Energi- og klimapolitik

Transkript

1 Energi- og klimapolitik Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til Kursus i Elteknik Dansk Energi

2 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klima og havstigninger De Internationale klimaforhandlinger EU s klima- og energipolitik Dansk energipolitik Danske rammebetingelser for energisektoren Udpluk af DØR s forslag

3 Langsigtede politiske udfordringer for energipolitikken Globale klimaforandringer stiller absolutte krav til reduktion af udledning af drivhusgasser fra energiproduktion (især fra kul) og at det sker hurtigt Forsyningssikkerheden Danmark skal udfase afhængigheden af fossile brændsler især olie og gas, som kommer fra politisk ustabile regioner Styrke dansk vækst og erhvervsudvikling på et bæredygtigt grundlag der er forskningskapacitet og eksportpotentiale i energieffektive teknologier

4

5 CO 2 udledning pr år er stigende

6 Fordelingen af udledningen af drivhusgasser Reference: IPCC 4th Assessment Report:Climate Change 2007: Synthesis Report

7 Global CO 2 Emissions from Fossil-Fuel Burning, Cement Manufacture, and Gas Flaring: Her vedtog man at Udledningen af GHG skulle stabiliseres i 2000 på 1990 niveau Reference: Carbon Dioxide Information Analysis Center

8 Vandstanden stiger mere end forudset af IPCC Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009

9 Havstigninger stopper ikke

10 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

11 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

12 Klima udtalelser Spørgsmålet er ikke om klimaforandringer sker, men nærmere om vi selv i lyset af nødvendigheden kan ændre os hurtigt nok FN s generalsekretær Kofi Annan Vi har taget fejl i dansk klimapolitik Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen Vi kan enten lykkes eller mislykkes, der er ingen halve løsninger Al Gore i Poznan 2008

13 De internationale klimaforhandlinger Videnskaben er ret klar: IPCC: De rige lande skal reducere % i 2020 i forhold til 1990 Nye data viser, at det snarere skal være % end 25 % De fattige lande skal reducere med % fra BAU Udledningerne skal toppe i 2015 i dette scenarium De politiske signaler fra især de rige lande er meget langt fra disse reduktionskrav i 2020 For øjeblikket lover de rige lande at reducere %

14 De internationale klimaforhandlinger Københavner mødet endte uden egentligt resultat USA var ikke klar til at love noget, EU meldte sig ud af forhandlingerne og Kina gav ikke yderligere tilbud, når USA ikke lovede noget Meget kort tid til 2015, hvor udledningerne skal vende USA skal vedtage klimaindsats i første halvdel af 2010 for ikke at løbe ind i midtvejsvalg Vil Verden virkelig redde sig selv i Mexico 2010???????

15 Et EU i problemer EU har stigende afhængighed af fossile brændsler EU består nu af 27 lande med store indbyrdes forskelle EU har vedtaget en utilstrækkelig klima- og energipakke men dog i den rigtige retning EU har ingen politik for finansiering af tilpasning til klimaforandringer og den nødvendige teknologispredning især til u-landene

16 EU s import af energi/fossile brændsler

17 Energieffektivisering er den vigtigste energikilde i EU Kilde: EU s grønbog om energieffektivitet Doing more with less

18 Gas fra Rusland en ny afhængighed EU s grønbog om energiforsyningssikkerhed, 2000

19 Her kommer EU s gas fra Kilde: Prospex Research og Magasinet Commodities Now 2007

20 Her kommer EU s gas fra Kilde: Prospex Research og Magasinet Commodities Now 2007

21 EU - Grønbogens tre hovedforslag til løsninger Energibesparelser og effektivisering er vigtigste indsats VE til erstatning for fossile brændsler nødvendig Et integreret energisystem baseret på mange energikilder og -produktionstyper (Udbygning af transmissionsforbindelserne)

22 EU s handlingsplan for energieffektivitet EU har vedtaget en frivilligt mål om 20% energieffektivisering frem til 2020 inkl. transport Målet beregnes til at kunne medføre 7-13 % absolut reduktion EU identificerer en række barrierer for, hvorfor dette sparepotentiale ikke gennemføres selv om det er økonomisk fordelagtigt EU kommissionen angiver i deres Grønbog More with Less en række tiltag, som bør tages herunder øget anvendelse af økonomiske styringsmidler EU er først nu ved at opstille indholdet i en egentlig handlingsplan for energieffektivitet

23 Bygningsdirektiv, ECO-design og mærkning EU s ECO-design direktiv er ved at blive udmøntet Energimærkningen er vedtaget Bygningsdirektivet er vedtaget Vedtagelsen af Lissabon traktaten har ændret spillereglerne Risiko for at samspillet mellem direktiverne kan svække danske muligheder for at sætte ambitiøse energikrav til komponenter i bygningsreglementet

24 EU s 20 % VE plan Frivillig udbygning med VE slog fejl Bindende krav om 20 % VE i 2020 besluttet i 2007 Danmark skal udbygge VE til 30 % i 2020 Beregnes at betyde 50 % VE-el (fortrinsvis vind) i 2020 Uden indsats for energibesparelser er VE-målet svært at nå

25 Stabil CO 2 pris i EU ønskes Der er brug for en stabil og høj CO 2 pris i omstillingen: Gennemførelsen af VE og energieffektivitet kan overlejre 20 % målet i EU og skabe usikkerhed om EUA prisen Overskydende AAU er kan true klima og kvotepris Minimumspris ved auktionering en mulig løsning Anvendelse af CDM skader klima og økonomi pga. overpris og manglende additionalitet Den nødvendige innovation via energikrav sker ikke i tilstrækkeligt omfang internt i EU EU s interne marked for energieffektive produkter bliver ikke stærkt nok til at trække nye markeder op

26 EU s GHG reduktioner i 2020 EU har vedtaget at reducere 20 % i 2020 uden varm luft Ved en global aftale reducerer EU med 30 % - svarende til intern reduktion i EU på maksimalt 12 % til 18 % Ved 30 % indregnes varm luft og 50 % CDM-projekter På grund af recessionen koster en 30 % reduktion nu det samme som en 20 % reduktion kostede, da den blev vedtaget Fra 2013 opdeles EU s reduktionsforpligtelse i den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor - og basisår skiftes til 2005

27 EU s GHG reduktioner i 2020 Den kvoteomfattede sektor bliver samlet for hele EU med et fælles reduktionsmål, som bestemmer mængden af kvoter Ved 20 % reduktion skal den kvoteomfattede sektor samlet reducere med 30 % i 2020 i forhold til 2005 Kvoter auktioneres eller gratis efter 10 % bedste benchmark De ikke kvoteomfattede sektorer (biler, bønder og bygninger uden for fjernvarme) får nationale reduktionsforpligtelser Ved 20 % reduktion skal den ikke kvote-omfattede sektor reducere med i gennemsnit 10 % i 2020 i forhold til 2005 (Danmark med 20 %) Tvivl er sået om systemet med recessionen og retsafgørelsen om Polens og Estlands retssag om tildeling af kvoter til virksomhederne og de mange overskydende kvoter

28 Dansk energipolitik Og derfor så må målet være, at vi siger, at på et eller andet tidspunkt så skal vi kunne klare os uden fossile brændsler, som kul og olie og naturgas. Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved DI's årsdag den 26. september 2006 Det mål klarer vi kun ved at gennemføre omfattende energibesparelser, ved at indfase meget mere VE og ved at gøre forbruget fleksibelt

29 Stigning i det danske bruttoenergiforbrug i forhold til ,0 % + 0,7 % + 1,6 % + 2,8 % + 4,5 % + 5,7 % + 4,7 % Kilde: Energistyrelsen 2008

30 Stigning i det danske bruttoenergiforbrug i forhold til ,0 % + 0,7 % + 1,6 % + 2,8 % + 4,5 % + 5,7 % + 4,7 % To Danske Energisparemål: - 2 % i 2011 Sammenlignet med % i 2020 Sammenlignet med 2006 Kilde: Energistyrelsen 2008

31 Skift i dansk energipolitik Tidligere lå den nødvendige fleksibilitet i det danske energisystem på produktionssiden Med en stigende andel vedvarende energi frem mod fuld udfasning af fossile brændsler vil dette ikke mere kunne lade sig gøre Fleksibiliteten må fremover fokuseres på forbrugssiden og med lagringstankegang

32 Betydning af skift for de danske politiske udfordringer Vi skal have / får meget mere vind integreret i energisystemet Energisparehandlingsplanen skal strammes op Vi skal have et nyt bygningsreglement med energibesparelser og fleksibilitet i fokus Fjernvarmen skal udvides og forbedres og gøres mere fleksibel Gasforsyning og oliefyr m.v. skal omlægges til fjernvarme og varmepumper, helst med lille varmelager

33 Betydning af skift for de danske politiske udfordringer Transporten skal elektrificeres og integreres Energipriserne (især skatter og afgifter) skal justeres, så der skabes et større incitament for den rigtige energi- og miljøoptimale adfærd Intelligent styring af energiforbrug er nødvendigt Vi skal nok have udbygget den elektriske infrastruktur

34 IDA s Klimaplan Fossile brændsler kan udfases i 2050 Alt må i spil Energibesparelser i størrelsesordenen knap 50 % i forhold til 2005 skal gennemføres Intelligent forbrug og styring nødvendig 80 % af transporten er indregnet elektrificeret Landbrug og fødevarer skal være klimavenlige Varmepumper et centralt element Også Dansk Energi har lavet en Energiplan

35 Energispareaftale Sparet energi skal ikke produceres og er derfor både mest miljøvenlig og billigere end en ekstra produceret Årlige besparelser på 1,5 % af energiforbruget i forhold til BAU fra 2010 til 2020 En endelig faktisk besparelse i 2013, således at det faktiske energiforbrug i 2011 er 2 % og i % mindre end forbruget i 2006 De fire energiproducenter skal stå for en væsentlig og stigende del af besparelserne el, varme, naturgas og olie Kun dokumenterede besparelser tæller med ud over hvad lovgivning (bl.a. skærpede energibestemmelser til bygninger) giver af sig selv

36 Evaluering af energispareaftale Energiselskabernes besparelser er sket omkostningseffektivt Energiselskabernes besparelser har ca. været 50 % additionelle til hvad der ellers ville være sket men stadig omkostningseffektive Regeringen har regnet med, at energiselskabernes indsats ville være 100 % additionel Regeringen har overvurderet energispareeffekten af energimærkning af bygninger Energiselskabernes reduktionskrav er nu mere end fordoblet Anvendelsen af afgifter har reduceret energiforbruget med 10 %

37 God ide at satse på miljø-eksport Kilde: DI: Indsigt nr

38 Rammebetingelser for energisektoren El-side i international priskonkurrence Klimaproblemerne er globale mens reduktionskravene er frem til 2012 nationale CO 2 kvoterne tildeles nationalt med forskellig national tilskudsvirkning pr. produceret kwh. Subsidier til vedvarende energi besluttes nationalt og de bedste subsidieordninger findes ikke i Danmark Vedvarende energi - især vindmøller - opføres, hvor de bedste nationale subsidier findes Incitamenter til den danske opfyldelse af 20 % VE i 2020 ikke fastlagt

39 Rammebetingelser for energisektoren Vandkraft og atomkraft pålægges ikke CO 2 omkostninger, men modtager i stedet betydelig ekstra økonomi via prisstigninger på el som følge af kvotehandelsordningens pris på CO 2 Omkostningerne ved CO 2 reduktionen vil i være større for danske energiproducenter end for konkurrenterne i nærmeste udland men alle vil tjene på det Transporten har utilstrækkelig økonomisk og normativ regulering skal fremover tænkes sammen med energisektoren Energisektoren har energispareforpligtelser uden tilstrækkelige politisk understøttende incitamenter hos bygningsejerne

40 Rammebetingelser for energisektoren Energiafgiftsstrukturen er gammeldags Biomasse fritages, mens vind-el beskattes Biomasse regnes som VE i input, mens sol, vind og bølger regnes som output Indsats for timepriser for el og måske månedspriser for fjernvarme må forøges Usikkerhed om langsigtet klimamålsætning og CO 2 pris reducerer initiativer og gør usikkerhedsomkostningerne alt for høje

41 Rammebetingelser for energisektoren Ansvaret for de mange elementer af en fremtidig energisektor er fordelt på en række forskellige aktører Samspillet mellem disse aktører er ikke sikret og kan ikke sikres uden en politisk styring bl.a. via energiplan med målsætninger, virkemidler og økonomiske forudsætninger m.v. Ser frem til Lykke Friis forsyningssikkerhedsplan og planen for opnåelse af reduktioner af drivhusgasser i den ikkekvoteomfattede sektor - Vi behøver flere nye virkemidler

42 Det Økologiske Råds forslag Danmark skal sætte fart på energibesparelser og energieffektivisering i bygninger det er billigt, det kan gøres her og nu, og det gavner beskæftigelsen i byggesektoren Fleksibilitet skal forbedres gennem integration af el-biler og varmepumper og bedre fleksibilitet i bygningssektoren Transmissionsnettet skal planlægges og udbygges efter fremtidige behov En afgiftsreform/grøn skattereform er tvingende nødvendig Fjernvarmen skal fornyes, udbygges og forbedres En fælles styringsplatform i form af intelligente målere med timeprissignal og styringsmuligheder for bl.a. opladning af elbiler skal besluttes og implementeres El-afgiften skal gradvist ændres til en %-del af el-prisen

43

44 Danske styrker Mange stærke vidensvirksomheder som Vestas, Rockwool, Danfoss, Grundfos, Velux, Velfac, Vestfrost, Haldor Topsøe m.fl. En ret moderne og ret decentral energisektor En ret stærk forskningssektor på trods af lave bevillinger!!! Stærk viden om styring og regulering Godt rustet til el i transportsektor En teknologiinteresseret befolkning Et lille land med tætte samarbejdsrelationer og -kulturer inden for og mellem sektorer og interessegrupper Masser af VE-potentiale vind, sol, bølger, biogas, biomasse m.v. Masser af energisparepotentiale

45 Danske svagheder En ikke særligt aktiv regering, som dog efter 7 års pause har indset nødvendigheden af en dansk energipolitik Få store virksomheder med større forskningsstyrke Få offentlige forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler En voksende mangel på energiuddannede danskere Små energivirksomheder i et liberaliseret marked med international konkurrence Ikke styr på transportens energiforbrug Manglende incitamenter og vilje til energibesparelser

46 Energiforbruget stiger år for år Stigning fra 2002 til 2007 i faktisk energiforbrug = 3,7 % Stigning fra 2002 til 2007 i korrigeret energiforbrug = 5,1 %

47 Nordpolen smelter hurtigere

48 Grønland smelter hurtigere Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

49 Døgnbelastningskurver fordelt på sektorer Kilde: Dansk Energi

50 Fleksibilitet MW DK: Forbrug minus vindkraft MW (udgangpunkt i data fra januar + februar 2008) I 2025 forventes vinden at overstige forbruget i 600 timer. Vinden vil skabe store fluktuationer fra time til time. Kilde: Dansk Energi

51 Energipolitik i finanskrisen