STRATEGIRAPPORT FILMFYN Juni Lars Hermann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGIRAPPORT FILMFYN - 2007-10. Juni 2007. Lars Hermann"

Transkript

1 STRATEGIRAPPORT FILMFYN Juni 2007 Lars Hermann

2 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING RESUMÉ AF ANBEFALINGER TRE FREMTIDIGE SCENARIER STATUS FOR FILMFYN SWOT-ANALYSE AF FILMKLYNGEN PÅ SYDFYN Styrker Svagheder Trusler Muligheder INDLEDNING TIL SCENARIEBESKRIVELSER SCENARIUM 1 FILMFYN UÆNDRET SNAPSHOT FINANSIERING BUDGET INVESTERINGSFOKUS ANDRE AKTIVITETER Filmassistent Fyn Konference for uddannelsessektoren Filmtræf Svendborg SCENARIUM 2 FILMFYN DOBBELT SÅ STOR SNAPSHOT FINANSIERING ORGANISATION BUDGET INVESTERINGSFOKUS ANDRE AKTIVITETER Indledning Finansiering Aktivitetsoversigt Filmtræf Svendborg Filmassistent Fyn Konference for uddannelsessektoren Skolefilmfestival Efterskolefilmfestival Gymnasierne Medievidenskab på Syddansk Universitet Uddannelsesnetværk Branchemøde Mentorordning Master classes Den kreative klasse, netværk...44 Den kreative klasse...44 Ge9 [ e'ni] Center for Kunst og Videnskab Samarbejde om værkstedsproduktioner Sydfyns Film- og Medieskole Skuespilleruddannelsen på Odense Teater Filmturist Filmmuseum Filmportal

3 Andet SCENARIUM 3 KR MIO SNAPSHOT FINANSIERING INVESTERINGSFOKUS BENCHMARKING - ANDRE REGIONALE FILMFONDE INDLEDNING CINEREGIO NORGE Indledning FilmCamp Film Filmfondet FUZZ Filmkraft Rogaland SVERIGE Indledning Filmpool Nord Film i Väst Film i Skåne DANMARK Indledning Den Vestdanske Filmpulje / Filmby Århus...75 Den Vestdanske Filmpulje...75 Filmby Århus Copenhagen Film Fund The Animation Workshop NOTER, RESSOURCER, TAK TIL M.V UDDANNELSESRESSOURCER ANDET TAK TIL OM RAPPORTENS FORFATTER

4 1. Indledning Målet med denne strategirapport er at beskrive tre forskellige scenarier for udviklingen af FilmFyn og de filmaktiviteter på Sydfyn, som FilmFyn står for over de næste knap fire år. Det første scenarium er baseret på et uændret budget for FilmFyn i forhold til 2007-budgettet på ca. kr. 10,6 mio. Det andet er med et samlet budget på kr mio. om året. Det tredje er med et samlet budget på kr mio. om året. Rapporten beskriver de aktiviteter og resultater, som FilmFyn forventes at ville kunne skabe i hvert af de tre scenarier. Aktiviteterne omfatter ikke kun filminvesteringer men også uddannelse, efteruddannelse, netværksaktiviteter og andre initiativer, som understøtter rammebetingelserne for filmproduktion på Fyn. Endelig beskrives de forskellige finansieringsmuligheder. Denne strategirapport er blevet til bl.a. med udgangspunkt i interviews og samtaler med en lang række personer i og uden for filmbranchen. Ansvaret for indhold, konklusioner og anbefalinger er dog undertegnedes. Rapporten er bestilt af Sydfynsk Udviklingssamarbejde I/S og FilmFyn A/S. Faaborg, juni 2007 Lars Hermann 4

5 2. Resumé af anbefalinger I København satses der på computerspil med etableringen af Det Interaktive Hus, som er et kreativt væksthus for computerspilsbranchen. I Jylland satses der på danske og internationale animationsfilm, hvor Animationsværkstedet (The Animation Workshop) uddanner bachelorer i karakteranimation, og hvor en fond, som skal investere i animationsfilm, er på vej. På Fyn har FilmFyn opnået fine resultater, som peger på at filmklyngen på Sydfyn, med en fortsat og øget opbakning fra de fire kommuner, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, som står bag FilmFyn og som finansierer projektet, kan blive et ægte fyrtårn i oplevelsesøkonomien i Region Syddanmark. Et fyrtårn, som viser vej og trækker virksomheder til fra andre brancher inden for oplevelsesøkonomi. Et fyrtårn, som giver mulighed for uddannelsestilbud, der fastholder unge i uddannelsessystemet og giver dem mulighed for at tage arbejde i medievirksomheder på Sydfyn, og som skaber et rigere og mere dynamisk kulturliv. Det er et langsigtet perspektiv og en ambitiøs vision, som ikke desto mindre har vist sig både mulig og attråværdig i andre tilsvarende regioner med regionale filmfonde ikke mindst Film i Väst i Trollhättan i Sverige. Filmaktiviteter beskæftiger og tiltrækker mennesker, som tilhører den kreative klasse og som tilfører dynamik og iværksætteri hvor de slår sig ned. Filmerhvervet spænder nemlig vidt og forgrener sig bredt ind i andre oplevelsesøkonomiske erhverv, og FilmFyns aktiviteter er en løsning på mange af de udfordringer, som Sydfyn og Region Syddanmark i det hele taget står over for. Inden for fokusområder som klyngeudvikling, oplevelsesøkonomi, menneskelige ressourcer, innovation og nye teknologier og 5

6 iværksætteri er der betydelig styrke såvel som potentiale i filmområdet. I Appendiks 1 gennemgås en række skandinaviske regionale filmfonde. De fonde, som har skabt de største resultater for de regioner, de servicerer, er de fonde, hvis initiativer både dækker bredt investeringsmæssigt (dokumentarfilm, kortfilm, spillefilm) og vidt (udvikling, produktion, distribution) og dybt (filminvesteringer, uddannelse, kompetenceudvikling, netværksaktiviteter, brancheevents o.a.). Der er to væsentlige forudsætninger for, at en regional filmfond kan blive et fyrtårn for erhvervsudvikling. For det første skal filminvesteringerne være tilstrækkelige til at skabe det aktivitetsniveau, som er det nødvendige grundlag for et lokalt filmmiljø. For det andet skal der også være tilstrækkelige midler til at skabe de rammeaktiviteter, som skal rodfæste og videreudvikle film- og mediebranchen i regionen. Rapportens konklusion er, at Scenarium 1, FilmFyn med uændret budget (som er mindre end de foregående år med udløbet af Mål2- finansiering) ikke har opnået kritisk masse. Med kritisk masse menes det aktivitetsniveau, der bl.a. skal til for at de privat finansierede initiativer, som f.eks. filmstudiet på Fjellebroen, har tilstrækkeligt aktivitetsgrundlag til at sikre den langsigtede drift og for at lokale filmarbejdere kan leve af de lokale filmaktiviteter. Der kan etableres en lang række mindre aktiviteter, koordinerende, netværksskabende, udviklende, uddannende, som kan medorganiseres og medfinansieres med ekstern hjælp og midler, og som sammen kan være med til at styrke og understøtte FilmFyns aktiviteter. Men uden en forøgelse af investeringsmidlerne vil der ikke fortsat være vækst i de afledte effekter af filminvesteringerne (ikke flere 6

7 investeringer i faciliteter og virksomheder), og der vil være stagnation i beskæftigelseseffekten. Scenarium 2, FilmFyn med et budget på kr mio. om året, er det bedste udgangspunkt for at skabe resultater, som både omfatter nye private investeringer, øget beskæftigelse af filmarbejdere og i servicefagene, flere rammeaktiviteter medfinansieret af andre, uddannelsestilbud, kompetence-udvikling m.v. m.a.o. en større regional effekt. Det anbefales, at der sigtes på at opnå et budget på kr. 20 mio. kr. om året for FilmFyn altså den højere ende af Scenarium 2. På kort sigt er der en mulighed for at FilmFyns finansiering bliver øget med op til kr. 4 4,5 mio. om året. I Filmforliget, som blev indgået i oktober 2006, blev der afsat kr. 7 mio. om året til regionale filmproduktioner. Der arbejdes p.t. på at disse midler kan administreres af bl.a. FilmFyn. Hvis det lykkes vil det kunne generere øget omsætning på Sydfyn på det dobbelte, eller kr. 8 9 mio. om året. Midlerne vil sandsynligvis ikke give afkast, men skal uddeles efter Det Danske Filminstitituts støttevilkår. FilmFyns budget ville med disse midler nå op på ca. kr. 15 mio. om året altså den nedre ende af Scenarium 2. Filmloven tillader kun staten og kommunerne at sætte penge i film. Yderligere finansiering af filminvesteringsaktiviteter kan derfor kun komme fra kommunal side. Det anbefales derfor, at den kommunale medfinansiering af FilmFyn øges fra kr. 5,6 mio. om året til et niveau så FilmFyns samlede budget ender på ca. kr. 20 mio. altså knap en fordobling til ca. kr. 10 mio. om året. Under forudsætning af at pengene fra Filmforliget udmøntes som ovenfor beskrevet, anbefales det også at kommunernes forøgelse sker gradvist over nogle år, så FilmFyn kan modne den lokale 7

8 filmbranche i takt med den øgede omsætning og få etableret og eksekveret en bredere strategi. En bredere strategi bør omfatte støtte af lokale værksteds-produktioner, som kan medvirke til at udvikle den lokale talentmasse; investering i lokalt baseret udvikling af spillefilm og tv-fiktion, som kan medvirke til at skabe et egentligt produktionsmiljø på længere sigt; tiltrækning af et begrænset antal udenlandske spillefilm, som kan lægge omsætning i studier og faciliteter også uden for sommerhalvåret og mindske afhængigheden af de danske film og, endelig: organisering af rammeaktiviteter, som medvirker til at understøtte den samlede effekt af FilmFyns aktiviteter i regionen. Hvis Scenarium 2 ikke kan finansieres efter ovennævnte model, anbefales det, at det overvejes om FilmFyn kan udvides til at omfatte hele Fyn. Risikoen for at effekterne på Sydfyn udvandes i et større FilmFynområde kan formodentlig opvejes af den betydelige medfinansiering, der kan opnås fra det større befolkningsgrundlag og af de yderligere ressourcer, der vil være at trække på i et større FilmFynsammenhæng. Endelig er det også konklusionen, at FilmFyn ikke i perioden vil være i stand til at skabe dobbelt omsætning på Sydfyn af filminvesteringer på kr mio. om året, som er forudsat i Scenarium 3. Hvis scenarium 2 bliver en realitet, vil effekterne af det samlede budget på kr mio. om året til gengæld medvirke til at bane vejen for, at scenarium 3 kunne være realistisk efter

9 For at finansiere Scenarium 3 vil det dog sandsynligvis være nødvendigt at overveje en udvidelse omfattende hele Region Syddanmark, en slags FilmSyd. Som nævnt ovenfor anbefales det at der, under alle omstændigheder, etableres aktiviteter, som understøtter filminvesteringerne. Koordination af uddannelsestilbud, uddannelse af filmarbejdere, kompetenceudvikling, etablering af nye tilbud inden for videregående uddannelser, masterclasses, branchemøder, netværksaktiviteter m.v. Forslagene skal ikke nødvendigvis alle baseres på FilmFyn som udfarende og udførende kraft. Men det vil formodentlig være hensigtsmæssigt, at FilmFyn spiller en rolle i alle initiativerne, og at FilmFyn brandes i enhver sammenhæng med offentlig støttede eller administrerede aktiviteter, som involverer film. Ikke brandes som det aktieselskab, der forestår filminvesteringerne, men som det filminitiativ som samler alle trådene for filmaktiviteter på Sydfyn. Med et uændret (og altså mindre) FilmFyn budget end hidtil vil det være et begrænset antal aktiviteter, som er realistiske at etablere ud over de, som FilmFyn allerede har medvirket til (bl.a. Filmassistent Fyn og Filmtræf i Svendborg). Det kunne overvejes, om FilmFyn, med uændret budget, burde ændre investeringsvilkår så de bliver blødere end i dag. Optagelse på Sydfyn ville dermed være mere attraktivt og FilmFyn ville måske være i stand til at tiltrække film, som bidrager positivt til udviklingen inden for filmområdet på Sydfyn. Med et øget investeringsbudget vil mulighederne for at etablere flere og nye aktiviteter, som giver mening, være væsentlig større og det samme vil de regionale effekter af sådanne initiativer være. 9

10 Længere nede i rapporten gennemgås en række forslag til konkrete initiativer. 10

11 3. Tre fremtidige scenarier 3.1. Status for FilmFyn Efter godt fire års drift er det regionale filminitiativ FilmFyn en succes. Der er ved udgangen af 2006 investeret i 17 spillefilm, som på forskellig vis har sat Sydfyn på filmlandkortet både i lokalbefolkningen, i filmbranchen og i det bredere Danmark. Biograferne på Sydfyn oplever større interesse blandt publikum for de film, som er optaget lokalt. Et eksempel er Solkongen, som anslås til at have solgt billetter mere alene i Svendborg end hvis filmen ikke var optaget her. Filmene, som hidtil er optaget på Sydfyn, har været optaget geografisk bredt, og alle biograferne i området har således været tilgodeset af denne større interesse. De tre FilmFyn projekter, Hjemve, Vikaren og De Fortabte Sjæles Ø var de tre danske film, som filmselskaberne satsede flest ressourcer på at sælge til udlandet under årets Cannes-filmfestival. Sydfyn er dermed også kommet til Sydfrankrig og er på vej videre ud i verden. Filmproducenterne er fortsat meget interesserede i investeringsmidlerne fra FilmFyn og de film, som FilmFyn hidtil har investeret i har vist, at Fyn kan spille en væsentlig og positiv rolle som kulisse og som baggrundsmiljø i danske spillefilm. Filmene har, for en stor dels vedkommende, været meget succesfulde film, som er set af rigtig mange mennesker, og som har eksponeret Sydfynske landskaber og miljøer til resten af Danmark og nu måske også til udlandet. Samtidig oplever produktionsholdene, at der er stor lokal interesse for og opbakning bag FilmFyn. Det udmønter sig bl.a. i en mere harmonisk og fleksibel planlægning og afvikling af filmoptagelser, end er sædvanen i hovedstadsområdet. 11

12 I rapporten Evaluering af FilmFyn udarbejdet af Tietgen Skolen i november 2004 var hovedkonklusionerne, at FilmFyn var en meget stor succes, som skaber nye arbejdspladser og medfører en stor regional meromsætning og medvirker til etableringen af nye virksomheder i området. Der er i de indledende år blevet investeret mange ressourcer af virksomheder, institutioner og privatpersoner, som har været interesserede i det nye marked, som filmklyngen har repræsenteret på Sydfyn. Der har været planer om at etablere et filmarkiv for hele filmbranchen på Sydfyn. De er desværre skrinlagt. Filmassistent Fyn blev forlænget frem til ultimo 2006 (Filmassistent Fyn II), men er nu ophørt med bortfaldet af EU-støtte. Den private investeringsinteresse, som i foregående år har ført til etableringen af studierne på Fjellebroen, åbningen af Gæstgiveriet og Zentropas køb af en gårdejendom, er stilnet af, og der er ikke tegn på flere kommende investeringer i de servicefag, som støtter op om filmbranchen på Sydfyn. Thomas Kristensen, som ejer Film På Fyn (selskabet bag filmstudiet på Fjellebroen) har planer om at investere i en vandtank til undervands-optagelser på filmstudiet. P.t. er planerne lagt på hylden, indtil der viser sig et større omsætningspotentiale til studierne end det nuværende. Zentropa har valgt at flytte sin produktionsudstyrsvirksomhed til Trollhättan og andre dele af sin virksomhed til Berlin, hvor der er stærke regionale film fonde. Årsagen er strategisk og tager bl.a. udgangspunkt i det betydelige omsætningsniveau, som disse regionale filmfonde skaber,og som Zentropa gerne vil have en del af. Der kan dermed ikke forventes nye initiativer eller investeringer til Sydfyn fra Zentropas side. 12

13 Antallet af kvalificerede filmarbejdere vokser ikke, og de filmarbejdere, der fastholder at bo på Sydfyn, kan ikke leve af at lave film. Årsagen er en kombination af for få film, og af at filmene ligger klumpet sammen i sommerhalvåret. Som udgangspunkt har FilmFyns aktivitetetsniveau ikke været tilstrækkeligt stort til at skabe fortsat vækst. Hvis ikke der er en tilstrækkelig stor lokal filmomsætning, er det sværere at få opbygget de nødvendige filmfaglige kompetencer lokalt og dermed undgå, at arbejdskraft i stigende grad må importeres med produktionerne til Fyn. Dette forstærkes af, at de filmarbejdere, der opnår et vist kompetenceniveau, vil søge til hovedstadsområdet, hvor der er større filmaktivitet og bedre beskæftigelsesmuligheder end på Sydfyn. Det kan også medføre et fald i væksten inden for virksomhedsetableringer og, for nogen virksomheders vedkommende, neddrosling af aktiviteterne. Der er mange tegn på, at filmområdet nu har fundet sit niveau på Sydfyn, at markedet er modnet så at sige. Strukturreformen er gennemført, og de fire kommuner Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg løfter i fællesskab finansieringen af drift og investeringsmidler. Mål2 midlerne fra EU er planmæssigt faldet bort, og det samlede, årlige investerings-budget ligger nu på ca. kr. 8,5-9 mio. Men producenterne har fortsat svært ved at bruge det dobbelte af investeringerne på Sydfyn. De selskaber, som har etableret sig på Sydfyn med kameraudlejning, lysudlejning m.v., kan ikke få omsætning nok til permanent lokal bemanding og må også i nogen grad fragte udstyr og materialer frem og tilbage til København, for at omkostningsniveauet ikke skal overstige indtjeningen. 13

14 Det har medført, at FilmFyn må gå en balancegang mellem at sikre, at omsætningen reelt bliver på Fyn, og at produktionerne reelt kan forbruge penge nok i området til at opnå den investering, som har været nødvendig for produktionernes gennemførsel på Sydfyn. Erfaringer fra andre Europæiske filmfonde viser, at det tager tid at opbygge en lokal filmbranche. I Danmark, såvel som i mange andre Europæiske lande, er filmbranchen centreret omkring hovedstaden. Når FilmFyn kan tiltrække fire danske spillefilm om året til Sydfyn, udgør det hver femte eller sjette af alle danske spillefilm. De servicefaciliteter og filmarbejdere, som filmproduktioner benytter sig af, er koncentreret i hovedstadsområdet, hvor langt hovedparten af omsætningen ligger. 20 film med et gennemsnitligt budget på kr. 17 mio. giver en samlet filmomsætning på rundt regnet kr. 340 mio. om året, hvoraf ca. kr. 20 mio. eller ca. 6 % forbruges på Sydfyn. Målet er at have en så stor filmomsætning på Sydfyn, at serviceleverandørerne har en økonomisk fordel i at oprette lokale afdelinger, eller at nye leverandører etablerer sig lokalt, og at de, med de relativt lavere omkostninger der er på Sydfyn sammenlignet med Hovedstadsområdet, kan få en fornuftig indtjening på det omsætningsniveau, der er. Her er konklusionen den, at det niveau ikke er opnået. Til gengæld synes der p.t. at være balance mellem de investeringsmidler, der er til rådighed, og det udbud af faciliteter og filmarbejdere på Sydfyn, som filmproduktioner skal forbruge penge på for at få investering fra FilmFyn. Med andre ord kan FilmFyn godt få afsat sine investeringsmidler i interessante film, men den gearede omsætning, som filminvesteringerne kaster af sig, skaber ikke yderligere private investeringer, arbejdspladser og virksomheder på Sydfyn end de, der er skabt allerede. 14

15 Der er samtidig en risiko for, at der ikke er omsætningsgrundlag for at fastholde etablerede virksomheder og filmarbejdere på lidt længere sigt SWOT-analyse af filmklyngen på Sydfyn Et godt udgangspunkt for strategiske overvejelser er en analyse af styrker, svagheder, trusler og muligheder (SWOT) for filmklyngen Styrker FilmFyn har et simpelt koncept, som producenterne værdsætter (investering på 50 % af en films omsætning på Sydfyn) FilmFyns organisation er lille, ubureaukratisk og fleksibel (i modsætning til f.eks. Det Danske Filminstitut, som nu på 60/40- ordningen har få og faste ansøgningsfrister, lange svartider og et bureaukratisk pointsystem) Studiet på Fjellebroen, som er stort ogprofessionelt indrettet og drevet Stor opbakning blandt politikere og i befolkningen To Sydfynske produktionsselskaber B-Film i Svendborg og Documentary i Faaborg Filmtræf Svendborg, som samler filmbranchen på Sydfyn en gang om året Skolefilmfestivalen, som folkeskoler i Svendborg Kommune kører Fynske Efterskolers Filmfestival, med deltagelse af to Sydfynske efterskoler Svagheder Ingen produktionsselskaber på Sydfyn, som udvikler og producerer spillefilm intet lokalt filmmiljø For få film til at der kommer nye, væsentlige investeringer i selskaber og faciliteter For få film til at lokale filmarbejdere kan leve af det Filmene er tit klumpet sammen i sommerhalvåret For få filmarbejdere filmene må importere for meget arbejdskraft Ingen gymnasier på Sydfyn tilbyder Film & TV tilvalgsfag 15

16 For få filmaktiviteter, som samler branchen lokalt Ingen brancheunderstøttende aktiviteter Trusler Stigende antal regionale filmfonde, som konkurrerer EU overvejer effekten af regionale filmfondes krav om regionalt forbrug Eventuelle produktionshuller, længere perioder uden film, kan være en trussel mod filmarbejdernes såvel som Studiet på Fjellebroens fremtid For få film med studieoptagelse kan være en trussel mod Studiet på Fjellebroens fremtid Muligheder Bedre koordination af uddannelsestilbud Uddannelse af flere filmarbejdere muliggør større lokalt forbrug Udenlandske film for bedre spredning af aktiviteter over året Andre genrer end spillefilm Netværksaktiviteter m.v. Internationalt samarbejde Etablering af støtteprojekter, som kan delfinansieres uden for kommunerne Større budget bedre og flere muligheder for at skabe eksponentiel vækst Nyskabende uddannelsestilbud i samarbejde med Syddansk Universitet o.a. 16

17 3.3. Indledning til scenariebeskrivelser Scenarium 1, en fortsættelse af FilmFyn med uændret finansieringsomfang og uændret budget og prioritering, hvordan budgettet disponeres, tager bedst udgangspunkt i en status. Hvad er opnået hidtil, hvordan er udviklingen, og hvad kan forventes. Første scenarium i denne strategirapport skal afdække, om FilmFyn med sit nuværende investeringsniveau har sikret bæredygtighed for filmklyngen på Sydfyn de næste år. De to følgende scenarier bygger videre på første scenarium og på en SWOT-analyse af FilmFyn. Erfaringerne fra en stribe områder med regionale filmfonde, inklusive Sydfyn, Trollhättan og Aarhus-området viser, at filminvesteringer er motoren i udviklingen af en filmklynge. Udgangspunktet for de tre scenarier, som strategirapporten beskriver, er derfor det investeringsniveau, som er til rådighed for FilmFyn. Erfaringerne viser også, at der kan opnås stærke resultater, når filminvesteringerne ikke står alene men bakkes op af andre initiativer inden for f.eks. uddannelse, udvikling af rammebetingelser, offentligt tværgående samarbejde mellem erhvervs- og turismeområdet m.v. De tre scenarier er derfor hver delt op i fem afsnit; et kort snapshot af FilmFyn, som situationen vil være under scenariet finansering budget investeringsfokus andre aktiviteter Der er ikke nogen beskrivelser af den øgede beskæftigelseseffekt og af den gearing, som kan opnås af de øgede filminvesteringer, da grundlaget for at beregne og beskrive er for usikkert. 17

18 Men rapporten fra Tietgenskolen fra 2004, som beskriver de allerede forekomne effekter viser, at filminvesteringerne har været meget succesfulde og effektive til både at skabe nye arbejdspladser, private investeringer og virksomhedsetableringer. En forøgelse af investeringsmidlerne vil give vækst i resultaterne inden for disse områder og vil også muliggøre en langt bredere indsats for at udvikle rammebetingelserne på Sydfyn. De samlede effekter af øgede filmaktiviteter og en øget indsats på andre områder bør medføre en næsten eksponentiel vækst i resultaterne, samlet set, i forhold til en status quo for FilmFyn. Tidshorisonten er fire år. Tidsmæssigt er det sammenfaldende med bortfaldet af øremærkningen af de tidligere amtslige midler, som nu overføres fra Kulturministeriet, og forhandling at et nyt Filmforlig, som fra 2011 kan forandre filmlandskabet væsentligt. Som nævnt i resuméet er det konklusionen, at Scenarium 2, med et budget for FilmFyn på kr mio. bør søges realiseret. Det er i afsnittet for dette Scenarium, at de fleste af forslagene til nye aktiviteter er placeret. Hvis FilmFyn fortsætter med uændret budget foreslås det, at der fokuseres på de aktiviteter, som ligger lige for, og som understøtter investeringerne primært uddannelse af lokale filmarbejdere. Med et øget budget er der en væsentlig strategisk udfordring i på længere sigt at få etableret et lokalt produktionsmiljø, hvor filmidéer udvikles, manuskripter skrives, og filmprojekter finansieres og produceres af lokalt baserede filmproducenter. Der er flere grunde til, at det er attraktivt, at et sådant miljø skabes. For det første tegner der sig nu en skarp, regional opdeling af Danmark på filmområdet. Hovedstadsområdet er forsat det væsentligste kraftcenter for dansk film og der, hvor de væsentligste filmaktiviteter finder sted. 18

19 Vestdanmark, med udgangspunkt i Århus, har et etableret produktionsmiljø med et antal producenter, instruktører m.v., som arbejder med basis i det jyske. Sydfyn, som udelukkende har fokuseret på at tiltrække filmproduktioner og udvikle bedre muligheder for, at filmene kan forbruge lokale filmarbejdere og servicevirksomheder. På sigt, formodentlig først i forbindelse med næste filmforlig, vil de regionale filmfonde være så integrerede en del af dansk film at de nødvendigvis må komme til at spille en større rolle i den danske filmpolitik. Jo mere udbyggede de regionale filmmiljøer er, jo sværere vil det være at overse deres betydning. P.t. har Sydfyn ikke et egentligt filmmiljø. Men det vil have stor indflydelse på de politiske beslutninger om fordeling af produktionsmidler fra 2011 og frem hvis, der også er etableret et filmmiljø her. Så har Danmark tre væsentlige filmcentre, med hver sit geografiske område, fokus og speciale. For det andet er FilmFyn nu helt afhængig af, at der er en stadig tilgang af filmprojekter, som timing-mæssigt og investeringsmæssigt svarer til behovene for at få arbejde og omsætning spredt fornuftigt ud til filmarbejdere og servicevirksomheder. Med et øget budget kan udenlandske film medvirke til en bedre spredning af aktiviteterne, og på sigt vil selv et beskedent antal lokale producenter bidrage med lokalt udviklede filmprojekter. 19

20 4. Scenarium 1 FilmFyn uændret 4.1. Snapshot FilmFyn har i sine første 4 leveår investeret i en stribe kunstnerisk og publikumsmæssige succesfulde spillefilm, som har sat Sydfyn solidt på filmlandkortet. Med et uændret budget, i forhold til 2007, på ca. kr. 10,5 mio. om året, vil FilmFyn fortsat være i stand til at investere i og tiltrække 4 5 danske spillefilm om året til optagelse på Sydfyn med en omsætning i FilmFyn-området på mindst det dobbelte. Filmaktiviteterne har medført investeringer i filmerhvervet primært centreret omkring filmstudierne på Fjellebroen. Med et uændret budget for FilmFyn forventes ikke yderligere væsentlige filminvesteringer på Sydfyn. Filmarbejderne på Sydfyn kan ikke leve af at lave film der er for få film, som også for tit optages samtidigt. Det kan derfor ikke forventes, at der vil være væsentlig vækst i antallet af filmarbejdere, som vil forsøge at ernære sig i filmerhvervet. Det samme gælder servicevirksomheder inden for filmbranchen, hvor der ikke forventes yderligere investeringer / etableringer med det nuværende omsætningsgrundlag. Det bør overvejes, om FilmFyn kan lempe investeringsvilkårene, så FilmFyn bliver en mere attraktiv investor, som dermed bedre kan tiltrække filmproduktioner, som understøtter nye lokale investeringer, arbejdspladser og servicevirksomheder Finansiering Fremover består FilmFyns finansiering af tre dele. Kommunerne på Sydfyn, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg, med forventet samlet bidrag på kr. 5,6 mio. om året. Bevilling fra den 4-årige overgangsordning for fast amtsligt tilskud uden for lov på kr. 3,75 mio. overført via Kulturministeriet. 20

21 I 2007 er disse midler indeksreguleret til knap kr. 4,2 mio. men ifølge Odense Kommunes By- & Kulturforvaltning, der som sekretariat for Kulturregion Fyn administrerer pengene, tilfalder indeksreguleringen ikke nødvendigvis FilmFyn fremover ( ). Den kan, som følge af generelle besparelser i Kulturministeriets kulturbudget, ændringer i Kulturministeriets lovgivning og ændringer via beslutninger taget i Kulturregion Fyn, spares bort eller bruges andetsteds. I nedenstående finansieringsplan er anvendt kr. 3,75 mio Indtægter fra filminvesteringer. Omfanget af indtægter afhænger af om de film, der er investeret i, bliver succeser. I 2006 fik FilmFyn knap kr. 1,4 mio. som indtægter af filminvesteringer foretaget i de foregående år, og i 2007 er budgettet kr I nedenstående er anvendt kr som forventet indtægtsniveau. Finansiering t.kr KUM (amtsmidler) Kommunerne Indtægter Total Budget Baseret på denne finansiering og uændrede bemandingsforhold for FilmFyn A/S ser et fremskrevet budget ud som følger: Noter: Budget t.kr Administration 1) Filminvesteringer Total

22 1. Udgangspunktet er 2007 budget de følgende tre år er justeret med 2,5 % per år for inflation Investeringsfokus I årene er der investeret i 20 filmproduktioner hvoraf de 17 er spillefilm. For spillefilmenes vedkommende ligger investeringsniveauet meget spredt, idet der har været stor forskel på omfanget af optagelser på Sydfyn. Den største enkeltstående investering var i Adams æbler med kr. 3 mio. Film, som optager en væsentlig del af filmen på Sydfyn, vil typisk kunne omsætte kr. 3-4 mio. på Sydfyn og vil derfor gennemsnitligt kræve en investering på kr. 1,5 2 mio. Det kan derfor forventes, at FilmFyn fremover forsat vil kunne investere i 4 5 filmproduktioner om året Der produceres spillefilm om året i Danmark, og FilmFyn vil således være medinvestor i op til % af den årlige danske produktionsvolumen. Det uændrede budget lægger ikke op til at FilmFyn investerer bredere end den nuværende praksis. Det vil sige, at FilmFyn fortsat vil engagere sig i produktionsklare film, som behøver den sidste bid topfinansiering Andre aktiviteter Der er tre væsentlige aktiviteter, som bør etableres eller vedligeholdes Filmassistent Fyn Produktionshøjskolen i Svendborg har med Filmassistent Fynuddannelsen formået at fastholde og engagere et stort antal unge som ellers ikke kunne eller ville gennemføre et uddannelsesforløb. 22

23 De har samtidig leveret et antal filmarbejdere til produktioner på Fyn såvel som til arbejdspladser i København. Projektet er desværre lukket med udgangen af 2006, men en afløser, f.eks. i form af et EUG-tilbud, bør etableres. Det er Produktionshøjskolen også klar til ifølge pædagogisk leder Hans Erik Hansen. Hermed sikres både, at der fortsat er et sådant attraktivt tilbud til de unge på Sydfyn, og at der fortsat udvikles et mindre antal unge filmarbejdere, som kan beskæftiges på de filmproduktionerne på Sydfyn. Se mere på Dette punkt er gentaget under Scenarium Konference for uddannelsessektoren Erfaringerne fra Filmassistent Fyn viser, at uddannelsestilbud med film/medieindhold har meget stor interesse blandt unge. Det ses også andre steder: En stor del af folkeskolerne i Svendborg er gået sammen om at etablere et tilløbsstykke af en årlig Skolefilmfestival som afslutning på filmkundskab i 9. klasse. Tre efterskoler (to i FilmFyn-området) har på tilsvarende vis etableret en Efterskolefilmfestival. Paradoksalt nok tilbyder ingen af de tre gymnasier i Svendborg, Faaborg eller Ringe Film & Medier som tilvalgsfag men Faaborg Gymnasium planlægger etablering fra efteråret Det foreslås, at der afholdes en konference i efteråret 2007, hvor alle skoleledere fra Sydfyns ca. 100 skoler inviteres sammen med deres eventuelle film/medie-ansvarlige lærer. Hensigten er over et par timer at opnå bedre vidensdeling blandt skolerne, at udvikle netværkssamarbejdet blandt skolerne og at opnå 23

24 ny inspiration til hvordan Sydfyn på uddannelsesområdet kan udnytte de unikke filmaktiviteter til fælles uddannelsestiltag, som fastholder unge i uddannelsessystemet. Dette punkt er gentaget under Scenarium Filmtræf Svendborg Det årlige branchemøde, som nu holdes fast i Svendborg, hvor filmproducenter, biografdirektører og filmudlejere mødes for at se de kommende biograffilm, en uge kuminerende med uddelingen af den nye Svend -prisen i Scala Biograferne med offentlig adgang. Det er en begivenhed, som bringer Fyn på det danske filmlandkort, og som FilmFyn har været og fortsat vil være involveret i at planlægge. Se (lidt) mere på og på Dette punkt er gentaget under Scenarium 2. 24

25 5. Scenarium 2 FilmFyn dobbelt så stor 5.1. Snapshot Et dobbelt så stort budget vil resultere i etableringen af flere servicevirksomheder, flere uddannelsestilbud og i bosættelsen af flere filmarbejdere i området samt at flere danske og internationale film og tv-dramaprojekter optages og til dels efterbearbejdes over hele året. Synligheden og effekten af FilmFyns arbejde ville være langt større end det nuværende, og en koordineret indsats omkring uddannelsestilbud, værkstedsproduktioner og netværksaktiviteter ville have meget positive følgevirkninger i forhold til at fastholde unge i uddannelsessystemet og give dem beskæftigelsesmuligheder bagefter Finansiering Der er to kilder til øget finansiering for FilmFyn. Den ene kilde er kommunerne, den anden Staten. Regioner må ikke, som amterne måtte før, sætte penge i filmproduktion. I forhold til at opnå midler fra Staten til filminvesteringer er der på kort sigt kun én mulighed, og det er fra Filmforliget. I filmforliget, som blev indgået mellem alle Folketingets partier i efteråret 2006 og som dækker perioden , skal Det Danske Filminstitut årligt bruge kr. 7 mio. på regionale filmproduktioner uden for Hovedstadsområdet med op til kr. 1 mio. per film og højest 50 % af den regionale fonds medfinansiering. Hidtil har holdningen fra Det Danske Filminstituts side tilsyneladende været, at dette ikke nødvendigvis ville betyde nogen ændringer i den hidtidige støttepolitik men alene kunne ordnes som en administrativ foranstaltning. Det har tydeligvis ikke været partiernes hensigt, at der ikke skulle være nogen målbar effekt af at afsætte de kr. 7 mio. 25

26 Snarere har hensigten været, at lade pengene være drivkraft til større regional vækst inden for filmområdet,idet produktionerne jo typisk skal omsætte 200 % af midlerne regionalt. Der har det sidste halve års tid været arbejdet fra forskellige sider, bl.a. Producentforeningens, på at de disse midler overgik til de to eksisterende regionale filmfonde, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje. Den Vestdanske Filmpulje råder over investeringsmidler på ca. kr. 4,5 mio. om året. I forhold til FilmFyns ca. kr. 8,5 mio. svarer det altså til at de to fonde vil kunne matche henholdsvis kr. 2,25 mio. og kr. 4,25 mio. af de kr. 7 mio. For FilmFyns vedkommende ville de kr. 4,5 mio. om året generere kr. 9 mio. i ny regional omsætning ud over kr. min. 17 mio., som de eksisterende investeringsmidler genererer. I så tilfælde vil FilmFyns finansieringssituation, forudsat det har effekt fra og med 2008, være som følger: Finansiering t.kr KUM (amtsmidler) DFI Kommunerne Indtægter Total I ovenstående forventes det, at midlerne fra DFI investeres på samme vilkår som DFI øvrige midler støtte og at de ikke forringer producenternes indtjeningsvilkår i forhold til at modtage støtte fra DFI, og at de dermed udelukkende forbedrer den regionale filmomsætning = ingen nye indtægter for FilmFyn. En væsentlig forøgelse af FilmFyns midler i perioden kan kun ske ved at opnå en andel af disse midler og / eller ved øgede bidrag fra kommunerne. 26

27 Det anbefales, at kommunerne øger engagementet i FilmFyn gradvist til det dobbelte over de næste år, således at den samlede finansiering ender på ca. kr. 20 mio. i Dette kunne f.eks. ske over tre år med kr. 1,8 mio. om året. Den gradvise stigning ville give tid og plads til, at FilmFyn kan udvikle grundlaget for de øgede aktiviteter og sikre, at den øgede satsning på film på Sydfyn ikke kun medfører større regional omsætning fra film men også en mere langsigtet udvikling med private investeringer i faciliteter, virksomheder og services og en større beskæftigelse af filmarbejdere o.a. Det kunne overvejes, om der er andre måder at fordele finansieringsbyrden mellem de fire kommuner på end basis indbyggertal. Hvor de film, som der investeres i, formodentlig fortsat vil blive optaget i alle kommunerne, vil de virksomheder, der vil etablere sig i filmbranchen på Sydfyn, primært gøre det i Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Der kunne dermed godt argumenteres for en finansieringsmodel, hvor en større del af merfinansieringen kommer fra de to store kommuner. Hvis der ikke fra kommunal side er ønske om at øge bidragene til FilmFyn, foreslås det, at det overvejes, om der på længere sigt er grundlag for at udvide eller udbrede FilmFyn fra ikke kun at dække Sydfyn men; hele Fyn eller en større del af Fyn, inklusive Odense. Dette ville give et befolkningsunderlag på op til i de kommuner, som kan medvirke til finansiere FilmFyn og give adgang til langt flere ressourcer, f.eks. i uddannelsessystemet via Syddansk Universitet. 27

28 5.3. Organisation Umiddelbart vurderes det nuværende, effektive administrative set-up af FilmFyn fortsat at kunne håndtere den øgede belastning, som øgede filminvesteringer ville medføre. Imidlertid vil det være nødvendigt at tilnytte yderligere ressourcer til at udvikle, finansiere og afvikle andre aktiviteter. Det foreslås, at disse ressourcer tilknyttes separat fra FilmFyn A/S. Omfanget af de nødvendige ressourcer afhænger af i hvilket omfang det besluttes at etablere nye aktiviteter. Der kunne være to faser i dette etableringsarbejde. Fase 1 involverer en forundersøgelse, hvor hver enkelt initiativ beskrives og budgetteres og hvor en finansieringsplan fastlægges og hvor der udarbejdes en prioriteret plan over hvilke aktiviteter som bør igangsættes hvornår. Det vurderes at der er tale om ca. ¼ årsværk i alt, som f.eks. kunne etableres i regi af Sydfynsk Udviklingssamarbejde I/S (SUS). Fase 2 involverer konkret ansøgningsarbejde samt etablerings- og afviklingsarbejde. Det involverer også et tæt koordinationsarbejde med FilmFyn A/S og kunne enten etableres som en underafdeling af selskabet eller i separat tilknytning til dette. Det vil formodentligt være en fordel at investeringsaktiviteterne, som har karakter af professionel interaktion med filmbranchen, er separeret fra udviklingsaktiviteterne, hvis fokus er både at udvikle lokale brancheaktiviter og den lokale rodfætsning af film- og medieaktiviteter. Det skønnes at der vil være tale om ½ årsværk på årsbasis. Denne projektleder kan eventuelt projektansættes og bør i alle tilfælde budgetteres med, finansieres og aflønnes af udviklingsaktiviteterne ikke investeringsaktiviteterne. 28

29 5.4. Budget Et budgetoverslag uden en sådan medarbejder og uden forøget finansiering, men medregnet midlerne fra DFI, vil se således ud: Budget t.kr Administration 1) Filminvesteringer Total Note: 1. Udgangspunktet er 2007 budget de følgende tre år er justeret med 2,5 % per år for inflation. FilmFyn vil efter denne model have ca. 50 % flere investeringsmidler end i dag omend de nye midler ikke investeres og giver afkast som de nuværende men formondetlig vil være støtte på DFI-vilkår. Hvis finansieringen derudover øges gradvist med nye bidrag fra kommunerne, som foreslået ovenfor, vil budgettet og omfanget af filminvesteringer udvikle sig som følger: Budget t.kr Administration Filminvesteringer Total Baseret på nedenstående finansieringsplan: Finansiering t.kr KUM (amtsmidler) DFI Kommunerne - nu Kommunerne - ny Indtægter Total

30 I ovennævnte regnestykke er der, for oversigtens skyld, ikke medregnet det større afkast fra de større investeringsmidler, der vil være til rådighed. Der er i ovenstående ikke taget højde for, om en del af kommunernes finansiering skal indgå i finansieringen af andre aktiviteter end direkte filminvesteringer. Det vil være et sandsynligt scenarium og det anbefales, at dette afklares i forundersøgelsen nævnt oven for under pkt Forundersøgelsen bør resultere i et balanceret forslag om finansiering og etablering af nye aktiviteter set ift. de foreslåede investeringsniveau for FilmFyn A/S under Scenarium 2, hensyntagende mulig ekstern finansiering Investeringsfokus Danske spillefilm vil stadig udgøre kernen i FilmFyns aktiviteter. Der vil være lidt flere spillefilm, som vil optage lidt mere på Sydfyn end i dag. Der vil også være lidt flere spillefilm, som lægger mindre bidder af optagelser og efterarbejde (efterhånden som faciliteterne etableres og er til rådighed) på Sydfyn. Dette ville give et helt andet omsætningsgrundlag for virksomheder og filmarbejdere. Når en tilstrækkelig stor del af filmbranchens samlede filmomsætning ligger på Sydfyn, vil et antal servicevirksomheder flytte hele eller dele af virksomheden til Sydfyn og servicere markedet her, samtidig med at de drager fordel af de lavere omkostninger, der er i forhold til i hovedstaden. Flere virksomheder ville etablere sig med lokale fastansatte for at servicere de mange film. Det større behov for filmarbejdere vil øge den lokale tilførsel til branchen og ville formodentlig også medføre at en del ville overveje at flytte fra hovedstaden til Sydfyn og pendle til København for filmoptagelser i stedet for den anden vej. Der ville også blive etableret lidt tungere servicevirksomheder end tilfældet er i dag, hvor det hovedsageligt drejer sig om udstyr og 30

31 faciliteter, som er relativ lette at flytte til Sydfyn, og som ikke kræver store investeringer i lokaler og indretninger eller medflytning af personale med særlige tekniske kvalifikationer. Særligt virksomheder, som specialiserer sig i efterarbejde, ville overveje at etablere sig på Sydfyn. Efterarbejde omfatter klip, lyd og digital billedbehandling som computergenererede effekter o. lign. Normalt er efterarbejde den sværeste del af en filmproduktion at få flyttet, da særligt klip og lyd er længerevarende processer, som tilmed ikke udgør den væsentligste del af en films budget. Det er processer, som producenterne gerne vil holde tæt til livet for at undgå, at der tages for store kunstneriske beslutninger, som også har kommercielle implikationer, for langt væk fra hjemmebasen. Sydfyn er kun 2 timer fra København og tilbyder, i forhold til efterarbejde i København, 50 % medfinansiering (via FilmFyn). På den anden side råder f.eks. Nordisk Film og Zentropa over omfattende efterarbejdsfaciliteter og vil formodentlig nødigt flytte disse dækningsbidrag ud af huset. FilmFyn bør arbejde aktivt for, at der etableres relevante virksomheder, som muliggør større forbrug på Sydfyn og bør gøre en målrettet indsats for, på længere sigt, at der etableres egentlige produktionsselskaber. Med lokalt baserede producenter vil efterarbejdsfaciliteter komme af sig selv, enten fordi producenterne selv etablerer dem, eller fordi der er grundlag for et egentligt efterarbejdshus. I Århus er der nu opstået et lokalt produktionsmiljø, som skaber en helt anden form for regional filmudvikling end produktioner, som kun optages lokalt. Til gengæld har filmmiljøet i Århus været handicappet af, at det væsentligste fokus for de offentlige midler de første år, var etableringen af et offentligt filmstudie, hvilket har efterladt fonden med for få egentlige produktionsmidler. Det bør overvejes, om FilmFyn direkte eller indirekte kunne medvirke til at etablering af nye produktionsselskaber eller flytning af etablerede selskaber eller producenter fra Hovedstadsområdet. 31

32 Det kunne være egentlig etableringshjælp, adgang til fordelagtige filminvesteringsvilkår som f.eks. udviklingsinvesteringer eller egentlige forbedringer af de rammevilkår, som producenterne arbejder under. Investeringsfokus bør også bredes ud til at omfatte internationale spillefilm, som medvirker til at brede filmomsætningen ud over hele året, som giver omsætning i filmstudierne, osv. Internationale spillefilm kunne også medvirke til at promovere Sydfyn internationalt og ville underbygge Sydfyns turismestrategi, f.eks. ved at tiltrække tyske spillefilm (og tv-serier), hvis locations tyske filmturister efterfølgende ville være interesserede i (se afsnittet om Filmturisme). Udvikling af tv-fiktionsserier, som foregår på Sydfyn, bør også opmuntres, f.eks. med investering i udviklingsfasen af projekter, som har realistiske chancer for at kunne realiseres med base på Sydfyn. Der er to tv-produktionsselskaber på Sydfyn, B-Film i Svendborg og Documentary i Faaborg. Af disse er B-Film det største, og ifølge direktør Klaus Birch er B-Film meget interesseret i at udvide forretningsområdet fra primært dokumentarfilm til også at omfatte fiktion. Men forudsætningen er et FilmFyn, som kan medfinansiere projektudvikling. Se mere på Se mere på Andre aktiviteter Indledning De første tre tiltag er gentagelser fra Scenarium 1 (Filmassistent Fyn, Skolekonference og FilmTræf). Herudover foreslås en række yderligere aktiviteter/tiltag. 32

33 Når det afgøres om FilmFyn får flere midler at råde over fremover, foreslås det endvidere, at der sammensættes en vifte af disse initiativer, som passer til det aktivitetsniveau, som investeringerne vil skabe, og som er tilpasset og understøtter den valgte strategi. De initiativer som har størst effekt (f.eks. inden for uddannelsesområdet) bør prioriteres. Der er stor forskel på prisen på de enkelte initiativer. Viften må derfor også sammensættes skelende til det samlede budget, som forventes at kunne finansieres uden for FilmFyns investeringsbudget Finansiering Af kilder til finansering uden for kommunerne er der f.eks. Vækstforum for Region Syddanmark. I Vækstforum for Region Syddanmarks handlingsplan for er oplevelsesøkonomien et af de seks indsatsområder. Her vil Vækstforum gerne; bidrage til, at Region Syddanmark kan udnytte og udvikle nye forretningsmæssige potentialer inden for kultur og oplevelsesøkonomien, medvirke til at styrke samarbejde om innovation inden for turisme, kultur og oplevelsesøkonomi i Syddanmark, bidrage til, at der kan udvikles nye kompetencer og gennemføres et kompetenceløft inden for oplevelsesøkonomien, bidrage til, at udvikle hvilke attraktioner og oplevelser der med fordel kan udvikles til fælles fyrtårne. Et andet væsentligt indsatsområde er uddannelse, hvor fastholdelsen af unge i uddannelsesforløb skal forbedres, og hvor flere skal uddannes bedre. Filmaktiviteter kan medvirke til at levere de ønskede resultater inden for mange af disse områder. 1 Fra strategi til handling, Handlingsplan , Vækstforum, Region Syddanmark, 11. december

34 Film- og tv-produktion er produktion af levende billeder, af indhold - oplevelser. Den enorme efterspørgsel efter indhold er samtidig med til at drive udviklingen af nye teknologier for de platforme, som leverer oplevelsen af levende billeder. Biografer, analoge såvel som digitale, DVD, Blue-Ray DVD, HD-DVD, video-on-demand (via bredbånd), tv (analogt såvel som digitalt), mobiltv (3G netværk). Produktion af levende billeder er også unik i forhold til andre brancher inden for oplevelsesøkonomien, da det involverer så mange forskellige kompetencer. det skrevne ord billeder (levende) lyd, musik design arkitektur håndværk teknologi Pointen er at Sydfyn med FilmFyn har skabt en unik regional styrke i oplevelsesøkonomien ved en fokuseret indsats på filmområdet, at der er et betydeligt potentiale i FilmFyn, som kan videreudvikles med yderligere midler, og som kan udbygge og fastholde det stærke fodfæste inden for oplevelsesøkonomi og kreativ innovation, og som Vækstforum bør underbygge og medfinansiere. Film og tv betragtes i denne sammenhæng som en spirende klynge, hvilket betyder at det ikke er et kerneområde for Vækstforum men omvendt også, at det er et område, som nyder bevågenhed i forhold til det fremtidige udviklingspotentiale. Se mere på Andre finansieringskilder kunne være Globaliseringspuljen, som bl.a. fokuserer på forskning og udvikling, Innovation og Iværksætteri, Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, Flere skal have en videregående uddannelse, Styrket voksen- og efteruddannelses- 34

35 indsats. Det samlede budget vokser med kr. 2 mia. om året fra kr. 2 mia. i 2007 til kr. 10 mia om året i Konkret blev der d. 20. juni indgået en aftale om styrkelse af kulturog oplevelsesøkonomien i Danmark, med en del af midlerne fra Globaliseringspuljen., som følger: Regeringen (V og KF) og S, DF, RV og SF har den 20. juni 2007 indgået aftale om udmøntningen af i alt 90 mio. kr. i til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Aftalen er en udmøntning dels af en aftale på Kulturministeriets område, hvor der blev afsat i alt 20 mio. kr. til styrkelse af kultur og erhvervssamarbejdet, dels af aftale om udmøntning af globaliseringspuljen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, hvor der blev afsat i alt 70 mio. kr. til at styrke de erhvervsmæssige potentialer i kultur- og oplevelsesøkonomien. Aftalen resulterer i to nye initiativer: Oprettelse af et center for kultur- og oplevelsesøkonomi og udvikling af 4 oplevelseszoner. Der afsættes som led i aftalen i alt 50 mio. kr. til oprettelse af et center for kultur- og oplevelsesøkonomi, som skal styrke vilkårene for vækst gennem et bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv. Centret får følgende opgaver: Iværksættelse af projekter som styrker samspillet mellem erhvervslivet og kulturlivet. Profilering af kultur- og oplevelsesøkonomien og styrkelse af samarbejdet mellem områdets institutioner, virksomheder mv. Indsamling og formidling af viden til offentligheden, kulturlivet og virksomhederne. Vejledning til virksomheder og til aktører i kulturlivet. Der afsættes som led i aftalen i alt 40 mio. kr. til udvikling af 4 oplevelseszoner, som skal styrke vilkårene for vækst inden for oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige potentialer og kreative kompetencer, fx mode, computerspil, design/arkitektur og madkultur. 35

