KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2003. L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2003 L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen Intentionerne med nærværende artikel er at give et portræt af L.A.B. s (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) Randers Afdelings virke under besættelsen. Det skønnes imidlertid nødvendigt, for forståelsens skyld, indgående at fortælle om bevægelsens landsorganisation, dens udspring, tankerne bag og ikke mindst dens forudsætninger. Bevægelsen var et fænomen af sin tid og først og fremmest national. Den fik stor betydning, ikke bare for lokale Randersborgere, men for mennesker ud over det ganske land. Når foreningens virke i Randers bliver beskrevet, vil dette primært ske ud fra foreningens egne årsberetninger for perioden; derfor mange citater. Mange fotos vil også bero på disse årsberetninger; derfor den ringe kvalitet. Men først skal vi se lidt på: Danmark i 30 erne Overskriften kan genkendes som titlen på højskoleforstander Richard Andersens populære og, med rette, værdsatte bog om 30 erne. Den er, som den præsenteres, en historisk mosaik og giver et godt billede af tiden og dens bevægelser; megen vægt lagt på stemningen, tidsånden. Richard Andersen skriver indledningsvis i afsnittet Idealister og sværmere : Genrejsere hed en nu glemt roman. Den fortalte om politiske idealister og sværmere i 30 ernes Danmark. Der var mange, som ville genrejse landet, der var hårdt ramt af verdenskrisen. Genrejsere findes til enhver tid, men de bliver særlig talrige i fattige tider. En fortvivlet situation fostrer fortvivlede ideer. I desperation sætter mange det sidste håb til en patentmedicin. Richard Andersen bruger megen plads på at fortælle om patentsammenslutningen Jord Arbejde Kapital, forkortet JAK. JAK-folkene var ofte retstatsfolk. 1 Og hvorfor så nævne JAK her? Fordi denne bevægelse netop kan være med til at tydeliggøre den håbløshed, der herskede i tiden. Krisen fandtes ikke kun blandt arbejdsfolk, den gik på tværs af alle skel, men jo mindre man var, jo mere ondt gjorde det. På landet var det småbønder, ikke mindst husmændene, det gik ud over. Talrige er beretningerne om, at folk op imod terminerne ganske enkelt forlod deres ejendomme om natten og lod nøglen sidde i. Man flygtede fra nederlaget og skammen; dengang har en fallit nok gjort mere ondt end i dag, noget med ære og stolthed. Landinspektør K.E. Kristiansen så problemet, og udtænkte en idé: 15%-systemet. Idéen var genial i sin enkelhed. Én mand kunne låne kr., hvis syv mand hver indskød 1500 kr., vel at mærke rentefrit. Når låneren begyndte at betale tilbage, kunne en ny få et lån. Det viste sig naturligvis hurtigt, at systemet ville virke alt for langsomt, hvorfor nye konstruktioner blev taget i brug. Det er en ganske anden sag. 2 Pointen her er Kristiansens udgangspunkt. Her ifølge Richard Andersen: Landinspektør Kristiansen var en veltalende og slagfærdig mand, en glødende idealist med en stærk religiøs tro [ ] Sans for at arrangere og beherske møder havde landinspektøren. [ ] Det er meningsløst at masser af mennesker sulter i en verden, hvor der er overflod af varer. Hvad er galt? Hans svar lød: omsætningsmaskineriet er i uorden. Alt ondt kommer af de forbandede renter. 3 1

2 Samfundssituationen betød, at der nu var brug for mere og andet end almindelig politisk tænkning og rationalitet. En vis idealisme måtte mobiliseres. Det gjorde sig også gældende for L.A.B. s vedkommende. 4 L.A.B. s idegrundlag Ligesom JAK var LAB et typisk trediver-fænomen. En organisation dannet af idealister. Men LABidealisterne ville udføre et praktisk stykke arbejde. Men hvad stod foreningen i grunden for? Det svarer historikeren Axel Kjær Sørensen meget præcist på i Erhvervshistorisk Årbog fra 1971: Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse bestod fra 1939 til Det var dens hensigt at samle alle nationens gode kræfter om at bekæmpe det centrale samfundsonde, arbejdsløsheden i 1930-erne var. Der blev arbejdet på to planer. Det ene gik ud på at appellere til arbejdsgiverne om at tage flere folk i arbejde og appellere til alle folk om selv at blive arbejdsgivere småjobs til arbejdsløse. Det andet gik ud på selv at iværksætte arbejde, hvor foreningen kom til at gøre en betydelig indsats med indsamling af affald af alle slags, stødoptagning og bl.a. boligbyggeri på landet. Foreningen havde sit udspring i Oxfordgruppebevægelsen og Moralsk Oprustning. Før vi går tilbage i tiden, skal det lige nævnes, at L.A.B. eksisterede længere end til 1965, som Axel Kjær Sørensen skriver. Ganske vist kun i form af lokalforeninger; Randers lukkede således først ned i 1970, men da var det så absolut også kun en forening. Til gengæld var det en forening, som havde fostret og efterladt en idé, som byggede på dyrebare begreber som omsorg, ansvarlighed og ikke mindst næstekærlighed. Ironisk nok var 30 erne og 40 erne en tid præget af folk med alt andet end næstekærlighed. Det var nemlig krigsmagerne i Europa, som gav L.A.B. betingelserne for at virke fuldt ud. Foreningens glansperiode afgrænses så afgjort til perioden fra starten i 1939 til krigens afslutning i 1945, hvorfor det også, primært, er den periode, der skal berøres her. Artiklen skal ses som et portræt af en tids- og situationsafhængig indgriben i krigs- krisetiderne. Forudsætningerne var til stede. Varemanglen, herunder ikke mindst råstofmanglen, havde gjort sin virkning og udløst politikernes opbakning netop i 1939, for fattigdommen og arbejdsløsheden var gamle kendinge; den første var der bare, den sidste var ufattelig høj på grund af verdenskrisen, og den havde man da også gjort noget for at afhjælpe fra politisk side bl.a. gennem beskæftigelsesforanstalninger i form af store anlægsarbejder som f.eks. havneudvidelser og omlægninger rundt om i landet. Randers Havn er et eksempel herpå. Den første Lillebæltsbro og meget andet må også tilskrives den konto. Mange initiativer blev taget, men der skulle mere til. Idéerne var mange i 30 ernes Danmark. L.A.B. var en af de levedygtige. L.A.B. dannes Som nævnt i indledningen fik folk med tilknytning til Moralsk Oprustning en afgørende rolle i oprettelsen af LAB. Overskriften til dette afsnit, kunne ligeså vel have været Til Velsignelse og Had for LAB blev virkelig både elsket og hadet. I enhver krisesituation er der en tendens til, at alternative bevægelser vinder indpas. Det gjorde sig også gældende for Oxfordbevægelsen under ledelse af amerikaneren Frank N.D. Buchman. 5 Buchman s egen definition af, hvad Oxfordbevægelsen var, gik rent ind hos hans danske tilhængere, ligesom mange af kirkens folk sagde god for ham. Selv mente Buchman, at Oxfordgruppen er en national nødvendighed, fordi den skaber det moralske og åndelige klima, i hvilket mennesker fra alle partier, klasser og trosbekendelser kan leve og arbejde sammen. 6 Buchman s visioner var store, men de vandt gehør, og noget skete, men at det var mere præget af vækkelse end politiske dagsordner, lader sig ikke skjule. Kaj Munk beskrev fænomenet: Ja, sandelig fo r der en engel over Danmark og bragte røre i de hjemlige vande. Og pressen fik travlt med hver dag at bemærke, hvilke prominente blinde, halte og visne, der nu var gået i vandet [ ] Det var robust og praktisk tale, der fik hjertet til at slå. Praktiske folk begreb, at her blev bragt 2

3 noget på bane, de kunne være med til. Det gjaldt om at spytte i næverne og tage fat. Der gik virkelig en vækkelse hen over landet. 7 Det skal erindres, at Munk (død 1944) ikke skulle se mange år tilbage. Han var samtidig med begivenhederne. Det var hans fordel. Det var uden tvivl det religiøse aspekt, der skabte modstanderne, og måske den gruppe af mennesker, som bragte ideen til Danmark. For nogle mente at ideen, strømningen eller vækkelsen, om man vil, skulle omsættes i praksis. Frank Buchman talte i sensommeren 1938 ved et stort stævne i Visby i Sverige, hvor han opfordrede tilhørerne til at tage skeen i den anden hånd. Der var danske tilhørere, og det fik følger. Grethe Morthorst forklarer det tydeligt: I årevis havde arbejdsløshedsproblemet hvilet over Danmark som et knugende bjerg. Flere gange i løbet af trediverne var 30 pct. af arbejdsstyrken uden arbejde. Og selv om det betød nød og elendighed for tusinder af danske hjem, var det ikke blevet noget, som alle følte angik dem. Man ventede, at regeringen skulle tage sig af det. Både regeringen og organisationerne prøvede da også på mange måder at finde en løsning, men problemet var gået i hårknude. Der trængtes til et helt nyt element, en ny inspirationskilde for at løsne knuden. Dette element kom ind gennem de mænd og kvinder, som tog Frank Buchmans udfordring i Visby alvorlig. Det var folk som højesteretssagfører Valdemar Hvidt, oberstløjtnant H.A.V. Hansen, savværksdirektør Alfred Nielsen, Silkeborg, fru Paula Nissen, Serridslevgård, fru Anna Thygesen, Holmegård, og mange andre. Det førte til dannelsen af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) i aug. 1939, altså kort før besættelsen". 8 Axel Kjær Sørensen gør i sin afhandling rede for persongalleriet i landsforeningen. De som deltog i benarbejdet og de egentlige stiftere, 9 og det kan konstateres, at Oxfordfolk og Moralsk Oprustning i hele L.A.B.s levetid kom til at spille en væsentlig rolle mest ideologisk og på landsplan. Oxfordbevægelsen var i mellemtiden blevet kendt under begrebet Moralsk Oprustning. 10 Begge begreber havde en odiøs klang, en mislyd, i mange kredse. Det med det religiøse lugtede ikke meget af klassekamp, og fagbevægelsen kæmpede og havde altid kæmpet for ret og ikke nødhjælp, og var det ikke de forkerte folk, som nu rakte hånden ud? Der var stor skepsis, men da landets alfaderlige statsminister, Thorvald Stauning, kort efter stiftelsen af foreningen gav sin tilslutning, var den hjemme. At der var fordomme og modstand, bekræftes af den tale, daværende formand for Dansk Arbejdsmandsforbund holdt ved landsforeningens 10 års jubilæum: Måske var den (modstanden) stærkest fra dem, som mest har nydt godt af L.A.B.s arbejde. Det var svært at forstå, hvad det var, der drev mennesker så helt uden for vor egen kreds til at gå løs på denne sag og til at tro, at de kunne gøre noget ved det, som myndighederne og organisationerne havde tumlet med i årevis [ ] Men jeg er for længst holdt op med at tvivle på dem. I disse mennesker ligger noget, som måske 99 pct. af den danske befolkning mangler, en ærlig og oprigtig forståelse af menneskers nød. 11 Vedtægterne Paragrafferne i foreningens vedtægter afslører, hvad tankerne bag foreningen var, og de første fire er de vigtigste til forståelse af Landsforeningens opbygning og formål: 1. Foreningens Formaal er at samle alle Nationens Kræfter i enigt Samarbejde om Arbejdsløshedens Bekæmpelse og Produktionens Fremme og virke for at skabe et stærkt privat Initiativ. Foreningen er politisk neutral. 2. Foreningen virker for sit Formaal dels gennem Lokalforeninger og Amtsudvalg, dels gennem den hele Landet omfattende Landsforening. 3

4 3. For at en Forening kan benævne sig Lokalforening under Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse kræves en Anerkendelse af Landsforeningens Forretningsudvalg, som med dette Formaal skal have forelagt Foreningens Vedtægter, en Liste over den ved Stiftelsen valgte Bestyrelse og en Meddelelse om, at Foreningen tæller mindst 20 Medlemmer. 4. Som Medlemmer kan foruden Enkeltpersoner optages Virksomheder og Institutioner af enhver Art.Det aarlige Kontingent andrager for Virksomheder og Institutioner mindst 10 Kr.,for Enkeltpersoner mindst 5 Kr., dog kan unge under 21 Aar blive Medlemmer for et Mindstekontingent af 2 Kr. Medlemsforholdet vedvarer, indtil det opsiges senest 1. December til den følgende 1. Januar. I indledningen til denne artikel siges, at L.A.B.s succes tildels skyldtes krigsmagerne i Europa. Dette må fastholdes, jfr. Axel Kjær Sørensens afhandling. 12 Dermed ikke sagt, at etableringen og berettigelsen var afhængig af krigsudbruddet; vi taler om succesen, selvom arbejdsløsheden, nøden og fattigdommen i sig selv var incitament nok for stifterne. Efter Landsforeningens stiftelse, fulgte lokalforeningerne hurtigt efter, voksende hastigt i antal fra 1940 til 1945, derefter faldende. 13 Krigsårene Manglen på varer blev straks følelig, efter at Tyskland og England havde erklæret hinanden krig i september Den fri vareudveksling i Europa blev betydelig indskrænket, og som noget meget vigtigt, mistede Danmark sin handel med England. Eksporten til og importen fra England var vokset stærkt op igennem trediverne, og mange blev hårdt ramt, dog som det er almindelig kendt - mindst landbruget; det øvrige europæiske marked kunne sagtens aftage alt, hvad der kunne produceres af gode danske produkter. Tyskerne værdsatte i høj grad de fede danske svin. Manglen kom hurtigt til at vende indad. Der blev mangel på alt, også de dyrebare engelske kul. Vi lader forfatteren Hans Scherfig give en rammende og satirisk beskrivelse af situationen: Frossen jord (tørv) solgte man i firkanter efter vægt. Roeskræller blev til kaffe. Lerjord var vaskemiddel i blå og gule pakninger. Der kom mærkelige varer i Købmandshusets vinduer, kartoner med helt nye substanser. De må hellere sikre Dem nogle pakker, frue! Hvem ved hvornår vi igen får noget hjem! Men der kunne vel ikke også blive mangel på surrogater? Jo, det kunne der sagtens, sagde købmanden. Der skal nok blive mangel på alting, krigen varer længe, det er klogt at købe! Og der blev købt forråd af erstatningskaffe, kunst-sukker og mange slags smøre-pålæg med syntetisk smag. Veninder telefonerede til hinanden: Om man havde hørt det? Det siges, at salt skal rationeres fra i morgen!. 14 Og lidt Scherfigsk statistik: arbejdere var nu eksporteret til Tyskland. Og der var over arbejdsløse i landet. De fik ikke så meget i understøttelse [ ] Understøttelsens maximum var ifjor blevet forhøjet til 35 kroner om ugen for de arbejdsløshedskassers vedkommende, som var i stand til at yde maximum og få arbejdsdirektørens sanktion til det. Det var langtfra alle kasser. 15 Oplysningerne kræver selvfølgelig lidt forklaring. De arbejdere (nok snarere ), der var eksporteret til Tyskland, var de såkaldte tysklandsarbejdere. Der blev, efter besættelsen, hurtigt indgået en overenskomst mellem Danmark og Tyskland om arbejdskraft. Det blev lovligt at tage arbejde i Tyskland, og staten kunne, foruden de arbejdsløse, som blev lovet guld og grønne skove, have stor gavn af ordningen. Understøttelse blev sparet, og man blev lovet store kulleverancer for de danske arbejderes indsats. I mange egne af landet blev det for mange arbejderes vedkommende tale om frivillig tvang. Man skulle have en god grund for ikke at tage af sted. Undslog man sig, kunne det koste understøttelsen, og det er ikke nogen skrøne. Alt tydede jo på, at tyskerne ville vinde krigen. Hvad de arbejdsløse angår, skal dette tages med 4

5 forbehold. Andre tal kan findes andre steder, f.eks Tallet var under alle omstændigheder meget stort og skal ses i forhold til en befolkning/arbejdsstyrke, som dengang var betydelig mindre end i dag. Hvor mange, der blev sparet for turen til Tyskland på grund af L.A.B.s oprettelse, er ganske umuligt at sige. Nøgternt og statistisk vil det ikke dreje sig om mange. Dette nævnes, da det er blevet fremhævet af nogle som et af de positive træk ved L.A.B., 16 selvom organisationen ikke behøver nogen retfærdiggørelse som sådan. L.A.B. Randers Foregående afsnit taget i betragtning, forstår man, at der var behov for en bevægelse som L.A.B. ude i landet. Ideologi skulle omsættes i praksis, og Randers fik allerede i juli 1940 en lokalforening, hvis start blev mødt med stor, ikke direkte modstand, men skepsis fra kommunalpolitisk side. Men viljen var der, og man startede op. Blandt initiativtagerne var fabrikant Frederik Würtzen, entreprenør C.C. Carlsen og formanden for socialudvalget, det socialdemokratiske byrådsmedlem Iver Pedersen. Netop blandt socialdemokraterne og i fagbevægelsen var der til at begynde med modvilje mod L.A.B. Men selveste Thorvald Stauning sagde god for ideen, og snart fik afdelingen tilslutning fra brede kredse i byen. I afdelingens repræsentantskab finder vi i 1942 navne som den socialdemokratiske borgmester Chr. Sørensen, den konservative viceborgmester N.C. Poulsen, arkitekt Rich. Bach, murermester P. Rose-Jensen, landinspektør F. Schrøder og tømrermester Jens Welløv. Det, der skulle blive en succes, tog form, og skepsis blev snart afløst af velvilje. L.A.B.s virke i Randers er en spændende historie, næsten et eventyr, set fra vor tid. L.A.B.s start i Randers er, lidt populært sagt, historien om humlebien der ikke kan flyve, men alligevel gør det. Man ville på et tidspunkt have kommunen til at stille kaution for kr. til driftskapital, og det udviklede sig til en meget langvarig debat i byrådet. Det var mange penge og for risikofyldt efter flertallets mening: sæt nu pengene tabes! Senere var det ikke et problem. Allerede midt i 40 erne sparede kommunen ca kr. om ugen på arbejdsløshedsunderstøttelse/beskæftigelsesprojekter. Noget af den skepsis, visse politikere havde, skyldtes også, at L.A.B. fra starten, udfra dansk tradition, stillede an med en temmelig bureaukratisk administration, noget man selv hurtigt indså og lavede om på, hvilket fremgår af årsberetningen fra 1942: En væsentlig Aarsag til den gunstige Udvikling i Afdelingens Arbejde maa søges i den Omordning, der i Aarets løb har fundet sted i Afdelingens Organisation. 17 Intentionerne med foreningen var ret klare fra begyndelsen, og det var dem (og det tidligere nævnte benarbejde), der skabte den velvilje fra nationalt politisk hold, afsmittende nedefter til amter og kommuner, som ret beset kom til at bære projektet igennem med tilskud, refusionsordninger med mere. Ret beset må man sige, at man så stort på formuleringen i foreningens formålsparagraf, hvad et privat initiativ angår. L.A.B. blev i høj grad et offentligt anliggende. Det skyldtes ansvarlige politikere, som også drev socialpolitik i de mørke år, selv om man mest og gerne forbinder årene med samarbejdspolitikere og frihedskæmpere. Der var en national samlingsvilje til at få tingene til at glide, og det lykkedes trods alt. I Randers vedtog man følgende: I Tilslutning til og i Samarbejde med Landsforeningen oprettes en Lokalforening af L.A.B. i Randers. 1. Dens Opgave er at virke for L.A.B.s Formaal, som det er udtrykt i 1 i Landsforeningens Vedtægter. Paragraf 2 omhandler, hvem der kan blive medlemmer. Senere ændres 2 til følgende ordlyd (og det er interessant, og skal lige nævnes, selv om begivenhedernes gang foregribes): 2. Foruden at virke for Arbejdsløshedens bekæmpelse er det foreningens opgave at virke for fremskaffelse af arbejdskraft, navnlig ved omskoling og optræning af erhvervshæmmede. 5

6 I øvrigt kan foreningen påtage sig opgaver af enhver art, der tjener samfundsmæssig interesse. Som det ses, er paragraffen udvidet og tilpasset til tiden efter krigen. Den oprindelige formulering talte blot om arbejdsløshedens bekæmpelse. Men det er som sagt at foregribe begivenhedernes gang. Og dog! Det var oprindelig L.A.B., der kom til at udvikle revalideringsvirksomhederne i Danmark, og her blev Randers en foregangsby, således med Vasens Planteskole og senere med det, der blev til Reva-Randers. Erfaring med optræning/beskæftigelse af erhvervshæmmede tilegnede man sig allerede i begyndelsen af L.A.B.s eksistens. Man havde, og udviklede den holdning, at der altid var et eller andet folk kunne klare, blot man tog hensyn til den enkeltes fysiske og psykiske forudsætninger. Men tilbage til 1940 erne. Spildkogeri, husmoderafløsning og tøjbytteri Som nævnt frembød tredivernes elendighed og krigssituationen netop de omstændigheder, som gjorde L.A.B. nødvendig og aktuel. Nød og mangel skaber opfindsomhed, og kun fantasien satte grænser, også for L.A.B. Man gik så at sige ind på alle områder, men mest kendt er nok spildindsamlingen med henblik på genbrug; det var den, folk stiftede bekendtskab med i hverdagen. Ældre mennesker husker folkene med de ovale L.A.B.-skilte. L.A.B.-folkene kom for at afhente de private husholdningers spildaffald, som man forsøgte at få folk til at sortere i vådt og tørt affald. Affaldssortering er ikke et helt nyt fænomen, men bevæggrundene er forskellige til forskellige tider dengang drejede det sig om ressourcer; madrester, der kunne bruges til svinefoder, samt at nogle mennesker var beskæftiget med indsamlingen af samme. I Randers startede man et spildkogeri i det gamle slagterhus i Bredstrupsgade, hvilket viste sig uhensigtsmæssigt. Man installerede derfor i 1941 et nyt spildkogeri ved siden af det daværende slagteri på Tørvebryggen. Det var praktisk i flere henseender. Spildsamlerne skulle ikke trække de tunge vogne op igennem byen, og bønderne kunne, når de indleverede svin til slagteriet, køre ind ved siden af og tage svinefoder med hjem; det var det, der var meningen med spildindsamlingen, og fodertilskuddet var velkomment efter et par magre høstår. At der senere opstod en foderpukkel p.g.a. et rigtigt godt høstår er så en anden sag, som blot bekræfter det gamle ord om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og her må man tilføje: og omvendt. Et andet vigtigt område var stødoptagning. Ideen var ganske enkel. I stedet for at lade træstubbe/rødder rådne op i skoven, kunne de bjærges, og anvendes i en tid, hvor man, som det tidligere Scherfigcitat så rammende beskriver, mest var henvist til at fylde sit brændeskur med tørv af en ofte tvivlsom kvalitet. Det var faktisk i forbindelse med stødoptagningen, at begrebet erhvervshæmmede blev skabt i L.A.B.-Randers regi. Folk, der fysisk var for svage til at deltage i skovarbejdet, kom til at arbejde på L.A.B.s plads på havnen, hvor de optagne stød blev opsavet og fyldt på sække og tjente dermed en ugeløn. Husmoderafløserbegrebet blev også lanceret af L.A.B. i disse år, (tidligere havde det eksisteret i en meget begrænset form). En del kvinder (i 1943 var der i Randers 58) fik deres udkomme ved at tage sig af mindre bemidlede familier, som af den ene eller anden grund ikke fungerede. Husmoderafløserne blev senere til nutidens hjemmehjælpere. Tøjbytningscentralen blev også en vigtig del af foretagendet (så absolut krigsrelateret). Som navnet siger, kunne man her bytte f.eks. børnetøj, der var blevet for småt til noget andet. Princippet var noget for noget. Ideen er jo taget op af vor tids genbrugsbutikker. Tiltagene var mange, og kun fantasien satte grænser. Man lavede også hjemmeservice, småreparationer for folk i hjemmene. Man havde sognearbejdsafdelingen, hvor man arbejdede på landet med dræning og tilplantning af ellers upåagtet og urentabelt landbrugsjord, alt med statstilskud, og bønderne var ikke kede af det. 6

7 L.A.B. vækkelse eller praktisk arbejde L.A.B. var med politisk velvilje med til at hjælpe Danmark igennem en svær tid; politisk velvilje skulle egentligt understreges, for den var afgørende. De, af en del af eftertiden, med rette eller urette, udskældte besættelsestidspolitikere, som ved et par lejligheder gjorde alvorligt i nælderne, forstod også den politiske kunst med at strikke noget sammen. Det var ikke udenrigspolitik det hele. Det var ikke nemt at være menneske i 30 ernes og 40 ernes Danmark, og slet ikke nemt både at være menneske og politiker. Hvor meget kunne have været anderledes? Svaret står hen i det uvisse. Hvad L.A.B. angår, tillader artiklens forfatter sig at konstatere, at nogle mennesker forsøgte at gøre noget for andre. Det var et stort spil, de gik i gang med og fik til at gå op. Der var vist ingen tabere. At en organisation som L.A.B. var affødt af ulykkelige omstændigheder og blev næret af nogle endnu ulykkeligere, depressionen og krigen, er en anden sag, og de initiativtagendes motiver uvedkommende. Til sidst vil nærværende forfatter fremsætte følgende påstand: Begreber som Oxfordbevægelse og Moralsk Oprustning hørte ideologien og religionen til og gjorde sig kun lidt gældende ude i det praktiske arbejde og meget lidt i provinsen. Selvfølgelig kendte de forskellige engagerede folk ideologien bag bevægelsen, for det var jo baggrunden for foreningens stiftelse, men den påvirkede ikke det daglige arbejde, hvor det slet og ret gjaldt om at få tingene til at fungere. Den menige L.A.B.-mand har ikke tænkt meget over den side af sagen Dvs. stemte på Retsforbundet. I øvrigt henvises til Richard Andersen: Danmark i 30 erne, s. 320 ff. 2 Se Richard Andersen: Danmark i 30 erne, s Som ovenfor. 4 Det skal nævnes, at J.A.K. eksisterer den dag i dag med ca. 400 medlemmer på landsplan, absolut idealister der har hængt ved, selvom man er gået meget på kompromis med ideerne. 5 Oxfordbevægelsen er naturligvis opkaldt efter stedet hvor Buchman offentliggjorde sit program. I øvrigt henvises til Grethe Morthorst: Broer og Brecher. 6 Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Kaj Munk i det svenske blad Vecko-Journalen; her citeret efter Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Aksel Kjær Sørensen: Erhvervshistorisk Årbog 1971, s Så enkelt var det naturligvis ikke, men det er en anden sag, og i denne forbindelse uvedkommende. 11 Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Se Kjær Sørensens statistiske opstillinger i den under note 11 nævnte årbog p. 207 ff. 13 Samme, s Hans Scherfigs roman Frydenholm. 15 Samme. 16 Jfr. Kjær Sørensens afhandling. 17 L.A.B Randers afdeling. Årsberetning 1942, den første udsendte. 18 Artiklens forfatter har haft den glæde at kende et par stykker af slagsen (her imellem sin egen far) og har aldrig hørt et ord om Oxford eller Moralsk Oprustning. 7

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

4 s. eft. påske Joh. 16,

4 s. eft. påske Joh. 16, 1 4 s. eft. påske Joh. 16,5-15 2015 Det er lige så man kan mærke den trykkede stemning. Det er skærtorsdag. Jesus og disciplene ligger omkring bordet. Jesus taler til sine disciple om dybt alvorlige ting.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere