CO2-regnskab Ikast-Brande Kommune. Administrationsbygningen i Brande

Transkript

1 CO2-regnskab 2016 Ikast-Brande Kommune Administrationsbygningen i Brande

2 Indhold CO 2 -regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed Indledning... 4 Udviklingen i kommunens CO 2 -udledning... 4 Samlet CO 2 -regnskab for Relativ CO 2 -udledning pr. borger... 6 Energiforbrug og CO 2 -udledning i de kommunale bygninger... 7 Årsrapport Ikast Brande, Kommunale Bygninger Procentvis udviklingen af kommunens CO 2 -udledning på de enkelte områder... 8 Status over CO 2 -reducerende tiltag i Dagtilbuddenes Tekniske Service (DTS) Præstelundskolen Ændring af tændingsprincip til lys Energioptimering af to daginstitutioner Installering af luft/luft varmepumpe Optimering af egetforbrug af solcellestrøm Hjemmeplejen Hybrid biler Værkstedet Rosenbedet Handlingsplan 2017 for CO 2 -reducerende tiltag Energimærkning af kommunale bygninger Regelmæssig energimærkning Anlægsinvesteringer Salg af Uhre Børnehave ,4 udvalg Kursus for tekniske servicemedarbejdere Kortlægning af CO 2 -udledningen og beregningsforudsætninger CO 2 -udledning fra energiforbrug i kommunale bygninger og Ikast Svømmecenter CO 2 -udledningen fra transport og teknisk områdes forbrug til entreprenørmaskiner Anvendte CO 2 -emissioner Energiregistreringssystemet Omega EMS Generelt... 15

3 CO 2 -regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2016 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsmasse herunder også de tekniske anlæg. Kommunen har gennem en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening som blev indgået i 2009 forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen med 2 procent om året frem til 2025 set i forhold til 2009-udledningen. For Ikast-Brande Kommune er CO 2 -regnskabet et vigtigt og nødvendigt redskab i arbejdet med reduktion af udledningen af drivhusgasser for dermed at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Med et årligt CO 2 -regnskab bliver forbruget synliggjort og gjort til genstand for drøftelse i Byråd, blandt medarbejdere og i medier mm. CO 2 -regnskabet dækker kommunen som virksomhed og ikke kommunen som geografi; det vil sige at hverken borgernes eller virksomhedernes CO 2 -udledning er medtaget. Målet om at reducere udledningen af CO 2 med 2 % er opfyldt i Ikast-Brande Kommune har som virksomhed i 2016 haft et fald i CO 2 -udledningen på 2,2 % i forhold til år Udviklingen i kommunens CO2-udledning År Faktisk CO 2 - udledning i ton Ved udarbejdelse af 2016-regnskab er der konstateret Ændring i % CO 2 -udledning Klimamål 2% reduktion pr. år Absolut udledning i ton ton ton -2,2 % ton ton 0,8 1 % ton ton -0,9 % ton ton -1,0 % ton ton -1,6 % ton ton -3,8 % ton ton -0,2 % ton ton ton 1) beregningsfejl i Værdi er ændret fra 0,2% til 0,7% 2) Genbrugspladser er der indberettet et forkert elforbrug i 2015, som betyder at udledningen øges med 6 ton. Dette ændrer værdien i ovenstående punkt fra 0,7 til 0,8% For at opnå klimamålet i 2016 på ton mangler der en reduktion af CO 2 på 350 ton. Samlet CO 2 -regnskab for 2016 Ikast-Brande Kommune Total CO 2 udledning i ton/år Graddage indregnet Total CO 2 udledning i ton/år Graddage indregnet Område/delområde År 2016 År 2015 Ændring i % Kommunale bygninger i alt ,9 Administrationsbygninger ,3 Skoler ,6 Daginstitutioner ,7 Ældrepleje ,6 Specialinstitutioner ,5 Kulturinstitutioner ,0 Andre kommunale bygninger ,8 Transport i alt ,4 Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp mv.) ,6 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej og Park mv.) ,5 Anden kørsel (inkl. i private biler) ,2 Idrætsanlæg i alt ,4 Udendørs boldbaner - - Indendørs boldbaner, Stadome ,1 Sportshaller - - Svømmehaller ,2 Affald i alt - Indsamling af husholdningsaffald - - Behandling af husholdningsaffald - - Tekniske anlæg i alt ,5 Vandværk - - Rensningsanlæg - - Genbrugspladser 44 *38 37,5 Beredskab - - I alt ton CO 2 /år ,1 Ved udarbejdelse af 2016-regnskab er der konstateret, at der på én af genbrugspladserne er indberettet et forkert elforbrug i 2015, der betyder at udledningen reelt er 38 ton i 2015 i stedet for 32 ton. 4 CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

