RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD 1. 4 Risikostyringsnyt FEBRUAR Foto: Borgmester Torsten Nielsen. Leder Terror, tanker og tiltag

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN FEBRUAR 2015 INDHOLD 1 2 Leder Terror, tanker og tiltag Borgmesterstafetten Torsten Nielsen Viborg Kommune 4 Risikostyringsnyt Risikoen for radikalisering 6 9 Markedsnyt Sikkerhedsfilm mindsker risikoen for dødsfald Nye muligheder for risikokoordinatorfunktionen Foreningsnyt Risikostyringskonference 2015 Sikkerhedsnålen 2015 Foto: Borgmester Torsten Nielsen Selvsagt Er god ledelse, god risikostyring? Opslagstavlen

2 LEDER TERROR, TANKER OG TILTAG KALENDER 12. marts 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 15. april 2015 Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Danske Risikorådgiveres generalforsamling, Comwell Aarhus april 2015 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference, Comwell Aarhus 7. maj 2015 Erfamøde for kommunerne i Region Syddanmark 21. maj 2015 Danske Risikorågiveres temadag om forsikring og frivillige Året er ikke begyndt godt. Terror har ramt Paris og senest København. Trist. Uendelig trist. Mennesker har mistet livet. Nogle for det, de kæmpede for, nemlig ytringsfriheden, andre, fordi de på ulyksalig vis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, som man siger. Og dette er blot i Europa. Terror rammer hver dag uskyldige mennesker mange andre steder i verden. Der har være sagt og skrevet meget om disse triste begivenheder og de konsekvenser, det må få og netop ikke må få i de europæiske demokratier, og mere vil blive sagt og skrevet i den kommende tid. Det er da også et problem, der bør optage os alle. Men hvad er der at tilføje? Jo måske skal vi begynde med at minde os selv om, at selv om året således er begyndt trist, så lever vi fortsat i de bedste af alle tider! Aldrig har vi i menneskehedens historie, generelt betragtet, været så sikre, så sunde og så frie. Aldrig har vi levet længere og kunnet se frem til en så tryg tilværelse, som vi gør i dag. Det skal ikke negligeres, at der er problemer og lidelser, men vi bør alligevel minde os selv om dette faktum, inden vi rammes af sortsyn. Det er fortsat ganske sikkert at vente på en dansk S-togsstation, at gå til fodbold med sine børn, at færdes i byen morgen, middag og aften. Der er ingen rationelle grunde til at give efter for frygten og ændre vores livsform. Gør vi først det, da har terroren vundet. Det er nok efterhånden trivielt at påpege dette, men det bør ikke desto mindre siges igen og igen: Det, vi skal frygte mest af alt, er frygten selv. Vi må ikke lade os kue og handlingslamme. Der gøres i mange sammenhænge hver dag en række tiltag, der også gør det nemmere for os alle at færdes frit og tænke og tale, som vi lyster. Det sørger bl.a. efterretningsvæsenet og politiet for. Og det sørger vi selv for, idet vi netop gør det, altså færdes, tænker og taler frit. Men det er klart, at i tider som disse, hvor truslen er mere aktuel, er det vigtigt, at vi alle også er opmærksomme borgere. Vi kan kun opretholde og kalde os et samfund, hvis vi også tager medborgeransvaret på os. Og selv om der måtte sidde en vis angst i os lige nu, er jeg sikker på, at langt de fleste borgere, lige meget hvilken baggrund de måtte have, vil være særligt opmærksomme i den kommende tid. Med den nødvendige kølighed vil vi være opmærksomme og agtpågivende og ikke forfalde til fordomsfuldhed og overreaktioner. Men hvad kan vi som risikokoordinatorer og risk managers gøre, sådan helt konkret? Terrorbekæmpelse står ikke øverst på vores liste af daglige arbejdsopgaver. Vi skal måske primært medtænke terroren som en risiko i flere af de sammenhænge, vi arbejder med. Igen, vi skal ikke se terrorrisici overalt, det vil en ordentlig risikovurdering næppe give grundlag for. Men vi kan i det små bidrage til dels at få proportioner på den reelle terrorrisiko i kommunerne, dels minde folk om, at med frihed og et moderne samfund følger også risici, dels kan og bør vi sammen se på de områder i vores daglige arbejde, hvor netop vores opmærksomhed og værktøjskasse kan hjælpe til forebyggelse og bekæmpelse af terror. Små tiltag, nuvel, men alt kan vise sig at have en betydning, har vi bl.a. lært af de triste begivenheder. Der bliver mulighed for at diskutere dette på foreningens årsmøde i april. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 BORGMESTERSTAFETTEN TORSTEN NIELSEN, BORGMESTER, VIBORG KOMMUNE Borgmester Torsten Nielsen har overtaget depechen fra Silkeborg Kommunes borgmester, Steen Vindum. Her fortæller han, hvilke udfordringer Viborg Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Torsten Nielsen, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Viborg Kommune overfor lige nu og i fremtiden, og hvordan håndteres de? Viborg Kommune står som de fleste kommuner over for en række forskellige udfordringer. Torsten Nielsen ønsker at give depechen videre til borgmester Lars Krarup fra Herning Kommune. De tre konkrete udfordringer, som jeg vil fremhæve er: 1. at skabe tilstrækkelig udvikling og vækst i Viborg Kommune, 2. sammenlægning af vores beredskab med Silkeborg Kommunes beredskab og 3. håndtering af den skærpede lovgivning, som kommunerne underlægges. Udvikling og vækst I Viborg Kommune arbejder vi meget aktivt på at understøtte udvikling og vækst i kommunen. Det er forudsætningen for, at vi fortsat kan løse de opgaver, som vi bliver stillet over for i dag - og de opgaver, som vi skal løse fremover. Det er derfor afgørende, at vi er en attraktiv kommune at bo og leve i - og en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Heldigvis går det den rette vej med væksten. Alene sidste år voksede indbyggertallet i Viborg Kommune med ca. 500 personer og de sidste 10 år er der kommet mere end nye borgere til i kommunen, så vi i dag er indbyggere. I forhold til vores virksomheder forsøger vi at skabe et attraktivt erhvervsmiljø med fokus på de bedst mulige rammebetingelser for eksempel bedre infrastruktur. I kommunens seneste udviklingsstrategi har vi desuden prioriteret at understøtte udvikling og vækst indenfor en række særlige områder. Det er grøn teknologi og bæredygtig produktion, animation og nye medier samt store oplevelser. Det har for eksempel udmøntet sig i en animationsstrategi for Viborg Kommune. Formålet med animationsstrategien er blandt andet at udnytte de store potentialer for effektivitet og vækst, der findes i animation som medie. I Viborg har vi en af de bedste animationsskoler i verden og vores kreative animationsvirksomheder opnår i øjeblikket stor international anerkendelse for deres arbejde. Som kommune får vi nye, effektive måder at formidle vores information på til vores borgere. Sammenlægning af redningsberedskaber Inden borgmester Steen Vindum fra Silkeborg Kommune videregav stafetten til mig, så var han inde på sammenlægningen af de kommunale beredskaber. Silkeborg og Viborg kommuner står sammen over for en fælles udfordring med at sammenlægge vores to redningsberedskaber som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. 2

4 Der er ingen tvivl om, at det er en væsentlig opgave, som beredskaberne løser og fortsat skal løse i fremtiden. Tryghed er meget vigtigt for vores borgere og virksomheder, som skal kunne stole på, at vi rykker hurtigt ud - også den 1. januar 2016, når beredskabet skal være på plads. Nu benytter vi lejligheden til at kigge på, om vi kan løse opgaverne endnu bedre end vi gør i dag, og om vi kan lære ad hinandens måder at løse opgaverne på til gavn for vores borgere og virksomheder. Vi er i gang med at finde den rette person til at stå i spidsen for det nye beredskab. Skærpet lovgivning Endelig stiller de senere års skærpede regler og lovgivning større krav til vores evne til at omstille os. I Viborg Kommune ønsker vi at udfordre besværlige og bureaukratiske regler. Det gør vi blandt andet som frikommune. Vi har i samarbejde med KL og staten igangsat en række forskellige forsøg, som skal gøre tingene lettere og mere effektive, så borgere og virksomheder oplever en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling. For eksempel har vi opnået dispensation fra en række bestemmelser i planloven. Det har betydet kortere sagsbehandlingstider og større råderum for lokale beslutninger. Det har blandt andet givet mulighed for øget fleksibilitet over for erhvervslivet. De største konkrete fremtidige risici i Viborg Kommune Der er ingen tvivl om, at udvikling og vækst vil få en endnu vigtigere rolle for Viborg Kommune i de kommende år. Vi er meget afhængige af, at vi lykkes med at understøtte væksten i det private erhvervsliv, da det er forudsætningen for vores skattegrundlag. Vores udfordring bliver derfor, at vi skal blive endnu bedre til at skabe løsninger for vores lokalsamfund og sammen med vores lokalsamfund. Derudover er det også afgørende, at vi hele tiden bestræber os på at arbejde smartere og mere effektivt, end vi gør i dag. Selvom vi er blandt de kommuner med de laveste administrationsudgifter pr. indbygger, så kan vi altid gøre det bedre. Og det vil vi bestræbe os på at gøre. Endelig har vi sat gang i en spændende proces med Viborg Baneby, hvor vi vil omdanne et stort nedslidt industriområde på 70 hektarer til en moderne, levende og bæredygtig bydel. Det er et stort og vigtigt projekt med ambitiøse planer for området. Det er noget, som vi skal lykkes med og det bliver rigtig spændende, når det for alvor tager form. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT RISIKOEN FOR RADIKALISERING AF UNGE - AARHUS-MODELLEN Efter terrorhændelsen i København den 14. februar 2015 må mange kommuner spørge sig selv om der kan og skal gøres mere for at undgå den radikalisering af unge, der sker blandt nogle grupper i det danske samfund. Aarhus har succes med deres metode og tilgang til problematikken, men er dog klar over, at man ikke kommer radikaliseringen af unge til livs med et snuptag. Det kræver hårdt arbejde. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, ekstern konsulent for Danske Risikorådgivere Der har været meget snak om Aarhus-modellen i medierne efter terrorhændelse i København den 14. februar. Borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune har efterfølgende været til konference i Washington til en snak med præsident Barack Obama om Aarhus-modellen og om hvad man konkret gør i Aarhus Kommune for at bekæmpe radikalisering af unge. Borgmesteren udtalte før afrejsen: Invitationen er en stor anerkendelse, af det samarbejde vi har på tværs af Aarhus Kommune, med Østjyllands Politi og andre gode kræfter. Vi står overfor en global udfordring, og der er ingen lette løsninger eller garanti for succes, men vores strategi med at kombinere en tydelig markering af værdier, tæt opfølgning og retslig konsekvens, har vist sig at have effekt. Præcis derfor har vi også oplevet massiv international interesse for Aarhus-modellen, men vi skal forsat være opmærksomme på, hvad vi gør. Det her er en utroligt vigtig opgave, som weekendens frygtelige terrorhandling i København er en ulykkelig påmindelse om, siger Jacob Bundsgaard. Organisering Målet med Aarhus-modellen er at forebygge radikalisering af unge, hvad enten den er politisk eller religiøst betinget, og derigennem fremme tryghed og trivsel i kommunen. Den daglige indsats overfor diskrimination og radikalisering udføres af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra SSP, Social- og Beskæftigelsesforvaltning, Østjyllands Politi samt Børn og Ungeforvaltningen. Baggrunden for den fælles indsats imod radikalisering og diskrimination i Aarhus var faktisk politisk ekstremisme højre-/venstre-ekstremisme, som kom særligt til udtryk for år tilbage. Med udviklingen i Irak og Syrien blev den religiøse ekstremisme koblet til den indsats. Hvad kan vi lære af Aarhus? Det gælder om at have øjne og ører åbne og være opmærksom på, hvad der sker i forskellige miljøer. Ansatte der arbejder med børn og unge skal have adgang til viden om og forebyggelse af radikalisering, så de ved om der er grund til bekymring. Udover det tætte samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, som begyndte i 2007, og som også omhandler diskrimination, har man blandt andet i 2010 stiftet et informationshus, hvor kommunale medarbejdere og almindelige borgere kan henvende sig, hvis de har en bekymring om en ung. Informationshuset er bemandet af politiet, som sammen med en tværfaglig gruppe afklarer om der er grund til bekymring og handling, eller om der måske blot er tale om et uskyldigt ungdomsoprør. 4

6 Hvis der er tale om mere end et ungdomsoprør, og det bliver vurderet, at den unge er i fare for at blive radikaliseret eller har brug for hjælp til at komme væk et miljø med radikale holdninger, kan han/hun eventuelt få tildelt en mentor. Aarhus Kommune har siden september 2014 haft 21 mentorer, der kompetencemæssigt er sammensat så de kan håndtere og vejlede unge, der har brug for en håndsrækning til at komme væk fra radikaliserede bander og miljøer. En stor del af mentorernes arbejde består i at lære de unge grundlæggende tilværelseskompetencer, som de ofte mangler og som kan være en medvirkende til fastholdelse i ekstremistiske miljøer. En anden del af Aarhusindsatsen har været at afholde workshops for 9. og 10. klasserne under titlen Udvidet dialog med og rådgivning af unge i bl.a. tosprogede miljøer om radikalisering. Idéen bag disse workshops er at komme i kontakt med de unge gennem en mere nærværende dialog end den der opnås ved en mere generel information om radikalisering. Modelkommune I marts 2012 underskrev Aarhus Kommune en aftale om at indgå som modelkommune i relation til arbejdet med at afdække og forebygge radikalisering blandt unge. Aftalen blev indgået med Demokratikontoret under Social- og Integrationsministeriet. Siden efteråret 2014 har Aarhus Kommune fået henvendelser fra mere end 250 forskellige medier fra alle dele af verden. Hvis du vil vide mere om Aarhus-modellen, så gå ind på under nyheder 5

7 MARKEDSNYT SIKKERHEDSFILM MINDSKER RISIKOEN FOR DØDSFALD VED EKSPLOSION Vi har for vane at se mulige farer og vurdere risikoen for, at den vil finde sted. Det er naturligt og sundt med det erhverv vi nu en gang har. Den sidste tids begivenheder i forbindelse med terrorhandlingerne i København viser, hvor vigtigt det er hele tiden at være forberedt. Man kan ikke være forberedt på alt, og det kostede ulykkeligvis menneskeliv. Men hvis de berørte steder og politiet ikke havde været forberedte kunne det let være gået endnu værre. Godt der var nogen, der havde udvist omtanke på forhånd! Af Jonas Westergaard Nordisk Solfilm ApS Kontaktoplysninger Nordisk Solfilm ApS Jonas Westergaard Tlf.: jonas@solfilm.dk De sidste mange års tendenser indenfor byggeri i både den offentlige og private sektor byder på større og større glasfacader. Glas er et fantastisk bygningsmateriale! Det byder lyset velkomment og giver udsigt til livet udenfor kontoret. Glas yder også sikkerhed i form af, at man kan se, hvad der sker udenfor i f.eks. daginstitutioner eller på psykiatriske afdelinger. Glas byder dog også på nogle reelle risikofaktorer. Det er oftest gennem glas, at tyven skaffer sig uautoriseret adgang til bygningen. Glas er en væsentlig risikofaktor ved faldulykker og glas er særdeles farligt ved splintring som følge af trykpåvirkning ved f.eks. en eksplosion. Politiets Efterretningstjeneste anslår, at 90% af alle dødsfald hos personer i en bygning i forbindelse med eksplosioner skyldes flyvende glas 90%! Når man skal vurdere, hvordan man beskytter sig mod ovenstående risici er det således en god idé at have karakteren af de respektive risici i tanke. Kunne der være et politisk eller religiøst motiv til at angribe bygningen? Er der tale om en daginstitution, er der måske tale om risiko for faldulykker. Hvis det er borgerservice er det måske utilfredse kunder, der er faren. På kontorer er det måske indbrud. En prisbillig og effektiv løsning til ovenstående udfordringer kan være sikkerhedsfilm. Sikkerhedsfilm er en kraftig polyesterfilm, der i de fleste tilfælde monteres indvendigt på glasset. Når den er korrekt monteret på glasset af en 3M certificeret montør, vil den praktisk talt være usynlig for det blotte øje. Da der er sikkerhedsfilm til de forskellige ovennævnte scenarier er det vigtigt, at konsultere sig med en certificeret og erfaren installatør. Vi hos Nordisk Solfilm, bliver løbende trænet og certificeret hos 3M, en af verdens absolut førende producenter af sikkerhedsfilm. Vi samarbejder med 3M s ingeniører, og vi har mulighed for at simulere tænkte scenarier på f.eks trykpåvirkning af glasset i en bygning ved eksplosion. Altså helt konkret forudsige, hvad der vil ske, hvis et givent tryk rammer en bygning med en given type glas. Den simulering kan foretages med og uden sikkerhedsfilm og med forskellige typer sikkerhedsfilm, så man helt konkret kan sige, hvor langt glasset vil bevæge sig i rummet, og om det vil være til skade for mennesker. Et stærkt værktøj til risikostyring. Testsprængning af glas med og uden sikkerhedssfilm Som samarbejdspartner i Danske Risikorådgivere tilbyder vi alle medlemmer et sikkerhedstjek af alle kommunens bygninger, som vil udmunde i en rapport over den aktuelle glassikkerhed, og hvordan eventulle risici kan reduceres. Vi afholder også jævnligt, sammen med 3M, sprængningsseminarer på forsvarets sprængningsområder, for at vise effekten af en eksplosion og hvilken beskyttende effekt sikkerhedsfilm har i den forbindelse. Du er meget velkommen til at kontakte Jonas Westergaard hos Nordisk Solfilm ApS for en sådan gennemgang. Det er også sandsynligt, at han vil kontakte dig i løbet af foråret. 6

8 MARKEDSNYT NYE MULIGHEDER FOR RISIKOKOORDINATORFUNKTIONEN I RM-Group har vi med interesse fulgt udviklingen omkring de kommunale beredskaber i mange år. På Danske Risikorådgiveres konference den 16. april afholder vi to workshops, som handler om de udfordringer kommunerne står overfor set i lyset af sammelægningerne til 20 nye beredskaber fra Hvilke muligheder giver det risikokoordinatorerne i kommunerne? Af Ole Smedegaard RM-Group Kontaktoplysninger RM-Group Ole Smedegaard Tlf.: os@rm-group. I de seneste par år er der sket en massiv udvikling, som har fået store konsekvenser for de danske beredskaber, og således kunne vi for nyligt i Beredskabsinfo læse flg. Kommunerne er i fuld gang med at reducere de nuværende 86 kommunale beredskaber til maksimalt 20 nye beredskabsenheder som følge af økonomiaftalen for Det har været en intensiv politisk proces, og det står nu klart, at kommunerne overholder aftalen og etablerer maksimalt 20 nye beredskabsenheder. Kilde beredskabsinfo 23/ Det betyder, at de kommunale beredskaber befinder sig midt i et paradigmeskifte, hvor de flytter ud eller bliver organiseret på en ny måde i forhold til hjemme-kommunen. De kan således bedre varetage de beredskabsopgaver, der hører til blåt lys og røde biler. Som vi ser det, giver det kommunerne nye udfordringer og muligheder når blikket rettes mod fremtiden. Populært sagt bliver beredskaberne outsourcet til større homogene enheder der har speciale i hardcore beredskabsopgaver. Der ingen tvivl om, at de nye beredskabsenheder vil kunne løse alle de praktiske opgaver når der indtræffer en hændelse som f.eks. stormflod, kraftigt snefald, aktivering af sundhedsberedskabsplan, etc. Men i kommunerne vil der, som i dag, stadig være et behov for, at man kan håndtere hændelserne internt og eksternt. Dette er nødvendigt for at kunne lede, kontrollere og kommunikere i forhold til medarbejdere, journalister, borgere, m.fl., set fra kommunens side, uanset hvilke opgaver de nye beredskaber kommer til at varetage for de pågældende kommuner. I dag er de kommunale beredskaber naturligt krumtappen i forhold til kommunernes plan for forsat drift (beredskabsplanen), og den rolle skal kommunen have besat af en anden funktion efter den 1. januar Planerne indeholder interne såvel som eksterne opgaver, og det er nu op til kommunerne at forholde sig til, hvilke opgaver i deres 'plan for forsat drift', de ønsker og ikke mindst kan overlade til de nye beredskabsenheder. Det vigtigste bliver her hvilken forankring de tilbageværende opgaver skal have, og om de kommunale organisationer overhovedet er klar til at håndtere disse opgaver. 7

9 Når det organisatoriske er på plads, vil der være et behov for at monitorere alle de hændelser, der er i kommunen dvs. de opgaver som de nye beredskabsenheder udfører for kommunen samt de opgaver som kommunerne selv vil varetage fremover. Oplysningerne vil her kunne bruges af kommunerne til proaktiv risikostyring, forebyggelse, mm. En sådan opgave vil f.eks. også kunne varetages af risikokoordinatorfunktionen uanset om denne funktion organisatorisk er placeret i de nye beredskabsenheder eller forbliver i kommunen. Af overstående fremgår det, at ændringerne omkring de kommunale beredskaber indeholder nogle spændende og vigtige opgaver for kommunerne som risikokoordinatorfunktionen kan hjælpe med til at få løst. Umiddelbart kunne udfordringerne i den nye situation bestå i flg. overordnede emner: Forankring: Hvordan og hvor skal plan for forsat drift forankres i kommunen efter den 1 januar Processer: Hvordan skal processerne omkring hændelseshåndtering fungere i kommunen i fremtiden. Information: Hvordan får man etableret en informationsstrategi, der gør kommunen i stand til at kommunikere optimalt før, under og efter en hændelse og med alle relevante parter i kommunen. Målet er, at være i stand til, at lede, koordinere og kommunikere i relation til hændelser internet såvel som eksternt. Dokumentation: Hvordan bliver kommunen i stand til at dokumentere de handlinger og beslutninger som kommunen kommer til at træffe i forbindelse med disse hændelser. Integration: Hvordan integrerer vi ovenstående med den nuværende risikokoordinatorfunktion og det nye beredskabs set-up. Der er ingen tvivl om at der venter nogle spændende muligheder for både risikokoordinatorerne og det nye beredskabs set-up i forbindelse med at sikre kommunens beredskabsplaner i fremtiden. 8

10 WORKSHOPS Risikoledelse og forsikringsudbud - den 16. og 17. april 2015 FORENINGSNYT DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND - UDFORDRINGER OG RISICI DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Danske Risikorådgivere afholder den årlige risikostyringskonference på Comwell Aarhus den 16. og 17. april. Programmet er publiceret og sendt til alle medlemmer, og vi har allerede fået mange tilmeldinger. - UDFORDRINGER OG RISICI KOM TIL SPÆNDENDE DEBAT OM INVANDRINGEN I DANMARK MED HELT CENTRALE FOLK! Hans Engell Fatma Øktem Torben Tranæs Anders Glahn Indtænkning af skybrudssikring ved nybyggeri samt risikostyring i forbindelse med renoveringer - Udfordringer i forbindelse med den nye situation for beredskaberne i kommunerne - Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? - RISIKOSTYRINGSKONFERENCE DATO OG STED 16. og 17. april 2015 Comwell Aarhus Værkmestergade Aarhus PRIS Medlemmer kr ekskl. moms Ikke-medlemmer kr ekskl. moms Tilmelding er bindende TILMELDING info@danskerisikoraadgivere. dk TILMELDINGSFRIST 20. marts 2015 PROGRAM Findes på Danske Risikorådgiveres hjemmeside: dk På konferencen skal vi blive klogere på, hvilken betydning den massive indvandring i EU fra andre dele af verden har i Danmark, og hvordan vil den påvirke udviklingen herhjemme? Kan vi håndtere den udfordring økonomisk, uddannelses- og arbejdsmæssigt og kulturelt? Danske Risikorådgivere har inviteret Torben Tranæs, Fatma Øtken og Anders Glahn, som vil dele deres erfaringer og viden på området. Hans Engell vil styre os sikkert igennem dagens oplæg og debat. På konferencen vil du kunne deltage i to ud af fire workshops. Vi har inviteret tre af vores samarbejdspartnere, Gaihede, Contea og RM-Group samt lektor Michael Nørager. Emnerne på de fire workshops bliver: Workshop 1, Contea: Risikoledelse og forsikringsudbud På workshoppen vil vi komme ind på tendenser i markedet for kommuner og regioners forsikringsforhold. Det er nye tider - eller vi kan nærmere sige - de gamle tider genopstår - risikostyring er på dagsordenen - gode tilbud kræver god risikoprofil (skader, selvrisici, sikring, risikostyring, beskrivelser mv.). Flere tilbud kræver målrettet risikostyring. Vi kommer ind på, hvad der skal til for at få flere tilbud, og hvorfor flere og flere selskaber udvælger kommunerne med større omhu. Workshop 2, Gaihede: Indtænkning af skybrudssikring ved nybyggeri, samt risikostyring i forbindelse med renoveringer. Klimaforandringerne betyder, at skybrud bliver ved med at være en realitet, hvilket har store konsekvenser i de mange lavtliggende dele af København, som er særligt udsatte. Det er derfor nødvendigt at sikre, at nye bygninger er i stand til at håndtere de store mængder regn, hvilket gøres gennem en analyse og risikovurdering af skybrudssikring. Uden skybrudssikring vil der være en vis sandsynlighed for, at vand fra kloaker eller terræn trænger ind i ejendommen med store vandskader som konsekvens. Dette kan blandt andet betyde økonomisk tab, samt tab af personlige ejendele. Risikostyring i forbindelse med renovering finder sted ved, at Gaihede-rådgiveren kortlægger de risici, der kan opstå i forbindelse med et renoveringsprojekt. Dette gør det muligt at vurdere, hvem der har ansvaret i forbindelse med forskellige former for risici, samt planlægge hvordan man ønsker at håndtere disse. Gennem effektiv risikostyring opnås en proces, hvor risici tidligt bliver identificeret, der bliver handlet i tide, og der kan foretages en hurtig og effektiv udbedring af eventuelle skader. 9

11 Workshop 3, Michael Nørager Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Workshoppen handler om, hvad du selv og I sammen kan gøre for at udvikle arbejdsmiljøet i form af forhøjet opmærksomhed og stærke relationer. Formålet med udviklingen er blandt andet at støtte op om de forandringer som reformer og nye krav stiller til os alle i disse år Den største udfordring er sjældent forandringerne i sig selv, men snarere måden vi vælger at tænke, tale og handle på. Derfor vil workshoppen søge at inspirere til hvad den enkelte selv og vi sammen kan gøre for at skabe de forandringer, som vi gerne vil se gennemført. Det handler meget om: Hvor vi sætter fokus Den stemning vi er med til at skabe Hvor opmærksomme vi er på os selv og hinanden Hvordan vi er i stand til at få det hele implementeret Workshop 4, RM-Group Udfordringer i forbindelse med den nye situation for beredskaberne i kommunerne Sammenlægningen af 86 beredskaber til 20 nye vil uden tvivl være en udfordring for mange kommuner. Der er ingen tvivl om, at der venter nogle spændende muligheder for både risikokoordinatorerne og det nye beredskabs set-up i forbindelse med at sikre kommunens beredskabsplaner i fremtiden. På workshoppen vil vi se nærmere på: Forankring: Hvordan og hvor skal plan for forsat drift (beredskabsplanen) forankres i kommunen efter den 1 januar Processer: Hvordan skal processerne omkring hændelseshåndtering fungere i kommunen i fremtiden. Information: Hvordan får man etableret en informationsstrategi, der gør kommunen i stand til at kommunikere optimalt før, under og efter en hændelse og med alle relevante parter i kommunen. Målet er, at være i stand til, at lede, koordinere og kommunikere i relation til hændelser internet såvel som eksternt. Dokumentation: Hvordan bliver kommunen i stand til at dokumentere de handlinger og beslutninger som kommunen kommer til at træffe i forbindelse med disse hændelser. Integration: Hvordan integrerer vi ovenstående med den nuværende risikokoordinatorfunktion og det nye beredskabs set-up. 10

12 FORENINGSNYT SIKKERHEDSNÅLEN 2015 Kære medlem Nu har du muligheden for at indstille en kandidat til modtagelse af årets Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på kroner. HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE? Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles. KRITERIER FOR TILDELING Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til årets Sikkerhedsnål: 1) At kandidaten har gjort noget særligt til fremme af risikostyringstanken i sin kommune, region, styrelse eller sin virksomhed. 2) At kandidaten har bidraget til udvikling af risikostyring generelt. 3) At kandidaten har bidraget til at udvikle risikostyring specielt enten ved at: Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende resultater - nytænkning Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver Producere ny viden som andre kan gøre nytte af På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet om aktiv risikorådgivning videre Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet området. BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE Bestyrelsen vurderer de indkomne forslag og beslutter tildeling af årets pris. Sikkerhedsnålen bliver overrakt i forbindelse med generalforsamlingen på foreningens Årskonference den april 2015 på Comwell Aarhus. Indstillinger sendes til foreningen på info@danskerisikoraadgivere.dk. BEMÆRK! Fristen for indstilling er forlænget til den 20. marts

13 SELVSAGT ER GOD LEDELSE, GOD RISIKOSTYRING? ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: For mig har risikostyring i mange år handlet om en god beredskabsplan, som kunne håndtere skybrud, orkan eller en Seest katastrofe. Det var min hverdag i mange år som adm. direktør for et, af dengang Danmarks største og meste markante, skadeservice selskaber. Jeg forlod skadeservice branchen i 2012 efter 17 år. I 2011 udgav jeg min første bog om god, positiv og glad ledelse, bogen Glade Chefer. Siden da er det blevet til 3 bøger og solgte eksemplarer samt et fænomen og et netværk ved navnet Glade Chefer. Så mit fokus på risikostyring handler ikke kun om bygning og løsøre, men rigtig meget om mennesker, ledere og medarbejdere. Med min nye (pr. november 2014) tilknytning til verdens største skadeservice selskab, Polygon, har jeg dog stadig fokus på det materielle som bygning og løsøre og glæder mig til kunne bidrage med min viden og erfaring omkring ledelse og udvikling af skadeservice og skadebegrænsning. Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer Øvrige klummeskribenter: Men hvorfor er god og glad ledelse så vigtig og hvorfor Glade Chefer..? Fordi det er os som ledelse, som direktion, som bestyrelse, som ansvarlig, der har magten og dermed ansvaret. Ansvaret for risikostyring af organisationen, virksomheden eller kommunen, ansvaret for driften, for tilstrækkelige forsikringer, for bygninger løsøre og ikke mindst for medarbejderne og for kollegaer. Ansvaret for, at de ikke bliver syge, psykisk syge eller får stress af dårlig og negativ ledelse. Tager du som risikoansvarlig hånd om den nogle gange livsfarlige ledelse..? Fremtiden er, at udøve mere bæredygtig og positiv ledelse som skaber motivation, løsninger, effektivitet og resultater, uden at medarbejdere og ledere kommer til skade og bliver syge eller brænder helt ud. En af de største dræbere i dag er dårlig og negativ ledelse. Tænk dig lige, at hvis man i Danmark skal skyde et dyr i skoven, skal man have et jagttegn. Et jagttegn for at slå ihjel. Mikkel Vindfeldt Advokat og rådmand Kammeradvokaten Dårlige ledere og chefer kan gør det uden..! Hvem tager ansvaret for den risiko..? Glade Chefer tæller i dag flere hundrede medlemmer i Danmark. Virksomheder, direktører, ledere og chefer der ved, at de gør en forskel i hverdagen for deres medarbejdere. Og vi bliver heldigvis flere og flere Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen 12

14 OPSLAGSTAVELEN Bestyrelsesmødet, 23. januar 2015 Du kan læse referatet fra bestyrelsesmødet på Danske Risikorådgiveres hjemmeside. TEMADAG OM FORSIKRING OG FRIVILLIGE Danske Risikorådgivere holder temadag den 21. maj 2015 om frivillige og forsikring. Invitation sendes til medlemmerne i marts, men reservér din plads nu ved at tilmelde dig på: info@danskerisikoraadgivere.dk BEMÆRK! Danske Risikorådgivere har fået ny mailadresse og telefon fra den 1. januar info@danskerisikoraadgivere.dk Telefon:

15 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE