Sundhedsfagligt SYMPOSIUM. netværk. viden. inspiration. Hospitalsenhed Midt

Transkript

1 Sundhedsfagligt SYMPOSIUM viden netværk Torsdag d. 14. november 2013 kl på 3. etage Regionshospitalet Viborg posterudstilling > mere information: < præsentationer inspiration workshops Hospitalsenhed Midt

2

3 Velkommen til Sundhedsfagligt Symposium 2013 Med glæde kan vi endnu engang byde velkommen til et Sundhedsfagligt Symposium, hvor programmet er fyldt med spændende indslag, både i tale, tekst og praktisk øvelse. Der er inspiration at hente fra mange kliniske områder, og alle aktiviteter har både et specifikt og et mere generelt budskab. I et forsøg på at fremme synligheden af dette i de mundtlige præsentationer, har vi i år valgt at supplere de forskellige abstracts med spots, der fortæller noget om den viden og den inspiration, der mere generelt kan hentes i præsentationerne. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at disse skal ses i sammenhæng med det, som i øvrigt er beskrevet i det tilhørende abstract. Med ønsket om en inspirerende og udbytterig dag, hvor viden, inspiration og mulighed for dannelse af netværk vil være i fokus! Med venlig hilsen Ellen Høstrup, udviklings- og kvalitetskoordinator, Diagnostisk Center, RSI Henriette Svenstrup Jensen, klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder, Fødegangen, RVI Lone Hede, kvalitets- og udviklings ansvarlig fysioterapeut, Akut afdelingen, RVI Karina Jensen, undervisende bioanalytiker, Mikrobiologisk afd. Midt Vest Tove Kilde, udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator, Hammel Neurocenter, RHN Anna Storgaard, projektsygeplejerske og kvalitetskoordinator, Ortopædkirurgisk afdeling, RVI Tina Skov Hansen, klinisk sygeplejespecialist, Neurologisk afdeling, RVI Marianne Eg, klinisk sygeplejespecialist, Børneafdelingen, RVI Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, Kvindeafdelingen, RVI Susanne Friis Søndergård, klinisk sygeplejespecialist, OP/AN, RVI Marianne Toppenberg, udviklingsmedarbejder, Medicinsk afdeling, RVI Annette Fenger, klinisk udviklings- og kvalitetskoordinator, Medicinsk afdeling, RVI Anne Bendix Andersen, Klinisk sygeplejespecialist, Skive Sundhedshus og Medicinsk afdeling, RHV Christina Riis, klinisk sygeplejespecialist, Kirurgisk afdeling, RVI Heidi Tobiasen, AC medarbejder, HR Inge Pinholt, Uddannelses konsulent, HR 3

4 Tid Lokale 21 Lokale 22 Lokale Åbning af Symposiet ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Implementeringsproces af comfort neo et scoringsredskab til vurdering af smerter og stress af præmature samt nyfødte. v/ Neonatalafd., RHV Patientuddannelse med fokus på smertehåndtering til desepatienter. v/ RSI og AUH Udvikling af interaktiv, animeret træningsvejledning til total hoftealloplastik patienter. v/ Center for Planlagt Kirurgi, RSI Sygepleje til medicinske patienter i accelererede ambulante forløb. v/ Diagnostisk Center, RSI Konvertering af pacemakerimplantation fra indlagt til ambulant patientforløb. v/ Medicinsk afd., RHV Atrieflimmer klinikken fra innovationsprojekt til etableret klinik. v/ Medicinsk afd., RHV Evaluering af ændret organisatorisk ramme for de fysioterapeutiske ydelser til patienter indlagt med collum femoris fraktur. v/ Center for Planlagt Kirurgi, RSI IEt interaktivt skulderløft med fokus på den tværsektorielle rehabilitering af borgere med belastningsrelaterede skuldersmerter. v/ Center for Planlagt Kirurgi, RSI Nøglen til den gode smertebehandling for ortopædkirurgiske patienter. v/ Center for Planlagt Kirurgi, RSI Pause Pause Pause Centrale og betydningsfulde aspekter i de indbyrdes relationer i interdisciplinært samarbejde. v/ Klinik for tidlig neurorehabilitering, RHN Implementering af Opgavespecifik Repetitiv Træning (ORT) på sensomotorisk Klinik, RHN. v/ Sensomotorisk Klinik, RHN Telemedicinsk kommunikation en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde, som kan optimere sårbehandlingen. v/ Kar kirurgisk afd., RHV Intensiv genoptræning i Superligaen med tværfagligheden som bærende element. v/ Center for Planlagt Kirurgi, RSI Tværfaglig teamtræning i akutafdelingen. v/ Medicinsk afd. og ortopædkirurgisk afd., RVI Kend din KOL selvbehandling af KOL exacerbation. v/ Medicinsk afd., RHV Pause Pause Pause 4

5 Tid Lokale 21 Lokale 22 lokale KOL konsulenten udgående funktion. v/ Medicinsk afd., RVI I selskab med fremmede patient-patient samspil i onkologisk afdeling. v/ Center for Sygeplejeforskning, HE Midt Parkinson rehabilitering under indlæggelse hvilke muligheder giver det? v/ Neurorehabiliteringen, RSI Skive Sundhedshus Samarbejde på tværs Muligheder og udfordringer. v/ Udviklingsteamet i Skive Sundhedshus, Innovation Midt og Skive Kommune Om etablering af et projekt og udfordringer undervejs. v/ Medicinsk afd. og Center for Sygeplejeforskning, HE Midt Neuropædagogisk strategi integreret i den tværfaglige rehabiliteringsplan. v/ Kognitiv Klinik, RHN Gæstetaler Afslutning ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen 5

6 Tid Fysioterapien, lille sal Fysioterapien, stor sal Lokale Åbning af Symposiet ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Patientsamtaler en hjælp til at navigere efter en rygmarvsskade? v/ Neurologisk afd., RHV Hvordan gør vi et bøvlet patientforløb enkelt så det smitter? v/ Diagnostisk Center, RSI Hvordan optimeres den lindrende pleje og behandling i et medicinsk afsnit, hvor helbredelse er fokus? v/ Diagnostisk Center, RSI Det er bare en overgang, et forsknings og udviklingsprojekt. v/ Anæstesi- og operationsafd., RHV Dokumentation og anerkendelse kvantitativ undersøgelse af sygeplejerskers dokumentationspraksis. v/ Anæstesi- og operationsafd., RVI Vejen til ICN konference i Melbourn v/ Børneafd. og Neurologisk afd., RHV Pause Pause Pause Hvordan anvender de studerende undervisningen tværfagligt teamarbejde i teamarbejdet i klinikken på RHN. v/ Udviklingsenheden, RHN Brugerdialog på et tværorganisatorisk forløb med udgangspunkt i Radiologisk Afdeling, DC. v/ Diagnostisk Center, RSI Succes med vægttab hvad skal der til? bachelorprojekt med afsæt i projektdeltagelse i De Studerendes Dataindsamlerteam. v/ Center for Sygeplejeforskning, HE Midt Tarteletter og 2 portioner blod ambulant blodtransfusion, et udviklende samarbejde på tværs af sektorer og faggrænser. v/ Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi, RSI Pause Pause Pause 6

7 Tid Fysioterapien, lille sal Fysioterapien, stor sal Lokale Projekt 3-i-1, patientforløb på tværs af ambulatorium, dialyse og sengeafsnit. v/ Medicinsk afd., RHV Rehabiliterende Miljø til patienter med svær erhvervet hjerneskade systematisk tilrettelagt og individuelt tilpasset lyd, lys og infoskærm. v/ Klinik for Tidlig Neurorehabilitering, RHN Sammedagsudredning for hjertepatienter. v/ Diagnostisk Center, RSI Apopleksi-team Udgående funktion. v/ Neurologisk afd., RHV Gæstetaler Afslutning ved sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen 7

8 Poster området forhallen 3. etage, Regionshospitalet Viborg Poster området er åbent hele dagen. Der er poster-walk kl (poster nr. 1,2,3 og 5) og kl (poster nr. 8,12,13,15 og 18), hvor der er mulighed for at få postere præsenteret af forfatterene. Nr. Titel Forfattere 1 Selvstændig rygundersøgelse ved fysioterapeuter. Susanne Skriver og Karina Agerbo, Medicinsk Rygcenter, DC, RSI 2 Tværfaglig Journal Club på tværs af centre på Regionshospitalet Silkeborg 3 Ergoterapeutisk intervention hos patienter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, med aktivitetsproblemer som følge af apraksi Rikke Aarhus, Ph.d. studerende, antropolog, DiC, Lene Bastrup Jørgensen, Ph.d., forskningsansvarlig sygeplejerske, CPK, Lone Ramer Mikkelsen, Ph.d. studerende, forskningsansvarlig fysioterapeut, CPK, Ina Qvist, Cand.scient.san., forskningssygeplejerske, DC, Mie Østergaard, Cand. scient.san., udviklingsfysioterapeut, CPK, RSI Anna Birthe Andersen og Rikke Kjær Jensen, specialeansvarlige ergoterapeuter, Kognitiv og sensomotorisk klinik, RHN 4 Aktivitetsoplysninger et ergoterapeutisk redskab Helle Bak Christensen, ergoterapeut, og Anna Birthe Andersen, specialeansvarlig ergoterapeut, H3 og H4, RHN 5 Kirurgiske rygpatienters sygdomssituation og indlæggelsesforløb 6 De Sundhedsfaglige Specialuddannelser i Anæstesi og Intensiv Regi Janne Brammer Damsgaard, Ph.d.-studerende, Lene Bastrup Jørgensen, forskningsansvarlig, Annelise Norlyk, adjunkt, Regner Birkelund, lektor, Forskningsenheden, CPK, RSI Susanne Andersen, uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, SD, MLP Anæstesiafdelingen og Intensivafdelingen, RHV 7 Hovedpineskole Malene Boel, sygeplejeske, Lene Magaard, fysioterapeut, og Anne-Mette Thomsen, ergoterapeut, Hovedpineklinikken, Neurologisk afdeling, RVI 8 Den røde tråd i Center for Planlagt Kirurgi Helle Kjær, Forløbskoordinator, Kirsten Herold, Jeanette Papsø, Helle Lauritsen, Gitte Rohde og Inger Gryet, CPK, RSI 9 Hvordan er det at være med til at udarbejde en National Klinisk Retningslinje? Susanne Nygaard Nielsen, specialeansvarlig sygeplejerske, Ortopædkirurgisk afd., RHV 10 Obstipation - fra overset tilstand til indsatsområde Susanne Nielsen, Sygeplejerske, Kristina Orbán, Sygeplejerske, Susanne Rasmussen, sygeplejerske, Klinik for Mave- og infektionssygdomme, DC, RSI 11 Patientinventering Kirsten Fog, Innovation Midt, Administrationen HE Midt

9 12 Vi gør en forskel Sygeplejerskens rolle i håndteringen af de nydiagnosticerede artrit patienter 13 Nøglen til den gode smertebehandling for ortopædkirurgiske patienter 14 Centrale og betydningsfulde aspekter i de indbyrdes relationer i interdisciplinært samarbejde 15 Patientsamtaler en hjælp til at navigere efter en rygmarvsskade? Charlotte Kyed, Mette Axelsen, Reumatologisk amb., M3A, DC, RSI Mette Juul, kirurgisk smertesygeplejerske, Lis Holm, Mette From, klinisk udvikingssygeplejerske, CPK, RSI Adalheidur Palsdottir, Karen Slot, Klinik for tidlig neurorehabilitering, RHN Randi Steensgaard, klinisk sygeplejespecialist, Neurologisk afd., RHV 16 Kend din KOL selvbehandling af KOL exacerbation Else Holm, KOL forløbskoordinator, Lisbeth Hougaard, KOL sygeplejerske, Annette Overgaard, ilt sygeplejerske, medicinsk afd., RHV 17 KOL konsulenten udgående funktion Else Holm, KOL forløbskoordinator, Lisbeth Hougaard, KOL sygeplejerske, Annette Overgaard, ilt sygeplejerske, medicinsk afd., RHV 18 Kvalitetsforbedring af patientforløb i billeddiagnostisk afdeling, Viborg og Skive Eva Pedersen, specialeansvarlig sygeplejerske og Martin Andersen, radiograf, Billeddiagnostisk afd., RVI og RSV 9

10 Stand / workshop poster området Åbent kl , med mindre der er angivet et bestemt tidsrum i oversigten. Nr. Emne Ansvarlig for workshop 1 Sammenhængende forløb Hvordan arbejder vi med det i Skive Kommune? Kom og besøg Skive kommunes stand og få mere at vide om kommunens tilbud! For at skabe sammenhæng i borgernes forløb, har Skive kommune placeret flere funktioner i Skive Sundhedshus. Det drejer sig om visitation, ældreservice, genoptræning og sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag. Det betyder, at borgerne i alle aldre under et tag kan modtage: - Genoptræning efter hospitalsophold. - Vedligeholdende træning. - Deltage i undervisning, vejledning og træning under forløbsprogrammerne. - Få vejledning om sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til KRAM. - Deltage i uforpligtende café-arrangementer, hvor sundhedsprofessionelle møder borgere med fx ryglidelser, skulderskader, overvægt, eller café for børn med hjerneskadede forældre. - Sygepleje i sygeplejeklinikken. - Hjælpemiddelservice. Hør også om kommunens mange projekter, der har til hensigt at fremme borgernes oplevelse af at blive set, hørt og mødt. Det drejer sig fx om projekter som: - In Casa. Afprøvning af en serviceplatform for telemedicin målrettet ældre borgere med kroniske lidelser, et EU projekt. - Familie- fritids- og arbejdsrehabilitering, et tilbud til borgere, der har senfølger efter en hjerneskade. Marianne Balsby, leder af Skive Kommunes Sundhedscenter 2 Akutteam i Viborg Kommune Vituel akutsygepleje. Viborg kommunes akutteam demonstrerer den nyeste teknologi indenfor akutsygepleje. Kom og få en dialog med sygeplejerskerne om, hvad akutteamet laver, og hvordan du kan få glæde af deres kompetencer. Akutteamet i Viborg kommune er en vigtig samarbejdspartner i forhold til: - At undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. - At forebygge genindlæggelse. - At støtte borgere med kroniske lidelser, så de i højere grad kan behandles derhjemme. - At etablere hurtig og smidig overgang fra indlæggelse til udskrivelse, også for borgere, der ikke i forvejen er i kontakt med hjemmeplejen. 3 Frie luftveje og ventilation. Workshop en tager udgangspunkt i den frie luftvej. Det er en hands-on -workshop, hvor deltagere kan øve sig i at holde maske og ventilere patienten. Desuden kan de få lov til at intubere patienten. Workshop en er bemandet med anæstesi-sygeplejersker hele dagen. Akutteamet Viborg Kommune Birgitte Herskind, Vibeke Gjerning og Karen Gade, specialeansvarlige sygeplejersker i anæstesiologisk afd., RHV 10

11 4 Hvor skal jeg ende, og hvor skal jeg begynde? Erfaringer med anvendelse af det IT baserede analyseredskab NVivo i den kvalitative undersøgelse Inden for den kvalitative analyse er tendensen, at analysen skal fortages systematisk, og at fremgangsmåden skal begrundes og ekspliciteres. De stigende krav til gennemsigtighed og håndteringen af mange forskellige typer data kan være en stor udfordring at håndtere i det kvalitative studie. Dette har gennem de seneste år sat fokus på anvendelsen af forskellige ITbaserede analyseredskaber til at understøtte den kvalitative undersøgelse. I forbindelse med en kvalitativ interviewundersøgelse, har jeg arbejdet med softwaren NVivo. Jeg vil til workshop en give et oplæg om, hvordan min vej ind i den IT-assisterede analyse af et kvalitativt studie er forløbet. Oplægget vil være krydret med eksempler fra min analyse og med fortællinger om glæder, sorger og frustrationer ift. programmet. Jeg inviterer til dialog om erfaringer med at indsamle kvalitative data, håndtering af kvalitative data eller metodisk at komme i gang med et kvalitativt studie. 5 Har du overset nogle muligheder? Et netværk for ph.d.- interesserede sygeplejersker har fundet sammen i Center for Sygeplejeforskning. Gennem et år har dette netværk tilbudt vejledning eller sparring til f.eks: - At drøfte en klinisk problemstilling - Hjælp til fondssøgning - Metodediskussion - Litteratursøgning - Akademisk skrivning - Kritisk tekstanalyse - Indskrivning på videreuddannelse - Og meget andet I denne workshop vil nogle af netværkets medlemmer kort fortælle om, hvad de arbejder med og kan tilbyde i en vejledningssituation. Samtidig vil netværket gerne have inspiration og input til fremtidige tiltag, hvorfor de sidste 25 minutter af workshoppen vil være en dialog mellem deltagere og repræsentanterne fra netværket. Vel mødt! Susanne Friis Søndergaard, klinisk sygeplejespecialist, OP/AN, RHV 6 Fagbiblioteket viser vej til viden Fagbiblioteket, Kvalitet & Forskning Bibliotekar Hanne Christensen 7 Palliative tilbud i Silkeborg Kommune. Det nære sundhedsvæsen udfordrer kommunerne på organisering og kompetencer. Fra Silkeborg Kommune vil vi hele dagen præsentere den vifte af tilbud, vi har, til borgere med behov for palliativ indsats, vores organisering af tilbuddene samt planer for kompetenceudvikling. Med tilbuddene imødekommer vi borgernes ønske om at kunne afslutte livet hjemme eller tæt på hjemmet også når forløbet er komplekst. Formålet er desuden at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og fremme tidlig opsporing af behandlingskrævende symptomer så tidligt som muligt. CFS Sundhedsfaglig konsulent Birthe Thoft Knudsen, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Silkeborg Kommune 11

12 lokale 21 Implementeringsprocess af comfort neo et scoringsredskab til vurdering af smerter og stress af præmature samt nyfødte Smertegruppen Neonatalafdeling B56. Tina Maagaard, sygeplejerske, B56, Anne Rossavik, sygeplejerske, B56, Birthe Kristensen, sygeplejerske, B56, Marianne Eg, klinisk sygeplejespecialist, Børneafdelingen, Lene Birkner Nielsen, sygeplejerske, B56, og kvalitetskoordinator Børneafdelingen. Neonatalafsnit B56, Børneafdelingen Implementeringsprocessen faglighed, humor samt udfordringer. I oplægget vil der være fokus på implementeringsprocessen af comfort neo et scoringsredskab til vurdering af smerter og stress hos præmature samt nyfødte børn. - Baggrunde for projektet hvorfor systematisk vurdering af stress og smerter hos præmature og nyfødte? - Dannelse af arbejdsgruppe - Implementeringsplan herunder certificering af personalegruppen - Udfordringer i processen hvordan har vi løst dem? - Status hvad skal der ske fremadrettet? Viden om implementering Inspiration til certificering 12

13 lokale 21 Patientuddannelse med fokus på smertehåndtering til dese-patienter. Baggrund for og erfaringer fra projektet Nanna Rolving Rasmussen, fysioterapeut, ph.d.stud., og Dorthe Ørnsholt Jensen, ergoterapeut Ergoterapiafdelingen, Regionshospitalet Silkeborg (Dorthe) Fysioterapi og Ergoterapiafdelingen, AUH (Nanna) Op mod 30 % af de patienter, der årligt får foretaget en stivgørende rygoperation i lænden, angiver 2 år efter at være tvivlsomme eller utilfredse med operationen. Deres hverdag er fortsat præget af smerter, og mange vender ikke tilbage til arbejde. Forskning peger på, at rygpatienter, der har et højt niveau af bekymring, ængstelse og katastrofetænkning præoperativt, opnår dårligere effekt af et rygkirurgisk indgreb, bl.a. i forhold til smerte, funktionsniveau og livskvalitet. Flere studier har vist, at disse psykologiske faktorer kan påvirkes via kognitiv adfærdsterapi. Anvendelsen af behandlingsstrategier, der bygger på denne tilgang, er efterhånden veletableret inden for konservativ behandling af kroniske lænderygsmerter. I oktober 2011 påbegyndtes inklusionen af knap 100 patienter, som var opskrevet til en stivgørende operation i lænden på Regionshospitalet Silkeborg eller Aarhus Universitetshospital. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt en præoperativ tværfaglig patient uddannelse, baseret på kognitiv adfærdsterapi, kan have en positiv effekt på det postoperative outcome efter operationen. I præsentationens første del beskrives baggrunden for ph.d. projektet, med udgangspunkt i foreliggende evidens. I anden del af oplægget præsenteres erfaringerne fra projektet i praksis af én af projektets undervisere. Inspiration til patientuddannelse Viden om et ph.d. projekts baggrund og fund 13

14 lokale 21 Udvikling af interaktiv, animeret træningsvejledning til total hoftealloplastik patienter Anne Grøndahl Poulsen, Mie Østergaard, Mette Farstad, Lone Ramer Mikkelsen. Fysioterapeut, Kirurgisk Terapiafsnit (KT), Udviklingsfysioterapeut, cand.scient.san, KT, Kvalitet- og kompetenceansvarlig, KT, Forskningsansvarlig fysioterapeut, cand.scient.san, Center for Planlagt Kirurgi Som en del af forskningsprojektet How do patients cope with fast track procedures and what is the effectiveness of an animation and web-based information platform on coping: A mixed methods study er der i samarbejde med animationsvirksomheden Visikon ( udviklet en animeret genoptræningsplatform til total hoftealloplastik (THA) patienter. Genoptræningsplatformen er udarbejdet i et samarbejde mellem fysioterapeuter med klinisk arbejde, fysioterapeuter, der beskæftiger sig med udvikling, kvalitet og forskning, samt animatorer fra Visikon. Der er i arbejdet lagt vægt på at bruge animationer målrettet til at optimere genoptræningsforløbet for THA patienter som supplement til den nuværende information via pjece. Der er udviklet en animeret version af det nuværende øvelsesprogram, hvor der er mulighed for at se hver øvelse udført korrekt med samtidig verbal instruktion samt brug af animerede virkemidler, fx visning fra forskellige vinkler. Derudover er der udarbejdet en trænings- og smertedagbog, hvor det er muligt at registrere smerte og træning dagligt og dermed følge egen udvikling. En demo version af genoptræningsplatformen er testet på både THA patienter og raske og derefter tilrettet ud fra deres respons. Ved symposiet kan præsenteres dele af animationsfilmen med øvelsesvejledning og de bagvedliggende faglige, pædagogiske og formidlingsmæssige overvejelser. Desuden tænkes dagbogsfunktionen præsenteret som demonstration af motiverende virkemidler. Viden om brugen af interaktive vejledninger Inspiration til patient involvering 14

15 lokale 21 Centrale og betydningsfulde aspekter i de indbyrdes relationer i interdisciplinært samarbejde Adalheidur Palsdottir og Karen Sloth Klinik for tidlig neurorehabilitering, Hammel Neurocenter Formål: Gennem fokusgruppe- og individuelle interviews beskrive fagprofessionelles oplevelse af de indbyrdes relationer i interdisciplinært samarbejde på et højt specialiseret neurorehabiliteringshospital. Konklusion: Undersøgelsen peger på seks centrale og betydningsfulde aspekter/kategorier, når forskellige fag arbejder sammen i en interdisciplinær kontekst. Kategorierne er indbyrdes forbundet og afhængige af hinanden. Løbende kommunikation og vidensdeling mellem fagene er nødvendig for at opnå fælles forståelse. Kommunikationen effektiviseres ved øget kendskab til hinanden, både personligt og fagligt. Personlige egenskaber, som at være kompromissøgende og fleksibel, gør det muligt at dele forskellige faglige perspektiver og opnå læring mellem fagprofessionelle. De organisatoriske rammer og patientens tilstand ses som den foranderlige kontekst, der gør at fagprofessionelle hele tiden må forhandle den fælles forståelse. Perspektiver: - Professionalisering af den uformelle sparring og kommunikation - Tværfaglig mentor - Interdisciplinært samarbejde som en del af det formaliserede introduktionsprogram - Praksislæringsforløb med interdisciplinært samarbejde som tema. Inspiration til anvendelse af interviews Viden om, hvad der udvikler interdiciplinært samarbejde 15

16 lokale 21 Intensiv genoptræning i Superligaen med tværfagligheden som bærende element Indlægsholdere: Mette Hoff, sygepl., Ulla Pia Munday, sygepl., Jenny Salling Jensen, ergoterapeut, og Simon Svanborg Kjeldsen, fysioterapeut Øvrige medvirkende: Mette From, Klinisk udviklingssygeplejerske Intensiv, Center for planlagt kirurgi Behovet for tidlig og højt specialiseret neurorehabilitering af hjerneskadede patienter er steget som følge af forbedret og højt specialiseret behandling og pleje i den akutte fase. Det øgede behov førte i 2008 til starten på NISA (Neuro-Intensiv-Step-Down), og Intensivt afsnit åbnede 2 senge til disse patienter. NISA er funderet på et tæt samarbejde med Hammel Neurocenter og er det eneste af sin art i Nordeuropa. Det daglige arbejde foregår i tæt samarbejde mellem neuroanæstesiolog, anæstesiologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykolog, neurolog, logopæd og socialrådgiver. Hvad kan NISA/resultater: - Starte højt specialiseret rehabilitering af respiratorpatienter - Kvalificeret aftrapning af respiratorbehandlingen - Konstant vurdering af patientens udvikling og bedømmelse af prognose - Principperne for pleje og behandling hviler på Affolder og Basal stimulation - Fokus på dysfagi og anvendelsen af LISA - Vurdering af såvel rehabiliterings potentiale som respiratoriske behov og muligheder - Tæt samarbejde med og opbakning til familien gennem forløbet. Fremtid: Hvad har vi gang i, og hvad byder fremtiden på? - Plads, rammer og prioriteringer - Uddannelse, uddannelse og uddannelse! - Danne skole for specialiseret rehabilitering, også til andre intensive patienter Viden om Neuro-Intensiv-Step-Down Inspiration til organisering af patientforløb på tværs af hospitalsenheder 16

17 lokale 21 KOL konsulenten - udgående funktion KOL forløbskoordinator Else Holm (+ KOL sgpl. Lisbeth Hougaard og Ilt sgpl. Annette Overgaard) M 13-2, Medicinsk afdeling DER ER MULIGHED FOR HJÆLP/VEJLEDNING til behandling af patienter med KOL, og funktionen bliver flittigt brugt i de medicinske afdelinger, men kun lidt i de øvrige afdelinger på sygehuset. Der er plads til flere tilsyn! Formålet er at tilse patienter med KOL indlagt af anden årsag på Regionshospitalet Viborg. Det skal sikre optimal behandling og pleje af deres kroniske lungesygdom samt forebygge exacerbationer (forværring). Tilsynet ved en KOL konsulent kan i første omgang træde i stedet for et speciallægetilsyn. Sygeplejersken kan bl.a. vurdere den lungemedicinske behandling, inhalationsteknik og sugekraft, lave lungefunktionsundersøgelse, vejlede om rygestop, hjælpe ved vurdering af behov for hjemmeilt. Der er desuden mulighed for undervisning i pleje og behandling af patienter med KOL. Kom og hør nærmere om vores funktion, hvornår vi træffes, og hvordan I får fat i os. Viden om udgående funktion internt på HE Midt Inspiration til, hvordan specialistviden når patienten 17

18 lokale 21 Skive Sundhedshus - Samarbejde på tværs Muligheder og udfordringer Udviklingsteamet i Skive Sundhedshus, Mette Dahl Jacobsen og Anne Bendix, Innovation midt, og Marianne Balsby, Skive kommune Skive Sundhedshus og Innovation Midt Udviklingsteamet i Skive Sundhedshus har eksisteret siden 1. januar Teamet består af medarbejdere fra såvel Hospitalsenhed Midt som fra Skive kommune. Udviklingsteamet samarbejder med aktørerne i Skive Sundhedshus om at gøre det lettere for sundhedsprofessionelle at servicere borgerne på tværs af sektorer og faggrupper. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde skal medvirke til at fremme sammenhængende forløb for brugere af Skive Sundhedshus. Sundhedshuset åbner en unik mulighed for samarbejde, fordi både hospital, kommune og praksis er placeret under samme tag. Kom og hør om, hvordan der i Skive Sundhedshus bliver arbejdet med at sætte gang i projekter, der understøtter sammenhængende forløb for borgerne, og hvordan de fysiske rammer i sundhedshuset sættes i spil for at fremme let tilgængelighed for husets brugere og et dynamisk fagligt miljø. Viden om Skive Sundhedshus Inspiration til samarbejde på tværs af sektorer 18

19 lokale 22 Sygepleje til medicinske patienter i accelererede ambulante forløb Indlægsholdere: Irene Hornbøll Holm, sygeplejerske, og Heidi Ivarsen, sygeplejerske Øvrige medvirkende: Susanne Nielsen, sygeplejerske M2A, Klinik for Mave og Infektionssygdomme, Diagnostisk Center Kravet i sundhedsvæsenet om hurtig diagnostik, hurtig udredning og accelererede patientforløb har foranlediget, at man i Diagnostisk Center har oprettet en Dagklinik for mave- og infektionsmedicinske patienter. Formålet med Dagklinikken er at konvertere indlæggelsesforløb til ambulant udredning og behandling. Målgruppen er patienter med erkendt eller mistanke om sygdom i lever, gastrointestinalkanal eller infektion, hvor sygdommen har en sværhedsgrad, hvor det vurderes, at kontroller skal ske med 2 14 dages interval, men hvor en indlæggelse ikke er påkrævet. Konverteringen af indlagte forløb til ambulante forløb betyder, at patienter, der udredes og behandles i ambulant regi, i højere grad er akut syge. Med udgangspunkt i etableringen af Dagklinikken beskrives og diskuteres, hvilken betydning dette har haft for den ambulante sygepleje. Dagklinikken er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem praksisnært personale. Dagklinikken er evalueret ved Stop op møder med personalet, kvalitative patientinterviews og dataopgørelser. Ofte er patienterne i Dagklinikken, pga. det akutte stadie i deres sygdom, dårligere til at mestre deres sygdom end de patienter, der kommer i de normale ambulante forløb, hvilket øger behovet for sygeplejen i Dagklinikken. For at understøtte patienten i at tage et større ansvar i håndteringen af deres sygdom har sygeplejerskerne et øget fokus på compliance, patientuddannelse og patientens sociale og psykiske ressourcer. Sygeplejerskens kliniske blik er af stor betydning i disse korte forløb, hvor også samarbejdet mellem forskellige faggrupper og afdelinger er nødvendige. Den korte tid til rådighed i de enkelte konsultationer, sammenlignet med indlæggelse, betyder et øget behov for en hurtig sygeplejefaglig vurdering og for at arbejde struktureret med kvalitetssikring. Dagklinikken har med sit fokus på akut syge patienter ændret og øget det sygeplejefaglige fokus. Dette øger kravet til sygeplejerskernes samarbejde på tværs af fag, ambulatorier og sengeafsnit samt afdelinger. De accelererede patientforløb giver stor tilfredshed for både personale og patienter. Viden om nødvendige sygeplejerskekompetencer i ambulante udredningsforløb Inspiration til processer, hvor indlæggelsesforløb konverteres til ambulante forløb 19

20 lokale 22 Konvertering af pacemakerimplantation fra indlagt til ambulant patientforløb Anette Maul Petersen og Inger Jørgensen Hjertemedicinsk ambulatorium, Medicinsk afdeling I dag er optimerede patientforløb veludviklet og dokumenteret i form af standarder og forskrifter. Brugen af telemedicin har vundet større og større indpas i det danske sundhedsvæsen. Ny teknologi med hjemmemonitorering har gjort det muligt at følge de tekniske værdier hos pacemakerpatienter, uden at patienten er indlagt på sygehuset. I Hjertemedicinsk Ambulatorium vurderer vi, i et projekt, aspekterne ved omlægningen fra indlagt til ambulant pacemaker-implantation. Patienternes oplevelser og tilfredshed er undersøgt via spørgeskema Inspiration til brugertilfredshedsundersøgelser Viden om anvendelse af telemedicin 20

21 lokale 22 Atrieflimmer klinikken - Fra innovationsprojekt til etableret klinik Indlægsholdere: Helle Mark Mogensen og Pernille Madsen Øvrige medvirkende: Gitte Dalmann Oddershede, Christina Brandhof og Pia Saugmann Hjertemedicinsk ambulatorium, Viborg Patienter med atrieflimren/flagren har gennem mange år været en forsømt patientgruppe. Samtidig har de repræsenteret mange ambulante besøg, indlæggelser samt genindlæggelser i medicinsk afdeling, men på trods af dette,har deres behandling og pleje ikke været af høj faglig kvalitet. Efter mange års erfaring med denne patientgruppe, er det vores oplevelse, at patienter med atrieflimren ofte har angst i forbindelse med deres sygdom. Det kan skyldes, at de ikke har modtaget den relevante information og dermed ikke har særlig stor sygdomsforståelse. Da medicinsk afdeling igangsatte innovationsprojeketet, var det oplagt at forsøge at højne den faglige kvalitet af pleje og behandling til patienter med atrieflimren. Så i samarbejde med lægerne etablerede vi en tværfaglig atrieflimmer klinik. Vores ønske var at lave målrettede og sammenhængende patientforløb med afsæt i internationale retningslinjer samt et forskningsprojekt fra en sygeplejerske drevet atrieflimmer klinik i Holland. Oplægget vil omhandle den metodiske tilgang i etableringen af atrieflimmer klinikken, hvordan den fungerer i dag samt resultater fra klinikken (vi er ved at opgøre data). Inspiration til, hvordan der kan etableres en målrettet tværfaglig indsats Viden om, hvordan genindlæggelser forebygges 21

22 lokale 22 Implementering af Opgavespecifik Repetitiv Træning (ORT) på Sensomotorisk Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ergoterapeut Birthe Tornegård Holm, specialeansvarlig fysioterapeut Vibeke Knudsen og specialeansvarlig sygeplejerske Britta Kjær Rasmussen Sensomotorisk Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Baggrund/introduktion: Implementering af ORT på Sensomotorisk Klinik har rod i Hjerneskaderehabilitering en Medicinsk Teknologivurdering MTV en anbefalede ORT (her kaldet Task Specific Repetitive training) og vurderede, at der er god evidens for en moderat positiv effekt af denne træningsform på opnåelse af selvstændig gangfunktion, gangdistance og -hastighed samt på ADL. I MTV en blev ORT beskrevet som terapi rettet mod motoriske problematikker hos mennesker med hjerneskade. Formål: Projektets formål var at beskrive, hvordan ORT kan anvendes tværfagligt på Sensomotorisk Klinik, og at ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og sosu-assistenter efter undervisning kunne påbegynde samarbejde om ORT til velegnede patienter. Materiale og metode: Viden om ORT blev søgt gennem litteratur. En tværfaglig projektgruppe med deltagere fra Sensomotorisk Kliniks 3 afsnit læste, diskuterede og opstillede principper for brug af ORT. Anvendelsen i klinisk praksis tog desuden udgangspunkt i erfaringer med ORT lignende træning i de tre faggrupper til både moderat og svært hjerneskadede patienter. Resultater: Der blev udarbejdet en retningslinie; Opgavespecifik repetitiv træning. Anvendelse i Sensomotorisk Klinik, hvor medarbejderne kan søge let tilgængelig viden om ORT og om det tværfaglige samarbejde ift. denne træningsform. Desuden blev der udarbejdet patientcases med eksempler på hver faggruppes tilgang til ORT. Der blev gennemført 5 enslydende undervisningsseancer for sygeplejersker og sosu-assistenter, 1 for ergoterapeuter og 1 for fysioterapeuter. P.t. foregår der erfaringsopsamling. Erfaringerne nedskrives af projektgruppen. Inspiration til at komme fra beskrevet retningslinje til faktisk klinisk praksis Viden om at arbejde med nye behandlingsmetoder 22

23 lokale 22 Tværfaglig teamtræning i akutafdelingen Akutsygeplejerske Linna Skovgaard og Behandler-/akutsygeplejerske Sanne Skovgaard Knudsen A24, Medicinsk afdeling og Skadestue/modtagelsen Akut medicin er et spirende speciale. Der er stort fokus på det tværfaglige samarbejde i det akutte patientforløb. På akutafdelingen træner vi det tværfaglige samarbejde med simulationsøvelser. Vi bruger simulationstræning som struktur til at øve samarbejde, sikker kommunikation, tydelig ledelse, bedst anvendelse af tilgængelige ressourcer, arbejdsgange samt faglig ajourføring. Tværfaglig teamtræning er opbygget med en kort introduktion til øvelsen. Derefter gennemføres simulationstræningen med en case, som afsluttes med en debriefing. Ved denne læringsform er det hver enkelt deltagers oplevelse og refleksion, som bidrager til egen udvikling. Det handler om udvikling af samarbejdet i den kliniske hverdag. Vi håber, I alle kan få nye idéer med herfra. Akutafdelingen har kontinuerligt sygeplejersker på efteruddannelse i akutsygepleje hvor tværfaglig teamtræning er en stor del af læringsformen. Viden om, hvad simulationstræning kan udvikle Inspiration til, hvordan simulationstræning kan anvendes 23

24 lokale 22 I selskab med fremmede patient-patient samspil i onkologisk afdeling Lene Søndergård Larsen Center for Sygeplejeforskning, HE Midt Formål: At undersøge betydningen af kræftpatienters samspil med medpatienter under indlæggelse. Metode: Etnografisk inspireret feltarbejde med en kombination af deltagende observation og individuelle semi-strukturerede interviews. Data blev indsamlet fra hospitaliserede patienter indlagt på to onkologiske afdelinger på to danske hospitaler. 85 deltagere blev observeret, og 20 af disse deltog i interviews. Analysemetoden var induktiv tematisk analyse. Fund: Patienterne lærte af at dele sygdomsoplevelser. Denne deling af oplevelser gav patienterne en forståelse af sygdommen fra erfaring, og den erfaringsbaserede information komplementerede og udvidede information, erhvervet fra sundhedspersonalet. Delingen af oplevelser medførte tillige, at patienterne støttede hinanden, og i såvel læring som støtte blandt patienterne, blev der identificeret kønsforskelle. Hospitalsmiljøets indretning og rutiner var forudbestemte og resulterede til tider i en emotionel belastning for patienterne, men miljøet tilbød også mulighed for godt selskab og støtte fra medpatienter. Det var svært at flygte fra medpatienternes selskab, og da patienterne vidste, at medpatienterne kunne høre alt, hvad der foregik, valgte nogle at tilbageholde information i samtaler med sundhedspersonalet. Patienterne accepterede hospitalets vilkår som uundgåelige. På trods af hospitaliseringens vilkår ønskede 18 ud af de 20 interviewdeltagere at være indlagt på en flersengsstue. Konklusion: Hospitaliserede patienter med kræft oplevede overvejende samspillet med medpatienter som positivt og som en ressource til information, fysisk hjælp og emotionel støtte. Inspiration til videns- og erfaringsdeling mellem patienter Viden om et ph.d. projekt 24

25 lokale 22 Om etablering af et projekt og udfordringer undervejs Alice Stamp Kristensen, afdelingssygeplejerske, og Vibeke Lorentzen, Forskningslektor Endokrinologisk amb. og Center for Sygeplejeforskning Projekt Unges håndtering af type 2 diabetes - identifikation af særlige behov ved livs overgange og forståelse af sundhedsvejledning. En tværkulturel australsk/dansk undersøgelse er blevet til i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, og Center for Sygeplejeforskning. I denne præsentation vil faserne fra ide til projekt blive præsenteret, herunder konkrete problemstillinger/udfordringer undervejs. I dag er projektet på internationalt niveau, og en aktuel status vil afslutte præsentationen. Viden om projektfaser Inspiration til, hvordan udfordringer i projektarbejde overkommes 25

26 lokale 24 Evaluering af ændret organisatorisk ramme for de fysioterapeutiske ydelser til patienter indlagt med collum femoris fraktur Navn på indlægsholdere: Fysioterapeut Janne Grøn og fysioterapeut John Mortensen Kirurgisk Terapiafsnit, Center for Planlagt Kirurgi Grundet længere tids manglende kontinuitet i de fysioterapeutiske tiltag til patienter indlagt med collum femoris fraktur, blev det i efteråret 2012 besluttet at ændre den organisatoriske ramme for det kliniske arbejde med patientgruppen på forsøgsbasis i en halvårlig projektperiode fra 1. januar 31. juni To projektfysioterapeuter blev tilknyttet sengeafdelingen fast og varetog al genoptræning af patienterne. I løbet af projektperioden udviklede fysioterapeuterne fem indsatsområder, som blev brugt til at systematisere og optimere patienternes indlæggelsesforløb. Målene med de enkelte områder blev ligeledes brugt som effektmål i evalueringen af projektet. Projektet blev evalueret ud fra både et patient -, pårørende - og fagprofessionelt perspektiv i form af interviews, fokusgruppeinterviews og udarbejdelse af patient cases. På symposiet kan præsenteres de bagvedliggende faglige tanker i forhold til formål, metode, resultater og perspektivering af projektet. Endvidere kan procesarbejdet, set ud fra klinikernes perspektiv, ved denne type af udviklingsprojekter præsenteres - fra idé til det skriftlige slutprodukt er produceret. Viden om projektarbejde Inspiration til at arbejde med effektmål, interviews og patientcases 26

27 lokale 24 Et interaktivt skulderløft med fokus på den tværsektorielle rehabilitering af borgere med belastningsrelaterede skuldersmerter Indlægsholdere: Anne Marie Kjærsgaard-Andersen, Projektleder, sygeplejerske, SD, MHH Øvrige medvirkende: Mie Østergaard, Præ-ph.d. studerende/udviklingsfysioterapeut, cand.scient.san. Forskningsenheden Kvalitet, Innovation, Udvikling, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Baggrund: Antallet af borgere med skulderproblemer, der henvises til sygehusene, er i løbet af de sidste 10 år steget betydeligt, og som følge heraf lange ventetider. Borgere med belastningsudløste skuldersmerter, der ikke kan varetage deres arbejde, er omkostningsfulde for såvel borger som samfund. De oplever ofte et ineffektivt og tilfældigt tværsektorielt forløb under deres udredning, behandling og rehabilitering. Borgernes forløb kan trække ud i lang tid med stor risiko for forringet livskvalitet. De udfordringer forsøger et innovationsprojekt, der forgår i et samarbejde mellem Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner, Hospitalsenhed Midt (Silkeborg og Viborg) og almen praksis, at finde løsninger på. Formål: At optimere og kvalificere borgere med skulderproblemers tværsektorielle rehabiliteringsforløb, så borgerne oplever en øget livskvalitet Metode: Der er anvendt kvalitative metoder med deltagerobservationer og forløbsbeskrivelser, efterfulgt af individuelle interviews med 9 borgere med skulderproblemer. Ved workshops med borgere og med sundhedsprofessionelle er anvendt innovative metoder til udvikling af et koncept, der kan imødekomme de udfordringer, der er forbundet med borgernes tværsektorielle rehabiliteringsforløb. Resultat: Udgangspunktet for projektets fase 1 har været innovationsspørgsmålet; Hvad driver borgere til rehabilitering? De kvalitative undersøgelser viser, at borgere med skulderproblemer har behov for: Viden om årsager til deres skulderproblemer; viden om, hvor de kan få hjælp til deres skulderproblemer; behov for en hurtigere og overskuelig udredning samt en hurtigere plan for behandling og genoptræning. På baggrund af identificerede udfordringer og borgernes behov, er der blevet udviklet et koncept indeholdende Skuldercafe med opfølgende træningstilbud. Skuldercafeen har fokus på en sundhedsfremmende indsats og afholdes i de deltagende kommuner og på virksomheder. Initiativer vil løbende blive udviklet og forbedret på baggrund af erfaringer indhentet i projektperioden. Perspektivering: Der er planlagt løbende monitorering af data om deltagere i Skuldercafeen og en deskriptiv evaluering af de opstartede initiativer i en projektperiode på 6 måneder. Foreløbige erfaringer og resultater vil bliver præsenteret. Viden om optimering og kvalificering af tværsektorielle rehabiliteringsforløb Inspiration til at arbejde innovativt 27

28 lokale 24 Nøglen til den gode smertebehandling for ortopædkirurgiske patienter Indlægsholdere: Kirurgiske smertesygeplejersker Anne-Mette Juul (opvågning) og Lis Holm (anæstesi) Øvrige medvirkende: Klinisk udviklingssygeplejerske Mette From Opvågningen/Anæstesi, Center for Planlagt Kirurgi Nøglen til den gode smertebehandling for ortopædkirurgiske patienter. Gennem de sidste år har vi arbejdet på udviklingen af en smertefunktion på Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg. Vi oplevede mange patienter ankomme til opvågningen med høj NRS score, som var svære at smertedække. Vi gik patientens vej gennem systemet og så kritisk på arbejdsgangene i forbindelse med smertebehandlingen. Det stod klart, at den generaliserede smertebehandling lod de komplicerede kroniske smertepatienter i stikken. Derudover erfarede vi, at der var begrænset viden om smertebehandling blandt alle faggrupper i forløbet. Vi iværksatte et projekt over ½ år, hvor vi tog hånd om de kroniske smerte patienter, samtidig med, at vi underviste tværfagligt i farmakologi og nonfarmakologi. Vores funktion er kommet i faste rammer, så vi sikrer, at alle patienter, der skal gennemgå en operation, får individuel smertebehandling. Sideløbende har vi kontinuerlig undervisning og smerte sparring tværfagligt. Vores funktion som smertesygeplejersker er under konstant udvikling, da opgaverne løbende forandrer sig. Viden om, hvad der kan optimere smertebehandling Inspiration til, hvordan der kan arbejdes med kvalitetsoptimering 28

29 lokale 24 Telemedicinsk kommunikation - en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde, som kan optimere sårbehandlingen? Else Godsk Vestergaard, sårsygeplejerske Sårcentret, Kar kirurgisk afdeling I et samarbejde mellem Sårcentret på HE Midt og Viborg kommune blev der i 2012 opstartet et telemedicinsk sårprojekt, hvor formålet var: - At øge patientinddragelsen og livskvaliteten hos patienterne. - At optimere sårbehandlingsforløbene og reducere antallet af ambulante besøg. - At opnå en hurtig og sikker kommunikation mellem sektorerne, som kan føre til hurtigere udredning og udarbejdelse af en behandlingsplan. - At øge samarbejdet mellem sektorerne og kompetenceudviklingen hos de sundhedsprofessionelle. Som en vigtig del af projektet indgår formaliseret undervisning og tværsektorielle møder, eftersom det findes altafgørende at få skabt kompetencer og relationer, der kan bygges på i hverdagens virtuelle verden. Indlægget vil beskrive: - Arbejdet med projektet, fra projektbeskrivelse til Kick-off januar Arbejdsgange, før og efter. - Nogle af de foreløbige resultater. - Hvilke udfordringer har der været. - Hvilke succeser har vi oplevet. Perspektivering: Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin er det besluttet, at telemedicinsk sårvurdering skal udbredes til alle regioner og kommuner. Målet er, at 70 % af alle patientforløb, hos patienter med diabetiske fodsår og venøse bensår, skal bygge på telemedicinsk kommunikation inden udgangen af Telemedicinsk kommunikation er desuden taget i brug til en række andre patientgrupper, så der er behov for øget kendskab blandt sundhedsprofessionelle til denne kommunikationsform, idet vi hyppigere vil møde patienter, hvor om der kommunikeres telemedicinsk. Viden om telemedicinens ændring af arbejdsgange Inspiration til, hvordan kompetencer og relationer opbygges på tværs af sektorgrænser 29

30 lokale 24 Patient undervisning KEND DIN KOL selvbehandling af KOL exacerbation Indlægsholder: Else Holm, KOL forløbskoordinator Øvrige medvirkende: Lisbeth Hougaard, KOL sygeplejerske, og Annette Overgaard, Ilt sygeplejerske M 13-2, Medicinsk afdeling Har oplæring i selvbehandling af KOL forværring en effekt? Og på hvad? Et etårigt projekt med projektpatienterne som egne kontrolpatienter. Oplærer/følger projektpatienterne i et år, kontrolparametre året før og året efter. Lavteknologisk med hjemmebesøg og telefonkonsultationer. Indsatsen har haft effekt på antal indlæggelser med reduktion på 62% og reduktion i antal sengedage på 51%. Tallene viser også, at det i høj grad er de rigtige / de dårligste patienter med KOL, der er indlagt. Der er ingen signifikant ændring i målt livskvalitet, men vi har haft antropologistuderende ind over, og konklusioner på interviews med nogle af projektpatienterne er større mestringsevne og øget livskvalitet. Patienterne giver udtryk for øget tryghed, vigtigt at blive i egen base og at have eksperthjælp til rådighed. Det bliver interessant om vores resultater kan argumentere for fortsættelse af denne funktion. Kan sparede indlæggelser/sengedage betale funktionen? Viden om, hvordan der evalueres på nye indsatser Inspiration til at arbejde med patientuddannelse og selvbehandling 30

31 lokale 24 Parkinson rehabilitering under indlæggelse hvilke muligheder giver det? Afd. terapeut Ulla Bleshøy / Afd. sygeplejerske Margit Kristensen Neurorehabiliteringen, Neurologisk afdeling Parkinson rehabilitering er et nyt tiltag i Neurorehabiliteringen, RH Skive, og det eneste af sin art i regionalt regi i hele Danmark. Patienter med Parkinsons sygdom har været fulgt i ambulatorierne og haft god sparring og konsulent rådgivning derfra. Tidligere har patienter fået tilbudt genoptræning i kommunalt regi eller træning i form af vederlagsfri fysioterapi. Der er ikke tradition for at indlægge patienter til rehabilitering det går mod de vinde, der blæser i sundhedsvæsenet. Så hvorfor etablere et sådant tilbud? D blev der etableret et 3 ugers rehabiliteringsophold under indlæggelse på Neurorehabiliteringen Skive, hvor der tilbydes en tværfaglig indsats med aktivitets- og træningstilbud, råd og vejledning samt undervisning. Parkinson Rehabiliteringstilbuddet præsenteres med indhold, målgruppe, formål, mono- og tværfaglige indsatser, evalueringer af de patienter, der indtil videre har modtaget tilbuddet, samt fremtidige perspektiver. Viden om overvejelserne bag omlægning fra kommunal genoptræning til tilbud om rehabilitering under indlæggelse Inspiration til etablering af tværfaglig rehabilitering 31

32 lokale 24 Neuropædagogisk strategi integreret i den tværfaglige rehabiliteringsplan Hanne Møller Nielsen, sygeplejerske, og Lone Blak Lund, fysioterapeut, begge specialeansvarlige i Kognitiv Klinik, Hammel Neurocenter H3 og H4, Hammel Neurocenter På Regionshospitalet Hammel Neurocenter udarbejdes der rehabiliteringsplaner for den enkelte patients indlæggelsesforløb. Rehabiliteringsplanen er et tværfagligt redskab til at målrette og styre rehabiliteringsprocessen. Formålet med rehabiliteringsplanen er: - At sikre målrettede og velkoordinerede rehabiliteringsforløb. - At sikre, at patientens og/eller de pårørendes ønsker og behov, og de fagprofessionelles faglige vurderinger afstemmes i forhold til hinanden. - At patienter, pårørende og fagprofessionelle til enhver tid kan få informationer om, hvilke mål, der er aftalt for forløbet, og hvordan de søges indfriet. Rehabiliteringsplanen beskriver mål for rehabiliteringsprocessen samt handlinger, der skal bidrage til at målet nås. Målene styrer således valg af aktiviteter, tilgange samt døgnrytmeplan. I Kognitiv Klinik er rehabiliteringsplanen for nylig udvidet til også at indeholde en neuropædagogisk strategi. Neuropædagogik er en integreret del af neurorehabilitering, betragtet som læring og udvikling. En neuropædagogisk strategi udarbejdes i de patientforløb, hvor samarbejdet mellem den/de fagprofessionelle og patienten udfordres. Et samarbejde mellem patient og behandlere udgør fundamentet for meningsfuld og udbytterig neurorehabilitering, hvorfor den neuropædagogiske strategi vil være omdrejningspunkt for hele rehabiliteringsprocessen. Vi vil med vores indlæg gerne delagtiggøre andre i udviklingsprocessen med rehabiliteringsplanen. Viden om udviklingsprocessen frem mod tværfaglig rehabiliteringsplan Inspiration til, hvordan rehabiliteringsplaner kan styrke en fælles indsats 32

33 lille sal Patientsamtaler en hjælp til at navigere efter en rygmarvsskade? Randi Steensgaard, Klinisk sygeplejespecialist Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologisk afdeling Patientdeltagelse er en central parameter for kvalitet i pleje og behandling. Trods generel accept af, at der er et behov for en mere individualiseret tilgang i patientforløb, rapporterer patienter stadig, at de mangler tilstrækkelig involvering. Patientsamtaler blev udviklet og implementeret på Vestdansk Center for Rygmarvsskade for at skabe rammerne for øget deltagelse i rehabiliteringsforløbet og for en mere individuelt tilrettelagt sygepleje. Samtalerne er fortløbende med løs struktur og involverer patient og kontaktsygeplejerske eller kontaktsocial-og sundhedsassistent. Som en del af en Master Thesis blev 5 patienter interviewet med det formål at undersøge, hvordan nytilskadekomne rygmarvsskadede oplevede at deltage i patientsamtalerne. Rygmarvsskadede patienter har en oplevelse af at være havnet i ukendt farvand med mange forskelligartede forhindringer, udfordringer og bekymringer. Spørgsmålet er, om patientsamtaler kan hjælpe patienten med at navigere, opnå større deltagelse og dermed også kontrol over eget liv. Viden om arbejdet med patienttilfredshed Inspiration til at arbejde med patientinddragelse 33