Helbredskontrol ved natarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredskontrol ved natarbejde"

Transkript

1 VEJLEDNING VEDR. Helbredskontrol ved natarbejde Bliv inspireret til den lokale aftale!

2 Indholdsfortegnelse Formålet med helbredskontrollen 4 Målgruppen for helbredskontrol 4 Ansatte på det private område 4 Hvordan inviteres der til helbredskontrol? 5 Hvem betaler helbredskontrollen? 5 Hvor hyppigt skal helbredskontrol tilbydes? 5 Hvordan beregnes nattimer? 6 Hvordan tælles timer ved rådighedsvagt? 6 Hvem foretager helbredskontrollen? 6 Særlige forholdsregler i forhold til helbredsoplysninger 7 Helbredskontrolens indehold 7 Godkendelse af retningslinier for helbredskontrol 8 Hvis kontrollen viser helbredsproblemer? 8 Hvordan implementeres aftalen på arbejdspladsen? 8 Hvad kan medarbejderen selv gøre? 9 Hvad kan arbejdspladsen gøre? 9 Evaluering og korrektion af aftalen? 10 Bilag 1 11 Bilag 2 12 Bilag 3 13 Bilag

3 Indledning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgik Sundhedskartellet og de (amts)kommunale arbejdsgivere en tillægsaftale til helbredskontrol ved natarbejde. Aftalen betyder, at medarbejdere, som udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder, har ret til en helbredskontrol. Retten til helbredskontrol ved natarbejde er imidlertid ikke ny. Allerede i november 1993 blev retten til helbredskontrol stadfæstet i EU-direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Direktivet blev i 1999 implementeret i Danmark via KTO-aftalen om arbejdstid m.v. pr. 1. april Men aftalen var afgrænset til ansatte, der normalt udfører mindst tre timer af den daglige arbejdstid i natperioden. Det er op de enkelte institutioner at forhandle sig frem til en lokal aftale, der skal danne grundlag for de konkrete lokale tiltag i forhold til helbredskontrollen af de ansatte, der er omfattet af dette. Denne vejledning er tænkt som inspiration til elementer, der kan indarbejdes i den lokale aftale, og vejledningen forsøger at besvare de hyppigste stillede spørgsmål, og tillægsaftalen danner baggrund for indholdet. 3

4 Formålet med helbredskontrollen Helbredskontrol er en screening for gener og symptomer. Der er ikke tale om en undersøgelse med eksempelvis blodprøver og røntgen. Formålet med en helbredskontrol er at styrke den enkeltes evne til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde. Derfor bør der primært være fokus på vejledning af natarbejderen eksempelvis i forhold til søvn, kost, motion og arbejdstidssystemet. Målgruppen for helbredskontrol Aftalen om helbredskontrol dækker alle offentligt ansatte, som arbejder om natten. Definitionen på natarbejdere er: 1)Ansatte, som normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller 2)Ansatte, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. Den sidste definition indebærer også, at medarbejdere, der arbejder på skiftehold, som opfylder betingelsen, skal tilbydes helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde. Derefter skal de tilbydes helbredskontrol med regelmæssige mellemrum. Natperioden er præciseret til at være et tidsrum på mindst syv timer, som omfatter tidsrummet mellem kl og kl Med mindre andet er aftalt er natperioden fra kl til Ansatte på det private område Aftalen, som er indgået mellem Sundhedskartellet og de amtskommunale arbejdsgivere, omfatter som udgangspunkt ikke de privatansatte. Imidlertid kan der i de privatansattes overenskomster eller kontrakter være indgået aftale om, at aftalen gælder for de privatansatte. For privatansatte, der ikke på nogen måde er omfattet af aftalen, gælder, at de vil være omfattet af bekendtgørelsen af lov om gennemførelsen af dele af arbejdstidsdirektivet, der giver samme rettigheder til helbredskontrol ved natarbejde. 4

5 Hvordan inviteres der til helbredskontrol? Aftalen bør indeholde en beskrivelse af, hvordan ansatte inviteres til helbredskontrol. Der bør også være overvejelser i forhold til: 1) allerede ansatte 2) nyansatte 3) når ansatte overgår fra fx dagarbejde til også at have vagtarbejde. Hvem betaler helbredskontrollen? Af tillægsaftalen fremgår det, at ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, og at helbredskontrollen betales af arbejdsgiveren. Hvor hyppigt skal helbredskontrol tilbydes? Ansatte skal tilbydes helbredskontrol, inden de påbegynder natarbejde. Herefter skal kontrollen tilbydes med regelmæssige mellemrum. Da aftalen om helbredskontrol ikke tidligere har været praktiseret på arbejdspladserne, har mange ansatte ret til en helbredskontrol. Der vil være to grupper: 1) Ansatte, som forventer at have 300 timer over 12 måneder i natarbejde har ret til en helbredskontrol, fordi aftalen foreskriver inden man påbegynder natarbejde. 2)Der vil være en række sygeplejersker, som allerede har haft 300 timer i natarbejde over 12 måneder. Den gruppe har således ret til helbredskontrol, da aftalen foreskriver med regelmæssige mellemrum. For dem vil det være deres første helbredskontrol. Regelmæssige mellemrum er ikke nærmere defineret i tillægsaftalen. Skeles der imidlertid til Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet af 2. april 2002, fremgår det af 6,: at lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Loven omfatter ansatte, som ikke er dækket af en overenskomst. 5

6 Regelmæssige mellemrum vil derfor være et begreb, der skal diskuteres og aftales i de lokale samarbejdsfora. Ved en tvist mellem parterne om regelmæssige mellemrum vil der formentlig blive taget udgangspunkt i Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Hvordan beregnes nattimer? Hvis ikke andet er aftalt er natperioden fra kl Arbejder medarbejderen normalt i nattevagt fra eksempelvis kl , har den pågældende seks timer i natperioden ( ). Når medarbejderen optjener seks timer i natperioden pr. vagt, skal vedkommende arbejde 50 vagter over 12 måneder, før hun har arbejdet i 300 timer i natperioden. Det er 4,2 nattevagter i gennemsnit pr. måned. Hvordan tælles timer ved rådighedsvagt? Der er i selve aftalen ikke nævnt noget specifikt om rådighedsvagt. I Sundhedskartellet anbefaler vi, at der argumenteres for time til time. På en rådighedsvagt sover mange dårligt med opvågning ved den mindste lyd. Dette kan medføre søvnmangel og gener dagen der på lige som ved en regulær nattevagt. Personer i rådighedsvagt kan have lige så stort et behov for en forebyggende samtale om, hvordan eventuelle problemer håndteres med rådighedsvagten samt vagtsystemet, som personer med fast tilstedeværelse om natten. Hvem foretager helbredskontrollen? Det er vigtigt, at den person, der udfører helbredskontrollen, har viden om sammenhænge mellem natarbejde, arbejdsmiljø og helbredsmæssige konsekvenser. Desuden er det vigtigt, at den enkelte arbejdsplads undersøges af samme person, således at der kan udarbejdes en samlet rapport om arbejdspladsens arbejdsmiljø. På den måde er det muligt afdække gennemgående problemstillinger. I Sundhedskartellet anbefaler vi, at arbejdspladsen indgår en aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller en arbejdsmedicinsk klinik. 6

7 Særlige forholdsregler i forhold til helbredsoplysninger Det er reglerne om tavshedspligt for sundhedspersonale m.fl., som gælder omkring helbredsoplysningerne. Ifølge lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet er det er kun den undersøgte, der må videregive oplysninger om sit helbred. Vær opmærksom på, at der i aftalen bør anføres, at alle personfølsomme data behandles fortroligt af undersøgeren, og at der ikke videregives personhenførbare data til arbejdsgiveren. Desuden, at personhenførbare oplysninger slettes, når medarbejderen ikke længere er omfattet af aftalen eksempelvis ved jobskifte til anden region/kommune. Helbredskontrollens indhold Indholdet i selve helbredskontrollen kan eksempelvis være et spørgskema, som natarbejder kan besvare. Spørgeskemaet har fokus på trivsel og helbredsproblemer ved natarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaet kan så danne grundlag for den forebyggende samtale. Spørgeskemaet kan indeholde temaer så som: Hvordan trives medarbejderen med natarbejdet? Arbejdstidssystemets opbygning fx antal vagter, arbejde med uret og fridagenes placering. Det fysiske og psykiske/sociale arbejdsmiljø, herunder helbredsspørgsmål i forhold til subjektiv følelse af arbejdsbelastning og arbejdstempo. Lægediagnosticerede sygdomme, fx sukkersyge eller epilepsi. Symptomer fra kredsløb og luftveje, træthed, almen utilpashed, hovedpine og mavetarmsymptomer. Særlige oplysninger og fokus på kommende og aktuel graviditet (for kvinder). Søvn før, under og efter nattevagt. Kostvaner før, under og efter natarbejde. Tobak, alkohol, kost, motion og medicinforbrug. Objektive målinger, som blodtryk, højde, vægt (BMI) og taljemål. Den forbyggende samtale kan enten organiseres som en individuel samtale eller som en gruppesamtale. Oplever medarbejderen problemer med natarbejdet, bør vedkommende tilbydes en individuel samtale. 7

8 Godkendelse af retningslinier for helbredskontrol Arbejdstilsynet kan men skal ikke godkende en aftale om helbredskontrol. Derfor er det muligt at få Arbejdstilsynet til at kontrollere en skriftlig aftale, så tilsynet kan vurdere om loven overholdes. Imidlertid skal Arbejdstilsynet orienteres om indholdet af selve helbredskontrollen/undersøgelsen. Det fremgår af helbredsoplysningsloven 3, stk. 3. Relevante oplysninger skal være indeholdt i anmeldelsen, og undersøgelsen må først iværksættes fire uger efter, at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynet. Hvis kontrollen viser helbredsproblemer? Hvis natarbejderen har helbreds- eller sygdomssymptomer, bør vedkommende henvises til supplerende lægeundersøgelse hos den praktiserende læge. I aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden står der i 9, at: natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem. Derfor er der mulighed for, at natarbejdere med helbredsproblemer pga. af natarbejde kan overføres til kun dagarbejde. Hvordan implementeres aftalen på arbejdspladsen? I Sundhedskartellet anbefaler vi, at de tillidsvalgte diskuterer, hvordan aftalen kan implementeres. Diskussionerne kan finde sted i enten sikkerheds-, samarbejds- eller MED-udvalg. Formålet er at få fastlagt retningslinier for helbredskontrol ved natarbejde på arbejdspladsen. 8

9 Hvad kan medarbejderen selv gøre? Det er vigtigt, at natarbejderen selv er opmærksom på sin krops reaktioner. Observerer medarbejderen helbredsproblemer, er det vigtigt, at vedkommende søger læge for at blive undersøgt og for at få afklaret, om det er natarbejdet som kroppen ikke kan forene sig med. Når man har natarbejde, er der risiko for, at ens indre døgnrytme kommer i utakt med den ydre døgnrytme. Denne risiko kan minimeres ved kun at have 3-4 nattevagter i træk. Desuden skal man sørge for at få tilstrækkelig søvn. Søvnmangel er nemlig en potentiel risiko for natarbejdere, da de vanligvis sover mindre end dem, der arbejder i de øvrige vagttyper. Som natarbejder bør man ligeledes sørge for at få tilstrækkelig væske og sufficient kost, når man arbejder om natten. Det vil reducere risikoen for problemer med mave-/tarmsystemet. Hvad kan arbejdspladsen gøre? På Sundhedskartellets arbejdspladser kan det ikke undgås at have nattevagter, da patienterne/klienterne har behov for pleje i alle døgnets 24 timer. Det kan dog alligevel være en god idé at diskutere arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladsen. Formålet er at revurdere, om nogle af arbejdsopgaverne kan flyttes fra nat til dag, således at så få som muligt har natarbejde. Det kan også være nødvendigt på arbejdspladsen at diskutere, om der er kolleger, som i en kortere eller længere periode skal fritages for natarbejde eksempelvis hvis de er gravide. På flere arbejdspladser er der indgået aftaler om power napping. Det har vist sig, at et hvil på 20 minutter er med til at øge personalets velvære. De er mere veloplagte om natten, de sover bedre, når de kommer hjem, og de føler sig mere udhvilet, når de står op. Hvilepausen giver et bedre liv uden for vagterne. Power napping kan således være en mulighed for, at natarbejderen både får det bedre på nattevagten og uden for vagterne. 9

10 Herudover kan arbejdspladsen med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for nattevagterne tilbyde: 1) kosttilbud til nattevagter 2) kostvejledning 3) hjælp til arbejdstidstilrettelæggelse 4) mulighed for personlige vilkår. Der er flere muligheder, som kan være med til at reducere generne af natarbejdet. Derfor anbefaler vi i Sundhedskartellet, at arbejdspladserne diskuterer både arbejdstilrettelæggelsen, tilrettelæggelsen af arbejdstiden, eventuelle hensyn til særlige medarbejdergrupper samt den enkeltes mulighed for gode arbejdsvilkår og en sund livsstil. Det er her den forbyggende helbredskontrol ved natarbejde kommer ind i billedet. Evaluering og korrektion af aftalen Det bør i aftalen beskrives, hvor længe den løber, og hvornår den skal gennemgås med henblik på eventuelle korrektioner. Samtidig skal man være opmærksom på, at datagrundlaget for de gennemførte helbredskontroller kan indgå som baggrundsmateriale for den drøftelse af aftalen der finder sted i forbindelsen med evalueringen. 10

11 Bilag 1 11

12 Bilag 2 12

13 14

14 Bilag 4 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) LOV nr 286 af 24/04/1996 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel I Lovens formål og anvendelsesområde Kapitel II Indhentning af oplysninger Kapitel III Lønmodtagerens oplysningspligt Kapitel IV Det sagkyndige råd Kapitel V Informeret samtykke Kapitel VI Sagkyndige Kapitel VII Tavshedspligt m.v. Kapitel VIII Sanktioner Kapitel IX Ikrafttræden Forskriftens fulde tekst Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel I Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om oplysningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser eller andre kilder. Stk. 2. Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Loven finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplysninger. Stk. 3. Ved anmodning om og ved indhentning af helbredsoplysninger forstås i denne lov tillige foretagelse af undersøgelser, i det omfang disse er nødvendige for at tilvejebringe de pågældende helbredsoplysninger. Kapitel II Indhentning af oplysninger 15

15 2. En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, jf. dog 3-6. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan dog kun anmode om oplysninger, jf. stk. 1, som lønmodtageren ikke selv er bekendt med, hvis forholdene ved det pågældende arbejde særlig taler for at indhente dem. Stk. 3. Ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 og 2 skal arbejdsgiveren angive over for lønmodtageren, hvilke sygdomme eller symptomer på sygdomme der ønskes oplysninger om. Stk. 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, jf. dog 3. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder tillige for konsulenter og andre, der optræder på arbejdsgiverens vegne. 3. En arbejdsgiver kan tilbyde, at der indhentes helbredsoplysninger med de formål, som er nævnt i 2, stk. 1 og 4, hvis forhold i arbejdsmiljøet gør det rimeligt og hensigtsmæssigt af hensyn til lønmodtageren selv eller andre ansatte. Stk. 2. Indhentning af oplysninger efter stk. 1 skal være velegnet til at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller til forbedring af arbejdsmiljøforholdene. Arbejdsmiljølovgivningens regler og retningslinjer for undersøgelsesmetoder og brug af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal orientere den stedlige arbejdstilsynskreds, inden sådanne undersøgelser iværksættes. Orienteringen skal indeholde fyldestgørende oplysninger om undersøgelsen, herunder omfang, metode m.v., og om, hvem der medvirker ved og forestår undersøgelsen. Undersøgelsen må først iværksættes 4 uger efter, at orienteringen er kommet frem til arbejdstilsynskredsen. Stk. 4. Når der iværksættes en helbredsundersøgelse, skal arbejdsgiveren 1) meddele den, der foretager undersøgelsen, alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen og 3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at en undersøgelse ikke iværksættes, eller at den standses, hvis den ikke opfylder kravene efter stk. 2. Stk. 6. Direktørens påbud kan påklages efter samme regler som afgørelser efter arbejdsmiljøloven. Klage har dog ikke opsættende virkning for påbudet. 16

16 4. Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse fra det i 8 nævnte råd tillade, at en arbejdsgiver foranlediger, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed, 2) det ydre miljø eller 3) andre samfundsinteresser. Stk. 2. Det er en betingelse for at indhente helbredsoplysningerne, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, og at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde. Stk. 3. En helbredsundersøgelse skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende metode, som kan opfylde formålet. Stk. 4. 3, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. 5. En arbejdsgiver kan foranledige, at der indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår aftale herom med den eller de modstående lønmodtagerorganisationer, jf. dog stk. 3. En aftale skal sendes til arbejdsministeren til orientering. Stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke kan indgås aftale efter stk. 2, kan arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra det i 8 nævnte råd give tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne. Stk. 4. 3, stk. 4, og 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel III Lønmodtagerens oplysningspligt 6. En lønmodtager skal inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. 7. Hvis arbejdsgiveren på grundlag af oplysninger, der er indhentet i medfør af 4 og 5, bør gennemføre foranstaltninger i forbindelse med arbejdet eller foretage andre dispositioner, skal lønmodtageren sørge for, at arbejdsgiveren underrettes herom. Kapitel IV Det sagkyndige råd 17

17 8. Arbejdsministeren nedsætter et råd, der udtaler sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til 4, stk. 1, og 5, stk. 2 og 3. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger rådets formand. Rådet består herudover af 16 medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren efter indstilling fra følgende myndigheder og organisationer: 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsmiljøinstituttet, 1 repræsentant for Det Etiske Råd, 1 repræsentant for Direktoratet for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for Erhvervsministeriet, 1 repræsentant for Den almindelige danske Lægeforening, 1 repræsentant for Justitsministeriet, 1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen, 1 repræsentant for Akademikernes Centralorganisation, 1 repræsentant for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 repræsentant for Ledernes Hovedorganisation, 1 repræsentant for Landsorganisationen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk Arbejdsgiverforening, 1 repræsentant for Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark i forening, 1 repræsentant for Finanssektorens Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere. Stk. 3. Medlemmerne udpeges for 3 år ad gangen. Genudpegelse kan finde sted. Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Kapitel V Informeret samtykke 9. Før der foretages en undersøgelse med de i 2, stk. 1 og 4, jf. 3, nævnte formål, skal den, der foretager undersøgelsen, sikre sig, at lønmodtageren er skriftligt og mundtligt informeret om 18

18 1) undersøgelsens formål og art, 2) undersøgelsens metode, 3) eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen, 4) de eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for lønmodtageren, 5) karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v., 6) betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. 7 og 11, 7) undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren, 8) hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares, 9) hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse. Stk. 2. Før undersøgelsen foretages, skal arbejdsgiveren sørge for, at lønmodtageren er informeret om de eventuelle konsekvenser, som et afslag på at lade sig undersøge kan få for lønmodtageren. Stk. 3. Undersøgelsen må kun foretages, når lønmodtageren skriftligt har givet sit samtykke dertil. Lønmodtageren skal have en frist på mindst 2 arbejdsdage efter at have fået information som nævnt i stk. 1 til at give samtykke. Stk. 4. Hvis lønmodtageren udtrykkeligt ønsker begrænsninger i oplysningerne om vurderingen af, hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater får for lønmodtageren, eller om undersøgelsen indvirker på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse, skal den, der informerer lønmodtageren om undersøgelsens resultat og fortolkning efter 10, stk. 4, respektere dette. Kapitel VI Sagkyndige 10. Anmodning om foretagelse af undersøgelser i medfør af 2, 4 og 5 skal gennem lønmodtageren og efter lønmodtagerens valg rettes enten til en praktiserende læge, som den pågældende lønmodtager sædvanligvis benytter, eller til en tilsvarende sagkyndig i den bedriftssundhedstjeneste, som virksomheden måtte være tilsluttet. Stk. 2. Den, der modtager anmodningen, skal inddrage den nødvendige og tilstrækkelig kvalificerede lægelige eller anden sagkundskab, herunder arbejdsmedicinsk, klinisk-kemisk, genetisk eller biokemisk sagkundskab, såvel til udførelse af selve undersøgelsen som i forbindelse med fortolkningen af kliniske konsekvenser af undersøgelsen. Stk. 3. Den, der på grundlag af en undersøgelse afgiver erklæring om en lønmodtagers helbredstilstand og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, skal samtidig give en vurdering, der belyser graden af usikkerhed ved fortolkningen af sådanne undersøgelser. Stk. 4. Erklæring om en undersøgelses resultater skal videregives til lønmodtageren af den, der har modtaget anmodningen efter stk. 1, jf. dog 9, stk. 4. Kapitel VII 19

19 Tavshedspligt m.v. 11. Læger, klinikker, laboratorier, offentlige myndigheder m.v. må ikke videregive helbredsoplysninger omfattet af denne lov til andre end den person, som oplysningerne angår, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde formålet. Det er endvidere en betingelse, at videregivelsen 1) følger af anden særlig lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri, 2) sker til brug for forskning med den pågældende persons samtykke eller 3) er nødvendig for at afværge risici af den karakter, som er nævnt i 4, stk. 1. Stk. 3. Arbejdsgiveren må ikke anmode om eller modtage og gøre brug af fuldmagt til indhentning af helbredsoplysninger. Kapitel VIII Sanktioner 12. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af 2 og 9, kan tilkendes en godtgørelse. 13. Den, der overtræder 2, 3, stk. 3, eller 9-11 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 14. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den juridiske person som sådan. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådan. Kapitel IX Ikrafttræden 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 16. Loven træder i kraft den 1. juli Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Jytte Andersen 20

20 Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax www. sundhedskartellet.dk Grafisk Enhed

Helbredskontrol. ved natarbejde

Helbredskontrol. ved natarbejde Helbredskontrol ved natarbejde CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Lov om tolkning til personer med hørehandicap

Lov om tolkning til personer med hørehandicap Lov om tolkning til personer med hørehandicap VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål m.v.

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond Side 1 af 6 LBK nr 1192 af 08/12/2009 Gældende (Rejsegarantifondsloven) Offentliggørelsesdato: 11-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Regulativ for begrænsning af støj-, støv- og vibrationsgener fra erhvervsmæssige bygge- og anlægsarbejder. i Lejre Kommune

Regulativ for begrænsning af støj-, støv- og vibrationsgener fra erhvervsmæssige bygge- og anlægsarbejder. i Lejre Kommune Regulativ for begrænsning af støj-, støv- og vibrationsgener fra erhvervsmæssige bygge- og anlægsarbejder i Lejre Kommune Baggrund og lovgrundlag: Bygge- og anlægsarbejder kan give anledning til gener

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Natarbejde fakta og gode råd

Natarbejde fakta og gode råd Natarbejde fakta og gode råd Indhold Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk September 2013 Redaktion: Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Forskrift for FACADEBEHANDLING. i Københavns Kommune

Forskrift for FACADEBEHANDLING. i Københavns Kommune Forskrift for FACADEBEHANDLING i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for facadebehandling i københavns kommune Denne forskrift er udstedt i henhold til 18 i bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere