Labkursus - geografi C LAB-kursus

Transkript

1 Labkursus - geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse af jordbundsprofil Forsøg 5: Undersøgelse af jord Forsøg 6: Permeabilitetens betydning for grundvandsdannelsen Forsøg 7. Breddegradens betydning for indstrålingsvinkel Forsøg 8: Kyst- og fastlandsklima. Opgave 9: Analyse af 6 klimastationer. Forsøg 10: Den termohaline cirkulation Forsøg 11: Den lokale strålingsbalance Forsøg 12: Oliens migration Afleveringsdato for opgaverne er den 14. november 2017 LABgeoC1@vucaarhus.dk 1

2 Forsøg 1: Isostasi Formål: At undersøge hvordan isostasi påvirker bjergkæder og landskabet. Materialer: Forskellige tykkelser træklodser (der illustrerer bjergland, højland og lavland). Et lille akvarium med vand (der illustrerer den deformerbare undergrund). Flamingoplader. Fremgangsmåde: 1. Akvariet fyldes med vand til cirka 10 cm før overkanten. Opbyg i akvariet et bjergland, højland lavland. 2. Notér afstanden mellem vandoverflade og klodsernes underkant. 3. Placér træklodser ovenpå bjerglandet. Mål igen og beregn forskellen. 4. Placér flamingopladerne på de samme steder som træklodserne. Mål igen og beregn forskellen. 5. Prøv andre kombinationer, hvor der enten tilføres (foldning m.v.) eller fjernes (erosion) klodser. Mål igen og beregn forskellen. Resultater: Afstanden mellem vandoverfladen og klodsernes underkant (bjerglandskabet). Afstanden mellem vandoverfladen og klodsernes underkant med træklodserne på bjerglandskabet. Afstanden mellem vandoverfladen og klodsernes underkant med flamingopladerne (gletscher) på bjerglandskabet. 2

3 Analyse: Hvad kan denne forenklede model og simulationen sige om: Pladetykkelsens indflydelse på isostasien? Massefyldens indflydelse på isostasien? Hvad kan bruges til at illustrere virkelighedens geologi og hvad kan ikke? 3

4 Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter I skal bestemme hvilke bjergarter, I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på side 6. Tag meget gerne billeder af bjergarterne, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen. 1 Billede af bjergarten Bjergartens navn og type Begrundelse for valg af bjergartsnavnet

5

6 Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. 6

7 Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter pa stranden Formål Formålet med forsøget er at bestemme og navngive bjergarter på stranden ved Aarhus. Materialer: Lup, hammer, poser, noget at skrive med, tommestok, flag Fremgangsmåde UNDERSØGELSE AF STRANDSTEN 1. Udvælg et sted på stranden, som I vil undersøge 2. Opmål en kvadratmeter og afmærk hjørnerne med flag. 3. Alle sten inden for denne kvadratmeter skal bestemmes. 4. Gruppér stenene på A3 papiret i følgende grupper: a. Magmabjergarter b. Sedimentbjergarter c. Metamorfe bjergarter d. Flint e. Ubestemmelige bjergarter 5. Navngiv nu stenene i grupperne magma-, sediment- og metamorfe bjergarter. 6. Skriv navnene med på papiret ved siden af bjergarterne. 7. Tag et billede af papiret med bjergarterne. BRUG AF HAMMER 1. Hvis det kniber med at se krystallerne på stenens overflade, må man slå den i stykker. 2. Læg stenen i posen og slå stenen i stykker med hammeren (stenen kan splintre så posen beskytter os). Resultater og resultatbehandling Indsæt billede af bjergarterne opdelt i magmabjergarter, sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter, flint, ubestemmelige bjergarter. Krav til billedet er at det fylder en A4 side. 7

8 Forsøg 4: Undersøgelse af jordbundsprofil. Udgravning af Jordbundsprofil Grav et cirka 50 cm dybt hul, hvor I skærer siden af hullet ren med en spade. Husk at lægge jorden pænt i en bunke, så vi kan dække hullet pænt efter undersøgelsen. Jordbundsprofilen består af følgende horisonter: Førn: Øverste lag med uomdannede planterester A-horisonten udvaskningszonen B-horisonten udfældningszonen C-horisonten mineraljorden Husk at tage billeder af jordbundsprofilen, så I kan dokumenter jeres resultater. 8

9 Observationer af jordbundsprofilen I skal notere jeres observationer af jordbundsprofilen. I skal beskrive hvordan jordbundsprofilen ser ud, og hvad den består af. Tag billeder af jordbundsprofilen, som I kan indsætte. I skal udføre følgende observationer at jordbundsprofilen: OBSERVATIONER AF JORDBUNDSPROFILEN 1. Jordens farver. Hvilke farver har jordbundsprofilen? HUSK at tage billeder af jordbundsprofilen. 2. Farveskift. I kan bruge farveskift i jordbundsprofilen til at finde de forskellige horisonter. Det er muligt, at I ikke kan se alle horisonterne i jeres jordbundsprofil. Kan I se de forskellige horisonter? Mål tykkelsen, af de horisonter I kan se, med tommestokken. A horisont: B horisont: C horisont: 3. Jordbunds struktur. Jordens struktur har betydning for bl.a. jordens evne til at holde på vand og næringssalte. Vi kan ikke måle strukturen, men vi kan iagttage og beskrive den. De to vigtigste strukturformer er krummestruktur og enkeltkornstruktur. Ved krummestruktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm. Krummernes form er meget forskellig. Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden og jorden bliver derfor løs. Partiklerne kan være af næsten samme størrelse eller blandet store og små mellem hinanden. 9

10 Skriv jeres noter her 4. Jordens sammensætning. Er det meget sand eller ler? Dette kan I teste ved at tage noget af jorden i hånden og klemme jorden sammen. Hvis jordklumpen holder formen, så indeholder jorden ler, der fungerer som lim og holder klumpen sammen. 5. Jordbundens surhedsgrad: Læs vejledning til Ohlsens enke-type på næste side: PH værdi: 6. Hvilken jordbundstype er der her? Sæt kryds og begrund jeres svar. Morjord Muldjord Begrundelse. Forklar hvorfor du mener, at det er morjord eller muldjord. 10

11 ph test af jordbunden ph er en benævnelse for surhedsgrad. I geografi bruger vi ph til at undersøge jordbundens surhedsgrad, som bruges til at bestemme om jorden er morjord eller muldjord. ph 7 er neutral ph 0-7 er surt ph 7-14 er basisk ph i jorden har stor betydning for omsætningen/nedbrydning af organisk materiale, da bakterier og regnorme ikke kan leve ved ph på under 5,5 og har det bedst omkring neutralpunktet. Det der bestemmer jordbundens surhedsgrad er jordbundens indhold af kalk. Kalk er basisk, så jo mere kalk jorden indeholder jo mere neutral eller basisk er jorden. Vejledning: Ohlsens enke-type. En spatelfuld jord kommes i den store fordybning og pådryppes indikatorvæske, til der er lidt indikatorvæske i overskud, som jorden ikke opsuger. Der blandes med spatlen og ventes 1 minut. Derefter hældes overskudsindikatorvæsken gennem renden til den lille fordybning. Farven af indikatorvæksen sammenlignes med farveskalaen. 11

12 Forsøg 5: Undersøgelse af jord Formål: At undersøge og give en karakteristik af jord fra et sted i Danmark mht. struktur, tekstur (kornstørrelsesfordeling), ph samt humusindhold. At bestemme jordbundsbetegnelsen ud fra jeres resultater. At sammenholde resultaterne fra jeres forsøg med teorien om Danmarks jordbund (bla. at sammenlign med jordbundskortet ovenfor). Materialer: Sigtesøjle, Olsens Enke ph-målesæt, morter, gasbrænder, digel, tang, brænderstativ Fremgangsmåde Jordbundsundersøgelsen er opdelt i fire dele. Jordens Kornstørrelsesfordelingen undersøges vha. en sigteanalyse (I får en bestanddele intro i timen). Der måles og beregnes hvor meget materiale der lander i hver sigte og derudfra kan jordbundsbetegnelsen findes. Udførelsen går langsomt Jordens surhedsgrad (ph) Jordens humusindhold Fyld den store fordybning på farvepladen og dryp indikatorvæske på, så væsken lige dækker jorden. Vent 1 minut. Vip pladen, så væsken løber ned i den lille fordybning og vurder farven på farveskalaen. Hvad er den tilsvarende ph-værdi? Vej en digel, tag ca 5 gram af jordprøven, vej den i diglen og noter den nøjagtige vægt. Brænd prøven på en bunsenbrænder i ca. 20 minutter til den har skiftet farve til en mere grålig/lysere tone. Vej prøven igen når den er kølet lidt af. Hvor mange gram er forsvundet? Udførelsen går hurtigt Udførelsen går langsomt 12

13 Data og databehandling Data fra de 3 forsøgsdele præsenteres, behandles og evt. beregnes: Jordens surhedsgrad (ph): Hvilken ph målte I? Jordens humusindhold Omregn vægttabet fra gram til procent. Hvor mange procent af din jordbundsprøve bestod af humus? Udregning af jordbundens bestanddele: Totalvægt af jorden: Samlede vægt af alle jordfraktioner efter sigtning (V): Hvor meget jord er mistet: Materialebetegnelse Sigte Vægt af sigterne uden jord: Vægt af sigter med jord i: Vægt af jord v Vægtprocent P; P = v V 100%, Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden hvor P er vægtprocenten, v er vægt af jordfraktionen og V er totalvægten af jorden. En fraktion er den del af den samlede prøve som indeholdes i en sigte, dvs. rækkerne i ovenforstående tabel. Find fraktionernes vægtprocenter i figuren nedenfor og beregn følgende; % sand i alt = Grovsand + Grsand/Mellemsand + Mlsand + Mlsand/Finsand + Fsand = % % finsand = Mellemsand/Finsand + Finsand = % % ler + silt = Ler/silt = % 13

14 Hvilken betegnelse for jeres jordbund kommer I frem til? Skriv det i jeres data/databehandlingsafsnit. Jordbundens betegnelse: Analyse Passer teksturen og den fundne jordbundsbetegnelse med, hvad I ville forvente? Sammenlign med jordbundskortet på side 12, samt med jeres generelle viden om istidernes betydning for det danske landskab. Hvorfor er humusindholdet og strukturen vigtige parametre for den gode landbrugsjord? Hvilke mulige fejlkilder er der ved jeres forsøg? Kan nogle af disse fejlkilder være årsag til at jeres data ikke passer til teorien? Kan der være fejl eller usikkerheder opstået ved prøvetagningen i felten? Var der noget, I ville gøre anderledes, hvis I skulle gøre forsøget om igen? 14

15 Forsøg 6: Permeabilitetens betydning for grundvandsdannelsen. Formål Vi vil undersøge, hvor let gennemtrængelig for vand (permeabel) forskellige jordtyper er. Vi bruger her ler, sand og morænejord. Hypotese Hvilken jordtype er mest permeabel (har den højeste permeabilitet); ler, sand eller moræne? Materialer Sand-, moræne- og ler-prøver af 50 g, måleglas, vejeskåle, tragte, filter, vægte og ur. Fremgangsmåde 1: Put filtrerpapiret i tragten og derefter 50 gram jord. 2: Hæld 100 ml vand ned i tragten (med filter og sand/jord) med en jævn bevægelse. 2: Noter antal m.m. nedsivet vandmængde for hver 10 sek. 3: Hvor meget vand er tilbageholdt i prøverne? Resultater Skriv dine data ind i en tabel, som viser hvor meget vand der løber igennem hver prøve pr. 10 sek. Lav en graf med resultaterne, hvor tiden sættes ud af x-aksen. Analyse Hvordan passer jeres resultater med jeres hypotese? Hvordan kan vi forklare de variationer i data der ses? Hvilken betydning har vandets nedsivningstid gennem jorden for drikkevandskvaliteten? Hvilke fejlkilder kan du finde i forsøget? 15

16 Forsøg 7. Breddegradens betydning for indstra lingsvinkel Formål At undersøge hvor meget energi der modtages på de forskellige breddegrader på forskellige årstider og kunne forklare årsagen til dette. Materialer Globus Varmelampe Pyranometer Stativ til lampe Fremgangsmåde 1. En globus stilles på et bord og Solen i form af varmelampen placeres, så der er tale om sommersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs. lampen skal placeres, så den skinner direkte på 23,5 o nordlig bredde. Få tjekket placeringen af lampen, inden I går videre med forsøget. 2. I skal nu måle indstrålingen på 3 forskellige steder på Jorden. Det gør I ved at placere solcellen på pyranometeret, så den er tangent til den breddegrad I vil måle på (se figuren nedenfor). 3. Noter ned i skemaet på næste side, hvad pyranometeret måler. 4. Nu skal I stille globus og varmelampe, så det svarer til vintersolhverv på den nordlige halvkugle. Dvs. lampen skal placeres, så den skinner direkte på 23,5 o sydlig bredde. 5. Mål på de tre samme breddegrader som før og noter resultaterne i skemaet. 6. Til sidst skal I sætte lampen og globussen i en position, så det svarer til jævndøgn. 7. Mål på de samme tre breddegrader som før og noter resultaterne i skemaet. 16

17 Resultater Indstråling i W/m 2 Indstråling i W/m 2 Indstråling i W/m 2 Pyranometerets placering Sommersolhverv (nordlig halvkugle) Vintersolhverv (nordlig halvkugle) Jævndøgn 23½ o N (Nordlig vendekreds) 0 o (ækvator) 23½ o S (Sydlig vendekreds) Analyse Brug resultaterne til at forklare årstidernes skiften i løbet af et år. Forklar hvorfor området omkring ækvator hele året rundt modtager mere energi end områderne omkring polerne og derfor bliver varmet mere op. Forklar også hvad som er med til at udligne denne temperaturforskel? (inddrag figur 1 nedenfor i forklaringen) Figur 1: Breddegradens betydning for indstrålingen. 17

18 Forsøg 8: Kyst- og fastlandsklima. Formål At undersøge om vand og jord opvarmes lige hurtigt. Hypotese Hvad forventer I, der vil ske i forsøget med temperaturen i henholdsvis jorden og vandet? Hypotese: Materialer To glas Vand Jord Varmelampe med stativ To termometre Fremgangsmåde 1. Hæld lige meget vand og jord i de to glas (ca. 200 ml). Vand og jord skal have nogenlunde samme begyndelsestemperatur. 2. Placér temperaturmåleren i hhv. vandet og jorden i de to glas. 3. Sæt glassene under en lampe (se billedet) og aflæs begyndelsestemperaturen i de to glas. 4. Aflæs herefter temperaturen hvert minut i 20 minutter og noter i skemaet nedenfor. 18

19 Resultater Tid i minutter Temperaturen i vand Temperaturen i jord Opvarmning i alt Analyse Beskriv hvordan temperaturen udvikler sig i de to materialer, som tiden går. 19

20 Formulér hvilken forskel der er på opvarmningen af jord og vand. Se på de to hydrotermfigurer nedenfor som bl.a. viser temperaturen henover året i København og Moskva. København og Moskva ligger på samme breddegrad. Hydrotermfigur fra Moskva og København. Begge byer ligger på ca. 56 o nordlig bredde. Svar på følgende: Hvilken betydning har det for indstrålingen, at København og Moskva ligger på den samme breddegrad? Hvordan kan resultaterne fra forsøget bruges til at forklare den store forskel i temperatur i Moskva og København? (inddrag dataene fra forsøget) 20

21 Opgave 9: Analyse af 6 klimastationer I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort. På side finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden. Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende: 1. Bestem klimazonen husk argumenter for bestemmelsen (brug skema s. 22) 2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen (brug skema s. 22) 3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres vha. kortet nedenfor. 4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets produktionskort. Vahls klima- og planteinddeling 21

22 Nøgle til bestemmelse af klima- og plantebælte Tropisk klima K over 15 O C Subtropisk klima V over 20 O C, ingen frost Tempereret klima V over 10 O C, må gerne være frost Polar klima V under 10 O C Helårsregn over 1500mm, 25 O C-27 O C hele året Regntid om sommeren, tørtid om vinteren Vintertørke mdr. Tørt hele året Helårs- eller sommerregn Vinterregn, tør og varm sommer Lille vinternedbør Kortvarig og meget lille nedbør Tørt hele året Helårsregn. Mild vinter (ingen frost). Helårsregn. Mindst 5 mdr. med over 8 O C Helårsregn. Under 5 mdr. med over 8 O C Lille nedbør. Kold vinter, tør sommer Meget tør sommer Tørt hele året Plantebælter Regnskov Savanna Busksteppe Ørken Skov og savanne Maki Græssteppe Busksteppe Ørken Regnskov Løvskov Nåleskov Græssteppe Busksteppe Ørken Tundra 22

23 Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder 23

24 Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder 24

25 Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder Klimazone Plantebælte Lokalitet Landbrugsmuligheder 25

26 Forsøg 10: Den termohaline cirkulation Formål At undersøge dannelsen af globale havstrømme og overfladehavstrømme. At undersøge hvad der styrer den termohaline cirkulation. Hypotese Opstil en begrundet hypotese for, hvordan vandet vil bevæge sig ved for forsøg A, forsøg B, forsøg C og forsøg D. Materialer Kar med plads til varmelegeme og isterninger Varmelegeme (akvarievarmer) Isterninger Frugtfarve Vand Saltvandsopløsning (30 gram pr 100ml vand). Fremgangsmåde Opstilling Placer den medfølgende lille plade i beholderens skrå riller i øverste venstre hjørne med den lille åbning nedad. Det danner en isbeholder. Fastgør termostatvarmeren vha. sugekopperne i beholderens højre side længst væk fra isbeholderen, så langt mod bunden som muligt (se billedet). Modellen er nu klar til brug. 26

27 Forsøg A: Vandtemperaturens indvirkning på Grønlandpumpen. 1. Før I går i gang med forsøget skal I lave en hypotese. Læs vejledning for forsøget igennem og skriv ned, hvad I forventer, der vil ske i forsøget. 2. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden I går i gang. 3. Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten. 4. Hæld is i isbeholderen. 5. Tænd for termostatvarmeren. 6. Vent ca. 1 minut og dryp så frugtfarve i den bagerste del af isbeholderen. 7. Iagttag, hvad der sker. Tegn bevægelserne i vandet med pile på din tegning. Forsøg B: Vandets saltindholds virkning på Grønlandspumpen. 1. Før I går i gang med forsøget skal I lave en hypotese. Læs vejledning for forsøget igennem og skriv ned, hvad I forventer, der vil ske i forsøget. 2. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden I går i gang. 3. Fyld beholderen med vand så der max er en centimeter til kanten. 4. Tænd for termostatvarmeren. 5. Vent ca. 1 minut og hæld 100 ml farvet, mættet saltvandsopløsning i isbeholderen. 6. Iagttag, hvad der sker. Tegn bevægelserne i vandet med pile på din tegning. Forsøg C: Både forskelle i saltkoncentration og temperatur. Forsøg A og B kan med fordel udføres samtidig. Dette giver en indsigt i hvordan både vandets temperatur og saltkoncentration øger vandets densitet og dermed bidrager til cirkulationen. 1. Før I går i gang med forsøget skal I lave en hypotese. Læs vejledning for forsøget igennem og skriv ned, hvad I forventer, der vil ske i forsøget. 2. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden I går i gang. 3. Fyld beholderen med vand så der max. er en centimeter til kanten. 4. Tænd for termostatvarmeren. 5. Hæld 100 ml farvet saltvandsopløsning i isbeholderen. 6. Hæld is i isbeholderen. Vent ca. 1 minut og dryp så frugtfarve i den bagerste del af isbeholderen. 7. Iagttag, hvad der sker. Tegn bevægelserne i vandet med pile på din tegning. 27

28 Forsøg D: Overfladehavstrømme. 1. Før I går i gang med forsøget skal I lave en hypotese. Læs vejledning for forsøget igennem og skriv ned, hvad I forventer, der vil ske i forsøget. 2. Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden I går i gang. 3. Fyld beholderen med vand så der max er en centimeter til kanten. 4. Dryp frugtfarve i den ene ende af beholderen. 5. Pust så hårdt og så længe I kan på vandoverfladen fra det hjørne, hvor I har dryppet frugtfarve i. 6. Iagttag, hvad der sker. Tegn bevægelserne i vandet med pile på din tegning. Resultater Tegning af strømningerne ved forsøg A: 28

29 Tegning af strømningerne ved forsøg B: Tegning af strømningerne ved forsøg C: 29

30 Tegning af strømningerne ved forsøg D: Analyse: Hvordan passede forsøgene med jeres hypoteser? Er der andre fænomener, der driver den termohaline cirkulation, som vi ikke har involveret i vores forsøg? 30

31 Forsøg 11: Den lokale stra lingsbalance Materialer: 1 mobil klimastation. 1 pyranometer, der måler den kortbølgede stråling. 1 IR-termometer, der måler temperaturen i o C, dvs. energien i den langbølgede varmestråling. Vi kan omregne temperaturen til W/m 2. Figur 1: Pyranometer til måling af kortbølget stråling. Figur 2: IR-termometer til måling af langbølget stråling i det infrarøde spektrum. Metode: Alle de målinger og observationer I foretager skal noteres i de blå felter i tabel 1,2 og 3 på s. 32. I skal udføre de samme observationer og målinger på to forskellige steder med to forskellige overflader: 1. I skal først lave en beskrivelse af vejret, vinden og stedet og notere tidspunkt og hvor stor en del af himlen, der er overskyet (tag gerne et billede). 2. Mål temperaturen i skyggen med den mobile klimastation. 3. Mål den kortbølgede indstråling fra atmosfæren (W/m 2 ) ved hjælp af pyranometeret (husk at holde pyranometeret vandret og pas på træer, udhæng osv.) (tabel 2). 4. Mål den kortbølgede refleksion (udstråling) fra jordoverfladen (W/m 2 ) ved hjælp af pyranometeret (husk at holde pyranometeret vandret) (tabel 3). 5. Mål den langbølgede indstråling fra atmosfæren ved at måle temperaturen med IR-termometeret (pas igen på træer, udhæng m.m.) (tabel 2). 6. Mål den langbølgede udstråling fra jordoverfladen ved at måle temperaturen vha. IR-termometeret (tabel 3). 7. Mål til sidst igen temperaturen i skyggen. Denne temperaturmåling bruges til, at se om temperaturen har ændret sig væsentligt under forsøget. 31

32 Tabel 1: Beskrivelse af vejret Sted 1 Sted 2 Beskrivelse af stedet Tidspunkt (dato og klokkeslæt) Vejr (skyet/skyfrit, tørt/ regn, blæsende/stille) Temperaturudvikling (starttemperatur og sluttemperatur i skyggen) Overflademateriale (fliser, græs, asfalt m.m.) Start: Slut: Start: Slut: Tabel 2: Indstråling fra atmosfæren Sted 1 Sted 2 Kortbølget indstråling fra atmosfæren (måles med pyranometer i W/m 2 ) Langbølget indstråling fra atmosfæren (måles med IR-termometer i o C) Langbølget indstråling fra atmosfæren (brug figur 3 til at omregne fra o C til W/m 2 ) Samlet indstråling til jordoverfladen i W/m 2 (kortbølget + langbølget indstråling) Tabel 3: Udstråling fra jordoverfladen Sted 1 Sted 2 Kortbølget refleksion fra jordoverfladen (måles med pyranometer i W/m 2 ) Langbølget udstråling fra jordoverfladen (måles med IR-termometer i o C) Langbølget udstråling fra jordoverfladen (brug figur 3 til at omregne fra o C til W/m 2 ) Samlet udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (kortbølget refleksion + langbølget udstråling) 32

33 Tabel 4: Strålingsbalancen Den samlede indstråling til jordoverfladen i W/m 2 (tabel 2) Den samlede udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (tabel 3) Strålingsbalancen for jordoverfladen (W/m 2 ) Den samlede indstråling minus den samlede udstråling i W/m 2 Tabel 5: Strålingsmålinger til udregning af albedo A) Den kortbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) B) Den kortbølgede refleksion fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) Albedoen i procent = B A *100% Tabel 6: Strålingsmålinger til tegningen af den lokale strålingsbalance (udregn gennemsnit) Gennemsnit af den kortbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) Gennemsnit af den langbølgede indstråling fra atmosfæren i W/m 2 (se tabel 2) Gennemsnit af den kortbølgede refleksion fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) Gennemsnit af den langbølgede udstråling fra jordoverfladen i W/m 2 (se tabel 3) 33

34 Tegning af den lokale strålingsbalance. 34

35 Omregning af temperatur til W/m 2 Figur 3: Denne graf viser den maksimale udstråling fra et legeme, og den bygger på Stefan-Boltzmanns lov. 35

36 Forsøg 12: Oliens migration Formål: At undersøge hvorfor olie kan migrerer i undergrunden. Materialer: Plastikglas, madolie, sand, leret jord, Vand Fremgangsmåde: 1. Vi skal lave 2 forsøgsopstillinger. En med sand og en med leret jord. 2. Følg tegningen nedenfor. 3. Observer glasset mens I løser opgaverne i analyseafsnittet. Resultater: Beskriv hvad der sker i løbet af forsøget og forklar hvorfor det sker. Analyse: Hvorfor kan olien migrere? Hvad er porøsitet og permeabilitet? 36