Kvalitetsrapport fra KundbyEnhedsinstitution Kundby Børnehus for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /28371 Kvalitetsrapport fra KundbyEnhedsinstitution Kundby Børnehus for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Leder, mail, tlf. Enhedsinstitution Kundby, Kvalitetsrapport for Kundby Børnehus Enhedsleder: Annette Blume Institutionsleder: Peter Juul Wiese Antal børnehuse i enhedsinst. 2 1 stk. 0-6 års inst. + 1 stk. SFO Antal pædagogiske ledere 2 Antal børn (enheder) Enhedsinst. 168 Børnehus 58 enh. Skole 110 enh. Bestyrelsesformand, navn, mail Pia Bech pia-bech@hotmail.dk Kvalitetsrapport fra Kundby, Enhedsinstitution 2012

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Beskrivelse fra børnehusets forældrerepræsentant xx i enhedsbestyrelsen. Børnehuset fungerer rigtigt fint. Vores pædagoger er gode til at aktivere børnene i små grupper, så der ikke er så meget "støj" når man kommer og henter. Gode til at fortælle os forældre, om hvem de leger rigtigt godt med, så man kan bygge venskaber op. Desuden ser jeg det rigtigt positivt, at der er en primær pædagog man kan rette henvendelse til ang. ens barn. Personalet er gode til at fortælle hvordan dagen er gået. De er gode til at rose og irettesætte vores børn og gøre dem til gode kammerater (de tager hånd de små problemer inden at de vokser sig store). Vi oplever ingen mobning i børnehuset. Det er super dejligt at der er en månedsplan, så man derhjemme kan snakke over aftensmaden / morgenmaden om hvad der er sket / skal ske. På månedsplanen kan man også, se hvilke forskellige pædagogiske læreplaner de følger netop nu. Jeg syntes at de er gode til at tage på små ture ud af huset. Nu stuerne er blandet, syntes jeg det er rart at de også nogle gange er delt op i deres aldersgrupper. Pædagogerne er åbne for forslag, hvis man kommer med en aktivitet man kan tage op. Overgangen fra børnehave til sfo / skole glider rigtigt nemt, idet der er fokus på at tage de store børn ud af huset og over i sfo / skole, og møde alt de nye. Informationen fra børnehus til forældre syntes jeg er super godt, desuden er det rart at vi har den store tavle ved indgangen som man kan følge med i, samt personale opslagstavlen ( hvem er på job ). Kan dog godt mangle lidt information i den kalender på hver enkelt stue. (glemmer at skrive hver dag ). Omkring sprog og sprogvurdering; Det er et plus, at pædagogen er med til "tuf" møde og fremlægger det enkelte barn.. (som de jo har mere kendskab til end andre). Nu har vi jo selv haft talepædagog og vi har haft et fantastisk samarbejde med talepædagog, samt personalet i børnehaven.. Ser det som et plus at vi har en kost politik idet at der er så meget fokus på børn og sundhed. Samt at børnehuset nu skal certificeres som bevægelsesbørnehus. Beskrivelse fra børnehusets forældrerepræsentant yy i enhedsbestyrelsen. Vi er rigtig tilfredse med børnehuset i Kundby. (har pt. Barn i vuggestuen og 2 i skolen) Generelt er der en god og positiv stemning i Børnehuset, hvilket gør, at det er rart for både børn og forældre at komme dér. Det fungerer rigtig godt med, at der udsendes månedsplaner, hvoraf det fremgår hvilke pædagogiske lærerplaner, der er i fokus den kommende måned. Det fremgår også af månedsplanen, hvilke aktiviteter der bliver tilrettelagt, for at komme rundt om læreplanstemaerne. Det gør, at vi som forældre kan se, at der er en dybere mening med det børnene laver. Vi er også glade for, at der står på tavlen, hvad børnene har lavet hver dag, - det gør det nemt at 4

5 følge med i børnenes hverdag. Det er rigtig godt, at alle børn har fået tilknyttet en fast kontaktperson. Det vi godt kunne ønske var, at det var nemmere, at komme ud af madordningen. Vi synes ikke den fungerer som vi har fået lovet. Der bliver brugt rigtig meget tid på, at gøre maden klar, - som så går fra børnene. Kostpolitik: Vi synes det er godt, at der er indført en kostpolitik, - vi mener det er godt, at børnene allerede i en tidlig alder lærer, at man godt kan hygge sig uden at spise usundt. Vi håber på, at vi kan være med til at skabe nogle gode grundlæggende vaner hos børnene. Vi synes også det er positivt, at Kundby børnehus bliver certificeret til DGI-institution. Den røde tråd omkring overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og igen til skole er super god. Når vi først har kørt vores børn ind én gang, er det overstået. Det er supergodt, at der er et godt samarbejde med førskole-børnene og skolen / SFO en, - samt at det hele ligger lige ved siden af hinanden. Det er rigtig dejligt, når man har flere børn, at vi kan nøjes med at aflevere ét sted. (tidsbesparende i vores alle sammens travle hverdag!) De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: januar 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj Smtte model Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Det er tydeligt at mærke at børnene i løbet at året er styrket, og genkender og bruger begreberne. Tid, rum og plads til at fortælle ved samlinger. Venskaber, gode kammerater, lave planlagte aktiviteter med mulig for at blive bedre til det du ikke er så god til, og blive dygtigere til det jeg er god til. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Sociale kompetencer Evalueringsresultat Det er et spændende område, som er meget vigtigt også i anti moppe temaet. Et område vi prioriterer meget, også i arbejdet med vores overflytterbørn, så de er rustede til deres kommende skoleliv. Lærer dem gennem øvelser, aktiviteter, samlinger at respektere hinanden og deres betydning for gruppen og gruppens betydning for den enkelte. Lærer dem at lytte til hinanden, hjælpe hinanden, trøste hinanden m.m. Vi har bl.a. førstejælpsskab i børnehøjde, så de også fysisk kan hjælpe hinanden. Børnene lærer ved samling og aktiviteter at være opmærksomme på hinanden. Vi arbejder med de større børn med trin for trin. De store børn tager 3 dage på koloni. Når der mulighed for det (fonde) afholder vi førstehjælpskursus for den ældste gruppe. Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Det fungerer godt med den sproglige indsats, og vores faglighed inden for det sproglige område øges hele tiden. Vi arbejder med de øvelser talepædagogen giver os til de enkelte børn, både med den enkelte og i gruppen. Vi deltager i UM med talepædagog og forældre Øver rim og remser, laver, hører og fortæller historier. Laver digte og læser billedbøger. Vores førskolebørn øver bogstaver m.m. skriver deres navne m.m. Der laves TRAS skema på alle børn, og de børn vi vurderer har behov for det, bliver sprogvurderet. Vi har et godt samarbejde med talepædagogen gennem TUF. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Et område vi har gode muligheder for at arbejde med, og vi ser frem til at få flere nye ideer, når vi bliver certificeret som bevægelsesinstitution. Børnene er på legepladsen min. 2 timer om dagen, vi bruger vores motorikrum, og alle børn er i vores sportshal min. 1 gang om ugen. Der laves motionsaktiviteter og øvelser i forskellige sportsgrene flere gange om året. Vi snakker om kroppen og der bliver lavet tegninger af børnenes kroppe. Vi har kostplan, og der snakkes om sund / usund kost og bliver lavet plancher. I Kundby arbejdes der på at få lavet Kundby Fitness Park et udendørs motionscenter, som også vil kunne indgå i vores aktiviteter. Vi har planer om at lave olympiade til sommer i forbindelse med OL i London. 6

7 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Børnene er meget glade for naturen og oplevelserne. At bruge en stor del af vores tid i naturen er med til at styrke de andre læreplanstemaer, som alle kan udfoldes i naturen. Vi har min. en årlig naturuge, hvor inst. flyttes i skoven og vi er der hele ugen. Vi har naturvejleder på besøg til inspiration og udvikling. Vi følger årets gang, laver diagrammer, måler vandmåler, og har projekter om dagens vejr, med fokus på årstiderne. Vi går i marken og graver, og undersøger jorden. Vi er på besøg på gårde og ser husdyrene, samt besøger gadekæret og fodrer ænder. Vi har ture til strand og eng, fisker i søer og vandløb og studerer fangsten. Vi er medlem af de grønne spirer Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Traditioner og normer er et vigtigt område, der til stadighed kan udvides, i takt med at vi får flere fremmede kulturer tæt ind på livet. Vi vil gerne arbejde mere projektorienteret inden for de kulturelle temaer. Vi følger meget traditionerne i årets gang, så de er spændende og genkendelige. Vi synger meget, ser teater, går museum, går i kirke, og læser gode gamle eventyr m.m. Vi har haft temaer om bl.a.. Kina for også at lære om fremmede kulturer. Der er 1 time om dagen mulighed for at spille computer og være sammen om spil der er kulturelt udviklende og aldersrelaterede. Det er vigtigt for os at de større børn er normbærere også omkring kultur og traditioner. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Vores handleplaner, og faglige snakke på dels stuemøder og personalemøder resultat om de enkelte børn, giver en god viden og et godt udgangspunkt, når temaerne planlægges, så alle børn kan deltage. Vi laver årligt individuelle handleplaner på hvert barn, som gennemgås med forældrene. Hvis vi oplever at børn har behov for forebyggende og støttende indsats, skriver vi dagbog, holder forældresamtaler, bringer det på TUF, holder UM, laver samarbejdsskemaer, og samarbejder med evt. ressourcepædagoger. Vi arbejder med gode overgange i center Kundby, og er obs. på at forberede både barn og modtager, så det bliver en god start for børnene. Vi har et godt og udviklende samarbejde i TUF regi, og får gode og brugbare tilbagemeldinger fra BKC. 2 Dagtilbudsloven 1 7

8 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings- Vores handleplaner, og faglige snakke på dels stuemøder og personalemøder resultat om de enkelte børn, giver en god viden og et godt udgangspunkt, når temaerne planlægges, så alle børn kan deltage. Vi laver årligt individuelle handleplaner på hvert barn, som gennemgås med forældrene ved forældresamtaler. Vi tager udgangspunkt i disse når læreplanstemaerne planlægges. Alle aktiviteter planlægges så alle har mulighed for at få gode oplevelser og erfaringer. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluerings- Vi er opmærksomme på den sidst udarbejdede BMV, og resultaterne af denne. resultat I løbet af 2012 skal der laves en ny BMV Vi forsøger at indtænke børnenes tanker og ideer i vores indretning af stuerne. Vores billeder, materialer hænger/er i børnehøjde. Vi forsøger at lytte til deres behov og indrette stilleområder, enelegerum m.m. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Gennem årene med pæd. læreplaner er vores faglighed kommet på dagsorden og er blevet styrket. Vi har nu en god rytme/arbejdsgang, som en fast del af vores struktur, med forberedelsen, indsatsen og dokumentationen, samt videreformidlingen til forældrene. Vi laver årsplan hvor læreplanstemaerne planlægges i forhold til årets gang. Når vi kender årets gang, skabes der god sammenhæng mellem temaerne. Det er blevet en fast rytme, at temaerne planlægges og koordineres på månedlige stuemøder, og beskrives i månedsplan til forældrene. Vores faglighed og udvikling i arbejdet med pæd. læreplaner styrkes kontinuerligt. Vi ser frem til at vores DGI kursus vil give flere ideer og mere bevægelse, samt ideer til stadig udvikling af arbejdet med de pæd. læreplaner. Arbejdet med dokumentation Evalueringsresultat Vi synes mængden af dokumentation er passende, og vil ikke øge den. Vi har en tv skærm til fremvisning, og øges mængden af dette, vil det drukne i mængden. Derudover holdes ferniseringer, skrives dagbøger, laves barnets bog, m.m. Billeder, barnets bog (den røde tråd) plancher, historier, produkter, månedsplaner, nyhedsbreve m.m. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 8

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Sprogvurderingsmateriale Familiestyrelsen anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Alle børn gennemgås på stue- og personalemøder, hvor det vurderes om der skal udføres sprogvurdering. Dette starter i vuggestarten, hvorfra der er overlevering til børnehaven 3 pædagoger (1 i vuggestue, 2 i børnehave) de 2 er på kursus p.t. i sprogpakken Generel indsats: alm. daglig tale/samvær med børnene Fokuseret indsats: ordspil/ordlege/historier m.m Særlig indsats: taleundervisning, målrettet sprogtræning, tæt samarbejde med talepædagog gennem TUF Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: løbende, samt når børnene overleveres/optages i børnehaven, indsatsen fortsætter gennem deres tid i børnehaven Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 2 børn på 3 år 2 børn på 3 år 1 barn på 3 år 4 Dagtilbudsloven 11 9

10 Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Personalet i dagtilbud/skole har indgået en forpligtende samarbejdsaftale om, hvorledes overgangen fra dagtilbud dagtilbud/skole skal forløbe. Det forventes at forældre deltager i et aktivt samarbejde med dagtilbud og skolepersonalet omkring barnets overgang mellem tilbuddene. Der holdes overleveringsmøde ml. pædagoger og kommende børnehaveklasselærer m.fl. Det er vigtigt for os at børnene er bekendte og trygge ved deres næste trin og der er derfor mange besøg og samarbejde med den kommende afdeling, således at barnet er kendt og kender til sit nye trin. Dette foregår i tæt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt med en høj grad af forudsigelighed. Vi har valgt at vores ældste gruppe Slyngelstuen kører som selvstændig gruppe fra januar og indtil de starter i børnehaveklassen. Denne lange overflytterperiode har gjort det muligt at tilrettelægge årets gang ud fra de kompetencestyrker børnene har i forhold til temaerne i læreplanen og den kommende skolegang. Det giver god mulighed for at styrke særlige kompetencer samt mulighed for at være på forkant hvis nogen har brug for ekstra opmærksomhed. Bl.a. holdes i den afsluttende periode koloni der styrker de sociale kompetencer og giver dem en god fælles ballast og styrker fællesskabet og sammenholdet. Gruppen er ofte på besøg i den kommende skole, er 2 gange om ugen på vores SFO og styrker kendskabet til disse således at alt er kendt når den store dag oprinder. En SFO pædagog deltager i perioden januar til juli i børnehavens ældste gruppe og er med i børnehaveklassen første halve år august - december, således at der i 1 år af overgangen er en fast kendt person for børnene. De rigtig fine resultater og gode tilbagemeldinger fra børn, forældre og skole, sammenholdt med førnævnte SFO pædagogs overlapning, gør at vi har valgt ikke at have overflytterbørn fra marts måned. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 0 Skoleudsættelser Antal Drenge 0 Piger 0 I alt 0 10

11 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Personale med en 6 67 % pædagoguddannelse Personale med en 1 11 % kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en 2 22 % pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant 0 diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 1 LEO + DOL i personaleledelse, og innovation Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 11

12 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale Vi arbejder godt med de opstillede indsatser, og disse er blevet en integreret del af vores indsats/hverdag. Se resultaterne på s. 13 mål Vi har de samme indsatsområder som kommunens, da disse fylder en del. Derudover arbejder vi kontinuerligt på udvikling af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I august 2010 omstrukturerede vi, og oprettede en vuggestue med plads til 12 børn. Denne fungerer rigtig godt og er blevet et yderligere godt tilbud til de 0 2 årige i området. VS er en integreret del af børnehuset og samarbejdet i hverdagen og omkring overgangene er et stort plus for børnehuset. I Center Kundby har vi megen fokus på social kapital og især i disse brydningstider. Der er lavet mange positive tiltag på personaledelen som har øget sammenhængskraften, og arbejdet med tillid, samarbejde og retfærdighed, har udover øget tillid, tryghed, trivsel, skabt nye traditioner i centeret med fælles centerdage på tværs af afdelingerne. Dette øger tværfagligheden, og ikke mindst overgangene i centeret bliver styrket. 12

13 Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige Styrker niveau Uddrag fra tilsynsrapport Umiddelbart vurderes børnehuset til at være et velfungerende hus med en anerkendende tilgang til børn og forældre. Det vurderes ligeledes at børnehuset er en god arbejdsplads for medarbejderne. Huset vurderes at være velorganiseret og udviklingsorienteret og der ses en stor faglighed i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med læreplaner og den daglige praksis er planlagt ud fra en fælles årsplan, der indeholder temaer. Der arbejdes med månedsplaner og arbejdet evalueres og dokumenteres. Der er lavet en kompetenceoversigt over medarbejderne og disse bruges til vidensdeling og planlægning af aktiviteter. Der er udarbejdet strategi og handleplaner for overlevering af børn fra et tilbud til et andet og især omkring overgangen til skole er der fokus på samarbejde med både skole og SFO. Der udføres sprogscreeninger på de børn der har behov for en særlig indsats, og samarbejdet med Distriktets talepædagog fungerer meget fint. Der laves individuelle udviklingsplaner på alle børn og disse danner udgangspunkt for forældresamtaler. Der laves handleplaner på børnenes udvikling i samarbejde med forældrene, hvis der er behov for særlige indsatser overfor det enkelte barn. TUF samarbejdet fungerer rigtigt godt. På TUF møderne fremlægger medarbejderne selv de børn, de søger hjælp til. Udfordringer Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. 13

14 Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: af et inkluderende Der arbejdes tæt sammen med TUF Børn i udsatte situationer og pædagogisk miljø via deltagerne, og supervision, UM, positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. ressourcepædagoger er med til at udvikle et inkluderende miljø. Med udgangspunkt i anerkendende pædagogik og udviklings- og evalueringsredskaber, dannes den På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. daglige praksis. Der lægges vægt på at udfordre børnene der hvor de er. I vores overgangsprojekt arbejdes der målrettet på at gøre børnene indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Der udarbejdes årligt årsplan, med fokus på de pæd. læreplaner, evaluering, udvikling, planlægning af disse. Der laves månedsplaner med læreplanstemaer som fokus, og efterfølgende evaluering. Der har været gennemført tilsyn. Der er udarbejdet kostpolitik for vuggestue og børnehave, godkendt af bestyrelsen. Vuggestuen har madordning med Fru Hansens kælder Børnehus, skole og SFO har et tæt samarbejde omkr. overgang til skole og sfo. Der er lavet forventningsskrivelser og handleplaner for dette, og der er fælles ansatte som overgangspersoner. 14