Rigtige mznd og psne piger

Transkript

1

2 Rigtige mznd og psne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og bsrn" og passe på tsjet? Det mener en del forældre og bedsteforældre sikkert. Derfor kommer de til jul og fsdseisdage med dukker til pigerne og biler til drengene. Vi har alle nogle forventninger til, hvad der er drenget, og hvad der er piget. Selv om det bliver mere og mere almindeligt, at piger fx spiller fodbold og går til boksning, så er der faktisk stadig forskel på pigers og drenges leg. Underssgelser viser, at drenge i 4-årsalderen helst leger med biler, Lego og værktsjssæt, hvor pigerne leger med dukker, udklædningstsj, husholdningsredskaber og tegner. Små drenge leger meget voldsomt. De ting, de har opbygget, skal helst falde bragende sammen, så de kan opbygge dem igen. Små piger derimod leger mere stille og forsigtigt. Også blandt stsrre bsrn eller unge mennesker er der tydelig forskel på drenge og piger. I en 8. klasse, hvor man talte om sex, fslelser, og hvad der sker med kroppen i puberteten, sagde to af eleverne fslgende: Dennis: "De (pigerne) får stsrre rsv, mindre hjerne og stsrre mælkejunger." Louise: "Mac? tænker på ham og drsmmer om ham hele tiden. Man bliver forfjamsket og rsd i hovedet." Drenge og piger i puberteten udtrykker sig ofte forskelligt. Pigernes svar er ofte mere alvorlige, mens drengene har en tendens til at udtrykke sig råt eller vulgært. Det er mest pigerne, der taler om f@lelser, mens de har svært ved at tale om sex. Det kan drengene til gengæld, men det er ofte ord, som er lidt rå, voldsomme og måske pornografiske. Lav tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt kensneutraie aktiviteter. Diskuter, hvad Arsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er ksnsspecifikke og andre er kensneutrale? 1 I 4 Samfundsstudier

3 Supersild I l0bet af puberteten drenge og piger tydeligt frem: Piger får bryster og kan som bgrn. Fedtvævet koncentreres forskelligt: Mænd får maver og kvinderne en st0rre bagdel osv. Vi er alt set, og det skyldes nogle særli kginshormoner, som dannes i k Nogle mener, at det især er denne ske proces, som forklarer, hvorfor drenge og piger tænker og udtrykker sig forskelli og vælger forskellige erhverv. Alle mennesker har både ma kvindelige k0nshormoner. Hvad mest af, er med til at bestemme, hvem v er. Meget forenklet siger man, a delige k0nshormoner fremmer sproglige færdigheder og indlevelsesevne, mens mandlige hormoner styrker de såkaldte rumlige færdigheder. En almindelig påstand er: Ufaglærte arbejdere - mænd "med hår på brystet" - har som regel flest mandlige k@nshormoner, mens faglærte og forretningsfolk har lidt færre. De mandlige hormoner styrker de rumlige færdigheder, så man får en god stedsans og kan forestille sig en genstand fra forskellige synsvinkler. Blandt kvinder udseende finder man, e opfattelse, sjældent proggenier eller matematimod kvinder, der s~ger et familieliv. De er derfor på mand, der har 0konomisk og betragtningsmåder kan f0re til, biologisk bestemt og derfor ikke kan æns de ændres, sker det ved at d det medfgidt mandlige eller Men helt så enkelt er det ikke. kginnet er medfgdt, er der mange måder at være henholdsvis drenglmand de på. Hvad vil det sige, at VEre en "rigtig" dreng eller en "rigtig" pige? Vi får ikke det samme svar i dag, som hvis vi havde haft mulighed for at sp0rge for fx 200 år siden. Det er heller ikke ligegyldigt, om man stiller sp0rgsmålet i Danmark eller fx i Tyrkiet. Og endelig får man forskellige svar, hvis man spgirger forskellige mennesker i Danmark. Omgivelsernes forventninger til, hvordan en rigtig drenglmand og en rigtig pigelkvinde skal være, afhænger således af tid, kulturmæssig- og social baggrund. Hvorfor er jeg, som jeg er? 5

4 Du er den, du bliver gjort til Vi har alle fået visse biologiske forudsætninger fra fadclen, men st0rstedelen af vore karakteregenskaber dannes under opvæksten. Opdragelsen er meget vigtig for, hvordan vi bliver. Barn ledes næsten umærkeligt ind i bestemte kansroller. Det sker ved ros og ris, belgnning og straf. Kansroller indlæres også ved, at bflrnene efterligner deres forældre. Hvis man har en traditionel arbejdsdeling i familien, efterligner drengen sin far, når han slår græsplæne, vasker bil og udfarer reparatio- ner. Pigen efterligner sin mor, når hun laver mad, vasker, syr og stryger. Den traditionelle arbejdsdeling i hjemmet viser sig også ofte i forældrenes erhverv. Det er især mænd, som er fx tarnrere, murere, mekanikere eller fodboldspillere. Og job som fx sygeplejersker, kontorassistenter, renggringsassistenter og hjemmehjælpere er klart domineret af kvinder. Denne kansopdeling af arbejdsmarkedet opleves af mange som naturlig. Undersog i jeres klasse, hvordan arbejdsdeiingen er i familierne: Hvem s@rgerfor morgenmad, madpakker, aftensmad, sætter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger, gor rent, kober ind, slår grcespli~ne osv.? Er det mor, far, dig, dine s~skende elier er det fziieslpå skift? Dr0ff det resultat, I når frem til. Socialisation Familien og mennesker i barnets nærmeste omgivelser har meget stor betydning for barnets indlæring af sociale roller og normer. Dvs. regler for hvad man kan og ikke kan, Dette kaldes under et for socialisation. Socialisation er opdragelse eller indlæring af sociale normer og roller. Socialisation er en slags tilpasning til samfundet. Socialisationen bevirker, at vi kan fungere på en acceptabel made sammen med andre mennesker. Den vigtigste socialisation sker i familien. Det kaldes den primære socialisation. Livet igennem påvirkes vi også fra omgivelserne: vuggestue, barnehave, SFO, skole, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, kolleger, venner og veninder fra sportsklubber, foreninger og medierne. Man talet om den sekundzre socialisafion. I dag tilbringer langt de fleste bgrn og unge flere timer uden for familien (vuggestue, b@rnehave, fritidsklub og senere sammen med kammerater), end de tilbringer sammen med forældrene - det kaldes dobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligt at skelne mellem primær og sekundær socialisation. Undersagelser viser imidlertid, at forældrene stadig spiller den starste rolle i socialisationen af barn og unge. USA, Japan, Kina og Danmark er forskellige samfund med forskellige kulturer og normer. Derfor er mennesker fra forskellige samfund også forskellige. Men familierne i Danmark er heller ikke ens. Vore forældre er opdraget forskelligt, de har forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde. Nogle er f0dt i velhavende milj0er og andre i mere beskedne kår. Dette har indflydelse på, hvordan vi bliver, og hvordan vi en dag selv vil opdrage vores barn. Vores barn bliver igen påvirket af mange personer uden for hjemmet og oplever derved en socialisation, som vi ikke selv har fået. Derfor bliver vi forskellige rnennesker. 6 Samfundsstudler l

5 @ Siger du tak for mad, når du har spist? Siger du tak for kampen, når du har spillet fodbold? Lægger du benene op på bordet, b0vser i andres nærvzr osv.? Hvilke normer og holdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (forældre, skolen, kammerater eller diverse medier). Gælder der et sæt normer og værdier i familien og et andet i kammeratskabsgriippen? Giv eksempler og forklar hvorfor. Kammerater og veninder I de fleste familier er begge forældre udearbejdende. Begge foræidre har således også et liv uden for hjemmet. Det har b0rn og unge også. En st~rre og st@rre del af b0rn og unges liv tilbringes uden for familien. Forældrenes betydning for, hvordan b0rnene udvikler sig som personer, bliver derved mindre end tidligere. Kammeraterne kommer til at betyde meget for personiighedsdannelsen. Det er her de unge henter deres værdier og livsstil. For at forstå, hvorfor vi er, som vi er, må vi derfor se på, hvad b0rn og unge foretager sig i fritiden, og hvad det betyder for deres opf0rsel og hoidninger. Vennerne er med til at udvikle ens personlighed og skaber samtidig tryghed. Kammerater, venner og veninder har stor betydning, og mange vil g0re meget for at være populære. Man bruger vennerne og veninderne til at "spejle" sig i: Hvordan er jeg i forhold til dem? På denne måde fors0ger man at finde ud af eget værd. l de senere år er mobiltelefonen blevet enhver teenagers tro f~igesvend. Der ringes og sendes masser af sms'er. Det, at man modtager mange opkald, bekræfter, at man er inde i varmen, at man er populær. Kammeratskabsgruppen bruges ofte til at afpr0ve normer og rolier, som ikke tolereres inden for familiens rammer. På den måde påvirkes man. Man overtager nogle af vennernes normer, og man pr0ver at leve op til gruppens normer for at blive accepteret og være populær. Der kan imidiertid også være en bagside af medaljen: "Der skal være nogen ude i kulden, f@r det er morsomt at være inde i varmen." Groft sagt kan man h@re til de populære, de accepterede eller de udst0dte. Når 6n eller flere af de udst0dte direkte chikaneres enten verbalt eiler fysisk, taler vi om mobning. "Mobning er en gruppes systematiske forffllgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er 'tvunget' til at opliolde sig." Definition på mobning. (Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003) Sms'er og mobning Inden for de seneste år er mobning via sms blevet in. For ligesom det er lettere for unge at sende en sms med teksten "Jeg er varm på dig" til pigen fra parallelkiassen, så er det også lettere og betyde- ligt mere kujonagtigi at skrive modbydelige beskeder, uden at vedkommende kan se afsenderen. Sms-beskeder som fx "lede m$gso", "luder" og "mother-fucker" er blevet almindelige. Hvorfor er jeg, som jeg er? 7

6 Virkelighedsflugi eller eskapisme er ikke noget nyl fænomen. Ugebladene har stadig store oplagstai. Her kan man læse om -og se billeder af de rige og smarte. Marige biograffilm og b-serier foregår i overklassemij@er, hvor de færreste af os ender. Aliigevel får denne litteratur og disse tv-serier store læser- og seertal, hvilket beviser, at mange mennesker har behov for at dr0mme sig væk fra den grå hverdag. Trangen til at flygte fra hverdagen og ind i et "lykkeland" kan hjælpes på vej af diverse euforiserende stoffer. Siden 1960'erne er flere og fiere ai disse sloffer kommet på det illegale marked, og stadig nye kommer til. Diskuter, hvorfor mange mennesker har behov for at dr@mme sig væk fra hverdagen. Giv eksempler på virkelighedsfiu@. Dr0ft i hvilket omfang der findes euforiserende stoffer i jeres På finder du gode links om kroppen, sundhed, rusmidler m.m. Hvorfor er jeg, som jeg er? 9

7 Vi bombarderes af indtryk og holdninger Vi lytter til musik, går i biografen, læser bager, aviser og blade, ser fjernsyn og reklamer osv. Alt dette påvirker os. Man kan have rockstjerner, sportsfolk eller filmskuespillere som idoler. De efterlignes i væremåde, påklædning, frisure osv. Det bliver in at gå i bestemt taj, lytte til en bestemt slags musik m.m. På denne måde bruger unge mange penge, og man taler om, at ungdoms- eller teenagekulturen er en forbrugerkuifur. Begrebet teenage- eller ungdomskultur eller -kulturer er et forholdsvis nyt fænomen. Det opstod i 1950'erne, og skyldes to vigtige goder: mere fritid og flere penge. Op til 1950rerne forlod mange skolen efter 7. klasse. På landet flyttede mange hjemmefra efter konfirmationen for at tjene som karle og piger på gårdene. Andre, især mange drenge, fik en læreplads. Så var man udlært som årig. Derefter skulle de fleste drenge være soldat, til de var omkring år. Derefter kunne man nyde ungkarletilværelsen et par år, indtil man fik en kæreste og blev gift. Det sidste var som regel nadvendigt, hvis man ville bo sammen. Der var mangel på boliger, og ville man g0re sig håb om at få en lejlighed, var en vielsesattest mindstekravet. Man skulle helst vente et barn eller allerede have et. For mange unge gik man altså fra at være barn til at være voksen som 14-årig. Teenagebegrebet var ukendt. I 1950'erne og især i 1960'erne begyndte flere og flere unge at gå længere i skole end det pligtige antal år (7-9 år). Den længere skolegang forlængede også perioden mellem barne- og voksentilværel- sen. Mange unge blev derfor boende hjemme, til de var år. Nogle endnu Iængere. I dag har de mange hjemmeboende unge ikke særlig store sociale- og akonomiske forpligtelser. De har forholdsvis megen fritid, som de overvejende kan bruge på dem selv. Men det vigtigste er måske, at unge for farste gang i danmarkshistorien har mange penge til forbrug. Elev- og Iærlingelannen er haj i dag i forhold til, hvad den var i fx 1950'erne. Mange unge i klasse og på ungdomsuddannelserne har erhvervsarbejde uden for skoletid. Lpnnen herfra kan langt de fleste anvende til eget forbrug. Mange årige supplerer lommepengene med I@n fra et fritidsjob, så mange har over kr. til forbrug om måneden. Det betyder, at de unge lægger 10 mia. kr. i forretningertie pr. år. Det betyder, at erhvervslivet og underhoidningsindustrien ggr sig umage for at få fat i aldersgruppen. Virksomhederne 0nsker at kende de unges tanker for at kunne målrette et salg. Så mange penge har bprrn og unge Lommepenge I gennemsnit pr måned (Kilde: "B0rns opviekst som forbrugere". Gallup Reguleret med den almindelige UndersGg i klasse~n, hvor mange, der har erl?vervsarbejde, hvor mange timer l arbejdsr, og hvad timel0nnen er Hvad bruges pengene På kan du se, hvilken l@n man har krav på, l l 10 Samfundsstudier

8

9 Forskellige kulturer I det danske samfund lever de flesie rnennesker i en kernefamilie, og langt de fleste voksne stemmer ved folketings- og kommunalvalg. Ca. 85 % er medlem af folkekirken, og de fleste b0rn går i folkeskolen osv. Alt det kalder vi den kulturelle hovedstr0mning eller mainstream. Men der er også grupper, som skiiier sig ud fra hovedstr5mningen og danner deres egne værdiog normsæt. Disse grupper kalder vi for delkulturer. Delkulturerne findes især blandt unge. Ungdomskulfur er en fæliesbetegnelse for en række kulturformer, der i st0rre eller mindre grad adkiller sig fra de dominerende voksne kulturer i samfundet. Hver ung- m0nstre og normer, som "medlemmerne" f0lger. Man skelner mellem subkultur o modkultur, selv om grænserne melle se kulturformer er flydende. Subkulturen (fx punkerne) byg ne sociale værdier, på egen livss trykker en symbolsk modstand dominerende kultur genne musik. Modkulturen (fx studen årene efter 1968 og sener vægelsen og de autonome der aktivt fors0ger at påvir rende kultur, fx gennem l 12 Samfundsstudier

10 Man kan sælge livsstil I de sidste 20 år er der opstået et nyt fænomen, som påvirker os: total markedsfflring. En lang række produkter som film, cd'er, blade og t0j reklamerer indbyrdes for hinanden og bliver solgt som en ny livsstil. Budskabet er ofte, at man bliver lykkelig, populær og uimodstådelig, hvis man kpber de pågældende produkter. I dag spytter filmselskaberne en masse ud i forbindelse med lanceilm. Dette har taget til i f0re et produkt samomvendt - fordi va-, som k0ber her og nu, ukter bliver hurtigt Find eksempler på ioial markedsfflring. Hvorfor er vi villige til at give så svimlende priser for tekrus, haist@rklæder, bflger, notesblokke, T-shirts og andet merchandise? Reklamens virkninger Dkonomiske virkninger: e virksomheden, der annoncerer, sælger mere e forbrugerne k0ber flere af de varer, der reklarneres for e aviser, blade, radio- og tv-stationer, der bringer reklamer, bliver afhængige af disse indtægter Ikke-vkonomiske virkninger: skaber mode * påvirker omgivelsernes udseende påvirker reklamemediernes indhold 0 0ver indflydelse på, hvad vi synes et godt og sk~dt Hvorfor er jeg, som jeg er7 13

11 Intet klart svar Danske unge er meget ens, når man sammenligner med unge fra andre kulturer, hvor opdragelsen eller socialiseringen foregår på en helt anden måde. Men der er også normforskelle. Det kan være taj- og musiksmag. Det kan være holdning til at tage en uddannelse, eller hvor længe man må være ude om aftenen. Det kan være syn på alkohol og euforiserende stoffer og meget Når vi sp0rger: "Hvorfor er jeg, som jeg er?" kan der ikke gives et enkelt og klart svar. Noget er givet ved f6dsien. Det er biologisk arv. Andet kommer til via opdragelsen, gennem det vi også kalder socialisation. Hvor stor en del af ens personlighed, der er biologisk bestemt, og hvor meget der skyldes påvirkning fra hjemmet, skolen, kammeraterne, medierne og mødet med andre kulturer, er svært at afg0re. Rigtige venner ryger ikke to Påvirkningen fra venner og klassekamme- Man ved, at social ulighed i sundhed går i rater spiller en stor rolle for, om unge be- arv fra forældre til b0rn helt fra fosterstagynder at ryge. diet, og at b5rn overtager mange af forældrenes sundhedsmæssige vaner og uvaner. De fleste børn og unge Ønsker at være med Men på nogle områder har klassekammei fæliesskabet i klassen og blandt kam- raterne langt større indflydelse på de unmeraterne. Dette fællesskab kan imidler- ges adfærd end forældrene. Det gælder fx tid føre til gruppepres, så man fx begyn- rygning, hvor man i vidt omfang kan taie der at ryge eller at drikke alkohoi, selv om om ryger- og ikke-rygerklasser - og til en man egentiig ikke ensker det. Gruppepres- vis grad også alkol~oiforbrug. set kan irnidieriid også virke modsat eiler positivt, hvis det ikke er in at ryge og drikke (Kilde: Berlingske Tidende, i. oktober i karnmeratskabsgruppen. 2002) 14 Samfundsstudier