Studieordning for laborantuddannelsen 2017

Transkript

1 Studieordning for laborantuddannelsen 2017 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Godkendt den 8/ Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor

2 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer Uddannelsens formål Titulatur, varighed og bevis Ikrafttrædelsesdato Overgangsbestemmelser Studieordningens lovmæssige rammer 5 2. Optagelse på uddannelsen Adgangskrav Optagelsesbetingelser 6 3. Uddannelsens indhold Uddannelsens opbygning Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer Praktik Regler for praktikkens gennemførelse Krav til det afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Studiesprog Internationalisering Obligatorisk studietur Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb Prøver og eksamen på uddannelsen Generelle regler for eksamen Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter Obligatoriske læringsaktiviteter (bundne forudsætninger): Deltagelsespligt og aflevering Studiestartprøven Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven Anvendelse af hjælpemidler Det anvendte sprog ved prøverne Andre regler for uddannelsen Merit og studieskift Meritaftaler Meritaftaler ved overflytning Dispensationsregler Orlov 29 2

3 1. Studieordningens rammer Denne studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet, herefter benævnt Laborant AK er udarbejdet iht. BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK), som er godkendt til udbud af denne uddannelse. Dele af studieordningen er fastlagt af institutionerne i fællesskab, og andre dele er fastlagt af Erhvervsakademiet Lillebælt alene. Fællesdel og institutionsdel Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er indarbejdet i dette dokument og udgøres af pkt. 3.2, 3.3, 3.5, 3.6 og 6.2. Resten af studieordningen udgør institutionsdelen. Den fælles del er udarbejdet i fællesskab af nedenstående institutioner, som i et tæt samarbejde har forpligtet sig på at sikre national kompetence og ensartet dispensationspraksis. Denne studieordnings fællesdel er fastlagt af følgende institutioner: Erhvervsakademiet Lillebælt CPH Business Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland University College Syddanmark Erhvervsakademi Aarhus Professionshøjskolen Metropol Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk 20 juni Studieordningen i sin helhed er godkendt af Erhvervsakademiet Lillebælt i henhold til institutionens interne godkendelsesprocedurer 20/ Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. Mål for læringsudbytte (fra bekendtgørelse) og forståelse Den uddannede har: viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, 3

4 viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Den uddannede kan: udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet 4

5 1.2 Titulatur, varighed og bevis Titel Den der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Laborant AK. På engelsk anvendes titlen AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science [Erhvervsakademigraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 5. Professionsbachelorgraden er i henhold til Kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceret på niveau 6.] Varighed og maksimal studietid Uddannelsen er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudier, jf. 9 i BEK nr af 30/6/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Uddannelser, der har en normeret varighed på op til 120 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Bevis Erhvervsakademiet Lillebælt udsteder eksamensbevis for erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet, når uddannelsen er bestået. 1.3 Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 20. august 2017 og har virkning for studerende, som optages på uddannelsen med studiestart fra og med efteråret Overgangsbestemmelser Studerende, der er indskrevet på tidligere studieordninger, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den oprindelige studieordning, men kan følge uddannelseselementer udbudt efter den nye studieordning. Der afholdes eksamen sidste gang efter studieordningen fra 2016 i forår Studerende, der er optaget på tidligere studieordninger, kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter denne studieordning, såfremt dette kan lade sig gøre indenfor uddannelsens maksimale ECTS-point. Ved fremtidig udstedelse af en ny studieordning, eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning, fastsættes overgangsordninger i den nye studieordning. 1.5 Studieordningens lovmæssige rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: LBK nr 935 af 25/08/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). BEK nr 1047 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5

6 BEK nr 107 af 27/01/2017: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Adgangskrav Adgang til uddannelsen forudsætter opfyldelse af adgangskravene som angivet i bilag i Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 2.2 Optagelsesbetingelser Opfyldelse af adgangskravene i stk. 2.1 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Erhvervsakademiet Lillebælt fastsætter og offentliggør nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere i kvote 2 optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. stk end der er studiepladser til rådighed. Erhvervsakademiet Lillebælt offentliggør sådanne kriterier for udvælgelsen på erhvervsakademiets hjemmeside under hensyntagen til frister krævet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 3. Uddannelsens indhold 3.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsen kræver beståede uddannelseselementer svarende til en arbejdsbelastning på 150 ECTS. Et fuldtidsstudium i et semester består af uddannelseselementer, herunder praktikophold, svarende til 30 ECTS. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer svarende til 80 ECTS, 10 ECTS valgfri uddannelseselementer, 50 ECTS] praktik og et afsluttende projekt på 10 ECTS. Uddannelseselementer 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem Kerneområder Valgfri uddannelseselementer Laboratorie teknik og forståelse (30 ECTS) Bioteknologi (15 ECTS) Kemiteknologi (15 ECTS) 30 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Praktik 30 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 20 ECTS 10 ECTS 6

7 I alt ECTS (150 ECTS) 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 150 ECTSpoint. Alle uddannelseselementer, inklusiv afsluttende projekt, evalueres og bedømmes. Når bedømmelsen bestået eller som minimum karakteren 02 er opnået, anses uddannelseselementet for bestået. 3.2 Kerneområder Uddannelsens kerneområder udgøres af uddannelseselementer svarende til 80 ECTS, og udgøres af nedenstående studieaktiviteter. Laboratorieteknik og forståelse Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 30 ECTS Indhold: består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Den studerende har viden om: og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug kvalitetssikring på laboratorieområdet forskellige samarbejdsformer udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering 7

8 tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Bioteknologi Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Den studerende har viden om: mikrobiologiske processer og metoder bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium 8

9 Kemiteknologi Tidsmæssig placering: 1., 2. og 3. semester Omfang: 15 ECTS Indhold: består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Den studerende har viden om: metoder og teknikker i kemiske analyser kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer består af studieaktiviteter svarende til 80 ECTS, og udgøres af nedenstående elementer. Kemi og biokemi Kerneområde: Laboratorieteknik og forståelse Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: 9

10 Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og -overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Den studerende har: grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Udprøves: 1. semester: 1. semester prøven her udprøves læringsmål som er gråtonet 2. semester: 1. års prøven, her udprøves læringsmål som er uden gråtoning Laboratorieteknik og beregninger Kerneområde: Laboratorieteknik og forståelse Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Den studerende har viden om: 10

11 og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagens-fremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Udprøves: 1. semester: 1. semester prøven her udprøves læringsmål som er gråtonet 2. semester: 1. års prøven, her udprøves læringsmål som er uden gråtoning Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Kerneområde: Laboratorieteknik og forståelse Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. 11

12 Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Den studerende har viden om: og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde gældende kvalitetssikringsregler statistik og simple statistiske metoder forskellige samarbejdsformer klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Udprøves: 1. semester: 1. semester prøven her udprøves læringsmål som er gråtonet 2. semester: 1. års prøven, her udprøves læringsmål som er uden gråtoning Mikrobiologi Kerneområde: Bioteknologi Tidsmæssig placering: X. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. 12

13 Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Den studerende har viden om: arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning bakteriers og svampes systematik patogene mikroorganismers forekomst og betydning substratprincipper anvendelse af hurtigmetoder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Udprøves: 1. semester: 1. semester prøven. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi Kerneområde: Bioteknologi Tidsmæssig placering: 1. og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. 13

14 Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Den studerende har viden om: fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet metoder til oprensning og karakterisering af proteiner immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Udprøves: 2. semester: 1. års prøven Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Kerneområde: Kemiteknologi Tidsmæssig placering: 1 og 2. semester Omfang: 5 ECTS Indhold: UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Den studerende har: grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri 14

15 foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Udprøves: planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser 1. semester: 1. semester prøven her udprøves læringsmål som er gråtonet 2. semester: 1. års prøven, her udprøves læringsmål som er uden gråtoning Kromatografiske metoder Kerneområde: Kemiteknologi Tidsmæssig placering: 1 og 2. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Den studerende har viden om: princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi, stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. integrationssoftware foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding 15

16 foretage basal metodeudvikling planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Udprøves: 1. semester: 1. semester prøven her udprøves læringsmål som er gråtonet 2. semester: 1. års prøven, her udprøves læringsmål som er uden gråtoning Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Kerneområde: Bioteknologi Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik. Den studerende har viden om: struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese molekylærbiologiske teknikker op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning simple celledyrkningsteknikker anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug 16

17 planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Udprøves: 3. semester: Kemi/bioteknologi prøven Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Kerneområde: Kemiteknologi Tidsmæssig placering: 3. semester Omfang: 10 ECTS Indhold: Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Den studerende har: viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Udprøves: planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng 17

18 3. semester: Kemi/bioteknologi prøven Semesterinddelt oversigt over ECTS-fordeling på uddannelsen Uddannelseselementer fordelt på semestre 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem Kerneområder og obligatoriske elementer Laboratorieteknik og forståelse 30 Laboratorieteknik og beregninger X X 10 Kemi og biokemi X X 10 Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø X X 10 Bioteknologi 25 Mikrobiologi X 5 Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker X X 10 E C T S X 10 Kemiteknologi 25 Spektrofotometriske og potentiometriske metoder X X 5 Kromatografiske metoder X X 10 Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker X 10 Valgfrie uddannelseselementer 10 Valgfag X 10 Praktik og afsluttende eksamensprojekt 60 Praktikforløb og projekt X X 50 Afsluttende eksamensprojekt X 10 I alt Valgfri uddannelseselementer Uddannelsens valgfri uddannelseselement består af studieaktiviteter svarende til 10 ECTS, og er planlagt som et større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. Emnekatalog præsenteres på 3. semester Valgfrit uddannelseselement - skolespeciale 10 ECTS 18

19 Indhold: større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. og forståelse Den studerende har: viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om forskellige samarbejdsformer viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og biologiske laboratorium tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker udføre kemiske og biologiske analyser foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater foretage metodeoptimering og metodevalidering karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundhedsog miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske laboratorium 19

20 Tidsmæssig placering: 3 semester Eksamensform: Aflevering af projekt rapport med efterfølgende 30 min. mundtlig eksamen med ekstern censor. 3.5 Praktik Laborant uddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende søger selv aktivt praktikplads hos en eller flere private eller offentlige virksomheder, og Erhvervsakademiet Lillebælt sikrer rammerne om praktikforløbet. Praktikopholdet er lønnet. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet. Praktik Tidsmæssig placering: 4-5. semester Omfang: 50 ECTS Indhold: I praktikken indgår 4 uddannelseselementer: Arbejdspladsens organisering og kultur: 5 ECTS Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: 5 ECTS Kvalitetssystemer: 5 ECTS Laboratorietekniske metoder: 35 ECTS Arbejdspladsens organisering og kultur Den studerende har viden om: virksomhedens kerneområder og mission virksomhedens organisation laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 20

21 Den studerende har viden om: virksomhedens sikkerhedsorganisation brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger arbejdspladsvurdering procedurer for håndtering af affald foretage valg af personlige værnemidler planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger Kvalitetssystemer Den studerende har viden om: virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Laboratorietekniske metoder 21

22 Den studerende har viden om: de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Udprøvning og bedømmelse: Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Praktikvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed for den studerende i praktikperioden. Kontaktpersonen udformer i samarbejde med den studerende en praktikaftale, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver, den studerende skal arbejde med i praktikperioden. Opgaverne skal tilgodese læringsmålene for praktikken. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Praktikaftalen fremsendes til uddannelsesinstitutionen til godkendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt har for laborant uddannelsen udpeget et antal praktikvejledere, hvoraf en fungerer som sparringspartner for den studerende under hele praktikforløbet, og som endvidere også fungerer som eksaminator for praktikrapporten. Der er til praktikforløbet udarbejdet en praktikmanual benævnt Bilag 3a praktik. Manualen beskriver de nærmere forhold og rammer for praktikforløbet og er tilgængelig på fronter. Efter praktikopholdet er afsluttet afvikler Erhvervsakademiet Lillebælt en elektronisk evaluering af praktikforløbet, som både studerende og virksomhed deltager i. Skematisk fremstilling af krav til de involverede parter Studerende Virksomhed Erhvervsakademiet Lillebælt Ansøger om praktikplads Stiller kontaktperson til rådighed for praktikant Sikrer rammer Udpeger praktikvejleder Studerende og virksomhed udarbejder en praktikaftale, der Drøfter aftalen med den studerende 22

23 tager højde for læringsmålene Godkender indsendte praktikaftaler, der opfylder krav Studerende og virksomhed samarbejder på praktikopholdet Kontaktperson og praktikvejleder bistår den studerende undervejs i praktikopholdet (Udarbejder praktikrapport) Deltager i evaluering af praktikopholdet Deltager i evaluering af praktikanten og praktikopholdet (Deltager i eksamen) (Afvikler eksamen) 3.6 Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende projekt på Laborant uddannelsen, skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der således skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender problemstillingen. Eksamen i det afsluttende projekt afvikles som en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består i et skriftligt projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For yderligere information om det afsluttende eksamensprojekt henvises til studieordningens afsnit om: Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer, samt den Manual, benævnt bilag 3b projekt, for det afsluttende eksamensprojekt, der ligger på Fronter. Afsluttende eksamensprojekt Omfang: 10 ECTS Tidsmæssig placering: 5. semester Formål: I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk grundlag at bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. 23

24 svarer til de mål som er opsat for hele uddannelsen, se 1.1 Bedømmelse: Ekstern prøven med én samlet karakter for det afsluttende eksamensprojekts skriftlige og mundtlige del. Om eksamen: 30 min. mundtlig eksamination Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen Ved bedømmelse af det afsluttende projekt indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog projektet er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 35, stk Undervisnings- og arbejdsformer Der er flere forskellige undervisnings- og arbejdsformer på Erhvervsakademiet Lillebælt. Eksempelvis forelæsninger, casearbejde, virksomhedsprojekter, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, laboratoriearbejde, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Undervisningen kan endvidere være temaorienteret, såvel som opdelt i forskellige fag. Formålet med arbejdsformerne er, at de studerende, gennem den af uddannelsen valgte fremgangsmåde, tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens kerneområder, og at den studerende endvidere anvender disse i overensstemmelse med læringsmålene for uddannelsen. Den nærmere beskrivelse af læringsforløb, dvs. mål, indhold, struktur, arbejdsformer osv. er at finde i Lektionsplaner, der foreligger på Fronter. 3.8 Differentieret undervisning Differentieret undervisning finder anvendelse i det omfang det er relevant. 3.9 Studiesprog Uddannelsen er en dansksproget uddannelse, hvorfor hovedparten af undervisningen udbydes på dansk. Nogle uddannelsesmoduler eller dele heraf kan dog blive gennemført på engelsk, og der stilles krav om, at de studerende skal kunne gennemføre disse. Det vil sige, at de studerende skal kunne læse tekster på engelsk, deltage aktivt i engelsksproget undervisning, samt skrive og fremlægge opgaver og projekter på engelsk. Uddannelseselementer der udbydes på engelsk, eksamineres på engelsk. 4. Internationalisering 4.1 Obligatorisk studietur Der indgår ikke obligatorisk studietur på uddannelsen. 4.2 Uddannelse i udlandet Alle fuldtidsuddannelser på Erhvervsakademiet Lillebælt skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. På Laborant uddannelsen kan følgende uddannelseselementer gennemføres i udlandet: Praktikophold 24

25 Uddannelseselementer taget som del af et udlandsophold kan meriteres til uddannelsen, såfremt de opfylder de indholdsmæssige og niveaumæssige krav beskrevet i denne studieordning. Erhvervsakademiet Lillebælt skal modtage og nå at godkende ansøgningen om meritering, inden udlandsopholdet påbegyndes. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering. Den studerende forpligter sig ved forhåndsgodkendelsen af et studieophold til at kunne dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer efter endt studieophold. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Et meriteret uddannelseselement anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelse. 4.3 Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb Der foreligger ingen aftaler! 5. Prøver og eksamen på uddannelsen 5.1 Generelle regler for eksamen For prøver og eksamen på Erhvervsakademiet Lillebælt gælder reglerne i BEK nr 1500 af 02/12/2016: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og BEK nr. 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover gælder den senest offentliggjorte version af Erhvervsakademiet Lillebælt Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne ved Erhvervsakademiet Lillebælt Denne findes på eal.dk Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Afmelding kan ikke finde sted. 5.2 Beskrivelse af udprøvning af uddannelseselementer I det følgende gives et overblik over prøver og eksaminer på Laborant uddannelsen. Krav til og detaljer om de enkelte prøver, herunder eksamensperiode, formalia og anvendelse af hjælpemidler, offentliggøres i Eksamenskataloget på Fronter. Den studerende kan udprøves i flere uddannelseselementer ved samme prøve, og hver enkelt prøve vil fremgå med en samlet karakter på eksamensbeviset. Se eventuelt også nedenstående skema for prøvernes tidsmæssige placering. Skematisk fremstilling af sammenhæng mellem prøver, uddannelsens bestanddele og deres tidsmæssige placering Semester 1. semester Prøvens navn (intern/ekstern) 1. semester prøven - Intern Uddannelseselement kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og ECTS Anføres på eksamensbevis 30 En samlet karakter 25

26 2. semester 3. semester 5. semester arbejdsmiljø Mikrobiologi spektrofotometriske og potentiometriske metoder kromatografiske metoder 1. års prøven - Extern kemi og biokemi, Kemi og bioteknologi eksamen - Intern Skole speciale eksamen - Extern Praktikprøven - Intern Afsluttende eksamensprojekt - Extern laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø spektrofotometriske og potentiometriske metoder kromatografiske metoder fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker 30 En samlet karakter 20 En samlet karakter Valgfrit uddannelses element 10 En samlet karakter Praktik 50 En samlet karakter Afsluttende eksamensprojekt 10 En samlet karakter 5.3 Øvrige krav om gennemførsel af aktiviteter Ud over førnævnte eksaminer stilles der på uddannelsen en række krav om gennemførsel af obligatoriske aktiviteter, som den studerende skal indfri for at kunne gå til eksamen og fortsætte uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 10 og 5. stk

27 5.3.1 Obligatoriske læringsaktiviteter (bundne forudsætninger): Deltagelsespligt og aflevering Det er et krav på flere uddannelseselementer, at den studerende skal have gennemført en række obligatoriske læringsaktiviteter for at kunne deltage i eksamen. Er de obligatoriske læringsaktiviteter ikke gennemført, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et eksamensforsøg. Den studerende er automatisk tilmeldt den næste eksamen og skal fortsat opfylde betingelserne for at kunne gå til eksamen. De obligatoriske læringsaktiviteter varierer fra uddannelseselement til uddannelseselement og kan bestå i eksempelvis deltagelsespligt, præsentationer eller afleveringer. De obligatoriske læringsaktiviteter på laborant uddannelsen er beskrevet som adgangskrav til eksamen og fremgår af Eksamenskataloget på Fronter Studiestartprøven Studiestartsprøven er skriftlig prøve i form af en multiple choice, der udprøver studierelaterede spørgsmål. Der afholdes omprøve ugen efter den ordinære prøve, for studerende der ikke består første gang. En studerende skal bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 10 Studiestartsprøven Tidsmæssig placering: Studiestartsprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start Form: Studiestartsprøven er beskrevet i Eksamenskataloget Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Adgangsgrundlag: Intet Konsekvenser af manglende beståelse: Er prøven ikke bestået i første forsøg, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Bestås omprøven ikke, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen og udmeldes, jf. eksamensbekendtgørelsens 10. Særligt for studiestartsprøven: Studiestartsprøven er ikke omfattet af reglerne om klager over prøver, jf. eksamensbekendtgørelsen 10. stk. 4. Erhvervsakademiet Lillebælt kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå studiestartsprøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. Disse forhold skal være dokumenterede Studieaktivitetskrav: Førsteårsprøven Ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart (førsteårsprøven), være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Bemærk at førsteårsprøven, som beskrevet under dette afsnit, ikke består i en eksamen, men et krav om, at alle prøver på første år skal være bestået inden udgangen af første studieår. Konsekvensen af ikke at bestå førsteårsprøven 27

28 Hvis en studerende ikke består eksamen i de pågældende uddannelseselementer, vil den studerende blive udmeldt af uddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsen 8. stk. 1 og adgangsbekendtgørelsen 37, stk. 1, nummer Anvendelse af hjælpemidler Alle hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt, med mindre andet er fastlagt i Eksamenskataloget. 5.5 Det anvendte sprog ved prøverne Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget på de enkelte uddannelseselementer, dvs. enten dansk eller engelsk. Ved dansksprogede eksaminer er det muligt at aflægge prøverne på svensk eller norsk, med mindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk, jf. eksamensbekendtgørelsen 18. Såfremt erhvervsakademiet har besluttet at gennemføre hele eller dele af uddannelsen med engelsksproget undervisning, fordi der er samlæsning mellem danske og internationale studerende, er det tilladt at gennemføre eksamen på dansk, med mindre formålet med faget bl.a. er at dokumentere færdigheder på fremmedsprog. 6. Andre regler for uddannelsen 6.1 Merit og studieskift Det er muligt at få meriteret uddannelsesdele fra andre institutioner eller lignende til en uddannelse på Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet Lillebælt godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele på uddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der er relevant for en meritvurdering. 6.2 Meritaftaler Der findes ingen gældende merit aftaler. 6.3 Meritaftaler ved overflytning Overflytning til samme uddannelse ved en anden institution kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst ske, når den studerende har bestået prøver svarende til første studieår på den modtagende uddannelse, jf. adgangsbekendtgørelsen 36, stk.2. Overflytning forudsætter, at der er ledige uddannelsespladser på det pågældende uddannelsestrin af uddannelsen. 6.4 Dispensationsregler Erhvervsakademiet Lillebælt kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i denne studieordning, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 28

29 En studerende skal søge om dispensation og dokumentere de særlige forhold, der er årsag til behovet for dispensation. Erhvervsakademiet Lillebælt vil behandle sagen og meddele afgørelse, når den foreligger. De nærmere regler for dispensation og ansøgning om dette er beskrevet på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: eal.dk. 6.5 Orlov Det er muligt at ansøge om orlov fra uddannelsen, f.eks. ved barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Erhvervsakademiet Lillebælt kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået prøverne efter 1. studieår på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, eller har gennemført første halve studieår på en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor). Nærmere regler for orlov og ansøgning om dette kan findes på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: eal.dk. Erhvervsakademiet Lillebælt kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 29