Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold. Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold. Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing"

Transkript

1 Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing

2 Rapporten er finansieret af DHF 1/ / Relativ alderseffekt i børne - og ungdomshåndbold Niels Nygaard Rossing, Rasm us Lilholt, Dan S tieper K arbing Institut for Medicin o g S undhedsteknologi, A alborg Universitet 2015 E lektronisk ISBN Foto: Dansk Håndbold Forbund 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOL DS FO RT EG NEL S E FO RO RD INT RO DUKTIO N FO RS KNI NG I RELA T IV A LDERS EFFEKT M ETO DE RES ULTA T ER PÅ BØ RNE- O G UNG DOM S HÅ NDBOL D RELA TIV A LDERS EFF EKT I DA NS K TA L ENT UDV I KLI NG OPS UM M ERI NG A PP ENDI X LITTERA T URLI ST E

4 1. FORORD R apporten er blevet udarbejdet s om res ultatet af et fors knings s am arbejd e m ellem Aalborg Univers itet (AAU) og D ans k Håndbold Forbund (D HF). Projektet er blevet s tøttet af AAU og D HF, s om ogs å har s kabt m ulighed for at rekvirere data til analys erne i rapporten. Et lignende projekt er færdiggjort i s am arbejde m ed D ans k Bolds pils Union (DBU). Læs ev ejledning R apporten er udarbejdet s åledes at den enkelte kan læs e hele eller dele af rapporten. D erudover fors øger rapporten at inddrage m ulige s pørgs m ål fra læs eren direkte i teks ten og i overs krifter. 4

5 2. INTRODUKTION D et er efterhånden velkendt blandt trænere og ledere i s port, at internationale fors knings res ultater påpeger, at udvalgte talenter og elites pillere indenfor håndbold og andre s ports grene ofte er født førs t på året. D enne tendens kaldes for den re lativ e alde rseffekt, da den fors øge r at bes krive s ignifikante fors kelle m ellem m ennes ker, der er født tidligt og s ent på året. Nyere internationale unders øgels er peger dog på, at børn og unge, der er født s ent på året allerede tidligt i deres idræts deltagels e fravælger og/eller dropper ud af s ports grene s om fodbold (D elorm e et al., 2010; Figueiredo et al., 2009), bas ketball (D elorm e, C halabaev, & R as paud, 2011) og is hoc key (Lem ez, 2014). D erfor er den relative alders effekt ikke kun et anliggende for talents ektorer i håndbold, m en ogs å relevant ift. fas tholdels es s trategier i børne- og ungdom s håndbold. D et er derfor c entralt at få klarlagt en viden om den relative alders effekt og dennes betydning for dans k børne- og ungdom s håndbold. Sam tidig er dette en vigtig viden til talents ektoren, da de i fors knings litteraturen har været ans et s om m edans varlige for den relative alders effekt igennem deres tils yneladende s ys tem atis ke s elektion af relativt ældre talenter. H v ad har v i unders øgt? D enne rapport tager prim ært udgangs punkt i arbejds s pørgs m ålet I hv ilk en grad er deltagels e i dans k børne- og ungdom s håndbold forbundet m ed hv ornår du er født? Vi vil i rapporten kigge nærm ere på deltagels en hos børne- og ungdom s håndbold og på udvalgte talenthold, s å fænom enet bliver belys t i fors kellige alders grupper og niveauer. D e underbyggende analys er i rapporten udføres m hp. at klarlægge faktorer, der bidrager til at s kabe den relative alders effekt i dans k børne- og ungdom s håndbold. H v orfor s k al v i v ære opm ærk s om m e på - og gøre noget v ed - den relativ e alders effek t i en dans k håndbold-k ontek s t? 5

6 - Den relative alderseffekt kan have betydning for, at de yngste børn i en årgang fravælger sporten inden de har prøvet den eller meget tidligt i deres idrætsdeltagelse. - Den relative alderseffekt kan være skabt pga. en ulige fordeling af kampdeltagelse og spilletid i børns tidlige idrætsdeltagelse, hvilket kan skabe mindre glæde i sporten og større risiko for frafald for de yngste. - Talentudvikling og -udvælgelse bliver sandsynligvis påvirket negativt af den relative alderseffekt, da de relativt ældste oftere bliver udvalgt, selvom det ikke nødvendigvis er dem, der oftere slår igennem på eliteniveau. Nærværende rapport har derudover til form ål at give konkrete fors lag til henholds vis håndboldtrænere og s ports ledere i forhold til den relative alders effekt. 6

7 3. FORSKNING I RELATIV ALDERSEFFEKT 2.1 H v or finde s de n re lativ e alde rse ffekt i håndbold? D ans ke og internationale unders øgels er vis er en m eget klart relativ alders effekt på talent- og eliteniveau i håndbold og andre s ports grene. I et tys k s tudie på unge tys ke talenter i talentudvælgels es- camps (Sc horer et al. 2009) vis te det s ig, at m andlige og kvindelige tys ke håndbolds pillere født i førs te kvartal s tod for c a % af andelen af s pillere, m ens s pillere født i s ids te kvartal repræs enterede c a % af alle s pillere. I en lignende dans k unders øgels e m ed s pillere fra ungdom s lands hold (Ros s ing et al., 2013), der norm alt er opdelt i to årgange, fandt m an at den relativt ælds te årgang s tod for c a. 62 % af s pillerne. Ved opdeling af s pillerne i fire halvår, fandt m an, at hele 39 % var født i førs te halvår, m ens kun 13 % var født i s ids te halvår. Flere unders øgels er i håndbold peger dog s am tidig på, at den relative alders effekt udjævnes på eliteniveau. F.eks. fandt R os s ing et al. (2015), at den relative alders effekt var fors vundet på s eniorlands holdet. D e relativt ælds te m andlige ungdom s lands holds s pillere s tod derfor for s tørs tedelen af frafaldet fra ungdom s lands hold til s eniorlands hold, m ens andelen af de relativt yngs te s pillere øgedes. D en relative alders effekt er ogs å fundet hos børne- og ungdom s s pillere. F.eks. har m an fundet effekten helt ned til U8 hos m andlige ungdom sspillere i fors kellige s ports grene s om frans k fodbold (D elorm e e t al., 2010a), frans k bas ketball (D elorm e, C halabaev, & R as paud, 2011) og c anadis k is hoc key (Lem ez, 2014). En unders øgels e af piger i c anadis k is hoc key fandt ogs å at effekten eks is terede her på børne- og ungdom s niveau (Sm ith, 2013). Enkelte unders øgels er peger derudover i retning af, at relativt yngre s pillere oftere dropper ud af s porten end deres jævnaldrende. D ette fandt D elorm e (2010a) i frans k fodbold fra U9-U18, m ens lignende res ultater ogs å er blevet fundet i c anadis k is hoc key (Lem ez, 2014). D ette er dog ikke helt entydigt, da W attie (2013) f.eks. ikke fandt nævneværdige 7

8 fors kelle hos hverken piger eller drenge ift. relativ alder og idræts deltagels e i Tys kland. Overordnet s et tyder m eget på, at m an i talentudvælgels e s kaber en s kævvridning hos m andlige udøvere (Hels en, 2005), hvor de ælds te i årgangene oftes t udvælges s om de m es t talentfulde. Effekten har vis t s ig at være noget m ere us ikker hos kvinder. Når det kom m er til børne- og ungdom s håndbold er det s tadig noget uklart om der reelt er en relativ alders effekt hos børne- og ungdom s s pillere i håndbold, da ingen unders øgels er, s om vi kender til, hidtil har vis t dette. 2.2 H v orfor opstår de n re lativ e alde rse ffe kt? På baggrund af ads killige s tudier (Hels en, 2000, Hels en, 2012; C obley, 2009) på om rådet, s er der ud til at være klare belæg for at konkludere, at den ujævne fordeling blandt s pillere overordnet s kyldes s portens m åde at organis ere børne- og ungdom s s pillere på i s pec ifikke årgange. Årgangs opdelingen er nok s kabt ud fra en antagels e om at lige (gam le) børn leger beds t. Når der er s ikret en m aks im al fors kel på et år m ellem de deltagende børn, fors øges der s am tidig s trukturelt at m inds ke de fys is ke og kognitive fors kelle m ellem børne- og ungdom sspillerne. D er kan dog ogs å argum enteres for, at m an s trukturelt øns ker at lægge s ig op af s am m e s truktur s om på s koleom rådet, da s pillerne her vil etablere relationer til nogle af de s am m e s pillere, s om de går i s kole m ed, hvilket kan s kabe en tryghed og et s tærkere fælles s kab i både s kole og s port. Når der kigges nærm ere på m ulige forklaringer på den relative alders effekt, s kal vi være opm ærks omme på, at effekten overordnet s er ud til forekom m e i to tids perioder i idræts deltagels en: den tidlige idræts deltagels e og i udv ælgels en af ungdom s s pillere. D et er s ands ynligvis ikke de helt s am m e års ager, der s kaber effekten i de to perioder, m en da flere af de s am me årsager forekom m er i begge perioder, har vi valgt at begræns e os til én teoretis k m odel til at s kildre de m ulige års ager til den relative alders effekt i børne- og ungdom s håndbold. 8

9 Følgende m odel er derfor et fors øg på at indkaps le s ands ynlige års ager til den relative alders effekt. S p or te ns r a mmer F ORÆLDRE HOL D K onk urrenc e Ni veau-opdel i ng S P I LLER F øds el s dato M odenhed Opl evede fæ rdi gheder P os i ti on på banen S el v-bes k ytt else F orvent ni nger F eedbac k B es k yttel se af barn T RÆ NER M ål sæt ning Udvæ l gel s e F eedbac k F orvent ni nger Model 1: Model ov er mulige mekanis mer, der påv ir ker den relativ e alder s ef f ekt 1 Modellen bes kriver overordnet følgende res sourcer s om har indvirkning på at den relative alders effekt forekom m er: den enkelte s piller, forældre, trænere, holdet og s portens ram m er. I det følgende vil vi præs entere de enkelte dele og forklare, hvordan de m uligvis påvirker effekten. 1 Med ins piration fra Bronfenbrenner & Morris 2005 og W attie et al.,

10 Spilleren Som tidligere nævnt har en lang række s tudier vis t, at føds els datoen har en betydning for s ands ynligheden for at droppe ud af s porten eller at blive udtaget til talenthold. D ette kan for s pillerens vedkommende s kyldes deres fys is ke og ps ykis ke m odenhed, deres egne forventninger inden de s tarter på at deltage i håndbold og til deres oplevede kom petenc er i s porten. D et vil vi i det følgende kort redegøre for. Fy s isk og ps y k is k m odenhed: Særligt fors kellene i den fys is ke m odenhed blandt børne- og ungdomsspillere er blevet nævnt s om et c entralt problem ift. den relative alders effekt. Håndbold s om s port kræver nogle s ærlige fys is ke færdigheder, s om kan give klare fordele, når m an er m ere fys is k m oden end s ine jævnaldrende. D es værre har m eget få håndbolds tudier bes kæftiget s ig m ed dette fokus. En s pans k unders øgels e (Gil, 2014) på yngre m andlige U10-fodbolds pillere påvis te, at relativt ældre s pillere i gennem s nit var højere og havde længere ben end deres relativt yngre jævnaldrende. D erudover præs terede de ældre drenge bedre i fys is ke tes t, s om inkluderede has tighed og agility. Andre s tudier har fundet lignende res ultater og derudover fundet, at ældre s pillere ogs å havde m ere eks plos iv s tyrke og udholdenhed. D erudover vis te en unders øgels e fra D elorm e & R as paud (2009) at højdefors kellen m ellem U7-U14 bas ketballs pillere født førs t og s ids t på året var m ellem 3-5 c m. D e fles te unders øgels er har s am tidig påvis t m indre eller s let ingen tek nis k e fors kelle m ellem relativt yngre og ældre ungdom s s pillere (C arling, le Gall, R eilly, and W illiam s, 2009; Figueiredo et al., 2009b; Malina et al., 2005) og ingen fors kelle på reaktions tid (Penna, 2015). Hvis vi s er på en s port s om golf, hvor teknikken er en vigtig param eter, finder m an i nogle s tudier ingen effekt, m ens s ports grene s om bas ketball og is hoc key oftes t har m ærkbare relative alders effekter blandt talenter og eliteudøvere (Côte et al., 2006). Det tyder alts å på, at de fys is ke fordele s om ældre s piller kan have kons ekvens er for dels at føle s ig kom petent og ogs å blive anerkendt og udvalgt s om talentfuld. 10

11 Forv entninger og oplev ede færdigheder hos børnene s elv er nogle af de param etre, s om um iddelbart bidrager til effekten fra begyndels en af børns idræts deltagelse. D ette kan hænge s ammen m ed børnenes egne (og deres forældres ) forventninger til at s kulle deltage i træning og konkurrenc er m ed deres jævnaldrende. Forventninger er lave hos de yngs te, fordi de jævnaldrende er ældre og derm ed s ands ynligvis ogs å s tørre og hurtigere (Hanc oc k, 2013). Man kan godt fores tille s ig, at håndboldkarrieren rent faktis k fravælges allerede inden den går i gang eller m eget tidligt i deltagels en for at undgå et s ands ynligt nederlag (D elorm e, 2010). D e s pillere, der s å vælger at s toppe i s porten, har m uligvis oplevet, at deres oplev ede færdigheder ikke var nær s å gode på deres hold, når de s am m enlignes m ed de ældre jævnaldrende m ed- og m ods pillere. Spillerpos ition: D e fors kellige pos itioner på banen kræver fors kellige fys is ke foruds ætninger, hvilket er m ed til at differentiere e ffekten på den relative alder. F.eks. vis te en unders øgels e af elites pillere i Tys kland (Sc horer, 2009), at der prim ært var en s tærk relativ alders effekt hos s pillere på vens tre bac k. D ette s kyldes s ands ynligvis en s tørre konkurrenc e på denne plads end højre bac k, da højre bac k prim ært bes trides af vens trehånds s pillere, s om er en m angelvare i befolkningen generelt. D erudover vis te unders øgels en, at der var en lille overrepræsentation af 4. kvartals s pillere blandt s tregspillere og m ålm ænd. D og s kal det bem ærkes, at denne unders øgels e netop kiggede på elites pillere, hvor effekten tidligere har vis t s ig at være udjævnet m arkant. Forældre Forældre har en s tor betydning for børns deltagels e i s port generelt, hvorfor de m ed s tor s ands ynlighed ogs å påvirker den relative alders effekt. I børnenes idræts deltagels e kan de f.eks. være m edvirkende til at børn vælger håndbold og lignende s ports grene fra, da de kan s e at s pillerne er over-m atc hede (Hanc oc k, 2013). D ette kan ogs å s ke undervejs i idræts deltagels e for at bes kytte barnet fra nederlag (D elorm e, 2010). 11

12 D erudover kan forældrene indvirke på s pillernes oplev ede færdigheder, hvis de i deres feedbac k (Hanc oc k, 2013) ofte m åler deres datters eller s øns præs tationer og holdets res ultater i s tedet for at være fokus eret på udv ik lings m ål. Hvis feedbac ken går på res ultater og præs tationer, vil s pillerens oplevede færdigheder i højere grad være et res ultat af en s am m enligning m ed potentielt noget yngre eller ældre jævnaldrende frem for et fokus på den enkeltes egen udviklings proc es. D ette kan s kabe dårlige vilkår for deltagels e og udvikling - både for den relativt yngs te og ælds te s piller på årgangen. D en yngs te vil generelt opleve ikke at kunne leve op til s am m enligningen, m ens den ælds te får en m idlertidig tro på at være bedre, m en s enere vil opleve at de fys is ke fordele udjævnes. Træner Selvom en træner er indlejret i et årgangs s ys tem har m an s tadig s tor betydning for at øge eller m inds ke den relative alders effekt. Træneren påvirker s ands ynligvis effekten igennem s in m åls ætning for holdet, udvælgels e af s pillere til kam p og opdeling af hold s am t igennem s in feedbac k til s pillerne. M åls ætning og udv ælgels e er m edtaget s am m en, da trænere på ungdom s niveau ofte s tår i et dilem m a m ellem at udvikle holdet og den enkelte s piller - og s kabe gode res ultater. Et tys k s tudie (Augs te, 2011) fandt, at de ældre hold oftes t havde res ultatm æs s ig s uc c es i ungdom s rækkerne. D et s er derfor ud til, at det kan give en korts igtet gevins t for træneren at udvælge de ælds te s pillere, m en det er langt m ere tvivls om t om det vil s kabe flere elites pillere. R ent faktis k vis er et s tudie (R os s ing et al. 2015) m ed de m andlige dans ke ungdom s lands hold i håndbold, at netop de ælds te s pillere faldt fra s ids t i talentudviklings proc es s en og oftes t ikke klarede at blive s eniors pillere på lands holdet, m ens det m ods atte var tilfældet for de yngs te. D et behøver dog ikke kun være udvælgels e på øvers te niveau, der kan få betydning for effekten. Vaeyens og kolleger (2005) fandt ud af, at de ælds te s pillere ofte 12

13 fik m ere s pilletid end deres yngre jævnaldrende, hvilket kan være m eget uheldigt for de yngs te s pilleres udvikling, m en ogs å deltagels e i s porten på s igt. Tidligere s tudier i frafald (Guillet et al., 2002) fandt at reduc eret s pilletid og en lav oplevels e af færdigheder betød et fald i c om m itm ent til s porten og s tørre s ands ynlighed for frafald (Guillet et al., 2002; Om m unds en & Vaglum, 1991a, 1991b). Trænerens feedbac k og forv entninger er de s ids te param etre fra trænerens s ide, s om vi finder vigtige for den relative alders effekt. Træneren er liges om forældrene m ed til at form e m iljøet om kring den enkelte s piller og derm ed ogs å m ed til at definere, hvad der giver anerkendels e. Anerkendels en afhænger s am tidig af m åls ætningen, hvorfor et res ultatmål s ands ynligvis m edfører, at de dårligs t præs terende s pillere vil få m inds t s pilletid. Dette kan være en begyndels e på en negativ s piral for de m inds t m odnede s pillere og s kabels en af effekten. Feedbac ken til den enkelte s piller afhænger s am tidig af trænerens forventninger til s pilleren. Træneren kan ogs å s kabe en s åkaldt pygm alion-effekt (Hanc oc k, 2013) ved igennem s tore forventninger til udvalgte s pillere at s kabe en s elvopfyldende profeti, hvor dis s e s pillere præs terer bedre end de s pillere, der forventes m indre af. H old Konk urrenc e ans es s om en afgørende param eter for s kabels en af den relative alders effekt, da unders øgels es res ultater har vis t, at jo s tørre m ængde af s pillere, der er til rådighed i en given s port, des s tærkere er den relative alders effekt (Mus c h & Grondin, 2001). Et s tudie i s koleverdenen (hvor m an ogs å bliver årgangs opdelt) fremhæver m arkante fors kelle på den relative alders effekt m ellem Danm ark, Finland og lande s om USA og England. Unders øgels en vis er, at de relativt ælds te i USA og England har s tørre s ands ynlighed for at få gode karakterer, mens dette ikke er tilfældet i D anm ark og Finland (Bedard & D huey, 2006). D ette begrundes m ed, at der kun i ringe grad eks is terer konkurrenc e i det 13

14 dans ke og fins ke s koles ys tem m ods at de angels aks iske lande. Opdeling af hold er m edtaget, da de fles te s tudier vis er en tydelig s am m enhæng m ellem relativ alders effekt og niveauopdeling af ungdom s hold (Meylan, 2010; R om ann & Fuc hs loc her, 2013; Augs te & Lam es, 2011; Hels en, van W inc kel, & W illiam s, 2005; Jim enez & Pain, 2008; W illiam s, 2010; R os s ing et al 2015). Dette forekom m er m uligvis, fordi talenttrænere ofte udvælger de s pillere, der i udvælgels es øjeblikket præs terer beds t ift. s ine (ofte lidt yngre) jævnaldrende. 14

15 Sportens ram m er Som tidligere nævnt er der relativt gode argum enter for at opdele s pillere på årgange, da m eget yngre s pillere s ands ynligvis vil være underlegne i m ange af s pillets fac etter. Til trods for at der kun er et år m ellem s pillerne på en årgang, kan der dog s tadig være s tore alders fors kelle. En 5-årig s piller kan være op til næs ten 20 % ældre eller yngre end s ine holdkam m erater afhængig af føds els dato (Addona, & Yates, 2010). Dette kan lede til s tore fors kelle i fys is k (Tanner & W hitehous e, 1976) og kognitiv udvikling (Bis anz et al., 1995) blandt s pillerne, s ærligt om kring puberteten. Et eks em pel på s portens ram m ers betydning for den relative alders effekt er vis t i et belgis k s tudie (Hels en, 2000). D a det belgis ke fodboldforbund ændrede s kærings dato for udvalgte talenthold fra augus t til januar, ændrede føds els datoerne for de udvalgte s pillere på holdet s ig ogs å. Res ultatet var, at de førhen relativt ælds te s pillere blev ers tattet af de nye ælds te s pillere født tidligt på året. Derfor, trods intentionen, kan denne s truktur alligevel bidrage til at s kabe en s ådan effekt 2.3 Løsningsforslag til at undgå re lativ alde rse ffe kt Fors kningen i relativ alders effekt har ført til et væld af løs nings fors lag til at ændre den relative alders effekt i s port. Indtil videre har de fles te s portsorganis ationer fors øgt at lave s m å ændringer, der s kal tilgodes e de yngs te s pillere på en årgang og/eller de m indre m odnede s pillere. D BU har f.eks. s elv i deres fodboldturneringer indført, at 4. kvartals s pillere kan deltage på en yngre årgang til kam pe, m ens de i 2013 indførte future lands hold, der m ålrettet udtager m indre s pillere, der får m ulighed for at få træning og kam pe på højt niveau. Overordnet falder de m ange løs ninger i tre kategorier; alders bas erede, biologis ke og holis tis ke løs nings forlag. Alders bas erede løs nings fors lag: Dis s e fors lag går på at ændre s portens ram mer ud fra en antagels e om at lige gam le børn leger beds t, s åledes at s pillerne oplever at være m ere jævnbyrdige ift. deres alder. D et er i denne kategori at D BUs tiltag m ed 4. kvartals s pillere ogs å s kal findes. Mere 15

16 radikale løs ninger er dog ogs å blevet fores lået blandt fors kere. F.eks. gav Mus c h & Grondin (2001) udtryk for, at de enkelte kvartaler burde s kiftes til at være den ælds te kvartal på en årgang. Hurley et al. (2001) gik s kridtet videre og anbefalede en otte års c yklus, hvor s pillerne s kal roteres ift. hvilket kvartal de er født i. D erm ed s kiftes s pillerne til at være ælds t, yngs t og i m idten ift. deres jævnaldrende holdkam m erater i løbet af deres ungdom s tid. Ens for alle de alders bas erede løs ninger er, at de ikke nødvendigvis tilgodes er det fælles s kab, s om de unge s pillere er en del af og kan bygge op over lang tid i deres ungdom s år. Sam tidig har den nuværende s truktur den fordel, at s pillerne har et fælles referenc epunkt ift. hvilken s koleklas s e de går i. D erfor vil de alders baserede fors lag gå på kom prom is m ed den enkelte s pillers s oc iale liv. Biologis k e løs nings fors lag arbejder til gengæld ud fra antagels en om, at de s tore fys is ke fors kelle, der oftes t eks is terer ungdom s s pillere im ellem uagtet deres relative alder - s kaber en s kævvridning til fordel for de tidligs t fys is k m odne s pillere i udviklings øjem ed. I denne kategori s kal eks em pelvis D BUs tiltag m ed future lands holdet plac eres. Sam tlige fors lag i denne kategori går på at opdele s pillere ud fra s pillernes biologis k e m odenhed. D ette kunne være deres antropom etris ke foruds ætninger (Mus c h & Grondin, 2001). F.eks. hævder Mirvald et al. (2002), at de ret præc is t kan es tim ere den biologis ke m odenhed hos børn ved at kigge på en lang række antropom etris ke faktorer s ås om højde og vægt. D ette er dog en tids krævende opgave for den enkelte klub, da den enkeltes s pillers biologis ke udvikling jo ændrer s ig over tid. Et frans k s tudie (D elorm e, 2013) fores lår, at holds pil burde lade s ig ins pirere fra m åden at opdele konkurrenc er på i kam ps port og boks ning, da udøverne her er opdelt i vægtkategorier. D ette vil i nogen grad elim ere de fys is ke fordele en biologis k m oden s piller m åtte have, s am tidig m ed, at det er en forholds vis nem m åde at opdele s pillere på. Ens for dis s e fors lag er, at de liges om d e alders bas erede fors lag heller ikke tager udgangs punkt i det fælles s kab, der forhåbentlig bliver dannet tidligt i idræts deltagels en hos s pillerne. 16

17 Spillerne kan s am tidig opleve at blive s traffet i s trukturen, når deres biologis ke udvikling enten s tagnerer eller ac c elerer ift. de jævnaldrende, da de derm ed vil opleve at s kulle s kifte hold. D erfor finder vi, at dis s e fors lag m es t af alt er urealis tis ke at integrere i en daglig praks is i håndboldklubber. H olis tis k e løs nings fors lag arbejder ud fra en antagels e om, at vi s kal forholde os til kom pleks iteten i problem erne m ed den relative alders effekt. Som m odel 1 tidligere frem vis te er effekten s kabt dels pga. s portens ram mer og den enkelte s pillers fys is ke foruds ætninger, m en ogs å en lang række andre faktorer er på s pil. D erfor fores lår s c hw eiz is ke fors kere, at viden om relativ alders effekt og dens im plikationer s kal være en del af træneres uddannels e (R om ann, 2013). Ved dette tiltag adres s erer m an ikke kun effekten, m en ogs å problem atikkerne ift. udvælgels e og/eller favoris ering af gode s pillere i en tidlig alder m ed s ands ynligt frafald til følge for m ange s pillere og udvælgels e af relativt ældre talenter, der ikke s lår igennem alligevel. D a effekten netop ikke kun s kabes af de s ports lige s trukturer om kring s pillerne m en s ands ynligvis ogs å af den s oc iale s truktur; trænerne, lederne og forældrene, vil en opkvalific ering af trænere og ledere s andsynligvis hjælpe. D en prim ære opgave m å være at s kabe et m ere bæredygtigt udviklings m iljø i klubben m ed det form ål at s kabe bedr e m uligheder for alle s pillere i at opleve s uc c es. D ette kunne gøres gennem ligelig s pilletid, gode forventninger og m ål for den enkelte s piller, og derudover en tålm odighed ift. favoris ering og udvælgels e af s pillere. Sam tidig er det vigtigt fra lederes s ide at s kabe inc itam ent-s truk turer for trænerne, der netop tilgodes er fokus på ovens tående og i m indre grad på korts igtede res ultater. Ulem pen m ed denne tilgang er, at det hviler på en tillid til de m ange involverede i, at de i nogen grad har fået tildelt res sourcer til at kom pens ere for s portens ram m er. Sys tem et m ed årgange har trods alt s ine indbyggede fordele og ulem per for de yngs te og ælds te spillere, hvilket s ands ynligvis i nogen grad uans et gode intentioner og uddannelse af trænere og forældre vil kunne s kabe en s kævvredet 17

18 fordeling af ungdom s s pillere og talenter. Nogle af dis s e løs nings fors lag kan dog være de m es t brugbare, fordi de ikke blot s øger en bedre udvælgels e af de beds te s pillere, m en vil tilgodes e den enkelte ungdom sspiller, s å både det potentielle talent og andre s pillere kan opleve en glæde ved s porten, og s ands ynligvis derfor forts ætte længere i s porten, uans et relativ alder eller fys is k m odenhed. 18

19 4. METODE Projektets prim ære form ål er s om tidligere nævnt at unders øge om den relative alders effekt eks is terer blandt børn og unge, der s piller håndbold. Sam tidig øns kes en redegørels e for tils tedeværels en af den relative alders effekt i talentudvælgels esprocessen. Til at bes vare dis s e s pørgs m ål er data inds am let fra flere fors kellige s teder. Proc edure og s am ple: Til at unders øge den relative alders effekt blandt børn og unge har fors knings gruppen i s am arbejde m ed D HF rekvireret data fra den nys tartede elektronis ke databas e. D atabas en indeholder viden om s pillere i alderen 8-18 år, s om har deltaget i en eller flere af D HF s turneringer fra D ataene indeholder Spiller-id, føds els dato, klub, række, s am t antal kam pe og tæller i alt s pillere drenge og piger. D atabas en er nys tartet, hvorfor det er tvivls om t om alle s pillere i de lokale håndboldklubber egentlig er talt m ed, dette s am m enholdt m ed at det kun er s pillere s om deltager i D HF s turneringer m edfører en us ikkerhed i forhold til hvorvidt res ultaterne afs pejler den s am lede s pillerpopulation. Til at unders øge om den relative alders effekt påvirker talentudvælgels en er overs tående data benyttet s am m enholdt m ed yderligere data. D is s e data er i s am arbejde m ed D HF og C laus Hans en inds am let via en holdlis te fra DHF s drenge talenttræning i årgang , hvilket i alt udgør 58 s pillere s am t holdlis te fra de otte JHF kreds hold i årgang 2000, hvilket i alt udgør 110 s pillere. D erudover er data inds amlet, fra tidligere fors knings projekt (R os sing et al.2015), for s am tlige s pillere født , s om har repræs enteret et eller flere af følgende lands hold Y-U og A-lands hold. D ataanaly s e på børne- og ungdom s s pillere: Spillerne i alderen 8-18 år er blevet inddelt i køn, årgang og efterfølgende i de fire føds els kvartaler på 19

20 tværs af årgangen. Spillerne er fordelt på i alt 10 årgange fra Til bes tem m els e af RAE på de enkelte årgange er X 2 -tes ten benyttet. X 2 - tes ten er en s tatis tis k analys e, s om analys erer, om fors kellen m ellem det obs erverede antal og det forventede antal er s ignifikant. D et obs erverede antal er dataene bes krevet i overs tående afs nit, m ens det forventede anta l er udregnet ud fra en forventning om en ligelig fordelingen m ellem føds els kvartalerne 25 % i hver. Analys ens res ultat ans es s om s ignifikant, hvis s ignifikans sandsynligheden (P) < D et betyder, at der s ands ynligvis er uoverens s tem m els e m ellem forventet og obs erveret, hvilket indikerer en relativ alders effekt. D ataanaly s e på talentudv ælgels e: Form ålet m ed denne analys e er at unders øge, om talentudvælgels en i D HF m edvirker til en r elativ alders effekt igennem udvælgels en af s pillere. Frem gangs m åden for analys en har været s om for børne- og ungdom s s pillerne m en m ed følgende ændringer i datagrundlag. Hos det m andlige køn er data fra talenttræning, s am t data fra Y-, U- og A- lands hold analys eret ud fra en hypotes e om at fordelingen ift. føds els kvartaler allerede er s kævvredet. D en forventede fordeling er alts å ikke s om tidligere antaget ligelig im ellem føds els kvartaler. I s tedet forventes fordelingen af udvalgte s pillere at følge fordelingen Af føds els kvartaler i den s pillerpopulation, hvorfra de er udtaget i drengenes tilfælde, drenge ungdom s s pillere fra årgang I projektet antages ligeledes at populationen hvorfra Y-, U- og A-lands hold udtager allerede er s kævvredet, og i analys en for dis s e hold benyttes s am m e forventede fordeling s om ved talenttræningen. Hos det kvindelige køn er data fra kreds holdene i de otte jys ke kreds e, s am t data fra Y-, U- og A-lands hold ogs å analys eret på ud fra en forventning om at udvælgels en s ker fra en allerede en s kævvredet population. Her forventes dog at udvælges en af s pillere prim ært s ker fra 20

21 årgang 2000, hvorfor den forventede fordeling af føds els kvartaler til analys en bas eres herpå. 21

22 Antal spillere Re lat iv a ld e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d oms h å n d bold 5. RESULTATER I BØRNE- OG UNGDOMSHÅNDBOLD I det følgende vil vi førs t frem vis e vores res ultater på børne- og ungdom s håndbold, og dernæs t for relativ alders effekt i talentudviklings s am m enhæng. 5.1 Præse ntation af re sultate r Piger: Figur 1 vis er et s øjlediagram over antallet af piges pillere ift. deres føds els kvartal på årgang Figuren vis er, at der er en s kæv fordeling af s pillere blandt de fire kvartaler på alle årgange. Antallet af pigespillere Årgang 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 1: Vis er antallet af regis trerede piges pillere i D HFs turneringer i 2015 fordelt på årgange og føds els kvartaler. R es ultaterne vis er førs t og frem m es t, at der er forholds vis få piges pillere på de yngs te årgange (2006 og 2007) og ælds te årgange ( ). Når vi fokus erer på den relative alder på årgangene, vis er res ultaterne, at s tørs tedelen af de turnerings deltagende s pillere er fra førs te kvartal og færres t af s pillerne er fra s ids te kvartal. F.eks. er der i årgang 2007, 339 s pillere fra 4. Kvartal, m ens 505 s pillere kom m er fra 1. Kvartal. R es ultaterne afs lører derm ed, at den relative alders effekt allerede 22

23 forekom mer i den yngs te årgang, årgang 2007, og fas tholdes fra de yngs te til den ælds te årgang. Figur 2 vis er et s øjlediagram over fordelingen i proc ent af piges pillere ift. deres føds els kvartal på årgang Figuren vis er førs t og frem m es t, i overens s tem m els e m ed figur 1, at andelen af 4. kvartals s pillere er m arkant m indre end de andre kvartaler. Sam tidig vis er res ultaterne, at effekten fas tholdes på s am tlige årgange hos pigerne. D e n s tatis tis ke analys e unders tøtter dis s e fund og vis er, at den relative alders effekt er s tatis tis k s ignifikant på alle årgange, s e tabel A1 i appendiks. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Fordeling af pigespillere 0% Årgang 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 2: Vis er den proc entvis e fordeling af regis trerede piges pillere i D HFs turneringer i 2015 fordelt på årgange og føds els kvartaler. D renge: Figur 3 vis er, at antallet, der s piller i D HFs turneringer, er klart lavest på de yngs te ( ) og ælds te årgange ( ). Som hos pigerne s er det ikke overras kende ud til, at årgangene antals m æs s igt er m indre om kring 15års -alderen. Sids t m en ikke m inds t vis er figuren, at antallet af s pillere født i 4. kvartal på s am tlige årgange er m indre end antallet af s pillere fra de andre kvartaler. 23

24 Antal spillere Re lat iv a ld e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d oms h å n d bold Antallet af drengespillere Årgang 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 3: Vis er antallet af regis trerede drenges pillere i D HFs turneringer i 2015 fordelt på årgange og føds els kvartaler. Figur 4 vis er et s øjlediagram over fordelingen af drenges pillere i proc ent ift. deres føds els kvartal på årgang Figuren vis er, at der allerede er en ujævn fordeling af kvartals s pillere fra den yngs te årgang (2007), at den ujævne fordeling forværr es ved de ældre årgange og forts ætter m ed at være ujævn på alle årgange. D en s tatis tis ke analys e unders tøtter figuren, m ed P-værdier (s e bilag) s om vis er s ignifikant relativ alders effekt på de fles te årgange, s e tabel A2 i appendiks. Selvom figuren vis er ujævn fordeling på tværs af årgangene, påvis es der ikke en s tatis tis k s ignifikant relativ alders effekt for den yngs te årgang s am t årgang

25 Fordeling af drengespillere 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Årgang 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 4: Vis er den proc entvis e fordeling af regis trerede drenges pillere i D HFs turneringer i 2015 fordelt på årgange og føds els kvartaler. 5.2 Analyse af re sultate r R es ultaterne fra børne- og ungdom s håndbold vis er overordnet to tendens er. D en førs te er, at den relative alders effekt eks is terer på langt de fles te årgange. For det andet s er den relative alders effekt ud til at være uafhængig af køn. D et har vi s tillet s pørgs m åls tegn ved og vil fors øge at bes vare i det følgende. H v orfor ek s is terer den relativ e alders effek t på ungdom s niv eau? Førs t og frem mest s tøtter res ultaterne de få tidligere internationale s tudier i relativ alders effekt på børne- og ungdom s idræt, da res ultaterne i nærværende rapport ogs å påvis er en relativ alders effekt i en dans k idræts konteks t. Som vi tidligere har s krevet, kan der være et væld af m ulige forklaringer på at effekten ogs å findes i dans k håndbold. D a vi ikke har data på endnu yngre s pillere kan vi kun gis ne om, hvorvidt effekten allerede eks is terer, når s pillerne s tarter på deres deltagels e i håndbold. Hvis den relative alders effekt s kabes fra den m eget tidlige 25

26 idræts deltagels e, er det m ås ke en s elvbes kyttels e fra s pillerens eller forældrenes s ide for at undgå potentielle nederlag i s porten. Hvis det i s tedet er en effekt, der s kabes undervejs, kan det være tegn på, at s pillerne falder fra s porten i en m eget tidlig alder. Heldigvis s er det ikke ud til at effekten fors tørres for hvert s kift til ældre årgang, hvorfor s portens ram m er ikke um iddelbart s er ud til at være ødelæggende for deltagels en i puberteten, m en s narere for overhovedet at s tarte til håndbold s om ung pige eller dreng. H v orfor er der ingen næv nev ærdige fors k elle m ellem k ønnene? R es ultaterne vis er, at der ikke er nævneværdige fors kelle på den relative alders effekt i både pige- og drengehåndbold. D e vis er ogs å, hos begge køn, at der s ker en s kævvridning allerede m eget tidligt, s om fas tholdes igennem alle ungdom s rækkerne. D ette er m ods at res ultaterne i vores tidligere rapport i fodbold (R os s ing et al., 2015), der noget overras kende afs lørede, at den relative alders effekt udjævnedes i de ældre årgange hos både piger og drenge. D ette var overras kende, da tidligere international fors kning har vis t, at den relative alders effekt prim ært fas tholdes på børne- og ungdom s niveau. D erm ed er res ultaterne præs enteret i denne rapport på linje m ed tidligere international fors kning i is hoc key, fodbold og bas ketball. D e m eget ens artede res ultater peger i retning af, at det s ands ynligvis er de s am m e m ekanis m er, der s kaber den relative alders effekt hos begge køn. D ette på trods af de fys is ke fors kelle der er på piger og drenge i puberteten, hvilket vi vil kom m e nærm ere ind på i det næs te afs nit. 26

27 6. RELATIV ALDERSEFFEKT I DANSK TALENTUDVIKLING 6.1 Præse ntation af re sultate r Figur 5 vis er den relative alders effekt på fors kellige niveauer hos piger fra ungdom s håndbold til det kvindelige A-lands hold. Førs t og frem m es t vis er res ultaterne, at der s om s krevet tidligere, er en s kæv fordeling af kvindelige ungdom s s pillere på årgang 2000, U15, m ed en overvægt af de relativt ælds te s pillere. D erudover s es der en udtalt s kæv fordeling på kreds holdene, hvor næs ten 42 % af s pillerene udgøres af s pillere født i 1. kvartal, hvorim od kun 12 % er født i 4. kvartal. Denne fordeling ændrer s ig igen på både U-19 og U21-lands holdene, hvor s pillere fra det førs t halvår s tadig dom inerer, dog i noget m indre grad m ed c a. 26 % af s pillerne fra 1. Kvartal, m ens c a. 21 % er fra 4. Kvartal. På A-lands holdet er kun 19 % af s pillerne fra 1. kvartal, m ens hele 23 % er fra 4. kvartal. Derm ed udjævnes den relative alders effekt fra kreds hold til U-lands holdene for derefter at fors vinde på A-lands holdet. D en s tatis tis ke analys e vis er en s tatis tis k s ignifikant relativ alders effekt m ed overvægt af 1. kvartals s pillere på årgang 2000 ungdom sspillere, kreds hold s am t U19-lands hold, m en ikke for U21- eller A-lands holdet. Effekten er klart s tørs t på kreds hold, m ens der dog er der en klar overvægt af 2. Kvartals s pillere på A-lands holdet, hvilket s er ud til at være en tendens, der ogs å foregår på ungdom s lands holds niveau i lidt m indre udtalt grad (s e evt tabel A3 i appendiks ). 27

28 Talentprogression kvinder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Årgang 2000 Kredshold U19 U21 A Hol 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 5: vis er den proc entvise fordeling af piges pillere ift. føds els kvartaler på fors kellige niveauer af talentudvælgels e. Figur 6 vis er den relative alders effekt på fors kellige niveauer hos drenge i ungdom s håndbold og på det m andlige A-lands hold. Førs t og frem m es t vis er res ultaterne, at der s om s krevet tidligere, er en noget ujævn fordeling af s pillere fra årgang , m ed en overvægt af s pillere fra de tre ælds te føds els kvartaler, fordelingen er dog m ere jævn end for de yngre årgange vis t i tidligere afs nit. D er er en m arkant s kæv fordeling af s pillere til talenttræning m ed c a. 38 % s pillere fra 1. kvartal. Effekten forøges på U19- og U21-lands holdene m ed en andel af s pillere fra 1. kvartal på hhv. 41 og 39 %. D er s es ogs å en overvægt af de relativt ælds te s piller e på A- lands holdet, dog i en lidt m indr e gr ad end ved U- lands holdene. D en s tatis tis ke analys e m ed s am m enligning af de fors kellige udvælgels esniveauer i forhold til årgang drenges pillere gav P- vær dier, s om vis er s ignifikant r elativ alder s effekt på U- lands holdene, m en ikke på år gang , på talenttr æning eller A- lands holdet, s e tabel A4 i appendiks. 28

29 Talentprogression mænd 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Årgang Talenttræning U19 U21 A 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Figur 6: vis er den proc entvis e fordeling af drenges pillere ift. føds els kvartaler på fors kellige niveauer af talentudvælgels e. 6.2 Analyse af re sultate r I res ultaterne finder vi overordnet tre tendens er; for det førs te vis er res ultaterne at der s ker en s kævvridning af andelen af s pillere ift. kvartaler på kreds hold hos hhv. piges pillerne og en m arkant s kævvridning af s pillerfordelingen blandt drenges pillere, s ids tnævnte dog uden s tatis tis k s ignifikans. For det andet fas tholdes eller forøges effekten på ungdom slandshold og s ids t m en ikke m indst er der ingen s ignifikant relativ alders effekt på s eniorlands hold hos både kvinder og m ænd. D et har vi s tillet s pørgs m åls tegn ved og vil fors øge at bes vare i det følgende. H v orfor s k abes der en ulige fordeling af s pillere til udv ælgels en af s piller til k reds træning og talenttræning? R es ultaterne hos s ærligt pigerne påpeger, at der s kabes en m eget s tærk relativ alders effekt, når s pillerne udvælges til kreds hold i D HF-regi. Hos drengene s er vi ogs å e s kævvridning, der dog ikke er s tatis tis k s ignifikant. 29

30 D ette kan s kyldes, at talenttrænerne (i s ærligt pigehåndbold) udvælger de s pillere, der præs terer beds t, hvorfor de m es t fys is k m odne s pillere (og derm ed ogs å ofte de ælds te) har de beds te kort på hånden. D og kan den s pillergruppe s om talenttrænerne udvælger fra, allerede være s kævvredet ude i de lokale klubber. Hvis ungdom s trænerne prim ært bliver m ålt på korts igtede res ultater, vil udvælgels en til holdet ogs å bære præg af korts igtede valg ift. s pilletid af de s piller, der præs terer nu og her, m en s om m ås ke ikke er de s piller m ed s tørs t potentiale. Dette vil give dårlige kort på hånden for de m inds t m odne s pillere (og derm ed ofte de relativt yngs te) lokalt og nationalt. H v orfor fas tholdes den relativ e alders effek t på de k v indelige og m andlige ungdom s lands hold? R es ultaterne afs lører, at den relative alders effekt fas tholdes eller forøges på ungdom slandsholdene, dog m ed vis s e fors kelle blandt piger og drenge. Hos drengene forøges effekten på begge U-lands hold, hvilket kan hænge s am m en m ed at de prim ært udvælger s ine s pillere fra ungdom s klubber, hvor der s ands ynligvis allerede er s ket en s kævvridning tidligt blandt s pillergruppen. Hos pigerne udjævnes effekten m arkant i forhold til fordelingen på kreds hold allerede på U19-lands holdet, hvor der dog s tadig er en s ignifikant r elativ alder s effekt. Effekten for s vinder dog på U21- lands holdet. En forklaring er, at de fys is ke fors kelle m ellem de relativt ælds te og yngs te udjævnes hurtigere blandt piger, da piger gennem s nitligt får deres væks ts purt i højde og vægt to år tidligere end drenge (Malina et al, 2004). D erfor udjævnes de fys is ke fordele ved at være født tidligt på året s ands ynligvis tidligere blandt pigerne end drengene m ed m indre relativ alders effekt s om res ultat. H v orfor er der ingen relativ alders effek t på s eniorlands holdene? Når vi kigger nærm ere på dam e og herre s eniorlandsholdss pillere finder vi ingen s ignifikant relativ alders effekt. Som tidligere s krevet, s kal det dog 30

31 s iges, at antallet af s eniorlands holds pillere er m indre end de andre s pillergrupper, hvilket gør det s værere at finde en s ignifikant s tatis tis k effekt. Vores res ultater hos m ændene er tæt på identis ke m ed en lignend e unders øgelse i m andlig elitehåndbold (R os sing et al., 2015), hvor der også var en s tærk relativ alders effekt på de res pektive ungdom s lands hold, m en fors vandt på s eniorlands holdet. Hos kvindelands holdet er der endda en m arkant underrepræs entation af s pillere født tidligt på året. D e fys is ke fordele s om de relativt ælds te s pillere har i ungdom s årene fors vinder, når s pillerne når s enioralderen. Sam tidig har en del af de relativt yngs te s pillere m uligvis oplevet, at de i ungdom s årene har s kullet kæm pe for at udvikle s ig, s å de kunne blive udvalgt. Dette kan give dem en fordel i det lange løb, da de igennem ungdom stiden har lært vigtige lærings s trategier, der s enere bliver afgørende for at s kabe en god trans ition til en s eniorkarriere m ed m ange bum p på vejen. D ette kan illus treres m ed et c itat af Mikkel Hans en, der s om 8. kvartals s piller hos m ændene netop oplevede at være i m odgang: Efters om jeg v ar y ngre og m indre end dem, jeg trænede m ed og s pillede im od, blev jeg tv unget til at gøre m ig um age m ed alle detaljerne i s pillet, for at k unne begå m ig (R os s ing et al., 2015:98) R es ultaterne indikerer, at der bliver brugt forholds vis m ange res s ourc er i den regionale og nationale talentudvikling på relativt ældre s pillere hos både piger og drenge, der har m indre s ands ynlighed for at blive s eniorlandsholdspillere. R es ultaterne hos begge køn kan dog til dels ogs å s kyldes den m indre population s om A-lands holdet udgør, hvilket gør, at en s kæv fordeling s kal være m ere udtalt, før der findes s tatis tis k s ignifikans og at der kan forekom m e s tørre tilfældige variationer hos s pillergruppen. D ette kan is ær være tilfældet ved herre A-lands holdet, hvor der forefindes relativt flere s pillere fra 1. kvartal, 31

32 7. OPSUMMERING Vores analys e af den relative alders effekt på børne- og ungdom s niveau i dans k håndbold vis er overordnet, at der er en relativ alders effekt på turnerings deltagels e hos næs ten s am tlige årgange. Vi s er en tydelig underrepræs entation på 4. kvartals s pillere hos både pige- og drenges pillere i alle aldre. R es ultaterne indikerer, at der allerede tidligt i idræts deltagels en s ker en s kævvridning i s pillergrupperne hos både piger og drenge. Mulige forklaringer på dette er, at forældre eller børnene s elv ikke vælger s ports grene s om håndbold (og fodbold), hvor potentielle nederlag er for s tort, da de relativt yngs te s pillere halter bagefter fys is k. D erudover vis er res ultaterne ogs å, at der foregår en yderligere s kævvridning, når der s ker en udvælgels e af s pillere til, talenttræning, kreds hold og ungdom slandshold hos både piger og drenge. D et er uklart, om det er i s pillernes tidlige idræts deltagels e, at der ops tår en s kævridning af kom petenc er m ellem de relativt yngs te og ælds te, om det er i udvælgels en af talenter eller en kom bination af de to. R es ultaterne antyder, at udvælgels en af s pillere til talenttræning og kreds hold kan m edvirke til den relative alders effekt på de s enere ungdom s lands hold. Forekom s ten af en relativ alders effekt kan betyde et s tørre frafald hos de relativt yngs te s pillere på hver årgang, en effekt der bør unders øges nærm ere. Analys en vis er ogs å, at der ikke forekom m er en s ignifikant relativ alders effekt på herre og dam e A-lands hold. D og vis er res ultaterne at der hos herrerne s tadig er fles t s pillere født i førs te halvår, m ens 1. kvar tals s piller e faktis k er en s m ule under r epr æs enter et på kvindelige A- lands holdet. R es ultaterne indikerer klart, at der udvælges og udvikles r elativt ældr e s piller e i D HF- r egi, der ofte ikke vil udvikle s ig til A- lands holds s pillere. D atam aterialet i denne unders øgels e giver os ikke s var på, hvorfor effekten forekom m er i børne- og ungdom s håndbold s am t på udvælgels es niveau. D ette vil kræve yderligere unders øgels er, bl.a. af de 32

33 yngs te årgange s am t s tudier af m ere eks perim entel natur. Vi fores tiller os dog (s e evt. m odel 1), at s varet er en kom bination af flere m ekanis m er i s pil, både i den tidlige og den s enere idræts deltagels e. Hvis øns ket er at m odvirke den relative alders effekt, vil det s ands ynligvis være beds t at inddrage holis tis ke løs nings fors lag, der evner at s e den enkelte s pillers udvikling og pers on i en s tørre s am m enhæng end s porten og s ports præs tationerne alene. 33

34 8. APPENDIX 8.1 T abe lle r for statistisk analyse Å rg an g X 2 -t e st P -v æ rd i , <0, <0, <0, <0, <0, <0, <0, <0, <0, <0, Tabel A 1: X 2 - tes t på f or delingen af piges piller e i f øds els kv ar taler i f or hold til f or v entning om ligelig fordeling. Der er en signifikant relativ alderseffekt når P- v ær dien er under 0,05. Å rg an g X 2 -t e st P -v æ rd i , , <0, , <0, , <0, <0, <0, <0, , Tabel A 2: X 2 - tes t på f or delingen af dr enges piller e i f øds els kv ar taler. Der er en s ignif ikant r elativ alder s ef f ekt når P- v ær dien er under 0,05. P o p u l at i o n X 2 -t e st P -v æ rd i År g a n g <0, K r e d s ho ld 0, U1 9 (å r g ) 0, U2 1 (å r g ) 0, A-L a n d s h old (å r g ) 0,

35 Tabel A 3: X 2 - tes ts på f or deling af pige håndbolds piller e år gang 2000 ov er f øds els kv ar taler i f or hold til en f or v entet ligelig f or deling s amt dame håndbolds piller e på kr eds hold, U- lands hold og A - lands hold ov er f øds els kv ar taler i f or hold til pige håndbolds piller e år gang Der er en s ignif ikant r elativ alder s ef f ekt når P- v ær dien er under 0,05. P o p u l at i o n X 2 -t e st P -v æ rd i År g a n g , Ta l e n tt r æn ing (å r g ) 0, U-1 9 (å r g ) <0, U-2 1 (å r g ) <0, A-l a n d s h old (å r g ) 0, Tabel A 4: X 2 - tes ts på f or deling af dr enge håndbolds piller e år gang ov er f øds els kv ar taler i f or hold til en f or v entet ligelig f or deling s amt her r e håndbolds piller e på talenttræning år gang , U- lands hold og A - lands holds pillere ov er f øds els kv ar taler i f or hold til dr enge håndbolds piller e år gang Der er en s ignif ikant r elativ alder s ef fekt når P- v ær dien er under 0,05. 35

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

Skæring Skole 2018 (Aarhus)

Skæring Skole 2018 (Aarhus) SKÆRING SKOLE 2018 (AARHUS) / 10. DECEMBER 2018 Skæring Skole 2018 (Aarhus) ForældreForum er en ny praksis, der åbner mulig hed for at alle kan bidrag e til udvikling en på Skæring Skole. Skolens personale

Læs mere

Gram Skole 2018 (Haderslev)

Gram Skole 2018 (Haderslev) GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold Rossing, Niels Nygaard; Lilholt, Rasmus Mølgaard; Karbing, Dan Stieper

Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold Rossing, Niels Nygaard; Lilholt, Rasmus Mølgaard; Karbing, Dan Stieper Aalborg Universitet Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold Rossing, Niels Nygaard; Lilholt, Rasmus Mølgaard; Karbing, Dan Stieper Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Relativ alderseffekt i børne- og ungdomsfodbold. Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing

Relativ alderseffekt i børne- og ungdomsfodbold. Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing Relativ alderseffekt i børne- og ungdomsfodbold Niels Nygaard Rossing Rasmus Lilholt Dan Stieper Karbing Rapporten er finansieret af DBU 1/1-2015-25/8-2015 Relativ alderseffekt i børne- og ungdomsfodbold

Læs mere

Elevdemokrati vinder DM i skoleudvikling 2017

Elevdemokrati vinder DM i skoleudvikling 2017 Elevdemokrati vinder DM i skoleudvikling 2017 Sct. Nicolai Skole i Køg e vinder DM i skoleudvikling ved at g ive reel medindflydelse til eleverne. Sct. Nicolai Skole har udviklet en eksemplarisk model

Læs mere

Glæden driver eliten!

Glæden driver eliten! Glæden driver eliten! -En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af frafald og fastholdelse af tidligere og nuværende kvindelige elitefodboldspillere inden for DBUs talentsystem Af Gitte Therkelsen, Dansk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

No. 5 I'm An Ordinary Man

No. 5 I'm An Ordinary Man Voice Keyoard MD Bass Clarinet in B 0 & & solo No 5 I'm An Ordinary Man Moderato q = 108 "jeg' en ganske enkel mand clarinet Moderato jeg or - lan - ger kun så lidt mit krav er li - ge- til at kun - ne

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast Det krå kat Data Forøg 1: = 38 V 0 = 4, 94 K vidde = 2, 058 H = 0, 406 t = 0, 53 Forøg 2 (60 ): = 60 V 0 = 4, 48 K vidde = 1, 724 H = 0, 788 t = 0, 77 Fyik del Udførel af forøg Kat på 38 : Forøgoptilling:

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

KVI NDER I MALERFAGET

KVI NDER I MALERFAGET KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Talenttræning Piger Sydvestjylland

Talenttræning Piger Sydvestjylland Baggrunden for Talenttræning Piger Sydvestjylland Varde If er initativtager og medlem af VPF, Vestjysk Pige Fodbold som har til formål at samarbejde omkring pigefodbolden i Sydvestjylland. Grundstenen

Læs mere

Skolesamarbejdet i Nord 2018 (10 skoler) (Odense)

Skolesamarbejdet i Nord 2018 (10 skoler) (Odense) Skolesamarbejdet i Nord 2018 (10 skoler) (Odense) Samarbejde mellem folkeskoler, ung domsskolen, UU-vejledning en, erhvervsskolerne og virksomheder er med t il at ændre ung es syn på og valg af ung domsuddannelse

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Holbergskolen 2018 (København)

Holbergskolen 2018 (København) Holbergskolen 2018 (København) Forældrealliancen Holberg skolen: Fokus på, hvordan man løfter folkeskolen g ennem øg et forældresamarbejde. Det g ælder fx i forhold til sprog, læring, trivsel og dannelse.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

U nd ervis n i ng sma teriale - elev EUROpAMESTEREN U nd ervis n i ng sma teriale - elev Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

Må vi lege doktor? En folder til forældre om seksuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år

Må vi lege doktor? En folder til forældre om seksuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år Må vi lege doktor? En folder til forældre om ekuel udvikling blandt børn i alderen 0-6 år t e t i l a u k e n r Små bø Som forældre kan du flere gange i løbet af barnet opvækt opleve at blive mødt med

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

FLEXTRAFIK. Rapport. December 2013

FLEXTRAFIK. Rapport. December 2013 FLEXTRAFIK Rapport December 2013 INDHOLD 1 2 3 4 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 SAMLEDE RESULTATER Side 6 DELRESULTATER Side 9 PRIORITERINGSKORT Side 14 1 EXECUTIVE SUMMARY I dette afsnit præsenteres analysens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

STYR LIVET. med personcentreret planlægning. Vi har grund til håb. Hvad vil det sige at komme sig? STYR LIVET. Planlægning med drømmen for øje

STYR LIVET. med personcentreret planlægning. Vi har grund til håb. Hvad vil det sige at komme sig? STYR LIVET. Planlægning med drømmen for øje STYR LIET med personcentreret planlægning STYR LIET Hvad er personcentreret planlægning? ærktøjer Kreativitet Personen i centrum og kontrol Åbenhed iden med personcentreret planlægning Hvorfor personcentreret

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

BEREDSKABSPOLITIK FOR AALBORG UNIVERSITET

BEREDSKABSPOLITIK FOR AALBORG UNIVERSITET BEREDSKABSPOLITIK FOR AALBORG UNIVERSITET Arbejdsmiljøsektionen / december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORMÅLET MED BEREDSK ABSPOLITIKKEN... 3 EKSTRAO RDINÆRE HÆNDE LSER... 3 INTERNT

Læs mere

Aktieavancebeskatningsloven 19. december 2005 V E D T A G N E L O V E A k t i ea v a n c eb es k a t n i n g s l o v en L 7 8 v ed t a g et a f F T d en 1 6. d ec em b er 2 0 0 5 F olket inget har nu v

Læs mere

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag? Organiser Jer 2 eller 3 og drøft dette Herefter fremlæggelse / diskussion Konklusion efter ophængte stickers! I skal hurtigt i gang. Hvilke udfordringer

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018 Temadrøftelse Integration, dagtilbud 18 Dagtilbud Burma Rumænien Dagtilbud Bosnien Ukraine Litauen Libanon Familiens oprindelsesland for børn i børnehaver Holland Congo Letland Eritrea Tyrkiet Polen/Danmark

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi og sportspsykologi Cand.scient. Idræt og Psykologi Løser pt. opgaver for: Dansk Golf Union, Dansk

Læs mere

Hjælp til min datter med dyspraksi

Hjælp til min datter med dyspraksi Hjælp til min datter med dyspraksi Om støtte til elev med dyspraksi S p ø r g s m å l : Je g hå be r virke lig, a t I ka n g ive m ig e t g o dt rå d ve dr. m in da tte rs s ko le g a ng, da je g e r s

Læs mere

DRAGØR SKOLE, ST. MAGLEBY SKOLE OG NORDSTRANDSKOLEN 2018 (DRAGØR) / 10. DECEMBER

DRAGØR SKOLE, ST. MAGLEBY SKOLE OG NORDSTRANDSKOLEN 2018 (DRAGØR) / 10. DECEMBER DRAGØR SKOLE, ST. MAGLEBY SKOLE OG NORDSTRANDSKOLEN 2018 (DRAGØR) / 10. DECEMBER 2018 Dragør Skole, St. Magleby Skole og Nordstrandskolen 2018 (Dragør) Verdenshistorie i et lokalhistorisk perspektiv samarbejde

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Alder afdeling (skoleåret fra august til juni) 4/5/6 år U6 3-mands Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Fodbold Træning og opdeling Kamp og opdeling Værdier 6/7 år U7 3-mands 7/8 år U8 5-mands Fællestræning

Læs mere

Skjern Håndbolds Talentstrategi

Skjern Håndbolds Talentstrategi Skjern Håndbolds Talentstrategi Skjern Håndbold VIL TALENTUDVIKLING Skjern Håndbold vil udvikle talenter i egen ungdomsafdeling både på drenge- og pigesiden. Vi vil være en hel klub, der kæmper for hold

Læs mere

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.

Læs mere

Analyse af edlemsdata

Analyse af edlemsdata Analyse af edlemsdata INDHOLD Indledning 5 Manglende historiske data 5 Udtræk midt i året 5 Korpsenes medlemsopgørelser 5 Datakvalitet 6 Aldersinddelinger 6 Det samlede billede 6 Gruppen størrelse og medlemsfordeling

Læs mere

Afdækning af nyankomne elevers sprog og erfaringer

Afdækning af nyankomne elevers sprog og erfaringer Hele vejen rundt om eleven prog og reourcer afdækning af nyankomne og øvrige toprogede elever kompetencer til brug i underviningen Afdækning af prog og erfaringer TRIN Afdækning af nyankomne elever prog

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE

KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE Idrættens rum og rammer Frederikshavn, d.24.2.2009 v/jan Toftegaard Støckel Center for Forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Email:

Læs mere

Herunder kan du finde information om hvorledes pointsystemet for hvornår man rykker op gennem rækkerne D-C-B-A-M-E er sat sammen.

Herunder kan du finde information om hvorledes pointsystemet for hvornår man rykker op gennem rækkerne D-C-B-A-M-E er sat sammen. Info om pointsystem Det er besluttet af Badminton Danmark og DGI Badminton at ændre på pointssystemet for åbne stævner. Man har ændret systemet for at give mulighed for at opnå jævnbyrdige kampe, når man

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Et his to risk grunn lag for Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Ny tid med nye ut ford rin ger...

Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Et his to risk grunn lag for Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Ny tid med nye ut ford rin ger... Innhold Ka pit tel 1 Pro log Læ ring og vekst i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Bak grunn for en bok om læ ring i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Fra virk nings full læ rings pro sess til bok...12

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Udviklingen. skal fortsætte

Udviklingen. skal fortsætte Udviklingen skal fortsætte Formand Bent Clausen synes, at JBU er en moderne organisation, der kører i den rigtige retning, og det vil han arbejde for at videreføre. Han mener, at der stadig er brug for

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne klub-building temahæfte - den gode kampoplevelse DEL 1 UDVIKLING AF KLUBBENS FRIVILLIGHEDSSTRATEGI Gode kampoplevelser til alle spillere Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne DEN GODE KAMPOPLEVELSE

Læs mere

UNDERVISNINGSMINISTERIET

UNDERVISNINGSMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET, 26.2.14 SIKKER VIDEN OM FORSØG PÅ GYMNASIEOMRÅDET - HVORFOR OG HVAD BETYDER DET FOR SKOLERNE? AFDELINGSLEDER THOMAS JORDAN, RAMBØLL 01 05 04 03 INDHOLD 01 Mere sikker viden i

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse 2018 Velfærdspolitisk Analyse Kontinuitet i anbringelser af børn og unge Ved udgangen af 2016 var omkring 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca. 7.500,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG LANGGADEHUS

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG LANGGADEHUS BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG LANGGADEHUS Sundhed- og Omorgforvaltningen Brugerunderøgele : Plejebolig 1 Brugerunderøgele Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Samtaleark. Del 1: Elevens sprog. Spørgsmål til eleven. Noter og observationer under samtalen. Angiv elevens stærkeste sprog:

Samtaleark. Del 1: Elevens sprog. Spørgsmål til eleven. Noter og observationer under samtalen. Angiv elevens stærkeste sprog: Samtaleark Del 1: Eleven prog Formål: At give kolen viden om, hvilke prog eleven har brugt og bruger med henblik på at anvende eleven prog om en reource i videre læringammenhænge. Gode råd til dig, der

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer EUROpAMESTEREN U n d ervis n i n g sma teriale - lærer Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Gruppedynamik. Træningsmodellens styrker:

Gruppedynamik. Træningsmodellens styrker: Gruppedynamik Det meningsfulde træningsmiljø handler om meget mere end blot organisering (stationstræningfærdighedstræning / spiltræning-kampmiljø). Det er også et stærkt værktøj, når der skal trænes på

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Blåt skrift angiver nyt spørgsmål, og rød skrift angiver slettet spørgsmål

Blåt skrift angiver nyt spørgsmål, og rød skrift angiver slettet spørgsmål Blåt skrift angiver nyt spørgsmål, og rød skrift angiver slettet spørgsmål Trivselsundersøgelse Center MED-udvalget for Arbejdsmarked har besluttet, at der i 2016 skal gennemføres en trivselsundersøgelse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66% Favrskov Kommune Antal besvarelser: 4.145 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Dansk Boldspil-Union En Del Af Noget Større

Dansk Boldspil-Union En Del Af Noget Større Videnbaseret udvikling af børnefodbolden - fra tro til viden Dansk fodbold i 2005 Elite Mangel på landsholdsprofiler Ingen slutrundedeltagelse Dårlige klubresultater i europæisk sammenhæng For få danske

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det

Læs mere