Lærepladser til alle! Et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler

Transkript

1 Juni 2012 EVALUERING AF PILOTFORSØG Lærepladser til alle! Et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler

2 INDHOLD 1. Baggrund 3 Hvorfor etablere et samarbejde mellem Jobcenter, UU og erhvervsskoler?... 3 Formål med pilotforsøget... 4 Kort om indsatsen og samarbejdet i Mariagerfjord Kommune... 5 Kort om indsatsen og samarbejdet i Thisted Kommune... 5 Om evalueringsproces og projektstyring Sammenfatning 7 Resultater i arbejdet med unge og virksomheder... 7 Resultater i samarbejdet mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler En samlet model til etablering af flere lærepladser 10 Hjælp til at unge tager et ansvar Virksomhedspraktik som brobygning til erhvervslivet Virksomheder opsøges af jobcentre og erhvervsskoler Matchet mellem ung og virksomhed Udarbejdelse af uddannelsesaftale Om de unge lærepladssøgende 12 Målgrupper i Lærepladser til alle Hvad har vi lært om de unge? Om indsatsen i Thisted 15 Beskrivelse af tilbudet til de unge i Thisted Virksomhedssøgning i Thisted Den kvalificerede forankringsteori som indsatsmodel De unges vurdering af forløbet i Thisted Resultater i Thisted (outcome) Om indsatsen i Mariagerfjord 21 Opsøgning af virksomheder i Mariagerfjord Opsøgning af de unge Resultater i Mariagerfjord (outcome) Bilag 1 Begrebsafklaring vedr. praktik på virksomheder 23 Bilag 2 Liste med aktører i Lærepladser til alle

3 1. Baggrund Thisted og Mariagerfjord har deltaget i et pilotforsøg, hvor jobcentre, UU og erhvervsskoler har indgået et samarbejde om at etablere flere lærepladser til unge. Denne evaluering beskriver resultater og erfaringer fra dette forsøg. I dette kapitel beskrives baggrunden for pilotforsøget og dernæst beskrives forsøgets formål og kort om, hvordan man har grebet det an i Mariagerfjord og Thisted. Til sidst gøres der rede for projektstyring og evalueringsproces. Vi har i dette forsøg valgt at anvende begrebet lærepladser for ikke at forveksle ordningen med de andre praktikordninger på virksomheder, som på hver deres måde kan understøtte arbejdet med lærepladssøgningen. Se bilag 1 for begrebsafklaring. Hvorfor etablere et samarbejde mellem Jobcenter, UU og e r- hvervsskoler? Det er en kendt sag, at der er mangel på lærepladser til unge. Jobcentrene møder mange unge, der har afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og hvor den manglende læreplads kan være en af årsagerne. Når de unge først søger en offentlig ydelse, er der tendens til, at de fastholdes i systemet. 1 Samtidig har virksomhederne problemer med at få besat ledige lærepladser, og der er virksomheder, der ikke søger nye elever, fordi de har dårlige erfaringer med tidligere elever. 2 Der kan således være et mismatch mellem unge og virksomheder. Erhvervsskoler, UU og jobcentre møder de unge lærepladssøgende på forskellige tidspunkter, men der er få eksempler på et samarbejde om de unge lærepladssøgende. Samtidig konkurrerer erhvervsskoler og jobcentre om virksomhedernes gunst. Jobcentrene har de senere år eskaleret samarbejdet med virksomhederne om ledige, men ikke for unge, der mangler en læreplads, da det formelt set er erhvervsskolernes opgave. Derfor besluttede Den Nationale Ungeenhed under Beskæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesregion Nordjylland at støtte et pilotforsøg i Mariagerfjord og Thisted, hvor jobcentre, UU og erhvervsskoler samarbejder om at etablere flere lærepladser til unge. 3 1 Tidlig debut på kontanthjælp fastholder unge på offentlig forsørgelse. Over halvdelen af de unge, der har fået kontanthjælp fra 18 års alderen, er stadig på offentlig forsørgelse 5 år efter. Kun godt 4 ud af 10 er i gang med job og uddannelse. Samspil.info nr. 48, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2 Fire ud af ti virksomheder har haft problemer med at få besat ledige lærepladser (Indsigt, Dansk Industri, juni 2012) og arbejdsgiverne kan have dårlige erfaringer og deraf fordomme over for de unge (Praktikpladsparadokset, 7. semesterprojekt, Aalborg Universitet, Ida Mejer Husted, Katrine Rasmussen og Sanne Hvam Christensen). 3 Den Nationale Ungeenhed, som nu er nedlagt, har bidraget med halvdelen af finansieringen. Beskæftigelsesregion Nordjylland har bidraget med den anden halvdel af finansieringen.

4 Pilotforsøget blev forberedt i foråret 2011 og igangsat i efteråret De lokale projekter i Mariagerfjord og Thisted afsluttes hhv. juni 2012 og november Formål med pilotforsøget Formålet er at etablere flere lærepladser til unge gennem et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser i Thisted og Mariagerfjord kommuner. DISCUS har faciliteret og evalueret forsøget, mens Beskæftigelsesregion Nordjylland har understøttet forsøget. Pilotforsøget har haft fokus på, hvordan et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser kan medvirke til at øge antallet af lærepladser i Mariagerfjord. Målet har været, at der etableres et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser, hvor viden om hinandens målgrupper, lokalområdets virksomheder og forskellige indsatsmuligheder udveksles. Dette skulle udmøntes i et konkret samarbejde, hvor samarbejdet medførte en konkret indsats i forhold til de unge og de virksomheder, som skal opsøges. Kommunerne har haft frihed til at udpege målgruppe og det fokus, de ville have i samarbejdet: I Thisted Kommune har hovedfokus været på arbejdet med de unge, og via forskellige aktiviteter at hjælpe de unge med at finde en læreplads. I Mariagerfjord har fokus derimod været på det virksomhedsopsøgende arbejde for at tilvejebringe flere lærepladser. De lokale projekter i Thisted og Mariagerfjord har også haft forskellige målgrupper, men hovedmålgruppen har været unge ledige med en grunduddannelse, som mangler en læreplads. Det har ikke været muligt at måle, om forsøget har været medvirkende til at nedbringe manglen på lærepladser, da det har vist sig, at opgørelser fra undervisningsministeriets databank ikke er pålidelige. 4 4 Antallet af P-søgende elever i Thisted Kommune (mere end 2 mdr. efter afsluttet grundforløb) er steget fra 42 i december 2011 til 99 i januar Den kraftige stigning skyldes angiveligt, at erhvervsskolen har registreret alle afsluttede elever. En del af disse elever er reelt ikke praktikpladssøgende, fordi de forsætter på HG2. Disse store udsving gør, at tallene fra databanken ikke kan anvendes til at vurdere forsøgets resultater

5 Kort om indsatsen og samarbejdet i Mariagerfjord Kommune Indsatsen i Mariagerfjord blev igangsat i august 2011 og afsluttes i juni 2012 Valg af indsats i Mariager Fjord Målgruppe: Unge med grunduddannelse, som mangler en læreplads Hovedaktiviteter: Opsøgning af virksomheder og efterfølgende tilbud om læreplads til de unge. Evt. mellemliggende virksomhedspraktik/løntilskud Mål: Etablering af lærepladser Målopfyldelse: Ud af 90 virksomhedsbesøg er der kommet 35 uddannelsesaftaler. Derudover er der medio juni 10 ubesatte lærepladsstillinger, som der i skrivende stund arbejdes på at finde unge til Mariagerfjord Kommune har haft fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde for derigennem at tilvejebringe flere lærepladser. Et phonerfirma har i efteråret 2011 og foråret 2012 kontaktet virksomheder, som havde en praktikpladsaftale, men som ikke havde en elev ansat. Jobcentret har ansat en konsulent, som efterfølgende har opsøgt de virksomheder, som phonerfirmaet havde lavet en aftale med. Samtidig har erhvervsskoler, UU og jobcenter i samarbejde udarbejdet en liste med unge lærepladssøgende. Disse unge er blevet informeret om jobåbningerne og har efterfølgende kunnet søge disse. Erhvervsskoler og jobcenter har efterfølgende samarbejdet om at udarbejde uddannelsesaftalen mellem de unge og virksomhederne. Mariagerfjord har haft særlig fokus på at spotte de unge lærepladssøgende i karensperioden, som ikke er sikret eller ikke ønsker en skolepraktik, og som derfor er i fare for at falde igennem og senere melde sig som ledig på jobcentret. Sagsbehandlere i jobcentret, som gennemfører samtaler med unge ledige, er begyndt at spørge dem, om de er lærepladssøgende, og om jobcentret kan hjælpe med søgningen. Ligeledes er virksomhedskonsulenterne i deres samarbejde med virksomhederne nu opmærksomme på, at etablering af lærepladser også er en mulighed, selv om virksomhedspraktik, job med løntilskud, fleksjob og jobrotation er højest på jobcentrets dagsorden. Kort om indsatsen og samarbejdet i Thisted Kommune Indsatsen i Thisted blev først iværksat i november Thisted har fået forlænget bevillingen til november Valg af indsats i Thisted Målgruppe: Unge ledige med grunduddannelse, som mangler en læreplads, og unge uden grunduddannelse, som skal motiveres og afklares til uddannelse Hovedaktiviteter: Individuel rådgivning og coaching samt ugentligt fællesmøde. Hjælp til job- og uddannelsessøgning. Evt. virksomhedspraktik/løntilskud. Opsøgning af virksomheder til konkrete unge - 5 -

6 Mål: Læreplads, ordinært job, påbegyndelse af uddannelse Målopfyldelse: I juni 2012 har 62 afsluttet et forløb. Af dem har 16 unge fået en uddannelsesaftale, 13 unge har fået et ordinært job og 21 unge er påbegyndt/ påbegynder en uddannelse. 12 er tilbageført til UU/Jobcenter Thisted Kommune har valgt at tage udgangspunkt i unge ledige, som mangler en læreplads eller som har brug for at komme videre i uddannelsessystemet. Der er tale om et frivilligt tilbud til unge, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, samt ledige under 18 år eller unge, som er i karensperioden. Jobcentret har ansat en projektkoordinator, som rådgiver og coacher de unge individuelt om jobmål, faglige og personlige kompetencer, udarbejdelse af kompetenceprofil og ansøgningsmaterialer, etablering af praktik og jobsamtaletræning. Hver fredag afholdes netværksmøde, hvor der er fokus på virksomhedssøgning, og der afholdes informationsmøder om mulige uddannelser, økonomi mv. Virksomhedspraktik og job med løntilskud bliver dels anvendt til at afklare karrierevalg, afklare realkompetencer og dels til at overbevise arbejdsgiver om at antage den unge. Virksomhedspraktik og løntilskud er også blevet anvendt som en aktivitet indtil evt. ny uddannelsesstart. Projektkoordinatoren samarbejder med EUC s LOP konsulenter og jobcentrets virksomhedskonsulenter i virksomhedssøgningen. EUC Nordvest inddrages i rådgivningen og coachingen af de unge om branchemuligheder, uddannelsesmuligheder, økonomi og konkrete uddannelsesaftaler. EUC klæder ligeledes jobcentrets sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter på, så de tænke uddannelse og lærepladser ind i jobcentrets indsats. Om evalueringsproces og projektstyring Der er gennemført opstarts-, midtvejs- og afsluttende workshops lokalt i de to kommuner og regionalt, hvor de to kommuner har deltaget i fælles workshops hos Beskæftigelsesregion Nordjylland. Formålet med de forskellige workshops har været at udveksle erfaringer og konkretisere målgruppe, indsats og samarbejde med henblik på at forankre indsatsen og samarbejdet om lærepladser. I de to kommuner er der nedsat lokale styregrupper, som har ansvaret for det lokale projekt. Projektledelsen har været placeret i de to jobcentre. DISCUS har deltaget i disse aktiviteter og har løbende samlet op på og beskrevet resultater og erfaringer, og har været behjælpelig med at formulere en forankringsstrategi. I den afsluttende fase har DISCUS interviewet medarbejdere fra UU, erhvervsskoler og jobcentre og har interviewet unge, som har deltaget i forsøget. 5 Bagerst i evalueringen findes en liste med kontaktpersoner fra de to kommuner, som deltaget i forsøget. 5 DISCUS har interviewet 5 unge lærepladssøgende i Thisted Kommune. Empiri om unge lærepladssøgende i Mariagerfjord Kommune er hentet fra rapporten: Praktikpladsparadokset, 7. semesterprojekt, Aalborg Universitet, Ida Mejer Husted, Katrine Rasmussen og Sanne Hvam Christensen

7 2. Sammenfatning Først præsenteres de resultater de to kommuner har opnået med at etablere flere lærepladser til de unge. Dernæst præsenteres de væsentligste resultater, der har været i samarbejdet mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler. Resultater i arbejdet med unge og virksomheder De deltagende kommuner har haft hvert sit fokus; Thisted på kvalificeringen af de unges virksomhedssøgning og Mariagerfjord på jobcentrets opsøgning af virksomheder. Denne evaluering anbefaler, at de to perspektiver tænkes sammen (se samlet model i kapitel 3). Thisted kvalificerer og målretter de unges virksomhedssøgning Thisted har taget udgangspunkt i arbejdet med de unge og har vist hvordan, de unge kan motiveres og klædes på til virksomhedssøgningen. De unge oplever, at de bliver bedre og meget mere målrettet i deres virksomhedssøgning. Ud af 62 unge har 16 fået en uddannelsesaftale, 13 unge har fået et ordinært job og 21 unge er påbegyndt/påbegynder uddannelse. Det viser, at man ikke altid på forhånd kan vide, hvad et forløb ender med. Jeg er mere selvsikker og kender mine kompetencer jeg tror det lykkes, på grund af forløbet! Ung lærepladssøgende fra Thisted. Mariagerfjord har overbevist flere virksomheder om at tage en unge elev Mariagerfjord har haft fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde og har vist, at det godt kan lade sig gøre at overtale virksomheder til at ansætte en ung, selv om den måske som udgangspunkt ikke var motiveret til det. Jobcentret har besøgt 90 virksomheder. Ud af det er der kommet 35 uddannelsesaftaler. Derudover er der 10 ubesatte lærepladsstillinger, som der i skrivende stund arbejdes på at finde unge til. Mange af de arbejdsgivere, jeg har besøgt, de har egentlig siddet og ventet på, at der kom én og bankede på deres dør, og sagde goddag har du ikke en læreplads til mig. Virksomhedskonsulent, Mariagerfjord. 6 Der er et mismatch mellem unge og virksomheder Der er virksomheder, der egentlig gerne vil antage en ung, men de afholder sig fra det af forskellige grunde. Nogle, fordi de kan have nogle fordomme om de unge, der gør, at de ikke slår en læreplads op. Erfaringen fra forsøget er, at virksomhederne ofte skal have sat et ansigt på og de vil være sikre på, hvad de unge kan. Der er også eksempler på, at det er nødvendigt, at en repræsentant fra UU, erhvervsskolen eller jobcentret siger god for den unge, før virksomheden vil antage vedkommende. 6 Citat er hentet fra rapporten: Praktikpladsparadokset, 7. semesterprojekt, Aalborg Universitet, Ida Mejer Husted, Katrine Rasmussen og Sanne Hvam Christensen - 7 -

8 I de to kommuner har der også været nogle jobåbninger, de unge ikke har søgt. Det skyldtes enten, at de ikke havde de rette faglige kompetencer eller, at de ikke var motiverede eller afklarede nok. Nogle har for store forventninger til, hvad de skal lave, andre forventer, at lærepladsen er tæt på deres bolig. Der er også unge, der har sendt en halvfærdig sms, eller som har brugt undskyldningen jeg kunne ikke finde telefonnummeret. Målrettet virksomhedspraktik kan bygge bro til lærepladser I begge kommuner har der været et samarbejde mellem erhvervsskoler, UU og jobcenter om virksomhedspraktik (jobcenter eller UU praktik) målrettet forskellige brancher. Det har vist sig som et godt redskab til at bygge bro til erhvervslivet. De unge, som har deltaget i forsøget, har ikke altid været målrettet nok, kender ikke mulighederne og er måske heller ikke modne eller motiverede nok til at søge en læreplads. Dette har virksomhedspraktik været med til at styrke. Resultater i samarbejdet mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler Målet med pilotforsøget har været, at der etableres et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser, hvor viden om hinandens målgrupper, lokalområdets virksomheder og forskellige indsatsmuligheder udveksles. Der er blevet etableret et samarbejde i de to kommuner, hvor repræsentanter fra UU, erhvervsskoler og jobcenter mødes jævnligt. Dette er blevet udmøntet i et konkret samarbejde og en konkret indsats for de unge og de virksomheder, som er blevet opsøgt. De væsentligste samarbejdsresultater er følgende: Samarbejdet styrker fokus på overgange (karens, uddannelsespålæg mv.) Samarbejdspartnerne er blevet opmærksomme på, at en del unge falder fra, fordi de ikke ønsker eller ikke er sikret en skolepraktik, og senere søger kontanthjælp. Derfor er der i Mariagerfjord blevet etableret et samarbejde, hvor UU kontakter de unge, som ikke er sikret eller ikke ønsker skolepraktik, for at tilbyde dem hjælp til at finde en læreplads. Samarbejdspartnerne er endvidere blevet opmærksomme på, at uddannelsespålæg kan erstattes eller suppleres med rådgivning og afprøvning i virksomhedspraktik, så de unge er blevet bedre rustet til at gennemføre en uddannelse, f.eks. ved at have en læreplads i udsigt på den virksomhed, de har været i praktik i. Samarbejdet styrker uddannelsesfokus i jobcentret Samarbejdet har styrket uddannelsesfokus i de to jobcentre både hos sagsbehandlere, som møder de unge og hos virksomhedskonsulenter, som opsøger virksomhederne. Tidligere har sagsbehandlerne i de to jobcentre ikke automatisk spurgt ind til de unges uddannelses- og lærepladssituation. Forsøget har givet mulighed for, at sagsbehandlerne hurtigt spotter de unge og får dem guidet videre til den rette indsats. Virksomhedskonsulenter har nu også lærepladser som en del af viften, når de opsøger virksomheder. Erhvervsskolerne har afholdt - 8 -

9 undervisning for jobcentermedarbejdere med fokus på uddannelsesmuligheder, typer af uddannelsesaftaler, støtte under uddannelse, økonomi på grundforløbet mv. Samarbejdet styrker virksomhedssøgningen Forsøget viser, at erhvervsskolernes og jobcentrenes virksomhedssøgning kvalificeres gennem samarbejdet. Konkret har erhvervsskoler og jobcentre udvekslet lærepladser, så de ikke forbliver ubesatte. Erhvervsskolerne har bidraget med et grundigt branchekendskab, de kender uddannelsesmulighederne indgående, og de har kunnet rådgive arbejdsgiverne om uddannelsesaftaler. Jobcentrene har udnyttet deres solide kendskab til arbejdsmarkedet og har anvendt deres virksomhedsnetværk i virksomhedssøgningen. Jobcentrene har ligeledes draget nytte af erfaringerne med virksomhedernes sociale engagement, hvis der har været nogle hensyn, der skulle tages til de unge. Samarbejdet styrker rådgivningen og coachingen af de unge Forsøget viser, at erhvervsskoler og jobcenter i samarbejde kan foretage en mere kvalificeret rådgivning af de unge. Erhvervsskolerne kan rådgive om uddannelsesmuligheder, økonomiske forhold under uddannelse og kan henvise til virksomheder, som er praktikpladsgodkendte. Jobcentret har gode erfaringer med jobcoaching og kompetenceafklaring og kan hjælpe de unge med at målrette lærepladssøgningen, og evt. anvende virksomhedspraktik som brobygning

10 3. En samlet model til etablering af flere lærepladser På baggrund af forsøgets samlede erfaringer er følgende model udarbejdet: Det handler først og fremmest om at hjælpe de unge med selv at tage et ansvar i virksomhedssøgningen, sådan som man har gjort i Thisted. En eventuel virksomhedspraktik kan bane vejen for de unge og har været anvendt i begge kommuner. Jobcentre og erhvervsskoler kan åbne dørene hos flere virksomheder og formidle kontakt mellem unge og virksomheder. Erfaringer fra forsøget viser, at der kan være et mismatch mellem unge og virksomheder pga. forskellige forventninger, kemi, geografi mv. Derfor er det afgørende, at der bliver foretaget et ordentligt match mellem unge og virksomheder. Målet er den endelige uddannelsesaftale mellem ung og virksomhed, som udarbejdes af erhvervsskolen. Veje til lærepladser Hjælp til, at de unge tager et ansvar - Information om muligheder: Jobåbninger, typer af uddannelsesaftaler, virksomhedspraktik, videreuddannelse - Individuel rådgivning og sparring: Arbejde med karrieremål, kompetenceafklaring, udarbejdelse af ansøgninger og CV, træning i samtaler, afsøgning af virksomheder Eventuel virksomhedspraktik som brobygning til lærepladser - Rekruttering: Overbevise arbejdsgiver - Proces: Afklare realkompetencer og uddannelsesvalg - Træning: Udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer Match ml. ung og virksomhed Uddannelsesaftale på virksomhed Erhvervsskoler og jobcentre opsøger virksomheder - Information til virksomheder om muligheder - Evt. præsentation af potentielle kandidater - Opbygning af netværk/ branchekendskab / kendskab til jobåbninger - Udveksling af virksomhedsnetværk og viden om muligheder mellem jobcenter og erhvervsskoler - Udarbejdelse af praktik / uddannelsesaftale De forskellige dele af modellen uddybes på næste side:

11 Hjælp til at unge tager et ansvar Som udgangspunkt skal de unge selv søge lærepladsen. Forsøgets erfaringer er, at de unge skal have hjælp til at målrette deres søgning og sætte et karrieremål, herunder kende deres kompetencer, og blive trænet i at præsentere sig selv skriftligt og mundtligt. For at kunne målrette søgningen, skal de unges informeres om mulighederne for at nå deres mål. Ofte udvikler målet sig, eller ændrer retning i processen, hvis en mulighed synes udtømt eller urealistisk. Virksomhedspraktik som brobygning til erhvervslivet Vejen til en læreplads kan gå via virksomhedspraktik. Arbejdsgivere kan være utrygge ved at tage en ukendt ung ind. Omvendt kan den unge være usikker på 'hvad jeg kan og hvad jeg vil', og kan have ringe selvtillid. En virksomhedspraktik kan medvirke til et bedre match. Erhvervsskolerne kan normalt ikke tilbyde virksomhedspraktik og kan derfor drage nytte af de muligheder, UU og jobcenter tilbyder. Virksomheder opsøges af jobcentre og erhvervsskoler En metode er at virksomheds- og LOP konsulenter afsøger markedet for muligheder og overbeviser virksomheder om, at de skal tage en ung. De skal ikke nødvendigvis gøre hele arbejdet for de unge, men være med til at åbne dørene. Man kan vælge at gå systematisk til værks ved at ringe og lave aftaler med virksomheder, og/eller man kan vælge at have et løbende samarbejde mellem erhvervsskoler og jobcentre, hvor netværk, branchekendskab, og konkrete lærepladsåbninger udveksles. Matchet mellem ung og virksomhed Der er brug for at formidle lærepladser mellem unge og virksomheder. Det kan ikke 100% overlades til de unge og virksomhederne selv. De unge er ikke erfarne med jobsøgning og kender ikke alle muligheder. Virksomhederne kan have dårlige erfaringer og skal derfor overtales til at antage en ung. Udarbejdelse af uddannelsesaftale Erhvervsskolen udarbejder i alle tilfælde uddannelsesaftalen

12 4. Om de unge lærepladssøgende I dette kapitel beskrives først de målgrupper, der har deltaget i forsøget. Dernæst beskrives, hvilke erfaringer de to kommuner har med de unge i afsnittet Hvad har vi lært om de unge? I kapitel 5 gives nogle konkrete eksempler på unge, som har fået hjælp til lærepladssøgningen. Målgrupper i Lærepladser til alle Forsøget har defineret tre målgrupper, som de to kommuner kunne arbejde med. De to kommuner har prioriteret de 2 sidste målgrupper: 1. Unge i ungdomsuddannelse, som er lærepladssøgende, eller som er frafaldstruet 2. Unge i karensperioden, som ikke er sikret eller ikke ønsker skolepraktik 3. Unge ledige, som enten er tilknyttet UU (under 18 år) eller jobcentret (kontanthjælp og dagpenge) 1. Unge i ungdomsuddannelse Thisted og Mariagerfjord har ikke haft fokus på unge, som er i gang med en uddannelse. Dog er der blevet udvekslet lærepladser, så det har været muligt for unge i uddannelse at søge lærepladser, som er blevet fundet af jobcentret. Det tætte samarbejde mellem UU, jobcenter og erhvervsskoler har medført, at erhvervsskolerne er blevet opmærksomme på, at UU eller jobcentret kan hjælpe med en almindelig virksomhedspraktik (UU praktik eller jobcenterpraktik), hvis det kan forebygge frafald. Dette potentiale er dog ikke blevet afprøvet i indeværende forsøg. Jobcentrene har erfaret, at ledige unge har svært ved jobsøgning. Det er derfor blevet drøftet, om jobcentrenes erfaring med rådgivning og coaching i forbindelse med jobsøgning skulle overføres til erhvervsskolernes arbejde med de unge. Dette potentiale er heller ikke blevet afprøvet i indeværende forsøg. 2. Unge i karensperioden Samarbejdspartnerne har erfaret, at perioden efter afslutningen af uddannelsesforløbet på erhvervsskolerne, hvor eleverne fortsat søger en læreplads eller en skolepraktik, er en meget udsat og farlig periode, hvor mange elever tabes og senere overgår til jobcentret som ledige. Jobcenter, UU og erhvervsskoler og Mariagerfjord Kommune har derfor indgået en aftale om, hvordan der fremover arbejdes med disse unge (se kapitel 6). I denne målgruppe er der fem undergrupper: a) Unge, som har en læreplads (underskrevet uddannelsesaftale) Erhvervsskolerne har kontakten med disse unge b) Unge, som er tilmeldt skolen som praktikpladssøgende, og som er sikret en skolepraktik. Erhvervsskolerne har kontakten med disse unge

13 c) Unge, som er tilmeldt skolen som praktikpladssøgende, og som IKKE er sikret en skolepraktik (kvote). UU tilbyder sin hjælp i samarbejde med jobcenter d) Unge, som er tilmeldt skolen som praktikpladssøgende, men som ikke ønsker skolepraktik. UU tilbyder hjælp i samarbejde med jobcenter e) Øvrige unge, f.eks. unge, som ikke er praktikpladssøgende, men som burde være det. UU tilbyder hjælp i samarbejde med jobcenter 3. Unge ledige Mariagerfjord har primært arbejdet med jobklare ledige, som har afsluttet et grundforløb, men som mangler en læreplads. Der har også været unge, som har kunnet få merit for joberfaring. Mariagerfjord har også arbejdet med unge under 18 år, som ligeledes mangler en læreplads. Thisted har arbejdet med disse to målgrupper: a) Unge med grunduddannelse, som mangler en læreplads Unge, som har brug for hjælp til jobsøgningen. b) Unge uden grunduddannelse Unge langtidsledige, unge forsørgere, unge indsatsklare og unge med uddannelsespålæg. Det er unge, som har brug for at styrke deres erhvervskompetencer og så vidt muligt har brug for, at de er sikret en læreplads, som giver dem tryghed og mod på at gennemføre grunduddannelsen. I praksis har der været unge, som ligger imellem de to målgrupper. Der er unge, som enten har mulighed for at søge læreplads eller gå videre i uddannelsessystemet. Der er eksempler på unge, der i den første del af perioden arbejder på at få en læreplads, men efter nogen tid erkender, at de må gå videre i uddannelsessystemet, selv om det betyder, at de skal gå ned i ydelse (fra dagpenge til SU). Hvad har vi lært om de unge? Systematisk opsøgning af de unge i de to kommuner har ifølge medarbejdere i jobcenter og UU gjort, at de unge ikke bare ses som unge, der modtager en offentlig ydelse (SU, kontanthjælp, dagpenge) eller noget andet, men som unge der mangler en læreplads. Det har givet et helt andet udgangspunkt i samtalerne og rådgivningen af de unge. De unge er meget forskellige, men de har det til fælles, at de ikke har et fundamentalt kendskab til egne kompetencer og ressourcer, ikke er målrettede nok og / eller ikke er særlig gode til at søge job og lærepladser. Dog har enkelte unge meldt sig til forløbet i Thisted, fordi de meget målrettet går efter en læreplads, men har brug for hjælp til dette

14 Projektkoordinatoren i Thisted har set de unges ansøgninger, og de er i mange tilfælde meget ringe. Flere af de unge har svært ved at præsentere sig selv over for en arbejdsgiver, skriftligt og mundtligt. Samme oplevelse har virksomhedskonsulenten i Mariagerfjord haft. Han har erfaret, at flere af de unge, som skulle søge en af de fundne lærepladser, ikke er rustet, motiveret, ansvarsfulde og modne nok til at søge en læreplads. Han fortæller, at nogle af de unge er alt for kritiske i deres søgning, hvad angår indhold i arbejdet og geografisk placering. I Thisted har man netop arbejdet med at afklare de unges kompetencer, så de kan præsentere, hvad de kan, over for arbejdsgiverne. Flere af de unge har ikke erfaring med jobsøgning og kender ikke erhvervslivet godt nok til at se mulighederne, hvorfor det har været nødvendigt med rådgivning og coaching. Jobcentermedarbejdere i Thisted og Mariagerfjord fortæller, at de unge, som har været ledige i længere tid, er gået ned i kadence og har brug for at få et skub og se nye muligheder. De beretter også om unge, som er nødt til at erkende, at de skal uddanne sig mere, selv om det betyder en nedgang i indkomst. Denne problemstilling er særlig udtalt blandt dagpengemodtagere, hvor der er en stor forskel på dagpenge og SU. Alligevel er det lykkedes i Thisted at få dagpengemodtagere til at læse videre, i stedet for at satse på en læreplads. Se følgende case. Familiefar ændrer mål og påbegynder uddannelse efter sommerferien En ung gift mand på 27 år har læst HF og arbejdet i butiksbranchen i tre år med korte ledighedsperioder. Som nyledig dagpengemodtager er han ikke motiveret til at gå i gang med en uddannelse, fordi han er skoletræt og ikke har råd til at tage en videreuddannelse. Han melder sig til forløbet, fordi han gerne vil arbejde med revision og økonomi. Han får hjælp til at finde en 4-ugers virksomhedspraktik hos en revisor, og derpå tage en 12 ugers HGS, så han kan blive voksenlærling. Efter nogen tid erkender han, at han bliver nødt til at tage en videreuddannelse som finansøkonom, hvis han skal have en chance for at få et job i Thisted, hvor der er mange unge om budet. Han får derpå hjælp til at finde et ordinært job via en 4- ugers virksomhedspraktik, så han kan spare penge sammen til uddannelsen. Han fortæller, at forløbet har hjulpet ham til at afprøve sine ønsker. Han fik hjælp til jobsøgning og konkret hjælp til at finde revisoren. Han giver også udtryk for, at forløbet har motiveret ham til at tage en uddannelse, selv om han skal gå ned i indtægt. Denne case er et eksempel på, at man på forhånd ikke altid kan vide, hvad processen ender med. Den unge mand giver udtryk for, at processen hele tiden har været målrettet, og at der har været to klare formål med virksomhedsaktivering: Først målet med en voksenlæreplads, og dernæst målet med et midlertidigt ordinært job. Det giver mening underviseren er dygtig til at følge mig helt til døren jeg får hjælp til at ringe og jeg får hjælp til at åbne døre på virksomhederne Vi hjælper hinanden vi er blevet inddelt i små grupper, som hjælper hinanden med ansøgninger vi opmuntrer hinanden og giver hinanden jobåbninger. Min gruppe var inden for kontor og finans, så vi havde helt klart noget til fælles

15 5. Om indsatsen i Thisted I dette kapitel beskrives det forløb, de unge bliver tilbudt i Thisted, og det beskrives, hvordan virksomhedssøgningen har fundet sted. I tredje afsnit beskrives modellen ud fra det, vi kalder den kvalificerede forandringsteori. I fjerde afsnit beskrives de interviewede unges vurdering af forløbet, og der gives eksempler på tre unge, der har deltaget i forløbet. Til sidst beskrives de resultater, Thisted har opnået med de unge. Beskrivelse af tilbudet til de unge i Thisted Som beskrevet tidligere er indsatsen i Thisted tilrettelagt med udgangspunkt i unge, som mangler en læreplads eller som har brug for at komme videre i uddannelsessystemet. Der er tale om et frivilligt tilbud til unge, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, samt unge ledige som ikke modtager offentlig forsørgelse. De unge er blevet tilbudt følgende: Rådgivning og sparring Rådgivning omkring jobmål, faglige og personlige kompetencer, udarbejdelse af kompetenceprofil og ansøgningsmaterialer, etablering af praktik og jobsamtaletræning. Netværksmøder Skoledage og rundvisning på EUC, virksomhedssøgning, informationsmøder om mulige uddannelser, økonomi mv. Virksomhedspraktik (Jobcenterpraktik) og Job med løntilskud Virksomhedspraktik og job med løntilskud bliver dels anvendt til at afklare karrierevalg, afklare realkompetencer og til at overbevise arbejdsgiver om at antage den unge. Virksomhedspraktik og løntilskud er også blevet anvendt som en aktivitet indtil uddannelsesstart. Lærepladser Med kendskab til de unges personlige og faglige kompetencer er der gennem virksomhedskontakt indhentet tilbud om lærepladser til de unge Virksomhedssøgning i Thisted Antagelsen i Thisted er, at der først skal arbejdes med de unge, inden virksomhederne kontaktes. Virksomhedssøgningen kan være en del af processen med at forme de unges karrierevalg. Nogle unge har søgt meget målrettet efter bestemte lærepladser, mens andre har haft brug for at prøve sig frem via forskellige praktikker. De unge har som udgangspunkt selv foretaget virksomhedssøgningen. Projektkoordinatoren, jobcentrets virksomhedskonsulent og EUCs LOP konsulent har dog været behjælpelig med at finde konkrete lærepladser. Projektkoordinatoren er benyttet som reference, hvis den unge har brug for det, og har i enkelte tilfælde ringet for den unge, hvis den unge ikke selv har kunnet komme igennem på telefonen

16 Virksomhedssøgningen har haft flere formål: Rekruttering: Overbevise arbejdsgiver om ansættelse og udvide sit netværk Proces: Afklare uddannelsesvalg og afklare realkompetencer Træning: Vedligeholde og opnå nye kvalifikationer (personligt, socialt og fagligt) Mellemstation - aktivitet indtil uddannelsesstart (løntilskud eller ordinært job) Der er i dag et samarbejde med EUCs LOP konsulenter, der er behjælpelige med at finde både praktikpladser, lærepladser og mulige uddannelser eller kurser til opkvalificering af de unge. I praksis udveksles der informationer om status, nye initiativer og om kandidaterne ved et ugentligt møde mellem jobcentrets projektkoordinator og EUCs koordinator og LOP konsulent, der efterfølgende tager listen og forespørgslerne med til relevante virksomheder og faglærer på EUC. Der er ligeledes et samarbejde omkring lærepladsoprettelse. EUC har også undervist de unge i brugen af praktikpladsen.dk og praktikplads+. Flere af de interviewede unge har fortalt meget begejstret om disse redskaber. Nogle unge har anvendt det strategisk til at kontakte arbejdsgivere, hvor en læreplads kan blive ledig inden for det næste halve år. Praktik+ har jobcentrets brugere normalt ikke adgang til. Om praktik+ Praktik+ er et system udarbejdet til de opsøgende medarbejdere på skolerne. Systemet indeholder persondata, som kun skolerne har adgang til. EUC har lavet en del udskrifter med søgelister til brug for de lediges virksomhedskontakt. Disse udskrifter er renset for oplysninger under tavshedspligt, og er derfor lovlige. Der kan i systemet laves rigtig mange sorteringer, da det er en databasesøgning. Derigennem kan man lave sorteringer på uddannelser, kontraktudløb, geografi og meget mere. Om praktikpladsen.dk Siden er offentlig tilgængelig og kan tilgås uden password. De unge er dog blevet anbefalet at få et login, da der er mange flere oplysninger af få, og mulighed for at registrere sig som jobsøgende og få besked pr. SMS og mail, når der er et aftaleudløb osv. Man kan eksempelvis se, hvornår næste uddannelsesaftale udløber. På websiden kommer alle opslagene til lærepladser, så siden er meget velegnet til lærepladssøgning. Der samarbejdes ligeledes med jobcentrets virksomhedskonsulenter. Der er eksempler på, at virksomhedskonsulenterne kommer med en konkret læreplads. Hvis den ikke matcher de unge, sendes kontakten videre til EUC. I forløbets sidste periode frikøbes en virksomhedskonsulent til at hjælpe de unge med virksomhedssøgningen. I den forbindelse etableres et samarbejde mellem jobcentrets virksomhedskonsulenter og erhvervsskolernes LOP-konsulenter mhp. udveksling af erfaringer

17 Den kvalificerede forankringsteori som indsatsmodel Thisted har arbejdet efter det, man kan kalde den kvalificerede forankringsteori, 7 hvor antagelsen er, at der er større chancer for en positiv effekt af aktiviteterne: hvis de unge føler sig inddraget og kan se meningen (formålet) med de iværksatte aktiviteter og ikke mindst hvis de har en positiv oplevelse af kvaliteten hvis medarbejderen har foretaget et kvalificeret match mellem den enkelte unge og aktiviteten på baggrund af en faglig refleksion over, hvilken indsats der er brug for mhp. at finde en læreplads, et job eller en uddannelse hvis der bliver fulgt op på aktiviteterne. Input (deltagere): I den kvalificerede forandringsteori tages der udgangspunkt i det enkelte individs forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer, forskellig adgang til arbejdsmarkedet (netværk og erfaring) og forskellige ønsker til erhvervskarrierer. Output (aktiviteter): Målet er ikke aktiviteten i sig selv. Der er derimod fokus på indholdet og målet med de enkelte aktiviteter, de unges tilbydes. De unge er blevet tilbudt forskellige former for samtaler, information og vejledning samt virksomhedsforløb, der hver især og i sammenhæng kan imødegå de unges forskellige forudsætninger. De unge skal kunne se meningen og et mål med de aktiviteter, de skal deltage i. Det har motiveret de unge, og de deltager derfor mere aktivt i de tilbudte aktiviteter. Outcome (karrieremål): Outcome er det fælles mål, deltageren og medarbejderen har. Det langsigtede mål er altid job, men et slutmål kan også være en læreplads eller påbegyndelse af en uddannelse. Alle kan være enige om, at et job er slutmålet, men hvilket job, der er tale om, har været uklart for mange af de unge i forløbet, hvorfor der i hele processen er fokus på at arbejde med de personlige mål. Der bliver lyttet til mig Det er meget professionelt jeg bliver taget alvorligt der er hele tiden et overordnet mål foran mig der holdes fast i det, jeg allerhelst vil Ung deltager fra Thisted 7 Jf. den kvalificerede forandringsteori i analysen af indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland (DISCUS, januar 2012). I den kvalificerede forandringsteori tilrettelægges aktiviteterne individuelt ud fra deltagernes forskellige forudsætninger, modsat det analysen kalder den simple forandringsteori, hvor alle mødes med de samme aktiviteter, fordi forskning har vist, at bestemte aktiviteter har størst succes i forhold til selvforsørgelse

18 Model: Den kvalificerede indsats for læreplads- og uddannelsessøgende i Thisted Input Output Aktiviteter: Unge ledige med forskellige forudsætninger: - Sociale og personlige kompetencer - Faglige kompetencer - Karrieremål Kval. match Informationsmøder Samtaler (rådgivning coaching) Kompetenceafklaring Virksomhedssøgning Uddannelsessøgning Netværk Virksomhedspraktik Job med løntilskud Outcome Læreplads Uddannelse Job Fælles mål Fokus på indholdet i og målet med aktiviteter De unges vurdering af forløbet i Thisted Fem unge deltagere er blevet interviewet. De har givet udtryk for, at det er meget motiverende, at der tages udgangspunkt i deres ønsker og behov. Alene det, at der i præsentationen af forløbet er fokus på lærepladser og uddannelse, har motiveret de unge til at melde sig. De interviewede unge har fortalt, at de er meget glade for tilbuddets fleksibilitet, ved at de kan tale med projektkoordinatoren, når der er brug for det. De fortæller, at der er blevet arbejdet meget med deres kompetencer, og at de nu er blevet mere bevidste om, hvad de kan og hvad de skal sige, når de fx er til en samtale med en arbejdsgiver. Flere har fortalt om, at de har forberedt en samtale sammen med projektkoordinatoren. Jeg er mere selvsikker og kender mine kompetencer jeg tror det lykkes, på grund af forløbet! De unge er meget tilfredse med den vejledning og undervisning, de har modtaget fra EUC. Som ovenfor beskrevet har de kunnet anvende praktikplads.dk og udskrifter fra praktik+ målrettet i deres jobsøgning, ligesom de har været glade for den branchespecifikke vejledning, de har fået fra EUC. Enkelte var skeptiske fra begyndelsen, fordi de var bange for at spilde deres tid, men de har givet udtryk for, at den halve dag hver fredag, er godt givet ud, og at de har fået meget ud af

19 at deltage. Grunden til, at de var skeptiske, var, at de tidligere har været på eller har hørt om 14 dages jobsøgningskurser, som alle ledige skulle deltage i uanset baggrund og jobønsker. De fortæller, at disse jobsøgningskurser ikke gav mening, fordi de hele dage skulle sidde foran en computer og være sammen med andre, uden at have noget til fælles. De har fået meget ud af den information, der har været på fredagsmøderne, og de tilkendegiver ligeledes, at det har givet mening at arbejde i små grupper med unge, der søger inden for lignende områder. Nedenfor gives tre eksempler på unge, som har deltaget i forløbet i Thisted Ung kvinde på 30 år bliver kompetenceafklaret og finder derpå læreplads En ung kvinde på 30 år har været ledig i flere perioder og har svært ved at sælge sig selv. Hun har været på flere aktiveringskurser uden, hun synes, det har ført til noget. Hun er i begyndelsen meget usikker, har svært ved at formulere sig, og har svært ved at gå til samtaler. Hun er i det hele taget meget usikker på, hvad hun kan, og hvilken vej hun skal gå. Undervejs i forløbet bliver hun kompetenceafklaret. Hun sætter sig et mål om, at hun skal have en kontorelevplads. Der bliver derpå arbejdet med hendes ansøgninger og CV, og hun får hjælp til at finde nogle virksomhedspraktikker, hvor hun kan prøve sig selv af. Hun får også et kursus på EUC. Forløbet giver hende mere selvtillid og styr på, hvad hun kan og vil. Det er, ifølge kvinden, på denne baggrund at det er lykkedes at få en læreplads som kontorassistent. I den mellemliggende periode er hun i løntilskud med henblik på at styrke hendes kompetencer. Kvinden fortæller, at forløbet har givet hende et selvtillidsboost. Der bliver lyttet til mig Det er meget professionelt jeg bliver taget alvorligt der er hele tiden et overordnet mål foran mig der holdes fast i det, jeg allerhelst vil Ung markedsføringsøkonom får mål og retning på sin job- og uddannelsessøgning En ung markedsføringsøkonom, som har været ledig i to år, melder sig til forløbet. Hun har længe søgt ordinært arbejde, hun har været i adskillige virksomhedspraktikker uden, at der ifølge hende, har været et formål. Hun har også været på flere jobsøgningskurser, som hun beskriver som meningsløse, fordi hun sidder 2-3 uger med 30 andre, som har meget forskellige aldre og baggrunde, og derfor ikke har et fælles behov. Hun har hidtil ikke været opmærksom på, at hun med fordel kunne søge en læreplads Jeg skulle bare ud og tjene nogle penge, som hun siger. På forløbet bliver hun opmærksom på denne mulighed og får derpå hjælp til at finde nogle relevante praktiksteder, hvor hun kan kommer i virksomhedspraktik. Hun giver udtryk for, at hun har fået genskabt sin selvtillid og nu igen tror på, at det kan lade sig gøre, inden hun mister dagpengeretten. Hun skal nu til en samtale om en mulig elevplads eller ordinært job. Det er længe siden jeg har været til en samtale om et rigtigt job Det er vigtigt resultat, siger hun. Ung mand bruger målrettet forløb til at finde en læreplads inden for butiksområdet En ung mand har taget HHX og har arbejdet et halvt år i en større dansk by. Nu er han vendt hjem til Thy for at finde en læreplads inden for sit fag. Da han meldte sig på jobcentret, spurgte han, om han måtte komme med i forløbet, da han havde hørt om det hos sine venner. Han fortæller, at det er svært, fordi der er mange om buddet, men han tror på det, fordi forløbet har gjort ham meget skarpere i ansøgningsfasen. Han fortæller, at hans an

20 søgninger er blevet meget bedre, ligesom hans henvendelser til arbejdsgivere er blevet mere på hans præmisser. Han bliver også trænet i samtaleteknikker. Han gør meget brug af praktik+, hvor han målrettet henvender sig til arbejdsgivere, som på et senere tidspunkt mangler en elev. Han fortæller, at han er kommet igennem nåleøjet til nogle arbejdsgivere, der havde mange ansøgninger. Jeg er mere selvsikker og kender mine kompetencer jeg tror det lykkes, på grund af forløbet! Resultater i Thisted (outcome) Thisted Kommune har taget udgangspunkt i de unge, og har arbejdet med deres uddannelses- og jobmål. Resultaterne handler derfor om, hvor mange af de unge, der har fået en læreplads, ordinært job eller er påbegyndt uddannelse. Status pr. 21. juni 2012 er følgende: 95 har deltaget i forløbet. Heraf er 62 afsluttet i forhold til slutmål: 16 unge fået en uddannelsesaftale 13 unge har fået et ordinært job 21 unge er påbegyndt/påbegynder uddannelse 12 er tilbageført til UU/Jobcenter Derudover er ca. 15 elev- og lærepladser formidlet videre til unge uden for ledighedssystemet

21 6. Om indsatsen i Mariagerfjord Samtidig med, at virksomhedskonsulenten har opsøgt virksomheder i Mariagerfjord, har jobcenter, UU og erhvervsskoler udarbejdet en liste med unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse uden at have fået en læreplads eller en skolepraktik. I dette kapitel beskrives, hvordan opsøgningen af virksomhederne har fundet sted, og hvordan de er blevet matchet med den unge. Efterfølgende beskrives det mismatch, der kan opstå i matchet mellem virksomheder og unge. Til sidst gøres der rede for, hvor mange aftaler mellem unge og virksomheder, forløbet har medvirket til. Opsøgning af virksomheder i Mariagerfjord Mariagerfjord har haft fokus på praktikpladsgodkendte virksomheder, som ikke har en elev ansat. Jobcentret har ansat en virksomhedskonsulent, som har opsøgt virksomhederne og derefter synliggjort jobåbningerne for de praktikpladssøgende. Et phonerfirma har i efteråret 2011 kontaktet 125 virksomheder, som ifølge Praktikplads + havde en praktikpladsaftale, men som ikke havde en elev ansat. Heraf blev 50 virksomheder booket, som konsulenten efterfølgende kontaktede. Denne øvelse blev gentaget i foråret 2012, med et næsten identisk resultat. Mange af de arbejdsgiverne, jeg har besøgt, har egentlig siddet og ventet på, at der kom en og bankede på deres dør og sagde: Goddag, har du ikke en læreplads til mig. Virksomhedskonsulent, Mariagerfjord. 8 Virksomhedskonsulenten har samarbejdet med erhvervsskolernes LOP konsulenter om udarbejdelse af uddannelsesaftaler Opsøgning af de unge UU, Jobcenter og erhvervsskoler udarbejdede en fælles liste med 50 unge, som var praktikpladssøgende. Denne liste er løbende blevet opdateret. Disse unge blev inviteret til et infomøde, hvor kun 13 mødte op. Mødet var frivilligt i den tro, at de unge var motiveret til at få hjælp til at finde en læreplads. I foråret 2012 blev der arrangeret et nyt møde, hvor jobcenterledige havde pligt til at møde op. 16 ud af 32 inviterede unge mødte op. Jobcentret har udarbejdet et skema, som de unge skal udfylde Heraf fremgår det, hvilken uddannelse de har, hvad de søger mv.. Sagsbehandlerne i jobcentret er nu begyndt at anvende skemaet i mødet med jobcentrets unge brugere, når der skal være fokus på uddannelse. 8 Citat er hentet fra rapporten: Praktikpladsparadokset, 7. semesterprojekt, Aalborg Universitet, Ida Mejer Husted, Katrine Rasmussen og Sanne Hvam Christensen

22 Projektet har medført, at det er aftalt mellem UU og erhvervsskolerne at sidstnævnte, fremadrettet forsyner UU med en liste over de elever, der har afsluttet grundforløb, som er søgende og ikke ønsker eller ikke er sikret skolepraktik. Dette vil bevirke en øget opmærksomheden på denne gruppe og målet er at mindske antallet af denne gruppes senere henvendelser på jobcenteret Når virksomhedskonsulenten havde etableret en kontakt en virksomhed blev kontakten sendt videre til relevante unge på listen via SMS den såkaldte sms-service. Hvis virksomhederne ikke fik en ansøgning, kontaktede virksomhedskonsulenten udvalgte unge pr. telefon, for at høre, hvorfor de ikke havde søgt. Nogle af de unge skulle så vidt muligt formidles direkte ud til en ordinær læreplads, andre skulle omkring en eller flere virksomhedspraktikker, før en læreplads kunne komme på tale. Hvis lærepladsen var ubesat, eller der var meget få potentielle ansøgere på listen, blev lærepladsen formidlet videre til den relevante erhvervsskole. Resultater i Mariagerfjord (outcome) Ud af 90 virksomhedsbesøg er der kommet 35 uddannelsesaftaler. Derudover er der medio juni 10 ubesatte lærepladsstillinger, som der i skrivende stund arbejdes på at finde unge til

23 Bilag 1 Begrebsafklaring vedr. praktik på virksomheder Der kan nemt opstå forvirring, når man taler om virksomhedspraktik. Vi har i dette forsøg valgt at anvende begrebet lærepladser, for ikke at forveksle ordningen med andre praktikordninger på virksomheder, som på hver deres måde kan understøtte arbejdet med lærepladssøgningen. Nedenfor er de gængse praktikordninger oplistet: UU praktik: Op til 13 uger virksomhedspraktik Jobcenter praktik for unge mellem 15 og 17 år: Op til 26 uger med mulighed for forlængelse Kontanthjælp: Virksomhedspraktik på op til 26 uger med mulighed for forlængelse Dagpenge: Max 4 ugers virksomhedspraktik pr. virksomhed Virksomhedspraktik på produktionsskole: Max 4 ugers virksomhedspraktik pr. halve år. Lærepladser Almindelig uddannelsesaftale (hele lære- og skoleforløb) Ny mesterlære (større oplæringsansvar) Almindelig kombinationsaftale (to eller flere virksomheder) Kort uddannelsesaftale (mindst en praktikperiode) Praktikpladsgenvejen (4-årig elevpladsaftale) Skolepraktik. Skolepraktik er uddannelse på skolerne, som også kan finde sted på forskellige virksomheder som virksomhedsforlagt undervisning under skolens ansvar

24 Bilag 2 Liste med aktører i Lærepladser til alle Nedenfor er angivet de aktører, der har deltaget i Lærepladser til alle. Navn Organisation Anne Mikkelsen (Projektleder) Henrik Terp (Virksomhedskonsulent) Jobcenter Mariagerfjord Jobcenter Mariagerfjord anami@mariagerfjord.dk heter@mariagerfjord.dk Helle Søborg Tradium helle.soeborg@tradium.dk Niels Skjølstrup Tech College Mariagerfjord nis@tc-mariagerfjord.dk Hanne Christensen UU Mariagerfjord hachr@mariagerfjord.dk Mikael Ettrup-Enggard (projektleder) Monica Klein (projektkoordinator) Jobcenter Thisted Jobcenter Thisted MEE.jobcenter@thisted.dk MKL@thisted.dk Jens Eliasson EUC Nordvest je@eucnordvest.dk Torben Ladefoged EUC Nordvest tla@eucnordvest.dk Ulrik Iversen UU Thy ULIV@thisted.dk Anne Korup Nielsen Susanne M. Nielsen Beskæftigelsesregion Nordjylland akn@ams.dk Beskæftigelsesregion Nordjylland smn@ams.dk Jesper Pedersen (Overordnet projektleder og evaluator) DISCUS jp@discus.dk