4 Relativ CO 2 -udledning pr. borger Indbyggertal: indbyggere pr. 1. januar 2017 Område Udledning (ton CO 2 / borger/år) Graddageforrigeret 2016 Udledning (ton CO 2 / borger/år) Graddageforrigeret 2015 Kommunale bygninger 0,1309 0,1301 Idrætsanlæg 0,0130 0,0152 Kommunal transport 0,0261 0,0292 Tekniske anlæg 0,0011 0, I alt 0,1708 0,1753 1) På grund af forkert indberettet elforbrug i 2015 er værdien ændret fra 0,0008 til 0,0009. Pr. Borger ,1754 ton ,1708 ton Den relative CO 2 -udledning pr. borger er faldet fra 0,1754 til 0,1708 ton CO 2 pr. borger pr år. Energiforbrug og CO 2 -udledning i de kommunale bygninger Årsrapport Ikast Brande, Kommunale Bygninger 2016 Bygning Forbrug [kwh] EL CO 2 Emmision [ton] Varme klima korrigeret Forbrug [MWh] CO 2 Emmision [ton] Total CO 2 Emmision [ton] 1. Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner mv Kulturinstitutioner Genbrugspladser Andre bygninger Svømmehaller Total CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

5 Status over CO 2 - reducerende tiltag i 2016 Procentvis udviklingen af kommunens CO 2 -udledning på de enkelte områder Kommunale bygninger 0,7 % -1,8 % -2,7 % -0,6 % -1,5 % 0,9 % Transport -19,8 % 4,1 % 6,1 % -3,6 % 8,8 % -10,4 % Idrætsanlæg -10,2 % -9,2 % 1,6 % 2,6 % -1,3 % -14,5 % Tekniske anlæg (Genbrugspladser) -20,0 % 3,6 % 24,1 % -2,8 % *8,6 % 15,8 % *Ved udarbejdelse af 2016-regnskab er der konstateret, at der på én af genbrugspladserne er indberettet et forkert elforbrug i 2015, der betyder at ændringen reelt er 8,6% i stedet for -8,6%. Dagtilbuddenes Tekniske Service (DTS) Primo 2015 er der ansat to medarbejdere til bl.a. at varetage tekniske serviceopgaver inden for daginstitutionsområdet. I daginstitutionen Vibereden i Brande kan dette bl.a. ses på et reduceret energiforbrug. I 2016 er naturgasforbruget faldet med 30% og elforbruget er mindsket med 20% svarende til kwh i forhold til år Tiltagene har været: Belysningskilder inden- og udenfor bygningen er erstattet med mere energioptimale belysningskilder og armaturer. Udvendigt lys slukkes nu om natten. Ligeledes har der været fokus på at reducere fremløbstemperaturen til ventilationsvarmefladerne, når bygningen ikke benyttes. Økonomisk besparelse i 2016 i forhold til 2014 beløber sig årligt til i alt kr. ekskl. moms. CO 2 -udledningen er reduceret med 13,5 tons om året. Negative tal i skemaet indikerer en reduktion af CO 2 Kommunale bygninger For første gang i fire år har der været en stigning i CO 2 -udledningen i området Kommunale bygninger. De områder, der har haft en stigning er på skoler samt i specialinstitutioner, der har haft en stigning i CO 2 udledning på henholdsvis 10 & 87 ton. El- og varmeforbruget på skolerne udgør stigningen henholdsvis 1,2 & 0,1%. I specialinstitutionerne er CO 2 -udledningen øget med 9,5% i forhold til år El- og varmeforbruget udgør stigningen henholdsvis 3,3% & 14,6%. Hovedparten af specialinstitutionerne er bosteder med lejligheder, hvor lejeren selv bestemmer komfortniveau på lys og varme, så bygningsejerens (Ikast-Brande Kommune) indflydelse på energiforbruget vurderes til at være minimalt. Transport Området transport omfatter biler i hjemmeplejen, personalets tjenestekørsel i egen bil samt aktiviteterne i Entreprenørafdelingen. CO 2 -udledningen på transportområdet er bestemt af konjunkturerne, hvorfor udledningen afviger meget fra år til år. Personalets tjenestekørsel i private biler er faldet med ca km fra 2015 til Et fald på 3,2 % til i alt kørte km. Biler i hjemmeplejen tilbagelagde km i 2016, et fald på 2,0 % i forhold til Idrætsanlæg Som i de kommunale bygninger har Ikast Svømmecenter løbende fokus på drift og investeringer i energibesparende tiltag. I Stadome har nyt LED belysningsanlæg reduceret elforbruget med 61,6 %. Selvejende institutioner, som idrætshaller, indgår ikke i denne opgørelse. Tekniske anlæg Genbrugspladser Det er udelukkende Ikast-Brande kommunes genbrugspladser, der hører under området Tekniske anlæg. Der har været en stor procentvis stigning i udledning af CO 2 fra genbrugspladser i 2016 i forhold til På pladsen i Brande er der i 2016 indført et ubemandet afsnit, der har udvidet åbningstiden med ca. 35 timer om ugen. Afsnittet er oplyst, når det er mørkt, hvilken bidrager til et større elforbrug. Udledning af CO 2 fra genbrugspladser udgør 0,6% af den samlede CO 2 -udledning [kwh] Elforbrug Vibereden, Vibevej 110 Sammenligning af årsforbrug opdelt på måneder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec [kwh] jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total Budget Budget CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

6 Præstelundskolen Ændring af tændingsprincip til lys Optimering af egetforbrug af solcellestrøm Skolen er forsynet med belysningsautomatik, der tænder og slukker lyset automatisk. Tændingsprincippet er ændret således, at brugeren nu aktivt skal tænde for lyset på en afbryder ved døren. Ved det fuldautomatiske tændingsprincip tændte lyset i alle lokaler, når pedellen skulle låse skolen af om aftenen. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt at lyset tænder automatisk, når skolen er lånt ud til overnattende gæster i forbindelse med sportsstævner. Den afregningsform, der er på strøm fra solcelleanlægget på Hyldgårdsskolen i Ikast, er det mest økonomisk rentabel, at kunne anvende strømmen i det øjeblik den produceres. Da det var muligt, valgte Teknisk Område, at nedlægge el-måleren i den tilhørende idrætshal Hal B og flytte forbruget over på skolens el-hovedmåler. Omkoblingen skete i november Her i 2016 har det været muligt at se effekten af denne omkobling. I 2016 har det betydet at eget-forbrug er øget med kwh i forhold til de to foregående år. For Ikast-Brande Kommune som virksomhed har det givet en reduktion af CO2 på 6,3-7,4 tons om året og en økonomisk genvist på ca kr. i For at dokumentere besparelse blev der på skolen udvalgt 3 repræsentative lokaler, hvor der blev målt driftstimer over en uge ved henholdsvis nuværende tændingsprincip og efterfølgende 4 uger ved det nye princip. Forsøget viste at antal brændtimer kunne reduceres med mellem 19-38%, hvor brugeren skal gøre en aktiv handling. Lokale nr. Fuld aut. i timer Semi aut. i timer Driftsbesparelse af antal brændtimer i % 4 23,8 19,2 19 % 9 29,8 21,6 28 % 10 25,4 15,5 39 % Hjemmeplejen Hybrid biler Distrikt Nord i hjemmeplejen har erstattet 5 stk. Citroen C3 dieselbiler med 5 stk. Toyota Yaris Hybrid hvilket reducerer udledning af CO2 fra 178 til 75 gram CO2 pr. kørt km. Værkstedet Rosenbedet Tidligere møbelfabrik, der var ejet af Ikast-Brande Kommune, men blev drevet af den selvejende institution Rosenbedet Brande er solgt den 1. maj 2017 og bygningen er efterfølgende revet ned. Rosenbedet Brande drives som socialøkonomisk virksomhed, der udfører pakke- og montageopgaver, samt mindre syopgaver for en række virksomheder. Institutionen har fundet andre lokaler hos en privat udlejer. For at ændre tændingsprincip har det krævet en omprogrammering af automatikken samt opsætning af en nye afbrydere ved nogle af dørene ind til lokalerne. I 2015 blev tændingsprincippet ændret på en fjerdedel af skolens lokaler. I efteråret 2016 kom resten af skolens lokaler med. Der er beregnet en årlig el-besparelse på kwh. Sideløbende med dette projekt blev der også kigget på standby forbrug, der omfattede udvendigt lys, driftstider på ventilationsanlæg, køleskabe mv. I 2016 har der været en reduktion i strømforbruget på 15% svarende til kwh i forhold til En stor del af denne besparelse vurderes at skyldes ovenstående projekter. Energioptimering af to daginstitutioner I december 2016 blev der i daginstitutionerne Børnehuset Klovborg og Børnehaven Brande, gennemført en række energioptimeringer omhandlende følgende: Naturgasfyr er udskiftet med luft/vand varmepumper Udskiftning af lys til LED-armaturer Udskiftning af ventilationsanlæg med bedre varmegenvinding Optimering af varmeanlæg med nye radiatorventiler og følere Installering af luft/luft varmepumpe I ejendommen Rolighedsvej 5 i Ikast er belysning og varmesystem optimeret, samt en tilhørende pavillion er el radiatorer udskiftet med en luft/luft varmepumpe. Ejendommen benyttes af en institution, der tilbyder voksne udviklingshæmmede forskellige aktivitetstilbud samt socialt samvær. 10 CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

7 Handlingsplan 2017 for CO 2 -reducerende tiltag Energimærkning af kommunale bygninger I 2017 udbydes energimærkning af ca m2 bygningsmasse. Selve energimærkningen forventes afsluttet primo Energimærkning af offentlige bygninger er lovpligtigt. Offentlige bygninger omfatter bygninger, der ejes eller bruges af offentlige institutioner. Alle nyopførte offentlige bygninger over 60 m2 skal energimærkes, før de bliver meldt færdig eller bliver taget i brug. Når en offentlig bygning på m2 er energimærket første gang, er der kun krav om energimærkning, hvis bygningen skal sælges eller udlejes. Regelmæssig energimærkning Alle offentlige bygninger over 250 m2 skal energimærkes regelmæssigt. Energimærket er gyldigt i enten 10 eller 7 år afhængig af besparelsespotentialet. Energimærkningen skal fornys senest ved udløbet af denne periode. Anlægsinvesteringer I årene 2016 til 2019 er der afsat midler til større anlægsprojekter, Teknisk Område er involveret fra idé, projektfase, projektgranskning, udførelse til drift. Af igangsatte projekter i 2017 kan nævnes: Opførelse af nyt plejecenter i Ikast, Bøgildlund Nyt plejecenter med 24 boliger og tilhørende servicecenter. Byggeriet påbegyndt primo Renovering af Nørre Snede Skole Nørre Snede Skole gennemgår i årene en gennemgribende renovering/ ombygning. Renovering af eksisterende 57-fløj blev taget i brug i februar Ny bygning opføres i 2017, hvor eksisterende 69-fløj stod. Projekt Skoler i Ikast fra 4 til 3 skoler Eksisterende Vestre Skole nedlægges. Eleverne fordeles ud på skolerne Ikast Østre, Ikast Nordre og Hyldgårdsskolen, hvilket betyder til- og ombygninger på de eksisterende skoler. Samlet anlægssum på 75 mio. kr. Ny Daginstitution i Bording Opførelsen påbegyndes i 2017 Ny Daginstitution i Engesvang Projektering af ny daginstitution er påbegyndt Generelt for alle anlægsprojekter gælder at de tekniske installationer gennemgås og opgraderes til mere energieffektive løsninger, hvis muligt. Salg af Uhre Børnehave Uhre Børnehave sælges til Uhre Friskole 17,4 udvalg I år 2014 er der oprettet et 17,4 udvalg, der skal arbejde med at udvikle politik på baggrund af helhedsorienteret og tværgående udforskning af udvalgte temaer. Udvalget skal udforske, hvordan kommunen kan løse opgaverne anderledes. Vision 3 Robust økonomi og godt købmandskab Mål 3.3.: Bygningsmasse: Vores bygningsmasse er moderne og tilpasset nutidens behov. Det betyder for os, at: Vi har en langsigtet bygningsanvendelses- og vedligeholdelsesplan. Bygninger, der ikke umiddelbart anvendes til kommunale formål søges afhændet straks. Vores bygningsmasse ikke øges. Vores bygningsdrift bliver billigere år for år. Kursus for tekniske servicemedarbejdere Teknisk Område forventer i efteråret 2017, at gennemføre en temadag for kommunens tekniske servicemedarbejdere omhandlende energirigtig drift af varme- og ventilationsanlæg. 12 CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

8 Kortlægning af CO 2 -udledningen og beregningsforudsætninger CO 2 -udledning fra energiforbrug i kommunale bygninger og Ikast Svømmecenter Opgørelsen bygger på dataudtræk fra energiregistreringssystemet Omega EMS, der indeholder oversigter med energiforbruget fra 95 bygninger, der er fordelt på nedenstående institutionstyper: 4 Administrationsbygninger 13 Skoler 28 Daginstitutioner 11 SFO 8 Ældrepleje 13 Specialinstitutioner mv. 5 Kulturinstitutioner 4 Genbrugspladser 7 Andre bygninger 2 Idrætsanlæg CO 2 -udledningen fra transport og teknisk områdes forbrug til entreprenørmaskiner Opgørelsen bygger på kilometerregnskaber og brændstofforbrug fra de enkelte afdelinger. Opgørelsen omfatter tjenestekørsel i både private og kommunale køretøjer. For så vidt angår kørsel opgjort i km, uden direkte kendskab til brændstofforbruget, er der anvendt en gennemsnitlig CO 2 -emission på 178 g/km fra FDM. CO 2 -emissionen for Toyota Yaris Hybrid er fundet på og udgør 75 g CO 2 /km. I forhold til forbruget til fx ukrudtsbekæmpelse så bygger opgørelsen på mængden og typen af det forbrugte brændstof. Anvendte CO 2 -emissioner I beregningerne er følgende CO 2 -emissioner anvendt: benzin: 2,30 kg CO 2 /liter * Diesel: 2,65 kg CO 2 /liter* LPG (flaskegas) 3,00 kg CO 2 /kg* Fjernvarme: 0,09459 kg CO 2 /kwh** El 0,525 kg CO 2 /kwh** Naturgas 0,205 kg CO 2 /kwh** Olie 0,266 kg CO 2 /kwh** *) **) Omega EMS Energiregistreringssystemet Omega EMS Hovedparten af de kommunale institutioner indberetter hver måned forbruget af energi i det centrale energistyringssystem Omega EMS. Energistyringssystemet er et meget grundlæggende værktøj, der anvendes i forbindelse med energirigtig drift og energioptimering Energiregistreringssystemet driftes og vedligeholdes af Teknisk Område. Systemet udbygges til fjernaflæsning af el, vand og varmemålere i forbindelse med nye anlægsprojekter. Generelt Alle varmeforbrug er omregnet til et varmeforbrug svarende til et normalt varmeår. Den foretagne korrigering tager ikke højde for antal solskinstimer eller hvor kraftig vinden blæser. Sol og vind er således usikkerheder, der har indflydelse på resultatet. Ikast-Brande Kommune anvender graddage fra lokation Flyvestation Karup. CO 2 -regnskabet er udarbejdet af Drifts- & Anlægsafdelingen ved Maskinmester Anders Steenkjær, der siger tak til alle, der har bidraget med oplysninger til rapporten. 14 CO2-regnskab 2016 CO2-regnskab

9