Universal Design TILGÆNGELIGHED OG UNIVERSELT DESIGN. Begrebsforståelse. begrebsapparat. -ronmace,
|
|
- Christina Christoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILGÆNGELIGHED OG UNIVERSELT DESIGN SVENDBORG KOMMUNE UNIVERSEL DESIGN OG TILGÆNGELIGHED JULI 2016 LARS S PEDERSEN, ARKITEKT, SBI Tegning: Trond Bredesen, begrebsapparat Begrebsforståelse Tilgængelighed Universal Design universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design ronmace, 1
2 Hvorfor bygge for alle? Universal Design Tilgængelig hed Menneskeret - respekt for det enkelte menneske FN s standardregler om lige muligheder for handicappede (1993) Byggelovens kap.1 1: at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse (2001) FN s handicapkonvention om samme rettigheder for alle(23. august 2009) Begrebsforståelse Medicinske model Enten gennemsnitlige raske eller handicappede som skulle behandles(sygdom der kunne kureres) altså handicappede eller ikke handicappede. Paradigmeskifte til: Psykosociale model ændring af forståelsen af handicapbegrebet til at anerkende at funktionsnedsættelser er et alment menneskeligt vilkår og en del af den menneskelige diversitet. Har afgørende indflydelse på vores forståelse og fysiske omgivelser. FN konventionens begrebsforståelse FN s miljø relaterede handicapbegreb, Introduceret i Standardregler for lige muligheder for handicappede 1993 Beskriver relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap Et handicap betyder tab eller en begrænsninger i at kunne deltage ligeværdigt 2
3 FN konventionen og Universel Design Universal Design = løftestang Artikel 2 Definitioner I denne konvention: ( ) betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor - FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, 2006 FNs Handicapkonvention Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til: ( ) f) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der bør kræve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger, - FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, 2006 FNs handicapkonvention Artikel 9 Tilgængelighed 1. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for: a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser, b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab. 3
4 Tilgængelighed universelt design Tilgængelighed: Omhandler mennesker med funktionsnedsættelser. Universelt Design vs tilgængelighed for personer med nedsat funktionsevne -Indeholder elementer af stigma, idet man gør noget særligt for en særlig gruppe. Universelt design: Omhandler alle mennesker og deres funktionsevne uanset alder, størrelse, køn samt eventuelle mobilitetsmæssige, sansemæssige eller kognitive funktionsnedsættelser. -Indeholder ikke, i sin tænkning, elementer af stigma idet man tænker alle ind i designet Tilgængelighed / Universelt Design Universel Design og/vs Tilgængelighed Tilgængelighed retter sig fortrinsvis mod lovgivning som byggelovgivningen. Tilgængelighed retter sig mod særlige tiltag for udvalgte grupper Universel Design retter sig mod alle - også de udvalgte grupper, den gravide og dem der taler et andet sprog. Universelt Design omfatter alle niveauer, varer, bygninger, byer, services Case Studie Kilen CBS: Tilgængelighed Analyseret ud fra SBi tjeklister/br: Afdækker ikke nødvendigvis manglende sammenhæng i tilgængelig rute til ex. kantine. Universelt Design Analyseret ud fra GUDC tjeklister: Afdækkede manglende sammenhæng i tilgængelig rute til kantine.,, 4
5 Nogle af vore undersøgelser Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen Baggrund Mangler i tilgængeligheden i ombygninger/nybyggeri Rådgivere og byggesagsbehandlere får ofte skylden for disse mangler Kvalificering af grundlag for fremtidig lovgivning og indsats for at fremme tilgængelighed Spørgsmål projektet søger at besvare Hvor i byggeprocessen opstår mangler i forhold til tilgængelighed? Hvorfor opstår disse mangler? 5
6 Målepunkter BR 08 indeholder 87 krav og 19 vejledende krav til tilgængelighed Et målepunkt er klynger af krav omkring en funktion i bygningen Eksempelvis: HC toiletter (7 krav) alle de steder det er i bygningen (nogle steder én gang, andre steder 3 gange) Del 1. opgørelse Af de 10 cases samlede 145 målepunkter er der i de færdige bygninger, baseret på registrering: 42 % opfyldte målepunkter i de færdige bygninger 7 % delvist opfyldte målepunkter i de færdige bygninger Ca. halvdelen af alle målepunkter er ikke opfyldt i de færdige bygninger Del 1. opgørelse Af de 145 målepunkter i myndighedsprojekterne 17 % af målepunkterne er ikke opfyldt i myndighedsprojekterne 44 % af målepunkterne er der ikke taget stilling til i myndighedsprojekterne Del 1. opgørelse Af de 145 målepunkter i byggesagsbehandlingen: 51 % af de 88 målepunkter der ikke er opfyldt eller beskrevet i myndighedsprojekterne, er ikke påtalt i byggetilladelsen 61 % målepunkter er ikke opfyldt eller ikke beskrevet i myndighedsprojekterne 6
7 Del 1. opgørelse Mangler opstår i gennem hele processen 73 % af de 57 målepunkter der er påtalt i byggetilladelserne, er ikke opfyldt i den færdige bygning 8 % af målepunkterne i de færdige bygninger er ikke opfyldt efter at have været OK i myndighedsprojekt og i byggesagsbehandling Der er mangler i myndighedsprojekterne Der er mangler der ikke påtales i byggesagsbehandlingen Der er påtaler der ikke fører til at mangler bliver rettet i den endelige projektering og i udførelsen Der opstår mangler i udførelsen Der er mangler der ikke fanges i færdigsynet og ikke påtales i.f.b. med ibrugtagningstilladelsen Hvilke krav opfyldes ikke Udearealer kravene der tager hensyn til blinde og personer med nedsat syn:(retningsgivende belysning på udearealer, taktil adskillelse af trafikformer, taktilt/farvet felt ved døre) Indgangsdøre (niveaufri adgang ved alle døre) Elevatorer (opfylder ikke normen taktil skrift + tale) HC-toiletter (ikke alle krav opfyldes) 7
8 Resultater opsummerende Viden om lovkrav om tilgængelighed Holdning og prioritering Udbuds- og samarbejdsform Grænseflader mellem rådgivere Grænseflader ved faseskift Byggesagsbehandling Forskelle i fokus i byggesagsbehandlingen Grænseflader mellem myndighedsinstanser Formulering af byggetilladelsen Studie af Nordkraft Eksplorativt studie af hvilke faktorer, der havde været bestemmende for tilgængelighedsløsningerne i Nordkraft Nordkraft et case studie Tidligere elværk Fysisk kompleksitet: Forskellige niveauer Lavet til maskiner Utilgængeligt Transformation : Kraftcenter for kultur og fritid 8
9 NORDKRAFT Viden en faktor FORVENTNING; hypotese: Tilgængelighedsløsninger bestemt af: byggeteknik kulturarv/arkitektur økonomi Konklusion : Viden + opmærksomhed ift. tilgængeligheden; 3 typer af opmærksomhedsforløb Samspil mellem faktorerne: viden, arkitektur/kulturarv, økonomi og byggeteknik Intro about Nordkraft: v Sidse Grangaard, Phd., arkitekt maa, SBi, Aalborg Universitet MUDT
10 Sidse Grangaard, Phd., arkitekt maa, SBi, Aalborg Universitet MUDT
11 Anbefaling pba. denne case Krav / ambition fra start til slut Viden / brugerforståelse fra start til slut Dialog fra start til slut Opfølgning undervejs CUBO og processen_en ligeværdig designstrategi Skitsering/konkurrence/udviklingsfase : Ligeværdig designstrategi TG krav Projektering: TG krav CUBO og processen_viden og samvittighed Ligeværdighedsparametre med fra start; ligeværdig tænkning Og så handler det altså om samvittighed, og vi tror på, at samvittighed også hænger sammen med viden...vi tror, der er nogle store gevinster at hente, at man har tænkt over, at der er passive tiltag frem for aktive add-on s. Man har styr på kotering, man ved, hvad en rampe betyder for nogle bruger osv. osv. Så ved at disponere huset rigtigt, så undgår man måske, eller vi er faktisk ret sikre på, at man undgår nogle af de her overraskelser. Man kommer ikke ud i at lige pludselig, så skal en trappe altså være meget længere, fordi stigning og grund ikke var den rigtige, fordi man ved, at det har man med. Det er selvfølgelig en mulighed for at også at blive skarpere på økonomi i et projekt, at man kan få mange af de der ups skubbet til siden. CUBO. Kendskab til brugerne og konsekvenser af valg: inklusion / eksklusion Der sidder man altså lidt i saksen, når man får den viden, for er det virkelig det, man vil? 11
12 Menneskets sanser Men hvad betyder for alle og ligeværdig Menneskets sanser Grundsanser: Synssansen Høresansen Følesansen Smagssansen Lugtesansen Kinæstetisk sans Menneskets sanser Grundsanser: 90 % opleves gennem synssansen 5 % ved høresansen 2 % ved følesansen 2 % ved smagssansen 1 % ved lugtesansen Kinæsterisk sans bevægelse kropsbevidsthed evne til at færdes sikkert En sans er sjældent tilstrækkelig, men bør forenes med andre sanser for at få fuldt udbytte mindre sårbar 12
13 Personer med nedsatte funktionsevner Bevægelseshæmmede Gangbesværede Amputerede Kørestolsbrugere Ny gruppe: Personer med svær overvægt > 350 kg Sensoriske funktionsnedsættelser Synshandicap Hørehandicap Kognitive funktionsnedsættelser Psykisk sygdom, demens Intellektuelle / kommunikative funktionsnedsættelser Personer med funktionsnedsættelser Bevægelseshæmmede: Ca i aldersgruppen år skønnes at have funktionsnedsættelser i ben, arme og/eller hænder. Mulige hjælpemidler: Stokke eller krykker Rollator (3 eller 4 hjul) Kørestol (manuel / elektrisk, evt. hjælper) El-scootere (3 eller 4- hjul) Personer med funktionsnedsættelser Bevægelseshæmmede: Har bl.a. behov for: Korte afstande Adgangsveje med tilstrækkelig bredde Faste, jævne og skridhæmmende belægninger Udligning af niveauforskelle i terræn Tilstrækkelig vende- og manøvreplads Gode gribeegnede håndlister Egnede toiletter Personer med funktionsnedsættelser Synshæmmede: Blinde og svagtseende med alvorligt synshandicap over 70 år børn/unge. Kan anvende hvid stok eller evt. førerhund 13
14 Personer med funktionsnedsættelser Synsnedsættelse/blinde: Behov bl.a. for: Markerede adgangsveje f.eks. følbare (taktile) kanter eller ledelinjer Markering af niveauforskelle med opmærksomhedsfelter Trinforkanter markeret i kontrast Håndlister ved trin/trapper Tydelige indgange Hørbar/følbar information Personer med funktionsnedsættelser Hørenedsættelse/døve: Døvfødte, døvblevne og hørehæmmede Ca har høretab Ca bruger høreapparat eller lign Ca svært hørehæmmede ca døve Behov for: Gode akustiske forhold Mikrofonanlæg forbundet med teleslynge Mulighed for evt. personligt lydanlæg Minimering af baggrundsstøj Visuel information Personer med funktionsnedsættelser Intellektuelle/kommunikative funktionsnedsættelser Udviklingshæmning mange grader - skøn i DK Opstået hjerneskade følgeskader: synlige,fx lammelser / ikkesynlige fx kommunikationsvanskeligheder, balanceproblemer. Læsevanskeligheder ca. 7% kan ikke læse/forstå tekst Psykiske funktionsnedsættelser Psykisk sygdom (fx stress, depression, skizofreni) Demenssygdomme skønnes i 2020 i DK Behov for: Tydelige adgangsveje og indgange Overskuelig indretning Forskellige muligheder for ophold - alene eller sammen Tekstinformation suppleres med farver, symboler og piktogrammer Personer med funktionsnedsættelser Personer med allergi og/eller astma ca % af voksne befolkning Behov for bl.a. Godt indeklima Bevidst anvendelse af pollenbærende planter og træer 14
15 Ligeværdighed i det byggede miljø Om regelværket Komme frem til, ind, rundt, op og ned og udenfor Kunne bruge, deltage, opleve - på en ligeværdig måde Nyt sæt af anvisninger bl.a. SBi anvisning 250 indledende spørgsmål med plakater. 15
16 Hvornår tages beslutningerne? Byggeloven: ansvar De fleste forhold bliver konkretiseret allerede i idéprojekt og dispositionsforslag, særligt når der arbejdes med bygningsinformationsmodeller Er det aftalt hvem, der sørger for, at tilgængelighed indarbejdes? Og at der følges op lige fra skitsen til projektering og udførelse? Er der klarhed over, at enhver kan klage til kommunen over eventuelle fejl, også mange år efter færdiggørelsen? Og at kommunen så skal pålægge ejeren at rette dem? Byggeloven: ansvar Love og bekendtgørelser: skitse af struktur for byggeri Indtil udstedte kommunen en attest på, at bygningen overholdt bygningsreglementet Fjernet i byggeloven derefter Ejeren/Bygherren står med det meste af ansvaret Andre kun i andet led Byggeloven (egentlig plus Almenboligloven) Bekendtgørelser: BR 10(snart BR15) og BEK 1250 Henvisninger, primære: Sbi 230 og Sbi tjeklister, DS 105, Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende 16
17 Lovgivningsstruktur Eksempel: kompleksitet af kravstruktur FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap (2009) Byggeloven BR Kravtekst BR Vejledning SBi-anvisning 230 til BR10 SBi-anvisninger Normer og standarder Håndbøger og vejledninger Ikke lovgivning! Omtrentligt omfang af love, bekendtgørelser og vejledninger i Danmark (til venstre) og Storbritannien Eksempel: byggeloven om ansvar Bygningsreglementet 2010-BR10 BR15 Ejer / bygherre har ansvaret for overholdelsen af krav Ingen tidsmæssig udløbsfrist for hvor længe ansvar gælder Kommunen skal "påse", men ikke kontrollere Men er pligtig til at få ejeren til at rette evt fejl, som kommunen bliver bekendt med 17
18 BR10 - fakta Trådte i kraft opdateret BR 2010 gælder til herefter kun BR 2015 BR15 har egen hjemmeside: Ét reglement for alle byggerier: offentligt tilgængelige, erhvervsbyggeri og boliger Gælder ved nybyggeri, tilbygning, ombygninger og forandringer samt ændret anvendelse af bebyggelse. Gælder også for udearealer på matrikler - frem til bygning og til lege- og opholdspladser BR10/15 indhold 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer Tilgængelighedsforhold: 1: 1.2. Begrænsninger 1.4. Ansøgningsmateriale 2: 2.6. De ubebyggede arealer 3: Alle kapitler. Bygningers indretning 4: 4.3. Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 4.5. Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg 5: 5.2. Flugtveje og redningsforhold 8: 8.1 Installationer generelt flyttet til 3.5 i BR 2015 BR10 - væsentligste forhold SBi-anvisning 258 om BR15 Funktionsbaseret Tidligere detailkrav er nu vejledning og eksempler Øgede krav til tilgængelighed for bevægelses- og synshandicappede Målkrav for tilgængelighed fastholdes (ingen funktionskrav her!) SBi-anvisning 230 om Bygningsreglementet aspx 18
19 SBi-anvisning 258 om BR15 Generelt: Hjælp til praktisk forståelse og anvendelse Struktur som bygningsreglementet Indeholder fuld reglementstekst Kommenterer og uddyber krav Henviser til standarder, anvisninger, baggrundsmateriale samt uddybende information Gratis i online udgave Findes på Eksempel på kvalitetsniveauer BR10, 3.3.1, stk.1: Dørbredder Døre i boligers adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m, så de kan passeres af bl.a. kørestolsbrugere SBI-anvisning 230 om BR10, : Dørbredder Kvalitetsniveau C Fri passagebredde på mindst 0,77 m B Fri passagebredde på mindst 0,87 m. Gør det lettere at bruge drivringe på manuelle kørestole i døråbningen A Mindst 1,07 m. Anvendes, hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk, to-fløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 m eller 0,87 m fri passagebredde. Mindst 1,5 m. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for stærkt overvægtige (bariatriske) personer. BR 15: Hvordan er det med begreberne? Se SBi 258 og tilhørende tjeklister eller Grundlæggende: Byggeloven har ikke til formål at sikre tilgængelighed for personer med handicap men at fremme tilgængeligheden, ligesom med arkitektonisk kvalitet Problematiske udtryk: Hvad er en enhed? Forskel på fx brandmæssig, erhvervsmæssig og indretningsmæssig henseende Hvad er et adgangsareal? Hvad er en fælles adgangsvej? Kan opfyldes ved, at : hvad sker der, hvis man gør noget andet end beskrevet i vejledningen? 19
20 BR: Parkering for personer med handicap BR: Adskilt trafik på enkeltmatrikel Er der tilstrækkeligt mange parkeringspladser for personer med handicap placeret tæt ved indgang? Vejledende: afstand max. ca. 30 m, størrelse 4,5 x 8 m og 3,5 x 5 m. Er antallet af pladser aftalt med kommunen eller er vejledende tabel benyttet? Er gående og kørende trafik adskilt taktilt (følbart) i bebyggelser på enkeltmatrikler, fx med kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende? Eksempel: Arealudlæg på en anden måde BR: Fast, jævn belægning på adgangsarealer Separat gangareal fra matrikelgrænse frem til indgange Er der fast og jævn belægning i mindst 1,3 m bredde på udendørs adgangsarealer? Vær fx opmærksom på at opnå jævne gangflader ved klimatilpassede løsninger, hvor regnvand skal sive gennem belægningen 20
21 BR: Alle yderdøre niveaufri BR: Alle adgangsarealer niveaufri Er adgangsarealerne frem til alle yderdøre uden trin? Er alle yderdøre til bygningen uden trin? Har adgangsarealerne kun svage hældninger (højst 1:20 / 50 mm pr. m) og vandrette reposer foran alle døre? Husk ramper og elevatorer er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme. Fugt: Er fald mod bygningen undgået? Er der primært regnet med lokale terrænhævninger ved yderdøre? Ny SBi Rapport om fugt, klimaforandinger og niveaufri adgang De sidste mange år: ramper som udgangspunkt Trin kun et muligt supplement BR: Markering af trapper på adgangsarealer Eksempel: trapper på adgangsarealer Trapper udenfor bygningens fundament vil normalt være en del af et adgangsareal Illustration fra sbi.dk/tjeklister Markering med ændret belægning ovenfor trappe Markerede trinforkanter Afskærmning af underside Lukkede stødtrin 21
22 BR: Dør- og gangbredder Ny statsforvaltningsafgørelse vedr: 0,50m BR: Markering af fælles adgangsveje Er døre og fælles adgangsveje brede nok til at opfylde kravet om 0,77 m fri bredde? Ofte kræves 10M for at opfylde dette, fx ved lyddøre og facadedøre med tykkere dørblad. Er fælles adgangsveje tilsvarende øget til min. 1,5 m bredde, så der er 0,5 m plads ved siden af døren til at åbne den imod personen? Er der ved plejeorienteret byggeri regnet med fri bredder gennem døre på 1,1-1,5 m? Og større gangbredder til at manøvrere? Er fælles adgangsveje markeret ved hjælp af belysning, farver eller materialer? Inklusive trapper? Planlægges der fx udnyttelse af farver og belysning, der kan lette orienteringen i større rum og gange? BR: Orientering i bygning BR: Niveaufri adgang til alle enheder Er det let at forstå, hvordan man færdes i bygningen? Udnyttes fx selve bygningens udformning? Er der letforståelig information og digitale værktøjer? Dette krav gælder, hvor en bygning har en borgerrettet servicefunktion. Kan samtlige enheder på hver etage nås uden trin, også altaner? Ramper er tilladte, men ikke trappelifte og løfteplatforme. Trin er tilladt i et område af en enhed, men ikke hvor man skal passere frem til en anden enhed. En enhed er normalt det samme som et rum. 22
23 Eksempel: Hvad betyder enhed i kap 3? Eksempel: hvordan hænger enheder sammen med fælles adgangsveje? En enhed er normalt det samme som et rum, men ikke ved boliger Boliger regnes som en enkelt enhed Altaner regnes ligeledes for en enkelt enhed Fælles adgangsveje fører frem til to eller flere enheder Rum kan have funktion som fælles adgangsvej BR: Trapper og værn Eksempel: trappe i fælles adgangsvej Er grund og stigning på trapper afstemt efter brugen? Er der afsat tilstrækkeligt areal hertil i trappeskakter? Tillader bredden af trappen, at værn og håndlister adskilles, så værn er minimum 1,2 m og håndlister 0,8-1,0 m over trinforkanter på trapper? Er der afsat plads til håndlister i begge sider af trapper, der skal kunne bruges ved fx brand? Krav og vejledning til værn, håndlister og trin indarbejdet Illustration fra sbi.dk/tjeklister 23
24 Eksempler: Gribeegnet? BR: Elevator Er der mindst én elevator af type 2 med hensyn til størrelse og indretning efter DS/EN i hver opgang? Gælder, hvis der er stuetage og to etager over denne. Betjener elevator samtlige etager og alle enheder på hver af etagerne? I byggeri med mange besøgende og i plejeorienteret byggeri bør elevatorer normalt være væsentlig større end type 2. BR: WC-rum Eksempel: WC-rum "standardløsning" Hvis wc-rum også er til brug for andre end de beskæftigede i bygningen, er mindst et af dem så indrettet også for personer med handicap? Er der regnet med mindst et wc-rum for personer med handicap på de etager, hvor der findes wc-rum, når bygningen er til kontor og administration? Er der afsat tilstrækkelig areal foran og ved siden af wc samt til eventuelt forrum? Pas på detaljerne i indretningen af WC-rum De 8 af dem er krav og ikke længere vejledning Standardløsningen er ikke den eneste mulighed - men indeholder mere end umiddelbart synligt Ved ombygninger kan man lempe på kravene, men det skal være brugbart 24
25 Eksempel: varierende brugssituationer Eksempel: varierende indretninger Plads er det vigtigste Brug med og uden hjælper giver udfordringer Spejlvend gerne planløsningerne op igennem en bygning Muligt at gå hårdt til kravene men det skal fungere Vær opmærksom på forrum Spejlvend gerne planløsningerne op igennem en bygning Indret evt nogle med udvidet hensyn, fx faciliteter til omklædning BR: Publikumspladser for kørestolsbrugere Eksempel: Ligeværdig udforming Er der to eller flere pladser for kørestolsbrugere (min. 1 %) fordelt mellem de øvrige tilskuerpladser i offentlig tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser? Er der mulighed for at sidde sammen med ledsagere? Hvordan er det løst ved eventuelle mobile tribuner? 25
26 Eksempel: Ligeværdig udforming BR: Sengepladser i hoteller mv. Mobile siddepladser på skrå opstillinger: hvordan løses det? Er der ved fx hoteller regnet med, at en vis andel af sengepladserne skal have bade- og wc-rum med indretning, der tilgodeser personer med handicap, og at værelser skal have ekstra manøvreplads? BR: Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg BR: Flugtveje Sikres det fra starten, at it-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater, adgangskontrol og porttelefoner kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser? Er disse planlagt placeret fri af hjørner, med lavtsiddende betjening og kort rækkeafstand? Er der i brandstrategien taget højde for, hvordan personer med handicap kan redde sig ud af bygningen eller blive reddet? Opfylder flugtveje krav til fælles adgangsveje, herunder niveaufrihed på etager og ud? Er trapper udformet med henblik på sikrere evakuering? Er der afsat areal hertil? 26
27 BR: Akustik BR: Teleslynge i forsamlingsrum Er efterklangstid og taleforståelighed tilpasset brugen af rummene? I højloftede rum: er der afsat areal til ekstra store lydregulerende flader, så efterklangstider kan holdes nede? Trinlyde og nabo støj vigtig for nogle I rum til foredrag og anden underholdning: er fast teleslynge planlagt installeret tidligt for at opnå tilstrækkeligt godt signal/støjforhold? Kan overlapning af signal til tilgrænsende rum undgås? Andre typer også mulige: infrarød, FM mv Eksempel: Teleslynge i større rum Ombygninger Ofte skal flere sløjfer lægges under gulvet i større rum. Kan overlapning af signal til tilgrænsende rum undgås? Vær opmærksom på, at opdelinger af rum også kræver mulighed for opdeling i flere systemer. 27
28 BR: Væsentlige ombygninger Eksempel: Vedligehold Ved ombygning af bygningsdele som er omfattet af en bestemmelse om tilgængelighed: disse skal som udgangspunkt udføres efter samme krav som ved nybyggeri. Et nyt indgangsparti med ændrede dimensioner vil fx skulle udføres som niveaufrit. Tilgængelighedsbestemmelserne gælder ikke vedligehold, hvor fx døren udskiftes med en ny med samme placering og mål. Vil efterlevelse af tilgængelighedsbestemmelserne betyde fx flytning af bærende konstruktioner? Der kan evt. lempes på kravene, fx kan en lidt stejlere rampe tillades. Hvis udskiftning med samme dimensioner etc: Normalt ikke omfattet af krav om forbedret tilgængelighed Eksempel: Indgribende ændringer og lempelser Eksempel: lempelse af elevatorkrav Hvis efterlevelse af krav betyder indgribende ændringer som flytning af fx bærende konstruktioner, kan der søges om en lempelse Det betyder man finder den næstbedste løsning Fx: lidt mindre elevator, lidt stejlere rampe, lidt smallere indgang Hvis efterlevelse af krav betyder indgribende ændringer som flytning af fx bærende konstruktioner, kan der søges om en lempelse Det betyder man finder den næstbedste løsning Fx: lidt mindre elevator, fx type 1 i stedet for type 2 Indretning stadig efter DS/EN
29 BR: Ikke-væsentlige ombygninger: BEK niveaufri adgang BR: Ikke-væsentlige ombygninger: 9 % af byggesummen reserveret? Ved ombygninger, der ikke er omfattet af tilgængelighedsbestemmelser: udføres bygningen med mindst en niveaufri adgang? Gælder, hvis bygningen langt overvejende har offentlig adgang eller bruges til service eller administration. Kravet gælder normalt ikke, hvis bygningen indeholder boliger. Hvis der er tale om ombygning af en bygning med offentlig adgang eller til service og administration: Er der taget højde for, at op mod 9 % af byggesummen eventuelt skal afsættes til handicapparkering og handicapegnet toilet. Og desuden til elevator, hvis bygningen har offentlig adgang? BR: Væsentlig anvendelsesændring Supplerende krav for flere bygningskategorier Ved væsentlig ændring af en bygnings anvendelse, fx hvis der ændres fra bolig til erhverv eller fra en type erhverv til en anden: Imødekommer indretningen ændrede krav til tilgængelighed ved eventuel ny anvendelse? Ved ændring af fx personale-wc til wc-rum også for besøgende: er der taget højde for, at det skal indrettes som egnet for kørestolsbrugere og have niveaufri adgang udefra? Plejeorienteret byggeri BYGST DSB Vejregler EU: stationer, lufthavne, busterminaler, færgeterminaler 29
30 Lokalplaner overset instrument ifht. Tilgængelighed Eksempler 30
31 Ledelinjer: Disse ved vi virker Disse ved vi giver problemer Kræver også planlægning Krav om toilet ved anvendelsesændring 31
32 Niveaufri adgang ved omlægning af belægning. Bus knæler/knæler ikke! Ny vejregel implementeret Ny vejregel implementeret 32
33 Næstved Bio Næstved Bio Viborg Rådhus Viborg Rådhus 33
34 Viborg Rådhus Viborg Rådhus Viborg Rådhus Godsbanearealet i Aalborg 34
35 Godsbanearealet i Aalborg Godsbanearealet i Aalborg Håndbøger og vejledninger Færdselsregler for alle håndbog i tilgængelighed, jan Nye principper for reguleret fodgængerkrydsning Principskitser af fodgængerkrydsning Principskitse af kombineret rampeudformning 35
36 Håndbøger og vejledninger DS-Håndbog 105:2012 Udearealer for alle Udearealer generelt Faciliteter på udearealer: borde, bænke, skulpturer, isboder, læskærme Rekreative områder: parker, sansehaver, koloni- og nyttehaver, kirkegårde, friluftsscener, legepladser, strandområder, svømmebassiner Naturfaciliteter: vandrestier, udkigstårne, fiskepladser, sejllads, roning Pris 495 kr + moms! Nye anvisninger Bl.a. Anvisning 250 Indledende spørgsmål, 262, 261, 260 m.fl. Ny form på tjeklister Ligger på Foreløbig bliver de gamle tjeklister hvor de er på To uddannelser på SBi TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Auditor i Tilgængelighed i bygninger og udearealer Og Master i Universelt Design og Tilgængelighed 36
Hvad er tilgængelighed?
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Lars S. Pedersen, Arkitekt MAA, Tilgængelighedsrådgiver
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.
Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle
Læs mereTilgængelighed en oplevelse af teori i praksis
Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers
Læs mereBR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede
BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede Annette Bredmose, ingeniør M.IDA, tilgængelighedskonsulent, rådgiver By, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Alborg Universitet,
Læs mereNETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER
NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program Lovgivning og -struktur Øvrige vejledninger mm Hvad står der i BR om boligbyggeriet?
Læs mereTILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.
TILGÆNGELIGHEDSKURSUS 5.-6.10.2013 DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER LOS@SBI.AAU.DK Program - lørdag 10.00 10.45 12.00 13.00 13.45 14.00 15.00 introduktion
Læs mereTILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning
Læs mereTILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 262 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige etageboliger indledende spørgsmål Søren Ginnerup
Læs mereKÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER
KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller
Læs mereTILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 261 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige sammenbyggede boliger indledende spørgsmål
Læs mereTilgængelighed eller universel design?
Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Tilgængelighed Denne DCUM-vejledning handler om tilgængelighed på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad tilgængelighed er, og hvad manglende tilgængelighed kan betyde. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Farum Vejgård Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Farum Vejgård med henblik på at afdække
Læs mereSpejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser
Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereHumlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser
Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mere1. Parkeringspladser
Teaterhuset, Kalvehaven 6, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad ser af
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering
Læs mereTilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen
Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning
Læs mere1. Parkeringspladser
Foreningshus, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mere1. Parkeringspladser
Kokkedal CafeBibliotek, Holmegårdsvej 101, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1. Parkeringspladser 1.2
Læs mereTILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål
Læs mere1. Parkeringspladser
Humlebæk Roklub, Havnevej 9, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mere1. Parkeringspladser
Nivå Bibliotek, Nivå Center 30, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad
Læs mereFredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg. 1. Parkeringspladser
Fredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor
Læs mereLone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver
Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk
Læs mereFlytteskema for klinikker i praksissektoren
Flytteskema for klinikker i praksissektoren Oplysninger om nuværende og kommende kliniks indretning og adgangsforhold for bevægelseshæmmede 1. Hvad er klinikkens navn og adresse? Ydernummer: Ydernummer:
Læs mere1. Parkeringspladser
Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3, 1. sal, 3480 Fredensborg 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange
Læs mereTilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen
Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene.
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Børnehaven Røde Sol Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Børnehaven Røde Sol, som p.t. er tom
Læs mereHøringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap
Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister
Læs mereAarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato
1. Administrative bestemmelser xx BR15 01.01.2016 UNDERSØGES 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser BR15 01.01.2016 2.1 Generelt Beregning af bebyggelsesregulerende forhold BR15 2.1 Kapitel 2 s gyldighed
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Kildehuset Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Børnehaven Kildehuset med henblik på at afdække
Læs mereVejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008
Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008
Læs mereBilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed
Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Definition af tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser.
Læs mereAppendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger
Appendix Tilgængelighed - i forbindelse med ombygninger 1 Indhold Forord...................................... 3 Indledning.................................... 4 Bygningsreglementets ombygningsbestemmelser
Læs mereTiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018
Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018 23. januar 2018 Ministerens introduktion Det er vigtigt for mig at sikre, at alle borgere i samfundet får adgang til de bygninger, der tilbyder offentlig
Læs mereVejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser
Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse
Læs mereAalborg Handicapråd. Evaluering af tilgængelighedsarbejdet i Aalborg kommune. Valgperioden
Aalborg Handicapråd Evaluering af tilgængelighedsarbejdet i Aalborg kommune Valgperioden 2014-12017 Udarbejdet af kommunal tilgængelighedsauditør Kit Bos Kit.bos@aalborg.dk November 2017 National udvikling
Læs mereSBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Søren Ginnerup Rådgiver SBi-anvisning 216 til BR08 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på www.sbi.dk
Læs mere2.6.2. stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.
28. juni 2007 Til: Erhvervs- og Byggestyrelsen Att. Camilla Springborg Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø cas@ebst.dk Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø tlf. 39 29 35 55 fax 39 29
Læs mereGUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING
GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed
Læs mereTilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk
Tilgængelighed Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk FN Handicapkonvention - Trådte i kraft i Danmark august 2009 UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 9: KOMMUNEN SKAL
Læs mereBR08 Det nye bygningsreglement
BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre
Læs mereLEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:
Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn
Læs mereTilgængelighed eller universell utforming
Tilgængelighed eller universell utforming - begrebernes hierarki, udfordringer og muligheder Pilotfylkesamling Morokulien 27. oktober 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereUBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri
UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar 2011 Universitets- og ygningsstyrelsen Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri
Læs mere1. VS Forspørgsel vedr. søndergade 13 VS: Forspørgse. Fra: Lars Schmidt Pedersen [lsp@sbi.aau.dk] Til:
1. VS Forspørgsel vedr. søndergade 13 VS: Forspørgse Hører til journalnummer: 02.34.02-P19-273-11 Mailen: VS Forspørgsel vedr. søndergade 13 1 Fra: Lars Schmidt Pedersen [lsp@sbi.aau.dk] Til: Henning Uth
Læs mereFN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel
FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel Til EBST - DHF er ikke enig i: Yderligere krav er ikke vejen frem Tilgængelighed
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2010 Registrant ANDERS KLARSKOV PETERSEN Navn E-mail Registrering udført oktober 2010 Sted Rundforbi Idrætsanlæg
Læs mereBYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014
BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede
Læs mereBEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015
BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale
Læs mereVEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede
VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede 27 VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede Udgivet af Landsbyggefonden Studiestræde 50, 1554
Læs meretilgængelighed til kulturarven
Tilgængelighed mærkes først når den mangler Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg Forbund af personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet - Personer med fysisk handicap 8.000 medlemmer Stiftet i 1925
Læs mereTilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 30, 2015 Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Jyllnor, Per; Mondrup, Thomas Fænø Publication date: 2012 Document
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Himmelbjerget Tilgængelighedsrapport 1 Tåstrup, 20-09-2018 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Kriterier, der forudsættes opfyldt
Læs mereBILAGSMATERIALE til rapporten om
ILAGSMATERIALE til rapporten om Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter August 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1 ilagsmateriale
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 Registrant Navn Per Rasussen E-ail pra@rudersdal.dk Registrering udført oktober 2010 Sted Birkerød Byidte
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereMØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe
3. Bygningsreglement 2015 (med Bygningers indretning 01.01.2016) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 3.1 Generelt 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.3 Boliger 3.4 Andre bygninger
Læs mereAalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014
Aalborg Universitet Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler redmose, Annette; Ginnerup, Søren Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication
Læs mereStrategi for fysisk tilgængelighed
Strategi for fysisk tilgængelighed Handicap-, psykiatriog udsatteområdet 1 Foto: Karen Dahlin Vi i Naturen Varde Kommunes vision Vi i Naturen skal naturligvis gælde for alle borgere også borgere med forskellige
Læs mereOVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER
OVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION BEVÆGELSESHANDICAP
Læs mereHytter og lejrpladser Tilgængelighed
Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med
Læs mereTilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen
Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet Den 11. oktober 2017, kl. 19.15 19.55 11. oktober 2017 1
Læs mereBYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014
BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014 Sag: Programfase: Sagsnr.: Dispositionsfase: Bygning: Projektfase: Firma: Initialer: Udførelsesfase: Rev.: Dato: 1-års eftersyn: Indhold Forord... 4 2 Ubebyggede
Læs mereBR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking
BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.
Læs mereMærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder
Mærkeordningen God Adgang Institut for Menneskerettigheder Frederiksberg, 07-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt
Læs mereBygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)
Page 1 of 23 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 3. Bygningers indretning (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id49/0/42) 3. Bygningers indretning
Læs mereTJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri
TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri Vedtaget af Viborg Byråd den 23. april 2008 - Revideret januar 2009 Indholdsfortegnelse Indledning Udearealer
Læs mereDerfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.
1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2010 Registrant Anders Klarskov Petersen Navn Birkerød Idrætscenter, ny bygning E-mail ANPE@rudersdal.dk
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED
BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde
Læs mereARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.
25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør
Læs mereANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 SBI-ANVISNING 258 2. UDGAVE 2016 Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.)
Læs mereMærkeordningen God Adgang
Mærkeordningen God Adgang Thurø Bibliotek Tilgængelighedsrapport 1 Tåstrup, 20-10-2017 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Kriterier, der forudsættes
Læs mereMærkeordningen God Adgang. Tapeten
Mærkeordningen God Adgang Tapeten Frederiksberg, 11-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt snarest 5. Krav, der i dag
Læs mereTjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019
Tjekliste 1 til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019 Udarbejdet og publiceret af Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kolofon: Rettighedsindehaver:
Læs mereEksempel på en handleplan
Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være
Læs mereBY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande
BY FOR ALLE -Tilgængelighed i byen Tjekliste til strande - Tjekliste Tilgængelighed handler grundlæggende om tre ting - Adgang, Deltagelse og Mangfoldighed. Disse tre udtryk betyder kort sagt, at ingen
Læs mereParkeringsnorm for Sorø Kommune
Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,
Læs mereUBST- Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri
- Tilgængeligheds for undervisningsbyggeri April 2008 - Tilgængeligheds for undervisningsbyggeri Udgivet af: Universitets- og ygningsstyrelsen redgade 43 1260 København K Telefon +45 3395 1200 Telefax
Læs mereEgå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.
25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.
Læs mereBR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav
DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt
Læs mereTILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR
TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg v. Arkitekt Carsten Lykke Graversen, cag@tbst.dk Trafik- og Byggestyrelsen, Center for Byggeri Temadag Nyborg Strand 14.04.2016
Læs mereInspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010
7. september 2011 Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 OPFØLGNING J.nr. 2010-0521-1601/PK3 1/12 Indholdsfortegnelse Ad 4.1 Kommunens hjemmeside... 2 Ad 4.2.1 Handicapparkering...
Læs mereScreeningsredskabet HOUSING ENABLER
113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER
Læs mereBygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye
Læs mereTilgængelighed for alle
Dansk Standard DS 3028 1. udgave Godkendt: 2001-06-08 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Tilgængelighed for alle General accessibility DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse
Læs mereMærkeordningen God Adgang. Thorvaldsens Museum
Mærkeordningen God Adgang Thorvaldsens Museum Genbesøg december 2017 1 Tåstrup, 31-05-2018 Indholdsfortegnelse 1. Opdatering af oplysninger om tilgængelighed 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2.4 De ubebyggede arealer Bebyggelsesregulerende bestemmelser Opholdsarealer. Parkeringsarealer. Adgangs- og tilkørselsarealer. Nyttige links: www.sonderborgkommune.dk
Læs mereAlbertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA
Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 ændret 2014 Registrant Navn Anne Marie Gottlieb E-ail ag@rudersdal.dk Registrering udført oktober 2010 sat
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kounale ejendoe Rudersdal Koune 2010 Registrant Navn Peter Froh Petersen E-ail pefp@rudersdal.dk Registrering udført d. 7/10 2010 Sted Birkerød
Læs merePFA Seniorboligstandard TM
En bolig til hele livet PFA Seniorboligstandard TM Seniorboligstandard Seniorboligstandard En god bolig bidrager til et godt liv En god bolig er fundamentet for et godt liv. Det er ikke mindst tilfældet,
Læs mereBygningen henføres til anvendelseskategori 4, jf. BR10, kap. 5.1.1. (sammenbyggede enfamiliehuse)
Byg og Ejendom Peer Aagaard Slettenhus Gl. Strandvej 163 3050 Humlebæk Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk Sagsnr. 2013-453 Den 15. november 2013 BYGGETILLADELSE
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereAnsøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015. ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.
Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE 2015 ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og underskrives inden det sendes til Energistyrelsen
Læs mere