Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Transkript

1 I løbet af skoleåret har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet de tendenser, vi mener vil præge skoleudviklingen i de kommende år. Det foreløbige resultat af processen foldes ud i dette bilag samt i den tilhørende tegnefilm. Tegnefilm og illustrationer: Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

2 I folkeskolen er der behov for endnu større fokus på problembaseret undervisning og læring. Fremtidens samfundsborgere kalder på en folkeskole, der åbner sig mod omverdenen, hvor eleverne arbejder med virkelighedens udfordringer. Skolen skal turde eksperimentere med nye læringsformer, for derigennem at udvikle faglige kompetencer der kommer samfundet til gavn. Vi er i fuld gang. Kolding har med sin designstrategi satset på innovation som et grundlæggende mindset i hele kommunen og har allerede høstet mange gode erfaringer med problembaserede læringsforløb. Mange skoler har engageret sig i arbejdet med FabLab, Edison, First Lego League og C.R.A.F.T., der alle er læringsforløb og projekter, der understøtter problembaseret læring, hvor eleverne er medskabende og nytænkende og hvor hands on er et bærende element. Vi skal fortsat udvikle arbejdsformen fra at være enkeltstående projekter til en underliggende almen måde at arbejde på. Tydeliggørelse af hvad den faglige kunnen skal bruges til - sæt fagene i virkelighedens kontekster Eleverne skal skabe frem for at reproducere Fra faglig kunnen til anvendelse i praksis Problembaseret læring Arbejde med virkelighedens problemer Mere projektorienteret undervisning, hvor børnene er undersøgende og eksperimenterende Større virksomhedssamarbejde gennem hele skoletiden

3 Det er lysten, der driver værket. og interesse er den direkte vej til læring. Vi skal udnytte dette potentiale. Fremtidens skole bør derfor Skabe rum til fordybelse Give plads til at eleven forfølger sine interesser Fokusere på elevens individuelle motivation Have fokus på at fastholde elevernes nysgerrighed Dyrke nørden og specialisten Have tillid til elevens evne til selvforvaltning og selvstændighed i den faglige fordybelse. Fokus på elevens evne til selvforvaltning og selvstændighed i den faglige fordybelse Lærerne og lederne har medansvar for at skabe nysgerrighed og engagement Dyrk nørden og specialisten skolen skal rumme forskellighed Elevens nysgerrighed Fokus på at fastholde elevernes nysgerrighed fra daginstitution og indskoling Skabe rum til fordybelse Plads til at eleven forfølger sine interesser Fokus på elevens individuelle motivation

4 (it og teknologi) Forskningen peger på, at vi i Danmark har et akut digitalt uddannelses- og dannelsesbehov. Hvis eleverne skal kunne forstå den omgivende teknologiske og digitale verden samt de muligheder der findes, skal de forstå teknologiens DNA. Eleverne skal have hands on erfaring med digital teknologi i fagene og vi skal i skolen være nysgerrige på den teknologiske og digitale udvikling. Professor Ole Sejer Iversen siger: Digitale fabrikationsteknologier og konstruktions-kits har demokratiseret udviklingsprocesser, så også børn har adgang til at skabe teknologi. Gennem sådanne hands on/mind in processer har vi en unik chance for at gøre danske børn og unge til verdens bedste til teknologiforståelse til glæde for børnene selv (deres digitale dannelse om vil vil) og på sigt til en nation af borgere, der naturligt kan indgå i brugerdrevne innovationsprocesser af ny teknologi - ikke kun for skolen eller arbejdet, men for livet! Nye måder at lære på gennem fx E-læringsspil og programmering Handler ikke kun om teknologier, det er en basal tankemåde Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og ledelse Computational Thinking Kobling mellem eksisterende fag og den teknologiske verden IT og teknologi som fundament i skolen Nye fag, der passer til samfundet og fremtidens behov (fx informatik/ programmering) Behov for forståelse samt kritisk tilgang til brugen af IT og teknologier

5 i skolen vedrører både den enkelte, men også fællesskabet og samfundet som helhed. Det er helt centralt at eleverne lærer at lære og udvikler personlige, faglige og sociale kompetencer. Eleverne skal lære at lære Fokus på menneskelige egenskaber og kundskaber fremfor kun karakterer og eksamenspapirer Samfundets mange valgmuligheder betyder, at det er vigtigt at vi alle kender vores kulturelle baggrund, fælles tilhørssted og personlige identitet. Disse udfordringer om menneskets forhold til sig selv, til andre, til det omgivende samfund og til naturen kræver dannelse. Demokratisk medborgerskab må være målet for folkeskolens virke. Evnen til at indgå og tage ansvar for fællesskabet Opmærksomhed på, at eleverne lærer for livet og ikke (kun) for skolen Humanorienterede aktiviteter, fritidsaktiviteter og hobbyer er vigtige for dannelsen Eleverne skal have viden om egen kunnen, værdi og potentialer Almen dannelse og faglighed hænger sammen, fx den naturvidenskabelige dannelse

6 Kritisk blik på karakterer / feed back / Elevens Der er meget andet end målinger og karakterer der beskriver et menneskes kompetencer. Kan vi i skolen blive bedre til at få øje på og anerkende de det enkelte barn rummer? Hvordan kan vi understøtte det enkelte barn i sin egen udvikling, en udvikling der ikke nødvendigvis er defineret af den nuværende afgangsprøves målinger? Kan vi i højere grad sikre, at eleverne erkender alle de muligheder og potentialer de indeholder? For stor fokus på karakterer kan begrænse elevens læring, da de bliver fastlåst og for fokuseret på karaktererne Mål må også rette sig mod livsduelighed, foretagsomhed, handlekraft og innovationskompetence Kritisk blik på karakterer/feedback/elevens Større fokus på det, der ikke kan måles eller testes (fx personlige kompetencer, kreativitet og innovation) Udvikling af elevporteføljer med elevens styrker, motivation og nysgerrigheder Fokus på kreative kompetencer ved eksamensbordet Skal måle på andre parametre end karakter - udvikling af en alternativ karakterskala med fokus på styrker og potentialer

7 skoleorganisering I Danmark har vi haft tradition for at drive skole ud fra bestemte principper omkring klasser, skemaer, lektioner og læringsmiljøer. Vi skal være nysgerrige på, om disse principper bør udfordres. Vi skal ikke forandre for at forandre, men forskningen fortæller os, at af skoledagen har stor betydning for elevernes lyst til at lære. Hvad er det gode læringsmiljø? Skal vi holde fast i fagrækken, som vi kender den i dag? Varieret lektionslængde Nytænk fagstruktur: opløs fag og arbejd med temaer eller slå dem sammen Løsere klassestruktur Fokus på andre læringsmiljøer end traditionel klasseundervisning At organisere skolen og fagene på en ny måde behøver ikke at betyde kaos og uforudsigelighed. Vi skal have modet til at være nysgerrige på, at drive skole og organisere skoledagen på en anderledes måde. Selvfølgelig inden for lovens rammer. Større fokus på praktiske og kreative fag Tværfagligt samarbejde, fx koble naturvidenskabelige fag med matematik Plads til eksperi- Rammerne for folkeskolen kan ses her. menter og leg