Vestre Kirkegård 4.18

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vestre Kirkegård 4.18

2 4.18 Vestre kirkegård Periode Moderne tid Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte en hidtil uset koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder. Som en reaktion herpå opstod der i første halvdel af 1900-tallet nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i grønne omgivelser. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse, og ikke mindst i planlægninger af nye boligområder, hvor der fra starten skabtes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byom- Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.18 Vestre Kirkegård, markeret med den blå cirkel. 2

3 råder skulle indrettes, blev livet i det offentlige rum også anderledes - der blev i højere grad skabt rum for alle befolkningsgrupper. Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede, blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt - også for de almindelige borgere. I perioden etableredes en række store planlagte parker med idrætsanlæg og en særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give lys og luft også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til at få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde. Enhver begravelsesplads er i sig selv et stykke kulturhistorie, fordi placering, anlæg og beplantning samt selve gravens udformning vidner om de tanker, som vi før og nu har gjort os om den rette måde at sige verden farvel på. Skik og brug relateret til dødens kultur forandres Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Grav med Nordre Kapel i baggrunden langsommere end så mange andre konventioner, men også kirkegårde er kataloger over sædernes skiften. Stedet Kulturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Sjælør Boulevard, Vigerslev Alle, Gamle Carlsbergvej, Vestre Kirkegårds Allé, Vestre Fængsel og bebyggelserne langs Tranehavevej og Sydbanestien. Værdifulde landskabsflader 3

4 Urnehave. Begrundelse Kirkegården er med sine næsten 54 ha Danmarks største og har i visse områder et næsten landskabeligt præg. Kulturmiljøets bevaringsværdier Selve strukturen med store flotte alléer, skovpartier og grønninger Belægninger, bygninger samt gravmonumenter og andre kunstværker, hvoraf mange har meget stor værdi. Kulturhistorie Vestre Kirkegård ligger i Københavns Sydhavn tæt på Vesterbro og Carlsberg. Kirkegården blev anlagt i 1870 som den store, nye hovedgravplads. Vestre Kirkegård er anlagt og bebygget af blandt andre Hovedingangen for enden af Vestre Kirkegårds Allé. 4 Tyske grave fra 2. verdenskring. Edvard Glæsel, Hans Jørgen Holm og Holger Jacobsen. De to sidstnævnte har også tegnet størstedelen af kirkegårdens bygninger, herunder de tre kapeller, hvoraf kun det store Nordre kapel tæt på hovedindgangen er i brug i dag. Det rummer både en stor og en lille kapelsal, der kan bruges til højtideligheder. Mens Østre Kapel fungerer som depot er Søndre Kapel i 2001 blevet omdannet til pavillon i centrum af Stjerneprojektet skabt af landskabsarkitekt Torben Schønherr. Kirkegården blev anlagt som konsekvens af det stærkt stigende indbyggertal i København. I 1840 boede der mennesker i byen, 60 år senere var tallet , og i de levendes slipstrøm fulgte naturligvis de døde. De første år fungerede Vestre Kirkegård som fattigkirkegård, for de bedrestillede ønskede ikke at blive begravet på en åben forblæst mark langt uden for byen, men allerede i løbet af 1880erne blev kirkegården det københavn-

5 Grav. Allé. ske borgerskabs foretrukne begravelsesplads, nogenlunde samtidig med det modernes fremvækst. Da Vestre Kirkegårds første familiegravsted blev anlagt i 1878 sondrede man mellem tre takstklasser de fornemme i 1. klasses grave, de mere beskedne i takstklasse 2, og endelig fattigfolks linjegrave - placeret hvor der var ledigt i rækken og med en løbetid, der ikke kunne forlænges. gravet i Danmark, på Vestre Kirkegård. Mange af soldaterne der hårdt sårede eller døende var kommet til Danmark fra Østfronten, blev begravet her da de døde. Industriens, filosofiens, kunstens og politikkens markante skikkelser er rigt repræsenteret på denne store kirkegård. Noget ganske særligt er de danske statsministres panteon rundt om søen. Her findes også Danmarks eneste massegrav, hvor de mange tusinde tyske flygtninge, heraf mange børn, blev begravet i årene efter befrielsen i Desuden ligger af de soldater fra Det Tredje Rige, der er be- På Vestre Kirkegård findes der en række specialafdelinger, som er tiltænkt særlige befolkningsgrupper: Frelsens Hærs grave, færøsk afdeling, grønlandsk afdeling og de muslimske afdelinger. Desuden er der de særlige æresgrave ved søen, som kun kan erhverves efter ansøgning. Endelig ligger ved Vestre Kirkegård også Vestre Katolske Kirkegård og Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Selvom der gennem tiderne er blevet begravet mange hundrede tusinde mennesker på Vestre Kirkegård, er der i dag god plads. I takt med ligbrændingens udbredelse, er behovet for plads til de døde mindsket. I dag er kun godt af kirkegårdens ca individuelle gravsteder Østre Kapel og en af de mange alléer 5

6 menter - altså gravsten af kulturhistorisk betydning - på Vestre Kirkegård. Mange af dem er interessante, simpelthen fordi de markerer berømte personers grave, men en stor del skal bevares af andre grunde, fx fordi de har interessante udsmykninger eller inskriptioner, eller fordi de er udført af anerkendte kunstnere. Gravsten udført af kunstnere Billedhuggere som Rudolph Tegner og Siegfried Wagner har skabt gravsten til kirkegården, ligesom arkitekter, keramikere, bronzestøbere og malere i snesevis har sat smukke monumenter over afdøde. Landskab Et af de nyere gravmæler over Robert Jacobsen, med skultur lavet efter hans egen skitse. i brug. Efter gældende planer skal Vestre Kirkegård bestå som gravplads indtil år Afdeling A - for "fortjenstfulde personer" Afdeling A har siden 1932 har været forbeholdt fortjenstfulde personer - dvs. folk, der på en eller anden måde har gjort en særlig indsats i det danske samfund. Bl.a. polarforskeren Knud Rasmussen og statsminister Thorvald Stauning er begravet her. Smukke og interessante gravsten Der findes godt såkaldte bevaringsværdige monu- Vestalléen set mod syd. 6 Det var først i 1883, at Vestre Kirkegård fik sin karakteristiske grundplan med de lange alléer, der afgrænser afdelingerne fra hinanden. Planlæggere og arkitekter var brolægningsingeniør Charles Ambt samt arkitekterne Hans Jørgen Holm og senere Holger Jacobsen. Søndre Kapel er i 2001 blevet omdannet til pavillon i centrum af Stjerneprojektet skabt af landskabsarkitekt Torben Schønherr. Vestre Kirkegårds træbestand består for en stor del af gamle træer, dog findes der også mange unge træer. Som følge af elmesygen, der ramte Danmark i 1990erne, blev der fældet træer på kirkegården herunder alle de store fuldkronede elme langs kirkegårdens nordsydgående hovedalléer. I dag er det et andet klassisk allétræ, nemlig linden, der pryder disse strækninger. Kirkegården har også en række andre alléer beplantet med bl.a. pære, fuglekirsebær, avnbøg og tyrkisk hassel.

7 Mellem alléer og stier findes der også mange relativt sjældne træsorter, bl.a. ambratræet og tempeltræet. Det rene og stille miljø, der er på kirkegården, giver grundlag for et rigere dyreliv end byen i øvrigt kan tilbyde. De store arealer og det faktum, at der ikke anvendes ukrudtsmidler og andre skadelige stoffer, betyder nemlig at kirkegården er et åndehul for både insekter, fugle, padder og pattedyr. Sårbarhed Som for Assistens Kirkegård rejser den almindelige udvikling/det almindelige forfald spørgsmålet om, hvorvidt man skal søge at fastholde eller udvikle/modernisere de forskellige dele af det enorme havearkitektoniske anlæg. Et eksempel på modernisering er det såkaldte Stjernevejsprojekt fra 2001 (landskabsarkitekt Torben Schønherr),der søger at føre kirkegårdens arkitektur ind i vor tid. Fremtidige, ændrede gravstedsformer vil kunne stille krav om ændret udformning af dele af kirkegårdsanlægget. Anlægget rummer mange vedligeholdelseskrævende udformninger med vandbassiner og særlige plantetyper, som hver især kræver særlig opmærksomhed for at opretholdes, så anlægget bevares som et samlet kulturmiljø. Udviklingsmuligheder - Nuværende sikring Vestre Kirkegård er omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der har til formål at sikre, at Det nu nedlagte Søndre Kapel i centrum af "Stjerneprojektet". der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Lignende eksempler - Kilder Bydelsatlas Kgs. Enghave København 2014 Søen med Nordre Kapel bagved. 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk