Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag. Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og Måltidspartnerskabet

Transkript

1 Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og elrh@ucl.dk

2 Madleg er INDHOLD til det vi skal i forvejen: Arbejde med børnenes sundhed og handlekompetencer. Arbejde didaktisk i form af Pædagogiske Læreplaner Fokus på børnenes sprog og udvikling Fokus på børnenes motorik og udvikling Fokus på tidlige indsatser Fokus på barnets trivsel generelt

3 Madleg er blevet til i et tværfagligt professionelt samarbejde 3 faser: - Videngrundlag - Inspirationsmateriale - Udbredelse Bidragsydere s Sekretariat Madkulturen University College Lillebælt FOA Kost- og Ernæringsforbundet Landbrug & Fødevarer Fødevarestyrelsen Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Manuskript/Redaktion Ellen Ravn Habekost, projektleder i Center for Mad, Krop og Læring og lektor ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt.

4 Ellen Ravn Habekost, Forskellige faggrupper og professioner Forældrenes ønsker, krav og forventninger Børn og unges ønsker og forventninger Statslige myndigheders krav og forventninger Tværfagligt professionelt arbejde med mad og måltider i daginstitutioner Medierne og øvrige omverden Kommunale myndigheders krav og forventninger Uddannelses og forskningsinstitutioner

5 Ellen Ravn Habekost, Hvad sigter vi efter At børnene og vi trives! At vi mestrer livets udfordringer med optimisme, både her og nu og i fremtiden Dette sundhedssyn har 3 dimensioner: - biologi - psyke - socialitet

6 Vi, - forældre, pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere og pædagoger er ansvarlige for, at gøre os umage med: At skabe en dagligdag et miljø som styrker : -livsmod, livsglæde og fornemmelse af overskud i hverdagen -Giver mulighed for alderssvarende udvikling -Og så vidt muligt hindrer at sygdom, psykosociale problemer eller ulykker indtræffer

7 Opgaven er så: 1: Gode vaner. At vi og børnene tilegner os gode, sunde vaner. At vores liv bliver præget af trivsel 2: Handlekompetence. At vi og børnene videreudvikler modet, lysten, viljen og evne til, alene og sammen med andre, at træffe sunde valg.(viden og indsigt, engagement,handlefærdigheder) 3:Forandringskompetence. At børnene videreudvikler lysten, modet, viljen og evne til, alene og sammen med andre, at forandre.

8 I Madleg formulerer vi Maddannelsen: Som en livslang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation om spisning. Formålet er, at både børn og voksne kan tilgå måltidet på en kompetent, kritisk og reflekteret måde.

9 Sociale rammer og børns lyst til at spise Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner. Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. I iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller. Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne. Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran, og vær bevidst om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af en høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen - og tydelig ledelse. Det betyder, at børnene får deres nysgerrighed vakt og reflekterer samtidig med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet.

10 ..fortsat Både andre børn og de voksne har stor betydning som rollemodeller i forhold til udvikling af madmod. Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. Det kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, og på den anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de - har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker.

11 Bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære Vi kan have forventninger om, at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet. Og på den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere. Det hjælper børnene med at bevare et lystfuldt forhold til maden og måltidet. I legen er der noget særligt Fokuser på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at give mulighed for, at måltidet kan foregå i en legende, lystfyldt atmosfære.

12 Måltidets fysiske rammer Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem. Når måltidet tilberedes lokalt, kan der arbejdes med sammenhænge, og måltidet kan starte længe før, man sidder ved bordet. Det er en fordel at spise i et andet rum, end der hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde. Det er en god idé, at medarbejderne spiser med og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele inden for rækkevidde. Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus på børnenes medbestemmelse og samtidig underbygge fællesskabet.

13 Måltidets sociale betydning Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fællesskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt. Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur med mere. Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag.

14

15 Vi løfter i flok samarbejde og arbejdsglæde mellem stue, køkken og forældrene Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider. Dette skaber fælles afsæt og retning for medarbejdere. Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår, når de er væk hjemmefra Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvorda

16 Eksempler på godt samarbejde mellem køkken og stue: Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i fællesskab eller det er aftalt, hvem der tager initiativerne Når det er aftalt hvordan børnene kan deltage i madlavningen Når servering og præsentation af maden er aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er med på stuerne

17

18 Kobling til Pædagogiske Læreplaner Læreplanstema/ Maddannelseselement Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Håndværk Selvhjulpenhed, smøre selv, selv øse mad op, hælde op. Hjælpe hinanden med at dække bord. Snakke om aktiviteterne og lære begreber som at: skære på skærebræt og forme runde boller. Øve både fin- og grovmotorik. Skrælle, pille, tørre af, sætte skamler op, feje gulv. Måle, veje, ælte dej, røre. Flette luciabrød. Sprog Snakke om sult, tørst og mæthed. Udtrykke egne behov. Empati for hinanden, hjælpe, fortælle, lytte. Sætte ord på, hvad vi spiser. Være bevidst om at bruge begreber, når vi gør noget: retter an, rører. Snakke om dyr, årstider, råvarer. Snakke om hvad der er på madpakken. Lyst og mod Lyst og mod til at prøve nyt. Opmuntre hinanden til at prøve nyt. Tale om oplevelser med at turde smage noget nyt. Selv at hælde op i glas, smøre en mad, sige værsgo. Finde mad i naturen og smage på den. Smage på vikingemad. Sanser Hvad er min livret, og hvorfor det? Høre om andres livretter. Tale om forskellige smage, dufte, udseende. Øve og blive dygtig til at skære med kniv. Lære at vaske hænder, og hvorfor det er vigtigt. Dufte og smage på eksotiske krydderier. Dig og de andre Smøre sin egen madpakke til en tur ud i det blå. Lære at vente på tur ved bordet og at dele med andre. Kunne udtrykke ønske om forskellig mad ved bordet. Tilberede et fælles måltid ude ved bålet og spise sammen. Plukke bær og sammen med en voksen koge syltetøj, som man får med hjem. Opleve forskellige måder at fejre fødselsdag på. Kulturel mangfoldighed Hvilke retter laver min bedstemor? Anerkende, at ikke alle spiser det samme. Lære navnene på forskellige kulturelle traditioner. Spise med pinde. Prøve at sidde på gulvet, som man gør nogen steder. Hvordan opbevarede man maden i gamle dage? Hvilken mad spiser man til højtider rundt omkring i verden? Naturens ressourcer Hvad har din krop brug for for at kunne trives? At se hvordan man i køkkenet bruger tingene op og tænker på at undgå at smide mad ud. Hvad er der egentlig i en leverpostej? Hvad giver god energi til leg? Eksperimentere med forskellige typer af kompostering. Hvor kommer de forskellige frugter fra?

19 Dig og de andre i den Pædagogiske Læreplan Tema/ Element Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægels Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dig og de andre Smøre sin egen madpakke til en tur ud i det blå. Lære at vente på tur ved bordet og at dele med andre Kunne udtrykke ønske om forskellig mad ved bordet. Tilberede et fælles måltid ude ved bålet og spise sammen. Plukke bær og sammen med en voksen koge syltetøj, som man får med hjem. Opleve forskellige måder at fejre fødselsdag på.

20 Håndværk Grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner som at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningens elementer Før måltidet Være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt. Veje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter. Forme brød og boller, hakke, snitte og rive salat. Når bordet dækkes: Hente service og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden. Under måltidet Efter måltidet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud og bede om mere karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og pille ben ud af fisken. Rydde af bordet, sætte den brugte service i stakke og bestikket ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje gulvet og måske være med til at vaske op.

21

22 Spørgsmål til overvejelse Hvordan tilrettelægger vi måltidet, så børnene deltager aktivt før, under og efter måltidet? Hvordan tilrettelægger vi madpakkemåltider, så børnene får håndværksmæssige kompetencer? Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer om køkkenhygiejne?

23 Lyst og mod Lyst og mod på at deltage, smage, - både det man kender og det man ikke kender Lyst og mod på deltagelse i måltider Når I vil præsentere I kan bruge I kan afprøve at tale om Sødt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, minimælk, tørret, moden og umoden frugt. Passer det, at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater? Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær. Syrligt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner. Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær. Salt Bacon, ansjoser, kapers, feta eller salturt. Hvad er mest salt? Bittert Grøn peber, mørk chokolade, rucolasalat, rosenkål, radiser. Eksperimentere med at lægge f.eks. grøn peber i koldt vand en halv times tid. Prøve at smage på vandet. Smage forskel. Umami Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven. Smage på de forskellige slags madvarer og snakke om, hvordan smagen føles inde i munden.

24 Spørgsmål til overvejelse Hvordan laver vi madplanen, så børnene udvikler madmod og madlyst og samtidig får den rette mad? Hvordan arbejder vi med, at børnene lærer at smage - og sætte ord på smagsoplevelser? Hvordan kan vi arbejde med madmod og lyst, når børnene har madpakker med hjemmefra? Hvordan kan vi være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret?

25 Sanser Lækker mad taler til alle sanser på en gang : Smags- dufts-, syns- høre og føleindtryk Bevægelsessanserne er også i spil Hvordan tilrettelægger vi måltider, så børnene øver sig motorisk og bliver selvhjulpne? Hvordan indretter vi rummene, så de også er indbydende og funktionelle spiserum? Hvordan kan vi samarbejde tværfagligt om at give børnene mange og forskellige sanseoplevelser?

26 Sprog Sproglig refleksion over de forskellige processer i madlavningen, oplevelser og læreprocesser Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Ser ud Kigge på forskellige madvarer, Dimensioner, overflader, former. servicet, mønsteret på dugen. Smager Smage på maden og opleve forskellig konsistens. Hvordan beskriver du smagen af? Fokusere på konsistensen og snakke om dem. Føler Hører Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner. Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning. Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistensen? Hvordan lyder det, når vi knækker et råt æg/et kogt? Kan vi lave rytmer med skrubbebørsten i kartoffelspanden? Lugter Lugte til forskellige madvarer. Hvordan I kan kende forskellige madvarer på duften og beskrive dem? Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks. bordplan. Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor), højre, venstre, navne på service. Samværet om måltidet Sende rundt, hjælpe, præsentere. Hvordan vi spørger om mere? Hvordan præsenterer vi maden? Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkener og skylle af. Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, vaske, sæbe.

27 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer navnene på forskellige madvarer og lærer at mestre simple madlavningsteknikker? Skal børnene lære fødevaremærker som nøglehullet og fuldkornslogoet at kende? Hvordan arbejder vi med at tale nuanceret om smag? Hvordan kan vi arbejde med dialogisk læsning om mad og måltider?

28 Dig og de andre Samarbejde og de sociale relationer - det sociale liv omkring maden og måltidet Det har stor betydning, at pædagoger og børn spiser sammen Det er vigtigt, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse De voksne påtager sig værtskabet og gør børnene til medværter Når I snakker om, hvilke skikke der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil - og må. Tal f.eks. om: Skal maden op på en tallerken? Hvordan sikrer vi, at alle kan få? Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen? Hvordan vi starter og slutter måltidet? Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes, det er rart? Har vi faste eller frie pladser? Hvad gør vi, når alle ikke er færdige på samme tid?

29 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan vi medvirke til, at maden bliver præsenteret for børnene? Hvordan kan vi medvirke til, at børnenes kulturelle baggrund inddrages og afspejles i madplanerne? Hvordan kan vi samarbejde om anretning og servering, så der skabes samhørighed om måltidet? Hvordan er vi gode måltidsværter, og hvad er vores konkrete opgaver og roller i forhold til børnene og indbyrdes? Hvordan arbejder vi med at gøre børnene til medværter?

30 Naturens ressourcer fra jord til bord Indendørs i potter, bakker og krukker. Hele året. Grøntsager Krydderurter Frugtbuske/træe r Alle mulige slags Karse. Citrontræ. spirer. Indendørs i potter, bakker og krukker. Forår. Tomater, salatagurk, peberplanter, kartofler i mælkekartoner. Basilikum, persille, purløg. Grene fra frugttræer vi kigger på blomsterne. Så til senere udplantning. Forår. Squash (forskellige slags), porre, tomater, agurk, majs. Basilikum. Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden. Flerårige planter. Bønner, ærter, gulerødder, rødbeder. Jordskokker, rabarber. Dild, persille. Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv. Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling.

31

32 Arbejdsspørgsmål til overvejelse Hvordan afspejler vores madplan sæsonen? Hvordan arbejder vi med ansvarlighed for mennesker, dyr og klode, når vi køber ind, tilbereder og gemmer mad? Hvordan anvender vi de grøntsager, som børnene selv dyrker eller har med hjemmefra? Hvordan arbejder vi med børnenes bevidsthed om produktion af fødevarer? Hvordan synliggør vi grøntsagernes vej fra jord til bord? Hvordan arbejder vi med at sortere affald og undgå madspild?

33 Kulturel mangfoldighed Mad og måltider er væsentlige kulturudtryk, der er med til at give børn indblik i - og udsyn til - verden. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, får de viden, færdigheder og holdninger, der gør dem i stand til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, viden og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse med mere.

34 Spørgsmål til overvejelse Hvordan afspejler vores madplan bredden i mad og måltidskulturer? Hvordan afspejler vores madplan forskellige højtider? Hvordan imødekommer vi børn med forskellige kulturelle og religiøse behov? Hvordan fejrer vi børnenes fødselsdage og højtiderne? Hvordan samarbejder vi med forældrene om børnenes forskellige kulturelle og religiøse behov, samtidig med at vi giver dem mulighed for mangeartede oplevelser?

35 Litteratur: Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1 71). København. Carlsen, Helle Brønnum (2011) Mad og æstetik. Hans Reizels Forlag

36 Andet materiale til inspiration Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. Munksgaard Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2.udgave. Munksgaard. Wilhelmsen, B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen barnehagen som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis: Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner