Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år"

Transkript

1 Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et udgangspunkt. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted. Vi ved i dag, at børn, som fx bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder inden for det første leveår, laver hjerneskader på sig selv, som de ikke er født med de lukker neuralt netværk ned. Når vi så alligevel har en både moralsk og en etisk forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere alle børn mest muligt, er det, fordi hjerneforskningen også fortæller, at når vi stimulerer hjerner synger, læser, leger, tegner, bevæger osv., så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de nerveceller, der bliver brugt! Hjerner udvikler sig og modnes efter en genetisk kode, hvor der er tilvækst i nerveceller frem til ca. 1½-års-alderen, og derefter begynder hjernen at prune, dvs. sortere, ordne og kassere nerveceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen er midt i vuggestuealderen. Det er dog ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at specialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt. Så alle slags børn stærke og svage har mulighed for hele livet at udvikle et tættere neuralt netværk i hjerneområder, som bliver stimuleret og engageret. Odontologi 2012 Munksgaard Danmark, København

2 Når det hjernemæssige udgangspunkt så alligevel er vigtigt, er det fordi ikke alle børn kan følge den samme udviklingskurve eller udviklingskoefficient. Så succeskriteriet for et barns udvikling er ikke nødvendigvis, at det bliver gennemsnitligt, men snarere at det er i fortsat udvikling fra sit udgangspunkt. Det spændende nye, som hjerneforskningen har at byde ind med i den pædagogiske debat i dag, er knyttet til den teknologiske udvikling. For bare 10 år siden var hjerneforskningen henvist til at hente en stor del af sit materiale fra sygt, skadet eller traumatiseret nervevæv ved obduktioner osv. Men der er i de mellemliggende år kommet nye generationer af scannere til. I dag kan man med de nye PET- og SPECT-scannere måle blodgennemstrømningen i hjerneområder, når de er aktive under forskellige typer af opgaveløsning. Så for første gang nogensinde taler hjerneforskningen også på baggrund af sunde, raske gennemsnitlige hjerner i funktion! Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring? Det første, jeg har lyst til at præcisere, er, at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid, før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid, at de er i en relation til en pædagog/lærer/voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne, at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først og fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Men overordnet set er der når fokus er på læring et afgørende område af hjernens udvikling, som kræver opmærksomhed: hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med, hvad man kan forvente af børn og hvornår altså med andre ord, hvornår er der kontakt med forskellige pædagogiske tiltag. Hjernemodning handler om rækkefølgen, i hvilken hjernen får myelin i, fordi dette er essentielt for børns opfattelsesevne, eller hvornår man kan regne med, at en bestemt pædagogisk indsats eller kommunikation kan betale sig. 236

3 Myelin er fedtskeder, som sidder omkring nervecellens akson, og som sikrer, at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvæsken eller når de rigtige steder hen. Hjernemodningen følger en på forhånd bestemt genetisk kode. Der kan være afvigelser i tid, men ikke i rækkefølge. Og netop viden om rækkefølgen i hjernemodningen er nødvendig, hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe. Den del af hjernen, som har myelin, når et barn bliver født, er den forlængede rygmarv, hjernestammen og en lille del af det, vi kalder den gamle del af hjernen. Det er den del af hjernen, som varetager overlevelsesfunktionerne, vågenhed og beredskab, åndedrætsfunktioner og medfødte reflektoriske reaktioner. Det er også den del af hjernen, som bestemmer mængden af impulser, som sendes ind i resten af hjernen (arousal-niveauet). Dette betyder i praksis, at børn helt frem til treårsalderen væsentligt styres af de færdigudviklede funktioner i blok 1. Det vil sige, at de først og fremmest opfatter via sansning og egen bevægelse. De har brug for mange gentagelser, og det virkeligt svære i formidlingen her er, at de samtidig har brug for, at hjernestammeaktiviteten holdes oppe med mange skift og overraskelser. Når gentagelserne bliver identiske eller monotone, falder hjernestammeaktiviteten, og børnene går helt bogstaveligt på standby. Det nok så interessante i denne sammenhæng er, at hvis man gerne vil stimulere hjernestammeaktiviteten hos et barn undervejs i en læring, er det især lugte- og smagssansen, der har effekt. Når et menneske lugter til noget, sendes signalerne direkte mellem blok 1 og hjernebarken (det yderste lag af hjerneceller, vi har på hjernens overflade), hvor det lagres. Herefter er sansehierarkiet: føle-, høre- og først til sidst synssansen, der har effekt på hjernestammeaktiviteten! Det næste område i hjernen, som får myelin, er blok 2 baghoved, isselap og tindingelapperne. Det sker gennemsnitligt omkring 3-5-års-alderen. 237

4 Det er i tindingelapperne, vi har vores hukommelsessystemer og hovedområderne for intelligenserne: den sproglige, den matematisk logiske, den kropsligt kinæstetiske, den rumlige og den musiske intelligens. I denne alder er hjernen stadig ikke modnet til, at børn kan skelne fantasi og virkelighed, og børn i denne alder tænker egocentrisk, dvs. med udgangspunkt i egne umiddelbare følelser, hvad de kan lide/ikke lide. De har stadig meget brug for voksne, der fungerer som pandelapper, dvs. styrer og strukturerer både i oplevelsessituationen og efter, når oplevelsen og læringen skal lagres i hukommelsen. Her er det vigtig at tilføje, at højre hjernehalvdel er tidligere klar til brug end venstre hjernehalvdel og har også tidligere forbindelse til det limbiske system (den følelsesmæssige erkendelse). Vi ved også i dag, at hukommelsesfunktionerne i højre hjernehalvdel har potentiale for meget større lagre eller kapacitet end venstre hjernehalvdels hukommelsessystem. For slet ikke at tale om den lille detalje, at især drenge (pga. testosteronets indflydelse på hjerneudviklingen) er mere afhængige af højre hjernehalvdels potentiale for udvikling! Dette betyder, at den voksne må have fokus på højre hjernehalvdels funktioner som vejen til oplevelse og læring. Det vil sige musik, ordbilleder, ordkort, rim og remser, rumlige dimensioner, at have tingene i hænderne, røre ved, ud i osv. Også gerne samtidig med anden aktivitet! Det sidste i hjernen, som får myelin, er pandelapperne, blok 3 (i 6-7-års-alderen og igen i puberteten.) Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen. De styrer, ordner og strukturerer. De er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. De tænker i indskolingsalderen stadigvæk fortrinsvis konkret og har brug for tingene foran sig eller i hænderne for at kunne foretage tankespring. 238

5 De kan begynde at holde sig selv uden for det, de oplever, men har stadig brug for voksne til at hjælpe med at sortere i oplevelserne og fastholde koncentrationen på situationen (drenge i udpræget grad mere end piger!). Når så det oplevede skal omsættes i sprog, er det helt frem til ottårsalderen nødvendigt især for drenge at der tales i korte sætninger (de to store sprogområder Brocas og Werniches er hos % af os i venstre hjernehalvdel), og så vidt muligt undgås for mange kollektive beskeder. Endelig vil mange børn have brug for og glæde af at få lov til at have noget i hænderne, at sidde og nusse med noget, tegne, bevæge sig lidt osv., for at holde hjernestammeaktiviteten oppe, så resten af hjernen har noget at arbejde med, når der skal læres og lagres. Især når hjerneforskningen også fortæller os, at intelligenserne i tindindelapperne har brug for elektrisk aktivitet fra hjernestammen, for at man kan samle sig om at få noget ud af sin begavelse! Først når pandelapperne får det sidste myelin i forbindelse med starten af puberteten, kan man tale om, at barnet eller den unge kan tænke abstrakt og forholde sig til ikke synlige sammenhænge. De tænker for første gang både kritisk og analytisk. Men én ting er, at det er vigtigt at vide noget om hjerner generelt for at kunne forstå og hjælpe alle børn til optimal læring. Man kan ikke undgå også at tænke kønsforskelle ind i læringssituationer især når kønnet spiller så stor en rolle i sorteringen af børn i sårbarhed og behov for specialpædagogiske tiltag. Pigers og drenges anatomi er forskellig helt fra starten, og forskellene er grundlagt i forskellige gener og kromosomer. De tydeligste anatomiske forskelle er selvfølgelig forbundet med seksualitet og reproduktion, men det er almindeligt anerkendt, at piger og drenge også er forskellige på mange andre områder inden for det adfærdsmæssige, det følelsesmæssige og det intellektuelle. Det store spørgsmål er vel så, i hvor høj grad man kan tænke disse psykologiske forskelle uafhængigt af genetik og hjerner? Susan Hart refererer i sin bog: Hjerne, samhørighed, personlighed (2006) Michael og Zumpe for at sige, at kønsforskellene 239

6 har udviklet sig gennem evolutionen samtidig med hjernestrukturerne: Mennesket er født med et kønsspecifikt, biopsykisk udstyr, som skal indføres i den menneskelige kultur. Kønnetheden udfolder sig i et tæt samspil mellem genese og miljø, og i kønsspecifik henseende gælder det ligesom på andre områder, at det medfødte kønspotentiale kun for alvor kan udfolde sig gennem kulturen. (p. 197). Selvfølgelig er det altid vigtigt at understrege, at selvom mange drenge har en typisk mandlig hjerne, og mange piger har en typisk kvindelig hjerne, er der bestemt også stort overlap mellem de to køn. Hvis jeg fx kigger på en hjerne i et mikroskop eller på en MRscanning, så kan hverken jeg eller andre afgøre, om det er en mands eller en kvindes hjerne. Ikke engang vægten af hjernen kan give 100 % sikkerhed, fordi variationen kan være stor. Det er faktisk først, når hjernen testes via opgaveløsningsstrategier, dvs. hvordan hormonerne påvirker hjernen, og hvordan blodgennemstrømningen fungerer under forskellige typer af opgaveløsninger, at man kan tale om kønsforskelle. Der viser sig et mønster piger og drenge bruger deres hjerner forskelligt. Der er små, men signifikante forskelle på pigers og drenges hjernekonstruktion, som videnskaben gradvist har afdækket. Der er således mindst tre vigtige områder, som det er nødvendigt at have fokus på i forbindelse med forskelle i drenges og pigers hjerneudvikling, sårbarhed og fortsatte læringspotentiale. 1. Hjernens modning myelin 2. Hjernebjælkens funktion 3. Kønshormoners indflydelse. Pigers og drenges hjernemodning foregår i forskelligt tempo, hvilket er afgørende for koncentrationsevne og empati, især ved skolestart og igen i starten af udskolingen. Der kan være op til mellem 1 og 1½ års hjernemodningsforskel mellem gennemsnitlige piger og gennemsnitlige drenge. 240

7 Det betyder, at den evne til koncentration, en gennemsnitlig seksårig pige har, er der ikke mange drenge, der har, før de er 7 eller 7½ år! Det generelle billede er, at en seksårig pige kan koncentrere sig min. om en opgave, hun ikke selv har valgt og ikke har lyst til, mens en seksårig drengs samlede koncentration om samme type opgave er ca min.. (Jeg taler ikke om, hvor længe han kan sidde ved en Game Boy eller en computer med en selvvalgt aktivitet; dette er ikke en pandelapsfunktion, men en hjernestammefunktion, dvs. automatiseret læring). Derefter skal der selvsagt omsættes noget energi, noget testosteron, hvorefter han kan koncentrere sig 12 min. igen. Der er selvfølgelig her, som i alle andre undersøgelser, undtagelser, men det er ikke mange. Denne hjernemodningsforskel har stor betydning for, hvordan piger og drenge fungerer i et klasserum, både i indskolingen og i starten af udskolingen. Det er ikke en kønsforskel, som handler om intelligens, men snarere om, hvad man kan samle sig om at få ud af sin intelligens. Så hvis vi skal have hul igennem til flere drenge, har mange af dem brug for flere pauser og mulighed for at omsætte den testosteron, de opsparer, mens de koncentrerer sig. Og igen, hvis vi ikke vil risikere at sortere drengene en gang til i udskolingen, så skal det måske nok ikke være i 7. klasse, at vi introducerer dem til en stor mængde ny kompliceret matematik. Hjernebjælke hjernens mulighed for samarbejde Et andet område med kønsforskelle, som forskere ikke kun i Danmark diskuterer heftigt i øjeblikket, er, om der er forskel på hjernebjælken hos piger og drenge, og hvad det i så fald kan betyde. Bedst som èt studie afklarer, at nu kan vi med sikkerhed sige, at hjernebjælken har flere forbindelsestråde hos piger end 241

8 hos drenge, dukker ny forskning op, som tydeligt viser, at målemetoderne er helt forkerte. Men uanset hvad diskussionen med tiden ender med, er fakta, at hjernebjælken består af et par hundrede mio. forbindelsestråde mellem de to hjernehalvdele, og at det er den instans, som sikrer os en samarbejdende hjerne, evnen til at koble mellem de to hjernehalvdele. Hjernebjælkens betydning for især læring og læsning kan ikke overvurderes, specielt ikke når den sammenholdes med vores viden om hemisfærespecialiseringen, altså de forskelligt fungerende hjernehalvdele. Dette er vigtigt, fordi hos mennesker fungerer venstre hjernehalvdel digitalt, dvs. den opsplitter i enkeltdele, mens højre hjernehalvdel fungerer analogt, dvs. tænker i helheder, helmeninger, mønstergenkendelse og rum. Denne oplysning sammenholdt med forskelle enten i antal forbindelsestråde i hjernebjælken eller i det mindste, at piger og drenge bruger hjernebjælkens potentiale meget forskelligt, handler ikke om forskel i drenges og pigers intelligens, men om hvilket indlæringspotentiale drenge og piger har, eller mere korrekt om vejen til læring. Forskellen i hjernebjælken eller i brugen af den betyder fx, at piger har et forholdsvis bedre potentiale for at gå fra enkeltdele (det digitale), dvs. bogstaverne i en sprog- og læseindlæring, til helmeningen (det analoge), som er selve historien, og omvendt gå fra en helmening til at kunne høre lydforskelle, ordopdelinger og at stave. Mens vi altså kan konstatere, at drenge fylder i specialpædagogikken med læsevanskeligheder osv. Her kunne med fordel fokuseres mere målrettet på hjernebjælkeøvelser, altså muligheden for at øve krydsmodal perception fra motorik og musik. Den tredje hjerneforskel mellem piger og drenge handler om kønshormonets indflydelse på hjernens udvikling som struktur. Piger og drenge producerer både testosteron og østrogen, men i forskellig mængde og med meget forskelligt antal receptorer for at modtage hormonerne i kroppens organer. Hjernen er således udstyret med receptorer for alle de kønspecifikke hormoner, men 242

9 fordelingen er forskellig hos piger og drenge. For eksempel er der mange flere østrogenreceptorer i hypothalamus hos kvinder end hos mænd. Det er faktisk heller ikke testosteronet i dets rene form, der virker direkte på cellerne. Testosteronets biokemi er overordentlig kompleks, fx er det et enzym ved navn 5-alfa-reduktase, som er et af de stoffer, der transformerer testosteron til dihydrotestosteron, som igen er det stof, som udløser kroppens udvikling af maskuline træk (Solms & Turnbull, 2004). Men for overskuelighedens skyld forenkler jeg det her og henviser til Solms &Turnbull (2004) og Hart (2006) for en uddybende forklaring på kønshormonernes biokemi. Pigers dominerende kønshormon østrogen har, så vidt forskningen er nået i dag, ingen indflydelse på hjernens strukturelle udvikling, mens drenges dominerende kønshormon testosteron allerede fra 8. fosteruge virker hæmmende på adgangen til den venstre hjernehalvdel. Det betyder ikke, at venstre hjernehalvdel ikke udvikler sig, det gør den. Men hjerner er dovne; de gør det, som er lettest. Derfor vil det altid for en gennemsnitlig dreng vil være lettest at gå over højre hjernehalvdel via hjernebjælken til venstre hjernehalvdel, hvor de fleste af os har de to store sprogområder Brocas og Werniches. Altså en analog-digital strategi for sprog, kommunikation og indlæring. Når et hjerneområde stimuleres, udvikles der, som allerede understreget, flere forbindelsestråde mellem nervecellerne. Derfor er det heller ikke overraskende, at det kan konstateres på scannere, at drenge har flere forbindelsestråde mellem nervecellerne i områder af deres højre hjernehalvdel, i særdeleshed den hjernebark som hører til, end de har i deres venstre hjernehalvdel. Testosterons hjernepåvirkning er veldokumenteret i både danske og udenlandske undersøgelser (A.M.Galaburda, N. Geschwind, M.C.Diamond, J.Steward, B.E.Kolb) Sarah-Jayne Blakemore og Uta Frith er nogle af verdens førende forskere inden for kognitiv neurovidenskab. De udtaler sig generelt meget forsigtigt om kønsforskelle, netop fordi området 243

10 mange steder opfattes som kontroversielt. Men i bogen Den lærende hjerne samler de nogle af de mest veldokumenterede forskningsforsøg på området til et sammendrag: Med hensyn til forskelle i hjerneaktivering mellem mandlige og kvindelige hjerner viser studier ret konsistent, at venstre planum temporale (et sprogområde) har højere aktivering i forbindelse med sprogopgaver hos mænd end hos kvinder. Selv om teorien stadig er kontroversiel, er en mulighed, at mænds hjerner i højere grad er lateraliserede (eller asymmetriske) end kvinders hjerner er, hvor begge hjernehalvdele inddrages i håndtering af sprogopgaver. Det kan modsvare de kønsforskelle, man har fundet i forbindelse med verbale opgaver: En del forskere har fundet, at kvinder klarer sig bedre end mænd i verbale opgaver. Til gengæld ser mænd ud til at klare rumlige opgaver bedre, end kvinder gør. Disse kønsforskelle har været sat i forbindelse med hormonelle forskelle. Forskning udført af Doreen Kimura m.fl. ved Western Ontario Universitet undersøgte kvinders rumlige evner i forhold til deres månedlige cyklus. Det vigtigste resultat var, at kvinders rumlige evner stod i et omvendt forhold til niveauet af det kvindelige kønshormon, østrogen. En nyere undersøgelse har vist, at testosteron, det mandlige kønshormon, forbedrer den rumlige hukommelse og øger størrelsen af hippocampus hos både han- og hunfugle. (S-J. Blakemore & U. Frith, s. 88). Piger udvikler et bredt neuralt netværk, fordi østrogen ikke har indflydelse på hjernens udvikling som struktur, og de derfor har lige adgang til begge hjernehalvdele under opvæksten.. Drenge udvikler under indflydelse af testosteron et specialiseret neuralt netværk. På den ene side hjælper det os til at forstå, hvorfor det er drengene, som fylder i hele indskolingen, på læseværkstedet, med tidlige sproglige opmærksomhedsproblemer osv. Men på den anden side må der også i denne viden gemme sig en mulighed for at tilrettelægge en kompenserende strategi for sprog- og læsevanskelighederne, især ved skolestart. 244

11 Drenge har brug for at kunne udnytte deres rumlige intelligens fra højre hjernehalvdel ved fx at have tingene i hænderne, se dem for sig, opleve billeder, krop i rum, det musiske osv. Også en undersøgelse, som Lutchmaya & Baron-Cohen foretog i , er interessant. Undersøgelsen påviste, at børn med et lavt testosteronniveau i måneders-alderen giver mere øjenkontakt og har større ordforråd end gennemsnitlige børn. Piger har således allerede i 1-2-års-alderen mere blikkontakt med deres mødre end drenge, og ved fireårsalderen er pigerne i stand til at besvare en Theory of mind -test betydeligt bedre end drenge. Netop den sidste del af undersøgelsens pointe er særdeles interessant. En Theory of mind -test kræver indlevelsesevne i et andet menneskes tanker og følelser. Så her kan man høre, at piger tidligere end drenge har neural basis for udvikling af sociale kompetencer, hvilket igen efterlader pædagoger, lærere og andre voksne med et stort ansvar for ikke automatisk at komme til at drive rovdrift på pigernes kompetencer for koncentrationsevne og empati for at få en børnegruppe til at fungere. Piger og kvinder vil være tilbøjelige til at involvere flere samarbejdende hjerneområder under opgave- og problemløsning, mens drenge og mænd vil være tilbøjelige til at søge ét bestemt hjerneområde, når forskellige typer af opgaver og problemer skal løses. Netop det som også Solms og Turnbull kalder en ligevægt i de feminine hemisfærer og en større lateral specialisering i den maskuline hjerne. Men opsummerende ser vi her også en af de medvirkende årsagsforklaringer på, at drenge fylder mere i specialpædagogikken, end piger gør. Hjerneforskningen fortæller os, at især i indskolingen og igen i starten af udskolingen har børn og drenge især brug for en tilrettelæggelse af læring, som tager højde for hjernens udvikling og modning. Drenge har generelt brug for flere pauser, fysisk aktivitet, fokus på højre hjernehalvdels funktioner, det rumlige, musiske og motoriske. Hjernebjælkeøvelser kan i drengenes optik ikke overvurderes, og der skal være forøget fokus på, at sprog er digitalt, så korte præcise sætninger, ikke for 245

12 mange kollektive beskeder og ikke for mange indskudte sætninger med skift i tid og rum. Til gengæld fornemmer vi også her en problemstilling for pigerne i specialpædagogikken. Piger får også stillet diagnoser, blot ikke i nær samme grad som drenge. Og når pigerne har indlæringsvanskeligheder, ser vi typisk også et selvværdsproblem, hvor det kan være yderst vanskeligt at afgøre, hvad der kommer først! Pigerne har brug for ikke at blive brugt som socialt bindemiddel i kraft af deres tidligere modnede koncentrationsevne og empati. Nogle piger vil være ekstremt sårbare i forhold til fortrinsvis at blive anerkendt og rost for deres sociale kompetencer, især hvis karaktererne begynder at falde i udskolingen. Der er jo ingen folkeskolefag eller universitetsfag for den sags skyld, som hedder god til at vente til det bliver din tur, omsorgsfuldhed eller rigtig god til at sidde mellem to drenge, som ellers ville slås! Pigerne skal også roses for deres selvstændighed, skarphed, initiativ og overraskende tænkning. LITTERATUR 1. Adler B, Holmgren H. Neuropædagogik om kompliceret læring. Gyldendals Bogklubber; Blakemore S-J, Frith U. The learning brain. Blackwell Publishing; Dansk Evalueringsinstitut: Køn, karakterer og karriere Fleischer AV, Merrild L. Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag; Freltofte S. Hjerner på begynderstadiet. Borgen; Gade A et al. Klinisk neuropsykologi. Frydenlund; Halpern DF. Sex differences in cognitive abilities. 3 rd ed Hansen S. Fra neuron til neurose. København: Gads Forlag; Hart S. Hjerne, samhørighed, personlighed. København: Hans Reitzels Forlag;

13 10. Knudsen A. Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig som de har hjerne til? Schønberg; Knudsen A. Seje drenge og superseje piger. Hjerne og hjerte hos de årige. Schønberg; Knudsen A. Hallo er der hul igennem? Schønberg; Ringsmose C et al. Hjerne og læring. Forlaget Munkholm; Smithers R. Jobs for the girls as private single sex schools exel at maths, science. The Guardian, Tuesday, November 16, Solms M, Turnbull O. Hjernen og den indre verden. København: Akademisk Forlag, The scientific American book of the brain. The Lyons Press;

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?

Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen og hvilken betydning får det for videreuddannelsen. Dette

Læs mere

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen

Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Børn og søvn Af Ann-E. Knudsen Many important things happen to the brain and body during sleep. Research has demonstrated that cells in the brain and body become detoxified during sleep. Restoration of

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach Kønsforskelle i hjerne og kognition Christian Gerlach Kvinde-hjernen Sko/håndtaske koordination Omsorg Ubeslutsomhedscenter Shoppingcenter Retningssans Sex Mande-hjernen WC-kumme præcision Empati center

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte Delprøve 2 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Lytteforståelse Opgavehæfte Delprøve 1: Jagtvej 69 Delprøve 2: Smukke formler får hjernen til at lyse op Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet

Kolding Kommune Børneområdet Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Over Vejen 212 Leder: Hanne Fallesen Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 121

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Fakta og myter om teenagehjernen

Fakta og myter om teenagehjernen Fakta og myter om teenagehjernen Albert Gjedde Professor i neurobiologi og farmakologi Slide 1 Barbara Smaller: New Yorker 2006 Slide 2 Dr Epstein 2007 Vi påstår, at kaos hos teenagere skyldes umodne hjerner.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Stærke og sunde børn

Stærke og sunde børn Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Manchet til oplæg. Dit barns sprog. Program 29/09/15. Præsentation Helle Iben Bylander

Manchet til oplæg. Dit barns sprog. Program 29/09/15. Præsentation Helle Iben Bylander Manchet til oplæg Dit barns sprog DIT BARNS SPROG v. Lekto r, Tal e- høre- & læselærer Helle I. Bylander fra Sprogin Literacy vokser frem i form af forskellige tilbud på førskoleområdet i disse år. De

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer

Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens 212 Leder: Bente Rasmussen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere