Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om lån til beboerindskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om lån til beboerindskud"

Transkript

1 Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om lån til beboerindskud Vejledning til gevinstrealisering

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til vejledning til gevinstrealisering Læsevejledning Selvbetjening - mere end digitale ansøgninger Gevinstrealisering - skab forandringerne Tilpasning af budget og mål kan ikke stå alene Effektivisering - men også kvalitet, service og trivsel Gevinster og succeskriterier Gevinstansvarets tre dimensioner Gevinstansvar en driftsopgave Beboerindskudslån Ressourcer på området Gevinsttræ og målhierarki Ansøgningsprocessen - fejlfri ansøgninger Gevinster og succeskriterier Visitation - kun relevante ansøgere skal ansøge Gevinster og succeskriterier Tidsbesparelse på håndtering af lånedokument Gevinster og succekriterier Gevinstrealiseringsplan Afrunding Bilag Kanalpåvirkning, strategi og interessenter Arbejdsgange og regler mv Organisering, kompetencer Adfærd Måling og opfølgning Business case og budget

3 1 Introduktion til vejledning til gevinstrealisering Vejledningen henvender sig til medarbejdere og ledere i kommunerne, som arbejder med indkøb og implementering af obligatorisk digitale selvbetjeningsløsninger i bølge 3 på opgaveområdet Ansøgning om lån til beboerindskud. Effektiv Digital Selvbetjening (EDS) 1 har i foråret 2014 haft et gevinstrealiseringsnetværk med deltagende kommuner. Netværket har holdt to workshops med fokus på gevinstrealisering for bølge 3 områderne. Indsatsen har omhandlet gevinstrealiseringspotentialer, som kan høstes ud over hvad der er indeholdt i Obligatorisk Digital Selvbetjening (ODS), som kommunerne skal implementere i organisationen inden 1. december Læs mere om dette i kapitel 2. I efteråret 2013 har EDS gennemført en analyse af området og udarbejdet en rapport med en række anbefalinger til, hvordan området kan udvikles. Det anbefales at orientere sig i rapporten som grundlag for at læse denne vejledning til gevinstrealisering. Rapporten kan du finde her. Workshop 1 På den første workshop arbejdede kommunerne med at stille skarpt på de forretningsmæssige mål og udfordringer og på, hvilke konsekvenser målene havde for krav til selvbetjeningsløsningerne. Kommunerne udpegede de mål, som gav mening for dem, for at sikre ejerskab og ansvar for gevinstrealiseringen, og kommunerne regnede efterfølgende på balancen mellem udgifter, investeringer og gevinster. Workshop 2 På den anden workshop udarbejdede hver kommune en gevinstrealiseringsplan for at sikre implementering og opfølgning af faktiske forandringer i organisationen. Gevinstrealiseringsplanen omhandler arbejdsgange, kanalpåvirkning, regler, adfærd, kultur, mål, business case og budget. Vejledning til gevinstrealisering Vejledningen bygger på materiale fra de to workshops med kommunerne. Vejledningen er således en inspiration til, hvordan en kommune kan arbejde med gevinstrealisering og opnå gevinster fra mål til implementering i organisationen. Der er udarbejdet en redskabssamling til vejledningen - denne beskriver de redskaber, kommunerne har anvendt på workshop 1 og 2. Vejledningsmaterialet udgør altså to dokumenter: 1. Vejledning til gevinstrealisering - Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om lån til beboerindskud 2. Redskabssamling til gevinstrealisering Beskrivelse af redskaber Der er potentialer for at høste yderligere gevinster på beboerindskud, så det giver god mening at benytte bølge 3 som anledning til at stille nye krav til eksisterende eller nye selvbetjeningsløsninger, så de smart og effektiv understøtter arbejdsprocesserne. De 4 kommuner der har deltaget i gevinstrealiseringsnetværket vedr. ansøgning om lån til beboerindskud er: Odense Kommune, Esbjerg Kommune, Fredericia Kommune og Lejre Kommune. Det er udarbejdet en lignende vejledning for tre andre opgaveområder i bølge 3: Ansøgning om råden over vej Ansøgning om gravetilladelse Affald - private og erhverv 1.1 Læsevejledning Dette er en kort læsevejledning. 1 Programmet Effektiv digital Selvbetjening (EDS) skal sikre gode og effektive løsninger på markedet, som kommunerne kan købe. Mens projektet obligatorisk digital selvbetjening (ODS) har fokus på at udvælge de obligatoriske områder og forbedre lovgivningen. Du kan læse mere om ODS og EDS på KLs hjemmeside og her på KOMBITs hjemmeside. 3

4 Kapitel 1: Introduktion til vejledning til gevinstrealisering Kapitel 1 består af en kort indledning og læsevejledning. Kapitel 2: Selvbetjening mere end digitale ansøgninger Der er mange selvbetjeningsløsninger på markedet, men det er ikke alle der er lige gode. Afsnittet giver et overblik over, hvad du kan forvente af en gammeldags selvbetjeningsløsning og en god selvbetjeningsløsning, samt hvad kravene er til selvbetjeningsløsninger til Obligatorisk Digital Selvbetjening (ODS). Kapitel 3: Gevinstrealisering skab forandringerne For at komme i mål og sikre at gevinsterne rent faktisk høstes, skal der være en gevinstansvarlig, der tager ejerskab og ansvar for at skabe virkelige forandringer i opgaveløsningen. Afsnittet handler om hvad der skal til for at skabe forandringerne. Gevinstrealisering er både at tilpasse sine budgetter og mål, og at skabe virkelige forandringer i opgaveløsningen. Hvis ikke nye mål, budgettilpasninger og virkelige forandringer spiller sammen, opstår der ubalance. Kapitel 4 og 5: Lån til beboerindskud De fire kommuner der har deltaget i gevinstrealiseringsnetværket har udpeget egne mål, kvantificeret målene i en businesscase og set på sammenhæng til teknologien, dvs. hvilken indflydelse har målene på den selvbetjeningsløsning, som kommunen skal indkøbe/ stille krav til. Derefter har de hver i sær udarbejdet en gevinsthandleplan, der sikrer at de kommer i mål og får høstet gevinsterne. I disse to kapitler er der konkrete eksempler fra kommunerne. Kapitel 6: Afrunding Afrunding af vejledningen. Kapitel 7: Bilag: Fredericia Kommunes gevinstrealiseringsplan Fredericia Kommunes gevinstrealiseringsplan er medtaget som eksempel på en udfyldt gevinsthandleplan. Planen omfatter bl.a. strategi, interessenter, arbejdsgange, organisering, adfærd, måling, bisuness case og budget. 2 Selvbetjening - mere end digitale ansøgninger Med Obligatorisk Digital Selvbetjening stilles der krav til, hvad gode selvbetjeningsløsninger skal indbefatte. Figur 1 viser, at det ikke er nok at have en digital ansøgningsblanket, da alle selvbetjeningsløsninger på de obligatoriske områder skal leve op til Udviklingsvejledning for gode selvbetjeningsløsninger og de tilhørerende klarmeldingskriterier. Udviklingsvejledningen indeholder en række fællesoffentlige krav, som skal sikre, at selvbetjeningsløsningerne er brugervenlige og tilgængelige. Alle krav skal opfyldes se mere på KOMBITs hjemmeside. Den grønne kolonne viser, hvordan man yderligere kan optimere sin selvbetjeningsløsning, fx ved at forstå selvbetjening som en digital understøttet kommunikation mellem myndighed og alle relevante parter i et sagsforløbs samlede historie og gerne før sagsforløbet starter. Brugerrejserne - findes på KOMBITs hjemmeside - viser betydningen af at forstå brugernes forberedelse til ansøgningen. Gammeldags selvbetjening God selvbetjening Digital ansøgningsblanket Forbereder ansøgeren bedst muligt til ansøgningen Digital ansøgning Digitale svar - fx afgørelser Digital track and trace på sagsforløb - fx på SMS eller på portal Integration til grunddata Aktører kan indsende dokumenation i sagsforløbet Integration til sags-, dokument- og fagsystemer reducerer eller eliminerer genindtastninger Figur 1 Oversigt over krav og mulige gevinster 4

5 3 Gevinstrealisering - skab forandringerne Den metode, der er anvendt i netværkets arbejde og i denne vejledning bygger på KL s publikation Sår I uden at Høste? fra Der er flere budskaber i publikationen, som vi kort resumerer herunder: Gevinstrealisering er både at tilpasse budget og mål, og at skabe faktiske forandringer Det handler om effektivisering, men også om kvalitet, service og trivsel Gevinstansvar opstår, når linjeledere/chefer/direktører oplever, at digitalisering er relevant for deres ansvar, at det har konsekvens om man lykkes med gevinstrealisering, og at man har handlemuligheder Gevinster skal planlægges, men der er også en driftsopgave i perioden efter implementeringen, som man ikke må slippe 3.1 Tilpasning af budget og mål kan ikke stå alene Gevinstrealisering er både at tilpasse sine budgetter og mål, og at skabe virkelige forandringer i opgaveløsningen. Se figur 2. Hvis ikke nye mål, budgettilpasninger og virkelige forandringer spiller sammen, opstår der ubalance. Implikationen af figuren er desuden, at det ift. gevinstrealisering er vigtigt med fokus på budget og mål, men linjeledelsen har en afgørende rolle. Det er kun linjeledelsen, der kan sikre, at de faktiske forandringer sker. Det er derfor hos linjeledelsen, at gevinstansvaret bør placeres. Tilpasse budgetter og mål Gevinstrealisering Virkelige forandringer i opgaveløsningen Figur 2 Budgettilpasning, mål og virkelige forandringer 3.2 Effektivisering - men også kvalitet, service og trivsel Effektivisering af processer er uomtvisteligt ét af målene med selvbetjening. Men der er andre mål. Kommunernes berettigelse er ikke udelukkende at være effektive, men at kommunen effektivt løser kerneopgaver så godt, at samfund og brugere er tilfredse. 5

6 Gevistrealisering Forklaring Høstes på Eksempler Eksempler på målepunkter/ KPIer Produktivitet Bedre ration mellem produktion og budget Budget Automatisering Sager/ medarbejder, timer/lærer Effektivitet Bedre forhold mellem resultater og budget Budget og/eller mål Ledelsesinformation Andel i arb. inden for 3 mdr./udgift til aktivering Kvalitet Bedre resultater Mål Digitale undervis-ningsmidler, grunddata Karaktergns. i folkeskolens afgangsprøve Service Længere åb-ningstider, bedre information m.v. Servicedeklarationer Selvbetjenings-løsninger Tilfredshed, åbningstider Innovation Ændret måde at løse opgaver på Budget og mål Hjemmetræning med skærm På en eller flere af ovenstående Attraktiv arbejdsplads Trivsels- og arbejdsmiljøfremmende Rekruttering og fastholdelse Validering af data, der unødvendiggør fejlrettelse Sygefravær, oplevet trivsel Figur 3 Eksempler på gevinsttyper (produktivitet, effektivitet, kvalitet, service, innovation og trivsel) Gevinster og succeskriterier Vi skelner mellem gevinster og succeskriterier. Succeskriterier udtrykker, om køb og implementering er lykkedes så godt, at man kan gøre sig realistiske forventninger om at realisere gevinsterne. Gevinsterne er de faktiske, positive effekter af digitaliseringen. I projektfasen definerer man først gevinsterne og spoler derefter tilbage og definerer, hvilke succeskriterier der vil passe: Tid Køb og implementering Gevinstrealisering Handlemuligheder Succeskriterier Gevinster Figur 4 Gevinster og succeskriterier 3.3 Gevinstansvarets tre dimensioner Hvis linjelederen skal tage gevinstansvaret, forudsætter det tre ting: at digitaliseringsprojektet opleves at være relevant, at det har konsekvens, hvis der ikke leveres, og at linjelederen har handlemuligheder. Relevans Ansvar Relevans: Digitaliseringsprojektet er mest relevant for en linjeleder, når han/hun kan se, hvordan det påvirker kerneop- Konsekvens Figur 5 Gevinstansvaret 6

7 gaven. Derfor: Fokuser på sammenhængen mellem selvbetjeningsløsningen og målene for kerneopgaven. Konsekvens: Relevans understøttes af konsekvens. Hvis linjelederen skal tage gevinstansvaret alvorligt, skal gevinstrealiseringen dokumenteres til den administrative og/eller politiske ledelse, og det skal have konsekvens, hvis der ikke leveres resultater. Afrapportering til styregrupper, der ikke handler på manglende gevinstrealisering, har ingen værdi. Handlemuligheder: At tage ansvar kræver endelig, at linjelederen har handlemuligheder. Dels i forhold til egen organisering, arbejdsgange, adfærd m.v., dels ved at kunne stille krav til IT-systemerne. Det kræver, at leverandørerne kan og vil ændre i teknologierne, og at linjelederen sammen med digitaliseringsenheden kan stille de rigtige krav. Uden handlemuligheder forsvinder ansvaret. 3.4 Gevinstansvar en driftsopgave Endelig er det afgørende, at gevinstansvaret udøves i den daglige drift. Udvikling/kravspecifikation Implementeringsprojekt Gevinstrealisering Figur 6 Gevinstrealisering - en driftsopgave Det gavner at skelne mellem udvikling/kravspecifikation/indkøbsprojekt, implementeringsprojekt og gevinstrealisering. Det er en forudsætning for et godt resultat, at der er fokus på gevinster såvel i udviklingsfasen som i implementeringsprojektet. Det tager typisk 1-2 år at hente den fulde gevinst, da det kan være en længere proces at flytte brugerne over på den digitale kanal, at medarbejderne lærer at udnytte systemet fuldt ud, og at der evt. sker mindre tilretninger i systemerne. I denne driftsperiode er opfølgning på gevinstrealiseringsmålene afgørende. 4 Beboerindskudslån Vi vender os nu mod det konkrete opgaveområde ansøgning om lån til beboerindskud. 4.1 Ressourcer på området Kommunernes arbejde med lån til beboerindskud varierer temmelig meget alt efter indbyggertal og boligsammensætning. Blandt de deltagende kommuner har fx Lejre Kommune, med meget få almene lejeboliger, kun 50 ansøgninger pr. år, og Odense Kommune, med mange almene boliger, mange studerende og indbyggere, har ansøgninger pr. år og bruger ca. 2,5 årsværk på området. Ingen af de deltagende kommuner i gevinstrealiseringsnetværket forventer, at der netto kan hentes et væsentligt, økonomisk potentiale på området ved siden af kanalflyttet. En af årsagerne er, at beboerindskudslån, som det er beskrevet i baggrundsrapporterne på KOMBITs hjemmeside, hænger tæt sammen med en række andre ydelser og ordninger på forsørgelses- og boligområdet. Giver man fx afslag på beboerindskudslån, vil der i mange tilfælde komme en anden henvendelse til kommunen. 4.2 Gevinsttræ og målhierarki Den fulde analyse af forretningsprocessen, målhierarki, gevinsttræer, udfordringer, løsningsmuligheder m.v. findes på KOMBITs hjemmeside. Her vil man kunne finde en fyldigere redegørelse for mål og udfordringer og for konsekvenser for kravspecifikationen. I det følgende vil vi have fokus på forskellige tilgange til eller prioriteringer af gevinster. Det overordnede målhierarki for ansøgning om lån til beboerindskud med de udfordringer, som de nuværende selvbetjeningsløsninger indebærer ses nedenfor: 7

8 Mål Opgaver Gevinstfokus Vurdere husstandens behov og sammenholde med boligen 1. Ansøger og boligselskab må indtaste oplysninger, det offentlige allerede har Muliggøre tilflytning til en økonomisk og funktionelt passende bolig Vurdere husstandens økonomi og sammenhold med boligens økonomi Give lån til beboerindskud 2. Mange fejl og mangler i ansøgningen 3. Samlet sagsbehandlingstid er en udfordring ift. boligselskabets og ansøgers tidsfrister 4. Ineffektiv papirgang for lånedokumenter At sikre, at kommunens udlånte penge tilbagebetales Vurdere husstandens tilbagebetalingsevne Sikre inddrivning af gæld 5. Svært at skaffe overblik over ansøgers fremtidige økonomi 6. Ineffektiv matchning mellem tilbagebetaling og restgæld via lister og indtastning hos boligselskab og kommune En helhedsorienteret og sammenhængende indsats Figur 7 Hvilke mål kan der være fokus på? Koordinere med andre parter 7. Ineffektiv koordinering gennem personligt kendskab, mails og telefon via ansøger/boligselskab (ikke brugervenligt) 8. Svært gennemskueligt regelsæt fører til mange ansøgninger, der åbenlyst kan afvises eller gives afslag på Målhierarkiet tjener til, at overvejelserne om selvbetjening ikke kun kommer til at handle om effektivisering, men også om at forbedre effektivitet, kvalitet og service af opgaveløsningen. Fx hvordan vi sikrer, at vi får kommunens penge retur, eller at der sker en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. De mørkeblå bokse i figur 7 markerer de gevinstfokusområder, som en række kommuner har peget på. Nedenfor er de sat i relation til den overordnede forretningsproces: Ansøgning Aktørerne indtaster data, der allerede er kendt i det offentlige Fejl i oplysningsfasen skabes bl.a. ved at aktørerne skal genindtaste kendte data, og ved manglende validering. Der kommer ansøgninger, som åbenlyst ikke kan bevilges. Der er dog behov for at kunne tilbyde helhedsorienteret vurdering og vejledning, som gør at en automatisk afvisning ikke er brugbar. Oplysning Næste gruppe af udfordringer findes i oplysningsfasen: Sagsbehandlingstiden er ikke nødvendigvis lang, men boligselskab og beboer har ønske om meget kort sagsbehandlingstid, så de har sikkerhed for udleje. Track and trace vil ikke reducere sagsbehandlingstid, men give indsigt i, hvor langt sagen er. Den fremtidige økonomi er vanskelig at afklare, men kan lettes ved, at ansøgeren i ansøgningsfasen lægger et budget, som det gøres ved enkeltydelser. Odense Kommune anvender den løsning i dag, og har erfaring med, at mange problematiske forløb fanges i opløbet. Det skaber en bedre helhedsvurdering. Koordinering er en udfordring på to måder. Dels den konkrete koordinering ift sagen med borger, boligselskab og evt. kommunal boliganvisning. Dels den bredere koordinering, når helhedsvurdering kræver at andre afdelinger inddrages for at løse borgerens problem. 8

9 Låneindgåelse 4. Endelig ligger den største udfordring i lånefasen i: Papirgangen med lånedokument og lejekontrakt som involverer op til 4 aktører. Her ligger både tabte dage i sagsprocessen og manglende samlet overblik for aktørerne. Brugerne oplever det utrygt, at de ikke ved hvor langt sagen er. Låneindfrielse og inddrivelse 6. Den sidste udfordring, ligger i låneindfrielsesfasen. Ineffektiv matchning mellem tilbagebetaling og restgæld via lister og indtastning hos boligselskab og kommune. Formålet med skemaet er, at det grupperer en række krav til selvbetjeningsløsningerne. Udfordringerne vedr. ansøgning og oplysningsfase har således direkte betydning for facilitering af ansøgningen i en selvbetjeningsløsning. Hvorimod udfordringerne vedr. låneindgåelse udvider scopet for selvbetjeningsløsningen, så den ikke bare håndterer ansøgningen, men også den efterfølgende proces. I figuren nedenfor ses Odense Kommunes prioritering af områder og krav: Udfordringer Løsninger Hvorfor? Mangler nødvendige oplysninger I Odense har vi behov for ansøgers aktuelle økonomi Årsag til ansøgninger er i dag ikke særligt overskuelig/specifik Ansøgning skal til anden kommune Der mangler ofte dokumentation for de udgifter ansøger fortæller pågældende har. Desuden mangler vi ofte boligtilbuddet fra boligforeningen Registrer sammenkøring, fx huslejeregister, indkomstregister, cpr-register, boligstøtteberegning Vi anvender i dag eget økonomiskema, som ansøger bliver bedt om at udfylde Guidet løsning, hvor ansøger guider sig selv til rette ansøgningsårsag. Flow løsning/spørgetræ Besked til ansøger ifbm. Ansøgning at det ikke er os de skal søge hos I tilfælde af, at vi på området kræver, at ansøger dokumenterer udgift, skal det entydigt fremgå, at ansøger skal uploade dokumentation Lettere og mere smidig sagsbehandling, hurtigere afgørelser og ikke flere gange kontakt til ansøger. Lettere for ansøger hvis denne præsenteres for det vi ved! Og vedkommende skal så forholde sig til dette Vi foretager en helhedsvurdering, der hindrer at der kommer ansøgninger om huslejerestancer efter anden lovgivning, fogedudsættelser, eventuelt ophold på institutioner fx Herberg og Krisecentre (stor kommunal udgift), eventuelle ny ansøgninger på hjælp til nye indskud Sagsbehandlingen kan strukturers på baggrund af årsag. Nogle årsager er hurtige, andre kræver meget dokumentation. Med ideel løsning vil vi ikke skulle kontakte borgere for afgørelse Forstyrrende for os og længere sagsbehandling for ansøger For at sikre, at vi har nødvendig dokumentation i forbindelse med vurderingen. Og derfor ikke skal have fat i ansøger af flere gange. Ligeledes hindrer det at vi hjælper ansøger ind i en for dyr bolig. (Helhedsvurdering) 4.3 Ansøgningsprocessen fejlfri ansøgninger Der kan stilles flere krav til selvbetjeningsløsningen for at få fejlfri ansøgninger. Det er generelt en fordel, hvis mere end en person kan udfylde ansøgningen: Ansøgeren kan udfylde sin del af ansøgningen Eller en person med fuldmagt fra ansøger kan gøre det det kunne fx være boligselskabet Boligselskabet kan udfylde sin del Samlever(-e) kan udfylde sin/deres del Et evt. boligkontor der har anvist boligen kan også påbegynde ansøgningen Derudover bør kendte data indlæses og udfyldte data valideres: Om person og husstand Om boligen fra Huslejeregister Sidste tre måneders e-indkomst samt forskudsopgørelsen På baggrund af begge kan den gennemsnitlige månedsindkomst opgøres Borgeren kan vælge, hvilken af disse han/hun mener er den der skal gælde Skemaet valideres En række af disse krav er udfoldet i analyserne på KOMBITs hjemmeside Gevinster og succeskriterier Gevinster kunne være: Andelen af fejl i ansøgningerne er under 5 % Succeskriterier: 9

10 Løsningen kan hente data og validere Brugerne kan bruge løsningen uden problemer (En forudsætning for, at der kommer fejlfri ansøgninger er, at løsningen bruges) 4.4 Visitation kun relevante ansøgere skal ansøge I dag afviser kommunerne en hel del borgere i telefonen eller ved skranken fordi de vil søge om lån til beboerindskud, selvom de åbenlyst ikke er berettigede. Det vil være effektivt at kunne sortere dem fra i ansøgningsfasen gennem nogle få spørgsmål: 1. Skal du betale beboerindskud, indskud eller depositum (kig i din lejekontrakt!) Hvis svaret er indskud eller depositum, kan ansøgningen med det samme afvises 2. Er boligen bygget før april 1964? I givet fald afvises 3. Er husstandsindtægten mere end nedenstående beløb - afvisning: Lejlighed: kr. (2014) om året. Med børn i husstanden, forhøjes dette beløb med kr. (2014) for hvert barn til og med fire børn. Enkeltværelse: kr. (2014) om året. Med børn i husstanden, forhøjes dette beløb med kr. (2014) for hvert barn til og med fire børn. Det gælder dog, at en del kommuner tilbyder garantilån og/eller må løse problemet ad anden vej. Ifølge analyserne på KOMBITs hjemmeside og de kommuner der deltog i gevinstrealiseringsnetværket, spiller helhedsvurdering og borgerens livssituation en afgørende rolle: Odense Kommune skriver fx: I forbindelse med, at området for beboerindskudslån hos os i Odense nu er samlet med Enkeltydelsesområdet, har vi konstateret vigtigheden af, at man fra starten sikrer nødvendig viden og dokumentation, så der kan lave en helhedsvurdering. Såfremt dette ikke sker, vil det have afsmittende virkning på antallet af ansøgninger på Enkeltydelsesområdet Det er derfor hverken tilstrækkeligt, effektivt eller i lovens ånd at afslå en ansøgning på ovenstående grundlag uden at kunne anvise et alternativ Gevinster og succeskriterier Gevinster: X antal borgere, bliver afvist eller henvist til anden ydelse på den digitale platform, inden ansøgning indsendes Succeskriterier: Borgerne føler sig godt vejledt, når de får en afvisning på beboerindskudslån allerede på hjemmesiden 4.5 Tidsbesparelse på håndtering af lånedokument I nogle kommuner oplever borgerne forløbet med rundsending af lånedokument og lejekontrakt som omstændelig og som en tidsrøver. Desuden føler borgerne sig utrygge, fordi de ikke ved, hvor lang processen er inden de kan få endeligt at vide, om de kan få den pågældende lejlighed. Den lange proces skyldes, at dokumenterne sendes rundt med mail eller i digital post. Det er en meget dårlig måde at koordinere på. En langt mere effektiv løsning er, at dokumenterne lægges ét sted - på en dokumentserver. Den kendes fra fx Tinglysning, bankerne, Google+, Dropbox, Sharepoint, Vielsesløsninger m.v. De, der skal signere dokumentet, logger sig på med NemID og godkender lånedokumentet. Det er således synligt for alle, hvor langt processen er, og der er ingen manuel håndtering af dokumenter. 10

11 Koordinering via breve/mail/digital post En central dokumentserver Ansøger Samlever Ansøger Samlever Boligselskab Kommune Boligselskab Kommune Når tre eller flere parter skal underskrive et dokument, som sendes rundt med post, pr mail eller digital post mister den samlede gruppe overblikket. Ingen ved hvor langt dokumentet er, og processen koster både aktiv og passiv tid. Dokumentet ligger ét sted med en veldefineret status. Alle der logger ind kan se hvor langt dokumentet er fra at være endelig godkendt. I basisløsningen mailer kommunen et link til dokumentserveren til alle aktører, der logger ind med NemID. I den optimale løsning modtager aktørerne løbende adviser om status på dokumentet. Dokumentserver tankegangen kendes fra fx Tinglysning, netbanker hvor lånedokumenter mv kan underskrives digitalt, Sharepoint, Dropbox m.v. Dokumentserveren er beskrevet yderligere i analyserne på KOMBITs hjemmeside. I analyserne er den kaldt bilagsserver, men dækker over det samme Gevinster og succeskriterier Gevinster kunne være en eller flere: Den tid der anvendes på at håndtere lånedokumentet manuelt ifm låneprocessen (udsende, signere, journalisere, tjekke status m.v.) reduceres med 50 %. Den samlede gennemløbstid fra kommunen signerer lånedokumentet, til alle parter har signeret, er reduceret med 30 %. Parterne oplever, at de har fået større overblik over låneprocessen Succeskriterier: Boligselskaberne er positive overfor en løsning med en central dokumentserver 5 Gevinstrealiseringsplan En gevinstrealiseringsplan skal sikre en succesfuld implementering af virkelige forandringer i organisationen, og planen skal synliggøre, hvad der skal igangsættes af aktiviteter/opgaver for at komme i mål med gevinstrealiseringen. I gevinstrealiseringsplanen opererer man med 6 områder: 11

12 Kanalstrategi og påvirkning Budgettilpasning Arbejdsgange, regler Handlinger Måling og opfølgning Adfærd, mål, kultur Figur 8 Gevinstrealiseringplanens seks områder Organisering, personale og kompetencer De deltagende kommuner arbejdede med områderne ud fra en spørgeguide (Se Redskabssamlingen). Først og fremmest er lån til beboerindskud typisk en ydelse, der administreres i Borgerservice og af så lille volumen, at en del af gevinstrealiseringsarbejdet allerede håndteres af den samlede strategi og de samlede handlinger for at få borgerne over på digitale kanaler. Esbjerg Kommune har fx 2 fuldtids- floor walkers, der guider borgere, der møder i Borgerservice, til at anvende digital ansøgning. Derfor vil det typiske mønster i en kommune være, at man kun sætter særskilt ind på kanalpåvirkning, arbejdsgange og måling og opfølgning. Gevinstrealiseringsplanen skal indeholde: Område Handlinger med fokus på... Eksempler for området Kanalstrategi og påvirkning Arbejdsgange og regler Adfærd, mål og kultur Organisering, personale og kompetencer Måling og opfølgning at få brugerne til at anvende selvbetjeningsløsningerne og at lukke ineffektive kanaler. På strateginiveauet har stort set alle kommuner vedtaget en fælles strategi, som det konkrete kanalflyt skal tilpasse sig at afdække og ændre på arbejdsgange og kommunens egne regler for hvordan sager skal oplyses, dokumenteres, afgøres m.v. med henblik på at skabe gevinster at påvirke alle dele af organisationens mål og adfærd ift området, hvis de hindrer eller reducerer gevinsten. Med adfærd og kultur er fokus på de mere uformelle normer for hvordan der arbejdes at ændre organisering, kvalifikationer m.v. og sikre at fx personalereduktion sker ordentligt at definere, hvilke mål der udtrykker gevinster og succeskriterier, hvem der skal se og træffe beslutninger på målingerne, hvem der skal udføre dem og hvor ofte Information og undervisning af boligselskaber Vejledning på hjemmesiden Reducere telefontid Analysere arbejdsgang for: Modtagelse af ansøgning og koordinering med boliganvisning Låneindgåelse og signering Låneinddrivelse Overvej regler for fuldmagt skal kommunen have den, eller er det nok at ansøger opbevarer den og kan fremvise den på forlangende Understøt at alle arbejder for at få borgerne over på den digitale kanal. At god service ikke ureflekteret forstås som personlig betjening. Det er i de fleste kommuner noget der allerede arbejdes med generelt på borgerserviceområdet og ikke et isoleret behov ift beboerindskudslån Sørge for, at personalet har grundigt kendskab til selvbetjeningsløsning, til NemID og til Digital post Overvej om forskellige økonomiske ydelser skal samles i en enhed. Dette har fx Odense Kommune gjort Inden der træffes beslutning om at måle på fx de gevinster og succeskriterier der er nævnt i rapporten skal: Den gevinstansvarlige chef se på målene Den gevinstansvarlige chef skal have gjort sig klart, at han/hun vil handle på afvigelser fra målene Der udpeges måleansvarlige dvs de, der konkret skal fremskaffe måltallene og evt. bearbejde dem 12

13 Budget at få udarbejdet en business case med indfasning og investeringer og at få reguleret budgettet tilsvarende At tilføre midler til projektet i år 0, og reducere i overslagsår i såvel afdeling som i postmodtagelse (postmodtagelsen ift kanalskiftet) 6 Afrunding De kommuner, som deltog i gevinstrealiseringsnetværket, gav udtryk for, at gevinsttræet og gevinstrealiseringsplanen var en god måde at arbejde med gevinstrealisering på. Det var en ramme, der lagde op til at komme hele paletten rundt: Udfordringerne på området Vigtigste mål for kommunen Hvad er business casen Konsekvenser for teknologien En gevinstrealiseringsplan for, hvordan kommunen sikrer at komme helt i mål Vejledningen er en inspiration til at se på gevinster, og få dem tænkt ind også i forhold til indkøbsprocessen. EDS-programmet anbefaler, at I selv ser på potentialerne for gevinster, og at I gør det før eller parallelt med indkøbsprocessen. I Drejebog for implementering af bølgeplanen, kan du læse mere om den overordnede faseplan. Du finder drejebogen her. Du kan finde Redskabssamlingen, som er nævnt i denne vejledning her. 7 Bilag Fredericia Kommune gevinstrealiseringsplan Fredericia Kommunes gevinsthandleplan er taget med som et eksempel på en udfyldt gevinsthandleplan: 7.1 Kanalpåvirkning, strategi og interessenter Med afsæt i det tidligere udarbejdede kommissorium og gevinsttræ er der formuleret nærværende gevinsthandleplan for beboerindskud i Fredericia Kommune. I handleplanen indgår bl.a. også følgende fokuspunkter: Regeltrappen herunder lokale politikker, f.eks. Fredericia Kommunes formuegrænse for bevilling af beboerindskudslån, som p.t. er på kr ,00. Denne kan med fordel overvejes ændret i lighed med de retningslinjer, som anvendes i flere af de kommuner, som vi sammenligner os med Fuldmagtshåndtering i praksis Organisatorisk samarbejde og helhedstænkning på tværs af afdelingerne, eksempelvis samarbejde med Ydelsescentret eller Familieafdelingen, ofte ud fra et særligt socialt hensyn til borgeren, som kan involvere flere afdelinger. Interessenter i projektet er følgende: Borgerne Boligforeningerne Sagsbehandlerne Frontpersonale inkl. NemKontakt (Fredericia Kommunes omstilling/hovednummer) Hotline Syddanmark Lederne (f.eks. til statistik, ledelsesinformation mv.) De enkelte interessenter har naturligvis forskellig tilgang til projektet, og derfor tilpasses de nedennævnte handlinger i skemaet også strategisk i forhold hertil. Interessent Handling Ansvar Hvordan Deadline Status Borgerne Info-kampagne Stephan / Boligforeningerne Info-kampagne Stephan / Jane / Tydelig information på hjemmesiden. Fra 1. dec henvises der konsekvent til den digitale løsning Massiv mail-orientering (5-6 stk.) - som ved etablering af begravelseshjælp-løsningen - i perioden 1/9-1/ Sagsbehandlerne Intern info Orientering på personalemøder og mere intern opfølgning med de relevante sagsbehandlere Info på hjemmesiden medio nov. Fra 1. dec. henvises til digital løsning 1/ okt.-nov

14 Frontpersonale Intern info Orientering på personalemøder okt.-nov Team Nemkontakt Hotline Syddanmark Lederne Info til Nemkontakten Orientering om løsningen Info om løsningen Jane / Jane / Stephan Arbejdsgangsbeskrivelse / tekst til brug ved telefoniske borgerhenvendelser Mails om løsningen til brug ved vagt-henvendelser Intern orientering om løsningen til brug ved statistikker, ledelsesinformation mv. Medio nov Medio nov Medio nov Arbejdsgange og regler mv. Vi ser projektet som en dynamisk proces, hvor flere arbejdsgange med fordel kan effektiviseres. Ud over selve ansøgningsprocessen har vi primært fokus på en mere effektiv sagsbehandling med færre manuelle arbejdsgange, eksempelvis håndskrevne tjekskemaer ved opstart af ansøgningssagen, til en mere effektiv arbejdsgang ved håndtering af lånedokumenterne og afregning til boligforeningerne til den afsluttende journalisering og arkivering. Fokusområderne er særskilt beskrevet i følgende skematiske oversigt. Fokusområde Handling Ansvar Hvordan Deadline Status Ansøgningsmodel tilpasset den enkelte borger, således at denne kun bliver præsenteret for / skal indtaste relevante oplysninger Lånedokument blanketten skal serveres digitalt for borgeren Afregning af bevilget beboerindskudslån til boligforeningerne Integrering af afregning af beboerindskud til boligforeningerne i den nye digitale løsningsmodel Journalisering og arkivering Indgåelse af aftale om løsningsmodel koordineres evt. i samarbejde med Esbjerg Kommune Underskrift er OK, såfremt NEM-ID er anvendt. Koordineres evt. i samarbejde med Esbjerg Kommune Effektivisering af dokumenthåndteringen efter underskrift af lånedokumenter og afregning til boligforeningerne Aftale med leverandøren om direkte afregning via fagsystemerne Journalisering og arkivering hænger p.t. bl.a. sammen med doc2mail og KMDsag / KMD-EDH Peter M / Peter M / Peter M / 7.3 Organisering, kompetencer mv. Forhandling med EG Kommune-information Aftalen - efter forhandling med leverandør - skal være inkl. lånedokument Overføre afregningsopgaven fra Opkrævningsafdelingen til Borgerservice 2 med fornøden sidemandsoplæring Forhandling om EG-løsningsmodel med direkte afregning til Boligforeningerne Sikre, at krav opfyldes iht. den nye rammestruktur samt sikre advis, hvis lånedokumentet ikke er modtaget i SAPA 1/ / / Gennemført Senest 15/ Senest 15/ Endnu et fokuspunkt omhandler, hvorvidt den nye løsning muliggør en centralisering eller decentralisering, som kan fremme målene. Disse overvejelser indgår i projektarbejdet sammen med en afklaring af, i hvilken udstrækning kravene til medarbejdernes kompetencer ændres i kraft af forandringerne i gevinsttræet. At der fremadrettet vil være mindre kontrol/administration og mere rådgivning med fokus på den enkelte borger giver sig selv via projektet. På baggrund heraf er der aftalt følgende handlinger, som vi arbejder videre med: Fokusområde Handling Ansvar Hvordan Deadline Status Centralisering ctr. decentralisering Afklaring evt. i samarbejde med Esbjerg Kommune af, hvorvidt ansøgningen skal starte ved boligforeningen eller ved borgeren selv. Synliggøre nytteværdien, herunder sikre, om boligforeningen kan løfte opgaven, og at det er borgerens eget ansvar, hvilke oplysninger der indgår i ansøgningen 1/9 15/

15 Mindre kontrol Indberetning som kontrol i stedet for efterkontrol. Gevinsten forventes at være, at medarbejderen ikke skal bruge tid på kontrol af f.eks. aktuel indtægt = kompetenceudvikling 1/9 15/ Adfærd Et særligt fokuspunkt i forhold til adfærd er for os, hvordan vi sikrer, at borgeren støttes/fastholdes længst muligt i eget digitale liv dette kan også som en sidegevinst øge kompetenceudviklingen blandt medarbejderne. På baggrund heraf har vi fastsat følgende handlinger, som vi vil arbejde videre med: Adfærd Handling Ansvar Hvordan Deadline Status Længst muligt i eget digitale liv Maksimal øgning af selvbetjeningsgraden Italesættelse via vejledning, rådgivning og medbetjening Lukning af andre kanaler Peter M / Medbetjening enten via telefonen - hvis telefoniske henvendelser - eller som medbetjening ved borger-pc.erne i forhallen ved personlige henvendelser Peter M fsv. ang. lukning af alle andre kanaler fsv. ang. fjernelse af papirblanketterne 1/ / for lukning af alle kanaler 7.5 Måling og opfølgning Som nævnt i vores projektbeskrivelses succeskriterier forventer vi henholdsvis at effektivisere vores arbejdsgange, få indført automatisk arkivering og sikre fuld integration til OPUS. På baggrund heraf har vi fastsat følgende handlinger som måling og opfølgning på projektet: Fokuspunkt Handling Ansvar Hvordan Deadline Status Succeskriterier Via stikprøvekontrol I samarbejde med sagsbehandlerne på området at foretage stikprøvekontrol ud fra en nærmere aftalt skabelon Automatisk udbetaling af be-boerindskudslån til boligforeningerne via OPUS Måling af anvendelsen af den digitale løsning Konstatering af, hvorvidt udbetalingerne foregår automatisk gennem løsningen uden fejl Efter 6 måneder at gennemføre måling af den procentvise anvendelse Statistikmodul, der indkøbes efter forhandling med EG Kommuneinformation Statistikmodul, der indkøbes efter forhandling med EG Kommuneinformation I perioden 1/ / / / Business case og budget På baggrund af den særskilt udarbejdede businesscase er det beregnet, at overskuddet efter implementeringen vil udgøre kr. årligt, jf. også nedenstående skematiske model for nærmere uddybning: Samlet besparelse: Indkøb - licens kr kr kr kr kr kr. Besparelse kr kr kr kr kr. Netto kr kr kr kr kr kr. Akkumuleret kr kr kr kr kr. 15

16 16

Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om gravetilladelse og ansøgning om råden over vej

Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om gravetilladelse og ansøgning om råden over vej Selvbetjeningsløsninger til Ansøgning om gravetilladelse og ansøgning om råden over vej Vejledning til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til vejledning til gevinstrealisering.............................

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Nanna er 34 år og bor alene med sine katte i en boligforening i København. Hun er på førtidspension pga. posttraumatisk stress og depression. Hun har færdiggjort

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT

Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Version1.0 februar 2014 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 4 1.1 Introduktion til og afgrænsning af forretningsområdet...

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 27 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kanalstrategi Fællessekretariat, Borgerservice og IT-Stab Strategi for omstilling, effektivisering og innovation

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Drejebog for implementering af bølgeplanen

Drejebog for implementering af bølgeplanen VNO Drejebog for implementering af bølgeplanen Drejebogen beskriver processen for implementering af obligatorisk digital selvbetjening. Drejebogen er udviklet sammen med ca. 45 kommuner i perioden februar-marts

Læs mere

Ledelsesmæssige udfordringer her og nu. 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune

Ledelsesmæssige udfordringer her og nu. 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune Rebild Kommune 28.500 indbyggere 10 politiske grupperinger Kendetegn: - Fysisk placeret i læ af Aalborg og tæt på Randers og Århus - Mange km2 motorvej

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT [ Version: Leverandør- og kommunekommentering december 2014] 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse NemRefusion den intelligente, digitale postkasse I 2010 lancerer KOMBIT A/S i samarbejde med KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye syge- og barseldagpengeløsning, NemRefusion. Den nye løsning er en moderniseret

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Briller

TO-BE BRUGERREJSE // Briller TO-BE BRUGERREJSE // Briller PROCES FØR SITUATION / HANDLING Anna er 66 år. I forbindelse med at hun for cirka et år siden blev pensioneret, modtog hun et brev fra kommunen med generel information om hendes

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekstsanalyse... 3 As-Is... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 Regelforenkling... 5 4. Regler... 6 Informationsbehov...

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014 Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015 Version 1, 3. Juli 2014 Områder i bølge 4 Sygedagpenge - Indberetning af oplysninger i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge Alm. helbredstillæg - Ansøgning om almindeligt

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Januar 2015 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Indledning...

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Mike er 39 år og direktør og ejer af en mellemstor stilladsudlejningsvirksomhed med lidt over 20 ansatte. Kunderne spænder fra entreprenørvirksomheder

Læs mere

Digitaliseringsgruppen. Referat

Digitaliseringsgruppen. Referat Digitaliseringsgruppen Referat Dato: 7. juni 2012 Tidspunkt: Kl. 13:30 Sted: Medlemmer: Fraværende medlemmer: Mødes i Borgerservice herefter Udvalgsværelset Lars Svenningsen, Anders M. Sørensen, Betina

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015 Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLD: Hvad er en service- og kanalstrategi Borgerne kan selv (Indledning) (Målgrupper) Derfor

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen ESDH i praksis Krav til medarbejdere og ledelse for at ESDH bliver en succes v/ Bjerne Hansen www.esdh-specialisten.dk Program Implementeringens 4 faser Resultat af spørgeskemaundersøgelse i 4 myndigheder

Læs mere

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT 17. maj 2002 Side 1 Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT Lars Frelle-Petersen Den Digitale Taskforce, Finansministeriet lfp@tforce.dk 17. maj 2002 Side 2 Den digitale udfordring

Læs mere

Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening.

Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening. Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening September 2013 Læsevejledning I Materialet henvender sig som udgangspunkt til konsulenter

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

REVIEW AF KRAVMATERIALE

REVIEW AF KRAVMATERIALE REVIEW AF KRAVMATERIALE Feedback til kommunerne, 10. og 11. december 2013 Kommunernes Sygedagpengesystem Indledning Ide-camps: Hvad kunne vi godt tænke os? Nov. 2012 Netværksmøde og kick-off på høring

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem LANDSBYGGEFONDEN 11. marts 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem (for boligorganisationer og selvejende institutioner) 2. udgave Indholdsfortegnelse 1. I 1 NDLEDNING...

Læs mere

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN NOGLE AF DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT OPTIMERE WORKFLOWS FINDES, HVOR PAPIR OG DIGITALT MØDES Alle ved, at... DIGITALE PROCESSER STRØMLINER INFORMATIONSFLOWET

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere