Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder
|
|
- Victor Hedegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder Pre-emergence weed control in crops of high value by means of a false seedbed techniques, weed harrowing, and flaming Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantebeskyttelse Forskningscenter Flakkebjerg DK-42 Slagelse Summary Two field experiments were conducted, one in 1995 and one in 1996, to study the prospects of using physical pre-emergence weed control methods in row crops of high value such as seeded onions, seeded leeks and carrots. The studies were made in seeded onions and the physical control methods used were a false seedbed techniques, pre-emergence flaming and pre-emergence weed harrowing. The methods should only be considered as a part of a weed control programme for the crop where other methods conducted post emergence are also included. Weed harrowing and flaming conducted one or two days before crop emergence were comparable in their weed controlling effects and they did not damage the onions significantly. Pre-emergence weed harrowing does not necessarily have to be conducted just before crop emergence. It may also be done four to six days before crop emergence without getting less weed control effect. The false seedbed technique were of no benefit to the use of the other control methods mentioned. Consequently, it cannot be recommended to delay the sowing of onions just to make it possible to do a false seedbed. Indledning Falsk såbed, blindharvning og flammebehandling er ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder mod ukrudt, som kan anvendes i højværdiafgrøder som frilandsgrønsager og havefrø. Metoderne er især relevante ved økologisk dyrkning og i de situationer, hvor herbicider enten ikke må anvendes eller ikke kan anvendes med tilfredsstillende resultat. Metoderne kan ikke stå alene, men skal indgå i en bekæmpelsesstrategi i kombination med andre metoder, som det bl.a. er vist af Baumann (1992) og Melander (1998). Da de fleste højværdiafgrøder etableres på større rækkeafstande (3-7 cm), vil det primære mål med brugen af de 3 metoder dels være at nedsætte mængden af ukrudt i selve afgrøderækken og dels at skabe gode selektivitetsforhold for senere mekanisk bekæmpelse i selve afgrøden (Melander, 1998). En god bekæmpelse af ukrudt i afgrøderækken er særlig vigtig at opnå, fordi det kan begrænse den dyre og tidskrævende håndlugning. Ukrudt mellem rækkerne kan nemt bekæmpes med gængse metoder som radrensning og børsterensning (Mattson et al., 199). 1
2 Falsk såbed praktiseres oftest ved, at der først harves op til det egentlige såbed nogen tid før, afgrøden skal sås eller udplantes. I perioden til og med såning eller udplantning kan der, hvis tidsrummet tillader det, gennemføres en eller flere ukrudtsharvninger med henblik på at bekæmpe spirede ukrudtsfrø og samtidig stimulere nye ukrudtsfrø til at spire til senere bekæmpelse. Selv om falsk såbed er almindelig anvendt på økologiske brug (Parish, 1987; Ascard, 199; Dierauer & Stöppel, 1993) og også bruges i flere sammenhænge ved konventionel produktion af højværdiafgrøder (Frugt & Grønt Rådgivningen 1997, personlig kommunikation), findes der kun begrænset dokumentation for metodens effekter. De bedste resultater er opnået, når jorden er tilstrækkelig fugtig til initiering af frøspiringen, og der samtidig har været en længere periode til rådighed til ukrudtsharvning, inden afgrøden skal etableres (Roberts & Potter, 198; Johnson & Mullinix, 1995; Rasmussen & Ascard, 1995; Jensen, 1996). Blindharvning udføres i perioden fra såning, og ind til afgrøden begynder at spire frem. Metoden anses kun for anvendelig i afgrøder, som sås dybere end ca. 2 cm (f.eks. majs, ærter og bønner), da risikoen for alvorlige skader på de spirende kulturfrø ellers kan blive for stor (Melander & Hartvig, 1995). Flammebehandling kan ligeledes udføres før afgrødens fremspiring, som regel døgnet før afgrøden spirer igennem. (Metoden kan i nogle afgrøder, f. eks. løg, kål og majs, også bruges efter fremspiring eller udplantning). Begge metoder virker bedst i kulturer, der er relativ længe om at spire frem som f.eks. såløg, majs, såporre, gulerødder (kun flammebehandling), fordi disse kulturers lange spiretid muliggør at flest mulige ukrudtsfrø kan nå at spire inden behandlingen. (Ved flammebehandling skal ukrudtet endvidere være helt fremspiret, hvis brændingen skal virke). Spørgsmålet er om effekterne ved flammebehandling og blindharvning kan forbedres, hvis de kombineres med et falsk såbed. Problemstillingen kendes fra praksis, men er ikke tidligere blevet undersøgt ekperimentielt. Et andet sprøgsmål er om tidspunktet for blindharvning kan flyttes længere væk fra afgrødens fremspiringstidspunkt for derved at mindske risikoen for afgrødeskader i øverligt såede kulturer. Det falske såbed kan bevirke, at der stadig kan opnås nogen effekt på ukrudtet, selv om blindharvningen udføres tidligere efter såning af afgrøden. Et tredje spørgsmål er om blindharvning i nogle tilfælde kan erstatte den mere energikrævende og noget dyrere flammebehandling. Formålet med nærværende undersøgelser har derfor været at belyse disse spørgsmål. Materialer og metoder Forsøgene Til belysning af ovennævnte problemstillinger blev to markforsøg, ét i 1995 og ét i 1996, anlagt på en sandblandet lerjord ved Forskningscenter Flakkebjerg. Forsøgene blev designede som fuldstændigt randomiserede 2-faktor blokforsøg med 4 gentagelser og en parcelstørrelse på 2,5 m x 7,5 m. I tabel 1 er niveauerne under hver faktor samt de nedbørsmæssige forhold omkring behandlingstidspunkterne nærmere angivet. Hver blindharvning blev udført med en Einböck langfingerharve. Kørehastigheden og arbejdsdybden var hver gang og i begge år henholdsvis 6 km/t og ca. 2 cm. Blindharvningen 2
3 udført i mørke i 1995 blev udført kl Flammebehandlingerne blev udført med en Sønderskov-brænder. Kørehastigheden var 6 km/t og gas-doseringen ca. 6 kg/ha. Såløg (sorten Hyton F 1 ) blev anvendt som højværdiafgrøde i begge forsøg, fordi denne afgrøde er længe om at spire frem, og fordi den sås i ca. 2-3 cm s dybde. Løgene blev sået på 5 cm s rækkeafstand og med en afstand på 2,5 cm i rækken. Foruden såtidspunktet angivet i tabel 1 blev der også sået et kontrolled i hvert forsøg ved første såbedsopharvning, henholdvis den 13/ og den 16/4-1996, med henblik på at kunne kontrollere, om løgudbyttet blev nedsat ved en forsinkelse i såtidspunktet på henholdsvis 13 og 7 dage i forhold til det tidligst mulige. Løgene blev gødet og vandet efter almindelig dansk standard. I begyndelsen af september blev løg fra 4,5 m række i hver parcel taget op og derefter lagt til vejring i ca. 2-3 uger, hvorefter de blev vejet og talt efter en sortering i salgbare (diameter større end 4 mm og god form) og ikke salgbare løg. Hver parcel blev inddelt i en registreringsdel og en høstdel. I høstdelen blev løgene løbende renholdt ved håndlugning for at undgå konkurrence fra ukrudt, således at eventuelle afgrødeskader efter behandlingerne kunne identificeres. I registreringsdelen blev ukrudtet ikke bortluget men derimod talt og høstet i rækken i 1 cm lange og 1 cm brede rammer, som blev placeret hen over løgrækkerne fire tilfældige steder i hver parcel. Det høstede ukrudt blev tørret i tørreskab ved 8 o C i ét døgn, hvorefter det blev vejet. Ukrudtsregistreringen blev foretaget på et tidspunkt, henholdsvis den 13/ og den 17/6-1996, hvor ukrudtsfremspiringen var ophørt i alle parcellerne. I 1995 var ukrudtsfloraen domineret af hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), snerle-pileurt (Bilderdykia convolvulus), ferskenpileurt (Polygonum persicaria) og bleg pileurt (Polygonum lapathifolium), og i 1996 af agersennep (Sinapis arvensis), ager-stedmoderblomst (Viola arvensis) og alm. fuglegræs (Stellaria media). Databehandling Sammenhængen mellem antal ukrudtsplanter og tidspunktet for blindharvning, vist i figur 1, er beskrevet ved hjælp af en almindelig exponential-funktion, mens sammenhængen mellem ukrudtsplanternes gennemsnitlige tørstofvægt og blindharvningstidpunktet i figur 2 er beskrevet ved et 3-grads polynomium for 1995-situationen og en logistisk funktion for situationen. Betydningen af de 3 niveauer af det falske såbed for kurveforløbene er testet ved at opstille en fuld model, hvor alle modellens parametre afhænger af hvert enkelt niveau af det falske såbed. Modellen er så reduceret mest muligt på basis af F-test - en analyseteknik, som tidligere er anvendt og beskrevet i bl.a. Melander (1995). Eksempelvis er kun én kurve vist for sammenhængen mellem ukrudtsplanternes gennemsnitlige tørstofvægt og tidspunktet for blindharvning i figur 2 (1996), fordi der ikke var forskel mellem de 3 niveauer af det falske såbed. På lignende vis er også kun de kurver, som er statistisk forskellige på 5%-niveau (eller derunder) vist i de øvrige koordinatsystemer i figur 1 og 2. Tabel 1. Oversigt over udførte behandlinger i de 2 markforsøg anlagt i henholdsvis 1995 og Nedbørsforholdene i behandlingsperioden er ligeledes angivet. An overview of the 3
4 treatments (factor 1, false seedbed; factor 2, pre-emergence harrowing and pre-emergence flaming) that were made in two field experiments, one in 1995 and one in The amount of rainfall that felt during April and May is also shown. Dato Faktor 1 (3 niveauer), falsk såbed - 2 træk med såbedsharve ved hvert niveau Faktor 2 (8 og 7 niveauer), blindharvning/flammebehandling Nedbør (mm) faldet siden 1 april 1995, forsøg 1 13 apr 1) 13 dage før såning apr 2) 4 dage før såning apr 3) Ved såning 63 1) Ingen behandling 3 maj 2) Første blindharvning 65 5 maj 3) Anden blindharvning 65 7 maj 4) Tredje blindharvning 66 1 maj 5) Fjerde blindharvning 79 1 maj 6) Som 5), men i mørke 79 1 maj 7) Flammebehandling maj Hovedparten af løgene er spiret frem 8 15 maj 8) Femte blindharvning 8 31 maj , forsøg 2 16 apr 1) 7 dage før såning 19 apr 2) 4 dage før såning 23 apr 3) Ved såning 1) Ingen behandling 27 apr 2) Første blindharvning 15 3 apr 3) Anden blindharvning 16 3 maj 4) Tredje blindharvning 16 9 maj 5) Fjerde blindharvning 18 9 maj 6) Flammebehandling maj Hovedparten af løgene er spiret frem 2 13 maj 7) Femte blindharvning 2 31 maj 63 Årsagen til, at der er anvendt temperatursummer regnet fra såning med O C som basistemperatur som x-koordinat i figur 1 og 2 i stedet for antal dage fra såning, er, at denne variabel gav en generelt bedre beskrivelse end antal dage. Ud fra datoerne angivet i tabel 1 kan man dog se, hvad temperatursummerne for udførelse af blindharvningerne og flammebehandlingerne svarer til i antal dage. 4
5 Resultater Effekter på ukrudtet I begge forsøgsår blev antallet af ukrudtsplanter reduceret ved blindharvning, og reduktionerne var størst ved harvning omkring løgenes fremspiringstidspunkt (figur 1). De største reduktioner i antal ukrudtsplanter var ikke væsentlig forskellige mellem de to år, selv om april 1995 var betydeligt mere nedbørsrig end april Sammenhængen mellem antallet af ukrudtsplanter og blindharvningstidspunktet vekselvirkede i begge år med tidspunktet for etablering af det falske såbed. Det betød, at ukrudtsreduktionerne ved blindharvningerne omkring løgenes fremspiringstidspunkt var størst, når såbedsopharvningerne var udført 13 dage (1995) samt 7 og 4 dage (1996) før såning. Disse opharvninger havde nemlig til sammenligning med de andre opharvninger fået flere ukrudtsplanter til at spire frem, inden især de sene blindharvninger skulle udføres. Blindharvning 1995 Blindharvning 1996 Antal ukrudtsplanter/ m Temperatursum ( o C) fra såning Figur 1. Sammenhængen mellem antallet af ukrudtsplanter og tidspunktet for blindharvning i såløg vist for 3 niveauer af et falsk såbed: = såbed 13 (1995) og 7 (1996) dage før såning, = 4 (1995 og 1996) dage før såning, = ved såning (begge år). Den stiplede linie er løgenes fremspiringstidspunkt. Relationships between weed number and time of pre-emergence harrowing shown for three levels of a false seedbed: = seedbed preparation 13 (1995) og 7 (1996) days before sowing, = 4 (1995 and 1996) days before sowing, and = just before sowing (both years). The vertical and dotted line is time of crop emergence. Også ukrudtets størrelse, udtrykt som den gennemsnitlige tørstofvægt af enkelt-planter, var korreleret til blindharvningstidspunktet som vist i figur 2. I 1996 gav de 3 seneste blindharvninger den største reduktion - ca en halvering - i ukrudtsplanternes vægt, og reduktionerne var uafhængige af tidspunktet for såbedsopharvning. I 1995 derimod, førte det falske såbed udført 13 dage før såning til en generelt lavere effekt af blindharvningerne end de to øvrige opharvningstidspunkter. Desuden medførte de to seneste blindharvninger i 5
6 modsætning til 1996, at den gennemsnitlige plantevægt igen steg efter at have nået et minimum 1 dage (mellem anden og tredje blindharvning) efter såning. Årsagen til dette var, at de dominerende ukrudtsarter var blevet for store (tabel 2) ved de sene blindharvninger, og effekten har derfor været for dårlig. Den tredje blindharvning er den eneste blindharvning, som i begge forsøgsår har ført til større reduktioner i ukrudtets størrelse. Flammebehandling lige før løgenes fremspiring havde ikke større effekt på hverken antallet eller størrelsen af ukrudtsplanter end blindharvning på samme tidspunkt, og blindharvning udført i mørke var ikke bedre end i dagslys (figur 3 ). I et enkelt tilfælde havde blindharvning endog fjernet flere ukrudtsplanter end flammebehandling (p<,5), nemlig ved såbedsopharvning 4 dage før såning i I samme år havde flammebehandling i kombination med såbedsopharvning 13 dage før såning større effekt (p<,5) på antallet af ukrudtsplanter end flammebehandling ved de øvrige niveauer af det falske såbed. Hvis såbedsopharvning ved såning uden yderligere behandling anvendes som reference, havde de bedste blindharvninger og flammebehandlinger reduceret antallet af ukrudtsplanter Blindharvning 1995 Blindharvning 1996 Tørstof (g) / plante 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4, ,7,6,5,4,3,2, Temperatursum ( o C) fra såning Figur 2. Sammenhængen mellem tørstofvægten af enkelte ukrudtsplanter og tidspunktet for blindharvning i såløg vist for 3 niveauer af et falsk såbed. Symbolerne og den stiplede linie har samme betydning som i figur 1. Relationships between individual weed dry weight and time of pre-emergence harrowing shown for three levels of a false seedbed. The markers and the dotted line are similar to that explained in the caption of figure 1. Tabel 2. Løgenes og det synlige ukrudts udviklingstrin på de forskellige behandlingstidspunkter. The developmental growth stages of onions and visible weeds at the times of treatment. Behandlinger Løgenes udviklingstrin Ukrudtets udviklingstrin* blindharvning 1-2 mm lang topspire Topspire synlig 1, 2, 3 såbedsh: kbl 1, 2, 3 såbedsh: kbl 6
7 2. blindharvning 1-15 mm lang topspire 3. blindharvning Topspire ca. 1 cm under jordoverfladen 4. blindharvning/ flammebehandling Begyndende fremspiring 5. blindharvning Krogstadium, 1-1,5 cm høje Topspire 5-1 mm 1 såbedsh: kbl - beg 2 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl Topspire 15-2 mm lang Begyndende fremspiring Krogstadium, ca. 1 cm høje 1 såbedsh: kbl - 2 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl 1 såbedsh: kbl - 2 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl - beg 2 lvbl 1 såbedsh: kbl - 2/4 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl-2 lvbl 1, 2, 3 såbedsh: kbl 1 såbedsh: kbl - 1 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl 1 såbedsh: kbl -2 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl - 1 lvbl 1 såbedsh: kbl - 2 lvbl 2 og 3 såbedsh: kbl - 1 lvbl * Primært for arterne hvidmelet gåsefod og snerle-pileurt i 1995 og ager-sennep i Forkortelser: såbedsh=såbedsopharvning; kbl=kimbladsstadium; lvbl=1, 2, el. 4 løvbladsstadium; beg=begyndende. med knapt 6% i 1995 og ca 3% i 1996, og vægten af ukrudtsplanter med knapt 6% i 1995 og godt 5% i Det forhold, at såmaskinen bevirker en mindre kultivering af jorden i rækken ved såning viste sig kun at have underordnet betydning for behandlingernes effekter på ukrudtet. Effekter på løgudbyttet Bortset fra den tidligste blindharvning så havde blindharvningerne generelt fjernet nogle af løgplanterne i 1995, da antallet af etablerede løgplanter var lavere sammenlignet med de ubehandlede og flammebehandlede led. Denne udtynding førte dog ikke til, at antallet af salgbare løg også faldt, da en større andel af de tilbageværende løgplanter udviklede større løg end i de øvrige led. Derfor endte det salgbare udbytte med ikke at være forskelligt mellem behandlingerne, og udbyttet faldt heller ikke, fordi såtidspunktet havde været udsat 13 dage (figur 4). Det falske såbed havde ingen indflydelse på udbytteforholdene i I modsætning til 1995 var der betydeligt større effekt på udbytteparametrerne efter blindharvning i Især den sene blindharvning udført efter løgenes fremspiring fjernede et betydeligt antal løgplanter, og de resterende planter kunne ikke i tilstrækkelig grad kompensere for det lavere plantetal. Derfor var både antallet og vægten af salgbare løg efter den sene blindharvning i gennemsnit af de 3 såbed henholdsvis 43% og 37% lavere i forhold til ubehandlet. Mere overraskende er det, at første, anden og til dels tredje blindharvning i 1996 gav lavere salgbart udbytte vægtmæssigt end ubehandlet, mens blindharvning og 7
8 Antal ukrudtsplanter / m ,7 Tørstof (g) / plante 2,5 2 1,5 1,5,6,5,4,3,2,1 13 dg før 4 dg før V sång 7 dg før 4 dg før V sång : ubehandlet : blindharvning : flammebehandling : blindharvning i mørke Figur 3. Effekter på antallet af ukrudtsplanter og deres gennemsnitlige tørstofvægt efter blindharvning og flammebehandling udført lige før løgenes fremspiring, vist for 3 niveauer af et falsk såbed. Markørerne angiver standardfejlene omkring middelværdierne. Effects on weed number and individual weed dry weight due to pre-emergence weed harrowing and flaming conducted just before crop emergence shown for three levels of a false seedbed. Vertical bars are standard errors of the means. flammebehandling lige før fremspiring ikke var forskellige fra ubehandlet. Udbyttenedgangene skyldtes både et lavere antal løgplanter og en lavere vægt af de enkelte løg. Effekterne var mest udtalt for de 2 første såbedsopharvninger. En mulig årsag til disse omend mindre udbyttenedgange kan være, at netop disse 3 blindharvninger i kombination med nedbørsforholdene omkring tidspunkterne for deres udførelse har medført en dårligere jordstruktur, som kan have hæmmet løgenes videre vækst. En udsættelse af løgenes såtidspunkt på 7 dage havde ikke medført et lavere salgbart udbytte i
9 Salgbart udbytte 1995 Salgbart udbytte t / ha K Ubh 1bl 2bl 3bl 4bl Fla 4blm 5bl K Ubh 1bl 2bl 3bl 4bl Fla 5bl : kontrol : 1såbed : 2 såbed : 3 såbed Figur 4. Salgbare udbytter af såløg opnået efter blindharvning (1bl-5bl) og flammebehandling (fla) udført under 3 niveauer af et falsk såbed. Ubh er ubehandlet, sået som angivet i tabel 1, K er et kontrolled sået tidligst muligt. Markørerne angiver standardfejlene omkring middelværdierne. Marketable onion yields following different treatments with preemergence weed harrowing (1bl-5bl) and flaming (fla) conducted under three levels of a false seedbed. Ubh is untreated sown according to the dates in table 1, K is a control sown as early as possible. Vertical bars are standard errors of the means. Diskussion De bedste ukrudtseffekter opnået i denne undersøgelse er sammenlignelige med resultater opnået i andre undersøgelser (f.eks. Ascard, 199; Nemming, 1993; Rasmussen & Rasmussen, 1995). Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af blindharvningerne eller flammebehandlingerne har givet anledning til en større nyfremspiring af ukrudt. En sådan nyfremspiring har i andre undersøgelser (f.eks. Ascard, 1995; Melander & Hartvig, 1995; Kees, 1962) medført, at effekterne ved disse behandlinger er blevet overskygget, og at den samlede effekt derfor har været et større ukrudtstryk end ingen behandling. Blindharvning udført umiddelbart før eller kort tid efter afgrødens fremspiring (fjerde og femte blindharvning) gav de største reduktioner i antallet af ukrudtsplanter. Derimod var de 2 sene blindharvninger ikke nødvendigvis bedre end tredie blindharvning, når det gælder effekten på ukrudtets størrelse. En effekt som kan være lige så ønskelig som en reduktion i antallet af ukrudtsplanter, fordi det dels kan nedsætte ukrudtets konkurrenceevne, dels kan skabe bedre selektivitetsforhold ved udførelsen af senere mekanisk bekæmpelse. Blindharvning udført 5-8 dage dage før forventet fremspiring rummer desuden den fordel, at skulle vejrforholdene forhindre udførelsen af harvningen, er der en chance igen umiddelbart før fremspirng. Denne mulighed er ikke til stede, hvis det på forhånd er planlagt at gennemføre blindharvningen umiddelbart før afgrødens fremspiring, fordi en udsættelse af blindharvningen til efter fremspiring meget nemt kan skade afgrøden ganske alvorligt. Men også blindharvning 1-2 dage før fremspiring - selv om det ikke er blevet bekræftet i denne 9
10 undersøgelse - kan medføre udbyttetab, som vist i en tidligere undersøgelse (Melander & Hartvig, 1995). Det er lidt overraskende, at blindharvning lige før fremspiring kan sidestilles med flammebehandling i denne undersøgelse, både hvad angår effekter på ukrudtet og løgudbyttet. De to metoder er ikke tidligere blevet sammenlignet direkte, men det vil være relevant at undersøge nærmere, i hvilke situationer blindharvning kan erstatte flammebehandling. Værdien af at anvende falsk såbed i en afgrøde som såløg er tvivlsom. For det første havde det falske såbed ingen positiv virkning på hverken blindharvningens eller flammebehandlingens effekter på ukrudtets størrelse. For det andet var det kun ved de to sene blindharvningstidspunkter, at det falske såbed havde forbedret effekten på antallet af ukrudtsplanter og det endda kun i ringe grad. For det tredje har fordelen ved at gennemføre et falsk såbed været for ubetydelig i forhold til den udbyttemæssige risiko, det er at udsætte såtidspunktet for såløg, som normalt anbefales at så tidligst muligt. I andre afgrøder, som normalt etableres lidt senere på foråret, f. eks. gulerødder, såporre og majs, må det forventes, at gennemførelsen af et falsk såbed vil have langt større betydning. Her vil der som regel være mulighed for at gennemføre flere ukrudtsharvninger inden såning. Mulighederne for at anvende falsk såbed, blindharvning, flammebehandling samt nye metoder vil også være relevant at få undersøgt i andre højværdiafgrøder end såløg. Også betydningen af behandlingerne for gennemførelsen og selektiviteten af senere mekanisk bekæmpelse som f.eks. ukrudtsharvning og børsterensning vil være et interessant emne at få belyst nærmere. Konklusion På baggrund af nærværende undersøgelse med såløg har det ikke været muligt at påvise væsentlige forskelle mellem blindharvning og flammebehandling anvendt 1-2 dage før løgenes fremspiring. Da blindharvning er en betydelig billigere og mere miljøvenlig metode end flammebehandling, vil det være relevant yderligere at undersøge mulighederne for at anvende blindharvning i højværdiafgrøder. Undersøgelserne viste også, at tidspunktet for blindharvning godt kan foregå 4-6 dage før fremspiring frem for 1-2 dage før, uden at effekterne mod ukrudt derved svækkes væsentligt. Tidligere blindharvning kan være ønskeligt i øverligt såede kulturer som såløg og -porre for at mindske risikoen for at skade kulturfrøenes kimstængler. Falsk såbed anvendt i såløg havde ingen afgørende indvirkning på resultaterne. Derfor er der ikke grundlag for at foreslå en bekæmpelsesstrategi i såløg, som betyder en udsættelse af løgenes såtidspunkt for at give plads til et falsk såbed. Litteratur Ascard, J Thermal weed control with flaming in onions. Veröffentlichungen der Bundesanstalt für Agrarbiologie, Linz/Donau, 2: Ascard, J Effects of flame weeding on weed species at different developmental stages. Weed Research, 35:
11 Baumann, D.T Mechanical weed control with spring tine harrows (weed harrows) in row crops. IXth International Symposium on the biology of weeds, Dijon: Dierauer, H.U. & Stöppel-Zimmer, H. (1994). Unkrautregulierung ohne Chemie: pp E.U. verlag Eugen Ulmer, Stuttgart. Jensen, P.K Advanced ploughing as a tool in an integrated weed control strategy. Aspects of Applied Biology 47, Rotations and Cropping Systems: Johnson, C.W. & Mullinix, B.G Weed Management in Peanut using Stale Seedbed Techniques. Weed Science, 43: Kees, H Untersuchungen zur Unkrautbekämpfung durch Netzegge und Stoppelbearbeitungsmassnahmen unter besonderer Berücksichtigung des leichten Bodens. Dissertation, Universität Stuttgart-Hohenheim. Mattsson, B., Nylander, C. & Ascard, J Comparison of seven inter-row weeders. Veröffentlichungen der Bundesanstalt für Agrarbiologie, Linz/Donau, 2: Melander, B Impact of drilling date on Apera spica-venti L. and Alopecurus myosuroides Huds. in winter cereals. Weed Research, 35: Melander, B. & Hartvig, P Weed harrowing in seeded onions. Proceedings 9th EWRS (European Weed Research Society) Symposium "Challenges for Weed Science in a Changing Europe", Budapest: Melander, B Interactions between soil cultivation in darkness, flaming, and brush weeding when used for in-row weed control in vegetables. Biological Agriculture & Horticulture (in press). Nemming, A Flame cultivation in row crops. In: J.M. Thomas (ed.), Non-chemical Weed Control. Communications of the Fourth International Conference of the International Federation of Organic Agriculture Movements, Dijon: Parish, S Weed control ideas from Europe visit. New Farmer and Grower, 16: Roberts, H.A. & Potter, M.E Emergence patterns of weed seedlings in relation to cultivation and rainfall. Weed Research, 2: Rasmussen, J. & Ascard, J Weed Control in Organic Farming Systems. In: Ecology and Integrated Farming Systems. Edited by D.M. Glen, Greaves M.P. & Anderson H.M: Wiley Publishers, UK. Rasmussen, J. & Rasmussen, K A strategy for mechanical weed control in spring barley. 9 th EWRS (European Weed Research Society) Symposium, Challenges for Weed Science in a Changing Europe, Budapest:
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereResultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager Results and experiences with weed control in organic outdoor vegetables
16. Danske Planteværnskonference 1999 Ukrudt Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager Results and experiences with weed control in organic outdoor vegetables Bo Melander
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereFalsk såbed og blindbearbejdning False seed bed
942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede Strategies for weed control in organic winter wheat
18. Danske Planteværnskonference 21 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede Strategies for weed control in organic winter wheat Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mere5.1 Indledning. 5.2 Behovet for ukrudtsregulering
1 5. Regulering af ukrudt af Ilse A. Rasmussen, Bo Melander og Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Jesper Rasmussen Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole 5.1 Indledning I økologisk plantedyrkning
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereNye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug
8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium
Læs mereStribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager
Nasjonal kongress for økologisk landbruk, Hamar, Norge, 21 22 februar 2002 Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager af Bo Melander (forskningsleder),
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereIntegreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research
Læs merePlantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer
Læs mereUdvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning
553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mere4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk
4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Bo Melander, Ilse Ankjær Rasmussen, Niels Holst og Inger Bertelsen Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse omfatter forskellige metoder, som kan bekæmpe ukrudtet
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 408/13. UKRUDTSBEKÆMPELSE I SÅEDE LØG - Afprøvning af Matrigon 72 SG. Peter Hartvig. November 2013
AARHUS UNIVERSITET Slutrapport over GEP forsøg 408/13 UKRUDTSBEKÆMPELSE I SÅEDE LØG - Afprøvning af Matrigon 72 SG Peter Hartvig November 2013 Rapport til Gartnerirådgivningen 1 2 AARHUS UNIVERSITY INDHOLD
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
FødevareErhverv Vedrørende teknologier til reduktion af sprøjtemidler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 13. august 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mereForslag til forsøgsdesign for WP og 2005 på Forskningscenter Flakkebjerg
Forslag til forsøgsdesign for WP og på Forskningscenter Flakkebjerg, Ilse A. Rasmussen, Kristian Kristensen, Jakob Willas, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereUdlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl
Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of
Læs mereDesign til digitale kommunikationsplatforme-f2013
E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereHavefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network
Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,
Læs mereEffekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer
999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereTidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters
devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereUkrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments
16. Danske Planteværnskonference 1999 Ukrudt Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments Ilse A. Rasmussen 1, Margrethe Askegaard 2 og Jørgen E.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mere14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1
Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereDesign og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.
Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereEFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER
EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for
Læs mereVigtige ukrudtsarter i Østersø-regionen. Status for ukrudtsforekomster i økologisk vårsæd i seks Østersølande
Vigtige ukrudtsarter i Østersø-regionen Status for ukrudtsforekomster i økologisk vårsæd i seks Østersølande Forfatter: Merel A. J. Hofmeijer, Rostock Universitet, Tyskland merel.hofmeijer@uni-rostock.de
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereNår ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler
Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke
Læs mereUdvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage
740-2012 Annual Report Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage The development of strip tillage based seed bed preparation Otto Nielsen otto.nielsen@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 NBR
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereA multimodel data assimilation framework for hydrology
A multimodel data assimilation framework for hydrology Antoine Thiboult, François Anctil Université Laval June 27 th 2017 What is Data Assimilation? Use observations to improve simulation 2 of 8 What is
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereSlot diffusers. Slot diffusers LD-17, LD-18
LD-17, LD-18 Application LD-17 and LD-18 are designed for supply of cold or warm air in rooms with a height between. m and 4 m. They allow easy setting of air deflectors for different modes of operation
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereH07RN-F CPR BESKRIVELSE STANDARDER. Kontakter Installation Tlf.: Support:
Industrial flexible rubber cable range with an insulation and sheath in elastomers. Cables for heavy duty uses, Oil resistant and Flame retardancy according to IEC/EN 60332-1-2 standard. BESKRIVELSE Application
Læs merePer Kudsk Aarhus Universitet Denmark
Aarhus Universitet Denmark EU Direktiv 2009/128/EC Medlemsstaterne skal i deres nationale handlingsplaner gøre rede for, hvordan de vil sikre, at de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere,
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs merePARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU
PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereInternational erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)
International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereBusiness Rules Fejlbesked Kommentar
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En
Læs mereTidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters
devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt
Læs mereReduceret jordbearbejdning og ukrudt
Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mere