Forord.. 3. Indledning Program Økonomi.. 9

Transkript

1

2 Indhold Forord.. 3 Resumé 4 Indledning... 6 Program... 8 Økonomi.. 9 Evaluering. 10 Kulturtilbud Kulturrygsækken Fuld af værdifulde samarbejdspartnere Samarbejde med kulturbrugerne Samarbejde med kulturudbyderne...15 Konklusioner og anbefalinger. 17 Bilag 18 Tilbuddene fordelt efter kunstart, institutionstype og arten af tilbud 18 Tilbuddene fordelt efter kunstart, bookinger og antal deltagere.. 18 Oversigt over deltagende kulturinstitutioner og kunstnergrupper...19 Oversigt over deltagende skoler, fritidsordninger og daginstitutioner Budgetramme for pilotfasen Links med inspiration.. 22 Program for daginstitutioner og skole/fritid Kolofon: KULTURRYGSÆKKEN En rygsæk fuld af oplevelser! Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt med kunst og kultur i Udgiver: Copenhagen Kids - København, maj 2012 Redaktion: Jan Helmer-Petersen Louise Lidang Krøyer og Trine Schifter Larsen. Omslag: Adman Kommunikation (Fotos: Susanne Drøhse, Blågård Skole) Copenhagen Kids. Der kan frit citeres fra rapporten med tydelig kildeangivelse.

3 3 Forord Kulturrygsækken har for første gang givet børn og unge i København en samlet adgang til et skatkammer af kunst- og kulturoplevelser. En rygsæk med inspiration og ideer til arbejdet i institutioner og skoler, og et sted hvor de københavnske kulturtilbud samles og formidles til glæde for både børn og voksne. Kulturrygsækken har i skoleåret bragt kulturtilbud direkte ud i skoler og institutioner og har samtidig åbnet dørene for et besøg på byens teatre, biografer, spillesteder og museer. I denne omgang er det oplevelser inden for teater, dans, musik, billedkunst og film, som har været i fokus, men også værkstedsforløb inden for dans, teater, billedkunst og filmanimation. Kulturrygsækken har haft som hovedmål at gøre det nemmere, billigere og mere overskueligt at få kunst og kultur ind i hverdagen på byens børnehaver og skoler. Rygsækken indeholdt mere end 110 tilbud, der blev præsenteret i to programfoldere, og nærmere beskrevet på vores hjemmeside Kulturrygsækken har det første år været et pilotprojekt i tre lokalområder for at afprøve forskellige modeller ud fra de lokale ønsker og behov. De tre lokalområder var: Amager Nord, Indre Nørrebro og Indre Vesterbro. Kulturrygsækken blev udviklet og programlagt af Copenhagen Kids i et tæt samarbejde med Dansens Hus, Det Danske Filminstitut, Levende Musik i Skolen, Skoletjenesten, Teatercentrum og partnerne i Copenhagen Kids. Ordningen er gennemført med tilskud fra Københavns Kommune, Bikubenfonden og Statens Kunstråd. Kulturrygsækken er nærmere beskrevet i den følgende rapport, som dels indeholder en gennemgang af hele forløbet og en evaluering af resultaterne frem til slutningen af april Evalueringen bygger på spørgeskemaer og telefoninterviews med Kulturrygsækkens brugere og samarbejdspartnere. Kulturrygsækken er indtil nu blevet brugt 110 gang til glæde for mere end 2300 børn og voksne. Den har vist sit værd, og er blevet godt modtaget af såvel brugere som udbydere. Det er derfor vores håb, at det bliver muligt at fortsætte og udvide rygsækken, så den omfatter hele København. En stor tak skal lyde til medlemmer af projektgruppen og programgruppen, hvis hjælp i både planlægnings- og aktivitetsfasen har været af uvurderlig betydning for Kulturrygsækkens succes. De to grupper har følgende medlemmer: Ingrid Skovgaard Andersen, Levende Musik i Skolen Marie Damgaard Andersen, Skoletjenesten Jacob Breuning, Det Danske Filminstitut Torben Engberg, Rytmisk Center Susanne Frederiksen, Dansescenen Jan Helmer-Petersen, Copenhagen Kids Thomas Henriksen, Kulturguiderne Annemette Karpen, Projekt Anima Anna Katrine Korning, Dansens Hus Lise Lunderskov, Copenhagen Kids Lisbet Ryhl, klyngeleder, Nørrebro Pernille Welent Sørensen, Teatercentrum Solveig Thorborg, Salaam Film & Dialog Copenhagen Kids København, maj 2012

4 4 Resumé Vores koncert var en kæmpe oplevelse for børnene, der så det som en 'luksusoplevelse'. Den slags opbrud af den almindelige skoledag er meget kærkomne, både for børn og voksne - Lærer på Nørrebro Tankerne bag Kulturrygsækken blev første gang forelagt for kulturborgmester Pia Allerslev i februar måned 2011, og siden da har snebolden rullet og ideen bundfældet sig hos både udbydere og brugere. Efter en tæt og intens planlægning blev Kulturrygsækken lanceret i oktober måned 2011 og efter et halvt års aktiviteter synes vi, det er på tide at fremlægge de foreløbige erfaringer fra pilotprojektet og få diskuteret ordningens muligheder i fremtiden. Hvem er vi? Kulturrygsækken er bragt til verden af Copenhagen Kids i et tæt samarbejde med netværkets parter og de landsdækkende formidlingsorganisationer inden for musik, teater, dans, film og billedkunst. Et forbilledligt samarbejde, som har givet ordningen den bedst tænkelige start. Vi har desuden samarbejdet med de kommunale kulturinstitutioner og de lokale kulturudbydere, og vi har inddraget kontaktpersoner på skoler og i daginstitutioner i planlægningsprocessen, programvalg og prisfastsættelse. Københavns Kommune, Bikubenfonden og Statens Kunstråd har givet tilskud til pilotfasen, og alle brugerne har bidraget med en deltagerbetaling af forholdsvis beskeden størrelse. Hvad står på programmet? De mange forskellige tilbud inden for musik, teater, dans, film og billedkunst er opdelt i henholdsvis forestillinger og workshops, og i tilbud der enten finder sted på institutionen eller skolen eller ude på kulturinstitutionerne rundt om i byen. Tilbuddene blev præsenteret i to programfoldere til henholdsvis daginstitutioner og til skoler og fritidsordninger, som blev udsendt til alle potentielle brugere i oktober måned Ordningen blev desuden lagt ud på netværkets hjemmeside og præsenteret på en række informationsmøder og møder med lærere og pædagoger på de involverede skoler og daginstitutioner. Samlet er der tale om 111 forskellige tilbud inden for de fem kunstområder med overvægt af tilbud inden for teater, dans og film. Enkelte tilbud har været gratis, men for hovedparten har priserne ligget mellem 25 kr. pr. barn på daginstitutionerne og mellem kr. for en hel klasse. Voksne ledsagere deltager gratis Hvem er brugerne? I pilotfasen har vi af praktiske og økonomiske årsager valgt at koncentrere ordningen om tre lokalområder i København. Det har været Indre Vesterbro, Indre Nørrebro og Amager Nord, hvor fire skoler og næsten alle dagtilbud har fået muligheden for at være med. På nuværende tidspunkt (april 2012) har 10 skoler, 24 daginstitutioner og 4 fritidsordninger benyttet sig af ordningen. Flere har gjort flittigt brug af tilbuddene, og i gennemsnit har hver skole og institution brugt tilbuddene tre gange. Hvad har fremmet processen? Mere overordnet er Kulturrygsækken blevet meget positivt modtaget. Vi har fået tilbagemeldinger gennem spørgeskemaer på nettet og gennem telefoninterviews, og de bærer alle præg af, at ordningen over en kam opfattes som en kærkommen inspiration og tilskud til det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skoler, og samtidig et godt overblik over kulturtilbuddene i København.

5 5 Den politiske velvilje på Rådhuset og den store opbakning fra kommunens kulturinstitutioner har desuden været med til at give ordningen den bedst tænkelige start, og selvom der især har været særligt motiverede skoler og institutioner, som har ført an og viderebragt det gode budskab, viser den store og brede brugerkreds, at vi har fat i en idé, som kan vise sig bæredygtig i årene fremover. Hvad har hæmmet processen? Al begyndelse er som bekendt svær, og med den snævre tidsmargin, vi har arbejdet under, kan det ikke undgås, at nogle ting er gået bedre end andre. Et pilotprojekt er netop karakteriseret ved at skulle afprøve forskellige måder at gøre tingene på, og der er ingen tvivl om, at vi har kastet os ud i mange forskellige måder og gået mange forskellige veje for at høste så mange erfaringer som muligt. Det har vist sig vanskeligere at opbygge det net af kontaktpersoner - de såkaldte kulturambassadører - end vi havde regnet med. Det var fra ordningens start været en vigtig funktion, og vi fik heldigvis stor hjælp fra kontaktlærere og klyngeledere i flere af områderne. Men al begyndelse er svær, og der er fortsat et stykke vej igen, inden vi har fået kulturambassadører på alle skoler og kontakter til alle de implicerede klynger. De tekniske problemer med at få Kulturrygsækken ud på internettet og få en tilmeldingsprocedure op at stå, har også været en udfordring, som har taget uforholdsmæssig lang tid, og som endnu ikke er løst tilfredsstillende Hvad anbefaler vi? Selvom vi kun har et halvt år at bygge vores erfaringer på, har vi allerede høstet så mange erfaringer, at vi tør komme med en række anbefalinger til en videreførelse af Kulturrygsækken: Kulturrygsækken bør fortsætte i en periode på endnu to år ( ) hvor ordningen udvides og udvikles, på baggrund af erfaringerne i pilotfasen. Rygsækken bør i den forbindelse udvides til at omfatte hele København, dvs. skoler og institutioner i alle 10 bydele. Kulturrygsækken bør fortsat bestå af tilbud af høj kunstnerisk og professionel karakter, og være en blanding af forestillinger og workshops. Der bør være færre og mere markante tilbud, og de skal målrettes specielt til brugergrupperne i de tre institutionstyper. På sigt vil vi overveje at udvide med tilbud inden for arkitektur/design og litteratur/lyrik. Kulturrygsækken bør fremover både prioritere tilbud, der kan foregå på institutionen og skolen, og tilbud som foregår ude af huset på kulturinstitutionerne. Tilbuddene bør desuden koordineres bedre med bydelenes egne tilbud i f.eks. børnekulturhuse, medborgerhuse og biblioteker. Kulturrygsækken er afhængig af, at der etableres et netværk, en kulturambassadørordning, med en ambassadør på alle skoler og daginstitutioner, der kan bringe informationer videre, fungere som kontaktperson og koordinator. Kulturrygsækken bør markedsføres mere effektivt både elektronisk og på tryk og bør have et velfungerende, elektronisk bookingsystem. Der bør desuden være mulighed for at give vejledning og rådgivning til brugerne efter behov. Jeg er fortaler for kulturelle tilbud til børn og unge. Jeg mener også at vi som institution har en forpligtelse til selv at være opsøgende - men det kan være svært, så derfor er det helt berettiget, at der er et tilbud som Kulturrygsækken, som kan gøre processen lettere - Klyngeleder på Amager.

6 6 Indledning Børn har ret til kultur FN s Børnekonvention slår fast, at alle børn har ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv. Her i landet har vi heldigvis lange og stolte traditioner for at give børn de bedst mulige kulturtilbud af høj kunstneriske kvalitet inden for mange forskellige kunstarter og udtryksformer. Men denne ret er ikke ligelig fordelt, og alt for mange børn har på papiret adgang til muligheder, som de ikke kan udnytte på grund af deres sociale baggrund, bopæl eller andre forhold. Samtidig kan vi konstatere, at børnehaver og skoler i stigende grad vælger de kulturelle oplevelser fra på grund af en presset økonomi og manglen på målrettede tilbud. Det er ærgerligt fordi netop mødet med kunstneriske oplevelser og kulturelle udtryksformer kan give børn fra forskellige miljøer, kulturer og social baggrund en fælles forståelse for vores kulturelle baggrund og forståelse for andre kulturer. København har mulighederne København er en storby med mange kulturelle tilbud for børn. Tilbud som er af en kvalitet, som byen kan være stolt af, og som flere og flere familier har taget til sig. Men de mange tilbud kan udnyttes bedre, og tilbuddene kan spredes ud til glæde for langt flere børn, uanset kulturel og social baggrund. Og i højere grad give børnehaver, skoler og klubber adgang til tilbud, som kan passes ind i en presset økonomi og hverdag. På den baggrund samledes en gruppe medlemmer af Copenhagen Kids i efteråret 2010 for at diskutere mulighederne for at skabe en ordning med kulturtilbud til alle daginstitutioner, folkeskoler og fritidsordninger i København. Inspirationen kom bl.a. fra den norske ordning Den kulturelle skolesekken, som bringer tilbud ud til hvert et hjørne af Norge. Men også tilsvarende ordninger i Danmark med Kulturpakker m.fl. blev inddraget i forarbejdet (se bilag). På et møde med kulturborgmester Pia Allerslev i efteråret 2010 opfordrede borgmesteren os til at samle ideerne i et projektoplæg til kommunen, og vores oplæg blev præsenteret for borgmesteren og forvaltningen på et møde tidligt i Resultatet af det intensive forarbejde, hvor en lang række organisationer, institutioner og enkeltpersoner bidrog med ideer og erfaringer fra deres daglige arbejde, mundede herefter ud i en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget i maj Ansøgningen tog sigte på at afprøve en Kulturrygsæk i tre lokalområder af København i skoleåret En rygsæk med kunst og kultur Projektets formål var at give børn i alderen 3-16 år adgang til kulturtilbud af høj kvalitet og med særlig fokus på de grupper, som ikke har tradition eller økonomisk mulighed for at deltage. Det skulle ske gennem målrettede tilbud til alle dagtilbud, folkeskoler og fritidsklubber og gennem udnyttelse af de muligheder, som allerede findes i byen. Kulturrygsækken skulle bestå af oplevelser inden for en lang række kunstarter og af kreative processer, hvor børn ville få mulighed for at være aktive og prøve kræfter med de forskellige udtryksformer. Samtidig indebar projektet et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, dagtilbud og skoler, og dermed en enestående mulighed for at udnytte ressourcerne optimalt og koordinere de mange aktiviteter rundt om i kommunen.

7 7 Projektets mål: Tilbud om aktiviteter inden for en række kunstområder. Tilbuddene har både form af oplevelser og af skabende processer, og retter sig mod alle dagtilbud, skoler og fritidsklubber. Aktiviteterne kan både foregå på børnenes institutioner og ude på kulturinstitutionerne. Oprettelse af kulturambassadørordning på alle daginstitutioner og skoler med mindst én kontaktperson pr. institution. Kontaktpersonerne har ansvaret for at sprede informationer, holde kontakt, indgå aftaler m.v. Pilotfasen I projektets pilotfase skulle ordningens potentiale afprøves i tre lokalområder i samarbejde med udvalgte daginstitutioner, folkeskoler og lokale kulturinstitutioner. Efter en grundig research fandt vi frem til tre lokalområder: - Indre Vesterbro (området omkring Enghave Plads og Halmtorvet), - Indre Nørrebro (området omkring Blågårds Plads og Guldbergsgade) og - Amager Nord (området omkring Amager Midtpunkt og Islands Brygge). De udvalgte områder havde sammenlagt et brugerpotentiale på omkring 45 daginstitutioner og 12 folkeskoler med tilhørende fritidshjem og -klubber. I pilotfasen deltog der desuden en række kulturinstitutioner i samarbejdet. Det gælder både lokale teatre, biografer, spillesteder, børnekulturhuse, folkebiblioteker, museer m.v. Som optakt til ordningen blev der i juni måned 2011 afholdt informationsmøder i de tre lokalområder for alle interesserede. Her blev ideen præsenteret, og mulighederne ridset op, samtidig med at vi fik lejlighed til at få kommentarer og kritik tilbage på planerne. Efter sommerferien fortsatte vi arbejdet med programlægning, lokale kontakter og lanceringen, og i begyndelsen af oktober måned blev de to programfoldere distribueret til alle potentielle brugere. Ordningen blev officielt åbnet af kulturborgmester Pia Allerslev ved en børnehavekoncert den 8. november 2011 i Vega. Projektets tidsplan: Februar april 2011 Maj - juni August Oktober November Juni 2012 Research og planlægning Ansøgninger til fonde, kommune m.v. Info-møder med lokalområderne Programmet færdiggøres Programmet offentliggøres Tilmeldingerne begynder Pilotprojektet lanceres Aktiviteterne begynder Pilotprojektet afsluttes

8 8 Program En rygsæk med mange rum Kulturrygsækken består både af oplevelser inden for de forskellige kunstarter og af kreative processer, hvor børnene selv får mulighed for at være aktive og prøve kræfter med de forskellige udtryksformer. Dermed blev der skabt en sammenhæng mellem de tre elementer: Kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Kulturrygsækken blev i pilotfasen begrænset til at indeholde de klassiske kunstarter inden for: Dans - Teater - Musik - Billedkunst - Film og animation Der blev nedsat en programgruppe, som har været med til at planlægge ordningen i detaljer og garantere for kvaliteten. Gruppen har arbejdet tæt sammen med de statslige formidlingsorganisationer: Teatercentrum, Dansens Hus, Levende Musik i Skolen, Salaam Film & Dialog og Det Danske Filminstitut, og den har stået for udvælgelsen af de tilbud, som indgår i pilotfasen, herunder koordinering af aftaler med kunstnere, grupper, institutioner m.v. og programteksterne. Forestillinger og workshops Som det vil fremgå af oversigten neden for, var det vigtigt for os at blande forestillinger med workshops af forskellig art. Bortset fra musik og teater lykkedes det at finde velegnede forløb, som både var rettet mod daginstitutioner og skoler. Enkelte tilbud var desuden placeret om eftermiddagen, så de kunne bruges af fritidsordningerne. Kulturrygsækkens tilbud fordelt efter kunstart og arten af tilbud Kunstart Forestillinger Workshops I alt: Musik Teater Dans Film Billedkunst Total: De mange tilbud blev nøje udvalgt blandt allerede eksisterende aktiviteter i København - aktiviteter som det normalt er svært at få et overblik over - og med Kulturrygsækken var der for første gang tale om et samlet program, hvor det bedste af det bedste var samlet et sted. Formidling og tilmelding I pilotfasen er det et bærende princip, at ordningen skal være så enkel at overskue, nem at håndtere og prisbillig som muligt. De mange tilbud blev derfor samlet i to programmer, som både blev tilgængelige i trykt form og på internettet. Programmerne blev opdelt efter henholdsvis daginstitutioner og skoler/fritidsordninger, og de enkelte tilbud desuden efter kunstart og aldersgruppe (se bilag).

9 9 Programmerne blev trykt i sammenlagt eksemplarer, som blev udsendt til alle institutioner og skoler i de tre lokalområder i oktober Distributionen viste sig at være mere ressourcekrævende end ventet, og det har taget uforholdsmæssigt lang tid at nå ud til alle potentielle deltagere. Al tilmelding foregik via hjemmesiden og for at gøre tilmelding og betaling så enkel som muligt er al kontakt gået via sekretariatet for Copenhagen Kids. Af ressourcemæssige grunde var vi nødt til at udvikle en procedure med bekræftelse og fakturering, som har vist sig at være alt for arbejdskrævende i det lange løb. Til gengæld gav den direkte kontakt med brugerne mulighed for vejledning, når en forestilling f.eks. var udsolgt på den ønskede dag. Her var det muligt at finde et andet tidspunkt, eller en helt anden forestilling, noget som en del har benyttet sig af. På sigt vil denne form for vejledning af brugerne kunne udvikles til en egentlig rådgivningsfunktion, som kan hjælpe de institutioner, som har interessen men mangler overblikket eller kendskab til mulighederne. Økonomi Budget og finansiering Det oprindelige budget, som fulgte vores ansøgning om støtte til projektet, beløb sig til 1.8 mio. kr. Her havde vi begrænset omkostningerne til administration og markedsføring af ordningen mest muligt, bl.a. gennem udnyttelse af de allerede eksisterende informationskanaler i kommunen og gennem de mange arbejdstimer, som netværkets frivillige allerede havde og ville komme til at lægge i arbejde med projektet. På indtægtssiden regnede vi med en tredelt finansiering fordelt på deltagerbetaling, kommunale og statslige tilskud og tilskud fra fonde og sponsorer. Erfaringer fra lignende ordninger andre steder havde vist, at det er begrænset, hvad man kan tillade sig at opkræve i deltagerbetaling med den pressede økonomi, som mange institutioner må leve med. Vi fastsatte derfor en ramme for deltagerbetalingen på 25 kr. pr. barn i daginstitutioner, og mellem kr. for en klasse i skoler og fritidsordninger. For alle institutionstyper gjaldt det desuden, at voksenledsagere deltog gratis. Vi har ansøgt Københavns Kommune og en række fonde om tilskud til ordningen, og i løbet af foråret 2011 lykkedes det at samle tilstrækkeligt med finansiering til at vi turde binde an med pilotprojektet. Kultur- og Fritidsudvalg bevilgede os kr. til pilotfasen, Bikubenfonden bevilgede kr., og vi modtog i efteråret et tilskud fra Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd på kr. Det justerede budget for pilotfasen er vedlagt i bilag.

10 10 Evaluering Kulturtilbud Vores undersøgelse af pilotfasens tilbud viser stor tilfredshed blandt brugerne i forhold til udbuddet. Skoler og institutioner bruger Kulturrygsækkens tilbud til at give børnene kulturelle oplevelser, der kan bryde hverdagen, men mange af arrangementerne bliver også tænkt ind i en pædagogisk og undervisningsmæssig læreplan, f.eks. i forhold til et tema der arbejdes med, eller der bygges læring på som forlængelse af en workshop eller film. På den måde efterspørges både forestillinger og underholdning, men i særdeleshed også de arrangementer og workshops, hvor børnene inddrages aktivt og selv er med til at skabe kunst og udforme processen, som en skolelærer på Amager udtrykker det: Det som folkeskolen har brug for, er at få fingrene i jorden, lave flere hands-on projekter og være med til at skabe workshops, sammen med kompetente fagfolk. En anden lærer på Nørrebro udtaler: Vores koncert var en kæmpe oplevelse for børnene, der så det som en 'luksusoplevelse'. Den slags opbrud af den almindelige skoledag er meget kærkomne, både for børn og voksne. Det medfører naturligvis også et videre arbejde, i dette tilfælde dels med folkeviser og dels med kendskab til instrumenter. De der har valgt at deltage i workshops har været særligt begejstrede, og mener at det giver noget, som ikke kan findes andre steder: Workshops hvor børnene har været aktive selv er helt klart den største oplevelse. Vi skal om et par uger lave animationsfilm, hvilket vi aldrig har prøvet før, så det glæder også pædagogerne sig til. At vi i huset kan få en fællesskabsoplevelse for alle, både børn og voksne, og input at arbejde videre med. - Daginstitutionsleder på Nørrebro. Det fremhæves af nogle institutioner at være en fordel at lave workshops udenfor institutionen pga. pladsmangel, mens andre institutioner ser det som enormt ressourcebesparende at kulturudbyderne kan komme til dem i institutionen. Deltagelse I pilotperioden, fra oktober 2011 til nu (april), er der allerede over 2100 børn, som har fået glæde af kulturrygsækkens tilbud. Figuren herunder viser det samlede antal bookinger og deltagertal: Alle tilbud Daginstitutioner Skoler og fritid I alt: Bookinger Deltagere Bookinger Deltagere Bookinger Deltagere Total: Note: Deltagertal er inkl. voksenledsagere. Børnehaver har været stærkest repræsenteret som deltagere til Kulturrygsækkens mange forskellige typer tilbud, men også vuggestuerne har været meget interesserede i at deltage.

11 11 De har været særligt glade for det tilbud i rygsækken som har været speciel designet vuggestuer, nemlig arrangementet Leg med farver på Billedskolen, og der er stor efterspørgsel efter flere af den slags målrettede tilbud til de mindste: Umiddelbart savner vi tilbud til vuggestuebørn - til de helt små. Alder og udvikling skal tages i betragtning i tilbuddene og skal ikke være en forhindring! Vi (pædagoger) skal udfordre os selv! - og vi vil gerne arbejde med, hvad der kan berige vores vuggestuebørn, bl.a. gennem huskunstnerbesøg. - Klyngeleder på Amager. Skolerne melder også meget positivt tilbage og vil gerne gøre mere brug af kulturrygsækkens tilbud, også fordi det herigennem økonomisk bliver muligt i større omfang, at inddrage kultur i undervisningen. Der er dog tale om, at skolernes planlægning af arrangementer sker meget mere langsigtet end daginstitutionernes, ofte allerede inden skoleårets begyndelse. I forhold til skolernes deltagelse fremover nævner vores samarbejdspartnere fra formidlingsinstitutionerne desuden, at det handler mere om at få fat i den rette person på skolen og tale med, end det handler om at målrette arrangementerne på forhånd. Derfor kan Kulturrygsækken her med fordel udvikles til et bredere tilbud, hvor skolerne kan få medindflydelse på, hvilke arrangementer eller temaer der evt. kunne være relevante, og være med til at designe dem. I forhold til fleksibilitet i planlægningen fortæller en skolelærer fra Amager om samarbejdet med en kunstnergruppe i et forløb om gadekunst, koordineret af Kulturrygsækken: I vores planlægning af forløbet havde vi lavet en byvandring, hvor vi kiggede på gadekunst, som også kunstnergruppen havde lagt op til. Så vi planlagde featureugen på baggrund af råd og vejledning fra gruppen, og som oplæg til den workshop de skulle lave med børnene. (...) Rigtig godt supplement til undervisningen og dejligt med fleksibilitet i planlægning og tilrettelægning, så det matchede vores behov. Vi fik i samarbejde med Copenhagen Kids og kunstnergruppen det hele til at passe. På baggrund af de samarbejder der har været med skolerne i pilotfasen, viser erfaringerne at Kulturrygsækken skal rustes endnu bedre til at kunne guide skolerne til kultur generelt. Dvs. at rygsækken også kan bruges som ren formidler til andre ordninger, som eksempelvis skolekoncerter under LMS og Huskunstnerordningen. Fritidshjem og -klubber er dårligst repræsenteret som deltagere i Kulturrygsækken, men dette skyldes formodentlig den praktiske årsag, at de fleste arrangementer har ligget om formiddagen, hvilket der fremover bør tages højde for i planlægningen, hvis vi også vil nå skolebørnene uden for skoletid. Fritidshjemmene har nogle praktiske udfordringer, som gør at de har svært ved at forpligte sig, da de står mere usikkert i forhold til at vide, hvor mange børn der kan deltage den pågældende dag. Fremadrettet må der derfor arbejdes på at udbygge samarbejdet med fritidshjem og -klubber og etablere kontaktpersoner, for herigennem at afdække deres behov. Kulturrygsækken er gennem samarbejde med kontaktpersoner indenfor daginstitutionsområdet, blevet opfordret til også at udbygge samarbejdet med klubberne, da pædagogerne her er meget interesserede i at kunne tilbyde kulturarrangementer til børnene. Netop børn og unge i klubalderen år, kan ellers være vanskelige at nå med kulturtilbud.

12 12 Unge i den aldersgruppe kommer fx aldrig på et museum, med mindre de skal af sted med skolen (41%), mens kun (1-3%) tager af sted med institutioner. (Tal fra DREAMs rapport om børn, unge, museer og medier: ). I samarbejde med Kulturrygsækken vil klubberne, ligesom skolerne, have mulighed for at tilrettelægge kulturtilbuddene til noget der tænder netop deres unge, så kultur ikke får prædikatet kedeligt. Fordelen ved et sådan udbygget samarbejde med fritidshjem og klubber er, at der herved etableres en unik mulighed for, at børn i Københavns kommune, fra de går i vuggestue til de forlader klubben, kontinuerligt får kulturoplevelser. Deltagerbetaling Der er stor forskel på hvor mange penge de forskellige institutioner har kunnet prioritere at bruge til kulturelle arrangementer. Det spænder fra institutioner der kan bestille 1-3 arrangementer årligt, til andre der kan bestille 7-10 arrangementer eller flere. I stort set alle besvarelser i vores undersøgelse af pilotfasen, har økonomi derfor været afgørende for, om institutionen/skolen har kunnet købe et arrangement, og hvor mange de har kunnet købe. Især for skolerne har det været afgørende. Gennem rygsækken har de kunne købe flere arrangementer end normalt og klasserne har haft mulighed for at opleve tilbud eller workshops de ellers ikke ville have haft råd til: Selvom 300 og 500 kr. jo generelt set er super billigt for så gode tilbud, så er det stadig mange penge for en folkeskoleklasse. På min skole har hver klasse 500 kr. pr. skoleår til den slags tilbud, så resten skal gå fra klassekassen. - Skolelærer på Nørrebro. En anden skolelærer nævner: Min klasse har via klassekassen råd til én forestilling pr år. Pga. Kulturrygsækken ser vi to forestillinger i år. Vi ville gerne have mulighed for at deltage i flere. Det har vi lært: Der er et behov for en ordning som Kulturrygsækken, der kan samle og tilgængeliggøre kulturtilbud for skoler og institutioner i København på en overskuelig måde. Både rene oplevelsestilbud og workshops efterspørges. Flere pædagoger nævner, at kulturelle workshops, hvor børnene deltager aktivt, giver noget ekstra, som de ikke selv har mulighed for at give børnene. Tilbuddene skal tænkes ind i pædagogiske og undervisningsmæssige læreplaner, og dette skal udfoldes i programmet. Programmet til skolerne skal være ude allerede i april/maj, og der skal være mulighed for, at skolerne selv får indflydelse. Der skal være målrettede tilbud til de forskellige aldersgrupper, og dette skal synliggøres endnu mere i programmet. Vigtigt at rygsækken indeholder tilbud både hjemme og ude. Samarbejdet med fritidshjem og klubber skal udbygges for at nå børn i København fra 0-16.

13 13 Kulturrygsækken - fuld af værdifulde samarbejdspartnere Kulturrygsækkens kontaktnetværk består af to grene, hvor den ene er kontaktpersoner på daginstitutioner og skoler i de tre lokalområder, og den anden er samarbejdspartnere fra de medvirkende kulturinstitutioner og -organisationer. Samarbejde med brugerne 37 forskellige institutioner og skoler, pænt fordelt i de tre lokalområder, har benyttet sig af tilbuddene i kulturrygsækken (se bilag). Institutioner, der i forvejen har en opsøgende og udadvendt kultur, har hurtigt grebet kulturrygsækken og booket mange forskellige arrangementer. Størst tilslutning til kulturrygsækken har været i lokalområdet på Nørrebro. Her har en gruppe af især integrerede institutioner, flittigt brugt et bredt udbud af kulturrygsækkens tilbud, men også mange skoler her har benyttet tilbuddene. I dette lokalområde, var der størst opbakning og fremmøde til informationsmødet, som blev holdt inden projektets opstart. I den forbindelse blev der skabt nogle gode kontakter, som har formidlet kulturrygsækken videre i deres egne netværk. De institutioner, der har været meget aktive, har også været gode til at formidle deres oplevelser videre, hvilket har haft en positiv effekt på de omkringliggende institutioner i nærområdet. God kontakt er alfa og omega De erfaringer vi har indsamlet gennem interviews med de forskellige parter i kontaktnetværket viser os, at det der spiller den væsentligste rolle i formidlingen af kulturrygsækken, er at der er én eller flere personer i institutionen eller på skolen, som er særligt engagerede i både at modtage information om kulturtilbud og hvordan de kan bruges og tilrettelægges, og som er interesseret i at formidle kulturtilbuddene videre til de andre medarbejdere. I etableringen af kontaktnetværket har det været kulturrygsækkens ambition, at lægge kimen til en større kulturambassadørordning på alle daginstitutioner og skoler i København, med mindst én kontaktperson pr. institution. Kulturambassadørens formål skal være at indgå i et fælles netværk mellem skoler, institutioner og kulturinstitutioner/projekter som Kulturrygsækken. Kulturambassadøren skal have ansvaret og muligheden for at sprede informationer, holde kontakt, indgå aftaler m.v. i forhold til skolens/institutionens brug af kulturelle tilbud. Pilotfasen har vist os at det direkte møde er helt nødvendigt, men at det tager tid at få etableret kontakter på alle skoler og daginstitutioner. Noget som institutionerne og skolerne er både bevidste om og motiverede for at ændre. Som en skolelærer på Amager udtrykker det: Vi får 30 tusinde foldere så mød op! Skab en kontakt til lærere i de praktisk- musiske fag, brug 5 min på et møde, få en kontaktperson. Et gennemgående træk i evalueringen af pilotfasen er, at både brugere og kulturudbydere fremhæver formidling via personligt fremmøde og etablering af kontakter som altafgørende for implementering og udvikling af et projekt som kulturrygsækken. En klyngeleder fra Amager udtrykker det således: Det har været et privilegium med face-to-face formidling. Og det er helt nødvendigt, med direkte kontakt - også med de enkelte pædagogiske ledere i enhederne. Rygsækkens kulturelle samarbejdspartnere understreger, at det personlige møde giver en langt større og bredere brugerflade. Disse samarbejdspartnere har selv været meget opsøgende i forhold til at formidle Kulturrygsækken, ved at tage rundt og introducere deres arrangementer på institutionerne.

14 14 Dette afspejles bl.a. på den store tilslutning til danseworkshops, hvor Dansens Hus gennem rygsækken har været meget direkte opsøgende, og som, måske af den grund, har flest forskellige og nye institutioner repræsenteret blandt deres deltagere. Ud over at skabe kontaktpersoner på institutionerne/skolerne tager det også tid at blive et genkendeligt produkt, som brugerne ved eksisterer. Derfor er det også vigtigt at holde fast i populære arrangementer, som en skolelærer på Amager fremhæver: Hold fast i de samme kulturelle aktører/tilbud, så succeser kan gentages. Lærerne taler jo sammen om oplevelserne og giver på den måde andre blod på tanden. Behov for råd og vejledning Der er stor interesse fra daginstitutionernes side i at deltage i kulturarrangementer, men især de institutioner der ikke ellers er brugere af kultur, har haft behov for støtte til at kaste sig ud i det, hvilket også kræver at formidlingen ligger vægt på, hvordan det praktisk lader sig gøre. Mange er overraskede over hvad der findes af kulturtilbud for børn i København og de muligheder det giver for oplevelser og pædagogisk og social læring. Jeg er fortaler for kulturelle tilbud til børn og unge. Jeg mener også at vi som institution har en forpligtelse til selv at være opsøgende - men det kan være svært, så derfor er det helt berettiget at der er et tilbud som Kulturrygsækken, som kan gøre processen lettere - Klyngeleder på Amager. Tilmeldingerne til de forskellige tilbud i pilotfasen er naturligt blevet kombineret med rådgivning og vejledning en mulighed som mange pædagoger og lærere har benyttet sig af. I den forbindelse har kulturrygsækken virket som koordinator i tæt samarbejde med de forskellige kulturudbydere og institutioner/skoler, for at tilrettelægge arrangementerne således at det matchede institutionens behov i fht. lokalitet, tidspunkt, børnegruppens sammensætning mm. Med koordinatorfunktionen giver det ligeledes god mening, at udvide det allerede eksisterende samarbejde med Børnekulturstederne i de forskellige bydele, for i endnu større grad at samle og koordinere tilbud. F.eks. kunne Børnekulturstedernes tilbud også formidles gennem Kulturrygsækken eller tilbud fra Kulturrygsækken foregå i børnekulturstedernes lokaliteter. Det har vi lært: Programmet skal sendes til en kontaktperson, som kan sørge for videreformidling til lærere og pædagoger. Programmet skal præsenteres på et klyngemøde eller ved et pædagogisk fællesmøde på skolen. De nye klynger er et ideelt forum til implementering af Kulturrygsækken. Skolebibliotekarer bør fremover være indgangen til skolerne. Et udbygget samarbejde med Børnekulturstederne vil være en fordel. Workshops kræver personlig markedsføring og bedre beskrivelse i program / hjemmeside. Vejlednings- og koordinatorfunktionen er vigtig, især for de nye kulturbrugere. Tilmelding og bekræftelse skal organiseres mere effektivt og enkelt via et elektronisk standardprogram.

15 15 Samarbejde med kulturudbyderne Interesse, inspiration og initiativ - rygsækkens kulturelle samarbejdspartnere Vi er gået sammen fordi vi er kulturinstitutioner, der har de samme metoder og drømme. Rygsækken skal samle, men jeg håber i høj grad at der også opstår noget helt nyt. Det ekstra skal bare tale direkte ind i institutionerne og deres hverdag. - Samarbejdspartner fra danseområdet. Som den anden gren af kontaktnetværket, er rygsækkens kulturelle sparrings- og samarbejdspartnere, uden hvilke rygsækkens indhold af kvalitetstilbud ikke var blevet til noget. Kulturrygsækkens kulturelle sparringspartnere er som nævnt repræsentanter fra Teatercentrum, Dansens Hus, Levende Musik i Skolen, Salaam Film & Dialog og Det Danske Filminstitut, og derudover selvstændige kunstnere og ledere/medarbejdere fra diverse kulturundervisnings- eller formidlingsinstitutioner. Flere af repræsentanterne har udover at sidde i rygsækkens programgruppe også udbudt eller formidlet tilbud gennem rygsækken indenfor deres egen kunstart, hvilket har givet både rygsækken og de forskellige kulturinstitutioner nogle uvurderlige erfaringer. Bl.a. udtaler en samarbejdspartner fra filmområdet: Vi har, inspireret af vores involvering i Kulturrygsækken, påbegyndt et fast samarbejde med Osramhuset om børnehavebiograf en gang hver 2. uge. Generelt har kulturudbyderne været særligt positivt overraskede over, at prøve at skabe tilbud til de mindste institutionsbørn, som mange af dem ikke tidligere har arbejdet med. Citatet herunder er et uddrag af en mail fra en udbyder af billedkunst til Copenhagen Kids og understreger ovenstående pointe: Tak for en god omgang med små rollinger i huset. Hvor var de søde. Vi håber, at de fik noget ud af besøget, og vi er klart åbne overfor fortsat at være en del af tilbuddene i rygsækken, hvis projektet fortsætter til næste år. De involverede kulturelle aktører er alle, uden undtagelse, positive over et tiltag som Kulturrygsækken, som samler og tilgængeliggør deres tilbud for en brugergruppe, som hidtil har været svær at nå. Som en kontakt på et af Københavns børneteatre udtaler: For os er det altid interessant at nå ud til flere målgrupper - særligt nu hvor institutionerne har færre penge. På den måde er Kulturrygsækken en hjælpende hånd for os. Vi oplever at det i høj grad er forældre og forældrebestyrelser der tager initiativet til teaterture - så hvis rygsækken kan hjælpe, der hvor der ikke er et stærkt forældrenetværk, er det rigtig godt. Og en samarbejdspartner fra danseområdet udtaler: Kulturrygsækken er et bud på en struktur, som kan synliggøre den mangfoldighed af tilbud som København råder over. Den opgave kan den enkelte kulturinstitution ikke løfte og skal heller ikke. Kulturrygsækken kan også være med til at kvalificere de nærmeste voksne i institutionerne til at modtage kunst og kultur. Dette med at kvalificere de nærmeste voksne er en idé som alle involverede kulturpartnere i rygsækken støtter op omkring, og som Kulturrygsækken kan være en ideel katalysator for.

16 16 Det kræver forståelse og gåpåmod fra de voksne på institutionerne at deltage i kulturelle oplevelser og arrangementer med deres børn. Den nærmeste voksnes fortrolighed med og positive interesse i kulturmødet, kan have stor indflydelse på børnenes interesse og åbenhed for oplevelsen. Derfor er det Kulturrygsækkens ønske, fremover at være i stand til at kunne tilbyde introduktioner og workshops omkring såvel æstetiske læreprocesser generelt, som formøder om specifikke kulturforløb sammen med de involverede kunstnere, for at kunne klæde de interesserede lærere og pædagoger på. At dette med tiden kan udmønte sig i diverse undervisningsmaterialer, for de voksne såvel som for børnene, er også en del af fremtidsscenarierne. Det har vi lært: At de kulturelle institutioner og organisationer i Københavns Kommune byder en ordning som Kulturrygsækken velkommen. At Kulturrygsækkens sekretariat/styregruppe skal indeholde flere repræsentanter fra kulturlivet, men at det er uholdbart at de, som det er nu, ligger så mange gratis timer i arbejdet. At flere kulturelle aktører gerne vil være med til at klæde børnenes voksne på - sådan at lærere og pædagoger får øjnene op for, hvad det er kulturoplevelserne kan. og hvordan de kan bruge det i deres pædagogiske arbejde. At det omvendt også er vigtigt, at de kulturelle tilbud taler ind i skolernes / institutionernes hverdag, dvs. at relevans, pris og tilgængelighed er nogle af de væsentligste faktorer i forhold til at planlægge tilbud i fremtidige udgaver af rygsækken. At kulturinstitutionerne er meget interesserede i de helt små børn, og at både pædagoger og kulturaktører skal tænke i nye muligheder i forhold til denne alleryngste brugergruppe. København må som kulturmetropol nødvendigvis have noget at tilbyde alle byens befolkningsgrupper, inklusiv de alleryngste borgere. Da det samtidig er i barndommen, at kimen til vores kulturforståelse og -forbrug sås, har København således med Kulturrygsækken en unik mulighed for at være med til at opdrage byens børn til at gøre brug af byens kulturtilbud. - Samarbejdspartner fra filmområdet.

17 17 Konklusioner og anbefalinger Det har vi lært: Kulturrygsækken har i sin korte levetid næsten fået opfyldt sine formål, og ordningen er blevet positivt modtaget de fleste steder. Det er især daginstitutionerne, der har sat pris på de mange tilbud om oplevelser og skabende aktiviteter, mens fritidsordningerne til gengæld endnu ikke opdaget ordningens potentiale, så her ligger en udfordring. Kulturrygsækken har vist os, at skoler, fritidsordninger og daginstitutioner er tre forskellige verdener med forskellige behov, der kræver forskellige tilgange i forhold til kontakt, markedsføring og beskrivelser af tilbud. Kulturrygsækken er afhængig af det personlige møde i forbindelse med formidlingen af mulighederne og indholdet af programmerne. Der hvor vi har haft kontaktpersoner, er ordningen blevet brugt i fuldt omfang. Kulturrygsækken har givet institutioner og skoler et overblik, som de har savnet, men især skolerne ønsker sig flere tilbud, som er gratis. Alle brugere udtrykker ønske om, at tilbuddene både skal være tilbud i huset og ude af huset. Kulturrygsækken har givet mange børn og unge oplevelser, som de ikke ellers ville have fået. Ordningen har samlet alle gode kræfter i byens kulturinstitutioner, de nationale formidlingsinstitutioner og blandt kunstnere i og uden for København. Det vil vi anbefale: Kulturrygsækken bør fortsætte i en periode på endnu to år ( ) hvor ordningen udvides og udvikles, på baggrund af erfaringerne i pilotfasen. Rygsækken bør i den forbindelse udvides til at omfatte hele København, dvs. skoler og institutioner i alle 10 bydele. Kulturrygsækken bør fortsat bestå af tilbud af høj kunstnerisk og professionel karakter, og være en blanding af forestillinger og workshops. Der bør være færre og mere markante tilbud, og de skal målrettes specielt til brugergrupperne i de tre institutionstyper. På sigt vil vi desuden overveje at udvide med tilbud inden for arkitektur/design og litteratur/lyrik. Kulturrygsækken bør fremover både prioritere tilbud, der kan foregå på institutionen og skolen, og tilbud som foregår ude af huset på kulturinstitutionerne. Tilbuddene bør desuden koordineres bedre med bydelenes egne tilbud i f.eks. børnekulturhuse, medborgerhuse og biblioteker. Kulturrygsækken er afhængig af, at der etableres et netværk, en kulturambassadørordning, med en ambassadør på alle skoler og daginstitutioner, der kan bringe informationer videre, fungere som kontaktperson og koordinator. Kulturrygsækken bør markedsføres mere effektivt både elektronisk og på tryk og bør have et velfungerende, elektronisk bookingsystem. Der bør desuden være mulighed for at give vejledning og rådgivning til brugerne efter behov.

18 18 Bilag Kulturrygsækkens tilbud fordelt efter kunstart, institutionstype og arten af tilbud Kunstart Daginstitutioner Skoler og fritid I alt: Forestillinger Workshops Forestillinger Workshops Forstillinger Workshops Musik Teater Dans Film Billedkunst Total: Kulturrygsækkens tilbud fordelt efter kunstart, bookinger og antal deltagere Kunstart Daginstitutioner Skoler og fritid I alt: Antal bookinger Antal deltagere Antal bookinger Antal deltagere Antal bookinger Antal deltagere Musik Teater Dans Film Billedkunst Total: Note: Antallet af deltagere inkluderer ledsagende voksne.

19 19 Oversigt over deltagende kulturinstitutioner og kunstnergrupper: Musik: AB/CD Andy Up Gospel Sisters Høxbroe & Stik Op Krølle og Cocodrilo Lydland Oliver Ravn & Andreas Ugorskij Paul Banks og Charlotte Halberg Sandberg Explorer 2.0 Tumult på skolen Überlyd og Chapper Film og animation: CinemaxX Empire Bio FILM-X (Filmhuset) Palads Projekt Anima (Animationshuset) Salaam Film & Dialog Vester Vov Vov Teater: Anemone Teatret Det Lille Teater Teatret Zeppelin Zangenberg Teater ZeBU Dans: Dansehallerne Dansens Hus Dansens Kapel (Uppercut Danseteater) Dansescenen Billedkunst: Billedskolen i Tvillingehallen Kunsthallen Nikolaj Statens Museum for Kunst Streethearts Thorvaldsens Museum Oversigt over deltagende skoler, fritidsordninger og daginstitutioner: Skoler: Gasværksvejens Skole, Gasværksvej 22, 1656 København V Tove Ditlevsens Skole, Enghaveplads, 1670 København V Blågård Skole, Hans Tavsensgade 4, 2200 København N Fensmarkskolen, Stevnsgade 34, 2200 København N Guldberg Skole, Sjællandsgade 10, 2200 København N Sankt Ansgars Skole, Nørrebrogade 27, 2200 København N Sønderbro Skole, Lybækgade 20, 2300 København S Skolen på Islands Brygge, Artillerivej 57, 2300 København S Husum Skole, Karlslundevej 23, 2700 Brønshøj (Kulturguiderne) Kirkebjerg Skole, Vanløsehøj 4, 2720 Vanløse (Kulturguiderne)

20 20 Fritidshjem og -klubber: Fritidshjemmet Universet, Prinsesse Charlottesgade 12B, 2200 København N Fritidshjemmet Stjerneskuddet, Sjællandsgade 51,2200 København N Fritidshjemmet Fabrikken, Hannovergade 8, 2300 København S Stjerneklubben, Guldbergsgade 99, 2200 København S Børnehaver og vuggestuer: Absalonshave, Absalonsgade 33, 1658, København V Hestestalden, Gasværksvej 14, 1656 København V Vesterbro Børnegård, Absalonsgade 10, 1658 København V Vuggestuen Viktoria, Viktoriagade 26, 1655,København V Kernehuset, Agnes Henningsens vej 8, 2200 København N Kastaniehuset, Thit Jensens vej 2, 2200, København N Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave, Tømrergade 9, 2200 København N Guldsmeden, Guldbergsgade 26, 2200 København N Stenurten, Rantzausgade 53, 2200 København N Integreret inst. Sølund, Ryesgade 22, 2200 København N Krummerne, Ryesgade 27, 2200 København N Amagerhus, Boltonvej 1, 2300 København S Himmelblå, Backersvej 111, 2300 København S Børnekulturinstitutionen Galaxen, Øresundsvej 10A, 2300 København S Børnehuset Hundredemeterskoven, Engvej 35, 2300 København S Jacob Holms Minde, Geislersgade 32, 2300 København S Vuggestuen Ingolf, Ingolfs Alle 8, 2300 København S Viften, Lybækgade 15, 2300 København S F/S Rosa, Øresundsvej 131, 2300 København S Havkatten, Amager Strandvej 178, 2300 København S Poppelhuset, Bachgårdsvej 109, 2300 København S Sundby Børnehave, Geysers Allé 2, 2300 København S Viften, Lybækgade, 2300 København S Børnehaven Voldparken, Arildsgård 11, 2700 Brønshøj

21 21 Budgetramme for pilotfasen Udgifter Administration Information og lancering Aktiviteter Andel af husleje, internet, tlf. m.v. Andel af personale Informationsmøder Trykt materiale, porto m.v. Andel af hjemmeside Honorarer til huskunstnere - Forfattere/musikere - Dansere Køb af teater- og danseforestillinger - Teaterforestillinger - Danseforestillinger - Teater- og danseworkshops Køb af musikkoncerter Køb af filmforevisninger - Filmforestillinger - Animationsworkshops Rev. budget Køb af billedkunstworkshops I alt: Indtægter Deltagerbetaling Skoleklasser (40 à 400 kr.) Daginstitutioner (70 à 200 kr.) Fritidshjem/-klubber (5 à 400 kr.) (115 bookinger = børn) Betaling for 9 Huskunstnerforløb Rev. budget Kommunale midler Kultur- og fritidsforvaltningen Statslige midler Huskunstnerordningen Fonde Bikubenfonden I alt: Note: Alle beløb er eksklusiv moms. Bemærk: Arbejdstimer fra frivillige medarbejdere indgår ikke i finansieringen.

22 22 Links med inspiration: Kulturrygsække: Den norske ordning med oplevelsestilbud til alle skoler i hele landet. Herlev Kommunes kulturrygsæksordning. Varde Kommunes kulturrygsæksordning. Vejle Kommunes kulturrygsæksordning. Aabenraa Kommunes Kulturrygsæksordning. Kulturpakker: Fagligt Forums hjemmeside om kulturpakketilbuddene i Haderslev, Skanderborg og Kalundborg. Gentofte Kommunes kulturpakkerordning til daginstitutioner og skoler. Tilbud om kunstnerbesøg, huskunstnere m.v.: Statens Kunstråds Huskunstnerordning og ordning med kunstnerbesøg. CFU Sønderjyllands kunstnerbesøgsordning. ucsyd.dk/cfu-aabenraa/konsulenter-og-raadgivning/kultur/ CFU Sønderjyllands mange kulturtilbud. Århus Kommunes kunstnerbesøgsordning. KODAs Skolekontaktordning med tilbud om gratis komponist- eller sangskriverbesøg. Frederikssund Kommunes Kulturpasordning. Hvidovre Kommunes kulturtilbud til skolerne. issuu.com/copwin/docs/gaasehud03 Ballerup Kommunes tilbudsordning til daginstitutioner og skoler. s%20skolev%c3%a6sen/kommunale%20m%c3%a5l%20for%20undervisning/kommunale%20l%c 3%A6seplaner/boernekulturlaeseplan.pdf Skive Kommunes planer for et kulturprogram i skolerne. Kulturambassadører: Kulturpiloterne et netværk for børnekulturen i Viborg Kommune,