AARHUS 30. AUGUST 2017
|
|
- Anna Maria Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIKLINGSHÆMMEDE LOVOVERTRÆDERE RISIKOVURDERINGER AARHUS 30. AUGUST 2017 v/ Louise Brückner Wiwe Brückner Praksis
2 PROGRAM 30. AUGUST Power-points er udleveret. Louise Brückner Wiwe 2
3 INTRODUKTION AF INDLÆGSHOLDER Louise Brückner Wiwe Cand. psych. 1993, marts 2018, 25 års jubilæum. Specialist i neuropsykologi 2000, siden supervisor Specialist i psykopatologi i 2013, inden supervisor De første 10 år i neuropsykologien, fokus: pårørendearbejde Siden retspsykologi, Risskov, R1, ambulatoriet - mentalobservationer. 2010, klinikken Brückner Praksis, Aarhus 2014, VISO-leverandør og bande-exit/kriminalforsorgen 2017, HCR-20v3-certificeret train the trainer Mail: louise@bruckner.dk og hjemmeside
4 MIN NORM De 2-5% dårligst fungerende af Danmarks klienter. Udviklingsforstyrrede Udviklingshæmmede Psykisk syge Kriminelle Misbrugende Anden etnisk herkomst end dansk Alle tænkelig blandinger heraf MIN VIDEN ER I PRAKSIS ERFARET, JEG ER KLINIKER!
5 I MIT FORSØG PÅ SOM PSYKOLOG AT LAVE RISIKOVURDERINGER VIL JEG INTRODUCERE Brückner Boksen, som jeg vil anvende som matrix for dagens oplæg Risikoscenariet Risikotrappen HCR-light Slutteligt fokus på dig! Håber I kan bruge noget af det jeg selv gør. LOUISE BRÜCKNER WIWE 5
6 NÅR MAN SKAL VURDERE RISIKO Fortid (borgerens historie og rammer) Nutid (borgerens aktuelle tilstand og ramme) Fremtid (borgerens mulige adfærd og rammer) LOUISE BRÜCKNER WIWE 6
7 INDSAMLE INFORMATIONER LOUISE BRÜCKNER WIWE 7
8 STRUKTURERE INFORMATIONER Louise Brückner Wiwe 8
9 BRÜCKNER BOKSEN ÉN FORM FOR STRUKTURERING Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet? 9
10 DE FIRE KAPITLER EN ANDEN FORM FOR STRUKTURERING 1. Historie? 2. Hjerne? 3. Hjerte? 4. Effekt! Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet LOUISE BRÜCKNER WIWE 10
11 KVADRERING OG INDGANGSVINKEL, EN TREDJE FORM FOR TILGANGSVINKEL Andres beskrivelser (akter) PENGENE SKAL PASSE Anamnesen (generindringen). Klient og pårørendes beskrivelser, nære professionelle. Informationerne skal tilsammen danne en homogen helhed ellers har man et forklaringsproblem. Eget indtryk (man bliver over år sin egen norm) Egne fund (tests / aktiviteter / interviewguides) LOUISE BRÜCKNER WIWE 11
12 INDGANGSVINKEL 1. Andres beskrivelser (akter) 2. Klient og pårørendes beskrivelser, nære professionelle. 3. Eget indtryk (man bliver over år sin egen norm) 4. Egne fund (tests / aktiviteter / interviewguides) LOUISE BRÜCKNER WIWE 12
13 tager Tingmed mennesker tid LOUISE BRÜCKNER WIWE 13
14 JO BEDRE DU FORBEREDER DIG JO BEDRE TID FÅR DU. LOUISE BRÜCKNER WIWE 14
15 BRÜCKNER BOKSENS FORCE At man husker, hvor komplekse mennesker er. Mennesker er ikke deres cpr-nummer Mennesket er ikke deres eventuelle diagnoser At man husker, at de enkelte områder i en borger bør ses både adskilte og samvirkende. At man husker, der kan være flere årsager til en observeret adfærd. At man kan bruge den som fælles udgangspunkt uanset faggruppe alle kan bidrage til dens udfyldelse. Og det er strengt nødvendigt i dagens diagnostik.. LOUISE BRÜCKNER WIWE 15
16 DE TALER, SOM DE HAR HAFT RELATIONER / SKYDESPIL TIL Man kan sige sætninger, man ikke selv kan forstå. Man kan sige sætninger, som man ikke selv kan vurdere rækkevidden af. Man kan sige sætninger, som man ikke aner (eller ikke er interesseret i), hvordan den anden modtager. Man kan sige glimrende sætninger, men være ude af stand til at forvalte sin glimren med sit eksisterende kognitive udstyr. Man kan have høj IQ, og være ude af stand til at klare sig selv. Man kan have lav IQ, og være godt rustet til at klare sig, når bare.. Hvor kommer sætningerne fra? Hvem er de rettet imod? Hvad er de baseret på? Hvad plejer de at opnå? Tag dem på ordet, og tag dem ikke på ordet. Pas på med at tro, at du forstår, hvad de mener. Bliv ved til Kierkegaard er tilfreds. LOUISE BRÜCKNER WIWE 16
17 SØREN KIERKEGAARD, EN KLOG MAND Brudstykker af en ligefrem meddelelse (1859) At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er sig selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstaae mere end han men dog vel først og fremmest forstaae det han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, så hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælp begynder med ydmygelsen: Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar. LOUISE BRÜCKNER WIWE 17
18 KIERKEGAARD OG BRÜCKNER OVERDRIVELSE FREMMER VÅGENHEDEN For at kunne føre en borger et bestemt sted hen, skal vi først forstå, hvad borgeren forstår. For at sikre mig selv og andre, skal jeg først forstå, hvad borgeren forstår. LOUISE BRÜCKNER WIWE 18
19 TILBAGE TIL BOKSEN OG MØDE BORGEREN Så forberedelsen på hvad (hvem) der skal komme, kan påbegyndes. LOUISE BRÜCKNER WIWE 19
20 MARTIN RÅBER I DØREN (EGET INDTRYKS TILGANGSVINKEL) Baggrund Gjorde de mon sådan i hans barndomshjem? Er det, det eneste hallo han har lært? Hans erfaringer med institutioner, kommunefolk. RÅB IQ Han er for dårligt begavet til at forstå, at ikke alle råb er hensigtsmæssige. Han samler ikke på erfaringer. Personlighed Han råber for at skræmme. Han ved, at han ved at intimider og sætte dagsorden, kan få det som han vil have det. Helbred Han kan ikke høre og har glemt sine høreapparater. De tidlige år Omsorgssvigtede er ofte selvomsorgssvigtende. Dagen op til mødet er kaotisk, han er kaotisk. Stilhed skræmmer ham. Nærhed skræmmer ham. Kognition Han kan ikke se / fornemme, hvad råb gør ved andre. Han kan ikke justere sin stemmeføring. Psykiatri Det er ånderne han råber til. Han er mere bange end du er. Misbrug Han er fuld og skæv, og derfor ligeglad med hvem han rammer med sit råben.? Spørg ham, hvorfor han råber. Ikke ofte, at de kan svare. Eller giver svar, som de råber.? Kriminalitet Han afleder fra, at hans kammerater er ved at tømme kontoret ved siden af for isenkram. 20
21 DE HAR FÅET SAMME STØRRELSE I BOKSEN MEN HAR IKKE SAMME VÆGTNING I FORSTÅELSE AF MENNESKET OG RISIKOVURDERING HER ER DE MEST BETYDENDE MARKERET MED RØD. Baggrund IQ Personlighed Helbred Skadet Hjerne Medfødt Genetisk Tidligt og sent erhvervet skade. De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug? Kriminalitet? 21
22 Baggrund De tidlige år Skadet hjerne Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet LOUISE BRÜCKNER WIWE 22
23 KIERKEGAARD! Vi skal forstå hvad borgeren forstår og vi skal erfare for borgeren. LOUISE BRÜCKNER WIWE 23
24 BAGGRUND - DISPOSITIONER Baggrund IQ Personlighed Helbred De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Hvad har de i familien? Psykoser Maniodepressive psykose, Skizofreni Affektive tilstande Depression og angst Personlighedsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser ADHD og gennemgribende Misbrug PTSD hos familiemedlemmer? Kriminalitet 24
25 BAGGRUND TRAUMER OG KULTUR Baggrund De tidlige år Hvad ved man om familien og pårørende IQ Personlighed Helbred? Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Går ofte to generationer tilbage for at få indtryk af nedarvede mønstre og problemer. Hvad er deres værdier? Skal kulturel baggrund tænkes ind? Hvilke forventninger er der til borgeren? Hvor har de lært deres sætninger fra? Tab og traumer 25
26 BAGGRUND - INSTITUTIONSANAMNESE Baggrund IQ Personlighed De tidlige år Kognition Psykiatri Eller offentlighedsanamnese. Hvad er familiens erfaring? Hvad er familiens sprog omkring det? Møder med det offentlige hvilke har der været, hvornår har det fungeret? Hvornår har der været perioder af ro? Hvad og hvem har fungeret? Hvad kunne de, hvad kunne rammerne? Helbred Misbrug? Kriminalitet 26
27 HVAD ER DET FOR EN HJERNE? Baggrund IQ De tidlige år FØR FØDSEL Kognition UNDER FØDSEL EFTER FØDSEL Genpotentiale Graviditet Skadet under fødsel? Tidlige udvikling Tegn på fejl ved hjernen Personlighed Helbred? Psykiatri Misbrug Kriminalitet Lammelse Sanseudfald Feberkramper Absencer Epilepsi Andet? Tab, brud, svigt, skift under 0-3 års perioden. LOUISE BRÜCKNER WIWE 27
28 HJERNEN DANNES Hjernen tændes ikke, som ved et tryk på en knap. Den skabes fra det sekund, vi undfanges i en kompleks opbygning af netværk bestående af 100 milliarder neuroner og 10 trillioner gliaceller (støtte-celler). Disse celler organiseres, flytter sig, forbinder sig og specialiserer sig i takt med at den ufødte og siden den nyfødte erfarer verden. Fostret får nye celler dannet i sekundet, det voksne menneske får 200 pr. dag. Bruce Perry LOUISE BRÜCKNER WIWE 28
29 DE FØRSTE DAGE Indenfor de første dage får barnet opbygget det stillads af personlige, følelsesmæssige og kognitive kompetencer, som er afgørende for, hvordan det klarer sig senere i livet. Egmontfonden, december 2016 Louise Brückner Wiwe 29
30 HJERNER SKABER HJERNER Human beings are relational creatures. Jo mere et system er aktiveret, des mere vil systemet forandre sig for at reflektere det mønster, der skal læres. Det er basis for udvikling, hukommelse og læring. Det aktiveres af og i samspil med primære omsorgsgivere. Vi nødt til at overveje, hvilke mønstre vores borgers spæde hjerne er blevet præsenteret for, da det er meget stærke mønstre i neuron-netværket hos barnet, der grundlægges i de tidligste og mest sårbare år. Der er særlige kritiske perioder eller windows of opportunities, hvor bestemte ting helst skal ske, eller helst ikke skal ske. Bruce Perry og Susan Hart LOUISE BRÜCKNER WIWE 30
31 DEN GENNEMSNITLIGE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 31
32 DEN DEPRIMEREDE, FOR BELASTEDE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 32
33 DEN UFORUDSIGELIG, AGGRESSIVE MOR LOUISE BRÜCKNER WIWE 33
34 DERVED LÆRER BARNET: At have øjenkontakt At have social kontakt At mærke sig selv At aflæse sig selv korrekt At aflæse den anden korrekt Mentalisering, se sig selv udefra og den anden indefra Følelsesmæssig og erkendelsesmæssig proportionssans Skelne mellem fantasi og virkelighed Opfatte nuancer og blandede følelser Tryghed og empati At koncentrere sig om noget/andre mennesker i længere tid (ADHD) Følelsesmæssig binding til andre At stole på andre At andre kan løse problemer/opfylde behov LOUISE BRÜCKNER WIWE 34
35 PROBLEMET ER SKABT. Sker der kombinationer af uhensigtsmæssigheder indenfor barnets første godt 3 leveår/1.000 dage, er barnet i højrisiko for at udvikle følelsesmæssige og kognitive handicaps. Forsøg på at skabe kontaktevne efter denne alder vil sjældent lykkes, uanset hvor meget omsorg barnet senere tilbydes. Barnet kan så typisk kun være kortvarigt i kontakt med ting eller mennesker før det taber opmærksomheden og vil noget andet. Barnet udvikler ikke skyldfølelse, og vil se omgivelserne som årsag til, hvad der sker, kan have svært ved at se sig selv udefra og tage andres perspektiv. Reagerer kun ud fra øjeblikket og kan ikke danne dybere erfaringer. Kan ikke fordybe sig og har derfor svært ved indlæring og ved at lære også social adfærd. Er helt afhængig af ydre styring, gentage farlige handlinger igen og igen, fordi barnet ikke lærer af sine erfaringer. Er dårlige til at integrere kropslige oplevelser/sansninger, har svært ved selvberoligelse, og har svært ved alternative forklaringer. Er rigide og virker dårligt begavede, men jævnligt uden at være det. Kan ved tilstrækkelig elendighed fremstå med autistiske træk. LOUISE BRÜCKNER WIWE 35
36 BRUCE PERRY INTIMITETS-BARRIERER MANGE SITUATIONER SPIDSER TIL FORDI VI IKKE HAR FÅET AFLÆST AFSTAND KORREKT. Casual afslappet/neutral aktivitet Routine kendt aktivitet, lavet mange gange før Personal personlig og til en vis grad følelsesinvolverende, man skal give noget af sig selv. Intimate intimt, nært, varmt, dybt personligt Louise Brückner Wiwe 36
37 Barndommen varer i generationer Man kan ikke give mere end man har fået.. Man kan ikke give mere end man har kunnet modtage. Her har man lært, hvad nærhed kan give. LOUISE BRÜCKNER WIWE 37
38 Vi har ved alle møder brug for at direktøren er maksimalt tilstede (og Kierkegaard er i hånd). Hvordan sikrer vi det? LOUISE BRÜCKNER WIWE 38
39 DEN SKADEDE HJERNE ELLER DEN MEGET LAVT BEGAVEDE Det væsentligste ved hjerner set fra et praksisnært perspektiv, kan for nemheds skyld ses i følgende seks hovedprincipper, der alle handler om direktøren: Hjernestammeprincipperne Energi og søvn, direktøren skal plejes og direktøren skal sove Lillehjerneprincipperne Frigør det frontale, direktøren skal have et fundament, at regere på (ro regelmæssighed og renlighed) De limbiske principper Motivation og læring, direktøren kan væltes af pinden, men hvornår er der kontakt? Ventresidige principper Sprog, ide og igangsætning, har direktøren humør og retning samt initiativ og SPROG? Højresidige principper Opmærksomhed og erkendelse, kan direktøren vurdere sig selv og andre, er direktøren realistisk? Frontale principper Fornuft og hæmning, direktørens natur og styrke, hvor kommer principperne fra, samler hanerfaringer? LOUISE BRÜCKNER WIWE 39
40 SKAL OG BØR BANER LYST BANER Hvem vinder? PS: hvis skal og bør baner har borgeren fået samfundets? Andres? 40
41 IQ OG HVOR SKÆV ER DEN? Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Er IQ påvist ved psykolog? Er IQ-profilen meget skæv? Hvad siger dagligdagen? Hvilke mål har I uden testning? Familiens IQ Skolegang Uddannelsesforsøg Erhvervstilknytninger Interesser/hobbies Ved mange ord overvurderes IQ Ved anden etnisk herkomst kan IQ måske let undervurderes. 41
42 KOGNITION OG HVOR VARM ER DEN? Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Hvad er kognition? Vågenhed/arousal/energi (for lidt/for meget) Sansning/integration Tempo Spændvidde Koncentration/opmærksomhed Indlæring verbalt/visuelt Hukommelse verbalt/visuelt Eksekutivt, eller frontalt Mentalisering/selvvurdering Justering/udvikling 42
43 KOLDE OG VARME KOGNITIONER Kolde (dorsolaterale) alt det jeg kan teste Ikke affektiv tænkning, tempo, koncentration, indlæring, arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed og organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet/evne til omstilling. Varme (orbitofrontale) Affektpræget tænkning ; omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, mentaliseringsformåen, konsekvensberegning, risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at mærke skam og skyld. Der findes ingen ordentlige tests på området, måske fordi det er for komplekst til at sætte på tal? LOUISE BRÜCKNER WIWE 43
44 BRÜCKNER BOKSEN SAMVIRKENDE ENHEDER Baggrund De tidlige år Din mor kan give sig elendig kognition IQ Samvirkende, og svære at adskille, lav IQ, ringe kognition til bearbejdning Personlighed Hvor kommer din sårbarhed fra? Kognition er påvirkelig for Psykiatri Alt under dette punkt giver kognitive vanskeligheder Helbred Kropskemiens ubalance påvirker Misbrug Alt under dette punkt giver kognitive vanskeligheder? Kriminalitet 44
45 DERFOR Emotionalisering ud. Psykologisering ud. Kognificering ind. Overvej kognitive vanskeligheder, før det meste andet.. Særligt med den gruppe, der henvises til hjælp i dag. Og husk de svenske sygeplejersker, når de kunne se at det ikke var med vilje LOUISE BRÜCKNER WIWE 45
46 HJERNEN I PERSONEN Uanset hjernens formåen eller skader er der altid en person der forvalter den. Personen er produkt af gener og kemi, tidlige og senere oplevelser. LOUISE BRÜCKNER WIWE 46
47 PERSONLIGHED MEN HUSK Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Alle har personlighed Dannet i udveksling med omgivelserne. Uanset hjernens formåen eller skader er der altid en person der forvalter den. Personen er produkt af gener og kemi, tidlige og senere oplevelser. Husk temperament og socialiseringbehov. Husk at bemærke, hvad borgeren nogensinde har kunnet. 47
48 HVAD UDVIKLER PERSONLIGHEDEN? Der er nødt til at være godt hjernegrundlag, som den kan have sæde i! Personligheden er vel det mest komplekse der findes under solen (så vidt vi ved). Der er nødt til at have været nogle ordentlige frontallapper, der har ført den ind i livet og støttet relevant under dens udvikling. LOUISE BRÜCKNER WIWE 48
49 PSYKIATRI? Baggrund IQ De tidlige år Kognition Husk svage hjerners psykiatri er lidt anderledes. Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet 49
50 PSYKIATRI - HUSK Baggrund IQ De tidlige år Kognition Husk svage hjerners psykiatri er lidt anderledes. Personlighed Helbred Psykiatri Skadet Hjerne Misbrug Medicin virker på anden måde, ved lavere/højere doser eller slet ikke.? Kriminalitet 50
51 MISBRUG Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Er der stor vægt i dette felt, er det svært at udrette noget særligt i øvrigt. Man er nødt til at have styr på dette område før andet kan forventes bedret eller gennemført. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvornår ikke???? Hvad savner/mangler borgeren? 51
52 KRIMINALITET Baggrund IQ Personlighed Helbred? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Hvad siger kriminaliteten om IQ og kognition? Hvad siger kriminaliteten om personlighed og empati? HVAD HVAD HVAD er det den kriminelle gør når de er kriminelle? Hvad er kriminaliteten tilknyttet/i hvilke sammenhænge opstår den? Hvornår startede den? Hvad har kunnet forhindre/forstærke den? 52
53 ? Baggrund IQ Personlighed Helbred?? De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Kriminalitet Rund, fordi det ikke er i borgeren. Flyder ud over kanter, fordi det i høj grad påvirker borgeren, hvad du kan og gør. Og ved udviklingshæmmede er det i høj grad rammen der bestemmer hvad der kommer til at ske. Dine rammer rummer dine muligheder for at nå borgeren. Realisme Om borgeren Realisme Om tilbuddet og mulighederne Realisme Hvad du selv kan magte 53
54 ? Baggrund IQ Personlighed Helbred De tidlige år Kognition Psykiatri Misbrug Hvad er min opgave? Simpelt spørgsmål. Svært at svare på. Et spørgsmål der er kilde til megen vrede, primitive forsvarsmekanismer og selvransagelse, hvor livsindstilling og menneskesyn sættes på prøve. Des mere løst det er defineret, des mere professionel er man nødt til at gå til opgaven.? Kriminalitet 54
55 FORSKELLIGE RISIKOVÆRKTØJER Risikoscenariet Risikotrappen Tur i boksen HCR LOUISE BRÜCKNER WIWE 55
56 RISIKOSCENARIET LAV EN LORTEDAG, DER ENDER I VOLD. Så ved man også, hvad der beskytter borgeren. I hvor høj grad har du selv indflydelse på hvad der sker? PS I skal jo ikke gøre det i virkeligheden.. LOUISE BRÜCKNER WIWE 56
57 RISIKOTRAPPEN (LYSFYR MED SORT) Indsats, der kan stoppe turen ned og hjælpe væk fra konfliktniveauer. Zone Eksempler på turen ned og hvad der skubber i den forkerte retning.
58 RISIKOTRAPPEN - 2 Sikre at alle i personalegruppen har ting på paletten der hjælper opad, Zone Definer for hvert niveau, hvad der repræsenterer farven.
59 TAG EN TUR I BOKSEN ER IKKE I STAND TIL AT LADE VÆRE MED X PÅ TRODS AF MANGE PÅMI NDELSER. Baggrund De tidlige år IQ Kognition Personlighed Psykiatri Helbred Misbrug? Kriminalitet? 59
60 HCR Vurdering af tilstedeværelse og relevans af risikofaktorer. Historiske (fortid) Kliniske (nutid) Risiko (fremtid) LOUISE BRÜCKNER WIWE 60
61 HVILKE HISTORISKE INFORMATIONER ER MEST BETYDENDE HVILKEN NUTIDIGE INFORMATIONER ER MEST CENTRALE HVILKEN FREMTIDIG INFORMATION BØR VÆGTES HØJEST Kan skælde højtlyt ud og kalde sine kontaktpersoner for grimme ting, hvis han bliver kravsat. Har kun været kortvarigt i de fleste institutioner. Beskrevet med misbrug, hjemløshed (boet rundt omkring), analfabetisme, kriminalitet, udadrettet adfærd og ringe sociale og faglige kompetencer. Har som ca. 14 årig talt med psykolog og/eller psykiater. Pres og indspørgen irriterer ham, særligt hvis det er personligt/privat. Vil gerne have egen bolig. Har været tvangsfjernet som barn. LOUISE BRÜCKNER WIWE 61
62 kalder kontaktpersonen for grimme ting. LOUISE BRÜCKNER WIWE 62
63 HVORDAN FORBLIVE PROFESSIONEL? Undgå at fald i vandet. LOUISE BRÜCKNER WIWE 63
64 LOUISE BRÜCKNER WIWE 64
65 AT FORBLIVE PÅ SIN BRO (AT KENDE SIG SELV) Hvor smal er broen? Hvor dybt er faldet? Hvad lander man i? Er der platforme?
66
67
68
69 HVORDAN FALDT JEG AF MIN BRO? Hvad fik mig til at forlade/falde af broen? Hvor(for) blev jeg uprofessionel? Overfor hvem?
70 ANALYSER HÆNDELSEN Det er lige dér, det bliver interessant. Det er lige dér, mens vi bakser for at komme op på broen igen, at vi lærer noget om os selv og om den anden. Nogen kan godt lide at falde i vandet. Nogen søger faktisk kystnære projekter. Hvad skræmmer dig fra at være mere risikobetonet (på din borgers vegne?).
71 ANALYSENIVEAUER (DEN KOGNITIVE DIAMANT) Hvilke tanker gik gennem mit hoved? Hvad følte jeg? Hvordan/hvor kunne jeg mærke det i kroppen? Hvad gjorde jeg?
72 HVOR DET ER MULIGT: VI ER NØDT TIL AT LÆRE AF HINANDEN Vi kan knapt skjule vore antipatier, mange borgere kan slet ikke, og kan man egentlig forvente det af de svageste af dem? Hvem kan hvad? Hvornår er der ro? I risikovurdering gælder alle kneb.. - hun dør af det - vi dør af det HVIS VI IKKE FINDER EN LØSNING. 72
73 HVEM ER INDE I VARMEN? De kan måske ikke selv fortælle det, men vi kan nemt afgøre favoritterne i en personalegruppen hvorfor er det så farligt? 1 ere 2 ere 3 ere Kan man blive 3 er, hvis man var 1 er? Endnu mere interessant, kan man blive 1 er, hvis man var 3 er? Hvad er det 1 erne kan? Hvad er det 1 erne gør? Kan være, de blot har særlig dyb morstemme? Kan være, de blot også kan lide Hansi Hinterseer 73
74 DET SKAL HUN IKKE BESTEMME.. MEN HVORFOR SKAL HUN IKKE DET? HVAD ERFARER MAN VED X HERUNDER X = POSITIVE KONTAKTER? OG * = KP Personale Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Maibrit X X Kurt Peter* Janne X X X X X Karen X Dorte* X X Benthe Ulla X X X X X 74
75 SÅ. Ting med mennesker tager tid. Sårbare hjerner erfarer sjældent selv. Rammerne bestemmer, hvad der kommer til at ske. Se efter hvad og hvem, der virker led efter perioder med ro, og lær af dem. Sæt barren lavere. LOUISE BRÜCKNER WIWE 75
76 TAK! LOUISE BRÜCKNER WIWE 76
v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis
v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis 10.15-12.00 Brückner Boksen Desværre ikke tid til hverken pauser (måske en lille en) eller spørgsmål. Man lærer ellers bedst i udveksling, men Powerpoint udleveres
Læs mere- OG MENNESKET BAG. v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis
DEN MISBRUGENDE HJERNE - OG MENNESKET BAG 11. MAJ 2017 v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis PROGRAM 11. MAJ 2017 12.45 15.30 - herunder to pauser af ca. 10 minutter. Louise Brückner Wiwe 2 INTRODUKTION
Læs mereInteressegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere
IFS, Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere 18. marts 2015 v/ Louise Brückner Wiwe Kl. 13.30-16.45 Louise Generalforsamling Middag Kl. 19.30-21.30 Louise Hvad laver jeg her? Det kan vi ikke nå,
Læs mereLokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen
Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereKommunalpolitisk indflydelse er muligt.
Kommunalpolitisk indflydelse er muligt lars@nielsennetwork.dk Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne
Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder CFU Nordjylland Temadag om ADHD 30/9 2010 ADHD konsulenterne Model for den pædagogiske indsats Kommunikation Handicapforståelse
Læs mereHvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune
Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereUlighedens topmøde Tanker fra Cevea
Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 12. maj 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereFysioterapeuten som vejleder og konsulent
Fysioterapeuten som vejleder og konsulent Klinik for Børnefysioterapi Abildgårdsparken 6a Tlf. 61 10 73 19 3460 Birkerød elna@esfysio.dk Behandling af børn og vejledning til forældre Københavns Amt 87
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereKICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR
KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR Kickstart dit år - øvelsen hjælper dig til at fokusere på de gode og succesfulde oplevelser, og mål som du har indfriet, og som du kan bygge videre
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereDet er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud
Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud Udfordringer i demenskoordinatorens arbejde med etniske minoriteter med demens Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D. Nationalt Videnscenter
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereLighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013
Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag., ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017
ADHD Viden og værktøjer Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 Dagens program Hjernevarianter er det normale Den gamle hjerne Kort om hjernens opbygning Direktøren Vanskeligheder ved ADHD ADHD
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK
BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal
Læs mereIntroduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereSygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015
Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mere