Sprogets betydning i det grønlandske samfund
|
|
- Ulrik Torp
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogets betydning i det grønlandske samfund AF LISE LENNERT Inden jeg kommer ind på selve emnet, vil det nok være på sin plads først at konstatere, hvor det grønlandske sprog hører til, og om muligt hvem grønlænderen er. SPROGET Sproget hører til den eskimoiske sprogstamme, der kun tales i højarktis fra Østsibirien over Alaska og Canada til Grønland. Det eskimoiske sprog har ingen lighedspunkter med andre sprogstammer som indoeuropæisk, kinesisk, japansk m.m., heller ikke med eskimoernes nærmeste naboer igennem generationer, indianerne. Det eskimoiske sprogs begrebsverden var tilpasset fangerkulturen og den natur eskimoerne levede i. Det grønlandske sprog, der efter statistikken i dag tales af over 80% af befolkningen i Grønland, er naturlig nok en videreudvikling af det oprindelige som følge af kontakten med andre folk og af samfundsudviklingen. Mange ord, der hører fangerkulturen til, er nu kun bevaret i ordbøgerne, og mange nye fremmedord er tilføjet sproget og bruges til daglig i grønlandiseret form, som telefoni, kioski, bifli m.m. IDENTITETEN Den grønlandske identitet er straks vanskeligere at definere. Identitetsdannelsen hos det enkelte menneske må jo siges at være en proces, som foruden noget uforanderligt (f. eks. kønsidentiteten) også SPROGETS BETYDNING I DET GRØNLANDSKE SAMFUND 53
2 indeholder en konstant justering af identiteten (f.eks. tilegnelse af viden og nye færdigheder, kulturelt tilhørsforhold, relationer til andre mennesker m.m.). Vi oplever dog for det meste, at vi forbliver den samme, selv om vi ændres. Da identitetsbegrebet således kan være vanskelig præcist at definere, vil beskrivelsen af den grønlandske identitet, eller måske snarere etnicitet, blive temmelig generaliserende. SPROGET UNDER KOLONITIDEN Bortset fra sporadiske møder med de tidligere beboere i Grønland, dorsetfolkene og nordboerne, var vore forfædre alene om at bebo landet fra ca. år 1200 e. Kr. og har levet isoleret, indtil de europæiske hvalfangere begyndte at komme til Vestkysten i tallet og endelig til den danske kolonisation i Hvor stor en identitetsfølelse som ét folk vore forfædre havde haft på daværende tidspunkt, kan jeg ikke udtale mig om. Jeg tvivler. Men de havde nok følt et fællesskab, når de en gang imellem mødtes et sted på den langstrakte kyst, i kraft af et fælles sprog og en fælles kultur. Efter kolonisationen har grønlandsk været det naturlige omgangssprog i over 200 år, også hos kolonisterne når de var i kontakt med den lokale befolkning. Hans Egede har som den første missionær lagt vægt på, at han og hans medhjælpere skulle lære grønlandsk, og som følge deraf var grønlandsk gudstjenestesproget lige fra starten. Det samme var tilfældet, da Brødremenigheden startede sin mission i Handelens folk lærte også grønlandsk, og mange af dem giftede sig grønlandsk. Børnenes sprog blev derfor grønlandsk. Således kunne mødet med den fremmede europæiske kultur foregå på grønlandsk. Samtidig lå Grønland så langt fra alfarvej, at der kun var få andre interessenter, nederlandske hvalfangere, som let kunne holdes udenfor ved hjælp af monopolisering af al handel. 54 LISE LENNERT
3 Det grønlandske sprog havde derfor ingen "konkurrenter" indtil omkring Mange danske embedsmænd og deres koner og børn talte grønlandsk indtil for bare 50 år siden. Igennem den første halvdel af 1900-tallet har der ganske vist været røster fremme om, at de grønlandske børn skulle lære dansk. Det var førende grønlandske lærere og politikere, der ønskede mere dynamisk samfundsudvikling gennem uddannelse. Men kolonimagten ønskede, at grønlænderne skulle forblive fangere og fiskere, og man uddannede kun folk til tjeneste hos Grønlandsstyrelsen og Kirken som bødkere, handelsfolk, jordemødre og kateketer. Og Naalagarsuit ("de høje herrer man adlyder") bestemte! NY IDENTITET Så kom den anden verdenskrig og kontakten med USA og Canada. Grønlænderne fik øje på en anden civilisation end det KGH og Kirken kunne tilbyde. Efter krigen kom så den samfundsmæssige omvæltning, der på afgørende vis skulle komme til at påvirke hele kulturen, og dermed også sproget, og identitetsfølelsen. Man blev grønlænder! Set med grønlandske øjne har man indtil da "bare" boet i Grønland og talt grønlandsk. Nu skulle man pludselig finde ud af, hvem man var. Med den nye danske grundlov fra 1953 var Grønland ikke længere en koloni, men en ligeberettiget del af Danmark. Grønlænderen skulle blive en slags dansker. Der kom hundredvis af danskere håndværkere, administratorer, lærere o.m.a., der skulle være med til at opbygge det moderne Grønland. Omgangssproget i Grønland blev mere og mere påvirket af det danske sprog, da de tilkommende danskere ikke var bundet til at skulle lære grønlandsk. Undervisningssproget blev dansk fra 1. klasse for nogle. Der kom nye uddannelsesmuligheder, og de fleste af uddannelserne kunne kun tages i Danmark. Så unge grønlænde- SPROGETS BETYDNING I DET GRØNLANDSKE SAMFUND 55
4 re rejste til Danmark på uddannelse. Her opdagede de, eller rettere sagt følte de, at de ikke var rigtige danskere. Nu følte de sig som grønlændere. Så kom Betænkningen fra Grønlandsudvalget af 1960, som i endnu højere grad ville danisere Grønland. Befolkningen skulle koncentreres i byerne, og man indførte et lønsystem indeholdende begrebet fødestedkriterium. En påtvunget etnicitet. De unge grønlændere, der havde fået en dansk uddannelse, skulle have en mindre løn end deres danske studiekammerater, når de fik arbejde i Grønland. I mellemtiden var befolkningen i selve Grønland ikke længere så homogen, som den var før. Nu var der kommet et stort antal danskere, der følte sig danske og ikke havde intentioner om eller mulighed for at integrere sig i det grønlandske samfund. Håndværkerne skulle kun være her i byggesæsonen, og embedsmændene havde som regel kun 2-årige kontrakter. Mange grønlændere blev tilskuere til udviklingen, og de kunne tydeligt se og mærke, at det var de andre, de fremmede, der byggede, og disse talte udelukkende dansk. Hvem var man selv så? Man blev grønlænder. En del danskere, der dengang kun skulle opholde sig i Grønland i kort tid, blev dog i landet, og mange blev grønlandsk gift. Eftersom daniseringen var på sit højeste, var det naturligt, at deres børn udelukkende lærte dansk. Hjemmesproget hos de fleste blandede ægteskaber blev, i modsætning til de blandede ægteskaber under kolonitiden, dansk, og den officielle politik opmuntrede alle til at lære og tale dansk. Børn af blandede ægteskaber behøvede ikke at lære at tale grønlandsk for at fungere i samfundet. Men de voksede dog op i landet og betragtede Grønland som deres land, og til trods for deres manglende grønlandsksprogethed følte de sig som grønlændere. I den sidste halvdel af 1960'erne begyndte de i Danmark uddannede grønlændere at vende hjem. Det blev dem, som førte an i kra- 56 LISE LENNERT
5 vet om grønlandisering, både kulturelt og politisk, og som siden førte til Hjemmestyrets indførelse i Hjemmestyret proklamerede straks grønlandsk som hovedsprog med dansk som det første fremmedsprog. SPROGDEBATTEN Der foregår dog stadigvæk en livlig debat i Grønland om anvendelsen af det grønlandske sprog, både grønlandsksprogede imellem og imellem disse og ikke-grønlandsksprogede. Efter min mening sammenblander man under denne debat for tit to begreber med det resultat, at man taler forbi hinanden. Det første er anvendelsen af og respekten for sproget som en grundlæggende værdi, og det andet er anvendelsen af sproget som et redskab for at opnå højere uddannelser og til kommunikation med omverdenen. Anvendelsen af og respekten for det grønlandske sprog som en grundlæggende værdi for det grønlandske samfund er ikke og skal ikke være et udtryk for intolerance eller diskrimination. Samtidig er det erkendt, at det grønlandske sprog her i globaliseringens tidsalder langt fra er tilstrækkeligt som et redskab for at opnå mange højere uddannelser og til kommunikation med omverdenen, ligesom så mange andre folkeslags sprog er det, f.eks. til dels dansk. Lad mig tage et eksempel fra sprogdebatten. Der har været foreslået, at man talte udelukkende grønlandsk fra Landstingets talerstol. Dette ville ganske rigtigt, som en dansksproget redaktør i en grønlandsk avis udtrykte det i sin leder, udelukke de ikke-grøn landsksprogede politikere fra at tale fra talerstolen. Men man kunne spørge, om det vil være en udelukkelse af nogle fra politisk aktivitet, eller om disse i virkeligheden har udelukket sig selv ved ikke at have lært landets sprog. Forslaget om det anvendte sprog i Landstinget SPROGETS BETYDNING I DET GRØNLANDSKE SAMFUND 57
6 havde sit udspring i, at man ønskede at profilere det grønlandske sprog endnu tydeligere fra landets fornemste talerstol. Jeg vil håbe, at vi under vores fortsatte sprogdebat vil kunne skelne imellem begreberne "sprog som en grundlæggende værdi" og "sprog som et redskab", så vi ikke taler forbi hinanden. Og ikke nok med det. Det enkelte sprogs begrebsverden og oplevelsesmæssige karakter skifter fra kultur til kultur. Tænk hvad man forstår ved "mit hus" i Rungsted og i Siorapaluk, eller hvad man forstår ved "min hund" i Nørresnede og i Saqqaq. Tænk også på de mere abstrakte oplevelser som "forståelse", "tilgivelse" eller "kærlighed". Vi vil have vanskeligt ved at forstå hinanden, hvis vi ikke når frem til andre kulturers anderledes forestillinger. Vi skal også passe på, både fra dansk og grønlandsk side, ikke at pådutte den anden vor egen tankegang og værdinormer uden at sætte os ind i den andens tankegang og værdinormer. DEN INTEGREREDE SKOLE Man har i Grønland indført en integreret skole, hvor alle skolebørn starter i klasser, hvor undervisningen foregår på grønlandsk. Det har medført en heftig debat blandt især danske forældre i Nuuk, hvor man hævder, at danske børn sættes ind i en umulig situation, da de ikke forstår undervisningssproget. Altså i samme situation som grønlandske børn mange steder blev sat i under daniseringen i 50'erne og 60'erne. Disse børn er i dag midaldrende og for de manges vedkommende dobbeltsprogede. Den integrerede skole er et af de tydeligste eksempler på Hjemmestyrets sprogpolitik, hvor grønlandsk er hovedsproget. FREMTIDEN Det grønlandske sprog har det godt og er ikke et truet sprog med fare for udryddelse, hvad også en dansk videnskabsmand, Jørn 58 LISE LENNERT
7 Lund, har forudsagt. Det vil udvikle sig samtidig med samfundsudviklingen og tilpasses omgivelserne. Jeg tror også på, at den grønlandske identitet fortsat vil bestå af aspekter af forskellige kulturelle identiteter. Mange børn af blandede ægteskaber har jo hidtil vist, at de evner at integrere de to forskellige kulturer, grønlandsk og dansk, tilsyneladende uden at det for de fleste giver anledning til uoverkommelige identitetskonflikter. Men jeg er ikke i tvivl om, at sprog- og identitetsdebatten vil fortsætte på grund af omverdenens voldsomme påvirkning af den grønlandske kultur, og der vil fortsat forekomme paradokser. Derfor er det nok passende til slut at citere en ung mand, der har sine rødder på begge sider af Atlanten: "Det virker som om, at debatten om etnicitet bliver ved med at køre i ring: "Hvem er grønlænder, og hvem er ikke grønlænder?" I dag drejer det sig for mange unge grønlændere om at føle sig grønlandsk, og om at leve som grønlænder. Mange unge suger vestlig kultur til sig, samtidig med at de vil være ærkegrønlændere med stort K." (Kalaaleq Grønlænder) LISE L E N N E R T LANDSSTYREMEDLEM FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE. SPROGETS BETYDNING I DET GRØNLANDSKE SAMFUND 59
Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015
1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mereSpørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland
Mail interview af Dy Plambeck 2009 Spørgsmål ang. din baggrund 1: Hvor er du vokset op og hvilket slags hjem kommer du fra? (fortæl gerne her om dine forældres arbejde, om du har søskende, om noget i din
Læs mereGRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET
GRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD MODUL 1: KOLONISERINGEN AF GRØNLAND...3 MODUL 2: MODERNISERINGEN AF GRØNLAND. DEL 1: DET NYE GRØNLAND...4
Læs merefolkeskolen.dk marts 2012
Lærer i Arktis Hvordan er det at arbejde som folkeskolelærer i de allerfjerneste afkroge af det danske kongerige? Folkeskolen er taget til Grønland for at besøge en dansker, der har sagt farvel til de
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereGrundlovsdag. Grønland
Nye tider Grundlovsdag i Grønland Den 5. juni 1953 var en festdag i Grønland. Dannebrog vajede i byerne, og alle havde fri fra skole og arbejde. I Godthåb (Nuuk) gik byens foreninger i parade med bannere,
Læs mereGrønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici
Grønlandisering af Grønlands offentlige forvaltning - - visioner og risici Bachelor projekt af: Nivi Olsen. Ilisimatusarfik Administration Januar 2009 Vejleder: Aksel V. Carlsen, Lektor 0 Indholdsfortegnelse:
Læs mereGRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER
GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER PROBLEMSTILLING: Hvordan kan forholdet mellem Grønland og Danmark forklares med begreberne indgrupper og udgrupper? DEFINITIONER Hvad kendetegner en indgruppe? Hvad kendetegner
Læs mereDemokrati og indflydelse
1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige
Læs mereGud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.
1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereJuridisk faderløse. Pressemøde
Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning
Læs mereRigsombudsmanden i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereSPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia
SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.
07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,
Læs mereGrønland i årstal f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereStarten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereReferat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereStarten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereOprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?
21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?
7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereHvordan ser en lyserød elefant ud?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereGRATIS tilbud til skoler!
tilbud til skoler! Salaam kommer til din skole med film og dialog om en global verden. Nu kan du booke film og dialog arrangementer til din klasse. Obs! Arrangementerne skal være afholdt inden 8. sep.
Læs mereSælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:
Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePÅ VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED
Til Selvstyrekommissionen Den Nordatlantiske Gruppes kommentarer til Selvstyrekommissionens betænkning af marts 2003. 2003-08-18 PÅ VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget er sammen
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereGrønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs merePÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11
Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereSupervision i Tønder kommunale Dagpleje
Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereDET GRØNLANDSKE SPROG I DAG
DET GRØNLANDSKE SPROG I DAG Rapport over det grønlandske sprog, standpunkt og anbefalinger Katti Frederiksen Carl Christian Olsen På Forsoningskommissionens anmodning blev rapporten færdig i december 2017
Læs merePrædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Prædiken til konfirmation 26. april kl. 9.30 & 11.00
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereIdentitet, sprog og sociale
HS ANALYSE BOX NUUK TLF / SKYDS@GREENNET.GL Identitet, sprog og sociale udfordringer år: For mange år siden var det som om at de (danskerne) troede, at alle grønlændere var uintelligente. Og så blev der
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens
Læs mere13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSyllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15
Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mere27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende
27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs mere11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering
Læs mere4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap
I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg
Læs merePÅ HVILKE MÅDER VILLE DU GERNE VÆRE MERE MODIG? HVAD ER DIN SJETTE SANS? HVAD MENER DU ER DEN BEDSTE TILGANG TIL AT BLIVE GAMMEL?
HVAD ER DIN SJETTE SANS? PÅ HVILKE MÅDER VILLE DU GERNE VÆRE MERE MODIG? HVILKE MØNSTRE HAR DU BRUDT? HVAD MENER DU ER DEN BEDSTE TILGANG TIL AT BLIVE GAMMEL? HVAD ER DET BEDSTE SAMMENSKUD DU HAR OPLEVET?
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereom, at Naalakkersuisut har været inddraget i forhandlingerne om en ny af tale det har Naalakkersuisut ikke. Nick har selv siddet i Naalakkersuisut
t INATSISARTUT OMBUDSMANDIAT OMBUDSMANDEN FOR INATSISARTUT Nick Nielsen 13. marts 2015 Rekommanderet NaL. nr./j.nr.: 2015-720-0002 ÅIL. nr./brevnr.: 36611 SuLL./sagsbeh.: ÅJ Klage over formanden for Naalakkersuisut
Læs mereUndervisningsmateriale - AGNES CECILIA
Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereIkke kun mennesket bygger veje
Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der
Læs mereGrønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)
Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereEr der tale om stalking?
Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen.
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret til midtvejskonferencen. 1. Medlemmer Undertegnede Johan Lund Olsen er formand for arbejdsgruppen. De øvrige medlemmer er
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.
18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.
Læs mereHerre Jesus Kristus. Vis mig den vej, jeg skal vandre og gå den sammen med mig. AMEN
5. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 5, 1-11 Herre Jesus Kristus. Vis mig den vej, jeg skal vandre og gå den sammen med mig. AMEN Vi ser dem igen og igen på TV og andre steder, de mennesker,
Læs mereSpor af sproglig identitet i samtaler
Spor af sproglig identitet i samtaler AF CATHERINE E. BROUWER Der findes efterhånden mange udlændinge, som har boet i Danmark i mange år og som taler det danske sprog flydende. Som dansktalende hollænder
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereMotivation en kvalitativ undersøgelse inspireret af Bonny Norton
Motivation en kvalitativ undersøgelse inspireret af Bonny Norton Louise Frank Jørgensen Vejleder: Elina Maslo Danmarks pædagogiske universitet, 2013 Indhold: Hvad er andetsprogsindlærerens formål med immigrationen
Læs mereSPROG OG IDENTITET DANSK A LÆRERVEJLEDNING
DANSK A LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNING...4 Formål og kernestof...4 Grønland i fokus...4 Undervisningsforløbets opbygning...5
Læs mereSpørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mere