os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

Transkript

1 Prædiken ved Reformationsfejring Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation ind af døren til en af mine venners bryllup. Min kammerat og jeg har i de sidste mange år boet meget langt fra hinanden, så jeg var slet ikke sikker på, om jeg ville være en af de heldige, som fik en indbydelse og dermed lov til at dele det her kæmpestore øjeblik med ham, hvor han skulle give sit ja til sin kæreste. Derfor blev jeg også glædeligt overrasket, da jeg her i foråret åbnede postkassen og opdagede, at der mellem alle rudekuverterne og reklamerne lå en lille fin, hjemmelavet bryllupsinvitation, hvor der på forsiden var et billede af selve frieriet.

2 Sidenhen har jeg tit tænkt over, hvorfor jeg egentlig blev så glad for den her invitation. Når jeg ser tilbage, så var det måske fordi at han ved at invitere mig tilkendegjorde, at vores relation stadig er stærk og god. Med sin bryllupsinvitation, sagde han indirekte, at han gerne ville, at jeg fortsat skal være en del af deres liv både på de store og på de små mærkedage. Det var jeg meget taknemmelig over. Taknemmelighed er imidlertid ikke det, der fylder de indbudte gæsters sind og tanker i fortællingen om kongen, der byder sit folk til bryllup. Snarere det modsatte. I stedet for at være glade og taknemmelige, så bliver de ved med at finde på nye undskyldninger for, hvorfor de ikke kan komme. Det bliver kongen fornærmet over, og det kan vi måske egentlig godt forstå at han gør. Ja måske har vi ligefrem dyb sympati

3 med ham, måske har vi selv prøvet at stå i en lignende situation. Det er hårdt at blive afvist, når man som kongen her byder til fest og dermed klart tilkendegiver, at han gerne vil have en nær forbindelse til sine indbudte gæster. Men det holder ham imidlertid ikke tilbage. Han lægger skuffelsen fra sig og beder sine tjenere om at gå ud på gader og stræder for at indbyde alle - både gode og onde. For der skal være fest, og det blev der salen blev fyldt til bristepunktet. Der var folk fra alle egne både de velnærede og fede, de tynde og udslidte, og dem, der levede på kanten af verden. Selvom evangeliets tale om gråd, tænderskæren og de få udvalgte måske nok peger i en lidt anden retning, er det overordnede budskab, at Gud bliver ved med at invitere

4 os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Tanken om, at flest mulige skulle inviteres til at tage del i Guds fest ligger dybt i den kristne tros selvforståelse. I begyndelsen gik disciplene rundt og prædikede om den korsfæstede og opstandne frelser indenfor Israels grænser, men med Paulus nåede forkyndelsen langt udover de jødiske stepper til Italien og Grækenland. Ligesom ham selv skulle alle folk have mulighed for at modtage troens gave. Det glade budskab skulle gøres tilgængeligt for alle. Nøjagtig samme tankegang finder vi også i den reformation, som Luther stod for og som vi fejrer i dag. For Luther var det afgørende, at flest mulige fik lod og del i festen. Den var ikke kun for de få lærde og

5 gejstlige, men for hele menigheden. Derfor satte han et stort arbejde i gang. Folket skulle lære at læse. Bibelen skulle oversættes til et sprog, som man kunne forstå og gudstjenesterne skulle fremadrettet også foregå på modersmålet. Kristendommens kerne blev nedfældet i den lille og store katekismus, som blev brugt i undervisningen i skolerne. Den lille mand med den lille tro fik derved en enestående mulighed for at følge med, og på sigt fik han bedre forudsætninger for at forstå, hvad sand kristentro egentlig går ud på. Det var alt sammen gode tiltag og nødvendige tiltag, for på Luthers tid havde kirken efterhånden bevæget sig ned ad en vej, der ikke var god. Gennem længere tid havde kirken fjernet sig fra sit udgangspunkt og pålagt folket byrder, som der ikke var bibelsk belæg for og den var ikke i øjenhøjde med folket. Det gjaldt om

6 at have folket med, hvilket blev understreget i reformationens nadversyn. Før reformationen var vinen forbeholdt præsterne, men efter reformationen fik alle lige adgang til at nyde både brød og vin ved Herrens bord. Samtidig fik menigheden også en stemme i gudstjenesten i kraft af salmesangen. Der var således tale om kæmpestore og gennemgribende forandringer af menighedslivet. Folket skulle have lod og del i Guds fest. Tanken om, at folket skulle have lod og del i Guds fest er noget, som i den grad også gennemsyrer vores kirke i dag, hvor vi på mange forskellige måder forsøger at invitere ind og få folket i tale. Alligevel er det som om, at det er svært at trænge igennem til det omkringliggende samfund. Trods mange ihærdige forsøg på at invitere omverdenen indenfor, bliver

7 kirken gang på gang konfronteret med, at den gør alt muligt galt og at kirken og troen på Gud er den moderne og oplyste mand aldeles uvedkommende. Måske er der er et reelt behov for at kirken og omverdenen nærmer sig hinanden endnu mere, og efter 500 år, hvor kirken gradvist har forsøgt at nærme sig folket, er det måske omverdens tur til at nærme sig kirken, måske er det vores tur til at hoppe i festklæderne, og tage imod invitationen til den fest, som vi glimtvis bliver en del af hver søndag formiddag kl. 10:30. Måske vil vi her i kirken opleve at blive en del af et vedkommende fællesskab, hvor der er plads til tro og tvivl, til sorg og glæde, til modløshed og håb.

8 Det er netop samtalen om disse væsentlige sider af tilværelsen, som vi er sammen om, når vi tropper op i kirken søndag morgen. Vi kan takke ja, vi kan takke nej, men hvorom alting er, vil Gud fortsat blive ved med at invitere os indenfor, og han bliver ved med at tage del i det liv, som nu engang er vores med dets glæder og sorger. Glædelig reformationsfejring! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du som var, er og bliver en sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

9 Vor Far i himlen Tak for det liv, du giver os og for alle gode gaver. Hjælp os til at leve hver dag i tillid til din kærlighed og omsorg. Åbn vore sanser og væk vore tanker, så vi overgiver os til din og hinandens kærlighed. Tak for det håb, som du rækker os gennem sakramenterne, når vi tvivler og sørger, når vi er forvirrede og bange. Vi beder dig for alle, der lider i verdenen, for fanger, fattige og undertrykte. Giv dem frihed, hjælp og livsmod. Vær hos alle dem, vi har mistet, dem, der snart skal dø og dem, der sidder ved siden af. Vi beder dig for kirken her hos os i Stenderup sogn og ud over hele verden. Lad døren til dit hus være vid nok til at tage imod alle, der søger dig. Gør tærsklen så lav at børn, unge og trætte fødder ikke snubler over den.

10 Vær med regering og folketing og hele det kongelige hus og alle, der har magt og ansvar. Giv dem mod til at træffe de rette beslutninger i en kompliceret verden. Vis dit nærvær for dem, der i disse timer kæmper for fred i verdens brændpunkter. Vi beder dig for den uge, der kommer, og for de mennesker, der i glæde og sorg får deres gang i kirken. Giv dem og os alle, nåde fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen. Meddelelser: Se meddelelsesbog Apostolsk velsignelse: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.

11