TVEDES BRYGGERI (TIDL.) UDENBYS VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R TVEDES BRYGGERI (TIDL.) UDENBYS VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: og Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Vesterbrogade , 1620 København V Betegnelse: Tvedes Bryggeri (tidl.) Fredningsår: 1980 Omfang: Østre forhus (1862), vestre forhus med sidehus (1884 af Christian L. Thuren). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af Tvedes Bryggeri er ikke besigtiget: stuen til højre i vestre forhus. Tvedes Bryggeri ligger i Vesterbrogades husrække, og mellem det østre og vestre forhus er en bred åbning, som giver adgang til det bagvedliggende, brolagte gårdrum med baghuse, som ikke er omfattet af fredningen. Østre forhus er to etager høj, grundmuret over en høj kælder og bærer et skiferklædt heltag. Centreret i rygningen er en bred skorstenspibe og over den østvendte gavl, der er sammenbygget med nabobygningen, er en slank skorstenspibe. Begge skorstenspiber er udført i rød blank mur med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden er fem ældre kviste med let buet zinktag, profilerede trægesimser, zinkklædte flunker og ældre seksrammede vinduer med buet overkarm samt herover fem små tagvinduer. I gårdsidens tagflade ses fire kviste med zinkklædte heltage, trægesimser og zinkklædte flunker samt ældre seksrammede vinduer. I øvrigt er der i alt syv nyere tagvinduer samt flere udluftningshætter. Mod gaden er en høj, pudset og gråmalet sokkel, der afsluttes af et karnisprofil, mens soklen mod de to øvrige sider er lav og enkel. Alle facader står i rød, blank mur med brændte fuger. De to langsider afsluttes mod taget af en muret gesims med både savskifte og tandsnit. Den frie vestgavl er udsmykket af et stort, let tilbagetrukket felt med en slags kamtakker øverst. Samtlige vinduer er ældre, fladbuede og rødmalede, men varierer lidt i størrelsen og inddelingen. Mod gaden er kældervinduerne torammede, mens vinduerne i de to hovedetager er korspostvinduer, der er forsynet med sandfarvede pudsindramninger, som følger de fladbuede stik. I vestgavlen er vinduerne trefags korspostvinduer med ni rammer, hvor de to i midten også er forsynet med en sandfarvet pudsindramning. Øverst i galen er et nyere

3 3 torammet, todelt vindue, der bryder facadeudsmykningens kamtakker. Mod gården er der fladbuede kælder Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer, hvoraf enkelte har opdelte nedre rammer. Samtlige vinduer sidder under fladbuestik og mod gaden har vinduerne endvidere tilbagetrukket murfals og brystningsblændinger. Kældervinduerne er torammede og mod gaden forsynet med jerntremmer. I den østvendte gårdside er en ældre, enfløjet fyldingsdør med bosser og overvindue samt en ældre, tofløjet fyldingsdør til kælderen, og mod vest er ligeledes en ældre, bræddebeklædt fyldingsdør til kælderen. Alle døre sidder under et buet stik og foran dørene er der granittrin. Samtlige vinduer og døre er brunmalede. Der er en muret pille ved gavlen, hvorpå en nyere jernlåge er påmonteret. Vestre forhus har et sidehus mod øst, og de er begge to etager høje, grundmurede over en høj kælder og har et skiferklædt heltag. I rygningen på både forhus og sidehus er en skorstenspibe med sokkel og krave, og i tagfladen mod gaden er to ældre trefags kviste med zinkklædte flunker og let buet zinktag. I de øvrige tagflader ses enkelte nyere støbejernstagvinduer. Soklen er pudset og gråmalet, og facaderne står i rød, blank mur med pudsede, profilerede kordongesimser og øverst en muret hovedgesims med konsoller og bånd. Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer, hvoraf enkelte har opdelte nedre rammer. Samtlige vinduer sidder under fladbuestik og mod gaden har vinduerne endvidere tilbagetrukket murfals og brystningsblændinger. Kældervinduerne er torammede og mod gaden forsynet med jerntremmer. I den østvendte gårdside er en ældre, enfløjet fyldingsdør med bosser og overvindue samt en ældre, tofløjet fyldingsdør til kælderen, og mod vest er ligeledes en ældre, bræddebeklædt fyldingsdør til kælderen. Alle døre sidder under et buet stik og foran dørene er der granittrin. Samtlige vinduer og døre er brunmalede. Der er en muret pille ved gavlen, hvorpå en nyere jernlåge er påmonteret. Indvendigt rummer vestre forhus med sidehus i alt fire lejligheder en i stueetagen, to på første sal og en i tagetagen. Kælderen fungerer dels som depot og dels som et erhvervslejemål under sidehuset. Fra gården giver en ældre toløbstrappe adgang til samtlige etager. trapperummet har bræddegulv, pudsede vægge og lofter ligesom undersiden af trappen er pudset, og dørene i trapperummet er nyere plane branddøre. Lejlighederne har en overvejende traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk og loftrosetter. Enkelte steder er der parketgulve, linoleumsbeklædte gulve, klinkegulve, systempladelofter og nyere franske døre. Vinduerne er forsynet med forsatsruder med termoglas. Der er i lejlighederne bevaret ældre bygningsdetaljer som paneler, fyldingsdøre, gerichter og vinduesindfatninger samt en ældre interne ligeløbstrappe mellem stueetagen og første sal. En ældre

4 4 ligeløbstrappe ved siden af hovedtrappen giver adgang til kælderen under forhuset, der har støbte gulve, kalkede vægge og pudsede lofter, Nyere tremmedøre opdeler kælderen i mindre depotrum til lejlighederne. Kælderen under sidehuset nås udefra og består af et vindfang, et toilet og et stort opholdsrum. På toilettet er der støbte gulve med klinker samt pudsede vægge og lofter med inddækkede bjælker. BYGNINGSHISTORIE Midt i 1800-tallet lå det meste af Vesterbro endnu hen som uopdyrkede græsarealer, og her erhvervede brygger Hans Jørgen Tvede sig i 1851 en passende byggegrund til sit nye hvidølsbryggeri. Jordstykket mellem indkørslen til Frederiksberg Allé og gæstgivergården Sorte Hest ved Vester Fælledvej havde fra gammel tid haft navnet Gule Hest efter en landevejskro med lysthuse og keglebaner, som lå omtrent på det sted, hvor Kingosgade og Brorsonsgade blev anlagt i 1880 erne. Første bygning på grunden, der stod færdig, var til fabrikationen og er nu højre del af baghuset. Dernæst kom i 1855 en sidebygning mod bagskellet mod øst, og som sidste bygning på den oprindelige grund forhuset, Vesterbrogade 140, der blev opført fortrinsvis som Brygger Tvedes egen bolig i Virksomhedens succes medførte ekspansionstrang og Tvede opkøbte i den følgende tid store dele af de tilgrænsende arealer, således i ,58 ha af en tilgrænsende ejendom på Frederiksberg. I 1864 købte han den 20 alen brede naboejendom mod vest, Vesterbrogade 142, der var bebygget med et mindre forhus. Næste udvidelse kom i 1872, hvor Tvede både købte Vesterbrogade 144, en lille strimmel af fra dennes naboejendom mod nordvest samt baghaverne fra Vesterbrogade 136 og 138. De nye bygninger omfattede blandt andet en forlængelse af den oprindelige bryggeribygning mod vest og mod øst samt en staldbygning som sidehus mod vestskellet. Den gamle landevej blev i 1871 omdøbt til Vesterbrogade. I 1878 blev Vesterbrogade 144 frasepareret efter opførelsen af det eksisterende forhus, indrettet til stiftelse. I 1884 måtte det gamle forhus nr. 142 vige for et nyt forhus, opført ved arkitekt Christian L. Thuren ( ), der siden 1878 havde været bygningsinspektør på Frederiksberg. Forhuset rummede en portnerbolig samt en bagvedliggende folkestue med et righoldigt bibliotek til fri afbenyttelse for arbejderne. Det nye forhus valgte Thuren at knytte sammen forhuset mod vest med en nu nedrevet, muret portal. Tvedes Bryggeri opnåede i 1880'erne at være Nordens største hvidtølsbryggeri. Bryggeriets oprindelse var et bryggeri etableret på

5 5 Ørholm Mølle ved Kongens Lyngby, som Tvede i 1852 flyttede til København. Bryggeriet blev efter Hans Jørgen Tvedes død i 1878 videreført af han sønner og svigersøn. For at modstå konkurrencen fra tidens mange københavnske bryggerier gik Tvedes Bryggeri ind i konstruktionen De forenede Bryggerier, der blev oprettet i Tvedes Bryggeri blev, tillige med naboen Sorte Hest, reddet fra nedrivning idet forhusene i 1980 blev fredet og de gamle produktionsbygninger blev erklæret bevaringsværdige. På et fotografi fra 1920 ses det, at vestre forhus havde en indgangsdør med overvindue mod Vesterbrogade, en enkelt tagkvist mod gaden samt en dør- og vinduesåbning i stueetagen mod gården. I stod arkitekt Kristian Isager for ombygningen af bryggeriet til lejeboliger. I 2006 blev ejendommen solgt til andelsboligforeningen af ejeren, Dyrlægernes og Agronomernes Pensionskasser. Det vestre forhus med sidehus gennemgik en restaurering i KILDER Vesterbro En forstadsbebyggelse i København I og II, Udarbejdet af Tegnestuen Iversen, Høg og Raabyemagle Aps. Udgivet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Tvedes Bryggeri knytter sig til de to forhuses beliggenhed ud mod Vesterbrogade, hvor de dels indgår som en integreret del af husrækken og dels markerer indkørslen til den bagvedliggende store bryggerigrund ved den brede åbning imellem de to huse. Hertil kommer den miljømæssige værdi ved den store grunds traditionelle bebyggelsesmønster med forhuse mod gaden og bagvedliggende store produktionsbygninger med mindre brolagte gårdrum herimellem, og således er Tvedes Bryggeri en vigtig del af Vesterbros betydningsfulde industrikulturmiljøer. KULTURHISTORISK VÆRDI

6 6 Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Tvedes Bryggeri som repræsentant for Vesterbros tidligste store byggeperiode i midten af 1800-tallet, hvor der ud over etageejendommene langs den gamle landevej mod Roskilde opstod et par store industrivirksomheder ved siden af den gamle gæstgivergård Sorte Hest. Det nye brokvarter vest for den historiske bykerne blev opført i en sober klassicistisk byggeskik, hvor den prestigefyldte beliggenhed ud til Københavns vigtigste indfaldsvej affødte en række gedigne etagehusbyggerier med arkitektonisk værdifulde facader, som tilsammen udgør en yderst karakteristisk helhed. Således også Tvedes Bryggeris to forhuse, der fungerede som bryggeriets ansigt udadtil. Forhusene stod som et billede på bryggeriets høje standard samt produktionen af et sobert og godt produkt i kraft af deres gennemarbejdede arkitektoniske udtryk og gedigne materialeholdning, men var også en markør i husrækken for det bagvedliggende store bryggerikompleks. Forhusenes repræsentative og lettere herskabelige udtryk stemmer godt overens med deres oprindelige funktion som bolig dels for direktøren og dels for de ansatte, heriblandt portneren. Den høje murpille, der er sammenbygget med gavlen er en reminiscens fra portalen, som i sin tid markerede indkørslen til bryggeriet. Hertil kommer, at vestre forhus er et velbygget og meget tidstypisk hus, der er karakteristisk for dets opførelsesår i anden halvdel af 1800-tallet på grund af brugen af rød, blank mur til både murflader og bygningsdetaljer, der henter sin inspiration fra klassicismen, heriblandt de tilbagetrukne murfalse og brystningsblændingerne samt korspostvinduerne, som i sidehuset har opdelte nedre rammer. Forhusets eneste pudsede bygningsdetaljer er soklen og de profilerede kordongesimser, hvilket er et typisk element fra klassicismens huse, og således er Thurens arkitektoniske udtryk både fremad- og tilbageskuende. Det klassiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Vestre forhus disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, køkken mod baggården og trapperum mod indkørslen er velbevaret. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med indstemte trætrin i trævangerne, drejede balustre, svungen håndliste, drejet mægler og pudset underside samt lejlighedernes høje fodpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, lysnings- og brystningspaneler, vinduesindfatninger med vandrette fordakninger, fyldingslåger i skunken samt den ældre ligeløbstrappe til kælderen og den ældre ligeløbstrappe mellem stueetagen og første sal. De ældre bygningsdele og -detaljer er alle med til at understrege bygningens alder.

7 7 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved det vestre forhus knytter sig til den symmetriske facade i rød, blank mur med en enkel facadekomposition, en taktfast vinduessætning og en horisontal opdeling med pudsede, profilerede kordongesimser samt en muret hovedgesims med konsoller og bånd, der giver facaden en afbalanceret og rolig fremtræden, der understreges ved brugen af få, men virkningsfulde bygningsdetaljer ved en varieret brug af røde mursten. Gårdsiderne fremtræder på traditionel vis mere nedtonede end facaden, og den konsekvente brug af rød, blank mur samler de forskelligartede sider således, at bygningen fremtræder som et samlet homogent hele, hvilket den konsekvente farveholdning på døre og vinduer er med til at understrege. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Tvede Bryggeris vestre forhus med sidehus knytter sig i det ydre til bygningskroppene med pudsede sokler, murværk i rød, blank mur med samtlige murstensdetaljer, herunder fladbuestik, tilbagetrukne murfalse, brystningsblændinger og hovedgesims med konsoller samt de skiferklædte heltage med fladbuede kviste og skorstenspiber i rød blank mur i rygningerne. Hertil kommer de ældre vinduer og døre med samtlige detaljer, granittrapperne og endelig den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier ved Tvede Bryggeris vestre forhus med sidehus knytter sig i det indre til den i store træk ældre planløsning med en hovedtrappe mod gården, der giver adgang til samtlige lejligheder samt lejlighedernes disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, fordelingsgang samt køkken og værelser mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den toløbede hovedtrappe med samtlige detaljer, de to sekundære ligeløbstrapper, de høje fodpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, lysnings- og brystningspaneler, vinduesindfatninger med vandrette fordakninger, fyldingslåger i skunken. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og pudsede vægge og lofter med stukkatur. ANBEFALINGER I vestre forhus anbefales det i det indre på sigt at styrke bygningens oprindelige materialemæssige fremtoning.