AARHUS 30. AUGUST 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS 30. AUGUST 2017"

Transkript

1 UDVIKLINGSHÆMMEDE LOVOVERTRÆDERE RISIKOVURDERINGER AARHUS 30. AUGUST 2017 v/ Louise Brückner Wiwe Brückner Praksis

2 PROGRAM 30. AUGUST Power-points er udleveret. Louise Brückner Wiwe 2

3 INTRODUKTION AF INDLÆGSHOLDER Louise Brückner Wiwe Cand. psych. 1993, marts 2018, 25 års jubilæum. Specialist i neuropsykologi 2000, siden supervisor Specialist i psykopatologi i 2013, inden supervisor De første 10 år i neuropsykologien, fokus: pårørendearbejde Siden retspsykologi, Risskov, R1, ambulatoriet - mentalobservationer. 2010, klinikken Brückner Praksis, Aarhus 2014, VISO-leverandør og bande-exit/kriminalforsorgen 2017, HCR-20v3-certificeret train the trainer Mail: louise@bruckner.dk og hjemmeside

4 MIN NORM De 2-5% dårligst fungerende af Danmarks klienter. Udviklingsforstyrrede Udviklingshæmmede Psykisk syge Kriminelle Misbrugende Anden etnisk herkomst end dansk Alle tænkelig blandinger heraf MIN VIDEN ER I PRAKSIS ERFARET, JEG ER KLINIKER!

5 I MIT FORSØG PÅ SOM PSYKOLOG AT LAVE RISIKOVURDERINGER VIL JEG INTRODUCERE Brückner Boksen, som jeg vil anvende som matrix for dagens oplæg Risikoscenariet Risikotrappen HCR-light Slutteligt fokus på dig! Håber I kan bruge noget af det jeg selv gør. LOUISE BRÜCKNER WIWE 5

6 NÅR MAN SKAL VURDERE RISIKO Fortid (borgerens historie og rammer) Nutid (borgerens aktuelle tilstand og ramme) Fremtid (borgerens mulige adfærd og rammer) LOUISE BRÜCKNER WIWE 6

7 INDSAMLE INFORMATIONER LOUISE BRÜCKNER WIWE 7

8 STRUKTURERE INFORMATIONER Louise Brückner Wiwe 8

9 BRÜCKNER BOKSEN ÉN FORM FOR STRUKTURERING Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet? 9

10 DE FIRE KAPITLER EN ANDEN FORM FOR STRUKTURERING 1. Historie? 2. Hjerne? 3. Hjerte? 4. Effekt! Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet LOUISE BRÜCKNER WIWE 10

11 KVADRERING OG INDGANGSVINKEL, EN TREDJE FORM FOR TILGANGSVINKEL Andres beskrivelser (akter) PENGENE SKAL PASSE Anamnesen (generindringen). Klient og pårørendes beskrivelser, nære professionelle. Informationerne skal tilsammen danne en homogen helhed ellers har man et forklaringsproblem. Eget indtryk (man bliver over år sin egen norm) Egne fund (tests / aktiviteter / interviewguides) LOUISE BRÜCKNER WIWE 11

12 INDGANGSVINKEL 1. Andres beskrivelser (akter) 2. Klient og pårørendes beskrivelser, nære professionelle. 3. Eget indtryk (man bliver over år sin egen norm) 4. Egne fund (tests / aktiviteter / interviewguides) LOUISE BRÜCKNER WIWE 12

13 tager Tingmed mennesker tid LOUISE BRÜCKNER WIWE 13

14 JO BEDRE DU FORBEREDER DIG JO BEDRE TID FÅR DU. LOUISE BRÜCKNER WIWE 14

15 BRÜCKNER BOKSENS FORCE At man husker, hvor komplekse mennesker er. Mennesker er ikke deres cpr-nummer Mennesket er ikke deres eventuelle diagnoser At man husker, at de enkelte områder i en borger bør ses både adskilte og samvirkende. At man husker, der kan være flere årsager til en observeret adfærd. At man kan bruge den som fælles udgangspunkt uanset faggruppe alle kan bidrage til dens udfyldelse. Og det er strengt nødvendigt i dagens diagnostik.. LOUISE BRÜCKNER WIWE 15

16 DE TALER, SOM DE HAR HAFT RELATIONER / SKYDESPIL TIL Man kan sige sætninger, man ikke selv kan forstå. Man kan sige sætninger, som man ikke selv kan vurdere rækkevidden af. Man kan sige sætninger, som man ikke aner (eller ikke er interesseret i), hvordan den anden modtager. Man kan sige glimrende sætninger, men være ude af stand til at forvalte sin glimren med sit eksisterende kognitive udstyr. Man kan have høj IQ, og være ude af stand til at klare sig selv. Man kan have lav IQ, og være godt rustet til at klare sig, når bare.. Hvor kommer sætningerne fra? Hvem er de rettet imod? Hvad er de baseret på? Hvad plejer de at opnå? Tag dem på ordet, og tag dem ikke på ordet. Pas på med at tro, at du forstår, hvad de mener. Bliv ved til Kierkegaard er tilfreds. LOUISE BRÜCKNER WIWE 16

17 SØREN KIERKEGAARD, EN KLOG MAND Brudstykker af en ligefrem meddelelse (1859) At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er sig selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstaae mere end han men dog vel først og fremmest forstaae det han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, så hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælp begynder med ydmygelsen: Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar. LOUISE BRÜCKNER WIWE 17

18 KIERKEGAARD OG BRÜCKNER OVERDRIVELSE FREMMER VÅGENHEDEN For at kunne føre en borger et bestemt sted hen, skal vi først forstå, hvad borgeren forstår. For at sikre mig selv og andre, skal jeg først forstå, hvad borgeren forstår. LOUISE BRÜCKNER WIWE 18

19 TILBAGE TIL BOKSEN OG MØDE BORGEREN Så forberedelsen på hvad (hvem) der skal komme, kan påbegyndes. LOUISE BRÜCKNER WIWE 19

20 MARTIN RÅBER I DØREN (EGET INDTRYKS TILGANGSVINKEL) Baggrund Gjorde de mon sådan i hans barndomshjem? Er det, det eneste hallo han har lært? Hans erfaringer med institutioner, kommunefolk. RÅB IQ Han er for dårligt begavet til at forstå, at ikke alle råb er hensigtsmæssige. Han samler ikke på erfaringer. Personlighed Han råber for at skræmme. Han ved, at han ved at intimider og sætte dagsorden, kan få det som han vil have det. Helbred Han kan ikke høre og har glemt sine høreapparater. De tidlige år Omsorgssvigtede er ofte selvomsorgssvigtende. Dagen op til mødet er kaotisk, han er kaotisk. Stilhed skræmmer ham. Nærhed skræmmer ham. Kognition Han kan ikke se / fornemme, hvad råb gør ved andre. Han kan ikke justere sin stemmeføring. Psykiatri Det er ånderne han råber til. Han er mere bange end du er. Misbrug Han er fuld og skæv, og derfor ligeglad med hvem han rammer med sit råben.? Spørg ham, hvorfor han råber. Ikke ofte, at de kan svare. Eller giver svar, som de råber.? Kriminalitet Han afleder fra, at hans kammerater er ved at tømme kontoret ved siden af for isenkram. 20

21 DE HAR FÅET SAMME STØRRELSE I BOKSEN MEN HAR IKKE SAMME VÆGTNING I FORSTÅELSE AF MENNESKET OG RISIKOVURDERING HER ER DE MEST BETYDENDE MARKERET MED RØD. Baggrund IQ Personlighed Helbred Skadet Hjerne Medfødt Genetisk Tidligt og sent erhvervet skade. De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug? Kriminalitet? 21

22 Baggrund De tidlige år Skadet hjerne Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet LOUISE BRÜCKNER WIWE 22

23 KIERKEGAARD! Vi skal forstå hvad borgeren forstår og vi skal erfare for borgeren. LOUISE BRÜCKNER WIWE 23

24 BAGGRUND - DISPOSITIONER Baggrund IQ Personlighed Helbred De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Hvad har de i familien? Psykoser Maniodepressive psykose, Skizofreni Affektive tilstande Depression og angst Personlighedsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser ADHD og gennemgribende Misbrug PTSD hos familiemedlemmer? Kriminalitet 24

25 BAGGRUND TRAUMER OG KULTUR Baggrund De tidlige år Hvad ved man om familien og pårørende IQ Personlighed Helbred? Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Går ofte to generationer tilbage for at få indtryk af nedarvede mønstre og problemer. Hvad er deres værdier? Skal kulturel baggrund tænkes ind? Hvilke forventninger er der til borgeren? Hvor har de lært deres sætninger fra? Tab og traumer 25

26 BAGGRUND - INSTITUTIONSANAMNESE Baggrund IQ Personlighed De tidlige år Kognition Psykiatri Eller offentlighedsanamnese. Hvad er familiens erfaring? Hvad er familiens sprog omkring det? Møder med det offentlige hvilke har der været, hvornår har det fungeret? Hvornår har der været perioder af ro? Hvad og hvem har fungeret? Hvad kunne de, hvad kunne rammerne? Helbred Misbrug? Kriminalitet 26

27 HVAD ER DET FOR EN HJERNE? Baggrund IQ De tidlige år FØR FØDSEL Kognition UNDER FØDSEL EFTER FØDSEL Genpotentiale Graviditet Skadet under fødsel? Tidlige udvikling Tegn på fejl ved hjernen Personlighed Helbred? Psykiatri Misbrug Kriminalitet Lammelse Sanseudfald Feberkramper Absencer Epilepsi Andet? Tab, brud, svigt, skift under 0-3 års perioden. LOUISE BRÜCKNER WIWE 27

28 HJERNEN DANNES Hjernen tændes ikke, som ved et tryk på en knap. Den skabes fra det sekund, vi undfanges i en kompleks opbygning af netværk bestående af 100 milliarder neuroner og 10 trillioner gliaceller (støtte-celler). Disse celler organiseres, flytter sig, forbinder sig og specialiserer sig i takt med at den ufødte og siden den nyfødte erfarer verden. Fostret får nye celler dannet i sekundet, det voksne menneske får 200 pr. dag. Bruce Perry LOUISE BRÜCKNER WIWE 28

29 DE FØRSTE DAGE Indenfor de første dage får barnet opbygget det stillads af personlige, følelsesmæssige og kognitive kompetencer, som er afgørende for, hvordan det klarer sig senere i livet. Egmontfonden, december 2016 Louise Brückner Wiwe 29

30 HJERNER SKABER HJERNER Human beings are relational creatures. Jo mere et system er aktiveret, des mere vil systemet forandre sig for at reflektere det mønster, der skal læres. Det er basis for udvikling, hukommelse og læring. Det aktiveres af og i samspil med primære omsorgsgivere. Vi nødt til at overveje, hvilke mønstre vores borgers spæde hjerne er blevet præsenteret for, da det er meget stærke mønstre i neuron-netværket hos barnet, der grundlægges i de tidligste og mest sårbare år. Der er særlige kritiske perioder eller windows of opportunities, hvor bestemte ting helst skal ske, eller helst ikke skal ske. Bruce Perry og Susan Hart LOUISE BRÜCKNER WIWE 30

31 DEN GENNEMSNITLIGE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 31

32 DEN DEPRIMEREDE, FOR BELASTEDE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 32

33 DEN UFORUDSIGELIG, AGGRESSIVE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 33

34 DERVED LÆRER BARNET: At have øjenkontakt At have social kontakt At mærke sig selv At aflæse sig selv korrekt At aflæse den anden korrekt Mentalisering, se sig selv udefra og den anden indefra Følelsesmæssig og erkendelsesmæssig proportionssans Skelne mellem fantasi og virkelighed Opfatte nuancer og blandede følelser Tryghed og empati At koncentrere sig om noget/andre mennesker i længere tid (ADHD) Følelsesmæssig binding til andre At stole på andre At andre kan løse problemer/opfylde behov LOUISE BRÜCKNER WIWE 34

35 PROBLEMET ER SKABT. Sker der kombinationer af uhensigtsmæssigheder indenfor barnets første godt 3 leveår/1.000 dage, er barnet i højrisiko for at udvikle følelsesmæssige og kognitive handicaps. Forsøg på at skabe kontaktevne efter denne alder vil sjældent lykkes, uanset hvor meget omsorg barnet senere tilbydes. Barnet kan så typisk kun være kortvarigt i kontakt med ting eller mennesker før det taber opmærksomheden og vil noget andet. Barnet udvikler ikke skyldfølelse, og vil se omgivelserne som årsag til, hvad der sker, kan have svært ved at se sig selv udefra og tage andres perspektiv. Reagerer kun ud fra øjeblikket og kan ikke danne dybere erfaringer. Kan ikke fordybe sig og har derfor svært ved indlæring og ved at lære også social adfærd. Er helt afhængig af ydre styring, gentage farlige handlinger igen og igen, fordi barnet ikke lærer af sine erfaringer. Er dårlige til at integrere kropslige oplevelser/sansninger, har svært ved selvberoligelse, og har svært ved alternative forklaringer. Er rigide og virker dårligt begavede, men jævnligt uden at være det. Kan ved tilstrækkelig elendighed fremstå med autistiske træk. LOUISE BRÜCKNER WIWE 35

36 BRUCE PERRY INTIMITETS-BARRIERER MANGE SITUATIONER SPIDSER TIL FORDI VI IKKE HAR FÅET AFLÆST AFSTAND KORREKT. Casual afslappet/neutral aktivitet Routine kendt aktivitet, lavet mange gange før Personal personlig og til en vis grad følelsesinvolverende, man skal give noget af sig selv. Intimate intimt, nært, varmt, dybt personligt Louise Brückner Wiwe 36

37 Barndommen varer i generationer Man kan ikke give mere end man har fået.. Man kan ikke give mere end man har kunnet modtage. Her har man lært, hvad nærhed kan give. LOUISE BRÜCKNER WIWE 37

38 Vi har ved alle møder brug for at direktøren er maksimalt tilstede (og Kierkegaard er i hånd). Hvordan sikrer vi det? LOUISE BRÜCKNER WIWE 38

39 DEN SKADEDE HJERNE ELLER DEN MEGET LAVT BEGAVEDE Det væsentligste ved hjerner set fra et praksisnært perspektiv, kan for nemheds skyld ses i følgende seks hovedprincipper, der alle handler om direktøren: Hjernestammeprincipperne Energi og søvn, direktøren skal plejes og direktøren skal sove Lillehjerneprincipperne Frigør det frontale, direktøren skal have et fundament, at regere på (ro regelmæssighed og renlighed) De limbiske principper Motivation og læring, direktøren kan væltes af pinden, men hvornår er der kontakt? Ventresidige principper Sprog, ide og igangsætning, har direktøren humør og retning samt initiativ og SPROG? Højresidige principper Opmærksomhed og erkendelse, kan direktøren vurdere sig selv og andre, er direktøren realistisk? Frontale principper Fornuft og hæmning, direktørens natur og styrke, hvor kommer principperne fra, samler hanerfaringer? LOUISE BRÜCKNER WIWE 39

40 SKAL OG BØR BANER LYST BANER Hvem vinder? PS: hvis skal og bør baner har borgeren fået samfundets? Andres? 40

41 IQ OG HVOR SKÆV ER DEN? Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Er IQ påvist ved psykolog? Er IQ-profilen meget skæv? Hvad siger dagligdagen? Hvilke mål har I uden testning? Familiens IQ Skolegang Uddannelsesforsøg Erhvervstilknytninger Interesser/hobbies Ved mange ord overvurderes IQ Ved anden etnisk herkomst kan IQ måske let undervurderes. 41

42 KOGNITION OG HVOR VARM ER DEN? Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Hvad er kognition? Vågenhed/arousal/energi (for lidt/for meget) Sansning/integration Tempo Spændvidde Koncentration/opmærksomhed Indlæring verbalt/visuelt Hukommelse verbalt/visuelt Eksekutivt, eller frontalt Mentalisering/selvvurdering Justering/udvikling 42

43 KOLDE OG VARME KOGNITIONER Kolde (dorsolaterale) alt det jeg kan teste Ikke affektiv tænkning, tempo, koncentration, indlæring, arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed og organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet/evne til omstilling. Varme (orbitofrontale) Affektpræget tænkning ; omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, mentaliseringsformåen, konsekvensberegning, risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at mærke skam og skyld. Der findes ingen ordentlige tests på området, måske fordi det er for komplekst til at sætte på tal? LOUISE BRÜCKNER WIWE 43

44 BRÜCKNER BOKSEN SAMVIRKENDE ENHEDER Baggrund De tidlige år Din mor kan give sig elendig kognition IQ Samvirkende, og svære at adskille, lav IQ, ringe kognition til bearbejdning Personlighed Hvor kommer din sårbarhed fra? Kognition er påvirkelig for Psykiatri Alt under dette punkt giver kognitive vanskeligheder Helbred Kropskemiens ubalance påvirker Misbrug Alt under dette punkt giver kognitive vanskeligheder? Kriminalitet 44

45 DERFOR Emotionalisering ud. Psykologisering ud. Kognificering ind. Overvej kognitive vanskeligheder, før det meste andet.. Særligt med den gruppe, der henvises til hjælp i dag. Og husk de svenske sygeplejersker, når de kunne se at det ikke var med vilje LOUISE BRÜCKNER WIWE 45

46 HJERNEN I PERSONEN Uanset hjernens formåen eller skader er der altid en person der forvalter den. Personen er produkt af gener og kemi, tidlige og senere oplevelser. LOUISE BRÜCKNER WIWE 46

47 PERSONLIGHED MEN HUSK Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Alle har personlighed Dannet i udveksling med omgivelserne. Uanset hjernens formåen eller skader er der altid en person der forvalter den. Personen er produkt af gener og kemi, tidlige og senere oplevelser. Husk temperament og socialiseringbehov. Husk at bemærke, hvad borgeren nogensinde har kunnet. 47

48 HVAD UDVIKLER PERSONLIGHEDEN? Der er nødt til at være godt hjernegrundlag, som den kan have sæde i! Personligheden er vel det mest komplekse der findes under solen (så vidt vi ved). Der er nødt til at have været nogle ordentlige frontallapper, der har ført den ind i livet og støttet relevant under dens udvikling. LOUISE BRÜCKNER WIWE 48

49 PSYKIATRI? Baggrund IQ De tidlige år Kognition Husk svage hjerners psykiatri er lidt anderledes. Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet 49

50 PSYKIATRI - HUSK Baggrund IQ De tidlige år Kognition Husk svage hjerners psykiatri er lidt anderledes. Personlighed Helbred Psykiatri Skadet Hjerne Misbrug Medicin virker på anden måde, ved lavere/højere doser eller slet ikke.? Kriminalitet 50

51 MISBRUG Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Er der stor vægt i dette felt, er det svært at udrette noget særligt i øvrigt. Man er nødt til at have styr på dette område før andet kan forventes bedret eller gennemført. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår ikke???? Hvad savner/mangler borgeren? 51

52 KRIMINALITET Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Hvad siger kriminaliteten om IQ og kognition? Hvad siger kriminaliteten om personlighed og empati? HVAD HVAD HVAD er det den kriminelle gør når de er kriminelle? Hvad er kriminaliteten tilknyttet/i hvilke sammenhænge opstår den? Hvornår startede den? Hvad har kunnet forhindre/forstærke den? 52

53 ? Baggrund IQ Personlighed Helbred?? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Rund, fordi det ikke er i borgeren. Flyder ud over kanter, fordi det i høj grad påvirker borgeren, hvad du kan og gør. Og ved udviklingshæmmede er det i høj grad rammen der bestemmer hvad der kommer til at ske. Dine rammer rummer dine muligheder for at nå borgeren. Realisme Om borgeren Realisme Om tilbuddet og mulighederne Realisme Hvad du selv kan magte 53

54 ? Baggrund IQ Personlighed Helbred De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Hvad er min opgave? Simpelt spørgsmål. Svært at svare på. Et spørgsmål der er kilde til megen vrede, primitive forsvarsmekanismer og selvransagelse, hvor livsindstilling og menneskesyn sættes på prøve. Des mere løst det er defineret, des mere professionel er man nødt til at gå til opgaven.? Kriminalitet 54

55 FORSKELLIGE RISIKOVÆRKTØJER Risikoscenariet Risikotrappen Tur i boksen HCR LOUISE BRÜCKNER WIWE 55

56 RISIKOSCENARIET LAV EN LORTEDAG, DER ENDER I VOLD. Så ved man også, hvad der beskytter borgeren. I hvor høj grad har du selv indflydelse på hvad der sker? PS I skal jo ikke gøre det i virkeligheden.. LOUISE BRÜCKNER WIWE 56

57 RISIKOTRAPPEN (LYSFYR MED SORT) Indsats, der kan stoppe turen ned og hjælpe væk fra konfliktniveauer. Zone Eksempler på turen ned og hvad der skubber i den forkerte retning.

58 RISIKOTRAPPEN - 2 Sikre at alle i personalegruppen har ting på paletten der hjælper opad, Zone Definer for hvert niveau, hvad der repræsenterer farven.

59 TAG EN TUR I BOKSEN ER IKKE I STAND TIL AT LADE VÆRE MED X PÅ TRODS AF MANGE PÅMI NDELSER. Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet? 59

60 HCR Vurdering af tilstedeværelse og relevans af risikofaktorer. Historiske (fortid) Kliniske (nutid) Risiko (fremtid) LOUISE BRÜCKNER WIWE 60

61 HVILKE HISTORISKE INFORMATIONER ER MEST BETYDENDE HVILKEN NUTIDIGE INFORMATIONER ER MEST CENTRALE HVILKEN FREMTIDIG INFORMATION BØR VÆGTES HØJEST Kan skælde højtlyt ud og kalde sine kontaktpersoner for grimme ting, hvis han bliver kravsat. Har kun været kortvarigt i de fleste institutioner. Beskrevet med misbrug, hjemløshed (boet rundt omkring), analfabetisme, kriminalitet, udadrettet adfærd og ringe sociale og faglige kompetencer. Har som ca. 14 årig talt med psykolog og/eller psykiater. Pres og indspørgen irriterer ham, særligt hvis det er personligt/privat. Vil gerne have egen bolig. Har været tvangsfjernet som barn. LOUISE BRÜCKNER WIWE 61

62 kalder kontaktpersonen for grimme ting. LOUISE BRÜCKNER WIWE 62

63 HVORDAN FORBLIVE PROFESSIONEL? Undgå at fald i vandet. LOUISE BRÜCKNER WIWE 63

64 LOUISE BRÜCKNER WIWE 64

65 AT FORBLIVE PÅ SIN BRO (AT KENDE SIG SELV) Hvor smal er broen? Hvor dybt er faldet? Hvad lander man i? Er der platforme?

66

67

68

69 HVORDAN FALDT JEG AF MIN BRO? Hvad fik mig til at forlade/falde af broen? Hvor(for) blev jeg uprofessionel? Overfor hvem?

70 ANALYSER HÆNDELSEN Det er lige dér, det bliver interessant. Det er lige dér, mens vi bakser for at komme op på broen igen, at vi lærer noget om os selv og om den anden. Nogen kan godt lide at falde i vandet. Nogen søger faktisk kystnære projekter. Hvad skræmmer dig fra at være mere risikobetonet (på din borgers vegne?).

71 ANALYSENIVEAUER (DEN KOGNITIVE DIAMANT) Hvilke tanker gik gennem mit hoved? Hvad følte jeg? Hvordan/hvor kunne jeg mærke det i kroppen? Hvad gjorde jeg?

72 HVOR DET ER MULIGT: VI ER NØDT TIL AT LÆRE AF HINANDEN Vi kan knapt skjule vore antipatier, mange borgere kan slet ikke, og kan man egentlig forvente det af de svageste af dem? Hvem kan hvad? Hvornår er der ro? I risikovurdering gælder alle kneb.. - hun dør af det - vi dør af det HVIS VI IKKE FINDER EN LØSNING. 72

73 HVEM ER INDE I VARMEN? De kan måske ikke selv fortælle det, men vi kan nemt afgøre favoritterne i en personalegruppen hvorfor er det så farligt? 1 ere 2 ere 3 ere Kan man blive 3 er, hvis man var 1 er? Endnu mere interessant, kan man blive 1 er, hvis man var 3 er? Hvad er det 1 erne kan? Hvad er det 1 erne gør? Kan være, de blot har særlig dyb morstemme? Kan være, de blot også kan lide Hansi Hinterseer 73

74 DET SKAL HUN IKKE BESTEMME.. MEN HVORFOR SKAL HUN IKKE DET? HVAD ERFARER MAN VED X HERUNDER X = POSITIVE KONTAKTER? OG * = KP Personale Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Maibrit X X Kurt Peter* Janne X X X X X Karen X Dorte* X X Benthe Ulla X X X X X 74

75 SÅ. Ting med mennesker tager tid. Sårbare hjerner erfarer sjældent selv. Rammerne bestemmer, hvad der kommer til at ske. Se efter hvad og hvem, der virker led efter perioder med ro, og lær af dem. Sæt barren lavere. LOUISE BRÜCKNER WIWE 75

76 TAK! LOUISE BRÜCKNER WIWE 76

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis 10.15-12.00 Brückner Boksen Desværre ikke tid til hverken pauser (måske en lille en) eller spørgsmål. Man lærer ellers bedst i udveksling, men Powerpoint udleveres

Læs mere

- OG MENNESKET BAG. v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis

- OG MENNESKET BAG. v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis DEN MISBRUGENDE HJERNE - OG MENNESKET BAG 11. MAJ 2017 v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis PROGRAM 11. MAJ 2017 12.45 15.30 - herunder to pauser af ca. 10 minutter. Louise Brückner Wiwe 2 INTRODUKTION

Læs mere

Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere

Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere IFS, Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere 18. marts 2015 v/ Louise Brückner Wiwe Kl. 13.30-16.45 Louise Generalforsamling Middag Kl. 19.30-21.30 Louise Hvad laver jeg her? Det kan vi ikke nå,

Læs mere

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Kommunalpolitisk indflydelse er muligt.

Kommunalpolitisk indflydelse er muligt. Kommunalpolitisk indflydelse er muligt lars@nielsennetwork.dk Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder CFU Nordjylland Temadag om ADHD 30/9 2010 ADHD konsulenterne Model for den pædagogiske indsats Kommunikation Handicapforståelse

Læs mere

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde

Læs mere

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Hørsholm 12. maj 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Klinik for Børnefysioterapi Abildgårdsparken 6a Tlf. 61 10 73 19 3460 Birkerød elna@esfysio.dk Behandling af børn og vejledning til forældre Københavns Amt 87

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR

KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR Kickstart dit år - øvelsen hjælper dig til at fokusere på de gode og succesfulde oplevelser, og mål som du har indfriet, og som du kan bygge videre

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud

Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Udfordringer i demenskoordinatorens arbejde med etniske minoriteter med demens Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013

Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag., ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 ADHD Viden og værktøjer Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 Dagens program Hjernevarianter er det normale Den gamle hjerne Kort om hjernens opbygning Direktøren Vanskeligheder ved ADHD ADHD

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Noter: 2

Noter: 2 1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Familieplejen. Kurser forår 2019

Familieplejen. Kurser forår 2019 Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere