KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2003. L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2003 L.A.B. LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE Af Niels Thorvald Andersen Intentionerne med nærværende artikel er at give et portræt af L.A.B. s (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) Randers Afdelings virke under besættelsen. Det skønnes imidlertid nødvendigt, for forståelsens skyld, indgående at fortælle om bevægelsens landsorganisation, dens udspring, tankerne bag og ikke mindst dens forudsætninger. Bevægelsen var et fænomen af sin tid og først og fremmest national. Den fik stor betydning, ikke bare for lokale Randersborgere, men for mennesker ud over det ganske land. Når foreningens virke i Randers bliver beskrevet, vil dette primært ske ud fra foreningens egne årsberetninger for perioden; derfor mange citater. Mange fotos vil også bero på disse årsberetninger; derfor den ringe kvalitet. Men først skal vi se lidt på: Danmark i 30 erne Overskriften kan genkendes som titlen på højskoleforstander Richard Andersens populære og, med rette, værdsatte bog om 30 erne. Den er, som den præsenteres, en historisk mosaik og giver et godt billede af tiden og dens bevægelser; megen vægt lagt på stemningen, tidsånden. Richard Andersen skriver indledningsvis i afsnittet Idealister og sværmere : Genrejsere hed en nu glemt roman. Den fortalte om politiske idealister og sværmere i 30 ernes Danmark. Der var mange, som ville genrejse landet, der var hårdt ramt af verdenskrisen. Genrejsere findes til enhver tid, men de bliver særlig talrige i fattige tider. En fortvivlet situation fostrer fortvivlede ideer. I desperation sætter mange det sidste håb til en patentmedicin. Richard Andersen bruger megen plads på at fortælle om patentsammenslutningen Jord Arbejde Kapital, forkortet JAK. JAK-folkene var ofte retstatsfolk. 1 Og hvorfor så nævne JAK her? Fordi denne bevægelse netop kan være med til at tydeliggøre den håbløshed, der herskede i tiden. Krisen fandtes ikke kun blandt arbejdsfolk, den gik på tværs af alle skel, men jo mindre man var, jo mere ondt gjorde det. På landet var det småbønder, ikke mindst husmændene, det gik ud over. Talrige er beretningerne om, at folk op imod terminerne ganske enkelt forlod deres ejendomme om natten og lod nøglen sidde i. Man flygtede fra nederlaget og skammen; dengang har en fallit nok gjort mere ondt end i dag, noget med ære og stolthed. Landinspektør K.E. Kristiansen så problemet, og udtænkte en idé: 15%-systemet. Idéen var genial i sin enkelhed. Én mand kunne låne kr., hvis syv mand hver indskød 1500 kr., vel at mærke rentefrit. Når låneren begyndte at betale tilbage, kunne en ny få et lån. Det viste sig naturligvis hurtigt, at systemet ville virke alt for langsomt, hvorfor nye konstruktioner blev taget i brug. Det er en ganske anden sag. 2 Pointen her er Kristiansens udgangspunkt. Her ifølge Richard Andersen: Landinspektør Kristiansen var en veltalende og slagfærdig mand, en glødende idealist med en stærk religiøs tro [ ] Sans for at arrangere og beherske møder havde landinspektøren. [ ] Det er meningsløst at masser af mennesker sulter i en verden, hvor der er overflod af varer. Hvad er galt? Hans svar lød: omsætningsmaskineriet er i uorden. Alt ondt kommer af de forbandede renter. 3 1

2 Samfundssituationen betød, at der nu var brug for mere og andet end almindelig politisk tænkning og rationalitet. En vis idealisme måtte mobiliseres. Det gjorde sig også gældende for L.A.B. s vedkommende. 4 L.A.B. s idegrundlag Ligesom JAK var LAB et typisk trediver-fænomen. En organisation dannet af idealister. Men LABidealisterne ville udføre et praktisk stykke arbejde. Men hvad stod foreningen i grunden for? Det svarer historikeren Axel Kjær Sørensen meget præcist på i Erhvervshistorisk Årbog fra 1971: Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse bestod fra 1939 til Det var dens hensigt at samle alle nationens gode kræfter om at bekæmpe det centrale samfundsonde, arbejdsløsheden i 1930-erne var. Der blev arbejdet på to planer. Det ene gik ud på at appellere til arbejdsgiverne om at tage flere folk i arbejde og appellere til alle folk om selv at blive arbejdsgivere småjobs til arbejdsløse. Det andet gik ud på selv at iværksætte arbejde, hvor foreningen kom til at gøre en betydelig indsats med indsamling af affald af alle slags, stødoptagning og bl.a. boligbyggeri på landet. Foreningen havde sit udspring i Oxfordgruppebevægelsen og Moralsk Oprustning. Før vi går tilbage i tiden, skal det lige nævnes, at L.A.B. eksisterede længere end til 1965, som Axel Kjær Sørensen skriver. Ganske vist kun i form af lokalforeninger; Randers lukkede således først ned i 1970, men da var det så absolut også kun en forening. Til gengæld var det en forening, som havde fostret og efterladt en idé, som byggede på dyrebare begreber som omsorg, ansvarlighed og ikke mindst næstekærlighed. Ironisk nok var 30 erne og 40 erne en tid præget af folk med alt andet end næstekærlighed. Det var nemlig krigsmagerne i Europa, som gav L.A.B. betingelserne for at virke fuldt ud. Foreningens glansperiode afgrænses så afgjort til perioden fra starten i 1939 til krigens afslutning i 1945, hvorfor det også, primært, er den periode, der skal berøres her. Artiklen skal ses som et portræt af en tids- og situationsafhængig indgriben i krigs- krisetiderne. Forudsætningerne var til stede. Varemanglen, herunder ikke mindst råstofmanglen, havde gjort sin virkning og udløst politikernes opbakning netop i 1939, for fattigdommen og arbejdsløsheden var gamle kendinge; den første var der bare, den sidste var ufattelig høj på grund af verdenskrisen, og den havde man da også gjort noget for at afhjælpe fra politisk side bl.a. gennem beskæftigelsesforanstalninger i form af store anlægsarbejder som f.eks. havneudvidelser og omlægninger rundt om i landet. Randers Havn er et eksempel herpå. Den første Lillebæltsbro og meget andet må også tilskrives den konto. Mange initiativer blev taget, men der skulle mere til. Idéerne var mange i 30 ernes Danmark. L.A.B. var en af de levedygtige. L.A.B. dannes Som nævnt i indledningen fik folk med tilknytning til Moralsk Oprustning en afgørende rolle i oprettelsen af LAB. Overskriften til dette afsnit, kunne ligeså vel have været Til Velsignelse og Had for LAB blev virkelig både elsket og hadet. I enhver krisesituation er der en tendens til, at alternative bevægelser vinder indpas. Det gjorde sig også gældende for Oxfordbevægelsen under ledelse af amerikaneren Frank N.D. Buchman. 5 Buchman s egen definition af, hvad Oxfordbevægelsen var, gik rent ind hos hans danske tilhængere, ligesom mange af kirkens folk sagde god for ham. Selv mente Buchman, at Oxfordgruppen er en national nødvendighed, fordi den skaber det moralske og åndelige klima, i hvilket mennesker fra alle partier, klasser og trosbekendelser kan leve og arbejde sammen. 6 Buchman s visioner var store, men de vandt gehør, og noget skete, men at det var mere præget af vækkelse end politiske dagsordner, lader sig ikke skjule. Kaj Munk beskrev fænomenet: Ja, sandelig fo r der en engel over Danmark og bragte røre i de hjemlige vande. Og pressen fik travlt med hver dag at bemærke, hvilke prominente blinde, halte og visne, der nu var gået i vandet [ ] Det var robust og praktisk tale, der fik hjertet til at slå. Praktiske folk begreb, at her blev bragt 2

3 noget på bane, de kunne være med til. Det gjaldt om at spytte i næverne og tage fat. Der gik virkelig en vækkelse hen over landet. 7 Det skal erindres, at Munk (død 1944) ikke skulle se mange år tilbage. Han var samtidig med begivenhederne. Det var hans fordel. Det var uden tvivl det religiøse aspekt, der skabte modstanderne, og måske den gruppe af mennesker, som bragte ideen til Danmark. For nogle mente at ideen, strømningen eller vækkelsen, om man vil, skulle omsættes i praksis. Frank Buchman talte i sensommeren 1938 ved et stort stævne i Visby i Sverige, hvor han opfordrede tilhørerne til at tage skeen i den anden hånd. Der var danske tilhørere, og det fik følger. Grethe Morthorst forklarer det tydeligt: I årevis havde arbejdsløshedsproblemet hvilet over Danmark som et knugende bjerg. Flere gange i løbet af trediverne var 30 pct. af arbejdsstyrken uden arbejde. Og selv om det betød nød og elendighed for tusinder af danske hjem, var det ikke blevet noget, som alle følte angik dem. Man ventede, at regeringen skulle tage sig af det. Både regeringen og organisationerne prøvede da også på mange måder at finde en løsning, men problemet var gået i hårknude. Der trængtes til et helt nyt element, en ny inspirationskilde for at løsne knuden. Dette element kom ind gennem de mænd og kvinder, som tog Frank Buchmans udfordring i Visby alvorlig. Det var folk som højesteretssagfører Valdemar Hvidt, oberstløjtnant H.A.V. Hansen, savværksdirektør Alfred Nielsen, Silkeborg, fru Paula Nissen, Serridslevgård, fru Anna Thygesen, Holmegård, og mange andre. Det førte til dannelsen af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) i aug. 1939, altså kort før besættelsen". 8 Axel Kjær Sørensen gør i sin afhandling rede for persongalleriet i landsforeningen. De som deltog i benarbejdet og de egentlige stiftere, 9 og det kan konstateres, at Oxfordfolk og Moralsk Oprustning i hele L.A.B.s levetid kom til at spille en væsentlig rolle mest ideologisk og på landsplan. Oxfordbevægelsen var i mellemtiden blevet kendt under begrebet Moralsk Oprustning. 10 Begge begreber havde en odiøs klang, en mislyd, i mange kredse. Det med det religiøse lugtede ikke meget af klassekamp, og fagbevægelsen kæmpede og havde altid kæmpet for ret og ikke nødhjælp, og var det ikke de forkerte folk, som nu rakte hånden ud? Der var stor skepsis, men da landets alfaderlige statsminister, Thorvald Stauning, kort efter stiftelsen af foreningen gav sin tilslutning, var den hjemme. At der var fordomme og modstand, bekræftes af den tale, daværende formand for Dansk Arbejdsmandsforbund holdt ved landsforeningens 10 års jubilæum: Måske var den (modstanden) stærkest fra dem, som mest har nydt godt af L.A.B.s arbejde. Det var svært at forstå, hvad det var, der drev mennesker så helt uden for vor egen kreds til at gå løs på denne sag og til at tro, at de kunne gøre noget ved det, som myndighederne og organisationerne havde tumlet med i årevis [ ] Men jeg er for længst holdt op med at tvivle på dem. I disse mennesker ligger noget, som måske 99 pct. af den danske befolkning mangler, en ærlig og oprigtig forståelse af menneskers nød. 11 Vedtægterne Paragrafferne i foreningens vedtægter afslører, hvad tankerne bag foreningen var, og de første fire er de vigtigste til forståelse af Landsforeningens opbygning og formål: 1. Foreningens Formaal er at samle alle Nationens Kræfter i enigt Samarbejde om Arbejdsløshedens Bekæmpelse og Produktionens Fremme og virke for at skabe et stærkt privat Initiativ. Foreningen er politisk neutral. 2. Foreningen virker for sit Formaal dels gennem Lokalforeninger og Amtsudvalg, dels gennem den hele Landet omfattende Landsforening. 3

4 3. For at en Forening kan benævne sig Lokalforening under Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse kræves en Anerkendelse af Landsforeningens Forretningsudvalg, som med dette Formaal skal have forelagt Foreningens Vedtægter, en Liste over den ved Stiftelsen valgte Bestyrelse og en Meddelelse om, at Foreningen tæller mindst 20 Medlemmer. 4. Som Medlemmer kan foruden Enkeltpersoner optages Virksomheder og Institutioner af enhver Art.Det aarlige Kontingent andrager for Virksomheder og Institutioner mindst 10 Kr.,for Enkeltpersoner mindst 5 Kr., dog kan unge under 21 Aar blive Medlemmer for et Mindstekontingent af 2 Kr. Medlemsforholdet vedvarer, indtil det opsiges senest 1. December til den følgende 1. Januar. I indledningen til denne artikel siges, at L.A.B.s succes tildels skyldtes krigsmagerne i Europa. Dette må fastholdes, jfr. Axel Kjær Sørensens afhandling. 12 Dermed ikke sagt, at etableringen og berettigelsen var afhængig af krigsudbruddet; vi taler om succesen, selvom arbejdsløsheden, nøden og fattigdommen i sig selv var incitament nok for stifterne. Efter Landsforeningens stiftelse, fulgte lokalforeningerne hurtigt efter, voksende hastigt i antal fra 1940 til 1945, derefter faldende. 13 Krigsårene Manglen på varer blev straks følelig, efter at Tyskland og England havde erklæret hinanden krig i september Den fri vareudveksling i Europa blev betydelig indskrænket, og som noget meget vigtigt, mistede Danmark sin handel med England. Eksporten til og importen fra England var vokset stærkt op igennem trediverne, og mange blev hårdt ramt, dog som det er almindelig kendt - mindst landbruget; det øvrige europæiske marked kunne sagtens aftage alt, hvad der kunne produceres af gode danske produkter. Tyskerne værdsatte i høj grad de fede danske svin. Manglen kom hurtigt til at vende indad. Der blev mangel på alt, også de dyrebare engelske kul. Vi lader forfatteren Hans Scherfig give en rammende og satirisk beskrivelse af situationen: Frossen jord (tørv) solgte man i firkanter efter vægt. Roeskræller blev til kaffe. Lerjord var vaskemiddel i blå og gule pakninger. Der kom mærkelige varer i Købmandshusets vinduer, kartoner med helt nye substanser. De må hellere sikre Dem nogle pakker, frue! Hvem ved hvornår vi igen får noget hjem! Men der kunne vel ikke også blive mangel på surrogater? Jo, det kunne der sagtens, sagde købmanden. Der skal nok blive mangel på alting, krigen varer længe, det er klogt at købe! Og der blev købt forråd af erstatningskaffe, kunst-sukker og mange slags smøre-pålæg med syntetisk smag. Veninder telefonerede til hinanden: Om man havde hørt det? Det siges, at salt skal rationeres fra i morgen!. 14 Og lidt Scherfigsk statistik: arbejdere var nu eksporteret til Tyskland. Og der var over arbejdsløse i landet. De fik ikke så meget i understøttelse [ ] Understøttelsens maximum var ifjor blevet forhøjet til 35 kroner om ugen for de arbejdsløshedskassers vedkommende, som var i stand til at yde maximum og få arbejdsdirektørens sanktion til det. Det var langtfra alle kasser. 15 Oplysningerne kræver selvfølgelig lidt forklaring. De arbejdere (nok snarere ), der var eksporteret til Tyskland, var de såkaldte tysklandsarbejdere. Der blev, efter besættelsen, hurtigt indgået en overenskomst mellem Danmark og Tyskland om arbejdskraft. Det blev lovligt at tage arbejde i Tyskland, og staten kunne, foruden de arbejdsløse, som blev lovet guld og grønne skove, have stor gavn af ordningen. Understøttelse blev sparet, og man blev lovet store kulleverancer for de danske arbejderes indsats. I mange egne af landet blev det for mange arbejderes vedkommende tale om frivillig tvang. Man skulle have en god grund for ikke at tage af sted. Undslog man sig, kunne det koste understøttelsen, og det er ikke nogen skrøne. Alt tydede jo på, at tyskerne ville vinde krigen. Hvad de arbejdsløse angår, skal dette tages med 4

5 forbehold. Andre tal kan findes andre steder, f.eks Tallet var under alle omstændigheder meget stort og skal ses i forhold til en befolkning/arbejdsstyrke, som dengang var betydelig mindre end i dag. Hvor mange, der blev sparet for turen til Tyskland på grund af L.A.B.s oprettelse, er ganske umuligt at sige. Nøgternt og statistisk vil det ikke dreje sig om mange. Dette nævnes, da det er blevet fremhævet af nogle som et af de positive træk ved L.A.B., 16 selvom organisationen ikke behøver nogen retfærdiggørelse som sådan. L.A.B. Randers Foregående afsnit taget i betragtning, forstår man, at der var behov for en bevægelse som L.A.B. ude i landet. Ideologi skulle omsættes i praksis, og Randers fik allerede i juli 1940 en lokalforening, hvis start blev mødt med stor, ikke direkte modstand, men skepsis fra kommunalpolitisk side. Men viljen var der, og man startede op. Blandt initiativtagerne var fabrikant Frederik Würtzen, entreprenør C.C. Carlsen og formanden for socialudvalget, det socialdemokratiske byrådsmedlem Iver Pedersen. Netop blandt socialdemokraterne og i fagbevægelsen var der til at begynde med modvilje mod L.A.B. Men selveste Thorvald Stauning sagde god for ideen, og snart fik afdelingen tilslutning fra brede kredse i byen. I afdelingens repræsentantskab finder vi i 1942 navne som den socialdemokratiske borgmester Chr. Sørensen, den konservative viceborgmester N.C. Poulsen, arkitekt Rich. Bach, murermester P. Rose-Jensen, landinspektør F. Schrøder og tømrermester Jens Welløv. Det, der skulle blive en succes, tog form, og skepsis blev snart afløst af velvilje. L.A.B.s virke i Randers er en spændende historie, næsten et eventyr, set fra vor tid. L.A.B.s start i Randers er, lidt populært sagt, historien om humlebien der ikke kan flyve, men alligevel gør det. Man ville på et tidspunkt have kommunen til at stille kaution for kr. til driftskapital, og det udviklede sig til en meget langvarig debat i byrådet. Det var mange penge og for risikofyldt efter flertallets mening: sæt nu pengene tabes! Senere var det ikke et problem. Allerede midt i 40 erne sparede kommunen ca kr. om ugen på arbejdsløshedsunderstøttelse/beskæftigelsesprojekter. Noget af den skepsis, visse politikere havde, skyldtes også, at L.A.B. fra starten, udfra dansk tradition, stillede an med en temmelig bureaukratisk administration, noget man selv hurtigt indså og lavede om på, hvilket fremgår af årsberetningen fra 1942: En væsentlig Aarsag til den gunstige Udvikling i Afdelingens Arbejde maa søges i den Omordning, der i Aarets løb har fundet sted i Afdelingens Organisation. 17 Intentionerne med foreningen var ret klare fra begyndelsen, og det var dem (og det tidligere nævnte benarbejde), der skabte den velvilje fra nationalt politisk hold, afsmittende nedefter til amter og kommuner, som ret beset kom til at bære projektet igennem med tilskud, refusionsordninger med mere. Ret beset må man sige, at man så stort på formuleringen i foreningens formålsparagraf, hvad et privat initiativ angår. L.A.B. blev i høj grad et offentligt anliggende. Det skyldtes ansvarlige politikere, som også drev socialpolitik i de mørke år, selv om man mest og gerne forbinder årene med samarbejdspolitikere og frihedskæmpere. Der var en national samlingsvilje til at få tingene til at glide, og det lykkedes trods alt. I Randers vedtog man følgende: I Tilslutning til og i Samarbejde med Landsforeningen oprettes en Lokalforening af L.A.B. i Randers. 1. Dens Opgave er at virke for L.A.B.s Formaal, som det er udtrykt i 1 i Landsforeningens Vedtægter. Paragraf 2 omhandler, hvem der kan blive medlemmer. Senere ændres 2 til følgende ordlyd (og det er interessant, og skal lige nævnes, selv om begivenhedernes gang foregribes): 2. Foruden at virke for Arbejdsløshedens bekæmpelse er det foreningens opgave at virke for fremskaffelse af arbejdskraft, navnlig ved omskoling og optræning af erhvervshæmmede. 5

6 I øvrigt kan foreningen påtage sig opgaver af enhver art, der tjener samfundsmæssig interesse. Som det ses, er paragraffen udvidet og tilpasset til tiden efter krigen. Den oprindelige formulering talte blot om arbejdsløshedens bekæmpelse. Men det er som sagt at foregribe begivenhedernes gang. Og dog! Det var oprindelig L.A.B., der kom til at udvikle revalideringsvirksomhederne i Danmark, og her blev Randers en foregangsby, således med Vasens Planteskole og senere med det, der blev til Reva-Randers. Erfaring med optræning/beskæftigelse af erhvervshæmmede tilegnede man sig allerede i begyndelsen af L.A.B.s eksistens. Man havde, og udviklede den holdning, at der altid var et eller andet folk kunne klare, blot man tog hensyn til den enkeltes fysiske og psykiske forudsætninger. Men tilbage til 1940 erne. Spildkogeri, husmoderafløsning og tøjbytteri Som nævnt frembød tredivernes elendighed og krigssituationen netop de omstændigheder, som gjorde L.A.B. nødvendig og aktuel. Nød og mangel skaber opfindsomhed, og kun fantasien satte grænser, også for L.A.B. Man gik så at sige ind på alle områder, men mest kendt er nok spildindsamlingen med henblik på genbrug; det var den, folk stiftede bekendtskab med i hverdagen. Ældre mennesker husker folkene med de ovale L.A.B.-skilte. L.A.B.-folkene kom for at afhente de private husholdningers spildaffald, som man forsøgte at få folk til at sortere i vådt og tørt affald. Affaldssortering er ikke et helt nyt fænomen, men bevæggrundene er forskellige til forskellige tider dengang drejede det sig om ressourcer; madrester, der kunne bruges til svinefoder, samt at nogle mennesker var beskæftiget med indsamlingen af samme. I Randers startede man et spildkogeri i det gamle slagterhus i Bredstrupsgade, hvilket viste sig uhensigtsmæssigt. Man installerede derfor i 1941 et nyt spildkogeri ved siden af det daværende slagteri på Tørvebryggen. Det var praktisk i flere henseender. Spildsamlerne skulle ikke trække de tunge vogne op igennem byen, og bønderne kunne, når de indleverede svin til slagteriet, køre ind ved siden af og tage svinefoder med hjem; det var det, der var meningen med spildindsamlingen, og fodertilskuddet var velkomment efter et par magre høstår. At der senere opstod en foderpukkel p.g.a. et rigtigt godt høstår er så en anden sag, som blot bekræfter det gamle ord om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og her må man tilføje: og omvendt. Et andet vigtigt område var stødoptagning. Ideen var ganske enkel. I stedet for at lade træstubbe/rødder rådne op i skoven, kunne de bjærges, og anvendes i en tid, hvor man, som det tidligere Scherfigcitat så rammende beskriver, mest var henvist til at fylde sit brændeskur med tørv af en ofte tvivlsom kvalitet. Det var faktisk i forbindelse med stødoptagningen, at begrebet erhvervshæmmede blev skabt i L.A.B.-Randers regi. Folk, der fysisk var for svage til at deltage i skovarbejdet, kom til at arbejde på L.A.B.s plads på havnen, hvor de optagne stød blev opsavet og fyldt på sække og tjente dermed en ugeløn. Husmoderafløserbegrebet blev også lanceret af L.A.B. i disse år, (tidligere havde det eksisteret i en meget begrænset form). En del kvinder (i 1943 var der i Randers 58) fik deres udkomme ved at tage sig af mindre bemidlede familier, som af den ene eller anden grund ikke fungerede. Husmoderafløserne blev senere til nutidens hjemmehjælpere. Tøjbytningscentralen blev også en vigtig del af foretagendet (så absolut krigsrelateret). Som navnet siger, kunne man her bytte f.eks. børnetøj, der var blevet for småt til noget andet. Princippet var noget for noget. Ideen er jo taget op af vor tids genbrugsbutikker. Tiltagene var mange, og kun fantasien satte grænser. Man lavede også hjemmeservice, småreparationer for folk i hjemmene. Man havde sognearbejdsafdelingen, hvor man arbejdede på landet med dræning og tilplantning af ellers upåagtet og urentabelt landbrugsjord, alt med statstilskud, og bønderne var ikke kede af det. 6

7 L.A.B. vækkelse eller praktisk arbejde L.A.B. var med politisk velvilje med til at hjælpe Danmark igennem en svær tid; politisk velvilje skulle egentligt understreges, for den var afgørende. De, af en del af eftertiden, med rette eller urette, udskældte besættelsestidspolitikere, som ved et par lejligheder gjorde alvorligt i nælderne, forstod også den politiske kunst med at strikke noget sammen. Det var ikke udenrigspolitik det hele. Det var ikke nemt at være menneske i 30 ernes og 40 ernes Danmark, og slet ikke nemt både at være menneske og politiker. Hvor meget kunne have været anderledes? Svaret står hen i det uvisse. Hvad L.A.B. angår, tillader artiklens forfatter sig at konstatere, at nogle mennesker forsøgte at gøre noget for andre. Det var et stort spil, de gik i gang med og fik til at gå op. Der var vist ingen tabere. At en organisation som L.A.B. var affødt af ulykkelige omstændigheder og blev næret af nogle endnu ulykkeligere, depressionen og krigen, er en anden sag, og de initiativtagendes motiver uvedkommende. Til sidst vil nærværende forfatter fremsætte følgende påstand: Begreber som Oxfordbevægelse og Moralsk Oprustning hørte ideologien og religionen til og gjorde sig kun lidt gældende ude i det praktiske arbejde og meget lidt i provinsen. Selvfølgelig kendte de forskellige engagerede folk ideologien bag bevægelsen, for det var jo baggrunden for foreningens stiftelse, men den påvirkede ikke det daglige arbejde, hvor det slet og ret gjaldt om at få tingene til at fungere. Den menige L.A.B.-mand har ikke tænkt meget over den side af sagen Dvs. stemte på Retsforbundet. I øvrigt henvises til Richard Andersen: Danmark i 30 erne, s. 320 ff. 2 Se Richard Andersen: Danmark i 30 erne, s Som ovenfor. 4 Det skal nævnes, at J.A.K. eksisterer den dag i dag med ca. 400 medlemmer på landsplan, absolut idealister der har hængt ved, selvom man er gået meget på kompromis med ideerne. 5 Oxfordbevægelsen er naturligvis opkaldt efter stedet hvor Buchman offentliggjorde sit program. I øvrigt henvises til Grethe Morthorst: Broer og Brecher. 6 Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Kaj Munk i det svenske blad Vecko-Journalen; her citeret efter Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Aksel Kjær Sørensen: Erhvervshistorisk Årbog 1971, s Så enkelt var det naturligvis ikke, men det er en anden sag, og i denne forbindelse uvedkommende. 11 Grethe Morthorst: Broer og Brecher, s Se Kjær Sørensens statistiske opstillinger i den under note 11 nævnte årbog p. 207 ff. 13 Samme, s Hans Scherfigs roman Frydenholm. 15 Samme. 16 Jfr. Kjær Sørensens afhandling. 17 L.A.B Randers afdeling. Årsberetning 1942, den første udsendte. 18 Artiklens forfatter har haft den glæde at kende et par stykker af slagsen (her imellem sin egen far) og har aldrig hørt et ord om Oxford eller Moralsk Oprustning. 7

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Sager der Samler har nu eksisteret i halvandet år. Dette er bestyrelsens beretning på den første ordinære generalforsamling. Beretningen er en fortælling

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

De seje kvinders fodspor

De seje kvinders fodspor Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 4 trin + en dag Trin for trin Formål Det har ikke altid været en selvfølge, at kvinder kunne få lov til lige så meget som mænd. Derfor findes der en lang række

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere