Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
|
|
- Torben Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam)
2 Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger generelt Eksempel: klima 8 klasse geografi Hvordan blev video og elevernes tegninger og forklaringer anvendt på skolen Video-visning Diskussion 1: Hvad lægger I mærke til ift elevernes faglige forståelse? Hvad fokuserede lærerne i naturfagsteamet på? Opsamling ift formativ evaluering i eksemplet Diskussion 2: F.eks. (Hvordan) Kan concept cartoons/grubletegninger bruges i andre evalueringssammenhænge?
3 Baggrund: Concept Cartoons Science fagene: mange komplekse begreber og faglige sammenhænge og mange kendte hverdagsforestillinger elevers dialog og deres brug af det naturfaglige sprog er ekstrem vigtig: Talking Science Hands on - ja men også heads on Concept Cartoons tilgang til læring og evaluering i naturfag først præsenteret af Brenda Keogh og Stuart Naylor i Tegneserieagtig tegning, der viser nogle børn/unge, der argumenterer om naturfaglige fænomener i hverdagssituationer Er designet for at provokere og sætte gang i diskussion og stimulere naturvidenskabelig tænkning Behøver ikke have ét korrekt svar Oversat til norsk (grubletegninger):
4 Hvad mener du?
5 Concept Cartoons og evaluering The research into Concept Cartoons has covered a number of separate themes: Evaluating the Concept Cartoon strategy Exploring their impact on teaching and learning approaches in science Exploring the value of Concept Cartoons for formative assessment Identifying their role in promoting argument and discussion Eksempler på artikler Keogh, B and Naylor S (1999), Concept Cartoons, teaching and learning in science: an evaluation. International Journal of Science Education, 21,4, Naylor, S., Keogh, B., de Boo, M. and Feasey, R. (2001) Formative assessment using Concept Cartoons: Initial Teacher Training in the UK. In R. Duit (Ed.) Research in Science Education: Past, Present and Future, pp Dordrecht: Kluwer
6 Elastik-spring
7 Kan du høre lyd under vand?
8 Hvordan er det nu med strømmen i et kredsløb? Nogle tegninger har fat i det man kan kalde threshold concepts (tærskel begreber):
9 Vand der koger Fokus på de hverdagsforståelser, som naturfagsdidaktisk forskning har vist er udbredte
10 Klima 8 klasse geografi Klassen har arbejdet med årstider/klima i 7 klasse, men videooptagelsen er fra 8 klasse, hvor der ikke er arbejdet med klima Klassen skal senere arbejde med et regional geografisk forløb: Mali, med fokus på bl.a. klima og klimaforandringer Målet er at evaluere på elevernes for-forståelse og identificere faglige områder, som der skal samles op på Video og elevernes tegninger/forklaringer blev brugt i efterfølgende workshop med skolens naturfagsteam
11 Grubletegning (Hvorfor bliver det koldere om vinteren?) blev tilpasset Tegningen lidt barnlig Nogle af de mulige svar er tilpasset yngre elever Ikke helt den rigtige: fokus skulle være på globale temperaturforskelle mere end på årstider Der kunne være fint at strejfe klimaforandringer (senere debat om at klimaforandringer har ramt hårdt i Sahel/Mali) Men: det enkle
12
13 Workshop med naturfagsteam Hvilke udfordringer er der i forbindelse med elevernes læring inden for dette konkrete faglige indhold (kendte hverdagsforestillinger)? Undersøg-for forståelse : elevernes logik Se på læringsmål: ofte stofområdets logik
14 Analyse af elevernes begrebsdannelse som del af læreres professionelle udvikling Elevers logik er sjældent den samme som stofområdets logik Fra: Dijk & Kattmann (2007). A research model for the study of science teachers PCK and imrpoving teacher education, Teaching and Teacher Education, 103 (6)
15 VIDEO.
16 Diskussion 1 Hvad lægger I mærke til ift elevernes faglige forståelse?
17 Diskussion i naturfagsteamet Eleverne diskuterede i længere tid og mere engageret end forventet Klassens lærer troede eleverne let ville gennemskue spørgsmålet Eleverne nåede i store træk frem til en forståelse, men mange omveje (bekræftet af afleverede ark fra grupperne) Elevernes fokus på afstand til solen kan blive forstærket af brug af animationer, tellurium mm. og af diskussion af jordens elipseformede bane (Elevernes tænkning er logisk på sin egen måde) Dette kan udfordres af f.eks. planetbane med korrekt størrelsesforhold eller animation på (lokalt) kort Forståelse er central for dybdeforståelse af det globale vindsystem De forskellige konkurrerende påstande er tilsyneladende med til at det bliver legalt at formulere sin egen forståelse
18 Tellurium
19 Eksempel fra elevernes forklaringer: forståelse af den negligerbare effekt fra afstandsforskelle er svær.udfordre!
20 Svar fra en anden 8 klasse Tegningerne/forklaringerne eleverne i den videooptagede klasse afleverede i slutningen af timen (lavet i grupperne) viser at grupperne fik talt sig frem til en relativ korrekt forståelse Læreren i en anden 8 klasse afprøvede i sin klasse hvor eleverne svarede enkeltvis: Anton (tættere på ) Anne (indfaldsvin kel) Anders (global opvarmning) Uidentificerbare svar
21 Fra Xplore geografi 7
22 Opsamling ift. formativ evaluering Evalueringsvinkel: Elevdiskussionen og de indsamlede ark giver et billede af de læringsmæssige udfordringer (evaluering på forforståelse) og kan på den måde bruges formativt Læringsvinkel: Selve diskussionen bliver en del af elevernes læreproces Eleverne bruger hverdagssprog til at konsolidere deres forståelse:.hvis hele varmen rammer et sted, så bliver der bare skidevarmt der.. Dette kan ses som trin på vejen til informeret brug af de naturfaglige begreber
23 Formativ evaluering Lærerens og elevens fokus på elevens læring undervejs i læreprocessen The proces used by teachers and students to recognize and respond to students learning in order to enhance that learning, during the learning Bell, B. & Cowie, B. (2001). The characteristics of formative assessment in science education. Science education, 85,
24 Formativ evaluering sammenholdt med Keogh & Naylor s forskning CC kan bruges til at udfordre/udvikle den lærendes idéer, men kan også anvendes i evaluering (bl.a. undgås det, at man ikke opdager udfordringerne, fordi elever svarer korrekt i test, men bevarer deres hverdagsforståelse (parallelindlæring)) Keogh & Naylor har brugt CC i forbindelse med evaluering af lærerstuderendes for-forståelse (ca. 340 deltagere) resultaterne viser at de undgik en negativ oplevelse af at skulle evalueres på for-forståelse (som var rapporteret af lærerstuderende i spørgeskema) de lærerstuderende oplevede at CC fik dem til at overveje og gentænke egen forståelse, også i perioden efter undersøgelsen, og til at visualisere (konkretisere) de abstrakte begreber og sammenhænge Dette fik flere af dem til at anvende CC med elever med samme formål
25 Diskussion 2 For eksempel: (Hvordan) Kan concept cartoons/grubletegninger bruges i (andre) evaluerings-sammenhænge? Hvad med naturfaglige spørgsmål, hvor der ikke altid findes korrekte svar?
26 Formativ evaluering (Bell & Cowie, 2001) Formativ evaluering altid deltagende Skelnen mellem formativ evaluering og løbende summativ evaluering (OBS: interaktiv formativ evaluering ) Ni karakteristika Komponent af reaktion/handling fra læreren Både verbal og non-verbal information (eks. observation) Af og til tavs proces Bygger på lærerens professionelle viden, inkl. det kontekstspecifikke Del af handling for at forbedre elevernes læring Både lærere og elever Kontekstualiseret (diskursiv aktivitet) Handler om dilemmaer (problemer løser man, dilemmaer forholder man sig til!) Validitet afhænger af elevernes åbenhed
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereHverdagsforestillinger
Hverdagsforestillinger og naturfagsundervisning Af Birgitte Lund Nielsen Abstract Forskningen har vist, at en del hverdagsforståelser indenfor det naturfaglige område går igen på tværs af kulturer og grænser,
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereElevernes naturfaglige begrebsudvikling. - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne
Elevernes naturfaglige begrebsudvikling - og eksempler på metoder til undersøgelse af denne Birgitte Lund Nielsen (2013): Elevernes naturfaglige begrebsudvikling og eksempler på metoder til undersøgelse
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereRe-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene
Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene Af Birgitte Lund Nielsen og Allan Skindhøj Sørensen Kolofon Re-design i fagteamet Nye undervisningsformer i naturfagene 1. udgave, 2016 Tak til
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereSkoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling
Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig
Læs mereLeder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014-2015... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereUDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER - En caseundersøgelse fra Experimentarium Henrik Levinsen, Mette Fredslund Andersen Baggrund Med folkeskolereformen fra 2013 blev der åbnet op for at styrke skolens
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mere117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereMål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Læs mereForenklede Fælles mål
Forenklede Fælles mål Dansma København okt 2014 1 EVA rapport 2012 Undersøgelse af læreres brug af Fælles Mål i dansk og mat 4. og 7. klasse: Lærerne er ikke målstyrede i den måde, de planlægger og tilrettelægger
Læs mereLæringsmål, tilrettelæggelse og præsentation
Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Geografi
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereErfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereDen professionelle lærings cirkel
Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereMålstyret undervisning
Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereÅrsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereGeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt
GeoGebra, international videndelingimellem matematiklærere Morten Misfeldt Plan GeoGebra Et stærkt værktøj til matematisk begrebsdannelse GeoGebra en kreativ matematisk legeplads GeoGebra videndelingimellem
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereGeografi C. 1. Fagets rolle
Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mere