Pionererne på Bubbel Mark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pionererne på Bubbel Mark"

Transkript

1 Pionererne på Bubbel Mark Af Thomas Norskov Kristensen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune Luftfoto over Bubbel Mark, I de markerede områder ses husmandsbrugene, som i 1927 blev udstykket fra Bubbel. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) Selvom tiden for længst er løbet fra dem, ligger de der endnu. De små husmandshjem, hvor der engang var plads til en stor familie og husdyr. De er et resultat af de omfattende jordreformer i begyndelsen af 1900-tallet jordreformer som gennem statslån og udstykninger gav den fattigere del af befolkningen mulighed for at få fod under eget bord. Også i Thy ligger husmandshjemmene langs vejkanten som et bevis på de mange udstykninger på egnen. Gården Bubbel beliggende i udkanten af Vestervig sogn var en af de gårde, som solgte jord fra til de nye brug. Denne artikel retter fokus på de politiske bevæggrunde for jordreformerne og udstykningen af Bubbel side /11/

2 Der skulle penge til Ved midten af 1800-tallet havde landboreformerne ført til en struktur med omkring større landbrug, gårde og husmandsbrug med under 1 td. land. Karakteristisk for denne struktur var, at husmændene ikke kunne leve af deres egen jord og derfor var tvunget til at tage arbejde på de større gårde ofte til en ringe løn. I løbet af 1860 erne og 1870 erne blev landbruget kastet ud i en større krise. Korn fra de nyopdyrkede prærieområder i Nordamerika over svømmede de europæiske markeder og pres sede prisen ned, og samtidig var der ringe afsætningsvilkår for levende kreaturer. For dansk landbrug, fra husmænd til godsejere, udgjorde korn og kreaturhandel de primære indtægtskilder, og krisen ramte derfor hårdt. For at imødegå denne udvikling blev der sat skub i en gennemgribende modernisering af landbruget. Stigende priser på smør og flæsk var medvirkende årsager til en omlægning til animalsk produktion og forædlingen blev ordnet efter tidens fremherskende forretningsfilosofi andelstanken. Overgangen fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi ændrede landbobefolkningens situation. Landbolivet var ikke længere en livsform men en forretning, hvor andelsbonden måtte tænke i penge og holde øje med markedet og verdensøkonomien, som man var blevet en del af. Denne udvikling tilførte en skarpere arbejdsdeling mellem industriproduktionen i byerne og landbrugsproduktionen på landet. Hvor landbrugsmaskinerne tidligere ofte blev produceret på gården, blev de nu masseproduceret på fabrikkerne i byerne. Det nye landbrugs rationelle og effektive produktionsformer fremtidssikrede landbruget, men bidrog også til at skabe sociale problemer. Landbruget var ikke længere så arbejdstungt et erhverv, og da befolkningsvæksten samtidig var høj, var udsigterne for husmandsbørnene ikke gode. Groft sagt havde de muligheden for at blive daglejere, vandre mod det ofte usikre og sæsonbetonede industriarbejde i byerne eller tage til det forjættede land - Amerika. I perioden udvandrede næsten personer fra Danmark, heraf en stor del fra Thy. 1 Positive vinde Trods de dystre udsigter blæste der også positive vinde for husmandsstanden. De såkaldte husmandsrejser, hvor husmændene med statsstøtte rejste rundt i landet for at få inspiration, skabte fornyede ideer, forbedrede dyrkningsmetoder og lagde kimen til den senere husmandsbevægelse. Andelsbevægelsen og de mange nye mejerier og slagterier sikrede husmændene økonomisk lighed med gårdmændene. Husmanden fik samme betaling som gårdmanden, når han afleverede sin mælk til mejeriet eller et svin på slagteriet, og han havde tilmed lige stemmeret med gårdmændene i andelsforetagenderne. Selv om landbruget var blevet forretning, slog principperne fra Grundloven af 1849 alligevel igennem. Husmændene fandt også inspiration i de tanker, som den selvlærte amerikanske økonom Henry George udtrykte. Han undrede sig over, hvordan en civiliseret by som New York kunne have en mere udbredt fattigdom end mindre civiliserede egne i USA. I sit hovedværk»fremskridt og fattigdom«fra 1879 skrev han,»at næsten al den velstand, som skabes af sociale og teknologiske fremskridt i en fri markedsøkonomi, bliver opfanget af jordejere og monopolister, og at denne koncentration af ufortjent velstand er roden til fattigdom«. George mente, at det var en stor uretfærdighed at forhindre et menneske i at bruge naturlige ressourcer og sammenlignede det med slaveri. Grundtanken var med andre ord, at jordens ressourcer var fælles ejendom. For at opnå dette skulle jorden beskattes, således at jordpriserne ikke røg på himmelflugt. 2 De nye tanker, afsætningsmuligheder og den nyvundne lighed åbnede husmændenes vej væk fra daglejerstatus til selvstændig jordbruger. Opgaven var nu at udbygge denne vej, så den kunne blive farbar for flest mulige, og en afgørende betingelse var nogenlunde billig jord. Rotter i gårdmændenes lader Politisk var der imidlertid ikke den store lyst til at sikre husmændenes adgang til billig jord side /11/

3 I grundlovens 98 stod ganske vist, at»intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestående kunne overgaae til Fri Eidendom«, men de politiske magtforhold var ikke til at fravriste godsejerstanden deres privilegerede magtstatus. 3 Vandring fra land til by betød i perioder, at der var mangel på arbejdskraft. Dette forhold samt et politiske pres fra Socialdemokratiet og specielt de reformvenlige kræfter i Venstre sikrede, at der i 1875 blev nedsat en landbokommission, som bl.a. havde til opgave at overveje husmandsspørgsmålet. De politiske uoverensstemmelser var absolut til at få øje på. For de konservative var det et spørgsmål om, hvordan man på bedst mulig måde sikrede, at landbruget også fremover kunne sikre husmændenes billige arbejdskraft. En beretning fra kommissionens tid beskriver, hvordan datidens menneskesyn kunne være i de højere samfundslag. Husmændene var»som Rotter i Gårdmandens Lader«, fordi de ofte måt te have hele den store børneflok med, når de skulle på dagleje. 4 For Venstre og Socialdemokratiet var det et spørgsmål om at sikre husmændene nogle forbedrede levevilkår. Kommissionens arbejde blev sat i stå af de politiske tilstande i landet. Et magtvakuum - den såkaldte forfatningskamp - opstod, da Venstre opnåede flertal i folketinget, mens de konservative havde flertal i landstinget. Da de to ting ikke kunne blive enige om at løse situationen, udstedte regeringen under godsejer J. B. S. Estrup provisoriske finanslove og satte dermed reelt Folketinget uden for indflydelse. Forfatningskampen blev afsluttet i 1894, og en ny kommission blev nedsat til at foreslå, hvordan der»på gunstige vilkår kan tilvejebringes jordlodder for landarbejdere«. 5 Statshusmandsloven 1899 Kommissionen havde en klar overvægt af godsejere, og de eneste, der ikke var repræsenterede, var husmændene, hvis tarv kommissionen altså skulle varetage. Fem år efter kommissionens nedsættelse udmøntede dens arbejde sig i lov om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere. De politiske magtforhold skinnede i den grad gennem lovteksten. Danmarks blot anden landbrugsminister i Danmark, den konservative godsejer Alfred Hage præsenterede således en lov, som gav husmændene mulighed for statslån til køb af jordlodder, men hvis formål i realiteten var at sikre billig arbejdskraft til godsejerne. I henhold til loven kunne husmændene låne op til kr. til indkøb af jord, hus og redskaber, og de udstykkede parceller skulle være mellem 3-5 td. land. Parcellerne var langt fra store nok til at brødføde en hel familie, og derfor var husmændene fortsat tvunget til at søge dagleje. 6 Husmændene vejrer morgenluft At loven ikke blev en succes stod hurtigt klart. Der var en forventning om, at 1100 husmandsbrug skulle etableres årligt, men kun omkring halvdelen blev bygget. Udvandringen fra landområderne fortsatte med uformindsket styrke, og en husmand måtte fortsat gå på dagleje halvdelen af året. Hverken sikring af arbejdskraft eller socialt forberede vilkår kunne spores i nogen væsentlig grad. 7 To væsentlige forhold bidrog dog til, at husmændene kunne vejre morgenluft. For det første sikrede folketingsparlamentarismens indførelse ved»systemskiftet«i 1901, at Venstre og Socialdemokratiets magtposition blev væsentligt forbedret. For det andet sikrede gennembruddet for husmandsforeningerne landet over og den deraf følgende dannelse af Det Radikale Venstre i 1905, at husmændene fik større indflydelse i det politiske system. De var en stor vælgergruppe, der skulle tages alvorligt. Loven blev revideret flere gange. I perioden frem mod Første Verdenskrig reviderede rigsdagen - ofte under heftig diskussion loven hvert femte år. Revisionerne forbedrede gradvist vilkårene for husmandsbrugene. Rammerne blev forhøjet, så man i 1914 kunne låne kr. og dermed også kunne købe større jordlodder. Efter Første Verdenskrig, hvor jordpriserne var steget kraftigt, tog rigsdagen hul på næste side /11/

4 led for at etablere flere husmandsbrug. Næste skridt var at øge udstykningsarealer ved at sælge ud af statens jorder. I 1919 blev de tre jordlove døbt oktoberlovene vedtaget. Jordlovene omhandlede bortsalg af jord i offentligt eje og præstegårdsjorder, len og stamhuses overgang til fri ejendom. De indledte den nyere tids mest omfattende omfordeling af jorden i Danmark. Statens Jordlovsudvalg blev etableret til at administrere oktoberloven og fik husmand og radikalt folketingsmedlem Niels Frederiksen som en magtfuld formand. 8 Der skulle altså gå 70 år efter Grundlovens vedtagelse, før det politiske flertal var modent til at tage et opgør med de privilegeredes godsstruktur og opløse de gamle len og stamhuse. For første gang forlod staten sin hidtidige politik om at yde økonomiske støtte til oprettelse af husmandsbrugene og gik nu aktivt ind i at skaffe jord til brugene. Hermed eksisterede der to forskellige typer af husmandsbrug. Husmanden kunne vælge den gamle lovgivning og få et statslån til at købe jorden for, eller han kunne vælge at etablere sig på en af de nye statsudstykninger et såkaldt jordrentebrug med en uafløselig prioritet i jorden og betale jordrente deraf. Valgte husmanden den første model, kunne han købe jorden, hvor han ville, mens han ved jordrentebruget som»lejer«af jorden måtte flytte efter, hvor staten udstykkede jord. Sydthy var først på landkortet Husmands- og oktoberlovene dannede de juridiske rammer for udstykningerne. De første års udstykninger omkring 1900 gik som beskrevet meget trægt. For at sætte skub i udstykningerne vedtog Venstre-regeringen med støtte fra De Radikale i 1906, at foreninger,»oprettet udelukkende med formål at opkøbe ejendomme til udstykning i mindre brug, kunne få del i statslånefondens midler«. 9 Udstykningsforeningernes aktivitet adskilte sig fra de rent statslige udstykninger ved, at de arbejdede for at etablere husmandsbrug, der var store nok til at forsørge en hel familie altså brug større end 3-5 td. land. Praksis blev, at udstykningsforeningerne købte store gårde op, N. N. Steensgaard. Planteavlskonsulent fra Hurup, hvor han også drev en forsøgsgård. Udover sit foreningsarbejde, hvor hans betydning var størst i De samvirkende danske Husmandsforeninger, var han bl.a. også engageret i arbejdet omkring Oddesundbroen. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) og udstykkede den i en hovedparcel og mindre jordlodder. Sydthy var det første sted i Danmark, loven blev ført ud i livet. For at sætte skub i den lokale udstykning henvendte Venstres folketingsmand, lærer A. K. Kierkegaard, 10 og landstingsmand L. K. Kristensen 11 sig i 1906 til formanden for Husmandsbevægelsen, den energiske N. N. Steensgaard, 12 for at få tegnet kr. i garantikapital, så der kunne etableres en udstykningsforening. Det lykkedes efter kort tid, og Sydthy Udstykningsforening land ets første var en realitet. Foreningens første og så vidt vides eneste udstykning var af Abildgård i Grurup sogn, som blev købt i Gården var på 500 tdr. byg side /11/

5 sdl. 13 og blev udstykket til 18 nye husmandshjem. De nye gårdejere blev ikke spået nogen lys fremtid, da nogle mente, at området i løbet af få år ville ende som en stor fattiggård, som Bedsted-Grurup kommune måtte tage sig af. Et kig i kommunes arkiver viser, at denne spådom heldigvis ikke blev til virkelighed. 14 En nærmere undersøgelse af denne udstykning viser, at det næppe var tilfældigt, at Sydthy Udstykningsforening valgte Abildgård. Ejeren, L. P. Frederiksen, 15 omgikkes jævnligt L. K. Kristensen og N. N. Steensgård i Det Thylandske Landøkonomiske Selskab. Et kendskab som ganske givet har lettet forhandlinger om foreningens overtagelse af gården. Udstykningen blev i øvrigt en økonomisk succes, og af overskuddet oprettede foreningen i 1909 en fond på 1700 kr. til forskellige formål, herunder at»fremme Oplysningen blandt Landbrugere, der ikke har større Ejendom end 30 tdr. Land«. 16 Sydthy Udstykningsforening fik sandsynligvis en kort levetid, da den efter alt at dømme gik ind for at blive en del af Thylands Udstykningsforening. Af referatet for den stiftende generalforsamling for Thylands Udstykningsforening fremgår det, at de to pionerer, L. K. Kristensen og N. N. Steensgaard indtog centrale positioner i dannelsen af Thylands Udstykningsforening. På opfordring fra De samvirkende jyske Husmandsforeninger agiterede L. K. Kristensen på den konstituerende generalforsamling for en fælles thylandsk forening, mens N. N. Steensgaard blev konstitueret som midlertidig formand. Tanken bag var at skabe større og stærkere enheder, som bedre kunne rejse den fornødne kapital og derved samtidig undgå unødig konkurrence. 17 På generalforsamlingen blev det vedtaget, at brugene skulle være mellem 5 og 25 tdr. land, og at ejendomsskylden ikke måtte overstige kr. Brugene var altså større end de rent statsfinansierede. For at give flest muligt mulighed for at skyde kapital i foreningen blev grænsen for indskud sat ved 50 kr., som blev forrentet med 5 %. 18 Hvis der fortsat var penge til overs, blev det fordelt mellem de nye husmænd. De fine herrer fra Christiansborg sagde god for Bubbel-handel Den store gård Bubbel ligger i Vestervig sogn nærmest på grænsen til Hurup. Det er en gammel slægtsgård, som i dag bliver drevet af fjerde generation, siden Søren Kristian Sejersen i 1881 overtog gården. Da Sejersen døde i 1916, forpagtede hans kone, Kristiane Sejersen, gården ud til sin datter og svigersøn, Mary og Christian Vendelboe. 19 For at lette Christian og Mary Vendelboes køb af Bubbel blev en del af jorden solgt fra til udstykning. I 1926 var Vendelboe og Thylands Udstykningsforening nået til enighed om en købsaftale, men aftalen blev forkastet af Statens Jordlovsudvalg, og udstykningen blev derfor i første omgang ikke realiseret. Allerede året efter var Vendelboe og udstykningsforeningen igen nået til enighed om en købsaftale, som indeholdt lidt mindre jord og derfor også en mindre købspris. Aftalen indebar, at ca. halvdelen af gårdens jord i alt ca. 200 tdr. bygsdl. skulle sælges til Thylands Udstykningsforening. Den ene halvdel af jorden lå syd for gården, mens den anden med lidt federe jord lå nord for. Endvidere havde Vestervig-Agger Kommune indvilget i at anlægge en offentlig vej ud til Bubbel skel og betale grus til den resterende del af vejen til de nybyggede huse. 20 Efter vanskelighederne året forinden stillede Statens Jordlovsudvalg denne gang med to udsendinge, den radikale folketingsmand Jens Holdgaard, Ikast, og proprietær, statsrevisor og konservativ landstingsmand J. L. Døcker, for at besigtige lokaliteten og jordens kvalitet. Der skulle være sammenhæng mellem pris og kvalitet, for jordlovsudvalget ville jo, at der vitterligt også kunne købes jord nok inden for rammerne af statslånene. De to herrer kunne efterfølgende indstille, at forholdene vedr. købsaftalen var i orden, og at husmændene dermed kunne få de nødvendige statslån. De ville se vores sparekassebog Det hele begyndte i efteråret 1927, da der var annonceret med, at alle interesserede kunne møde op på Bubbel til orientering om udstykningen. Det må have været en speciel oplevelse, side /11/

6 Målebordskort over området omkring Bubbel for perioden Selv om udstykningen fandt sted i 1927 er de nye parceller endnu ikke indtegnet på kortet. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) for én efter én skulle man ind og snakke med de høje herrer fra udstykningsforeningen, og man skulle tilmed have sin sparekassebog med. Det skulle nemlig dokumenteres, at man havde en opsparing på minimum kr., så der var ikke andet for end at hive sparekassebogen frem. En årsløn for en arbejder i landbruget var fx kr. plus et slagterisvin, så det var nødvendigt at være sparsommelig, hvis man ville i betragtning. Interessen for udstykningen var stor, men repræsentanterne for udstykningsforeningen landstingmand L. K. Kristensen, Thøger Larsen, Hundborg og Gerd Pedersen fra Faddersbøl udvalgte med det samme de 13 personer, som kunne købe en jordlod. Deres oprindelse var forskellig. De fleste var fra nærområdet, men folk kom også fra Snedsted, Thisted og sågar helt fra Vejlebro. De udvalgte forpligtede sig til at levere mælk til Vestervig Mejeri for en 10-årig periode, sikkert fordi kommunen havde betalt store dele af vejudgifterne. Vi var nærmest som nybyggerne i USA, har en af pionererne fra Bubbel Mark fortalt, og den sammenligning havde han på sin vis ret i. 21 Godt nok var jorden allerede under plov, men de nyetablerede familier stod over for mange nye udfordringer. Bygningerne skulle rejses, hjem etableres, det første korn sås, de første dyr indkøbes, og der skulle naturligvis også være penge til tøj på kroppen og mad på bordet. Alt sammen for et meget skrabet budget. Udgifterne for jord og hus beløb sig til , som altså for størstedelen blev finansieret ved et statslån. Jordloddernes størrelse svingede fra 14 til 25 tdr. bygsdl. alt afhængig af jordens bonitet og kostede mellem og kr. Husene må formodentligt have været side /11/

7 Et meget velbevaret husmandsbrug med fl otte valmede gavle og det oprindelige cementtag. Bag glaspartiet er gennemgangen fra stuehuset til stalden, og her stod ofte et par dyr. Pladsen må have været lille dengang, hvor familierne ofte var meget store. Foto (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) nogle af de første typehuse i Thy. Flere af bygningerne lignede hinanden så meget, at man skulle tro, at de var bygget efter samme tegning. Det var ofte en vinkelbygning, hvor der fra beboelsen gennem bryggerset var forbindelse til stald, svinesti og lade. Husene blev opført som råhuse, så der var hverken tapetseret eller malet. Strøm og vand var heller ikke indlagt, så man skulle en tur til brønden, når der skulle vaskes storvask. Først i 1934 fandt strømmen vej til husene. Kablet skulle ikke trækkes langt, for Sejersminde Skole havde allerede indlagt strøm. Det var ikke alle, der ønskede at få strøm indlagt i En enkelt troede, han kunne spare penge ved at vente til året efter, hvor kablet var trukket og betalt, men han kom nu alligevel af med samme beløb som de andre. 22 En gris for en harmonika Selvom statslånene var en håndsrækning, var starten en hård økonomisk belastning. Der skulle købes redskaber, dyr til stalden og sås korn på marken. Arnold Madsen, en af pionererne på Bubbel Mark, fortæller i et interview til Thisted Dagblad, at han begyndte med tre køer og gav 240 kr. for den første. Desuden købte han nogle grise og to uundværlige heste. Kunne man ikke låne af familien, måtte man tage lån i banken. Men også dengang var det svært, for selv om der blot var tale om 100 kr., skulle der stilles kaution. 23 For at supplere indtægten var der nogle, som tog tjansen som mælkekusk. Heste og vogn skulle man selv stille til rådighed og vedligeholde. Arbejdet begyndte tidlig morgen, for mælken skulle leveres til mejeriet kl. 7. Det var side /11/

8 tungt og hårdt at løfte de store 50 liters dunke op på høje vogne. Arbejdet supplerede indkomsten med omkring kr. om året, men efter en af nybyggernes mening var det alt for lidt, for sagt med et glimt i øjet var»arbejdet jo nærmest for fornøjelses skyld«. Med begrænsede økonomiske råderum var det svært at få råd til andet end det rent basale. Heldigvis rådede fantasien på Bubbel Mark. Et af børnene ønskede sig brændende en harmonika, så hun kunne komme ud at spille. Da der skulle leveres grise til slagteriet, blev en taget fra, og der blev indrykket en annonce i bladet»spot«med teksten»gris i bytte for en harmonika«. Det må have været en fair handel, for den gik igennem! 24 Æ flyvmaskine på Bubbel Mark Fællesskabet var stærkt på Bubbel Mark. Pioner ånden og de hårde kår gjorde, at man måtte stå sammen og hjælpe hinanden. Herved opstod mange venskaber, og det var ikke ualmindeligt, at man tog en selvbuden tur hos hinanden ved kaffetid. Specielt omkring høsten var arbejdsfællesskabet stærkt. I de første år, da høsten stadig foregik med le, var det et tungt arbejde at få høsten i hus. Derfor må pauserne, hvor den medbragte lerdunk en såkaldt skægmand med øl eller lignende styrkende drikke gik rundt, have været en lille oase for den puklende forsamling. Senere gik flere af nybyggerne sammen om at investere i en selvbinder til 75 kr. Det var i tiden lige omkring flyvemaskinens store gennembrud, og ligheden må have været slående, for selvbinderen hed ikke andet end æ flyvmaskine. Da tærskeværket kom, blev bearbejdningen af høsten mindre arbejdstung. Nu skulle husmanden og familien ikke længere bruge efterår og vinter på at svinge plejlen, men kunne i stedet for gerne i små andelsselskaber investere i tærskeværk, som kunne udføre arbejdet. De mange børn bidrog til at styrke fællesskabet. Nybyggerne var unge par ofte med en del Æ fl yvmaskine i fuld sving med at høste. Den er ikke landet på Bubbel mark men i Skjoldborg. Foto ca (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) side /11/

9 Fortegnelse over de første pionere på Bubbelmark Parcellerne syd for gården Navn Oprindelse Parcellens areal Købesum (Kr.) Niels Mikael Nielsen, Bjerringbro, 22 tdr. bygsdl Jensenius Sørensen, Gammelby, 22 tdr. bygsdl Anton Christensen Bubbel, 22 tdr. bygsdl Arnold Hedegaard Ettrup, 25 tdr. bygsdl Madsen Kontorassistent Thomas Kjelsdal Snedsted 21 tdr. bygsdl Parcellerne ved skolen Navn Oprindelse Parcellens areal Købesum Ove Andersen Grurup (Vestergård) 14 tdr. bygsdl Laurids J. Led Visby (Vestergård) 14 tdr. bygsdl Morten Luther Engholm 15 tdr. bygsdl Madsen Peter Larsen Hurup 14,4 tdr. bygsdl Svend Nielsen Thisted 14,4 tdr. bygsdl Peder Kristensen Agger 15 tdr. bygsdl Leo P. Andersen Hassing 15 tdr. bygsdl Bestyrer Thorvald Poulsen Vejlebro 14 tdr. bygsdl børn, så der var mange legekammerater. Sejersminde Skole, som er opført i 1914 på et stykke jord, S. K. Sejersen skænkede kommunen, oplevede et sandt boom i børnetallet efter udstykningen af Bubbel og gården Nedre Astrup. På et tidspunkt var børnetallet over 60 på den lille skole, så der har været nok at holde styr på for den enlige lærer. 25 Havde det ikke hårdere end andre Selvom det har været hårdt at være blandt pionererne på Bubbel Mark, lyder der alligevel tilfredse og muntre toner fra nybyggerne under en sammenkomst på Bubbel 50 år efter udstykningen. Jordreformerne banede vejen for en social opstigning i samfundet, og udstykningen fra Bubbel gav dem mulighed for at få selvstændighed. Det var en mulighed, som mange arbejdere i byerne ikke havde. Derfor skal man ikke tro, at husmændene havde det hårdere end mange andre grupper i samfundet. Der skulle hårdt fysisk arbejde til for at tjene til føden. Nogle gik ned, mens mange andre med fælles hjælp klarede den. Arnold Madsen var den af pionererne, der holdt længst ud på Bubbel Mark. Thisted Dagblads interview med ham blev bragt i forbindelse med, at det var 60 år siden, han slog sig ned. Nogle år tidligere havde Arnold opgivet landbruget, og jorden var blevet forpagtet ud, men han følte sig fortsat hjemme på Bubbel Mark. Arnold Madsens historie er også historien om husmandsbrugenes skæbne. De tomme og forladte stuehuse, som man ofte møder på sin færden rundt om i det danske landskab, er konsekvensen af de seneste 60 års udvikling i landbruget. Små og mindre brug er ikke længere rentable at overtage på grund af begrænsede produktionsmuligheder, og jorden bliver oftest opkøbt af de store brug. Vi nærmer os efterhånden en jordstruktur, som ligner den i tiden før husmandslovene, hvor jorden var samlet på meget få hænder. Tilbage står bygningerne som det eneste bevis på, at der dengang for næsten 100 år siden var pionerer, som med statens hjælp fik foden under eget bord side /11/

10 Fodnoter: 1 Claus Bjørn, Det danske landbrugs historie bd. III, (Odense, Landbohistorisk Selskab, 1988), s. 195ff 2 Henry George, , amerikansk journalist, filosof og økonom. Han er ophavsmand til den politiske retning georgismen, som danner idégrundlag for Retsforbundet, men også har præget Det Radikale Venstre og Socialdemokratiets principprogrammer. I 1886 stillede han op til borgmesterposten i New York, men tabte til den senere præsident Theodore Roosevelt. 3 I dag paragraf 84 4 Børge Steffensen, Hundreder af ny husmandshjem blev udstykningstankens frugt, 75-års jubilæumsskrift for Thisted Amts Tidende, 1.oktober Tormod Jørgensen, Statens Jordlovsudvalg , (København, A/S J. H. Schultz Universitetsbogtrykkeri, 1944), s. 20f 6 Jørgensen, Op.cit., s Jørgensen, Op.cit., s. 24f 8 Jørgensen, Op.cit., s Børge Steffensen, Op.cit., Thisted Amts Tidende 1. okt A. K. Kierkegaard var lærer og valgt ind i Folketinget i perioden 1906 til 1909 for venstre i Agger. Senere blev han sygekasserevisor i Strib på Fyn og igen valgt ind i folketinget i perioden 1910 til Præstegårdsforpagter Laust K. Kristensen var valgt ind i landstinget for venstre i Hurup. Der sad han fra 1905 til Niels Nielsen Steensgaard var en rigtig foreningsmand. Han var drivkraften i stiftelsen af husmandsforeningen i Hurup og senere Husmandsforeningen i Sydthy. Han var med i over 50 foreninger oftest som formand og har modtaget adskillige udmærkelser for sit arbejde. 13 Tønde bygsædeland (tdr. bygsdl.) er en areal måleenhed. 1 trd. Bydsdl. er lig med kvadratalen, som med nutidens målestok svarer til ca. 0,4 ha. 14 Børge Steffensen, Op.cit., Thisted Amts Tidende 1. okt og Eigil T. Andersen, Thylands Udstykningsforening, (Sydthy Årbog, Sydthy Egnshistorisk Forening, 2003), s L. P. Frederiksen var direktør for Sydthy Eksportforening fra 1897 og frem til sin død i Han købte Abildgård i 1889, hvor der dengang både var uldspinderi og mejeri på gården. 16 Kr. Fuglsang (red.), Landøkonomisk Selskab for Thisted Amt og Det Thylandske Landøkonomiske Selskab gennem 100 år, (Thisted Amts Tidendes Bogtrykkeri, Thisted, 1941) s. 81f 17 Thisted Amtsavis, 23. feb Ibid 19 I dag ejer Kristen og Tina Vendelboe Bubbel, som er en del af driftsselskabet De tre gårde. Gårdens historie er beskrevet i Kristine og Erik Vendelboes artikel Bubbel i Sydthy Årbogen 2008 og på www. bubbel.dk. 20 Udstykningsforeningen måtte afholde udgifterne til selve vejanlægget. 21 Sammenkomst med Erik og Kristine Vendelboe og ni af husmændene fra Bubbel Mark, 20. marts Båndet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, Sydthy Afdeling. Jnr. A 424 bånd 1 og Ibid. 23 Thisted Dagblad, 27. feb. 1988, s Sammenkomst med Erik og Kristine Vendelboe. Op.cit., LATK, Jnr. A424 bånd 1 og Ibid side /11/

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Abildgaard og dens historie

Abildgaard og dens historie Thisted Amtsavis 9-5-1938 Abildgaard og dens historie En tid ejet af kaptajn Valdemar Redsted, - Skødet til oprettelse af udstykningsforeningen Abildgaard i Grurup sogn er en meget gammel gård, hvis første

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

På væltepeter ud i det fynske landskab

På væltepeter ud i det fynske landskab På væltepeter ud i det fynske landskab En af cykelsportens veteraner, fhv. møller Peder Pedersen, Ørritslev Skov, der i dag fylder 95, fortæller om væddeløb på væltepeter, skydning og møllebrug omkring

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Grimstrup sogneråd, Oversigt over

Grimstrup sogneråd, Oversigt over Grimstrup sogneråd, Oversigt over sognerådsmedlemmer 1861-1966 Medlemmerne af Sogneforstanderskaberne (fra 1867 Sogneråd) var valgt for 6 år ad gangen. En del af medlemmerne blev valgt blandt de mest bemidlede

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug

Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug Tid: Lørdag den 10. marts 2001, kl. 13.00 Sted: Blommenslyst Kro, Odense Dagsorden: Velkomst v. formanden Ove Glerup 1. Valg af dirigent 2. Valg af

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole Referat af generalforsamling 20-01-2016 kl. 19.00 på Blære Skole 1. Valg af dirigent: Børge Degn bliver valgt, og konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indkaldt. Formandens beretning 2015 Velkommen

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. februar 2004 J.nr.: 03-31/700-0059 mam Afgørelse i sagen

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Katrinedal inden branden 1898. Bemærk møllen i baggrunden. Den brændte ca. 1900 Det forholdsvis nybyggede Katrinedal, ca. 1910.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 19. November 2010 Referat af ordinær generalforsamling År 2010 dato 10. November 2010, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Ålholm Kirke,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN MADS'S PLANTAGE

GRUNDEJERFORENINGEN MADS'S PLANTAGE Referat af Ordinær generalforsamling 1. Valg af dirigent og referent John Norup valgt. Tid: lørdag, den 31. maj 2014, kl. 10. Sted: 2. Formandens beretning Vedligeholdelse af foreningens veje. En af bestyrelsens

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012. Referat fra generalforsamling i støttegruppen for Bakkehallen tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på Hejnsvig skole. Valg af dirigent: Lauritz Heick foreslået og valgt Fremlæggelse af årets beretning: V/

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider DANSK BRYGMESTER FORENING Årsrapport 2013 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Niels Frederiksen, Karleby

Niels Frederiksen, Karleby Niels Frederiksen, Karleby Af Louis S. Hansen Vi har mange mindesmærker i Lejre Kommune, men alt for sjældent standser man op, betragter dem og undersøger hvem det rent faktisk er, som mindes. Ved Kornerup

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Svend Ove Edvardsen Husmandskolonien Trællerup Når man kører på Kølstrupvej mellem Møllelauget og Østergård ser man på begge sider af vejen en del spredt bebyggelse, der ligger

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere