Pionererne på Bubbel Mark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pionererne på Bubbel Mark"

Transkript

1 Pionererne på Bubbel Mark Af Thomas Norskov Kristensen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune Luftfoto over Bubbel Mark, I de markerede områder ses husmandsbrugene, som i 1927 blev udstykket fra Bubbel. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) Selvom tiden for længst er løbet fra dem, ligger de der endnu. De små husmandshjem, hvor der engang var plads til en stor familie og husdyr. De er et resultat af de omfattende jordreformer i begyndelsen af 1900-tallet jordreformer som gennem statslån og udstykninger gav den fattigere del af befolkningen mulighed for at få fod under eget bord. Også i Thy ligger husmandshjemmene langs vejkanten som et bevis på de mange udstykninger på egnen. Gården Bubbel beliggende i udkanten af Vestervig sogn var en af de gårde, som solgte jord fra til de nye brug. Denne artikel retter fokus på de politiske bevæggrunde for jordreformerne og udstykningen af Bubbel side /11/

2 Der skulle penge til Ved midten af 1800-tallet havde landboreformerne ført til en struktur med omkring større landbrug, gårde og husmandsbrug med under 1 td. land. Karakteristisk for denne struktur var, at husmændene ikke kunne leve af deres egen jord og derfor var tvunget til at tage arbejde på de større gårde ofte til en ringe løn. I løbet af 1860 erne og 1870 erne blev landbruget kastet ud i en større krise. Korn fra de nyopdyrkede prærieområder i Nordamerika over svømmede de europæiske markeder og pres sede prisen ned, og samtidig var der ringe afsætningsvilkår for levende kreaturer. For dansk landbrug, fra husmænd til godsejere, udgjorde korn og kreaturhandel de primære indtægtskilder, og krisen ramte derfor hårdt. For at imødegå denne udvikling blev der sat skub i en gennemgribende modernisering af landbruget. Stigende priser på smør og flæsk var medvirkende årsager til en omlægning til animalsk produktion og forædlingen blev ordnet efter tidens fremherskende forretningsfilosofi andelstanken. Overgangen fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi ændrede landbobefolkningens situation. Landbolivet var ikke længere en livsform men en forretning, hvor andelsbonden måtte tænke i penge og holde øje med markedet og verdensøkonomien, som man var blevet en del af. Denne udvikling tilførte en skarpere arbejdsdeling mellem industriproduktionen i byerne og landbrugsproduktionen på landet. Hvor landbrugsmaskinerne tidligere ofte blev produceret på gården, blev de nu masseproduceret på fabrikkerne i byerne. Det nye landbrugs rationelle og effektive produktionsformer fremtidssikrede landbruget, men bidrog også til at skabe sociale problemer. Landbruget var ikke længere så arbejdstungt et erhverv, og da befolkningsvæksten samtidig var høj, var udsigterne for husmandsbørnene ikke gode. Groft sagt havde de muligheden for at blive daglejere, vandre mod det ofte usikre og sæsonbetonede industriarbejde i byerne eller tage til det forjættede land - Amerika. I perioden udvandrede næsten personer fra Danmark, heraf en stor del fra Thy. 1 Positive vinde Trods de dystre udsigter blæste der også positive vinde for husmandsstanden. De såkaldte husmandsrejser, hvor husmændene med statsstøtte rejste rundt i landet for at få inspiration, skabte fornyede ideer, forbedrede dyrkningsmetoder og lagde kimen til den senere husmandsbevægelse. Andelsbevægelsen og de mange nye mejerier og slagterier sikrede husmændene økonomisk lighed med gårdmændene. Husmanden fik samme betaling som gårdmanden, når han afleverede sin mælk til mejeriet eller et svin på slagteriet, og han havde tilmed lige stemmeret med gårdmændene i andelsforetagenderne. Selv om landbruget var blevet forretning, slog principperne fra Grundloven af 1849 alligevel igennem. Husmændene fandt også inspiration i de tanker, som den selvlærte amerikanske økonom Henry George udtrykte. Han undrede sig over, hvordan en civiliseret by som New York kunne have en mere udbredt fattigdom end mindre civiliserede egne i USA. I sit hovedværk»fremskridt og fattigdom«fra 1879 skrev han,»at næsten al den velstand, som skabes af sociale og teknologiske fremskridt i en fri markedsøkonomi, bliver opfanget af jordejere og monopolister, og at denne koncentration af ufortjent velstand er roden til fattigdom«. George mente, at det var en stor uretfærdighed at forhindre et menneske i at bruge naturlige ressourcer og sammenlignede det med slaveri. Grundtanken var med andre ord, at jordens ressourcer var fælles ejendom. For at opnå dette skulle jorden beskattes, således at jordpriserne ikke røg på himmelflugt. 2 De nye tanker, afsætningsmuligheder og den nyvundne lighed åbnede husmændenes vej væk fra daglejerstatus til selvstændig jordbruger. Opgaven var nu at udbygge denne vej, så den kunne blive farbar for flest mulige, og en afgørende betingelse var nogenlunde billig jord. Rotter i gårdmændenes lader Politisk var der imidlertid ikke den store lyst til at sikre husmændenes adgang til billig jord side /11/

3 I grundlovens 98 stod ganske vist, at»intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestående kunne overgaae til Fri Eidendom«, men de politiske magtforhold var ikke til at fravriste godsejerstanden deres privilegerede magtstatus. 3 Vandring fra land til by betød i perioder, at der var mangel på arbejdskraft. Dette forhold samt et politiske pres fra Socialdemokratiet og specielt de reformvenlige kræfter i Venstre sikrede, at der i 1875 blev nedsat en landbokommission, som bl.a. havde til opgave at overveje husmandsspørgsmålet. De politiske uoverensstemmelser var absolut til at få øje på. For de konservative var det et spørgsmål om, hvordan man på bedst mulig måde sikrede, at landbruget også fremover kunne sikre husmændenes billige arbejdskraft. En beretning fra kommissionens tid beskriver, hvordan datidens menneskesyn kunne være i de højere samfundslag. Husmændene var»som Rotter i Gårdmandens Lader«, fordi de ofte måt te have hele den store børneflok med, når de skulle på dagleje. 4 For Venstre og Socialdemokratiet var det et spørgsmål om at sikre husmændene nogle forbedrede levevilkår. Kommissionens arbejde blev sat i stå af de politiske tilstande i landet. Et magtvakuum - den såkaldte forfatningskamp - opstod, da Venstre opnåede flertal i folketinget, mens de konservative havde flertal i landstinget. Da de to ting ikke kunne blive enige om at løse situationen, udstedte regeringen under godsejer J. B. S. Estrup provisoriske finanslove og satte dermed reelt Folketinget uden for indflydelse. Forfatningskampen blev afsluttet i 1894, og en ny kommission blev nedsat til at foreslå, hvordan der»på gunstige vilkår kan tilvejebringes jordlodder for landarbejdere«. 5 Statshusmandsloven 1899 Kommissionen havde en klar overvægt af godsejere, og de eneste, der ikke var repræsenterede, var husmændene, hvis tarv kommissionen altså skulle varetage. Fem år efter kommissionens nedsættelse udmøntede dens arbejde sig i lov om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere. De politiske magtforhold skinnede i den grad gennem lovteksten. Danmarks blot anden landbrugsminister i Danmark, den konservative godsejer Alfred Hage præsenterede således en lov, som gav husmændene mulighed for statslån til køb af jordlodder, men hvis formål i realiteten var at sikre billig arbejdskraft til godsejerne. I henhold til loven kunne husmændene låne op til kr. til indkøb af jord, hus og redskaber, og de udstykkede parceller skulle være mellem 3-5 td. land. Parcellerne var langt fra store nok til at brødføde en hel familie, og derfor var husmændene fortsat tvunget til at søge dagleje. 6 Husmændene vejrer morgenluft At loven ikke blev en succes stod hurtigt klart. Der var en forventning om, at 1100 husmandsbrug skulle etableres årligt, men kun omkring halvdelen blev bygget. Udvandringen fra landområderne fortsatte med uformindsket styrke, og en husmand måtte fortsat gå på dagleje halvdelen af året. Hverken sikring af arbejdskraft eller socialt forberede vilkår kunne spores i nogen væsentlig grad. 7 To væsentlige forhold bidrog dog til, at husmændene kunne vejre morgenluft. For det første sikrede folketingsparlamentarismens indførelse ved»systemskiftet«i 1901, at Venstre og Socialdemokratiets magtposition blev væsentligt forbedret. For det andet sikrede gennembruddet for husmandsforeningerne landet over og den deraf følgende dannelse af Det Radikale Venstre i 1905, at husmændene fik større indflydelse i det politiske system. De var en stor vælgergruppe, der skulle tages alvorligt. Loven blev revideret flere gange. I perioden frem mod Første Verdenskrig reviderede rigsdagen - ofte under heftig diskussion loven hvert femte år. Revisionerne forbedrede gradvist vilkårene for husmandsbrugene. Rammerne blev forhøjet, så man i 1914 kunne låne kr. og dermed også kunne købe større jordlodder. Efter Første Verdenskrig, hvor jordpriserne var steget kraftigt, tog rigsdagen hul på næste side /11/

4 led for at etablere flere husmandsbrug. Næste skridt var at øge udstykningsarealer ved at sælge ud af statens jorder. I 1919 blev de tre jordlove døbt oktoberlovene vedtaget. Jordlovene omhandlede bortsalg af jord i offentligt eje og præstegårdsjorder, len og stamhuses overgang til fri ejendom. De indledte den nyere tids mest omfattende omfordeling af jorden i Danmark. Statens Jordlovsudvalg blev etableret til at administrere oktoberloven og fik husmand og radikalt folketingsmedlem Niels Frederiksen som en magtfuld formand. 8 Der skulle altså gå 70 år efter Grundlovens vedtagelse, før det politiske flertal var modent til at tage et opgør med de privilegeredes godsstruktur og opløse de gamle len og stamhuse. For første gang forlod staten sin hidtidige politik om at yde økonomiske støtte til oprettelse af husmandsbrugene og gik nu aktivt ind i at skaffe jord til brugene. Hermed eksisterede der to forskellige typer af husmandsbrug. Husmanden kunne vælge den gamle lovgivning og få et statslån til at købe jorden for, eller han kunne vælge at etablere sig på en af de nye statsudstykninger et såkaldt jordrentebrug med en uafløselig prioritet i jorden og betale jordrente deraf. Valgte husmanden den første model, kunne han købe jorden, hvor han ville, mens han ved jordrentebruget som»lejer«af jorden måtte flytte efter, hvor staten udstykkede jord. Sydthy var først på landkortet Husmands- og oktoberlovene dannede de juridiske rammer for udstykningerne. De første års udstykninger omkring 1900 gik som beskrevet meget trægt. For at sætte skub i udstykningerne vedtog Venstre-regeringen med støtte fra De Radikale i 1906, at foreninger,»oprettet udelukkende med formål at opkøbe ejendomme til udstykning i mindre brug, kunne få del i statslånefondens midler«. 9 Udstykningsforeningernes aktivitet adskilte sig fra de rent statslige udstykninger ved, at de arbejdede for at etablere husmandsbrug, der var store nok til at forsørge en hel familie altså brug større end 3-5 td. land. Praksis blev, at udstykningsforeningerne købte store gårde op, N. N. Steensgaard. Planteavlskonsulent fra Hurup, hvor han også drev en forsøgsgård. Udover sit foreningsarbejde, hvor hans betydning var størst i De samvirkende danske Husmandsforeninger, var han bl.a. også engageret i arbejdet omkring Oddesundbroen. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) og udstykkede den i en hovedparcel og mindre jordlodder. Sydthy var det første sted i Danmark, loven blev ført ud i livet. For at sætte skub i den lokale udstykning henvendte Venstres folketingsmand, lærer A. K. Kierkegaard, 10 og landstingsmand L. K. Kristensen 11 sig i 1906 til formanden for Husmandsbevægelsen, den energiske N. N. Steensgaard, 12 for at få tegnet kr. i garantikapital, så der kunne etableres en udstykningsforening. Det lykkedes efter kort tid, og Sydthy Udstykningsforening land ets første var en realitet. Foreningens første og så vidt vides eneste udstykning var af Abildgård i Grurup sogn, som blev købt i Gården var på 500 tdr. byg side /11/

5 sdl. 13 og blev udstykket til 18 nye husmandshjem. De nye gårdejere blev ikke spået nogen lys fremtid, da nogle mente, at området i løbet af få år ville ende som en stor fattiggård, som Bedsted-Grurup kommune måtte tage sig af. Et kig i kommunes arkiver viser, at denne spådom heldigvis ikke blev til virkelighed. 14 En nærmere undersøgelse af denne udstykning viser, at det næppe var tilfældigt, at Sydthy Udstykningsforening valgte Abildgård. Ejeren, L. P. Frederiksen, 15 omgikkes jævnligt L. K. Kristensen og N. N. Steensgård i Det Thylandske Landøkonomiske Selskab. Et kendskab som ganske givet har lettet forhandlinger om foreningens overtagelse af gården. Udstykningen blev i øvrigt en økonomisk succes, og af overskuddet oprettede foreningen i 1909 en fond på 1700 kr. til forskellige formål, herunder at»fremme Oplysningen blandt Landbrugere, der ikke har større Ejendom end 30 tdr. Land«. 16 Sydthy Udstykningsforening fik sandsynligvis en kort levetid, da den efter alt at dømme gik ind for at blive en del af Thylands Udstykningsforening. Af referatet for den stiftende generalforsamling for Thylands Udstykningsforening fremgår det, at de to pionerer, L. K. Kristensen og N. N. Steensgaard indtog centrale positioner i dannelsen af Thylands Udstykningsforening. På opfordring fra De samvirkende jyske Husmandsforeninger agiterede L. K. Kristensen på den konstituerende generalforsamling for en fælles thylandsk forening, mens N. N. Steensgaard blev konstitueret som midlertidig formand. Tanken bag var at skabe større og stærkere enheder, som bedre kunne rejse den fornødne kapital og derved samtidig undgå unødig konkurrence. 17 På generalforsamlingen blev det vedtaget, at brugene skulle være mellem 5 og 25 tdr. land, og at ejendomsskylden ikke måtte overstige kr. Brugene var altså større end de rent statsfinansierede. For at give flest muligt mulighed for at skyde kapital i foreningen blev grænsen for indskud sat ved 50 kr., som blev forrentet med 5 %. 18 Hvis der fortsat var penge til overs, blev det fordelt mellem de nye husmænd. De fine herrer fra Christiansborg sagde god for Bubbel-handel Den store gård Bubbel ligger i Vestervig sogn nærmest på grænsen til Hurup. Det er en gammel slægtsgård, som i dag bliver drevet af fjerde generation, siden Søren Kristian Sejersen i 1881 overtog gården. Da Sejersen døde i 1916, forpagtede hans kone, Kristiane Sejersen, gården ud til sin datter og svigersøn, Mary og Christian Vendelboe. 19 For at lette Christian og Mary Vendelboes køb af Bubbel blev en del af jorden solgt fra til udstykning. I 1926 var Vendelboe og Thylands Udstykningsforening nået til enighed om en købsaftale, men aftalen blev forkastet af Statens Jordlovsudvalg, og udstykningen blev derfor i første omgang ikke realiseret. Allerede året efter var Vendelboe og udstykningsforeningen igen nået til enighed om en købsaftale, som indeholdt lidt mindre jord og derfor også en mindre købspris. Aftalen indebar, at ca. halvdelen af gårdens jord i alt ca. 200 tdr. bygsdl. skulle sælges til Thylands Udstykningsforening. Den ene halvdel af jorden lå syd for gården, mens den anden med lidt federe jord lå nord for. Endvidere havde Vestervig-Agger Kommune indvilget i at anlægge en offentlig vej ud til Bubbel skel og betale grus til den resterende del af vejen til de nybyggede huse. 20 Efter vanskelighederne året forinden stillede Statens Jordlovsudvalg denne gang med to udsendinge, den radikale folketingsmand Jens Holdgaard, Ikast, og proprietær, statsrevisor og konservativ landstingsmand J. L. Døcker, for at besigtige lokaliteten og jordens kvalitet. Der skulle være sammenhæng mellem pris og kvalitet, for jordlovsudvalget ville jo, at der vitterligt også kunne købes jord nok inden for rammerne af statslånene. De to herrer kunne efterfølgende indstille, at forholdene vedr. købsaftalen var i orden, og at husmændene dermed kunne få de nødvendige statslån. De ville se vores sparekassebog Det hele begyndte i efteråret 1927, da der var annonceret med, at alle interesserede kunne møde op på Bubbel til orientering om udstykningen. Det må have været en speciel oplevelse, side /11/

6 Målebordskort over området omkring Bubbel for perioden Selv om udstykningen fandt sted i 1927 er de nye parceller endnu ikke indtegnet på kortet. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) for én efter én skulle man ind og snakke med de høje herrer fra udstykningsforeningen, og man skulle tilmed have sin sparekassebog med. Det skulle nemlig dokumenteres, at man havde en opsparing på minimum kr., så der var ikke andet for end at hive sparekassebogen frem. En årsløn for en arbejder i landbruget var fx kr. plus et slagterisvin, så det var nødvendigt at være sparsommelig, hvis man ville i betragtning. Interessen for udstykningen var stor, men repræsentanterne for udstykningsforeningen landstingmand L. K. Kristensen, Thøger Larsen, Hundborg og Gerd Pedersen fra Faddersbøl udvalgte med det samme de 13 personer, som kunne købe en jordlod. Deres oprindelse var forskellig. De fleste var fra nærområdet, men folk kom også fra Snedsted, Thisted og sågar helt fra Vejlebro. De udvalgte forpligtede sig til at levere mælk til Vestervig Mejeri for en 10-årig periode, sikkert fordi kommunen havde betalt store dele af vejudgifterne. Vi var nærmest som nybyggerne i USA, har en af pionererne fra Bubbel Mark fortalt, og den sammenligning havde han på sin vis ret i. 21 Godt nok var jorden allerede under plov, men de nyetablerede familier stod over for mange nye udfordringer. Bygningerne skulle rejses, hjem etableres, det første korn sås, de første dyr indkøbes, og der skulle naturligvis også være penge til tøj på kroppen og mad på bordet. Alt sammen for et meget skrabet budget. Udgifterne for jord og hus beløb sig til , som altså for størstedelen blev finansieret ved et statslån. Jordloddernes størrelse svingede fra 14 til 25 tdr. bygsdl. alt afhængig af jordens bonitet og kostede mellem og kr. Husene må formodentligt have været side /11/

7 Et meget velbevaret husmandsbrug med fl otte valmede gavle og det oprindelige cementtag. Bag glaspartiet er gennemgangen fra stuehuset til stalden, og her stod ofte et par dyr. Pladsen må have været lille dengang, hvor familierne ofte var meget store. Foto (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) nogle af de første typehuse i Thy. Flere af bygningerne lignede hinanden så meget, at man skulle tro, at de var bygget efter samme tegning. Det var ofte en vinkelbygning, hvor der fra beboelsen gennem bryggerset var forbindelse til stald, svinesti og lade. Husene blev opført som råhuse, så der var hverken tapetseret eller malet. Strøm og vand var heller ikke indlagt, så man skulle en tur til brønden, når der skulle vaskes storvask. Først i 1934 fandt strømmen vej til husene. Kablet skulle ikke trækkes langt, for Sejersminde Skole havde allerede indlagt strøm. Det var ikke alle, der ønskede at få strøm indlagt i En enkelt troede, han kunne spare penge ved at vente til året efter, hvor kablet var trukket og betalt, men han kom nu alligevel af med samme beløb som de andre. 22 En gris for en harmonika Selvom statslånene var en håndsrækning, var starten en hård økonomisk belastning. Der skulle købes redskaber, dyr til stalden og sås korn på marken. Arnold Madsen, en af pionererne på Bubbel Mark, fortæller i et interview til Thisted Dagblad, at han begyndte med tre køer og gav 240 kr. for den første. Desuden købte han nogle grise og to uundværlige heste. Kunne man ikke låne af familien, måtte man tage lån i banken. Men også dengang var det svært, for selv om der blot var tale om 100 kr., skulle der stilles kaution. 23 For at supplere indtægten var der nogle, som tog tjansen som mælkekusk. Heste og vogn skulle man selv stille til rådighed og vedligeholde. Arbejdet begyndte tidlig morgen, for mælken skulle leveres til mejeriet kl. 7. Det var side /11/

8 tungt og hårdt at løfte de store 50 liters dunke op på høje vogne. Arbejdet supplerede indkomsten med omkring kr. om året, men efter en af nybyggernes mening var det alt for lidt, for sagt med et glimt i øjet var»arbejdet jo nærmest for fornøjelses skyld«. Med begrænsede økonomiske råderum var det svært at få råd til andet end det rent basale. Heldigvis rådede fantasien på Bubbel Mark. Et af børnene ønskede sig brændende en harmonika, så hun kunne komme ud at spille. Da der skulle leveres grise til slagteriet, blev en taget fra, og der blev indrykket en annonce i bladet»spot«med teksten»gris i bytte for en harmonika«. Det må have været en fair handel, for den gik igennem! 24 Æ flyvmaskine på Bubbel Mark Fællesskabet var stærkt på Bubbel Mark. Pioner ånden og de hårde kår gjorde, at man måtte stå sammen og hjælpe hinanden. Herved opstod mange venskaber, og det var ikke ualmindeligt, at man tog en selvbuden tur hos hinanden ved kaffetid. Specielt omkring høsten var arbejdsfællesskabet stærkt. I de første år, da høsten stadig foregik med le, var det et tungt arbejde at få høsten i hus. Derfor må pauserne, hvor den medbragte lerdunk en såkaldt skægmand med øl eller lignende styrkende drikke gik rundt, have været en lille oase for den puklende forsamling. Senere gik flere af nybyggerne sammen om at investere i en selvbinder til 75 kr. Det var i tiden lige omkring flyvemaskinens store gennembrud, og ligheden må have været slående, for selvbinderen hed ikke andet end æ flyvmaskine. Da tærskeværket kom, blev bearbejdningen af høsten mindre arbejdstung. Nu skulle husmanden og familien ikke længere bruge efterår og vinter på at svinge plejlen, men kunne i stedet for gerne i små andelsselskaber investere i tærskeværk, som kunne udføre arbejdet. De mange børn bidrog til at styrke fællesskabet. Nybyggerne var unge par ofte med en del Æ fl yvmaskine i fuld sving med at høste. Den er ikke landet på Bubbel mark men i Skjoldborg. Foto ca (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) side /11/

9 Fortegnelse over de første pionere på Bubbelmark Parcellerne syd for gården Navn Oprindelse Parcellens areal Købesum (Kr.) Niels Mikael Nielsen, Bjerringbro, 22 tdr. bygsdl Jensenius Sørensen, Gammelby, 22 tdr. bygsdl Anton Christensen Bubbel, 22 tdr. bygsdl Arnold Hedegaard Ettrup, 25 tdr. bygsdl Madsen Kontorassistent Thomas Kjelsdal Snedsted 21 tdr. bygsdl Parcellerne ved skolen Navn Oprindelse Parcellens areal Købesum Ove Andersen Grurup (Vestergård) 14 tdr. bygsdl Laurids J. Led Visby (Vestergård) 14 tdr. bygsdl Morten Luther Engholm 15 tdr. bygsdl Madsen Peter Larsen Hurup 14,4 tdr. bygsdl Svend Nielsen Thisted 14,4 tdr. bygsdl Peder Kristensen Agger 15 tdr. bygsdl Leo P. Andersen Hassing 15 tdr. bygsdl Bestyrer Thorvald Poulsen Vejlebro 14 tdr. bygsdl børn, så der var mange legekammerater. Sejersminde Skole, som er opført i 1914 på et stykke jord, S. K. Sejersen skænkede kommunen, oplevede et sandt boom i børnetallet efter udstykningen af Bubbel og gården Nedre Astrup. På et tidspunkt var børnetallet over 60 på den lille skole, så der har været nok at holde styr på for den enlige lærer. 25 Havde det ikke hårdere end andre Selvom det har været hårdt at være blandt pionererne på Bubbel Mark, lyder der alligevel tilfredse og muntre toner fra nybyggerne under en sammenkomst på Bubbel 50 år efter udstykningen. Jordreformerne banede vejen for en social opstigning i samfundet, og udstykningen fra Bubbel gav dem mulighed for at få selvstændighed. Det var en mulighed, som mange arbejdere i byerne ikke havde. Derfor skal man ikke tro, at husmændene havde det hårdere end mange andre grupper i samfundet. Der skulle hårdt fysisk arbejde til for at tjene til føden. Nogle gik ned, mens mange andre med fælles hjælp klarede den. Arnold Madsen var den af pionererne, der holdt længst ud på Bubbel Mark. Thisted Dagblads interview med ham blev bragt i forbindelse med, at det var 60 år siden, han slog sig ned. Nogle år tidligere havde Arnold opgivet landbruget, og jorden var blevet forpagtet ud, men han følte sig fortsat hjemme på Bubbel Mark. Arnold Madsens historie er også historien om husmandsbrugenes skæbne. De tomme og forladte stuehuse, som man ofte møder på sin færden rundt om i det danske landskab, er konsekvensen af de seneste 60 års udvikling i landbruget. Små og mindre brug er ikke længere rentable at overtage på grund af begrænsede produktionsmuligheder, og jorden bliver oftest opkøbt af de store brug. Vi nærmer os efterhånden en jordstruktur, som ligner den i tiden før husmandslovene, hvor jorden var samlet på meget få hænder. Tilbage står bygningerne som det eneste bevis på, at der dengang for næsten 100 år siden var pionerer, som med statens hjælp fik foden under eget bord side /11/

10 Fodnoter: 1 Claus Bjørn, Det danske landbrugs historie bd. III, (Odense, Landbohistorisk Selskab, 1988), s. 195ff 2 Henry George, , amerikansk journalist, filosof og økonom. Han er ophavsmand til den politiske retning georgismen, som danner idégrundlag for Retsforbundet, men også har præget Det Radikale Venstre og Socialdemokratiets principprogrammer. I 1886 stillede han op til borgmesterposten i New York, men tabte til den senere præsident Theodore Roosevelt. 3 I dag paragraf 84 4 Børge Steffensen, Hundreder af ny husmandshjem blev udstykningstankens frugt, 75-års jubilæumsskrift for Thisted Amts Tidende, 1.oktober Tormod Jørgensen, Statens Jordlovsudvalg , (København, A/S J. H. Schultz Universitetsbogtrykkeri, 1944), s. 20f 6 Jørgensen, Op.cit., s Jørgensen, Op.cit., s. 24f 8 Jørgensen, Op.cit., s Børge Steffensen, Op.cit., Thisted Amts Tidende 1. okt A. K. Kierkegaard var lærer og valgt ind i Folketinget i perioden 1906 til 1909 for venstre i Agger. Senere blev han sygekasserevisor i Strib på Fyn og igen valgt ind i folketinget i perioden 1910 til Præstegårdsforpagter Laust K. Kristensen var valgt ind i landstinget for venstre i Hurup. Der sad han fra 1905 til Niels Nielsen Steensgaard var en rigtig foreningsmand. Han var drivkraften i stiftelsen af husmandsforeningen i Hurup og senere Husmandsforeningen i Sydthy. Han var med i over 50 foreninger oftest som formand og har modtaget adskillige udmærkelser for sit arbejde. 13 Tønde bygsædeland (tdr. bygsdl.) er en areal måleenhed. 1 trd. Bydsdl. er lig med kvadratalen, som med nutidens målestok svarer til ca. 0,4 ha. 14 Børge Steffensen, Op.cit., Thisted Amts Tidende 1. okt og Eigil T. Andersen, Thylands Udstykningsforening, (Sydthy Årbog, Sydthy Egnshistorisk Forening, 2003), s L. P. Frederiksen var direktør for Sydthy Eksportforening fra 1897 og frem til sin død i Han købte Abildgård i 1889, hvor der dengang både var uldspinderi og mejeri på gården. 16 Kr. Fuglsang (red.), Landøkonomisk Selskab for Thisted Amt og Det Thylandske Landøkonomiske Selskab gennem 100 år, (Thisted Amts Tidendes Bogtrykkeri, Thisted, 1941) s. 81f 17 Thisted Amtsavis, 23. feb Ibid 19 I dag ejer Kristen og Tina Vendelboe Bubbel, som er en del af driftsselskabet De tre gårde. Gårdens historie er beskrevet i Kristine og Erik Vendelboes artikel Bubbel i Sydthy Årbogen 2008 og på www. bubbel.dk. 20 Udstykningsforeningen måtte afholde udgifterne til selve vejanlægget. 21 Sammenkomst med Erik og Kristine Vendelboe og ni af husmændene fra Bubbel Mark, 20. marts Båndet findes på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, Sydthy Afdeling. Jnr. A 424 bånd 1 og Ibid. 23 Thisted Dagblad, 27. feb. 1988, s Sammenkomst med Erik og Kristine Vendelboe. Op.cit., LATK, Jnr. A424 bånd 1 og Ibid side /11/

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Niels Frederiksen, Karleby

Niels Frederiksen, Karleby Niels Frederiksen, Karleby Af Louis S. Hansen Vi har mange mindesmærker i Lejre Kommune, men alt for sjældent standser man op, betragter dem og undersøger hvem det rent faktisk er, som mindes. Ved Kornerup

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Svend Ove Edvardsen Husmandskolonien Trællerup Når man kører på Kølstrupvej mellem Møllelauget og Østergård ser man på begge sider af vejen en del spredt bebyggelse, der ligger

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider DANSK BRYGMESTER FORENING Årsrapport 2013 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Side 1 af 10 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN Kerteminde, den. 8 marts 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Søvangsparken Sted:

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredag den 9. marts 2007 KL. 18.30 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredag den 9. marts 2007 KL. 18.30 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredag den 9. marts 2007 KL. 18.30 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Sjælsø Gruppen A/S CVR-nummer 89801915 Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Udover aktionærer var selskabets

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Tid og sted: Onsdag 8. april 2015 Tapeten lille sal Til stede: Hele bestyrelsen: formand Svend Erik Nissen, Næstformand Otto Larsen,

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Kollegie 20.635 m2 Vordingborg Uddannelsescenter TV2 Øst Ca. 7.400 m2 Arealets nærmere beliggenhed

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Radikale Venstre Thy Mors Vi kæmper for kulturen, naturen og nærdemokratiet

Radikale Venstre Thy Mors Vi kæmper for kulturen, naturen og nærdemokratiet Referat fra Radikale Venstre Thy Mors generalforsamling onsdag d. 17. april 2013 kl. 19.30 i Plantagehuset 1. Valg af dirigent, sekretær og stemmetællere Henrik Bolt Jørgensen valgtes til dirigent og Peter

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab År 2010, den 17. maj blev der afholdt ordinær generalforsamling i med følgende dagsorden: E/F Nordlyset 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Kulturstedet Lindegaarden mandag den 4. marts 2013 på Lindegaarden

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Kulturstedet Lindegaarden mandag den 4. marts 2013 på Lindegaarden Den 16. marts 2013 Referat af ekstraordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Kulturstedet Lindegaarden mandag den 4. marts 2013 på Lindegaarden Ved generalforsamlingen deltog 40 personer. Dagsordenens

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

Lyngvejens Grundejerforening

Lyngvejens Grundejerforening Lyngvejens Grundejerforening Dagsorden: Der indkaldes hermed til generalforsamling i Lyngvejens Grundejerforening Lørdag den 14. april 2007 kl. 15.00 på Hotel Strandkroen, Nordsøvej 2, Søndervig 1 2 3

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Møde nr. 6 Allan Olsen Anders Aarup Anders Gustav Svendsen Camilla Kjærbo Berg (fravær med afbud) Christian Seidelin

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

November 2009. Læs i dette nummer: Foredrag om Kærbys historie Interessegrupper Konkurrencerne. Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur.

November 2009. Læs i dette nummer: Foredrag om Kærbys historie Interessegrupper Konkurrencerne. Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. November 2009 Læs i dette nummer: Foredrag om Kærbys historie Interessegrupper Konkurrencerne Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur Side 1 Bestyrelsen i Kærby Landsbylaug: Formand: Lasse Hansen,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Holme den 14. marts 2010 Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken Dato: Den 10. marts 2010 kl. 19.00 Sted: Lokalcenter Holme 1. Valg af dirigent og referent Formand Poul Erik

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Formanden, Linda Andersen, bød de forsamlede lokale beboere velkommen til landsbyforeningens første ordinære generalforsamling.

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013.

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013. Klitmøller Vandværk - Generalforsamling 2012 Velkomst v/formand Søren Konradsen På bestyrelsens vegne er det mig en glæde at byde velkommen til årets generalforsamling. Lad mig slå fast med det samme:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 - - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 30. marts 2015 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub - 2015 Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 Sted: Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Mogens Taarup bød velkommen til denne 49. Generalforsamling for Skamlebæk Vandværk. Der var mødt 58 medlemmer

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Laven Børnehave 29/10-2014 Dirigent: Jakob Referent: Bodil Larsen Formandens beretning Af Bente Jensen Bestyrelsen den bedste måde et møde mennesker

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk

Thyholm Idrætsforening www.thyholm-if.dk Hvidbjerg 10. marts 2014 MØDEREFERAT Dato: 5. marts 2014 Sted: klubhuset Referent Kirsten Hansesgaard Emne: Generalforsamling Thyholm Idrætsforening. I alt 14 personer var mødt op til TIF s generalforsamling.

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 1 Horsens d. 27.4.2015 Referat af bestyrelsesmøde den 27.april Fra klokken 19.00 til 21.00 Deltagere : Anne Skjerning, Svend Smedegaard, Carl Erik Carlsen, Knud Erik Feldt, Ole Harby, Klaus D. Johansen,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 3. juni 2002 Referat af den ordinære generalforsamling 22. maj 2002. Der var fremmødt 37 medlemmer inklusiv bestyrelsen. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent Efter indstilling fra

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere