Mikrobiologisk undersøgelse

Transkript

1 Mikrobiologisk undersøgelse Kærhøjgårdsvej 7 C 3540 Lynge HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon info@hussvamp.dk Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

2 HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon info@hussvamp.dk Allerød Kommune - Afd. Plan og Byg Bjarkesvej Allerød Att.: Anne Havmøller Jørgensen Sagsnr Dato x JCS Mikrobiologisk undersøgelse - Kærhøjgårdsvej 7 C, 3540 Lynge Efter aftale har vi den 21. februar 2017 besigtiget ovennævnte bolig med henblik på at opspore eventuelle mikrobiologiske indeklimaproblemer, som følge af skimmelangreb. Ved besigtigelsen var repræsentanter fra Allerød Kommune, udlejer og lejer til stede. Undersøgte bolig set fra gårdspladsen. Undersøgte bolig set ved hoveddør/køkken. Baggrund for undersøgelsen I udlejningsboligen er der konstateret misfarvninger og set tegn på fugt, der ønskes undersøgt. Undersøgelsen er udført for Allerød Kommune på foranledig af henvendelse fra beboer

3 Formål og omfang af undersøgelsen Der ønskes vurdering af påvirkning til boligens indeklima fra evt. skimmelangreb og fugt. Boligens indvendige overflader er undersøgt punktvis for evt. vækst af skimmelvækst og fugt. Der er ikke foretaget destruktive indgreb eller undersøgt i skjulte konstruktioner, herunder loftkonstruktion, loftrum eller gulvkonstruktion. Undersøgelsesmetoder Vi har brugt følgende undersøgelsesmetoder: Fugtighedsmåling Temperatur- og luftfugtighedsmåling Overfladeanalyse med kontaktskåle - skimmel Mycometer-surface For detaljer vedr. undersøgelsesmetoder henvises til vedlagte bilag i denne rapport. Undersøgelse Køkken Mod ydervæg i køkken er på væg bag ved overskab mørke misfarvninger. I underskab er der sporadiske misfarvninger. Murværk bag skabe er ikke undersøgt, da dette kræver afmontering af skabselementer. Bag komfur er der misfarvninger i et mindre område. Skabe mod ydervæg i undersøgte køkken. Misfarvninger på væg bag ved overskab

4 Sporadiske misfarvninger på skabsbagside. Mindre misfarvninger på væg bagved komfur. I murværk over skab blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. fugtigt/vådt murværk. I murværk mod badeværelse blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. fugtigt murværk. Fugtmåling over skab ydervæg. Fugtmåling i væg mod badeværelse. Beboer oplyste på stedet, at der ved brug af bruseniche kan forekomme løbende vand ved væg i køkken. Dette kunne ikke påvises ved besigtigelse, ligesom der heller ikke var tegn på skjolder efter vand i dette område. I øvrig tilgængelig murværk blev fugtniveau målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. Prøve 1A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på væg i køkken. Prøve 1M er en Mycometer-prøve udtaget på væg i køkken. Prøve 2M er en Mycometer-prøve udtaget på væg bag komfur

5 Entre/indgang På hoveddør er der aftegninger efter tidligere fugt på dørplade. Der er tilsyneladende ikke tale om skimmelvækst. Omkring loftlem i boligens gangareal er der et mindre område med misfarvninger. Misfarvningerne er placeret langs overgang mellem loftbrædder og loftlem. Misfarvninger på loftbrædder ved loftlem. Tegn på tidligere fugt på hoveddørens dørplade. Træfugt i bjælker og loftbrædder blev målt mellem 6-7 %, dvs. normalt fugtniveau indendørs. Prøve 3A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på loft i gang. Drengeværelse I hjørner og omkring vinduer er der misfarvninger, der indikerer skimmelvækst. Hjørne i værelse med misfarvninger ved loft. Misfarvninger på vindueslysning og træværk

6 Misfarvninger i vindueslysning. Misfarvninger ved gulv i hjørne bag ved seng. Bag opsat seng var der på ydervæg misfarvninger mod fliseindgang og gavl. Samlet set er der tale om flere kvadratmeter. Misfarvninger langs væg bag ved seng. Fugtmåling i ydervæg bag seng. I murværk blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. Prøve 4M er en Mycometer-prøve udtaget på væg bag seng i drengeværelse. Pigeværelse På vindueslysninger og træværk er der misfarvninger, der indikerer skimmelvækst. I hjørner mod loft og ved gulv er der misfarvninger, som indikerer skimmelvækst

7 Misfarvninger ved vindueslysning. Misfarvninger på væg i hjørne mod gulv. Hjørne i værelse med misfarvninger ved loft. Fugtmåling i ydervæg mod gulv. I murværk blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. Stue På vindueslysninger og træværk er der misfarvninger, der indikerer skimmelvækst. Misfarvninger ved vindueslysning. Fugtmåling i ydervæg mod gulv

8 Soveværelse I murværk blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. I hjørner over skab mod badeværelse er der mindre misfarvninger, som indikerer skimmelvækst. Omkring vinduer er der misfarvninger, der indikerer skimmelvækst. Misfarvninger på vindueslysning og træværk. Fugtmåling i lysning ved vindue. I murværk blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. Badeværelse Langs loft er der mørke misfarvninger, der indikerer skimmelvækst. Loft i badeværelse med misfarvninger. Misfarvninger på loft over bruseniche

9 Bruseniche i badeværelse. Fugtmåling i overkant over fliser ved bruseniche. Fliser ved bruseniche fremstår slidte, dog uden tydelige utætheder. Over den laveste række fliser er der målt fugtniveauer mellem digitale enheder, dvs. meget fugtigt murværk. I det øvrige murværk i badeværelse og ved loft blev fugtniveauet målt mellem digitale enheder, dvs. normalt tørt. Vindue i badeværelse Tørretumbler i badeværelse Udluftning i badeværelse foregår gennem vindue mod gårdspladsen. Der er opsat en kondenstørretumbler i badeværelset. Prøve 6A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på loft i badeværelse. Prøve 6M er en Mycometer-prøve udtaget på loft i badeværelse

10 Prøveresultat Mycometer -testen Prøve Prøvested Mycometer-tal Kategori A B C P.1M Væg, køkken X P.2M Væg bag komfur X Overfladeanalyse med kontaktskåle Prøve Prøvested Type Kolonier pr. skål P.1A/Væg, Skimmel >500 køkken Gær + Bakterier >100 P.3A/Loft, gang P.6A/Loft, badevær. Skimmel Gær + Bakterier Skimmel Gær + Bakterier Kontaktskålens overfladeareal er 25 cm² >200 >400 P.4M Væg bag seng, drengeværelse 810 X P.6M Loft, badeværelse X Kimbelastning Høj Høj Høj Lav Høj Høj Arter Artsdominans Penicillium chrysogenum (T), dominerer Aspergillus candidus (T), dominerer Stemphylium vesicarium (A) Mycelia sterilia Aktinobakterier Bakterier, dominerer Penicillium corylophilum, dominerer Bakterier Acremonium kiliense, dominerer Penicillium corylophilum Mycelia sterilia Bakterier, dominerer Diskussion Mycometer -test Mycometer-prøverne P.1M, P2M, P4M og P.6M viste alle Mycometer-tal i kategori C, så der er massiv skimmelvækst på prøvestederne. Synlig skimmelvækst vil kunne medvirke til at fremkalde symptomer på indeklimasyge såfremt overfladearealet overstiger 0,25 cm 2 synlig vækst (jf. SBI-anvisning 205). Prøverne er udtaget på henholdsvis køkken vægge, væg i børneværelse og loft i badeværelse

11 Overfladeanalyse Overfladeprøverne P.1A, P.3A og P.6A viste alle høj kimbelastning af skimmelsporer. Overfladeprøverne P.1A og P.6A viste desuden også høj kimbelastning af bakterier. Ved høj kimbelastning af skimmel vil der være så mange sporer i luften, at det kan give helbredsproblemer for personer, der opholder sig i rummet igennem længere tid. Det gælder især, hvis der er tale om små rum og hvis store flader (flere kvadratmeter) er inficeret. Det er specielt symptomer på indeklimasyge som gør sig gældende, og giver sig udslag i irriterede slimhinder, hoste, snue, kløe, muskel- og ledsmerter m.m. Ved længere tids ophold i rum med høj kimbelastning af skimmel kan der ske en sensibilisering, således at man reagerer med ovennævnte symptomer blot ved kort tids eksponering og ringe forekomst af skimmelsvampe. Høj kimbelastning af bakterier indikerer høj fugtighed i konstruktionen, men udgør normalt ikke noget helbredsproblem, idet de lever i vandigt miljø og har svært ved at blive luftbårne. Der kan dog forekomme lugtgener og visse bakterier kan frigive giftstoffer (endotoksiner) når de dør, fx ved udtørring af konstruktionen. Artsbestemmelse: På grund af de lave kimbelastninger i prøverne er artssammensætningen uden betydning, og vil derfor ikke blive kommenteret nærmere. Der er hverken fundet giftproducerende (T) eller allergifremkaldende (A) arter i prøven. Der forekommer arter, som kan producere helbredsskadelige giftstoffer (T) i prøve P.1A. Det drejer sig især om Penicillium chrysogenum og Aspergillus candidus som dominerer i prøven, dvs. at de formentlig gror på prøvestedet. Prøven er udtaget på væg i køkken. Arterne Penicillium corylophilum og Acremonium kiliense dominerer i prøverne P.3A og P.6A, dvs. at de formentlig gror på prøvestederne. Disse arter er ikke kendt for nogen skadevirkning, men vil begge pga. høje kimbelastninger kunne medvirke til at fremkalde symptomer på indeklimasyge såfremt overfladearealet overstiger 0,25 cm 2 synlig vækst (jf. SBI-anvisning 205). Prøverne er udtaget på henholdsvis loft i gang og på loft i badeværelse. Når en art er dominerende i en prøve, og der eventuelt kun er få andre arter til stede, tyder det på at den gror på stedet. I prøver med mange forskellige skimmelarter, hvor ingen af dem dominerer, er det ofte et tegn på, at sporerne er slæbt ind med støv udefra

12 Konklusion Ved besigtigelse af ovennævnte bolig er der på overflader i køkken, gang, drengeværelse, pigeværelse, stue, soveværelse og badeværelse fundet synlig skimmelvækst. Specielt er der i køkken, drengeværelse og badeværelse tale om flere kvadratmeter med synlig skimmelvækst. I de øvrige rum er det primært omkring vinduer (lysninger) og i hjørner der forefindes mindre områder med synlig skimmelvækst. Det vurderes på baggrund af synlig skimmelvækst og boligens størrelse, at indeklimaet er påvirket negativt af skimmelsvamp og fugt. Det vurderes ligeledes, at boligen som den fremstår i dag, ikke er egnet til beboelse før skimmelvækst og fugt er fjernet I enkelte områder i køkken ved facade og væg mod bruseniche er der ved fugtmåling fundet tegn på mulige udefrakommende fugt og utætheder. Dette er dog ikke fuldstændigt klarlagt ved undersøgelsen. I de øvrige rum er på besigtigelsestidspunktet ikke målt forhøjet fugtværdier, hvilket indikerer, at den primære fugtkilde (årsag til skimmelvækst disse steder) skyldes indefra kommende fugt i form af kondensering. Årsagen til skimmelvækst og kondensering skyldes en kombination af kuldebroer (manglende isoleringsevne), manglende naturlig ventilation, manglende mekanisk ventilation og udsugning i badeværelse og beboerrelateret fugt. Det anbefales, at boligen gennemgås efter fraflytning så omfang af skimmelvækst og fugt kan vurderes uden den beboerrelateret påvirkning. Boligen bør først benyttes når skimmelvækst er afrenset, og evt. konstruktive foranstaltninger for at forbedre indeklimaet er udført. Som grundlag for renovering bør der udarbejdes en uvildig omfangsrapport og beskrivelse af konstruktive ændringer. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en reparationsanvisning og vi henviser derfor til bilaget Generel retningslinjer ved skimmelangreb

13 Vi står gerne til disposition med yderligere rådgivning. Med venlig hilsen HUSSVAMP LABORATORIET Jens Christian Sterler Bygningsingeniør M.IDA Vedlagt: 1 rapport m. bilag Undersøgelsesmetoder Generel retningslinjer ved skimmelangreb Faktura Rapport og faktura er sendt pr. til ahjo@alleroed.dk

14 HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon info@hussvamp.dk Undersøgelsesmetoder: Fugtighedsmåling Træfugtighed måles med den elektroniske fugtighedsmåler Gann Hydromette BL-E med slagelektrode M20, for intervallet 0-28 %. Træfugtigheder over 14 % kan give anledning til skimmelvækst, mens man for trænedbrydende svampe skal over 20 %. Fugtindholdet i murværk og andre bygningsmaterialer kan man få en indikation af, ved at anvende den elektroniske fugtindikator Gann Hydromette HB 30. Måleskalaen for fugtmålerne af fabrikatet Gann er angivet i digitale enheder Digits. Fugtmålingsværdier (vejledende) Meget Materiale Normalt tørt Halv tørt Fugtigt Meget fugtighed Vådt tørt Murværk >140 Beton >140 Overfladeanalyse med kontaktskåle (skimmelsvampe) Prøver udtages med kontaktskåle med maltekstrakt agar (MEA) ved at presse agarfladen mod den bygningsdel, som ønskes undersøgt. Agarskålen dyrkes 3-4 dage ved 28 C og de fremvoksede kolonier tælles. Resultatet angives efter en firedelt skala med værdierne: ingen, lav, middel og høj kimbelastning. Der angives værdier dels for skimmelsvampe, dels for gær og bakterier. De to sidstnævnte grupper kan ikke kendes fra hinanden på koloniernes udseende, men kun under mikroskopet (se artsbestemmelserne). Betegnelse Antal kolonier Indikationer per skål ingen 0 Ingen skimmelvækst lav 1-10 Ingen skimmelvækst, enkelte aflejrede sporer i støv, normalt baggrundsniveau middel Ringe skimmelvækst, over normalt niveau eller sporeophobning i støv høj >50 Moderat til massiv skimmelvækst

15 Kontaktskålen har et overfladeareal på 25 cm². Kimbelastningen giver et relativt mål for mængden af kim, som findes i luften omkring prøvestedet, og viser direkte koncentrationen af levende kolonidannende enheder på den undersøgte overflade. Skimmelsvampene arts- eller slægtsbestemmes for at konstatere, om der forefindes allergifremkaldende (A) eller giftproducerende (T) arter. Når en art betegnes som dominerende, er det enten fordi den udviser høj kimbelastning (>50 kolonier), eller fordi mere en 80 % af kolonierne tilhører denne art (både ved middel og høj kimbelastning). Bakterier artsbestemmes ikke, dog bliver gruppen af Aktinobakterier (= Strålesvampe ) angivet separat, hvis de forefindes. Mycometer -testen Mycometer -testen er en metode, som er udviklet specifikt til at kvantificere skimmelsvampe på overflader i bygninger. Den kan dog ikke bruges til at artsbestemme skimmelsvampe. Metoden kan anvendes til påvisning og afgrænsning af skimmelsvampevækst i undersøgelsesfasen, men bruges især i kontrolfasen, til hurtigt at få svar på om en skimmelsvampereparation har været udført korrekt og i tilstrækkeligt omfang. Analyseresultater kan, hvis det skal gå meget hurtigt, fås i løbet af nogle få timer, men vil dog normalt foreligge dagen efter prøvetagningen. Prøverne udtages ved at en steril vatpind, som er vædet i dyppevæske, anvendes til at nedvaske et afgrænset prøveareal på 3 x 3 cm. Vatpinden anbringes i et prøverør og hjemtages til analyse i laboratoriet. Her måler man aktiviteten af et svampespecifikt enzym, β-n-acetylhexosaminidase, som er proportionalt med mængden af svamp og dermed et mål for biomassen af skimmelsvampene. Prøveresultatet angives som en talværdi. Denne skal sammenholdes med de følgende tre kategorier som Mycometer -testen er inddelt i: Kategori A: Mycometer-tal 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over baggrundsniveau. Der er ingen skimmelsvampevækst. Kategori B: 25 < Mycometer-tal 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af skimmelsvampesporer på grund af for dårlig rengøring eller ringe vækst af skimmelsvampe. Kategori C: Mycometer-tal > 450. Niveauet af skimmelsvamp er højt, over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes vækst af skimmelsvampe. Efter en skimmelsvampereparation skal Mycometer-tallet være under 25, dvs. i kategori A

16 Generel retningslinjer ved skimmelangreb Skimmelsvampe kræver fugtighed (>14 % træfugtighed) og tilstedeværelse af organiske stoffer for at kunne gro. Det sidste kan være i form af træ, tapet, tapetklister og plasticmaling, men selv støvansamlinger er også ofte tilstrækkeligt. Det første der skal gøres er derfor at opspore og eliminere fugtkilden, evt. ved en ændring af konstruktionen. Inden en egentlig reparation påbegyndes, skal alt inventar, tæpper o.l. i rummet rengøres ved afvaskning eller støvsugning (støvsuger med mikrofilter) og derefter fjernes fra rummet. Det skal sikres, at døre til andre rum holdes lukket evt. forsegles, så man undgår spredning af støv og sporer under reparationsarbejdet. Der kan opsættes støvvægge, hvis kun en del af et rum skal behandles, eller hvis der findes åbninger til andre rum uden døre. Der bør etableres et undertryk i arbejdsområdet med ventilation til det fri. Det efterfølgende arbejde med nedrivning og afrensning af skimmelsvamp foregår iført personlige værnemidler, som yder forsvarlig beskyttelse mod skimmelpartikler, sporer og VOC er. Disse omfatter: - Åndedrætsværn med A2/P3-filter. Anvendes dette i over 3 timer dagligt, skal det være med motor (turboenhed) eller friskluftforsynet. Der henvises til Arbejdstilsynets cirkulærer for brugen af værnemidler. - Støvtæt overtræksdragt (type 5), inkl. skoovertræk og handsker. For mere information om personlige værnemidler henvises til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst, og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlægs faktablad, Når du støder på skimmelsvampe. Angrebet overflader afrenses mekanisk, fx ved afslibning af overfladen eller ved nedbankning af det yderste pudslag. Omfang af mekanisk afrensning afhænger af placering af skimmelvæksten, konstruktioner og fugtkilden. De angrebne flader støvsuges og kan behandles med en af de to nedenstående metoder: Metode 1 - Afrensning med tørdamp (MicroClean metoden). Metode 2 Afrensning med et desinfektionsmiddel fx Hysan. Såfremt der anvendes desinfektionsmiddel til skimmelafrensningen, kan dette medføre øgede krav til de personlige værnemidler, fx øjenværn eller B-filter på åndedrætsværn. Læs altid sikkerhedsdatablad inden opstart og følg producentens anvisninger

17 Til slut skal der foretages en grundig støvsugning af hele rummet med et apparat, som er påmonteret et mikrofilter (hepa-, pollenfilter), der kan opfange skimmelsporer. Efter endt indeklimasanering, men inden reetablering af konstruktionen, bør der udtages kontrolprøver for at fastslå om behandlingen har været tilstrækkelig og evt. om rengøringe efter renovering er udført korrekt