36 Oplevelseszonerne skal udvikles i tæt samarbejde med erhvervets aktører. Zonerne kan fx arbejde med specialiserede rådgivnings- og uddannelsestilbud, udvikling af nye produkter og ydelser og internationale markedsfremstød for erhvervets virksomheder. Oplevelseszonerne vil blive sendt i udbud, så konsortier bestående af fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner kan byde ind. Enkeltstående FilmFyn-aktiviteter vil formodentlig have svært ved at få adgang til finansiering fra Globaliseringspuljen, eller ovennævnte, konkrete pulje. Men det bør overvejes, om der kan strikkes initiativer sammen, som inkluderer partnerskab mellem FilmFyn og andre institutioner, f. eks. Syddansk Universitet, som kan bejle til underpuljerne i Globaliseringspuljen, inklusive den ovennævnte. Se mere på og på Endelig er det muligt, at der kan etableres perspektiv for at få medfinansiering fra dels fonde og dels eventuelle private virksomheder, som vil profilere sig og bakke op om filminitiativet. Der kunne etableres reelle sponsorater for hele eller dele af de tilknyttede initiativer. En samlet etablerings- prioriterings- og finansieringsplan bør være en del af en evt. forundersøgelse Aktivitetsoversigt Filmtræf Svendborg Det årlige branchemøde holdes fast i Svendborg, hvor filmproducenter, biografdirektører og filmudlejere mødes for at se de kommende biograffilm. 36

37 Ugen kuminerer med uddelingen af den nye Svend -prisen i Scala Biograferne med offentlig adgang. Det er en begivenhed, som bringer Fyn på det danske filmlandkort, og som FilmFyn har været og fortsat vil være involveret i at planlægge. Se (lidt) mere på og på Filmassistent Fyn Produktionshøjskolen i Svendborg har med Filmassistent Fynuddannelsen formået at fastholde og engagere et stort antal unge som ellers ikke kunne eller ville gennemføre et uddannelsesforløb. De har samtidig leveret et antal filmarbejdere til produktioner på Fyn såvel som til arbejdspladser i København. Projektet er desværre lukket med udgangen af 2006, men en afløser, f.eks. i form af et EUG-tilbud, bør etableres. Det er Produktionshøjskolen også klar til ifølge pædagogisk leder Hans Erik Hansen. Hermed sikres både, at der fortsat er et sådant attraktivt tilbud til de unge på Sydfyn, og at der fortsat udvikles et mindre antal unge filmarbejdere, som kan beskæftiges på de filmproduktionerne på Sydfyn. Se mere på Konference for uddannelsessektoren Erfaringerne fra Filmassistent Fyn viser, at uddannelsestilbud med film/medieindhold har meget stor interesse blandt unge. Det ses også andre steder: En stor del af folkeskolerne i Svendborg er gået sammen om at etablere et tilløbsstykke af en årlig Skolefilmfestival som afslutning på filmkundskab i 9. klasse. 37

38 Tre efterskoler (to i FilmFyn-området) har på tilsvarende vis etableret en Efterskolefilmfestival. Paradoksalt nok tilbyder ingen af de tre gymnasier i Svendborg, Faaborg eller Ringe Film & TV som tilvalgsfag. Det foreslås, at der afholdes en konference i efteråret 2007, hvor alle skoleledere fra Sydfyns ca. 100 skoler inviteres sammen med deres eventuelle film/medie-ansvarlige lærer. Hensigten er over et par timer at opnå bedre vidensdeling blandt skolerne, at udvikle netværkssamarbejdet blandt skolerne og at opnå ny inspiration til hvordan Sydfyn på uddannelsesområdet kan udnytte de unikke filmaktiviteter til fælles uddannelsestiltag, som fastholder flere unge i uddannelsessystemet længere Skolefilmfestival Skolefilmfestivalen i Svendborg Kommune løb af stablen for fjerde gang fredag 22. juni på Svendborg Teater. I 2007 deltog otte folkeskoler i Svenborg Kommune med mere end 360 elever fra 8. klasse og deres lærere og 21 udvalgte film (1 fra hver klasse). Skolefilmfestivalen er afslutningen på Filmkundskab, og det er her eleverne viser deres film for hinanden, og hvor der uddeles priser (B- Films ejere er jury), netværkes m.v. Det er i høj grad fra lærernes og skolernes side et con amore projekt som trækker hårdt på ressourcerne, omend Svendborg Kommune støtter økonomisk. I 2007 vandt filmen Frihedsflugt fra Skårup Skole. Filmen er af en imponerende fortællemæssig kvalitet og modenhed, i betragtning af, at den er lavet af årige skoleelever. Det er et fantastisk initiativ, og ambitionerne er, ifølge en af hovedkræfterne lærer Rolf Kofoed-Nielsen fra Østre Skole, bl.a. at 38

39 udvide det til hele kommunen, at netværke med den professionelle branche, at spille op til et værkstedsinitiativ og at få festivalen på nettet. Sidstnævnte idé er særlig interessant i en bredere sammenhæng. YouTube, Google Video og Atom Films er blot tre blandt hundreder af westeder, hvor såvel amatørfilm som semi-professionelle film får et verdenspublikum. Online distribution / visning er er vigtigt område at være med på og med skolefilmfestivalen (såvels som efterskolefilmfestivalen nævnt neden for) er en oplagt mulighed for at få erfaringer. Disse erfaringer kan udvides ved deltagelse i f.eks. initiativet som er en online filmmaking competition, som udvælger tre vindere hver måned blandt deltagere fra skoler og universiteter fra hele verden. Juryen inkludere filmpersonligheder som skuespilleren Colin Firth og instruktørerne Werner Herzog og Wim Wenders. FilmFyn bør bakke kraftigt op om dette skoleinitiativ, som bør repræsenteres i det foreslåede Uddannelsesnetværk og som kunne udbredes til at samle hele Fyn om en årlig Skolefilmfestival. Det tekniske, fortællemæssige og kunstneriske niveau kan bestemt tåle at blive brugt som en model for en udbredelse til hele Fyn. De deltagende lærerkræfter, som har stået for undervisningen og den omfattende koordination af filmproduktionerne, såvel som selve festivalen, er bestemt også værdige til efterfølgelse i bredere regi. Se mere på Efterskolefilmfestival Tre efterskoler på Fyn, heraf to på Sydfyn, samarbejder om en årlig Efterskolefilmfestival. Her produceres film i forskellige discipliner, såsom animationsfilm, dokumentarfilm, fiktionsfilm osv. 39

40 Se nærmere på hjemmesiderne og Dette er også et interessant initiativ, som bør understøttes og som bør repræsenteres i Uddannelsesnetværket Gymnasierne Det er uhensigtsmæssigt, at en stærk opbakning til området i Folkeskolerne, Efterskolerne og på Produktionshøjskolen (og via FilmFyn og de medfølgende Sydfynske filmaktiviteter) ikke følges op af opfølgende tilbud i Gymnasiet. Hverken på Svendborg, Faaborg eller Ringe Gymanisum er der i dag tilbud om tilvalgsfag i Film & Medier. Her skal man til Odense. Interessen er der og talenterne! Det kan man bl.a. se ved at to elever fra Faaborg Gymnasium for nylig vandt 2. og 3. prisen for deres kortfilmsmanuskripter i en landsdækkende konkurrence udskrevet af Det Danske Videoværksted. På Faaborg Gymnasium er der planer om at etablere et tilvalgsfag i Film & Medier fra og med efteråret Det anbefales at etableringen af en Film & Medie-linie på Faaborg Gymnasium understøttes. Det anbefales ligeledes at det indgår i de samlede uddannelsesovervejelser om behovet for tilbud om Film & Medielinie på gymnasieniveau på Sydfyn således er dækket, eller om der er behov for tilbud på de andre gymnasier og, i så fald, hvordan ressourcerne bedst udnyttes, deles og fordeles. Se mere på Se mere på Se mere på Se mere på (eller længere nede i dette afsnit) 40

41 Medievidenskab på Syddansk Universitet Medievidenskabslinien på Syddansk Universitet i Odense tilbydes både på Bachelor-niveau og på Kandidat-niveau. Bachelor-uddannelsen er et godt tilbud til de unge, der allerede er blevet fænget af film, tv og medier i Folkeskolen, på Ungdomsskole, på Efterskolen eller på Gymnasiet (forhåbentlig og i det mindste på Faaborg Gymnasium fra 2008). Den kompletterer samtidig den række af uddannelsestilbud inden for film & medier, som kan medvirke til at fastholde flere unge i uddannelsessystemet længere. Den dansk film- og tv-branche kan ikke rumme flere hundrede nye unge, håbefulde Fynboer hvert år dertil er den ikke stor nok. Bachelor-uddannelsen er så tilpas bredt anlagt, at den fungerer som en god platform for en fremtid i en række erhverv, som tager udgangspunkt i levende billeder, film, tv, og internet. Er du interesseret i historier på tv, internet og film? Vil du vide, hvordan historierne bliver lavet, hvorfor nogen fænger, mens andre forsvinder, og hvordan medierne fungerer i en stadig mere kompleks informationstidsalder? Vil du lære selv at fortælle historier i forskellige medier? Er du både til det analytiske og det kreative, og vil du finde ud af, hvordan lyd og billede spiller sammen med ord og tekst i medierne? Så er medieuddannelsen et godt valg for dig. Se mere på: Og på: Direktør Erik Crone fra FilmFyn A/S er medlem af Uddannelsesrådet for Center for Medievidenskab. Det foreslås, at der søges et formelt samarbejde om at sikre sammenhæng mellem FilmFyns aktiviteter og Medievidenskabsuddannelsernes indhold og sigte og det øvrige udbud af Film- & Medieuddannelser på Sydfyn. 41

42 Uddannelsesnetværk Det foreslås, at der etableres et netværkssamarbejde mellem udvalgte institutioner om at koordinere film/tv/medie tilbuddene inden for hele uddannelsessystemet på Sydfyn / Fyn. En kortlægning af de i alt ca. 100 folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler m.fl. på Sydfyn ville være et godt udgangspunkt for den bedst mulige udnyttelse af ressourcer, finansieringsmuligheder, fælles festival(er) m.v. Kortlægningen bør også medtage Syddansk Universitet. Film & mediekundskab bør tilbydes på et bredt udvalg af skolerne i de fire kommuner, så de unges interesse for film og medier kan udnyttes til at fastholde flere i uddannelse. Der eksisterer allerede initiativer, som kan udnyttes eller efterlignes, hvor der skal sættes hurtigt ind. StationNext f.eks. tilbyder kurser for både lærere og elever med udgangspunkt i det professionelle filmmiljø i Zentropas Filmbyen og enten med undervisning dér eller på den lokale skole. Filmstudierne på Fjellebroen kunne måske udnyttes i den sammenhæng ved at danne rammerne om en del af et filmproduktionsforløb med studieoptagelser. Se mere om Station Next på Branchemøde Alle Sydfynske brancheinteressenter bør samles halv- eller helårligttil et branchemøde, hvor der orienteres om FilmFyns aktiviteter, hvor der er gæstetaler(e), hvor FilmFyn kan få feed-back fra lokale filmarbejdere og virksomheder m.v., og hvor der kan netværkes. Gæstetalere kunne f.eks. være en filmkonsulent fra Det Danske Filminstitut, en filminstruktør, producent el. lign. 42

43 Mentorordning Unge, som er interesseret i en uddannelse eller en karriere inden for film eller tv, kunne tilbydes en mentorordning, hvor de i en periode, f.eks. under og efter et Film & Mediekundskabsforløb i Gymnasiet, tilknyttes en personlig rådgiver fra film- eller tv-branchen gerne i samarbejde med Gymnasiernes studievejledere og medielærere. Der kunne også være et perspektiv i at samle op på lovende talenter, som f.eks. manifesterer sig via Skolefilmfestivalen eller Efterskolefilmfestivalen Master classes Med professionelle som undervisere foreslås det at etablere årlige masterclasses f.eks. i forbindelse med Filmtræf Svendborg. De bør henvende sig primært til lokale filmarbejdere og branchemedlemmer, sekundært til et filminteresseret publikum og deltagere i Filmtræf. Målet er at højne kompetenceniveauet blandt filmfolkene på Sydfyn og give ny inspiration og muligheder for netværksetablering. På sigt kunne mere internationalt orienterede masterclasses være interessante. Men filmproducenter eller filminstruktører, som vil være de mest oplagte og slagkraftige målgrupper, rejser i forvejen til en mængde festivaler, filmmarkeder o. lign. hvoraf der er ca på verdensplan. Der skal derfor ganske meget til at få kunder til internationale master classes på Sydfyn. 43

44 Den kreative klasse, netværk Den kreative klasse I en rapport fra 2007 fra Copenhagen Business School 2 peges der på, at bl.a.svendborg og Ærø har en overraskende stor andel af mennesker, der tilhører den kreative klasse. Faktisk har er Svendborg den byregion i Danmark, som har den højeste andel efter København og Århus. Den kreative klasse består af de mennesker, der får løn for at identificere problemer, udtænke løsninger og sætte eksisterende viden sammen på nye måder. Det vil sige den del arbejdsstyrken, som i dens daglige virke i særlig høj grad tænker nyt og innoverer, enten teknisk (f.eks. forskere, ingeniører, og arkitekter), kunstnerisk (f.eks. musikere, instruktører eller designerer) eller socialt (f.eks. ledere, iværksættere og rådgivere). Hvorfor er den kreative klasse vigtig for den lokale og regionale udvikling? Ifølge rapporten skaber de kreative brancher udover deres økonomiske værdi også et miljø til gavn for borgere, det øvrige erhvervsliv og turismen i området. Mange kreative har så mange ideer og så stort engagement, at de springer ud som selvstændige. Derigennem skaber den kreative klasse igen en mangfoldig positiveffekt for lokalmiljøet, idet de nye virksomheder skaber værdi og, mindst lige så vigtigt, skaber job indenfor vidensintensive brancher. Den kreative klasse søger muligheder, og de muligheder findes oftere i de større byer. Derfor søger den kreative klasse ofte mod storbyerne. De mindre byer må finde nicher, hvor de kan excellere for at holde på mange af de kreative. Den kreative klasse har økonomisk, kulturelt og socialt set en positiv effekt på sit lokalmiljø den kreative klasse skaber både vækst og diversitet. 2 Den kreative klasses dynamik , forskningscentret imgaine, Copenhagen Business School,

45 Det er med andre ord vigtigt at fastholde og udbygge den høje andel af den kreative klasse i Svendborg og på Ærø. FilmFyn er eet af de initiativer, som kan medvirke til at skabe forudsætningerne for ikke alene at fastholde den nuværende situation men også at udvide det område, som den kreative klasse finder interessant at slå sig ned i til at omfatte hele FilmFyn-området, ikke mindst ved et et bredt fokus på opbakning til aktiviteter og initiativer, som understøtter filmaktiviteterne. Ifølge rapporten tiltrækkes den kreative klasse af regionale kvaliteter som tolerance, diversitet i befolkningen og tilstedeværelse af kunstnere (bohemer)....svendborg har med sin atmosfære af tolerance og kulturel aktivitet tiltrukket en stor andel af den kreative klasse. Samtidig huser [...] Ærø også en stor andel kreative mennesker. På trods af [...] afsides beliggenhed og funktionelle begrænsninger, er stedskvaliteterne alligevel stærke nok til at tiltrække den kreative klasse. Det er fælles for Svendborg [...] og Ærø at der er en stor andel kreative, som har valgt stedskvalitet over funktionalitet, men samtidig begrænser den mangelfulde funktionalitet byregionernes udviklingsmuligheder for at udnytte den kreative klasses potentiale til at skabe enestående økonomiske og erhvervsmæssige resultater. Ærø har historisk set en kompetence indenfor det maritime og kombineret med øens fokus på vedvarende energi, er det øens spidskompetencer. [...] og Svendborg har en traditionel industripræget erhvervsprofil på trods af områdets sprudlende kreativitet. Svendborg ligger i en blindtarm af Danmark med dårlig infrastruktur og et tyndt arbejdsmarked for højtuddannede og højtspecialiseret arbejdskraft. Svendborg Kommune er ikke kendt for at være en rig kommune, og boligpriserne er høje. Alligevel er Svendborg byregion den byregion i Danmark, der har den tredjestørste andel af den kreative klasse i 45

46 arbejdsstyrken. Den kreative klasse er hovedsagelig tiltrukket at områdets unikke byrum, skønne natur, diverse kulturliv og en udbredt tolerance. Et aktivt kulturliv og bohemer er altafgørende for Svendborgs styrkeposition i forhold til den kreative klasse, men selv ildsjæle skal have noget at leve af. Når de ikke kan finde deltidsbeskæftigelse eller projektansættelser, bliver de tvunget til at vælge mellem almindelige job, der tager tid fra deres kunst, eller at flytte. De kreative mennesker er begyndt at flytte. De skal jo have noget at lave, men Kunstskolen og højskolerne er truet af lukning. Indtjeningsgrundlaget bliver mindre, så mange kunstnere er nødt til at have et job ved siden af, fordi der her i området ikke bliver gjort noget for at skabe job til dem. (S1MBS) Kunstnere fra området påpeger, at det især er synet på kulturlivet, der er noget galt med. Flere og flere er ellers ved at få øjnene op for, at kunst og kulturliv ikke blot skaber direkte økonomiske effekter, men også skaber en række indirekte økonomiske effekter i form af turisme, beskæftigelse i andre erhverv, opmærksomhed og image. Både borgere, virksomheder, embedsmænd og politikere fremhæver masser af rationelle argumenter imod Svendborg, og alligevel er huspriserne høje, og byen populær. Byens kvaliteter overtrumfer de rationelle argumenter. Der er en særlig type mennesker, som gerne vil gå på kompromis med noget funktionalitet til fordel for noget æstetik den slags mennesker er nok mere æstetisk mindede (Lasse Bo Handberg, Teaterchef, Baggårdsteatret) De funktionelle dimensioner er, som Lasse Bo Handberg formulerer det, imod Svendborg, men andre regionale kvaliteter gør alligevel Svendborg attraktiv for den kreative klasse. Mange af de kreative fremhæver, hvordan de har valgt at bo i Svendborg på trods af den manglende funktionalitet. I Svendborg er det ikke storbyens dynamik, der trækker, men alligevel bygger regionens tiltrækning på en række elementer, der ellers associeres med storbylivet. Der er en høj grad af diversitet i området både når det gælder byrum, 46

47 erhvervsliv, kultur og befolkning. Når Svendborgs store kreative klasse ikke har skabt større økonomisk værdi for regionen, er det formodentligt på grund af den afsondrede position. Arbejdsmarkedet i Odense er ikke stort og dynamisk nok til at fungere som vækstdynamo for hele Fyn, og Svendborg har svært ved at skabe tilstrækkelig kritisk masse til at holde et velfungerende arbejdsmarked kørende inden for højtspecialiserede felter. Erhvervslivet er præget af mange mindre virksomheder uden et fælles overordnet fokus. Derfor kan den kreative klasse ikke se muligheder for en karriere i byregionen de føler sig stavnsbundet til deres job, og det er ikke noget, der passer til den kreative klasses mentalitet. Konsekvensen er, at virksomhederne har svært ved at tiltrække vidensbaseret og specialiseret arbejdskraft. Rapporten kan hentes på Alle initiativerne og aktiviteterne, som er nævnt i dette afsnit (3.5.5.) understøtter filmaktiviteterne på Sydfyn og er samtidig med til at fremme tiltrækningskraften for den kreative klasse i hele FilmFynområdet. Svendborg Kommune arbejder i sin nye erhvervsstrategi bevidst med tiltag, som skal fastholde og videreudvikle kommunens høje andel af kreative, iværksættere, innovatorer m.v. Blandt de planlagte tiltag er f.eks. en Netværksvejviser/ mentorordning, som skal guide iværksættere m. fl. til relevante erhvervsnetværk, et Iværksætterhus (ikke en forkromet løsning men et minimalistisk råhus, som appellerer til ivæksættere, som har brug for lokaler og fællesskab), kommunen som katalysator, hvor kommunen er formidler af eller initiativtager til arrangementer, events, master classes, kampagner m.v. af erhvervsmæssig relevans. Eet af de eksisterende, lokale erhvervsmæssige netværksinitiativer, Ge9, er et netværk som retter sig mod medlemmer af den kreative klasse. 47

48 Ge9 [ e'ni] Ge9 er en sammenslutning af mennesker, som arbejder kreativt og professionelt indenfor design, kunst, medier, HR, PR, arkitektur og underholdning. Ge9 er et relativt nyt initiativ som allerede er oppe på ca. 60 medlemmer på Sydfyn. Det foreslås, at der afholdes møde med netværket, hvor der orienteres om FilmFyns aktiviteter, og hvor muligheder for samarbejde og fælles netværksprojekter drøftes. Kontakt er allerede etableret og der er interesse for samarbejde fra netværkets side. Se mere på Center for Kunst og Videnskab Center for Kunst og Videnskab, Syddansk Universitet, er et videnskabsformidlende og kunstskabende center, der stimulerer tværfaglige samarbejder mellem kunstnere og forskere og præsenterer disse arbejder for offentligheden. Det er centrets mål at styrke en åben og demokratisk dialog mellem forskerverdenen og offentligheden. Aktiviteterne spænder vidt: offentligt videnskabsteater og andre samarbejdsprojekter med forskere og kunstnere kommunikationstræning af forskere og studerende konference- og eventdesign udvikling af nye undervisningsmaterialer til brug i f.eks. folkeskoler og gymnasier udvikling af tværgående forskningsinitiativer. Centeret er enestående i dansk og international sammenhæng, og er et virkeligt nyskabende inititiativ med ambition om at sætte Fyn og Syddanmark på verdenskortet. 48

49 Direkte samarbejdsmuligheder er der ikke umiddelbart, men der er interessante berøringsflader mellem centeret og filmbranchen, som bør dyrkes og udvikles. Centerleder Bent Nørgaard er, som udgangspunkt, meget interesseret i et samarbejde. Se mere på Samarbejde om værkstedsproduktioner Det foreslås at der afsættes en mindre del af FilmFyns midler til støtte af lokale værkstedsproduktioner. Hensigten er todelt. Dels at opfange og støtte op om de talenter, for hvem tilbuddene i uddannelsessystemet ikke rækker og give dem en lokal platform at komme videre fra, og dels at grundlægge en lokalt baseret iværksætterkultur inden for filmbranchen som på sigt (og med et voksende FilmFyn) kan understøtte etableringen af et egentligt produktionsmiljø. Dette kunne ske i samarbejde med Det Danske Videoværksted (DDV), som i begyndelsen af 2007 flyttede fra Haderslev til Odense. Det Danske Videoværksted er er et springbræt for fremtidens filmtalenter. Sammen med de etablerede produktionsmiljøer og lokale vækstmiljøer rundt om i landet arbejder Det Danske Videoværksted for at sikre en fortsat udvikling af filmkunsten i Danmark. Formålet er at styrke identifikation og udvikling af nye talenter på film- og multimedieområdet. Gennem årene har Det Danske Videoværksted medvirket til, at mange personer er kommet videre i branchen: på filmskolen, på tv-stationer eller videre i kunstnerens eget univers. Det er et vigtigt sted for den tidlige udvikling af filmtalenter. Udviklingen støttes gennem kyndig vejledning fra videoværkstedets professionelle personale, som er konstant på udkig efter nye metoder 49

50 til at engagere og inspirere husets brugere. Formålet er at bringe disse nye talenter tættere på filmens væsen og skabe nye oplevelser. Det Danske Videoværksted er et sted hvor professionelle eksperimenter, og drømmene om at lave film realiseres. Dette sikres gennem vurdering af de indsendte projektansøgninger fra såvel professionelle som nye talenter i filmbranchen. DDF formidler og yder produktionsstøtte i form af adgang til professionelt udstyr, materialer og redigering. Desuden vejleder de og videregiver viden og erfaring til gavn for talenterne inden for alle genrer: dokumentarfilm, fiktion, kortfilm og faktion. Hele vejen igennem har man plads til at eksperimentere med levende billeder uden at skulle begrænse sig til de traditionelle genreformater. Til huset er knyttet professionelle filmfolk fra forskellige områder. De fungerer som mentorer for husets brugere, og deres opgave er at støtte og udfordre disse. Derudover tilbyder Det Danske Videoværksted konsulentbistand til idéudvikling, instruktion, dramaturgi, fotografi, redigering m.m. Produktionsstøtte ydes i form af materialer, vejledning, coaching, mentorer, adgang til udstyr m.v. Der ydes økonomisk støtte til produktionsomkostninger på op til kr efter individuel vurdering. Den gennemsnitlige støtte er sjældent stor nok til at dække alle produktionsomkostninger, og i de fleste tilfælde skal der derfor skaffes yderligere økonomisk støtte fra anden side. Når DDV har modtaget en bevilling, inviteres ansøgeren til et produktionsmøde. På mødet aftales tidspunkter for optagelse og redigering, og hvilket udstyr der er brug for. Dette nedfældes i en produktionsaftale. Et samarbejde mellem DDV og FilmFyn kunne være gavnlig på flere måder. Værkstedsproduktioner er en måde at fasholde og udvikle 50

51 interessen for film- og medier blandt de unge på. Det er også en måde at udvikle lokale filmtalenter og tilbyde dem muligheder, som de ikke har i dag. Endeligt er det en måde at medvirke til udviklingen af et egentligt filmmiljø på Fyn. Direktør Jane Ryborg er som udgangspunkt meget interesseret i et samarbejde. Se mere på Sydfyns Film- og Medieskole Den tidligere SID-kursusejendom ( m2) i Svendborg er til salg. Den indeholde bl.a. tiptop konferencefaciliteter og tv-studier samt ca. 120 værelser. Der eksisterer en idé om at få købt ejendommen og omdanne den til et kombineret kursus/konferencecenter, wellness center, iværksætterhus og film- og medie skole / ressourcecenter for folkeskoler, ungdomsskoler m.v. på Sydfyn. Det er en ambitiøs idé med en samlet pris på mindst kr. 100 mio. Projektgruppen ledes af Per Sloth Møller, leder af Medieværkstedet på Hømarkskolen i Svendborg, projektleder i Medieabc samt medarrangør af Svendborg Kommunes Skolefilmfestival. Forudsætningen for at det lykkes er formodentlig, at det lykkes dels at rejse finansiering af en forundersøgelse dels at få tilsagn fra en række private mulige operatører af konferencefaciliteterne og wellness-faciliteterne, så der kan skitseres en grundlæggende, kommerciel forretningsmodel. Hvis projektet lykkes ville det være et oplagt udgangspunkt for et ressourcecenter for film- og medieundervisningen på hele Sydfyn såvel som for hele videoværkstedsidéen. Det anbefales, at FilmFyn tilkendegiver positiv opbakning til idéen. 51

52 Skuespilleruddannelsen på Odense Teater Odense Teaters 4-årige Skuespilleruddannelse er én af de kun tre statsanerkendte skuespilleruddannelser i Danmark. Skuespil på en scene er forskelligt fra skuespil på film, bl.a. fordi en skuespiller på en scene skal nå et publikum i en stor sal, hvor en skuespiller på film spiller til et nærbillede blæst op på et stor lærred. Uddannelsens 4. år indeholde derfor bl.a. et filmkursus i samarbejde med Den Danske Filmskole. Det foreslås, at der etableres et samarbejde på to fronter: FilmFyn promoverer Odense Teaters skuespillerelever til mindre roller på de film, som FilmFyn investerer i. Det kan evt. ske via FilmFyns hjemmeside, hvor man kan forestille sig elevernes data lægges med klip fra deres forestillinger. FilmFyn og skuespilleruddanelsen samarbejder om brugen af skuespillerelever på værkstedsproduktioner og andre lokale produktioner. Se mere på Filmturist Det foreslås, at der på hver af de Sydfynske turistbureauers hjemmesider oprettes et filmturist-kort, hvor interesserede danske turister kan finde de locations, som de sydfynske film er optaget på, og der kan planlægge en dagtur for at se og tage billeder af dem. Dette gøres med stor succes i andre lande / områder. Se f.eks. Film er af stigende betydning for turime rundt om i verden. Sydfyn er naturligvis på net beskedent stadie men har samtidig muligheden for at bygge op i takt med at danske og international film, som optages på Sydfyn, kan tiltrække et stigende dansk og internationalt publikum. Her gengives to artikler, som siger noget om betydningen af filmturisme: 52

53 Fra LOCATION, LOCATION, VACATION You ve seen the movie, watched the TV programme, read the book now enjoy the holiday. More than 50% of Brits are influenced by book, film and TV locations when choosing a holiday or short break destination according to a poll by Classic Locations - a new contemporary series of travel guides. The film and TV industry is boosting the UK tourism market and the trend is set to continue. With 85% of people having taken a holiday or leisure break within the UK in the last year, the option to leave the passport at home is increasing in popularity. 59% of those surveyed cited history and culture as the main reasons they embark on a UK break, with a staggering 88% promising that they would explore the UK further and become a tourist in their own country. The growth of the film tourism market throughout the UK has particularly impacted on cities such as Oxford, which has seen a significant rise in visitor figures, with the new Harry Potter film and the Inspector Morse phenomenon among the most persuasive travel agents. The trend is set to grow with a one-off TV special following in the footsteps of Morse. Kevin Whately s character is promoted to Inspector Lewis, and Lewis, filmed this summer in Oxford, has over 77% of people planning to watch the special when it is broadcast in the New Year. Moreover, 57% have said they would visit the city as a result of the programme, proving how important location can be to a tourist destination. Suzanne Lockhart, Tourism Officer, Oxford City Council commented, "The filming of Inspector Morse in Oxford has had an extraordinary effect on the city and the number of visitors it attracts. Morse acted as a promotional tourist film for Oxford and still has a huge draw for the city. International and domestic visitors flock to see key sites featured in the drama, which was broadcast to over 120 countries across the world. It is therefore fitting that Inspector Morse came top in a viewer's poll run to discover the best-ever ITV drama." The survey also adds to the ongoing rivalry between the UK s two greatest universities with Oxford easily beating Cambridge as nearly three quarters of those surveyed said the city of dreaming spires would be top of their list, beating its closest rival by a margin of over 7:1. When asked whether they would like to visit Oxford, an overwhelming 93% of respondents said they would, with over 37% saying they intended to do so within the next twelve months. 53

54 Og fra Harry Potter casts spell on location vacations Thu Jun 14, :48AM EDT By Paul Majendie LONDON (Reuters) - For tourism chiefs eager to entice "set-jetters" to Britain, Harry Potter offers the ideal location vacation -- and the latest book and film look certain to stoke renewed Pottermania. The teenage wizard certainly knows how to wave his magic wand over cathedrals, colleges and castles. Being featured in a Potter movie is a ticket to tourist success. "The right film can be a giant advert -- seen by millions of people -- for the unique appeal of a destination," said Tom Wright, chief executive of VisitBritain. "We estimate around one in five of Britain's international visitors are inspired to come here by the images they see in movies or on TV," he said. The tourist industry was so grateful that it even awarded an outstanding achievement "Oscar" to Harry. For tours inspired by movie and TV locations -- known in the trade as "set-jetting" -- are enjoying a boom. "The Lord of the Rings" gave New Zealand tourism a massive fillip after the fantasy trilogy was set there. From Indiana Jones to Elvis Presley, Hawaii proved a perfect backdrop. The global success of Dan Brown's "The Da Vinci Code" gave specialist tour operators a big boost in Britain -- but nothing matches Potter's longevity. ATTRACTIONS J.K. Rowling's final book in the wizard saga comes out next month just after the latest Potter movie. "Our tours tend to peak just before another Potter book or film comes out. Then people go bananas (crazy) for Potter," said Jason Doll-Steinberg, marketing manager at British Tours Ltd whose summer bookings are on the rise again. "Films really are a great advert for the country. It was a real shame 'The Lord of the Rings' was not shot here. New Zealand benefited from a British phenomenon." He is bombarded with calls from historic attractions asking to be included in specialist tours and "My advice always is -- get into the next Potter blockbuster and you will be laughing." Sites selected for the films certainly hit the jackpot. At Alnwick Castle, Britain's largest inhabited castle after Windsor Castle, Philippa Pendrich said "We have done very well thank you." At the castle used for exterior shots in the movies, she said "Pre-Potter we had about 68,000 visitors a season. Last year we had about 195,000." 54

55 At Christ Church, one of Oxford University's most famous colleges, head custodian Tony Fox said "It has improved our economy no end, boosting revenue by 50 percent." "In pre-potter days you would sit around for hours on end and get no one in," he said of the dining hall used as the Great Hall in Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry. Gloucester Cathedral feels equally blessed. "We could potentially attribute 50,000 people over a couple of years to Potter," said chapter steward Mark Beckett. And no corner of Potter's magical world is overlooked. King's Cross Station in London even erected a "photo opportunity" plaque for Platform Nine and Three-Quarters where Harry boards the school train to Hogwarts Filmmuseum Det kunne overvejes, om der i forbindelse med Filmstudiet på Fjellebroen kan opbygges et mindre filmmuseum. På den måde kunne en dagtur for en filmturist inkludere et besøg på filmstudiet for at se dekorationer, kostumer, kameraer, rekvisitter og et rigtigt filmstudie, naturligvis efterfulgt af en frokost eller en middag på Gæstgiveriet Filmportal FilmFyns hjemmeside, bør udbygges til at fungere som en portal, som omfavner alle filmrelaterede aktiviteter. Det vil sige, at den skal udbygges med flere funktionaliteter, som retter sig mod brugernes behov (blog, forum, opslagstavle m.v.) og at den i højere grad end nu skal fungere som formidler af information vedrørende filmaktiviteter, informationer, begivenheder osv. Som velfungerende portal vil hjemmesiden være det naturlige mødested for borgere, interessenter og professionelle, som er interesserede i film og Fyn. Hjemmesiden kan f.eks. også fungere som markedsføringsforum for fynske skuespillere med data, CV., klip m.v. 55

56 Andet Det foreslås, at der til stadighed, og i samarbejde med udvalgte partnere, udvikles nye aktiviteter, som understøtter filmaktiviteterne på Sydfyn, og som bygger bro mellem de forskellige grene af oplevelsesøkonomien. Det kunne f.eks. overvejes om Sydfyn har lokale ressourcer inden for brancher, som tilgrænser filmbranchen, som f.eks. forfatter, kunstnere o. lign., som kunne udnyttes til at starte nye initiativer. På sigt kunne det endvidere f.eks. overvejes, om der ville være potentiale i at udvikle en kommerciel uddannelse enten på ungdomsuddannelsesniveau eller på bachelor-niveau for filmentrepreneurer, filmproducere, filmiværksættere, filmidémagere...uddannelse, som bygger bro mellem Den Danske Filmskoles kunstneriske uddannelser og universiteternes Master i Oplevelsesøkonomi. Det vil medføre, at der var en ubrudt kæde af filmrelaterede uddannelsestilbud til unge i regionen særligt hvis der også var f.eks. en kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi på Syddansk Universitet. Roskilde Universitetscenter har siden februar 2005 tilbudt en Master i Oplevelsesledelse 3. Copenhagen Business School har siden sommeren 2006 tilbud en kandidatuddannelse på engelsk; Management of Creative Business Processes 4. Aarhus Universitet tilbyder fra efteråret 2007 en kandidatuddannelse i Oplevelsesøkonomi 5. Aalborg Universitet startede i juni 2005 ExCITe - Nyt center for oplevelsesøkonomi, som er et tværfakultært samarbejde, der omfatter 11 institutter og 75 videnskabelige medarbejdere på AAU og hvis formål er at fremme aktiviteter inden for oplevelsesøkonomi, de kreative industrier og teknologier 6. Syddansk Universitet har endnu ikke en tilsvarende satsning ative_business_processes

57 Kunst, kultur og oplevelser har en eksportværdi, der er halvanden gang større end landbrugets. Men kan oplevelsesindustrien luge ud i arbejdsløshedskøen? Ja, tommelfingerreglen er, at én akademiker baner vejen for frem nye job. Det udtaler Videnskabsminister Helge Sander og Kulturminister Brian Mikkelsen 7 7 Kronik: Turbo på opleveren, Information, 5. juli 2007, Videnskabsminister Helge Sander og Kulturminister Brian Mikkelsen. 57

58 6. Scenarium 3 kr mio Snapshot I dette scenarium vil Sydfyn være rammen for et egentligt lokalt produktionsmiljø, hvor lokale film- og tv-producenter udvikler og producer film og tv med base på Sydfyn. Antallet af produktioner og omfanget af den omsætning, som FilmFyns investeringer skaber, vil være så stort, at produktionerne næsten udelukkende kan serviceres af lokale servicevirksomheder og lokale filmarbejdere. Veludbyggede tilbud inden for uddannelse, efteruddannelse, master classes, praktikordninger og værkstedsproduktioner har udspring i de mange filmaktiviteter, der tillige har trukket virksomheder til fra andre grene af oplevelsesøkonomien, og som for alvor har sat Sydfyn på landkortet som et attraktivt sted at bo og arbejde Finansiering Som tidligere nævnt er der kun to kilder til finansiering af investeringsmidler til FilmFyn: staten og kommunerne. Hvis scenarium to gennemføres i sin helhed, vil FilmFyn på sigt have et budget på ca. kr. 20 mio. om året inklusive den eventuelle andel af de kr. 7 mio. fra staten til regionale filmproduktioner. Yderligere finansiering kan kun komme fra kommunerne. Under scenarium 2 bidrager de fire Sydfynske kommuner med i alt op til kr. 10,6 mio. om året. Inden for strategirapportens tidshorisont vil FilmFyn ikke kunne komme af med et investeringsbudget i størrelsesordenen kr mio. Der er ikke nok filmarbejdere og servicevirksomheder lokalt til at de film, der investeres i, kan forbruge kr mio. om året på Sydfyn. Hvis scenarium 2, hvor FilmFyn har et årligt budget på kr. 20 mio., gennemføres, vil logistikken i filmbranchen og relaterede brancher udvikle sig væsentligt over perioden

59 Scenarium 3 kan derfor være realistisk fra 2011 og fremefter, med hensyntagen naturligvis til eventuelle ændringer i det filmforlig, som fra 2011 afløser det nuværende, og som væsentligt kan ændre betingelserne for regionale filmfonde. Finansieringsmæssigt vil scenarium 3 være en stor opgave at løfte for kommunerne på Sydfyn. Hvis scenarium 2 bliver en realitet foreslås det, at det i årene overvejes, undersøges og vurderes, om der efter 2010 ville være grundlag for at udvide eller udbrede FilmFyn fra ikke kun at dække Sydfyn eller hele Fyn, men: hele Region Syddanmark (FilmSyd). Forudsætningen er naturligvis, at Vækstforum anerkender FilmFyn som værende en klynge inden for oplevelsesøkonomien, som kan blive ét af de fyrtårne Vækstforum kan satse på i fremtiden. Det vil give et samlet befolkningsunderlag på 1,2 mio. i kommunerne, som skal finansiere filminvesteringerne og give adgang til væsentlig medfinansiering fra Vækstforum til initiativer, som styrker rammebetingelserne. Det kan også overvejes, om der skulle etableres et strategisk samarbejde med én eller flere passende Nordtyske regionale filmfonde, som f. eks. Hamburg Film Fund, og bl.a. udvikle fælles initiativer, som kan sigte mod medfinansiering fra f.eks. EU-midler til regional udvikling, Media-programmidler til uddannelse og projektudvikling m.v Investeringsfokus I dette scenarium vil tre ud af fire danske spillefilm have berøring med Fyn og aktivitetsniveauet ville have meget betydeligt omfang. Sydfyn eller enhver anden location kan bruges på to måder i spillefilm. Location er enten en væsentlig del af filmfortællingen, og kan være medvirkende til at en film har en autentisk smag, eller location fungerer som kulisse, hvor handlingen foregår hvor som helst eller et specifikt andet sted. 59

60 Sydfyn har et begrænset spektrum af locations, og det vil formodentlig være svært at tiltrække nok danske film, hvor der kunne investeres kr. 2 3 mio. i. Investeringerne ville skulle være lidt større, måske op til kr. 4 6 mio. per film. Til gengæld ville filmene få svært ved at bruge penge nok lokalt kr mio. per film svarer jo til % af en almindelig dansk films budget. Den omsætning, som filmene skulle lægge lokalt for at opnå en sådan investering, stiller meget store krav til hvilke ressourcer, som skal være tilgængelige. Sandsynligvis større krav end der kan honoreres også på længere sigt. Samtidig ville det være svært at få kapacitet nok til at kunne servicere så mange film, som tidsmæssigt ville være koncentreret i sommerhalvåret. Det vil være nødvendigt med en investeringsstrategi, som både rækker bredt, fra udvikling over produktion til distribution, og dybt med en større andel af udenlandske film end under Scenarium 2, ikke mindst for at tiltrække produktioner, som kunne lægge længerevarende studieoptagelser i Film på Fyn studierne på Fjellebroen. Studiebaserede optagelser er ikke lys- og vejrafhængige som locationoptagelser, og de ville derfor kunne ligge i vinterhalvåret, uden for de perioder, hvor de danske film optages på location. De udenlandske film ville i endnu højere grad end de danske film være interesserede i at bruge så mange lokale filmarbejdere som muligt og kun medbringe de absolutte hovedfunktioner. Også her er der erfaringer at trække på fra allerede etablerede regionale filmfonde. De første virksomheder, der etablerer sig, er de virksomheder, som udlejer udstyr. Udstyr er nemt at flytte og kræver ikke særligt meget af de lokaler, de udlejes fra. Medarbejdere kan flyttes med eller kan relativt ukompliceret oplæres lokalt. 60

61 Dette udstyr forbruges i løbet af produktionsfasen, hvor optagelserne løber af stablen. De næste virksomheder, som etablerer sig, er efterarbejdsselskaber, som servicerer filmene med klippefaciliteter (computerbaseret) og lyd - og mixestudier, samt CGI (computer generated images). De er karakteriserede ved at være mindre mobile, idet der er særlige krav til lokaleindretning (lyd og lys skal kontrolleres), og idet det tekniske personale, som betjener faciliteterne, har særlige kompetencer og forudsætninger. Endelig vil producenterne og produktionsselskaberne ankomme tiltrukket af det fuldt etablerede filmmiljø, som vil være resultatet af omsætningen på Sydfyn efter scenarium 3. I princippet vil Scenarium 3 betyde, at en del af branchen flytter til fra Hovedstadsområdet, som det er sket i Sverige fra Stockholm til Trollhättan. 61

62 7. Benchmarking - andre regionale filmfonde 7.1. Indledning Der er 195 offentlige organisationer i Europas 32 lande, som støtter eller investerer i film. I alt bruger den offentlige sektor årligt 1,4 mia. (kr. 10,5 mia.) på spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm. 70 % af disse midler administreres af nationale organisationer (som Det Danske Filminstitut i Danmark), 21 % af subnationale (f.eks. regionale filmfonde) og 9 % af supranationale (Europarådets coproduktionsfond EURIMAGES, eller EU's Media-program) 8 De regionale filmfondes antal og størrelse er vokset inden for de sidste 15 år, og udviklingen går i retning af, at de står for en stigende del af den offentlige filmindsats. Regionale filmfonde har generelt så stor succes, fordi de fokuserer på at stimulere filmerhvervet, uddannelsesområdet og på at udnytte synergieffekter med andre brancher. Den nationale støttepolitik går typisk ud på at fremme filmkunsten med udgangspunkt i det nationale sprog og den nationale kultur CineRegio FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje og 26 andre Europæiske, regionale filmfonde fra 15 forskellige lande er medlemmer af CineRegio, som er et netværkssamarbejde af regionale filmfonde i Europa. Medlemmernes aktiviteter spænder fra kortfilm, novellefilm og dokumentarfilm over spillefilm og tv fiktion til multimedieproduktioner CineRegio arbejder for samarbejde mellem regionale fonde på tværs af landegrænser og fremmer regionale audiovisuelle interesser i 8 Tal fra Kilde: CineRegio. 62

63 Europa inklusive medlemmernes interesser i forhold til Europakommissionen og andre organisationer, som har indflydelse på området. I det følgende gennemgås et antal regionale filmfonde, primært fra Skandinavien, for at afdække bredden af de indsatsområder, som ikke handler om selve filminvesteringerne. Det er værd at understrege at alle disse initiativer er resultatet af langsigtet arbejde med at udvikle fondenes aktivitetsområder. Se mere på NORGE Indledning FilmCamp ved Tromsø: Film3, Lillehammer: FUZZ, Bergen og Hordaland: FILMKRAFT, Stavanger og Rogaland: Fire regioner i Norge har en regional filmfond - flere andre regioner har egne filmkommissioner/filmcentre. 63

Notat til de 4 sydfynske kommuner vedr. muligheder for videre udvikling af aktiviteter i om omkring Film Fyn.

Notat til de 4 sydfynske kommuner vedr. muligheder for videre udvikling af aktiviteter i om omkring Film Fyn. FilmFyn A/S 7. august 2007 Notat til de 4 sydfynske kommuner vedr. muligheder for videre udvikling af aktiviteter i om omkring Film Fyn. Indledning. SUS (Sydfyns Udviklingssamarbejde) har sammen med FilmFyn

Læs mere

FILM TIL ALLE Filmaftale

FILM TIL ALLE Filmaftale Den 9. oktober Regeringens udspil til filmaftale 2019-2023 FILM TIL ALLE Filmaftale 2019-2023 Der skal være et rigt varieret udbud af danske film, der opfylder befolkningens ønsker til dansk film. Der

Læs mere

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem.

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. 22. august 2011 Notat og budget: FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. FilmFyn ideen bag FilmFyn er et erhvervsprojekt med formålet at skabe udvikling og

Læs mere

Effektanalyse af FilmFyn Februar 2018

Effektanalyse af FilmFyn Februar 2018 Effektanalyse af FilmFyn 2013-2017 Februar 2018 Indhold Indledning Effekten af FilmFyn 2013-2017 Scenarier for mereffekter af FilmFyn Metode og baggrund. Indledning Nærværende rapport opgør de realiserede

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet - Organisation, administration, forretningsmodel og finansiering København d. 28. juni 2011 Oplægget er skrevet af filmfondsarbejdsgruppen som består

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Filmaftale

Filmaftale 27. oktober 2006 Filmaftale 2007-2010 Det er den danske filmbranche - lige fra manuskriptforfattere, instruktører og producenter over distributører og i sidste ende biograferne der har ansvaret for den

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

En regional filmfond i Hovedstadsområdet

En regional filmfond i Hovedstadsområdet En regional filmfond i Hovedstadsområdet Ansøgning til Vækstforum Hovedstaden d. 31. oktober 2011 Copenhagen Entertainments Filmfondsgruppe: Lars Hermann, dir. i Copenhagen Film Festivals (formand) Klaus

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

SVEND13. Danmarks Film- og kulturdage

SVEND13. Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 Danmarks Film- og kulturdage SVEND13 - Danmark s Kultur- & Filmdage er en ny begivenhed, der finder sted i Svendborg i uge 35, 2013. Foreningen bag SVEND13

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen 20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Notat vedr. Hjørring Kommunes medlemskab af Den Vestdanske Filmpulje. Marts 2019

Notat vedr. Hjørring Kommunes medlemskab af Den Vestdanske Filmpulje. Marts 2019 Notat vedr. Hjørring Kommunes medlemskab af Den Vestdanske Filmpulje Marts 2019 Indhold Indledning Filmproduktioner i Hjørring Store regionaløkonomiske effekter i Vestdanmark Det regionale forbrug skaber

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Kulturregion Fyn Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Om kulturaftalerne Vision Fynsk kultur skal ses, høres og mærkes. Alle skal have mulighed

Læs mere

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Eventstrategi. for Furesø Kommune Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro. Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30

Læs mere

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne Dato 10-08-2007 1. Beskrivelse af opgaven Vækstforum for Region

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Figur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019

Figur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019 13. september 219 Sag 218-17922 Bilag 3.1.4: Projektportefølje Som input og baggrund for bestyrelsens første drøftelse om udmøntninger efter 219 beskriver nærværende notat kort nogle vigtige fakta om den

Læs mere

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011 Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Oplæg vedr. en regional filmfond i København. Den 3. marts 2011

Oplæg vedr. en regional filmfond i København. Den 3. marts 2011 Oplæg vedr. en regional filmfond i København Den 3. marts 2011 Indhold 1 Film og tv er en milliardindustri i København...1 1.1 Et stærkt udgangspunkt...1 1.2 Dårlige økonomiske rammevilkår...1 2 Den københavnske

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 07. juni 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 07. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Ved Kulturforliget Kulturen på skinner frem mod

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Filmby Århus og den øvrige satsning på film. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Indstilling. Evaluering af Filmby Århus og den øvrige satsning på film. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 21. april 2010 1. Resume I forlængelse af byrådsvedtagelsen af indstillingen Fremtidig struktur og økonomi for Filmby Århus (25.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget - 11. Ansøgning fra The Animion Workshop vedr. Udviklings-, videns- og kompetencecenter for animion, visualisering og grafisk fortælling Sagsnr.: 12/53335 Sagsansvarlig: Anders Stryhn SAGSFREMSTILLING

Læs mere

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro' Punkt 3. Godkendelse af erhvervsstrategi 2019-2022 - 'Aalborg bygger bro' 2018-085541 Magistraten indstiller, at byrådet godkender Erhvervsstrategi 2019-2022. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen

Læs mere

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 10-03-2011 Kl. 15:00 Proces Support A/S Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts Afbud: Morten Petersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19. Region Midtjylland Regional Udvikling 19. maj 2017 /JETSAL Referat til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indstillinger

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

DANSK FILM Et Fælles Ansvar

DANSK FILM Et Fælles Ansvar Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til

Læs mere

Filmloven har til formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.

Filmloven har til formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. 1. november 2018 Filmaftale 2019-2023 Der er enighed mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser. 2009/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Cross Media-satsningen: opgaver, organisering og økonomi. 1. Baggrund. 2. Formål med erhvervssatsningen på Cross Media

Cross Media-satsningen: opgaver, organisering og økonomi. 1. Baggrund. 2. Formål med erhvervssatsningen på Cross Media Regionshuset Viborg Cross Media-satsningen: opgaver, organisering og økonomi Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dette

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere