Og hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug"

Transkript

1 KAPITEL 4 KVÆLSTOF I LUFTEN, PÅ LAND OG TIL VANDS Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage N 2 fra luften. Derfor bruger jordbrugeren kvælstofholdige forbindelser i form af kunstgødning, husdyrgødning eller grøngødninger. Når nu vi skal øge fødevareproduktionen, hvorfor tilfører vi så ikke bare noget mere kvælstof, så udbytterne stiger? Og hvad så med miljøet? Er det bedre at tilføre husdyrgødning end kunstgødning eller kan man klare sig med kvælstoffikserende planter? Og hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug

2 42 KAPITEL 4 Kvælstof i luften, på land og til vands

3 Kvælstof i luften, på land og til vands KAPITEL 4 43 Kvælstofs funktion i planter Kvælstof (N, nitrogen) er det uorganiske næringsstof, der er mest af i planter. Det udgør typisk 0,5-5 % af tørvægten, hvor ca. 40 % er kulstof (C), 50 % er ilt (O), 5 % er brint (H) og resten er mineraler. Kvælstof indgår i nukleinsyrer og i aminosyrer og dermed i alle peptider, proteiner og enzymer. Det indgår også i plantehormoner og i klorofyl, som farver planternes blade grønne. Da kvælstof er en væsentlig byggesten i klorofylet, vil en plante, som mangler kvælstof, blive lys-gullig. En plante, som har fået rigeligt med kvælstof, vil være mørkegrøn eller ligefrem svagt blålig (Figur 4.1). Figur 4.1. Blade af rapsplanten. Bladet til venstre mangler kvælstof og er derfor gulligt. Symptomerne viser sig først på de ældste blade, da planten flytter kvælstoffet fra de gamle op i de nyeste blade, hvis ikke den optager nok N fra jorden. Foto: Søren Husted. Kvælstofs fiksering fra luften Kvælstofkredsløbet adskiller sig fra de fleste andre næringsstoffers kredsløb ved at have en vigtig gasformig komponent. Kvælstof i form af N 2 udgør 79 % af luften i atmosfæren, men denne pulje er kun tilgængelig for planterne, hvis kvælstoffikserende organismer omdanner kvælstoffet til en form, som planterne kan optage. Binding af atmosfærisk kvælstof finder primært sted, hvor bælgplanter er i symbiose med knoldbakterien Rhizobium eller med fritlevende bakterier som Azotobacter (se faktaside om kvælstoffiksering på side 50). De fritlevende bakteriers bidrag til kvælstofbinding er ganske begrænset i de danske jorde f.eks. fikserer de fritlevende bakterier 2-10 kg pr. ha årligt, hvor knoldbakterierne fikserer 200 kg pr. ha årligt på en dansk hestebønnemark. Kvælstofs omsætning og binding i jorden Organisk kvælstof tilføres jorden gennem døde dyr, døde planterester og husdyrgødning. Når de bliver nedbrudt af mikroorganismer, frigives der uorganisk kvælstof, som ammonium, nitrit eller nitrat (Figur 4.2). Langt den største pulje af kvælstof i jorden er bundet i humus. Der er typisk mellem kg N pr. ha bundet i det organiske stof i jorden og sjældent mere end kg pr. ha som uorganisk N. Men humusen skal først nedbrydes for at planterne kan få glæde af kvælstoffet som er bundet der. Mikroorganismerne i jorden indeholder også meget kvælstof, kg pr. ha. Hvis mikroor- Figur 4.2. Kvælstofmineraliseringen i jorden kan opdeles i tre trin. 1) Heterotrofe bakterier udfører ammonifikation. 2) Omdannelsen af ammonium til nitrit (a) udfører bakteriegruppen Nitrosomonas og omdannelsen fra nitrit til nitrat (b) klarer Nitrobakter. Nitrit bliver under de fleste forhold hurtigt omdannet til nitrat, så der er sjældent frit nitrit i jorden. Bakterierne, der udfører nitrifikation, er følsomme over for store udsving i temperatur, ph, iltforhold og udtørring. Under disse udsving sker der en ophobning af ammonium i jorden, som de ikke omsætter til nitrat. Under iltfrie forhold reduceres nitrat til gasserne NO, N 2 O eller N 2, som ender i atmosfæren (denitrifikation). 1. Ammonifikation + Organisk N => NH 4 + H 2 O + CO 2 + mineraler Organisk kvælstof => ammonium + vand + kuldioxid + mineraler 2. Nitrifikation + - a. NH 4 + O 2 => NO 2 + H 2 O + H + Ammonium + ilt => nitrit + vand + protoner - - b. NO 2 + O 2 => NO 3 Nitrit + ilt => nitrat

4 44 KAPITEL 4 Kvælstof i luften, på land og til vands NH 3 N 2 Vandløb og næringsfattige naturtyper Organisk N NO 3 - NO 2 - NH 4 + Udvaskning Figur 4.3. De vigtigste komponenter af kvælstofkredsløbet i jordbruget. Organisk bundet N skal omsættes for at planterne kan optage det. Jordbruget tilfører kvælstof til planterne som kunstgødning og husdyrgødning. De kvælstoffikserende planter kan tilmed fiksere N 2 og bidrage til næringsstoftilførslen i marken. Ammoniak kan fordampe eksempelvis ved udbringning af husdyrgødning på marken. 3D: Hans Christian Asmussen/NATiON. Ko: Studio Bottini, Google 3D Warehouse. Foto: Yara Danmark.

5 A B C D Kvælstof i luften, på land og til vands KAPITEL 4 45 Figur 4.4. Bælgplanter: A. Almindelig Ært. Foto: Jesper Rasmussen, B. Smalbladet Lupin. Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, C. Rød-Kløver foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug og D. Hestebønne Foto: Jesper Rasmussen. Fælles for disse er, at de kan fiksere kvælstof fra atmosfæren. Jordbruget bruger disse afgrøder til at tilføre jorden - og dermed hele dyrkningssystemet kvælstof. Bælgplanterne fungerer som grøngødninger. ganismerne vokser hurtigt på et substrat, som ikke indeholder meget kvælstof f.eks. halm, vil de optage kvælstof fra jorden og dermed konkurrere med planterne om kvælstoffet. Der sker en såkaldt immobilisering af kvælstoffet. Omvendt vil de hurtigt frigive kvælstof, hvis de nedbryder noget materiale med meget kvælstof i, f.eks. kløver eller ærtehalm. Plantens kvælstofoptag Alle planter optager uorganisk kvælstof fra jorden i form af nitrat eller ammonium. Det gør de kvælstoffikserende planter også, hvis de uorganiske former er til stede i tilstrækkelige høje koncentrationer (da etableres symbiosen med N 2 - fikserende bakterier ikke). Ofte foregår der en langsom mineralisering af kvælstof ved nedbrydning af f.eks. husdyrgødning. Derfor vil der oftest være meget mere nitrat end ammonium i jorden, fordi ammonium hurtigt oxideres til nitrat under normale forhold. Kvælstof særlig nitrat kan let udvaskes via jordvæsken til grundvand og til vandløb og søer og her medføre en eutrofiering. Fordampningen af ammoniak kan føre til en øget næringsstofbelastning i følsomme næringsfattige miljøer. Det sker når ammoniakken fordamper fra husdyrgødningen typisk under udbringning, men også fra stalde generelt. Ammoniakken falder så ned igen et andet sted, hvor næringsfattige naturtyper såsom heder, højmoser og overdrev bliver påvirket af kvælstoftilførslen fra luften (Figur 4.3). Kvælstoffikserende afgrøder i jordbruget Indtil anvendelsen af kunstgødning blev udbredt i midten af 1900-tallet var landbruget afhængig af husdyrgødning og kvælstoffikserende afgrøder det var den eneste måde man kunne skaffe kvælstof til afgrøderne. Siden oldtiden har man vidst, at korn vokser bedre, hvis man dyrker det umiddelbart efter man har dyrket bælgplanter (Figur 4.4). Man vidste naturligvis ikke, at det var, fordi netop disse planter kunne optage kvælstof fra luften, at de havde en positiv effekt på den efterfølgende afgrøde: n bælgplanter fikserer det meste af deres kvælstof fra atmosfæren de sparer med andre ord på jordens kvælstofpulje. Ammonium er en kation, som er meget mindre mobil end nitrat og udvasker derfor sjældent. Årsagen er, at kationer bindes til jordens negative ladninger på overfladen af lermineraler og humus

6 46 KAPITEL 4 Kvælstof i luften, på land og til vands n bælgplanternes stubbe og rødder (efter høst) indeholder ofte meget kvælstof, som bliver frigivet, når planteresterne bliver nedbrudt af mikroorganismerne. Først i begyndelsen af 1800 tallet fik kemikerne styr på hvilke grundstoffer, der findes. Men der gik endnu mange år, før man med sikkerhed vidste, at det var kvælstoffet i gødningen, som gav højere plantevækst. Faktisk blev de første langvarige gødningsforsøg i England igangsat, fordi to gentlemen kom til at diskutere, om planterne optager kvælstof fra luften og kulstof fra jorden eller omvendt. Man vidste, at der er 79 % kvælstof og kun 0,03 % kulstof i luften. Til gengæld er der 10 gange så meget kulstof i jorden (i form af humus), som der er kvælstof. Derfor er det ikke så mærkeligt, at nogen troede at planterne optog kvælstof fra luften og kulstof fra jorden. Forsøg med husdyrgødning viste, at planterne voksede bedre, når de fik gødning (men der er jo også meget kulstof i husdyrgødning). I dag ved vi, at det kun er de kvælstoffikserende planter, som kan optage kvælstof fra Tabel 4.1. Kvælstofudnyttelsen i jordbruget fra Kvælstof bliver tilført primært som gødning og via foder og bliver fjernet igen som landbrugsprodukter. Den overskydende mængde er primært bundet i jorden eller bliver udvasket til omgivende miljø. I 2007 var det gennemsnitlige overskud 116 kg pr. ha dyrket areal. Til sammenligning er den mængde kvælstof man må gøde med (gødningsnormen) for korn typisk mellem 120 og 160 kg N pr. ha. luften og kun i samarbejde med mikroorganismer. Vi ved også at planterne optager al deres kulstof fra luften som CO 2 via fotosyntesen. Næringsstofbalancen i dansk jordbrug I Danmark er vi ikke længere afhængige af bælgplanter i jordbruget. Efter kunstgødning blev tilgængeligt for landmændene efter 2. verdenskrig, har forbruget været kraftigt stigende og brugen af kvælstoffikserende planter i marken faldende (se faktaside om N pulje Værdier angivet i 1000 ton kunstgødning). Samtidig importerer Danmark meget foder til husdyrene og det indeholder store mængder kvælstof, som lander på marken, når husdyrgødningen bliver spredt (Tabel 4.1). Gødningsforbruget i Danmark toppede omkring Fra midt 80 erne begyndte man at reducere forbruget af kvælstof, fordi miljøomkostningerne blev for store. Vandløb og søer blev næringsrige og ødelagte og der opstod fiskedød i de indre farvande. Reduktionen i kvælstofforbruget skete med afsæt i de såkaldte vandmiljøplaner, som bl.a. lagde loft på, hvor mange Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel Tilførsel Fraførsel Tilførsel Handelsgødning Foderimport N 2 -fiksering Atmosfærisk deposition* Total tilført ** Fraførsel Animalske produkter (kød, mælk, æg) Planteprodukter (korn, kartofler, foder) Total fjernet N udnyttelse (%) N overskud (116 kg pr. ha) * Der er en tilførsel af N fra atmosfæren, som primært stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Skorstensfiltre har reduceret dette tal de senere år. ** fra 2000 tilfører man små mængder spildevandsslam til landbruget, derfor er den totale mængde tilført N lidt større end summen af input.

7 Kvælstof i luften, på land og til vands KAPITEL 4 47 dyr man måtte have på de enkelte gårde, hvordan man skulle opbevare gødningen og hvornår og hvor meget gødning man måtte sprede. Jordbruget bør udnytte kvælstoffet endnu bedre. Mængden af importeret kvælstof i form af foder er stadigt stigende. Årsagen er, at det konventionelle jordbrug er blevet mere og mere specialiseret i husdyrproduktion, hvilket gør os til verdens største eksportør af svinekød. Selvom kvælstofforbruget er faldet fra 1979, er eksporten af dyr og planter steget. Jordbruget er altså blevet bedre til at udnytte, det tilførte kvælstof. Det skyldes en øget miljøbevidsthed og vandmiljøplanerne, som regulerer, hvordan landmændene må håndtere kvælstoffet. Der er faktisk også en fremgang i tilførslen af kvælstof fra bælgplanter igen. Det er fordi, landmændene skal reducere forbruget af kunstgødning og dermed bliver det attraktivt at bruge grøngødninger igen. Ikke mindst blandt økologiske landmænd hvis antal har været stærkt stigende de sidste 10 år. Der er i dag fortsat et meget stort overskud af kvælstof på marken. Vi fjerner kun en tredjedel af det kvælstof med høsten, som vi tilfører. Så der er stadig lang vej endnu, før vi får et naturressource effektivt og miljøvenligt landbrug. Næringsstofbalancen i et tropisk jordbrug Der er meget væsentlige forskelle imellem et næringsfattigt tropisk subsistenslandbrug i Afrika og det danske moderne industrilandbrug (Tabel 4.2). På mange måder minder det faktisk om dansk landbrug for 200 år siden. Danmark Uganda Sandjord Lerjord Køkkenhave Marker nær landsby Fjerne marker Kulstofindhold (%C) 2,0 1,7 1,1-2,2 0,5-1,0 0,2-0,5 Total N indhold (t pr. ha) 8 6,8 3,6-7,2 2-3,6 0,8-2 Plantetilgængeligt P (kg pr. ha) Plantetilgængeligt K (kg pr. ha) ,6-1 n I det afrikanske landbrug bliver der tilført meget mindre kunstgødning end i det danske, typisk 0-25 kg N pr. ha pr. år. Tabel 4.2. Typiske værdier for jordens sammensætning i udvalgte danske og afrikanske jorde. Den danske sandjord indeholder meget organisk stof, fordi der dyrkes meget græs (opbygger kulstof) og fordi der n Importen af kvælstof gennem foder er ikke andet end den er mange husdyr. I den afrikanske landsby er der meget stor forskel på husdyrene trækker hjem fra de ekstensive græsningsarealer. jordens frugtbarhed, når man bevæger sig væk fra landsbyen. På grund n I mange tilfælde dyrker man kvælstoffikserende afgrøder, enten alene eller sammen med f.eks. majs. Men det er sjældent nok til at øge udbyttet væsentligt fordi: Kvælstoffikseringen er begrænset af planternes almindelige vækst, som er dårlig på de udpinte tropiske jorde. Hvis de N 2 fikserende planter mangler fosfor eller andre næringsstoffer, så vokser de langsomt, og da bliver kvælstoffikseringen også mindre, måske kun 10 % af potentialet. Planterne flytter det meste af kvælstoffet op i frøet hos eks. bønner, ærter eller jordnødder. Ganske vist får man gratis kvælstof, men det bliver fjernet fra jorden med det samme, og har ikke nogen gødningseffekt på de efterfølgende afgrøder. af knappe ressourcer, gøder bønderne kun jorden tæt ved husene, dermed skal de ikke bære gødningen så langt. Grøngødninger er afgrøder der tilfører dyrkningssystemet næring. Det kan enten være kvælstoffikserende bælgplanter eller efterafgrøder, der holder på jordens næringsstoffer og ved nedbrydning frigiver dem igen. Tropiske jorde er fattige på organisk stof. Jorden i troperne indeholder normalt meget mindre organisk stof end de danske I Subsistenslandbrug dyrker jordbrugeren primært afgrøder til sin egen familie og har ikke noget videre-salg. jorde. Det skyldes, at det organiske stof hurtigt bliver omsat

8 48 KAPITEL 4 Kvælstof i luften, på land og til vands ved de højere temperaturer, samt at biomasseproduktionen ofte er lav, fordi der mangler næringsstoffer. Der kommer derfor mindre organisk stof ned i jorden fra halm og rødder. Det lave indhold af organisk stof gør, at der kun bliver frigivet ganske lidt kvælstof fra mineralisering af humus hvert år. Udvaskningen fra dette system er naturligvis meget lav, da der ikke er meget næring, som kan udvaskes. Sammenligner man totalt input med totalt output af kvælstof vil der være underskud, dvs. man fjerner hvert år næringsstoffer fra systemet, som derfor langsomt bliver udpint. Eutrofiering og vandrammedirektiver Udviklingen af forbruget af kvælstofgødning i Danmark har været drevet af landbrugets ønske om at øge høstudbytterne mest muligt. Først i de seneste årtier er man blevet opmærksom på de alvorlige miljømæssige konsekvenser en dårlig kvælstofudnyttelse og -udvaskningen har på søer, åer og havet omkring os. I 1985 kom de første restriktioner på håndteringen af kvælstof i landbruget. Der blev bl.a. sat en grænse og rammer for: n hvor meget gødning man må tilføre på markerne (gødningsnormer). n hvor mange dyr man må have i forhold til, hvor meget jord man har (arealkrav). n hvordan man opbevarer husdyrgødning, så udvaskningen bliver minimeret. n hvornår på året, det bliver bragt ud på marken. blev det besluttet, at ændre flere dyrkede landbrugsarealer til våde enge, da sådanne områder er i stand til at reducere nitrat til luftformigt N 2 ved såkaldt denitrifikation. Efterord Den moderne konventionelle danske jordbruger producerer de største udbytter og har det største forbrug af gødning med kvælstofudvaskning til følge. Til gengæld er han helt afhængig af kunstgødning, som det koster meget energi at fremstille. I den industrialiserede verden er vi begyndt at skrue ned for gødningsforbruget, fordi miljøkonsekvenserne er for store. Helt anderledes stiller det sig for den afrikanske bonde. Han forsøger at øge sin produktion, men er voldsomt begrænset i mængden af tilgængelige næringsstoffer. For ham er miljøbelastningen slet ikke noget problem. Her gælder det om at få intensiveret jordbruget, men samtidig sørge for at uddanne bønderne, så de ikke løber ind i de samme miljøproblemer, som vi har her. Visse lande i Asien oplever lige nu konsekvenserne af en kraftigt intensiveret landbrugsproduktion og en slap miljølovgivning. Her er de miljømæssige omkostninger enorme. Men det ændrer ikke ved at det største potentiale for øget fødevareproduktion ligger i Syd, hvor gødningsforbruget generelt endnu er lavt. Siden er reglerne blevet strammet i de tre vandmiljøplaner fra 1987(I), 1998(II), 2003(III). Ved vedtagelsen af vandmiljøplan II

9 Kvælstof i luften, på land og til vands

10 50 KAPITEL 4 Kvælstof i luften, på land og til vands FAKTASIDE KVÆLSTOFFIKSERINGEN Den symbiotiske kvælstoffiksering foregår i et samarbejde imellem bælgplanten og rhizobium-bakterien (Figur 4.6). Bakterien, som lever i jorden, bliver aktiveret af nogle stoffer, som bælgplantens rødder udskiller. Den sender en infektionstråd ind i røddernes yderste celle-lag, hvorved bakterien koloniserer nogle af cellerne og plantens rod danner en knold, som kan være fra ½ - 5 mm i diameter. Rodknoldene er altså planteceller med bakterier i. Bakterier der bor i celler, er ikke så usædvanligt, som man skulle tro både mitokondrier og kloroplastre er oprindeligt opstået ved, at bakterier har inficeret eukariote celler. Samarbejdet imellem bakterierne og bælgplanten bygger på, at planten leverer energi i form af sukrose fra fotosyntesen og at bakterierne fikserer kvælstof fra luften og omdanner det til urea, som planten kan bruge. Kvælstoffikseringen kan kun foregå under iltfrie forhold, men den foregår i eukariote celler, som kræver ilt. Planten løser det ved at danne et hæmoglobin-lignende stof, såkaldt læghæmoglobin, som binder ilten i rodknoldene og frigiver den kun der, hvor den skal bruges af plantecellerne (Figur 4.5). Derved oplever bakterierne et ilt-frit miljø, hvor de kan reducere N 2 til urea. Aktive rodknolde er derfor lyserøde inden i, fordi læghæmoglobinen er rød ligesom hæmoglobinen i vores blod. Figur 4.6. Gennem et elektronmikroskop kan man se bakterierne, som små `pølser` på rodens overflade. Foto: Manjeet Kumari, University of Alberta Figur 4.5. Planten Japansk Kællingetand (Lotus japonicus) med kvælstofbindende rodknolde (til venstre) og uden kvælstofbindende rodknolde (til højre). Det er tydeligt at se en forbedret vækst, som sker når der er gavnlige Rhizobia-bakterier tilstede i rodknoldene. Fotos: Jens Stougaard

11 FAKTASIDE FREMSTILLING AF KUNSTGØDNING Kvælstof i luften, på land og til vands KAPITEL 4 51 Kunstgødning eller NPK-gødning indeholder 3 hovednæringsstoffer for planter: nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). Man fremstiller kunstgødning af kemisk vej og næsten alle typer kunstgødning indeholder en masse kvælstof, da planterne har brug for kvælstof til at gro (Figur 4.7). Bortset fra de kvælstoffikserende planter, kan afgrøder ikke selv producere kvælstof og det må derfor tilføres som gødning f.eks i form af kunstgødning. Ammoniak (NH 3 ) bliver fremstillet ved en kemisk reaktion mellem kvælstof (N 2 ) og brint (H 2 ). N 2 (g) + 3H 2 (g) -> 2NH 3 (g) 180 mio. t NO x fra forbrænding og lynnedslag Kunstgødning Det koster rigtig meget energi at fremstille NH 3 (~70 MJ pr. kg N), da reaktionen foregår ved højt tryk (200 atm.) og høj temperatur (500C ). Det er nødvendigt, fordi en meget stærk tripel-binding mellem nitrogenatomerne i dinitrogen skal brydes, for at hydrogen og nitrogen kan danne ammoniak. Da der i dag fremstilles tons ammoniak på verdensplan, udgør denne produktion en vigtig brik i verdens samlede energiforbrug. Mellem 1 og 2 % af verdens samlede energiforbrug og CO 2 udledning går til fremstilling af NH 3. Metoden til at fremstille ammoniak direkte fra brint og nitrogen, kaldes også Haber-Bosch processen. Navnet er opstået, fordi processen er udviklet og patenteret af en tysk kemiker Fritz Haber i Han solgte rettighederne til et tysk kemikaliefirma BASF, hvor Carl Bosch udviklede processen og opskalerede den til at kunne køre i industriel skala. 20 Biologisk kvælstoffiksering Figur 4.7. Det samlede globale kvælstofinput til over de sidste 100 år. Langt det største bidrag kommer i dag fra kunstgødning, som har mangedoblet kvælstoftilførslen til klodens økosystemer. NO x (fællesbetegnelse for NO og NO 2 ) har været stigende, da det frigives til atmosfæren ved afbrænding af fossile brændstoffer. Kunstgødning giver større udbytter. Med indførelsen af kunstgødning er det blevet muligt at få meget større udbytter pr. landbrugsareal. Ifølge FAO er 3 milliarder mennesker i live på grund af kunstgødning og afhængigheden af gødningen vil stige, idet klodens befolkningstal bevæger sig fra 7 milliarder til 9,5 milliarder i 2050.

12

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Landbrugets kvælstofbalance

Landbrugets kvælstofbalance Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Naturens husholdning

Naturens husholdning Økologiske sammenhænge Naturens husholdning Centrale begreber i økologien: Økosystem: Lukket Åbent Biosfæren miljø Samfund Biotop Population Individ www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug

9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug 9. Kvælstof i fremtidens bæredygtige jordbrug Erik Steen Jensen Indledning Kvælstof (N) er en afgørende produktionsfaktor og samtidig et af de mest debatterede og udforskede miljøproblemer i de senere

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet 13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

15. Regler for gødning og jordforbedring

15. Regler for gødning og jordforbedring 15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ AMMONIAK. i landbrug og natur

JORDBRUG & MILJØ AMMONIAK. i landbrug og natur 1 JORDBRUG & MILJØ AMMONIAK i landbrug og natur JORDBRUG & MILJØ, 1 Ammoniak i landbrug og natur Forfattere: Knud Tybirk, Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Udgivere:

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017

Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere