LÆREPLAN FOR LUNDSBJERG BØRNEHAVE Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 LÆREPLAN FOR LUNDSBJERG BØRNEHAVE Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 6 Godkendelse af læreplan 20 Bilag 1 21 Bilag 2 22 Bilag 3 23

3 INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anerkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: aho@fmk.dk Tlf Side 3

6 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 I vurderingen af pædagogiske læreplaner for 2014 var der 2 udviklingspunkter som vi blev anbefalet at arbejde med. Det ene var at beskrive pa hvilken ma de man i praksis arbejder med læringsma l og udvikling i forhold til det enkelte barn, og hvilke krav det stiller til personalegruppen. Vi følger proceduren omkring Barnet i centrum. Det vil sige at vi har forældresamtaler med hvert enkelt barns forældre en gang om a ret. Ved at bruge Barnet i centrum skemaet kommer vi godt rundt om barnets kompetencer. Vi fa r drøftet hvad barnet er god til og hvor der kan være af udfordringer, og vi fa r lavet aftaler om udviklingspunkter for barnet, ba de i hjemmet og i børnehaven. Hvis der er børn med særlige behov, bliver der i samarbejde med forældre og eventuelt andre fagpersoner, lavet en indsatsplan. Indsatsplanerne bliver evalueret sammen med forældrene. Na r vi skriver indsatsplaner ser vi altid pa de udviklingspunkter der er for barnet og vi laver aftaler om hvad kan gøres i hjemmet og hvad skal i børnehaven. Vores læringsmiljøer i institutionen er forandrelige, da vi hele tiden justere ind i forhold til at børn er forandrelige, børnegruppen er forandrelig og vi har børn med særlige behov. Pa personalemøder har vi et fast punkt pa dagsordenen hvor vi drøfter indsatsplaner, børnemiljøet pa hver stue. Under dette punkt er det tænkt at personalet har mulighed for at drøfte trivsel for hele børnegruppen, eller for mindre grupper eller hvis der er enkelte børn eller familier vi skal have opmærksomhed pa. Det andet udviklingspunkt er at beskrive personalets faglige refleksioner. Der bliver lavet en SMTTE- model na r vi har emne- eller projektuge i børnehaven. Personalet laver en evaluering pa førstkommende personalemøde, ud fra nogle hjælpespørgsma l som vi har til vores SMTTE-model. I evalueringen indeholder vurdering af børnemiljøet. Evalueringen fører til refleksion som bliver til aftaler om justering af praksis, i forhold til hverdagen eller i forhold til næste hverdagslivstema. Side 4

7 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN I forbindelse med læreplanen er det aftalt, at bestyrelsen to gange om a ret fa r fremlagt en relevant SMTTE af lederen, hvor emnet gennemga s og der redegøres for de faglige refleksioner og den pædagogiske praksis. Samtidig har bestyrelsen mulighed for at stille spørgsma l til ba de indhold og processen. Dette muliggør en systematisk inddragelse af bestyrelsen i det pædagogiske arbejde i institutionen, sa ledes at bestyrelsen har en fornemmelse af arbejdet med læreplaner og det daglige pædagogiske arbejde. ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER Vi involverer ofte forældrene i børnenes hverdag i børnehaven, ved at lave plancher med fotos (se billedet af dokumentationsvæggen) og vi laver sma film pa Ipad. Vi lægger Ipaden frem i køkkenet om eftermiddagen, sa børnene kan vise deres forældre hvad de har lavet i løbet af dagen eller i løbet af ugen. Pa de sidste 2 forældremøder har vi fremvist film af ca. 10 minutters varighed. Filmene er lavet i Imovie og børnene er inddraget i produktionen ved hjælp af Gopro kamera og redigering i Imovie, sammen med en pædagog. Filmene viser børnenes hverdag i børnehaven. JUSTERINGER I PRAKSIS Bestyrelsen har løbende været orienteret om arbejdet med læreplanen og i forbindelse med nærværende har formanden været sparringspartner for den konstituerede leder i forhold til selve indholdet og evalueringen af læreplanen fra Side 5

8 Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng: Vi har valgt at beskrive rundkredsen som er en af vores daglige rutiner. I børnehaven har vi meget fokus pa at at alle børnene skal føle sig set og hørt, hver dag. Det kan vi bl.a. opfylde i rundkredsen. Vi starter rundkredsen kl. 9.30, na r der er 2 voksne pa stuen, den vare ca min. Rundkredsen har en fast dagsorden, der ud over er der mulighed for at bringe alt i spil. F.eks en dag hvor en personale havde en død muldvarp med, som børnene kunne se nærmere pa og stille spørgsma l om. Personalet formidlede fakta om muldvarpen f.eks hvad den lever af og hvor den bor. Læreplanstemaet natur og naturfænomener blev anvendt i den rundkreds. ( se bilag 1). Nogen gange bestemmer de voksne hvad der skal bringes i spil i rundkredsen, nogen gange er det børnenes initiativer der bringes i spil. Det kan f.eks. være at et barn har været til barneda b, sa snakker vi om oplevelsen og inddrager de andre børn, ved at den voksne stiller spørgsma l til børnegruppen, om hvad der sker ved en barneda b. Der kan ogsa være andre børn i gruppen der vil fortælle om at de har været til en da b. Der er ogsa perioder hvor børnene har stor lyst til at lege en leg, som f.eks. Lille hund der er nogen der har taget dit kødben. (se bilag 1)Personalet lytter til hvad der røre sig i børnegruppen. Vi arbejder med principperne i Marte Meo metoden, som er udviklet af Maria Aarts, na r vi mødes til rundkreds. Marte Meo betyder ved egen kraft og referer til at mennesket udvikler dets kompetencer gennem udviklingsstøttende samspil. Det udviklingsstøttende samspil har betydning for barnets selvværd, selvstændighed, socialitet og læringslyst. Barnet skal føle sig set og hørt og accepteret. Det gør vi ved at give barnet sproget, at øve turtagning, at give øjenkontakt, den voksne har positiv stemmeføring, at barnet hører sit navn nævnt ofte, og den voksne har positiv ledelse. Der er ogsa mulighed for at følge Side 6

9 barnets initiativ, hvis det har lyst til at bidrage med noget. Det kan ba de udtrykkes verbalt og nonverbalt. Ofte synger vi en god morgen sang hvor alle børnene s navne bliver nævnt. Ma l: I rundkredsen har vi mulighed for at inddrage alle læreplanstemaerne. Ma ske samtidig, men ogsa pa skift, fordi forskellige emner kan tage op. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende 3 læreplanstemaer: Sociale kompetencer: Ma l: At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt. Ma l: At børnene fa r erfaring med at være aktive deltagere i fællesskabet. Læringsma l: Børnene etablerer venskaber, alle har nogen at lege med. Læringsma l: Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andre grænser. Barnets alsidige personlige udvikling: Ma l: At børnene fa r muligheder for at deltage aktivt og indga i samspil med andre Ma l: At børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læringsma l: Børnene opsøger nye relationer og hjælper andre, na r der er behov for det, forhandler krav og regler. Læringsma l: Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sproglig udvikling: Ma l: At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Ma l: At børnene udfordres til sproglig kreativitet og eksperimentering. Læringsma l: Børnene kan koncentrere sig og lytte til historier, og leger med rim og remser. Læringsma l: Børnene forsta r og afstemmer sproget situationsafhængigt. Side 7

10 Inkluderende fællesskaber: Der holdes rundkreds pa begge stuer, i børnehaven. Hvis et par børn fra hver stue leger sammen, sa har de mulighed for at aftale at de holder rundkreds sammen, pa en af stuerne. Det giver et godt afsæt til at komme i gang med legen igen, og det styrker relationerne. Personalet er opmærkesomme pa, at der kan være børn der har en skæv dag, som gør at de har brug for ektra opmærksomhed. Sa sidder det barn ved siden af en voksen og kan holde i ha nd, og have nærkontakt. Nogle gange samler vi storgruppen, til deres egen rundkreds, for at ma lrette aktiviteten til aldersgrupperne. Tegn: Vi ser at børnene viser glæde og lyst til at deltage aktivt i rundkredsen Vi ser at børnene kan vente pa tur og kan lytte til andre. Tiltag: For at have opmærksomhed pa de fysiske børnemiljø, sidder vi i en cirkel, sa alle kan se hinanden. Vi sidder pa skamler, hvor fodstøtten altid vender sa børnene kan hvile fødderne pa den. Døren til stuen er lukket, sa vi ikke forstyrres unødigt. En del af rundkredsen besta r af en fast dagsorden, som er genkendelig for børnene. Den faste dagsorden besta r i at vi krydser af hvem der er til stede i dag og snakker om hvem der mangler og hvorfor. Personalet vælger 2 børn som skal dække bord, til middag. ( ud fra en afkrydsningsliste, sa ingen bliver snydt). De 2 børn som skal dække bord vælger et par sange som vi synger. Vi spiser frugt. Pædagogens didaktiske overvejelser bringes i spil. Børnenes initiativer og/eller interesser bringes i spil. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere? Der laves 2 observationer af rundkredsen pa løvestuen i uge 40 og 2 observationer af rundkredsen pa elefantstuen i uge 41. Observanten skal have fokus pa om alle børn bliver set og hørt i rundkredsen. Side 8

11 Efterfølgende interveiwer vi et par børn, for at høre deres mening om rundkredsen. Spørgsma l: Hvad lavede vi i rundkredsen i dag? Hvad kunne du bedst lide af det vi lavede i rundkredsen i dag? Hvad kunne du tænke dig at lave i rundkredsen? Pa førstkommende personalemøde evaluerer personalet pa rundkredsen ud fra evalueringsspørgsma lene: 1 Inddrages alle børn i rundkredsen? 2 Hvad kan vi gører anderledes fremadrettet? Børnenes udsagn og smileyvurdering medtænkes i evalueringen. Vi reflektere over om det giver anledning justering i praksis. Børnemiljøvurdering: Fokus pa det psykiske børnemiljø: Børnene skal vurdere rundkredsen pa deres stue med en glad eller sur smiley Det gør de mandag og onsdag i uge 40. De samme dage tager vi 2 børn fra hver rundkreds og stiller dem et par spørgsma l om rundkredsens indhold. 1 Hvad lavede vi i rundkredsen i dag? 2 Hvad kunne du bedst lide af det vi lavede i rundkredsen i dag? 3 Hvad kunne du tænke dig at lave i rundkredsen? Digitale læringsmedier: Personalet har valgt at pa det kommende forældremøde, vil vi vise en videofilm, som viser børnenes hverdag i Lundsbjerg børnehave. Amalie (pædagog) er sat pa som tovholder pa projektet. Der er lavet en liste over situationer fra hverdagen som skal filmes. Situationerne dækker fra morgen til aften i børnehaven. Personalet har filmet en del af situationerne. Børnene inddrages i processen, ved at et par børn fa r Gopro kamera pa, ud pa legepladsen en formiddag. En gruppe pa 4 børn skal være med i en del af processen med at redigere det optagede i Imovie. Side 9

12 HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng: Aktiviteten Vilde lege er valgt. Til at understøtte børnekulturen er der valgt en vokseninitieret aktivitet. I Lundsbjerg børnehave arbejder vi med at fremme en kultur hvor børnene har gode venskaber. Til en sa dan kultur høre ogsa med at børnene kan sætte egne grænser og acceptere andres grænser. Vi har tideligere arbejdet med temaet vilde lege i børnehaven. Læringsma let var dengang, at børnene lære at sætte egne grænser og acceptere andres. Ved evaluering af det tidligere tema, var oplevelsen at børnene er gode til at sige fra eller sige stop. Denne gang er læringsma let at børnene øver sige i at agere hensigtsmæssigt na r andre siger stop. Børnemiljøvurdering: Fokus pa det fyskiske og psykiske børnemiljø: Rammerne er gymnastiksalen, som er et stort lyst rum med god plads til bevægelse. Vi skal bruge krop og bevægelse som middel til læring. Vi skal lege vilde lege som i høj grad kan være med til at øge støjniveauet. Det bliver Anette s opgave at sørge for at børnene f.eks. ikke skriger unødvendigt højt. Børnene inddrages i den proces, ved at vi snakker om, at na r man skriger sa kan det give for meget larm. For meget larm kan ogsa være med til, at der er nogle børn der ikke vil deltage. Inspirationene er hentet fra bogen Plads til vilde lege af Lise Steffensen, forlaget Dafolo. Lise Steffensen har udviklet et program der hedder Tigertræning leg, kamp og bevægelse som udgives af Trombolin. Troels Alsted har lavet musik til programmet. Programmet er udviklet ud fra et ønske om at skabe en sjov, aktiv, legende bevægelsesform, hvor der ba de er plads til stille yogainspirerede lege og vilde lege som fægtning og tumlekamp. Gennem stille og vilde bevægelseslege øver børn og voksne sig i tydeligt at markere egne grænser og passe godt pa hinanden. Side 10

13 Ma l: Krop og bevægelse: Ma l: At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. Ma l: At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden. Læringsma l: Børnene mestre og eksperimenterer med motoriske aktiviteter. Læringsma l: Børnene er bevidste om egen krop og sætter grænser for sig selv. Barnets alsidige personlige udvikling: Ma l: At børnene fa r mulighed for at deltage aktivt og indga i samspil med andre. Ma l: At børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læringsma l: Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser. Læringsma l: Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Inkluderende fællesskaber: Vi har børn der føler sig bedst tilpas hvis de er sammen med bedstevennen. Det tages der højde for i gruppeinddelingen. Vi har børn der har behov for god forberedelse til hvad der skal forega. Det tages der højde for ved at alle børn, na r vi har rundkreds, fa r af vide hvilken voksen de skal være sammen med og hvad de skal lave sammen med pa gældende voksen. Der er børn som ikke er vilde med at blive fanget, de børn har en voksen i ha nden na r vi leger fange, sa er det den voksne der bliver fanget og ikke barnet. Børnene ma gerne træde lidt ud af legene, men en voksne prøver at give barnet en ha nd til at komme tilbage i legen. Tegn: Vi ser at børnene, na r vi leger, trækker sig et skridt tilbage na r nogen siger stop. Vi ser at børnene i ved eventuelle konflikter i dagligdagen, stopper op eller trækker sig na r nogen siger stop. Vi hører at børnene indbyrdes snakker om at man skal huske at stoppe na r nogen siger stop. Side 11

14 Vi ser børnene snakke med hinanden og deres forældre om hvad der sker pa billerne, og hvilken læring legene har givet til børnene. Tiltag: Anette planlægger forløbet i gymnastiksalen. Der er planlagt et forløb som starter med 2 fangelege og derefter 5 styrke- og kamplege. Disse lege leges ba de i gruppen og 2 og 2. For at understøtte ma let er der planlagt yderlig 2 værksteder. Det ene værksted arbejder med fri for mobberi. Lene og Yrsa planlægger det forløb. Det andet værksted arbejder med sprog. Hanne planlægger det forløb. Vi har to temauger hvor børnene er inddelt i 3 hold. Storgruppen er et hold, mellem- og yngstegruppen er blandet i 2 hold. Holdene skal pa skrift i værkstederne. Der hænges en plan/skema op i glasgangen sa forældrene ogsa kan følge med i hvilke aktivitet deres børn skal deltage i hver dag. De lege vi skal lege er regellege. Der ud over er der dialog med børnene om hvordan man skal agere hvis der er et andet barn der siger stop. F.eks. na r det bliver fanget. (se bilag 2) Evaluering: Hvordan evaluere vi? Vi har valgt at lave børneinterview. Spørgsma l: 1. Hvilken leg har været sjovest at lege? 2. Hvad er det der gør en leg sjov? 3. Har vi leget en leg i dag som du/i syntes er farlig? Hvilken? 4. Hvad gør en leg farlig? 5. na r vi leger skal vi huske at sige stop. Hvad skal vi gøre hvis der er en der siger stop? Side 12

15 Svar: Ad Tyren fordi vi skal fange hinanden. Kæmpe med en voksen. Bjørnelegen fordi man skal kæmpe mod hinanden. Slappe af fordi det er dejligt at ligge. Krammetagfat fordi man skal kramme hinanden. Haletagfat fordi man skal løbe og løbe. Ad Ingen leg er farlig, for jeg er ikke bange for noget. Tyren var farlig fordi man kunne sla sig. Tyren er farlig derfor var det den farligste leg. Den leg med skoven fordi bjørnene kan bide. Ad. 5 Man skal lade være. Stoppe na r nogen siger stop. Man skal huske at stoppe. Stoppe og ikke fortsætte. Man skal ga. Den første dag stillede vi spørgsma lene i gruppen, efter at vi havde leget legene. Det fungerede ikke sa godt da der jo kom mange forskellige svar pa en gang, pa et spørgsma l. Derfor valgte personalet at en pædagog tog 2 børn med ud af gymnastiksalen efter hvert legeforløb, for at børnene stille og roligt kunne svare pa spørgsma lene. Efterfølgende har vi leget Tyren mange gange da det var en leg børnene var meget glade for. Denne leg tager vi ofte med ud pa legepladsen. Na r vi ser pa svarene fra børneinterveiw, kan vi vurdere at børnene er begejstret for de vilde lege. Vi kan konkludere at vi ser og hører de tegn vi har sat op i forhold til de læringsma l der er for børnene. Vi vil bruge vilde lege igen, i forhold til andre læringsma l. Side 13

16 Digitale læringsmedier: Der blev taget en del billeder i mens vi legede de forskellige lege, i gymnastiksalen. (se bilag 2). Efterfølgende var børnene med til at klistre billederne pa plancher. Plancherne blev hængt op i børnehøjde, sa børnene kunne ga og se pa billederne, og snakke om legende. Plancherne blev et middel til at børnene erindrede legene og deres forma l. Na r børn og voksne snakkede om billederne, hørte vi børnene sige, man skal huske at sige stop eller man skal stoppe op na r nogen siger stop. Side 14

17 HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb SMITTE-model: Sammenhæng: I børnehaven synger vi meget. Vi har rundkreds hver dag som bl.a. indeholder sang og hver dag na r vi er samlet i garderoben, inden vi skal ind for at spise madpakker, synger vi eller siger rim og remser. Personalet har valgt at planlægge et tema med overskriften Musik. I temaet skal der ikke kun være fokus pa sang men i høj grad ogsa pa instrumenter og rytme. Ugerne er afsat til temaet, hvor børn og personale bl.a. en gang om ugen fa r undervisning af en musiklære fra Faaborg-midtfyn musikskole. Børnene skal lave deres egne musikinstrumenter pa værkstedet. Vi skal i skoven for at se og høre hvilke materialer der kan fremkalde forskellige lyde. De store børn i børnehaven skal desuden stifte bekendskab med stomp. Musik er et pædagogisk redskab til at stimulere sproget, motorikken og de sociale kompetencer. Sproget indeholder mange elementer fra musikken, betoning, klang, rytme, tempo, dynamik, timing og pauser. Ifølge fysioterapeut og mag.psyk. Lise Ahlmann er rytme bl.a. af stor betydning for den sproglige, den musikalske og den motoriske udvikling. Ma l: Sproglig udvikling: Ma l: At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. Ma l: At børnene udfordres til sproglig kreativitet og eksperimentering. Læringsma l: Børnene kan koncentrere sig om at lytte til historier, og leger med rim og remser. Læringsma l: Børnene eksperimenterer og er nysgerrige. Kulturelle udtryksformer og værdier: Side 15

18 Ma l: At børnene fa r mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Læringsma l: Børnene har kendskab til varierede sange og sanglege, forskellige kulturer og traditioner. Natur og naturfænomener: Ma l: At børn udvikler respekt og forsta else for og oplever glæde ved at være i naturen. Ma l: At børn lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelser og udforskning. Læringsma l: Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen. Læringsma l: Børnene eksperimenterer med a rsag, virkning og sammenhæng. Krop og bevægelse. Ma l: at børnene oplever glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. Læringsma l: Børnene mestrer og eksperimenterer med motoriske aktiviteter. Inkluderende fællesskaber: I læringsforløbet er der forskellige aktiviteter som hver især har fokus pa ba de faglig og social inklusion. Nogle af aktiviteterne er ma lrettet en bestemt aldersgruppe, for at tage højde for at alle børn har lyst og mulighed for at deltage aktivt i læringsforløbet. Vi har børn med to sprog i institutionen. Ved at inddrage instumenter og rytme i temaet, giver det ogsa de børn mulighed for aktivt at deltage i læringsforløbet. Skovturen er for alle børn. Ma let er at finde materialer i skoven som kan frembringe en lyd. Det blever en aktivitet pa det enkelte barns egen primisser. (se video i bilag 3). Tegn: Vi hører at børnene synger et par af de sange som Anni har sunget sammen med os. Vi hører at børnene leger med rim og remser. Vi ser at børnene laver rytmer/lyde pa forskellige materialer f.eks. grene, spande, fodtøj e.l. Side 16

19 Tiltag: Anni som er musikpædagog, fra Faaborg-midtfyn musikskole, kommer 3 onsdage. Hun underviser hele børnegruppen i sanglege, spil med musikinstrumenter og fagtesange. Mandag og tirsdag i uge 18 laver alle børn en rasleflaske. Børnene har en ½ liter vandflaske med hjemmefra. I børnehaven klistre hvert barn farvet film om deres flaske og pynter den med klistremærker. Derefter fyldes der ris i flasken. (se bilag 3)Der er fokus pa det æstetiske børnemiljø. Der lægges materialer frem pa bord. Børnene kan selv vælge hvilket udtryk deres flaske skal have. De voksne er paktiske hjælpere. Fredag i uge 18 samles vi i gymnasiksalen. Her synger vi sange og børnene spiller rytmen med deres hjemmelavede instrument. Tirsdag i uge 19 ga r hele børnegruppen pa skovtur. I skoven skal børn og voksne finde forskellige materialer, som kan lave lyde. (se bilag 3) Fredag i uge 19 fortæller Hanne historien om De 3 bukkebruse. Her skal børnene hjælpe med at trampe rytmen na r der ga r en bukkebruse over broen. Mandag og Tirsdag i uge 20 deles børnene i 2 grupper. Gruppe 1 besta r af børn fra ældste og mellemgruppen, de skal lave stomp sammen med Anette. Der er indkøbt murespande, snor og rundstokke (trommestik). Børnene hjælper med at komme snor igennem de forborede huller i spandene. De skriver navn pa en seddel, som de klistre pa deres personlige spand. Gruppen øver sig pa rytmer og remsen Oppe i gardinerne. Gruppe 2 er børn fra Yngstegruppen. De skal lave raslere af Y-pinde, som er fundet i skoven. Der sættes muslingeskaller pa en snor, som derefter bindes pa Y-pinden. Na r Y-pinden rystes laver den raslelyde. Gruppen øver sig pa rim og remser og en sang. Fredag ga r vi ud under halvtaget. Her fremviser begge grupper det de har øvet sig pa. Fremvisningen bliver filmet pa Ipad sa forældrer og børn kan se det sammen. Side 17

20 Børnemiljøvurdering: Fokus pa det æstetiske børnemiljø: Na r børnene skal lave deres rasleflasker, lægges der materialer af forskellige slags og i forkellige farver, frem pa et bord. Børnene kan selv vælge hvilket udtryk deres flaske skal have. Personalet er praktiske hjælpere. Ligeledes na r børnene skal lave rasler af Y-pindene sa lægges materialerne frem, sa børnene selv kan vælge mellem muslingerne. Personalet er praktiske hjælpere. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere? Vi hører børnene synger eller spiller spontant na r de leger. Vi ha ber vi kan fa en videooptagelse af det. Hvordan har vi evalueret? Et af tegnene var at vi gerne ville hører børnene synge nogle af de nye sange som Anni, havde sunget sammen med os. Vi oplevede at der var et par sange der blev sunget igen og igen. De sange har vi taget med na r vi synger i rundkredsen for at holde dem ved lige. Vi troede ikke at rasleflaskerne ville blive brugt til andet en na r vi skulle i gymnstiksalen, for at synge. Men vi oplevede at de fik stor betydning for alle børn. De var fremme hver dag, hvor børnene sad i sma grupper og spillede. Vi mener at rasleflaskerne bl.a. fik stor betyning fordi børnene skulle vente med at tage dem med hjem, til vi var færdige med læringsforløbet. Vi kan konkludere at børnene blev meget grebet af at lave deres egne instrumenter og bruge dem. Samtidig var det en succes at have en musikpædagog til at komme i børnehaven og lave et læringsforløb. Digitale læringsmedier: For at børnene i den kommende storgruppe, skulle have en opgave sammen, valgte pædagogerne at børnene skulle lave en skattejagt, for de yngre børn i børnehaven. Rammerne for skattejagten var børnehavens legeplads og at de digitale læringsmedier skulle bruges. Børnene og pædagogen startede med at finde ud af hvor pa legepladsen posterne skulle ligge. Vi aftalte hvad der skulle ske pa hver post. Hvert barn fik en optageklemme, hvor de kunne optage hvad der skulle ske pa posten og hvor den næste post kunne findes. Side 18

21 Til den sidste post lavede vi en lille film i Imovie, som viste hvor skattekortet var gemt. Na r skattekortet blev fundet kunne man se pa kortet hvor skatten la gemt. Børnene havde i fællesskab tegnet kortet. Det var meget spændende for de store børn, at sende de yngre børn afsted pa skattejagt. De kunne dog ikke forsta at de ikke selv skulle deltage. Børnene syntes det ar meget spændende med optageklemmerne. Det var sa spændende at vi ma ttet optage om flere gange, fordi de fik optaget hen over det der skulle være en ledetra d til næste post. Der blev i lang tid snakket om skattejagten, ogsa hjemme i familierne. Side 19

22 GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/ Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 20

23 BILAG 1 Bilag 1 Yrsa holder muldvarpen i hænderne. Hun holder den sa børnene kan se dens klør, næse, øjne og øre. Samtidig fortæller hun om muldvarpen. I rundkredsen leger vi Lille hund der er nogen der har taget dit kødben. Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Side 21

24 BILAG 2 Bilag 2 En video som viser vilde lege i gymnastiksalen. Vi leger legen Tyren. I fællesskab skal vi holde tyren inde i indhegningen. Na r tyren slipper ud skal den fanges. Vi leger legen Ud af min skov Det er en styrkeleg. Vi leger legen Bjørnen Det er en styrkeleg hvor bjørnene skal prøve at bryde igennem muren. Vi har puder for at det ikke skal være for ha rdt. Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Side 22

25 BILAG 3 Bilag 3 Vi er ved at lære en fagtesang Musiklæren viser et billed. Børnene skal gætte hvilken sang det er. Her er det Den lille ole med paraplyen. En video fra vores skovtur hvor børnene skal finde forskellige materialer at spille pa. En pige med sin rasleflaske. Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Side 23