum Høj ansvarsfølelse, trivsel og engagement hos medarbejderne Sammenhængende organisation med relativt høj samarbejdskultur Svagheder Lav regional- og landspolitisk gennemslagskraft Begrænsede stordriftsfordele Økonomisk sårbarhed i forhold til større ændringer i kommunens rammevilkår, større enkeltudgifter mv. Lavt fokus på nationale udfordringer og potentialer Begrænsede ressourcer til udviklingsfokus Faglig sårbarhed på specialiserede områder Vanskeligt at etablere egne tilbud på det specialiserede område Lav personaleomsætning en barriere for organisatorisk dynamik KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 12

13 Muligheder Tæt dialog med borgerne kan give bedre tilpassede løsninger Drage fordel af ressourcestærke borgere i forhold til digitalisering af kommunal service, introduktion af velfærdsteknologi mv. Gode forudsætninger for politisk konsensus Tæt samspil mellem politikere og administration Korte kommandoveje gør det nemmere og hurtigere at gennemføre forandringer Udbygning af faglige fællesskaber Tværfaglige løsninger Trusler Fuldt udbygget kommune med begrænsede muligheder for vækst Risiko for at erhvervsmæssig vækst og udvikling sker i andre kommuner med bedre erhvervsvilkår og højere dynamik Høje boligpriser kan medføre vanskeligheder med at tiltrække unge familier Aldrende befolkning kan medføre faldende indkomstskattegrundlag Servicepres fra især ressourcestærke borgere Nedlæggelse af regioner med krav om større kommuner Ændret kommunaløkonomisk udligningssystem med større udligning fra Hørsholm til andre kommuner Behov for at hæve skatter og/eller sænke serviceniveau Afhængighed af velfungerende kommunalt samarbejde på en række specialiserede områder Kompetencer i forhold til specialiserede områder Gode grundvilkår og selvtilstrækkelighed kan medføre risiko for lille inspiration udefra, og risiko for lavt fokus på udvikling Medarbejdere kan rejse på grund af mangel på faglige miljøer og udviklingsmuligheder 3. Fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning ift. de seks dimensioner I nedenstående kapitel præsenteres indledningsvist nabokommunernes vurderinger af perspektiverne i en kommunesammenlægning. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 13

14 Derefter gennemgås definitioner, erfaringer, status, interviewpersonernes og KLK s opsamlende vurderinger for hver af de seks dimensioner. De seks dimensioner er dog i et vist omfang overlappende og forudsætninger for hinanden. Eksempelvis vil der være geografiske forhold, som har betydning for argumentationen på den økonomiske dimension. Derfor lader argumenterne for og imod en kommunesammenlægning sig heller ikke skarpt adskille i de seks dimensioner, selv om dimensionerne er præsenteret en ad gangen. 3.1 Nabokommunernes vurdering KLK har gennemført interview med borgmester og kommunaldirektør i Allerød Kommune om perspektiverne i en kommunesammenlægning. Umiddelbart ser Allerød Kommune ikke perspektiver i en sammenlægning med Hørsholm Kommune, idet der bl.a. henvises til de geografiske og infrastrukturelle barrierer mellem de to kommuner. KLK har også kontaktet Fredensborg Kommune om deres syn på en kommunesammenlægning. Fredensborg Kommune har ikke ønsket at medvirke i et interview men henviser til en fælles pressemeddelelse af 12. april 2010 fra borgmestrene i Fredensborg og Hørsholm på baggrund af et møde mellem borgmestre og kommunaldirektører i de to kommuner. Heraf fremgår det bl.a., at: Begge borgmestre betonede det gode samarbejde, der allerede er på en række områder mellem de to kommuner. Et samarbejde der sættes stor pris på kvaliteten af og som også kan udbygges på nye områder. KLK har endvidere gennemført interview om mulighederne for en kommunesammenlægning med borgmester og kommunaldirektør i Rudersdal Kommune. Umiddelbart ser Rudersdal Kommune et godt potentiale i en sammenlægning med Hørsholm Kommune primært vedrørende betydelige økonomiske stordrifts- og effektiviseringsmuligheder både vedrørende administration og serviceområder. Desuden vurderer Rudersdal, at der især vil være fordele forbundet med en stærk faglighed i forvaltningen og en større politisk gennemslagskraft både nationalt og i forhold til Øresundsr e- gionen. Rudersdal Kommune betoner dog væsentligheden af, at en eve n- tuel sammenlægning gennemføres som en hurtig proces med klare og politisk besluttede mål for gevinsterne af en sammenlægning. Rudersdal Kommune ser ikke umiddelbart udbygning af kommunale samarbejder som et generelt alternativ til en sammenlægning, da de fleste samarbejder har tendens til at blive for bureaukratiske. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 14

15 3.2 Den geografiske dimension Den geografiske dimension omfatter kommunens geografi, infrastruktur, byområder mv. Hørsholm og nabokommunernes kommune-geografi og sammenhængskraft i forhold til eksempelvis kommuneplan, infrastruktur, bystruktur, kommunale bygninger, borgerservice, distrikter (fx skoledistrikter), fritidstilbud, pendling mv. Desuden indgår de geografiske vilkårs betydning for de øvrige analyse-dimensioner, eksempelvis mulighederne for at udnytte stordriftsfordele gennem samling af rådhuse mv. I afsnittet om den geografiske dimension indgår også interviewpersonerne i Hørsholms samlede vurdering af perspektiverne i kommunesammenlægning med hver af de tre nabokommuner. Der er ikke KLK bekendt foretaget grundigere forskningsmæssige studier af kommunesammenlægningers effekter på den geografiske dimension. Den fælles erfaring fra sammenligningskommunerne (Gribskov, Halsnæs, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern) er, at geografien har stor betydning for en kommunesammenlægning, men fordele og ulemper afhænger af de lokale forhold. Det er KLK s generelle vurdering, at de sammenlagte kommuner i første valgperiode efter kommunalreformen kun i begrænset omfang har benyttet geografien til at effektivisere driften i form af ændret skolestruktur, samling af administrationsbygninger mv. Bl.a. er der fortsat mange kommuner, som har opretholdt de gamle rådhuse som fagforvaltninger og borgerservicecentre, hvilket både kan have økonomiske og praktiske årsager, men det kan også være udtryk for et politisk ønske om at fastholde arbejdspladser og betjening af borgerne decentralt. Der er dog tydelig tendens til, at de administrative funktioner i sammenlægningskommunerne samles, hvor det er økonomisk og praktisk muligt, bl.a. fordi spredning af de administrative funktioner medfører højere driftsomkostninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 15

16 Kort over Hørsholm og nabokommuner Status geografisk dimension Som det fremgår af ovenstående kort, så er Hørsholm Kommune i dag kendetegnet ved følgende geografi: Hørsholm Hørsholm har et sammenhængende byområde på ca. 3 x 3 km., hvor langt hovedparten af Hørsholm Kommunes indbyggere er bosat dvs. et KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 16

17 byområde med korte afstande og et klart defineret centrum for kommunen. Hørsholm har et større landzone-område vest for Helsingør-motorvejen og nord for Sjælsø. Hørsholm er som sine nabokommuner kendetegnet ved at ligge relativt tæt på København, hvilket har betydning for bl.a. infrastruktur, pendling, fritidstilbud mv. Kommunegrænser og byområder Allerød er kendetegnet ved et centrum omkring Allerød Station. samt mindre byområder/landsbyer omkring Blovstrød, Lillerød, Lynge- Uggeløse og Vassingerød samt landområder. Hørsholm har alene en mindre kommunegrænse med Allerød nordvest for Sjælsø. Fredensborg har fire byområder omkring Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Hørsholm og Fredensborg Kommune har et sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt opgrænsende landområder vest for Helsingør-motorvejen. Bosætningen i Rudersdal Kommune er spredt mellem en række gamle landsbyer, der delvist er vokset sammen, og delvist er adskilt af naturområder. Rudersdal Kommune har et sammenhængende byområde med Hørsholm ved Vedbæk og Forskerparken Scion ved Ubberød, mens Rude Skov og Sjælsø afgrænser det meste af de to kommuner. Infrastruktur Allerød og Hørsholm Kommuner er forbundet med Sjælsmarkvej (landevej), og der er således en ringe infrastruktur mellem de to kommuner. Hørsholm er forbundet til Fredensborg Kommune med Isterød-vejen, Helsingør-motorvejen, Usserød Kongevej, Strandvejen samt Kystbanen. Der er således en sammenhængende infrastruktur. Hørsholm og Rudersdal kommune er forbundet af Helsingørmotorvejen, Hørsholm Kongevej, Strandvejen og Kystbanen. Der er således en god infrastruktur mellem Hørsholm og den tidligere Søllerød Kommune. Til gengæld er det alene Ravnsnæsvej (landevej) som forbinder Hørsholm med den tidligere Birkerød Kommune. Pendling Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørsholm Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 17

18 Af ovenstående tabel fremgår det, at: Indpendlere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens udpendlere fra Hørsholm især tager til Rudersdal. Tabellen bekræfter endvidere det overordnede billede af, at alle de fire kommuner orienterer sig mod København, og at den primære pendling sker fra nord til syd. Detailhandel Flere interviewpersoner vurderer, at der er en del borgere i Fredensborg, særligt fra Karlebo, som handler i Hørsholm. Det er samtidig vurderingen, at borgere fra Rudersdal og Allerød sjældent handler ind i Hørsholm, og at Hørsholms borgere sjældent handler i de tre nabokommuner. Dette handelsmønster forklarer interviewpersonerne med, at detailhandlen enten er lokal eller koncentreret om de større indkøbscentre i Hillerød, Lyngby og København. KLK har ikke grundlag for at vurdere disse udsagn. Fritidstilbud Både Hørsholm og de tre nabokommuner har egne fritidstilbud i forhold til natur, havne, kultur, idræt mv. Dog vurderer interviewpersonerne, at en del borgere fra Karlebo benytter fritidstilbud i Hørsholm. Derudover har flere af kommunerne faciliteter og tilbud, som samler et større opland end fra kommunen selv, bl.a. Hørsholm Skøjtehal, Trommen (Hørsholm), Louisiana (Fredensborg) og Rude Skov (Rudersdal). Interviewpersoners vurderinger geografisk dimension Allerød I interviewene har det været en helt entydig vurdering fra interviewpers o- nerne, at en sammenlægning mellem Hørsholm og Allerød Kommune ikke er relevant. Interviewpersonerne fremhæver flere argumenter herfor. For det første vil en sammenlægning med Allerød medføre en meget lang kommune i retningen øst-vest, mens befolkningen i begge kommuner er orienteret mod syd i retning af København. For det andet er der en særdeles dårlig infrastruktur mellem de to kommuner. Endelig nævner flere interviewpersoner, for det tredje, at der også er en identitetsmæssig afstand mellem befolkningen i Hørsholm og i Allerød. Denne identitetsmæssige forskel er vanskelig at præcisere, men har ifølge flere interviewpersoner udspring i forhold som Hørsholm erhvervsmæssig baggrund, indkomstgrundlag, uddannelse og at Hørsholm er en kystkommune i modsætning til Allerød. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 18

19 Fredensborg Der er blandt interviewpersonerne delte meninger om perspektivet i en sammenlægning med Fredensborg Kommune. Der er dog det mønster, at flertallet af de interviewede politikere umiddelbart er ganske forbeholdne i forhold til en sammenlægning, mens interviewpersonerne fra både administrationen og især de eksterne foreninger umiddelbart er relativt positive i forhold til en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De fleste politikeres forbehold for en sammenlægning med Fredensborg Kommune begrundes primært med væsentlige forskelle i befolkningernes sammensætning og identitet. Administrationens positive argumentation i forhold til Fredensborg kan opsummeres ved, at hvis der skal gennemføres en kommunesammenlægning, så vil det være mest oplagt med Fredensborg som følge af den sammenhængende infrastruktur og komplementære befolkningssammensætning, hvor Hørsholms relativt ældre befolkning med høje uddannelser og indkomster vil blive matchet af Fredensborgs relativt yngre befolkning med andre uddannelser og erhvervsgrupper, som er repræsenteret. Desuden vurderes der at være en række muligheder i en samlet/udbygget opgaveløsning med Fredensborg på eksempelvis planområdet, miljøområdet og kulturområdet. Endelig vil der være en driftsøkonomisk gevinst ved at samle rådhusene i Fredensborg og Hørsholm, der i dag blot ligger 2,3 km. fra hinanden. For interviewpersonerne fra de eksterne foreninger var det en relativt klar anbefaling af en sammenlægning med Fredensborg Kommune. De primære argumenter herfor er sammenhængende infrastruktur, natur, detailhandel samt fritids- og idrætstilbud. Desuden vurderer de eksterne interessenter, at en kommunesammenlægning rummer muligheder for en bedre faglig og mere effektiv opgaveløsning af særligt kommunens specialiserede områder som natur og miljø, planlægning, trafik, kultur, erhverv samt specialområder inden for social-, sundheds- og ældreområderne. Rudersdal Interviewpersonerne havde ikke en entydig anbefaling af, om Rudersdal vil være en hensigtsmæssig sammenlægningspartner. Hvis der er flertal for en kommunesammenlægning, vurderer de fleste politikere, at Rudersdal Kommune vil være den mest hensigtsmæssige partner, da befolkningen og identiteten nogenlunde matcher Hørsholm Kommune. Nogle politikere fremhæver dog også, at de to befolkninger kan komme til at ligne hinanden for meget, og at det derfor kan være svært at få øje på KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 19

20 synergierne. Desuden kan flere politikere ikke se en naturlig geografisk sammenhæng pga. Rude Skov og Sjælsø. I administrationen og hos de eksterne interessenter bemærkes de gode i n- frastrukturmuligheder og sammenhængen med den kystnære del af Rudersdal Kommune, mens de naturmæssige barrierer og spredningen af byområder i den øvrige del af Rudersdal Kommune vurderes at være væsentlige barrierer for at indhøste administrative effektiviseringsgevinster og at opbygge en fælles identitet i en eventuel ny kommune. KLK s samlede vurdering geografisk dimension Det er KLK s samlede vurdering, at de geografiske fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning i meget høj grad afhænger af valget af sammenlægningspartner. Generelt kan en kommunesammenlægning dog give en stærkere og simplere koordinering af den fysiske planlægning, arealanvendelse og opgaver på tværs af regionen som trafik- og miljøopgaver. Også handelsliv, kulturog fritidsliv kan eventuelt drage fordel af en større arbejdsdeling og et samlet set større opland, således at eksempelvis Hørsholm Midtpunkt, Trommen og Hørsholm Skøjtehal får en tydeligere regional placering. På andre områder kan det være, at det er sammenlægningspartneren som har særlige faciliteter eller anlæg, der kan samle den nye kommune. Generelt er infrastrukturen god i nord-sydgående-retning, mens den er svag i øst-vestgående retning. De sammenhængende men spredte byområder og store naturområder medfører, at der ikke umiddelbart er hverken gevinster ved en ændret distriktsinddeling af fx skoledistrikter, hjemmeplejedistrikter mv. Kun kan der eventuelt være en mindre gevinst at hente i det sammenhængende byområde mellem Usserød og Kokkedal samt i et vist omfang mellem Ubberød, Vedbæk og Hørsholm. I forhold til valg af eventuel sammenlægningspartner indebærer infrastrukturen, indkøb og pendling, at Fredensborg Kommune med tre byområder langs kystbane og motorvej geografisk set vil have en relativ god sammenhæng med Hørsholm Kommune. Rudersdal vil også geografisk set være en mulighed, mens den ringe infrastruktur mellem Hørsholm og Allerød samt befolkningens orientering mod København medfører, at Allerød geografisk næppe er en relevant sammenlægningspartner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 20

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...5 2. BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning...

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning Indholdsfortegnelse 1. Indledning og datagrundlag... 3 Datagrundlag... 3 Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Rudersdals Rådhus, Øverødvej 2., 2840 Holte Mødelokale 1 TIDSPUNKT: Mandag den 29. september, kl. 13.00 kl. 14.00 BEMÆRKNINGER: Ekstraordinært møde,

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015 1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport NOTAT Allerød Sekretariat Opfølgning KLK tilstandsrapport I forlængelse af KLKs fremlæggelse af Tilstandsrapport for administrativ effektivitet i Allerød den 30. august 2012 har Forvaltningen udarbejdet

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark

De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark Kommunernes Landsforening Kontorchef Karsten Thystrup Danmark før og efter 2007 En omfattende og krævende proces At sammenlægge kommuner tager

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvorfor hovedstadsudligningen?

Hvorfor hovedstadsudligningen? Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Orientering af byrådskandidater

Orientering af byrådskandidater Orientering af byrådskandidater Økonomi og personale tirsdag den 26. august 2013 Aktuel krise = historisk hårdt tilbageslag 1.800.000 Bruttonationalprodukt, mio.kr. 2005-priser 1.600.000 1.400.000 Aktuel

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf.

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf. Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj 2014 v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA bopa@kora.dk tlf. 7226 9971 Kort om KORA KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling,

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Indledning Dette udvalgsnotat omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter

Indledning Dette udvalgsnotat omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter Indledning Dette udvalgsnotat omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter og 6.02 Aktivitetstilbud. Beskrivelse af udvalgets budgetområder Nedenstående figur viser

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Behandles i Økonomiudvalg december 2014.

Behandles i Økonomiudvalg december 2014. NOTAT Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 Opfølgning på Forlig om budgettet for Allerød 2015-2018 Som opfølgning på forligspartiernes budgetforlig 2015 2018 har Borgmesteren anmodet

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Kommunalvalg 2013 Norddjurs Kommune Ved kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Hvad skal I høre om? Fakta om Norddjurs Kommune Hvilke opgaver har kommunen?

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården Version 01, den 14.09.2011 Samlet konklusion Større

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Hørsholm Kommune. Bilag 1

Hørsholm Kommune. Bilag 1 Hørsholm Kommune Bilag 1 Erfaringsnotat - Resume af de forskningsmæssige vurderinger og konkrete kommuneerfaringer i forhold til e f- fekterne af kommunesammenlægning 16. juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner

Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø Social og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: 16ansogninger@oim.dk Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere