Caregiver burden ved demenssygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caregiver burden ved demenssygdom"

Transkript

1 Caregiver burden ved demenssygdom

2 Indholdsfortegnelse Indledning Caregiveren Diagnosen - et udgangspunkt Gå med og ikke imod Demenssyge mister psykisk forsvar Mekanismer Ideelle mål Afslutning Referencer Noter Forfatter: Overlæge, speciallæge i geriatri og intern medicin, klinisk lektor, ph.d. Claus Moe, Bispebjerg Hospital, 2400 København NV 2 2

3 Indledning Pårørende til demenssyge udgør en ganske særlig gruppe mennesker med et ofte stort behov for hjælp ja behovet kan ikke mindst på det psykologiske område være større end hos den demenssyge selv. Man kan udtrykke det således: Når man som læge tager sig af en demenssyg person, har man oftest to patienter, nemlig både den demenssyge og den nærmeste pårørende, den primære caregiver. Talrige studier viser, at caregivers til demenssyge belastes, deraf navnet caregiver burden, med en øget risiko for at udvikle depression og angst. For at man kan hjælpe begge parter bedst muligt, bliver der tale om at klarlægge ikke blot én, men to livshistorier, som er flettet mere eller mindre ind i hinanden. Vi lever i et tiltagende multietnisk samfund, hvor kulturelle forskelligheder kan gøre det svært og undertiden næsten umuligt at forstå hverandre. Selv, før Danmark blev multietnisk, var der inden for Danmarks grænser ganske uensartede samfundskulturer i de forskellige landområder. Den mindste kultur, man har, er hver enkelt families egen kultur, hvor enhver familie har sin særegne måde at kommunikere på, som kan være mere eller mindre indforstået. Udfordringerne i at hjælpe demenssyge og deres pårørende er derfor mangfoldige, da det inkluderer kulturforståelse på flere niveauer og udredning af familielivshistorier. Der kan for den praktiserende læge virkelig være svære nødder at knække, før man har været hele vejen rundt om problematikken. 3

4 Caregiveren Den primære caregiver er oftest en ægtefælle, en datter eller en søn. Det kan også være et barnebarn, en mangeårig ven, en nabo, eller måske én fra hjemmeplejen. Hos aleneboende er det hyppigst døtre, som påtager sig caregiverrollen. En forklaring på det kan være, at kvinder måske generelt er mere omsorgsfulde end mænd. 2 4

5 Diagnosen - et udgangspunkt De degenerative processers anatomiske lokalisationer i hjernen er afgørende for, hvilke kognitive dysfunktioner, karakterændringer og adfærdsforstyrrelser den demenssyge rammes af. Ved demens af Alzheimers type begynder de degenerative processer på indersiden af temporallapperne med nedsat nærhukommelse samt tids- og stedsorientering til følge. Senere breder de degenerative processer sig enten fremefter i hjernen inddragende pandelapperne med karakterændringer og/eller med sprogændringer til følge, eller bagud med visuelle misidentifikationer eller ligefrem synshallucinationer til følge. Ved demens af frontotemporal type (pandelapsdemens eller den omvendte Alzheimer ) som er sjældnere, forholder det sig omvendt. Her debuterer sygdommen med karakterændringer, og først senere indtræder problemer med hukommelsen. I senstadier af de to sygdomme kan man ikke længere skelne dem fra hinanden. Demens af Lewi body type debuterer hyppigt med visuelle hallucinationer ofte med oplevelsen af personer eller ansigter. Alene det at få sat ord på de kognitive dysfunktioner eller karakterændringer i form af en demensdiagnose har betydning ikke alene for patienten, men også for caregiveren og for hjemmeplejen. Det skaber afklaring, idet det efterfølgende drejer sig om en syg person og ikke om en sær person. Via information ved lægekonsultationerne og ved udlevering af skriftligt materiale, får caregiveren en større viden om demens og bliver dermed en mere kvalificeret hjælper. Det varierer meget, i hvilken udstrækning den demenssyge har indsigt i egen sygdom. I de tilfælde, hvor den demenssyge har ringe eller slet ingen indsigt, øges byrden for caregiveren. Det samme gør sig gældende ved karakterændringer og ved adfærdsforstyrrelser. 5

6 Gå med og ikke imod 2 6 Det nytter ikke at korrigere den demenssyge alt for meget i de kognitive dysfunktioner ved f.eks. at påpege, når den demenssyge gentager sig selv eller har svært ved at komme i tanke om et bestemt ord og derfor anvender en beslægtet, men ikke helt korrekt glose (parafasi). Det hjælper heller ikke at forsøge at overbevise den demenssyge om, at fejlfortolkninger af synsindtryk ikke opleves af andre. Tal hellere sammen om synsindtrykkene, og om hvordan de opleves af den demenssyge. Hvis det f.eks. er den demenssyges forældre som opleves, kan det virke beroligende på den demenssyge, men det kan også være ubehagelige synsoplevelser, navnlig hvis den demenssyge er paranoidt fortolkende. Karakterændringer i negativ retning kan for caregiveren være en smertelig oplevelse, hvor det kan kræve mange kræfter og tålmodighed at gå med, og der kan opstå situationer, hvor man må sige fra og korrigere den demenssyge på en venlig måde. Det kan eksempelvis være, hvis det går ud over uforskyldte personer. Det skal tilføjes, at mange demenssyge bibeholder deres gode og positive karakter, og nogle mister endog negative karakteregenskaber som f.eks. letvakt vrede. Adfærdsforstyrrelser kan for caregiveren være særdeles belastende. Her gælder det samme råd: Gå med og ikke imod. Hvis den demenssyge eksempelvis er ambulerende, er det bedre sammen at spadsere en tur rundt om husblokken fremfor at forsøge at hindre den demenssyge i at forlade boligen. Tilsvarende er det f.eks. ved vrede bedre at gå i dialog frem for at ignorere den demenssyge. Koncentrér i øvrigt indsatsen om at finde på praktiske løsninger for hverdagens afvikling som f.eks. anbringelse af nøgler i en snor omkring halsen, brug af kalender til at skrive aftaler ned i, afvikling af evt. arbejde og bil, erstatning af gas med selvslukkende el-kogeplader samt rygeforklæde mm.

7 Demenssyge mister psykisk forsvar Udover de af demenssygdommen afstedkomne kognitive dysfunktioner og karakterændringer samt afledte adfærdsforstyrrelser, er der navnlig to psykiatriske sygdomsbilleder, som går hånd i hånd med demenssygdom, og det er depression og paranoid psykose. Ikke så sjældent debuterer en demenssygdom med en eller begge sygdomsbilleder, fordi den demenssyge mister dele af sit psykiske forsvar. Depressionssygdom er efterhånden kendt i samfundet. Det vigtigste i forbindelse med caregiver burden er, at depression hos ét familiemedlem påvirker og belaster øvrige personer i familien - undertiden i en sådan grad, at caregiveren selv kan udvikle en behandlingskrævende depression. Mere komplekst forholder det sig med paranoide symptomer hos den demenssyge. Beskyldningerne kan være rettet mere eller mindre direkte imod caregiveren, som bliver ganske forsvarsløs og fratages enhver mulighed for at bringe den demenssyge til fornuft. Det kan være særdeles belastende for caregiveren f.eks. at blive beskyldt for at stjæle fra den demenssyge. 7

8 Mekanismer Forestil dig et barn, som bange kommer løbende hen til sin mor og fortæller, at der står en stor hund i gården. Hvis moderen reagerer med forfærdelse, bliver barnet først for alvor rigtig bange. Hvis moderen derimod reagerer med sindsro, bliver barnet hurtigt beroliget. På samme vis reagerer den demenssyge som et spejlbillede på den primære caregivers reaktioner. Caregiverens uro overføres på den demenssyge, og en ond cirkel opstår: Den urolige demenssyge frustrerer caregiveren yderligere, hvorved den demenssyge bliver endnu mere urolig...osv. Det uhensigtsmæssige mønster brydes ved at: Gøre caregiveren bevidst om mekanismen. Gøre caregiveren klart, at den demenssyge har pådraget sig en alvorlig hjernesygdom, som intet menneske kan gøres ansvarlig for, hvorfor caregiveren ikke bør lade sig tynge af skyld og dårlig samvittighed. Sørge for at det fornødne netværk i hverdagen fungerer: Hjemmehjælp, sygeplejerske til medicinadministration, dagcentertilbud, madudbringning, indkøbs- og vaskeordning, nødkald og besøgsven. Undgå panikfølelse hos caregiveren ved hele tiden at fastholde, at der altid kan findes en løsning på et hvilket som helst problem, som måtte opstå. Det kan f.eks. være at stille en ægtefælle i udsigt, at den demenssyge nødvendigvis på et tidspunkt må flytte i en plejebolig, og at det til den tid efter al sandsynlighed vil komme til at foregå ganske gnidningsløst, da den demenssyge mister mere og mere selvindsigt. 2 8

9 Gøre op med en ægtefælles evt. tabubelagte holdning til demenssygdom. Ægtefællen bør orientere familie, venner og bekendte om den syge ægtefælles diagnose. Dermed mindskes risikoen for, at de nærmeste trækker sig fra samvær med ægteparret og herved falder fra som en del af netværket. At trøste en ægtefælle med at det er vigtigt og helt legalt, at vedkommende begynder at bygge sin nye tilværelse op med f.eks. genoptagelse af kontakt til tidligere venner eller ved at deltage alene i nye sociale sammenhænge. 9

10 Hos børn til demenssyge gør et særlig aspekt sig gældende. Næsten alle mennesker har et behov for at drage omsorg over for deres forældre på samme vis, som forældre har et behov for at drage omsorg over for deres børn. Måden, hvorpå denne omsorg udøves, foregår ofte som et spejlbillede på, hvorledes den demenssyge i sin tid drog omsorg over for caregiveren. Den optimale balance findes ved at: Gøre caregiveren bevidst om mekanismen. Klarlægge hvorledes den demenssyge i sin tid drog omsorg for caregiveren. Hvis caregiveren har været elsket af sine forældre og har været opdraget til altid at træffe de rigtige beslutninger, har caregiveren alt andet lige lettere ved at træffe afgørelser på den demenssyges vegne uden at spekulere så meget over, om det nu er de rigtige beslutninger, som tages og uden at være plaget af dårlig samvittighed. I modsat ende af spektret findes situationen, hvor caregiveren altid har fået at vide, at tingene kunne være gjort anderledes og bedre. I de tilfælde har caregiveren sværere ved at træffe beslutninger på den demenssyges vegne med spekulationer om hvorvidt, det er de rigtige afgørelser, som træffes ofte med dårlig samvittighed til følge. Eller caregiveren kan være direkte handlingslammet på den demenssyges vegne. Der findes selvfølgelig alle afskygninger herimellem, hvor de meget forskellige familiekulturer spiller ind. Enhver familie har udviklet strategier for, hvorledes problemer vanligvis løses. Her er dynamikken mellem søskende også af stor betydning. Hvis der søskende imellem eksisterer mere eller mindre uforløste jalousifølelser, som nu kommer til udtryk, kan det gøre den demenssyge urolig og ulykkelig. 2 10

11 Enebørn er vanskeligere stillet, end hvis der er søskende at dele beslutningerne med - hvis de vel at mærke fungerer sammen. Ikke sjældent ses det, at én af to eller flere søskende fungerer alene som caregiver og altså funktionelt som et enebarn. Hvis der, før den demenssyge bliver syg, eksisterer et symbiotisk forhold mellem caregiveren og den demenssyge, kan problemstillingen blive særlig vanskelig. Det drejer sig hyppigst om mor - datter forhold, hvor datteren kan blive svært belastet, og hvor den demenssyge mere eller mindre bevidst kører rundt med datteren, som forvirret forsøger at leve op til egne og til den demenssyges forventninger. Konsekvensen kan være, at caregiveren bryder psykisk sammen på grund af skyldfølelse og manglende overblik. I nogle tilfælde kan man opleve det fænomen, at caregiveren begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvem deres mor eller far egentlig er, altså i hvilken udstrækning caregiveren faktisk har lært sin mor eller far at kende. Man kan opleve, at caregiveren ikke på noget tidspunkt har lært sin nu begyndende demenssyge forældre rigtigt at kende. Det er næsten altid i situationer, hvor den demenssyge habituelt har haft en særegen præmorbid psyke f.eks. en karakterforstyrrelse. Oftest er oplevelsen for caregiveren på en og samme tid både skræmmende og forløsende. 11

12 Ideelle mål Det ideelle mål er, at caregiveren og den demenssyge udelukkende har kvalitetstid sammen, og at det øvrige netværk klarer resten. Når caregiveren og den demenssyge tilbringer tid sammen, bør genstandsområdet dreje sig om positive ting og fælles gode oplevelser og ikke om problemer for at få dagligdagen til at fungere. Det bør også være således, at caregiveren kan holde ferie uden at skulle bekymre sig om den demenssyge, så caregiveren kan få slappet helt af. Der er to forudsætninger for, at det kan lade sig gøre: At caregiveren giver sig selv lov til med god samvittighed, at lade tankerne handle om andet end den demenssyge At netværket omkring den demenssyge fungerer 2 12

13 Afslutning Når man som læge skal hjælpe en demenssyg og den demenssyges caregiver, drejer det sig om at få farvelagt hele maleriet således, at der ikke er områder, som er uafklarede. Det kræver empati og god tid. Det er først og fremmest den demenssyge, som bestemmer tempoet, men også caregiveren kan tidsmæssigt være den limiterende faktor. En forceret samtale bliver sjældent god og i uheldigste fald, kan den resultere i mere forvirring end afklaring. Så må man hellere før en konsultations begyndelse aftale den tid, der er til rådighed og beslutte dato for en opfølgende samtale. At dele konsultationerne op i flere kan have den fordel, at problemområderne modnes hos den demenssyge og caregiveren. I et forløb er det vigtigt at afdække, i hvilken udstrækning caregiveren og den demenssyge har behov for, at der fra lægens side udøves paternalisme. Det kan f.eks. være i forbindelse med beslutning om, hvornår tiden er inde til at foretage boligskifte til en plejebolig. Her må caregiveren ikke pålægges dele af et beslutningsansvar for at mindske et etisk dilemma hos lægen. Da mange demenssyge i forløbet når at blive mere eller mindre inhabile, bliver det selvsagt ofte en nødvendighed, at lægen udøver et passende mål af paternalisme for, at der kan blive taget de rigtige beslutninger på de optimale tidspunkter. Særlige problemstillinger kan f.eks. være kombinationen af en demenssyg med manglende indsigt og en caregiver, som ikke kan træffe beslutninger på den demenssyges vegne eller situationen, hvor caregiveren tidligere har lovet sin nu demenssyge far, at indflytning i plejebolig aldrig må komme til at finde sted. I sådanne tilfælde er løsningen at gøre caregiveren det klart, at hvis ikke der handles, vil konsekvensen blive omsorgssvigt over for den demenssyge. Så lettes samvittigheden som regel hos caregiveren i tilstrækkelig grad til, at indflytning i en plejebolig kan finde sted. I den forbindelse kan det nævnes, at jura i sig selv ikke løser etiske dilemmaer, men det gør tilbundsgående samtaler. 13

14 Gennem en grundig udført udredning og behandling af kognitive dysfunktioner, karakterændringer og adfærdsforstyrrelser hos demenssyge forebygges en lang række hændelser, som ellers kunne indtræffe hos den demenssyge f.eks. underernæring, tab af ADL-funktioner, ulykker, sociale sammenbrud og uhensigtsmæssige indlæggelser på hospital som såkaldte svingdørspatienter. Når udredning og behandling af caregiver burden bliver en integreret del af den traditionelle demensudredning, forebygges ydermere belastningssyndromer og sygdomme hos den primære caregiver som f.eks. nedslidte rygge og depression med tab af arbejdsdage til følge. 2 14

15 Referencer Steadman PL, Tremont G, Davis JD. Premorbid relationship satisfaction and caregiver burden in dementia caregivers. J Geriatr Psychiatry Neurol Jun; 20(2): Cooper C, Balamurali TB, Livingston G. A systematic review of the prevalence and covariates of anxiety in caregivers of people with dementia. Int Psychogeriatr Apr; 19(2): Tremont G, Davis JD, Bishop DS. Unique contribution of family functioning in caregivers of patients with mild to moderate dementia. Dement Geriatr Cogn Disord. 2006; 21(3): Cuijpers P. Depressive disorders in caregivers of dementia patients: a systematic review. Aging Ment Health Jul; 9(4): Torti FM Jr, Gwyther LP, Reed SD, Friedman JY, Schulman KA. A multinational review of recent trends and reports in dementia caregiver burden. Alzheimer Dis Assoc Disord Apr-Jun; 18(2): Heru AM, Ryan CE, Iqbal A. Family functioning in the caregivers of patients with dementia. Int J Geriatr Psychiatry Jun; 19(6):

16 Gallicchio L, Siddiqi N, Langenberg P, Baumgarten M. Gender differences in burden and depression among informal caregivers of demented elders in the community. Int J Geriatr Psychiatry Feb; 17(2): Connell CM, Janevic MR, Gallant MP. The costs of caring: impact of dementia on family caregivers. J Geriatr Psychiatry Neurol Winter; 14(4): Dunkin JJ, Anderson-Hanley C. Dementia caregiver burden: a review of the literature and guidelines for assessment and intervention. Neurology Jul; 51(1 Suppl 1): Schulz R, Alison T O Brien, Bookwala J, Fleissner K. Psychiatric and physical morbidity effects of dementia caregiving: prevalence,correlates and causes. Gerontologist 1995; 35(6): Dura JR, Stukenberg KW, Kiecolt-Glaser JK. Anxiety and depressive disorders in adult children caring for demented parents. Psychol Aging Sep; 6(3):

17 Noter 17

18 Noter 2 18

19 19

20 Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Prinfokoege.dk 08.07

Omsorgsgiverens byrde (»caregiver burden«) ved demenssygdom

Omsorgsgiverens byrde (»caregiver burden«) ved demenssygdom D EMENS 1383 Omsorgsgiverens byrde (»caregiver burden«) ved demenssygdom Claus Moe Der savnes en god dansk oversættelse af begrebet»caregiver burden«. Sagen er ellers klar nok. Det drejer sig om at forebygge

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Demens Demens er noget vi taler om Ishøj Kommune 1 Når hukommelsen svigter Der kan være mange årsager til, at hukommelsen svigter. Efterhånden som man bliver ældre oplever mange,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere