Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering - Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative omkostninger af erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område frem til juni 2005 Maj 2006

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning Indledning Afgrænsning af målingen Læsevejledning 6 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden 8 4. Samlede administrative konsekvenser i perioden fra august 2004 til pr. juni 2005 på ministeriets område Antal love mv., der indgår i opdateringen Gennemførte ex ante og ex post målinger Validerede ex ante målinger Gennemførte ex ante målinger Oversigt over og udviklingen i de samlede administrative omkostninger ABC-fordeling Gennemgang af ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Korrektioner Irritationsbyrder og afgrænsninger til anden lovgivning Bemærkninger fra virksomhederne Afgrænsning til anden lovgivning Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Følsomhedsanalyse Validitet og følsomhedsanalyse Grundlaget for standardiseringen og populationerne Ændringer i omkostningsparametre English summary 35 Bilag 37 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 37 Bilag B. ABC-fordeling for nye/ændrede love og bekendtgørelser mv. 39 Bilag C. Love og bekendtgørelser samt ex ante målinger, som ikke indgår i opdateringen 42 Bilag D. Love og bekendtgørelser mv., som indgår i opdateringen ultimo Bilag E. Ex ante måling Digitale lønsedler 45 1

4 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVABbasismålingen på Skatteministeriets område. De løbende administrative omkostninger ved Skatteministeriets erhvervsrettede regulering er i perioden fra basismålingen i august 2004 til denne opdatering pr. 30. juni 2005 steget fra 8.343,8 mio. kr. til 8.345,5 mio. kr., svarende til en stigning i de administrative omkostninger på ca. 0,02 pct. Nye eller ændrede erhvervsrelevante regler på ministeriets område har i perioden medført løbende byrder på ca. 6,1 mio. kr., samt administrative lettelser på ca. 4,3 mio. kr., dvs. der har netto været en stigning i de løbende administrative byrder på ca. 1,7 mio. kr. De pågældende regler har samlet medført administrative omstillingsbyrder på i alt ca. 21,3 mio. kr. De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i 2001 på 9.265,6 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Skatteministeriets område således faldet med ca. 920,1 mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2005, svarende til et fald på ca. 10 pct. Omkring 84 pct. af de administrative omkostninger vedrører administrative pligter, som udelukkende er formuleret fra dansk side. Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra internationale regler, herunder EU-regulering. Baggrund for målingen Den danske regering har i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 sat som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. Formål med opdateringen Formålet med den gennemførte opdatering af basismålingen på Skatteministeriets område har været fra august 2004 til 30. juni 2005: At foretage en måling af de administrative konsekvenser ved ny regulering på Skatteministeriets område i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni 2005, for herved at opdatere den allerede gennemførte basismåling af de administrative omkostninger ved ministeriets erhvervsrettede regulering. At afdække om den nye regulering der er kommet til i perioden har international oprindelse, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. At korrigere nulpunkts- og basismålingen på baggrund af nye oplysninger fra virksomheder og ministerier. I forbindelse med opdateringen er der blevet identificeret 10 nye love og bekendtgørelser med administrative konsekvenser, heraf 3 nye love og bekendtgørelser samt 7 ændringer til eksisterende love og bekendtgørelser. Der er alene medtaget nye regler på 1

5 ministeriets område, som er trådt i kraft inden den 30. juni Regler, der er vedtaget inden den 30. juni 2005, men ikke er trådt i kraft på denne dato, medtages således først ved næste AMVAB-opdatering. Ligeledes er heller ikke medtaget lovgivning, som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har haft tilstrækkelig erfaring med, og hvor virksomhederne således ikke har tilstrækkelig mulighed for at oplyse om de faktiske administrative omkostninger ved reglerne. De administrative omkostninger på Skatteministeriets område Nærværende opdatering af Skatteministeriets basismåling omfatter nye og ændrede love og bekendtgørelser, der er trådt i kraft i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni Herudover har det været nødvendigt at foretage korrektioner af målingerne på såvel nulpunkts- som basistidspunktet på Skatteministeriets område. Tabel 1.1. nedenfor gengiver de samlede, administrative omkostninger på Skatteministeriets område pr. juni Endvidere viser tabellen, hvor stor en andel af de administrative omkostninger, der kan henføres til henholdsvis international og national regulering. Tabel 1.1: De samlede administrative omkostninger, herunder deres oprindelse (ABCfordelingen), juni 2005 I alt for Skatteministeriet omkostninger Juni 2005 ABC-regulering (pct.) A B C 8.345,5 10,2 5,7 84,1 Som det fremgår af tabellen udgør virksomhedernes samlede administrative omkostninger på Skatteministeriets område i alt 8.345,5 mio. kr. pr. juni ABC-fordeling 1 Som det ligeledes fremgår af tabellen ovenfor følger hovedparten af de administrative omkostninger af nationale love og bekendtgørelser. Ca. 84 pct. af de administrative omkostninger på Skatteministeriets område kan således henføres til rent national regulering (C-regulering). Det fremgår endvidere, at ca. 10 pct. af virksomhedernes administrative omkostninger kan henføres til krav, der direkte stammer fra international regulering (A-regulering), mens ca. 6 pct. kan henføres til krav, der følger af international regulering (B-regulering). Udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger Tabel 1.2 herunder viser udviklingen i virksomhedernes samlede administrative omkostninger i perioden fra november 2001 (nulpunktsmåling) over basismålingen primo august 2004 til opdateringen medio Tabel 1.2: Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til juni 2005 Nulpunktsmåling Basismåling Opdatering Udvikling (pct.) I alt for Skatteministeriet 9.265, , ,5-9,9 1 Der henvises til afsnit 4.4 for en gennemgang af definitionerne bag ABC-reguleringen. 2

6 Som det fremgår af tabel 1.2 er nettoeffekten for perioden et fald i de administrative omkostninger på ca. 920,1 mio. kr. svarende til ca. 10 pct. Korrektioner i basismålingen Efter at basismålingen blev færdiggjort i 2005 har det vist sig nødvendigt at foretage en række korrektioner i den gennemførte måling, således at niveauet for de administrative omkostninger bliver justeret i både november 2001 (nulpunktsmålingen) og december 2004 (basismålingen). Dette skyldes dels, at der er sket en ressortoverførsel fra Justitsministeriet til Skatteministeriet, dels at der er foretaget korrektioner af fire love/bekendtgørelser. Det nærmere indhold af disse korrektioner gennemgås i afsnit 5. Tabel 1.3 nedenfor opgør de samlede korrektioner. Tabel 1.3 Korrektioner i Skatteministeriets samlede administrative omkostninger : Nulpunktsmåling: November 2001 Basismåling: August 2004 Ressortomlægning: BEK 1350 og dele af L 712 er overflyttet til Skatteministeriet fra Justitsministeriet 101,3 101,3 Korrektion som følge af lovbekendtgørelse nr. 246 af 1/ om opkrævelse af vejafgift for lastvogne -14,6-14,6 Korrektion som følge af lov nr. 791 af 17/ om påligningen af indkomstskat til staten 0,1 0,1 Korrektion som følge af bekendtgørelse nr. 326 af 10/ om beskatningen af pensionsordninger -84,6-84,6 Korrektion som følge af lovbekendtgørelse nr. 869 af 12/ Årsregnskabsloven 184,8 184,8 Korrektioner i alt 187,0 187,0 3

7 2. Indledning I denne rapport præsenterer Rambøll Management opdateringen af AMVABbasismålingen på Skatteministeriets ressortområde. Målingen er gennemført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i tæt samarbejde med Skatteministeriet. Opdateringen omfatter Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft i perioden primo august 2004 til 30. juni For så vidt angår lovgivning vedtaget i perioden som endnu ikke er trådt i kraft, eller lovgivning, som er trådt i kraft, men som virksomhederne endnu ikke har tilstrækkelig erfaring med, så vil disse regler først blive målt i forbindelse med den opdatering af ministeriets AMVAB-basismåling, som skal gennemføres til efteråret Basismålingen vil på dette tidspunkt desuden blive opdateret med konsekvenserne af erhvervsrelevant lovgivning fra Folketingsåret Bilag D indeholder en liste med de regler, der først medtages i forbindelse med den næste opdatering. 2.1 Indledning Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Den danske regering har i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 således sat sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i år 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod år 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. I den forbindelse har man i Danmark anvendt AMVAB-metoden 2 (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder), som indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Formålet med denne måling af virksomhedernes administrative omkostninger forbundet med den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Skatteministeriets område har været at følge udviklingen i de administrative omkostninger med henblik på at følge op på regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i Formålet er således, at: At foretage en måling af de administrative konsekvenser ved ny regulering på Skatteministeriets område i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni 2005, for herved at opdatere den allerede gennemførte basismåling af de administrative omkostninger ved ministeriets erhvervsrettede regulering. At afdække om den nye regulering der er kommet til i perioden har international oprindelse, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. At korrigere nulpunkts- og basismålingen på baggrund af nye oplysninger fra virksomheder og ministerier. 2 AMVAB-metoden belyses i kapitel 3. Der henvises endvidere til 4

8 Med AMVAB-målingerne er det løbende muligt at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling kommer færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for alene at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. 2.2 Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Love eller bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau for alle de berørte virksomheder indgår ikke i forbindelse med AMVAB-målingen. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede 5

9 oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. Ex ante: En AMVAB-måling, som opgør de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved en række forslag betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en måling af de administrative konsekvenser ved en ny regel inden denne får effekt for virksomhederne. Resultaterne fra en ex ante måling kan anvendes til at identificere, hvilke dele af en ny regel, der vil være specielt ressourcekrævende for virksomhederne at efterkomme. Dette kan efterfølgende give anledning til overvejelser om, hvorvidt der kan gøres noget for at reducere disse administrative omkostninger. Ex post: Når indeværende folketingsår er afsluttet, vil der blive gennemført en måling af de faktiske administrative konsekvenser ved alle de erhvervsrelevante regler, der er blevet gennemført i den forgangne folketingsperiode (jf nærværende måling). En sådan måling betegnes som en ex post måling af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og har kunnet mærkes ude i virksomhederne. Den årlige ex post måling af alle nye vedtagne love/bekendtgørelser gennemføres for at kunne følge med i udviklingen af de administrative omkostninger, hvorved der kan følges op på regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i Boks 1: Faktaboks om AMVAB-målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Skatteministeriets AMVAB-basismåling, som kan læses på Denne opdatering omfatter Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft i perioden primo august 2004 til 30. juni Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne som er udstedt i perioden primo august 2004 til 30. juni 2005, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer 10 love og bekendtgørelser med administrative konsekvenser, heraf 3 nye love og bekendtgørelser samt 7 ændringer til eksisterende love og bekendtgørelser. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) og basismålingen (primo august 2004) afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til juni Der er i forbindelse med nulpunktsmålingen, basismålingen og opdateringen sammenlagt gennemført 202 interviews med virksomheder. Heraf er der gennemført 25 interview i forbindelse med denne opdatering. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i de seneste tilgængelige data, dvs. typisk data fra Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet gennemgang af de samlede administrative konsekvenser ved Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2005, udviklingen i de administrative omkostninger siden 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. 6

10 I kapitel 5 præsenteres alle ændrede/nye regler med administrative konsekvenser. Kapitlet indeholder ligeledes en belysning af de korrektioner til basismålingen, der vil blive foretaget på ministerområdet. I kapitel 6 præsenteres virksomhedernes overordnede kommentarer, mens de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen beskrives i kapitel 7. Kapitel 8 indeholder en følsomhedsanalyse af målingen, mens kapitel 9 indeholder et engelsk resumé. Bilaget indeholder oversigter over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, (herunder også ABC-fordeling), en oversigt over love og bekendtgørelser, som ikke indgår i opdateringen, samt en oversigt over love og bekendtgørelser, som vil indgå i opdateringen ultimo

11 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AM- VAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I målingen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger: De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Selvom sådanne omkostninger er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til

12 4. Samlede administrative konsekvenser i perioden fra august 2004 til pr. juni 2005 på ministeriets område I dette kapitel præsenteres de overordnede administrative omkostninger på Skatteministeriets område pr. juni 2005, ligesom kapitlet belyser de samlede administrative omkostninger ved Skatteministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 frem til 30. juni Herudover omfatter kapitlet en oversigt over udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2005 samt en ABC-fordeling på området. 4.1 Antal love mv., der indgår i opdateringen I nedenstående tabel 4.1. fremgår antallet af love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen af basismålingen på Skatteministeriets område, ligesom antallet af informationsforpligtelser og oplysningskrav er angivet 3 : Tabel 4.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen Love Bekendtgørelser Informationsforpligtelser Oplysningskrav Skatteministeriet Som det ses af tabellen er der i forbindelse med opdateringen blevet identificeret 10 love og bekendtgørelser, heraf 3 nye love og bekendtgørelser samt 7 ændringer til eksisterende love og bekendtgørelser. Opdateringen omfatter nye og ændrede love og bekendtgørelser, der er trådt i kraft i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni De 10 love og bekendtgørelser som omfatter i alt 21 informationsforpligtelser og 48 oplysningskrav medfører både administrative lettelser og byrder. 4.2 Gennemførte ex ante og ex post målinger Rambøll Management har tidligere gennemført en række ex ante målinger på Skatteministeriets område. Ex ante målinger, der gennemføres løbende i forbindelse med fremsættelsen af nye lovforslag og bekendtgørelser, opgør de forventede administrative konsekvenser ved en ny regel inden denne får effekt for virksomhederne. Resultaterne fra en ex ante måling bruges i ministeriernes praktiske lovgivningsarbejde og kan identificere, hvilke dele af en ny regel, der vil være specielt ressourcekrævende for virksomhederne at efterkomme. På Skatteministeriets område er der siden sidste basismåling gennemført 5 ex ante målinger på nye love og bekendtgørelser. I forbindelse med opdateringen valideres ex ante målingerne således, at de faktiske administrative konsekvenser ved de erhvervsrelevante regler måles. Valideringen sker efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og har kunnet mærkes ude i virksomhederne. Derved indgår de validerede ex ante målinger som en del af den samlede ex post måling, der udgør AMVAB-opdateringen på ministeriets område. Ex post målingen omfatter alle vedtagne love/bekendtgørelser, der er trådt i kraft i perioden december 2004 til 30. juni På Skatteministeriets område er der i forbindelse med opdateringen blevet valideret en ex ante måling, som indgår i opdateringen. For så vidt angår ex ante målinger som endnu ikke er trådt i kraft, eller som er trådt i kraft, men som virksomhederne endnu ikke har tilstrækkelig erfaring med, så vil disse 3 Der henvises til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der er trådt i kraft og som medfører administrative byrder henholdsvis lettelser. 9

13 først blive valideret og dermed indgå i ex post målingen i forbindelse en af de kommende opdateringer af ministeriets AMVAB-basismåling, hvoraf den næste gennemføres til efteråret Der foretages kun ex ante målinger på lovforslag eller bekendtgørelser, som vurderes at have væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Dette er baggrunden for, at ikke alle de lovforslag og bekendtgørelser der indgår i opdateringen, har været opmålt via en ex ante måling Validerede ex ante målinger Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (mulighed for anvendelse af digitale lønsedler mv.), april 2005 Forslaget er blevet vedtaget som lov nr. 431 af 6/ om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). Opdateringen af ex ante målingen har vist, at der er betydelig forskel i forventningerne til anvendelsen af digitale lønsedler. Med dette udgangspunkt viser opdateringen en reduktion af de administrative omkostninger i både omstillingsfasen og på løbende basis. Herudover er der tale om en reduktion af de løbende administrative lettelser. Dette skal dog ses i forhold til, at antallet af virksomheder, der vil benytte muligheden for digitale lønsedler, forventes at være stærkt stigende inden for få år efter introduktionen. Omstillingsomkostningerne forbundet med loven udgør ca. 21,3 mio. kr. De løbende administrative omkostninger udgør ca. 2,9 mio. kr. årligt, mens de løbende administrative lettelser udgør ca. 3,5 mio. kr. årligt Gennemførte ex ante målinger Ud over ovenstående validerede ex ante måling har Rambøll Management gennemført 4 andre, relevante ex ante målinger. De 4 ex ante målinger ventes at medføre administrative lettelser for virksomhederne, men disse målinger, som er anført nedenfor, vil dog først indgå i opdateringen ultimo 2006 eller ultimo 2007: Ex ante måling vedrørende forslag til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (mindstekravsbekendtgørelsen) for selskaber, juli 2005 De administrative konsekvenser forbundet med denne måling henføres til bekendtgørelse nr. 707 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (Mindstekravsbekendtgørelsen) af 4. juli Dette er ensbetydende med, at denne ex ante måling ikke medtages i nærværende opdatering, idet ændringen overskrider skæringsdatoen for opdateringen, som er sat til d. 30. juni Målingen medtages i forbindelse med næste års opdatering. Ex ante måling vedrørende forslag til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (mindstekravsbekendtgørelsen) for personligt drevne virksomheder, juli 2005 De administrative konsekvenser forbundet med denne måling henføres til bekendtgørelse nr. 707 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (Mindstekravsbekendtgørelsen) af 4. juli Dette er ensbetydende med, at denne ex ante måling ikke medtages i nærværende opdatering, idet ændringen overskrider skæringsdatoen for opdateringen, som er sat til d. 30. juni Målingen medtages i forbindelse med næste års opdatering. 10

14 Ex ante måling vedrørende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta), april 2005 Årsagen til, at opdateringen af denne ex ante måling udskydes er, at Skat p.t. ikke kan oplyse om eksakte populationer. Skat regner med at kunne oplyse om populationer i foråret Ex ante måling vedrørende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven. (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing), april 2005 Årsagen til, at opdateringen af denne ex ante måling udskydes er, at bekendtgørelsen er trådt i kraft for nylig (pr. 1/1 2006). Det er således vurderingen, at virksomhederne først udarbejder dokumentation i forbindelse med selvangivelsen for 2006, dvs. først i Oversigt over og udviklingen i de samlede administrative omkostninger Udviklingen i de administrative omkostninger på Skatteministeriets område fra nulpunktsmålingen i november 2001 over basismålingen i august 2004 frem til opdateringen i juni 2005 fremgår af tabel nedenfor: Tabel 4.2 Udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2005 Adm. Adm. Adm. Nettoeffekt omk. Nul- omk. omk. Udvikling Udvikling punkts- måling ling ring Basismå- Opdate (pct.) (pct.) Skatteministeriet 9.265, , ,5-920,1 0,02-9,9 Af tabel 4.2. fremgår det, at de administrative omkostninger udgjorde 8.345,5 mio. kr. pr. juni Set i forhold til de administrative omkostninger i november 2001 som udgjorde 9.265,6 mio. kr. er der sket et fald i de administrative omkostninger på ca. 10 pct. Såfremt udviklingen fra basismålingen til opdateringen betragtes kan det konstateres, at der er sket en stigning på ca. 0,02 pct. Af nedenstående tabel 4.3. fremgår ændringen af de samlede administrative omkostninger ved Skatteministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 frem til 30. juni 2005: Tabel 4.3 Oversigt over udviklingen i de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved Skatteministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 til 30. juni 2005 Omstillingsomkostninger Skatteministeriet omkostninger lettelser Netto løbende konsekvenser (lettelser) 21,3 6,1 4,3 1,7 Som det fremgår af tabellen er der siden Skatteministeriets basismåling sket en (netto)stigning i de løbende administrative omkostninger på ca. 1,7 mio. kr. Bruttostigningen udgør ca. 6,1 mio. kr., og skyldes hovedsageligt Bekendtgørelse nr. 653 af 28/ om beskatning af søfolk. De årlige administrative omkostninger forbundet med bekendtgørelsen udgør ca. 1,8 mio. kr. 11

15 Afslutningsvis skal det bemærkes, at omstillingsomkostningerne udgør ca. 21,3 mio. kr. Omstillingsomkostningerne vedrører udelukkende Lov nr. 431 af 6/ om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). 4.4 ABC-fordeling For at få et overblik over, om virksomhedernes administrative omkostninger stammer fra regulering af national eller international oprindelse, kategoriseres oplysningskravene i tre overordnede kategorier: A. Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. B. Oplysningskrav, som er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser. Formålet vil være formuleret i de internationale regler, mens implementeringen (herunder formuleringen af de konkrete oplysningskrav) overlades til medlemslandene. De internationale regler beskriver således ikke, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. C. Oplysningskrav, som udelukkende følger af nationalt formulerede regler. Inddelingen af oplysningskravene i A, B og C kategorierne er foretaget af de Skatteministeriet og Skat, der besidder det nødvendige kendskab til at kunne gennemføre inddelingen. For oplysningskrav af typen A-regulering, skal der i forbindelse med kategoriseringen skelnes mellem tre forskellige kategorier: Kategori A-EU-direktiv Kategori A-EU-forordning Kategori A-øvrig For de tre A-kategorier gælder det, at oplysningskravet og gennemførelsen heraf er fastsat i EU (A-EU-direktiv eller A-EU-forordning) eller andre internationale regler (Aøvrig). Det betyder, at det er fastsat, hvilke informationer virksomheder skal videregive, samt hvordan det skal finde sted. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. Et ministerium har i det tilfælde på kort sigt begrænset eller ingen indflydelse på de administrative byrder. For oplysningskrav af typen B-regulering, skal der ligeledes skelnes mellem tre forskellige kategorier i forbindelse med kategoriseringen: Kategori B-EU-direktiv Kategori B-EU-forordning Kategori B-øvrig For de tre B-kategorier gælder det, at oplysningskravet er en følge af EU-regler (B-EUdirektiver og B-EU-forordninger) eller øvrige internationale forpligtelser (B-øvrig). Her vil der i den internationale forpligtelse alene være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. De internationale regler beskriver således ikke, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. Det vil derfor være op til 12

16 landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve. C-regulering dækker over oplysningskrav som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. Både informationsforpligtelsen og gennemførelsen heraf er fastsat nationalt. Kategoriseringen af reguleringen tjener to formål. For det første giver det et nuanceret billede af sammensætningen af et ministeriums regler, og hvilket potentiale der på kort sigt er for regelforenkling. Herudover tjener opdelingen et andet og mere langsigtet formål. Hvis der bliver konstateret væsentlige uhensigtsmæssige omkostninger i forbindelse med EU-regulering, vil opmålingen kunne tjene som et væsentligt argument fra dansk side til at tage EU-reguleringen op til genovervejelse i EU-regi. Tabel 4.4. nedenfor gengiver, hvor stor en andel af de administrative omkostninger, der kan henføres til henholdsvis international og national regulering: Tabel 4.4. ABC-fordeling Basismålingen (august 2005) Opdatering (juni 2005) A (pct.) B (pct.) C (pct.) A (pct.) B (pct.) C (pct.) Skatteministeriet 10,2 5,7 84,2 10,2 5,7 84,1 Som det fremgår af tabellen følger hovedparten af de administrative omkostninger af nationale love og bekendtgørelser. Ved såvel basismålingen som opdateringen kan ca. 84 pct. af omkostningerne således henføres til C-regulering (nationale krav), ca. 10 pct. af virksomhedernes administrative omkostninger kan henføres til A-regulering, mens ca. 6 pct. kan henføres til B-regulering. For en oversigt over ABC-fordelingen for lovene og bekendtgørelserne i nærværende opdatering henvises til bilag A. 13

17 5. Gennemgang af ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Nærværende kapitel indeholder en gennemgang af de nye love og bekendtgørelser mv., der indgår i opdateringen af Skatteministeriets basismåling. De love og bekendtgørelser mv., der indgår i opdateringen på Skatteministeriets område, samt de administrative konsekvenser ved reglerne, fremgår af nedenstående tabel 5.1. De enkelte regler er nærmere belyst efterfølgende. Tabel 5.1: Love og bekendtgørelser omfattet af opdateringen i perioden december 2004 til 30. juni 2005 på Skatteministeriets område Lov/bekendtgørelse Adm. omk. Nulpunktsmåling 2001 Adm. omk. Basismåling 2004 Adm. omk. Opdatering 2005 Nettoeffekt ( ) Procentuel ændring ( ) (pct.) Lov nr. 425 af 6/ om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om 1,55 1,55 1,47-0,1-5,1 % begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne) 2 Lov nr. 431 af 6/ om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige 1,5 1,5 0,9-0,6-38,8 % m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Lov nr. 426 af 6/ om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og 28,2 28,2 29,2 1,1 3,8 % globalpuljeprincip i sambeskatningen) Lov nr. 407 af 1/ om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) 6 14,3 16,2 16,2 1,9 13,3 % Lov nr. 409 af 1/ om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede 1,6 1,6 1,8 0,2 13,2 % EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) 7 Bekendtgørelse nr. 653 af 28/ om beskatning af søfolk - - 1,8 1,8 100,0 % Lovbekendtgørelse nr. 712 af 2/ Færdselsloven 8 86,7 86,7 86,7 0,0 0,0 % Bekendtgørelse nr. 661 af 22/ om gevinstgivende spilleautomater 20,5 20,5 19,7-0,8-3,8 % 1 Bekendtgørelse nr af 18/ om registrering og syn af køretøjer 14,6 14,6 14,6 0,0 0,0 % 14

18 Lov nr. 423 af 6/ om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) 3 7,65 7,65 7,69 0,03 0,4 % 9.265, , ,5-920,1-9,9 % Skatteministeriet i alt Noter: 1 Bekendtgørelsen ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli og 9 Loven har indvirkning på basismålingens lovbekendtgørelse nr. 772 af lov om indkomstskat for personer mv. af 29. august Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 666 af 31/7-202 (I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) - jf. lovbekendtgørelse nr af 19/ som senest ændret ved 1 i lov nr af 20. december Lovbekendtgørelse nr erstatter af 19/ erstatter lovbekendtgørelse nr. 666 af 31/7 2002, som er blevet opmålt i basismålingen). 4 Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 869 af 12/ Skattekontrolloven. 5 Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 111 af 19/ (Selskabsskatteloven). 6 Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 791 af 17/ (via lovbekendtgørelse nr. 995 af 7/ ). 7 Loven ændrer den i basismålingen målte lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2/ For lovbekendtgørelse nr. 712 Færdselsloven omfatter de administrative omkostninger udelukkende pligter vedrørende informationsforpligtelsen "Nummerplader". Lov nr. 425 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne). Loven vedrører beskatning af visse virksomheder, der udlejer fast ejendom. Med lovændringen fritages 1-10 mands virksomheder ved ejendomsadministration for anpartsreglerne. Loven har indvirkning på basismålingens lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003 om indkomstskat for personer mv., som i basismålingen blev opmålt til ca. 1,55 mio. kr. Konkret udgår informationsforpligtigelsen Ansøgning i relation til skattepligtig indkomst, særlige forhold i forbindelse med anpartsvirksomhed af regelsættet. Der er således tale om en administrativ lettelse i forhold til basismålingen på ca kr. De administrative lettelser er udelukkende en konsekvens af C-regulering. Der er foretaget en segmentering alt efter om de pågældende virksomheder har outsourcet aktiviteterne eller ej. Samlet set berører loven 500 virksomheder. De administrative omkostninger forbundet med loven fremgår af nedenstående tabel 5.2.: 15

19 Tabel 5.2 Oversigt over de samlede administrative omkostninger for Lov nr. 425 af 6/ om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt mv. og anpartsreglerne) Informationsforpligtelse omkostninger lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostninger Ansøgning i relation til skattepligtig indkomst, særlige forhold ifm. Anpartsvirksomhed 0,0 0,1 1,47 0,0 I alt for loven 0,0 0,1 1,47 0,0 Lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Loven har til formål at sikre, at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner er i overensstemmelse med EU-retten. Loven indfører obligatorisk sambeskatning og mulighed for frit valg af international sambeskatning. Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 111 af 19/ (Selskabsskatteloven). Med Lov nr. 426 af 6/ om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) tilføjes fire nye oplysningskrav, hvor tre af oplysningskravene ikke medfører administrative omkostningsmæssige ændringer. Det sidste og fjerde oplysningskrav ("Administrationsselskabet skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber") medfører administrative omkostninger på i alt kr årligt. Den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 111 af 19/ (Selskabsskatteloven) androg 28,2 mio. kr., hvorfor de nye administrative omkostninger nu udgør ca. 29,2 mio. kr 4. Populationen for så vidt angår den ovennævnte informationsforpligtelse er virksomheder, jf. AMVAB-måling af Årsregnskabsloven. Informationsforpligtelsen Valg af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges omfatter en population på 7.750, jf. Skatteministeriets basismåling. De administrative omkostninger forbundet med loven fremgår af nedenstående tabel 5.3.: Tabel 5.3 Oversigt over de samlede administrative omkostninger for Lov nr. 426 af 6/ om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Informationsforpligtelse omkostninger lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostninger 1,1 0,0 29,2 0,0 I alt for loven 1,1 0,0 29,2 0,0 4 Byrden omfatter tillige de ændringer, der udmøntes i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om sambeskatning af selskaber mv. og i en ny udgave af mindstekravsbekendtgørelsen, der endnu ikke er udstedt. 16

20 Lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Loven indfører et nyt regelsæt for beskatning af investeringer i de såkaldte investeringsselskaber samt giver mulighed for at virksomheder kan beskattes som aktiebaserede foreninger. Loven ændrer den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 791 af 17/ (via lovbekendtgørelse nr. 995 af 7/ ). Loven medfører årlige administrative byrder for ca kr., hvilket udelukkende kan tilskrives C-regulering 5. Omkostningerne kan udelukkende henføres til informationsforpligtelserne: Oplysning om valg af beskatning som aktiebaseret forening skal indsendes til skatteministeren inden for visse frister samt Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for og indsendes til skatteministeren Disse oplysningskrav medfører begge at virksomhederne skal indsende yderligere oplysninger til skatteministeren omkring udlodningen, størrelsen mv. samt oplysninger til bedømmelse af om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. De to informationsforpligtelser medfører årlige administrative omkostninger på kr hhv. kr på samfundsniveau. Den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 791 af 17/ androg 16,18 mio. kr., hvorfor de nye administrative omkostninger nu andrager ca. 16,2 mio. kr. Populationen udgøres af 105 virksomheder, herunder investeringsforeninger og investeringsforvaltninger. Populationen er bestemt ud fra Skatteministeriets basismåling. De administrative omkostninger forbundet med loven fremgår af nedenstående tabel 5.4: Tabel 5.4 Oversigt over de samlede administrative omkostninger for Lov nr. 407 af 1/ om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Informationsforpligtelse Oplysning om valg af beskatning som aktiebaseret forening skal indsendes til skatteministeren inden for visse frister. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det første år, som valget gælder for og indsendes til skatteministeren. Beslutning om beskatning efter denne bestemmelse (vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens 3, stk. 4) skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet omkostninger lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostninger 0,01 0,0 / 0,0 0,01 0,0 / 0,0 0,00 0,0 / 0,0 I alt for loven 0,02 0,0 16,2 0,0 5 Byrden omfatter tillige de ændringer, der udmøntes i bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt, der endnu ikke er udstedt. 17

21 Lov nr. 409 af 1. juni 2005 om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) Loven ændrer betingelserne for at et rederi kan være omfattet af statsstøttereglerne/tonnageskatteloven samt giver mulighed for at operatørselskaber ligeledes kan være omfattet af tonnageskatteloven. Lovændringerne medfører administrative omkostninger på ca kr. udelukkende som følge af B-regulering. Loven ændrer den i basismålingen målte lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2/ (som ændres ved det af Folketinget den 17. maj 2005 vedtagne forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven - Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter, Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed). Loven tilføjer to ekstra informationsforpligtelser: Ny betingelse for at et rederi kan være omfattet af tonnageskatteloven og Indførelse af mulighed for, at operatørselskaber kan vælge at være omfattet af tonnageskatteloven. Virksomhedernes administrative ressourceforbrug forbundet med disse informationsforpligtelser er imidlertid meget begrænset, hvorfor informationsforpligtelserne ikke medfører yderligere administrative omkostninger. Loven tilføjer herudover ekstra oplysningskrav for rederier, der vælger at være omfattet af tonnageskatteloven. Rederiet skal hvert år oplyse, i hvilket omfang den ejede bruttotonnage - som anvendes til formål, der kan omfattes af loven - har været registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS. De ekstra oplysningskrav medfører årlige administrative omkostninger på kr For at opfylde de ekstra oplysningskrav i loven gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter. Omkring 20 pct. af tiden bruges på at sætte sig ind i, hvordan informationsforpligtelserne skal opfyldes. Tilsvarende bruges ca. 25 pct. af tiden på at indsamle informationer til brug for anmeldelserne. Herefter bruger virksomhederne samlet 55 pct. af tiden på at udarbejde selve oplysningerne (dvs. beregning, opstilling af tal samt tekstbeskrivelse). Den i basismålingen målte lovbekendtgørelse nr. 831 af 2/ androg 1,6 mio. kr., hvorfor de nye administrative omkostninger nu andrager ca. 1,8 mio. kr. Populationen udgøres af rederivirksomheder, som jf. Skatteministeriets basismåling er sat til 262. De administrative omkostninger forbundet med loven fremgår af nedenstående tabel 5.5: 18

22 Tabel 5.5 Oversigt over de samlede administrative omkostninger for Lov nr. 409 af 1/ om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) Informationsforpligtelse Ny betingelse for at et rederi kan være omfattet af tonnageskatteloven, jf. 6, stk. 1, 3. pkt., og 6 a, hvorefter et rederi i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Indførelse af mulighed for, at operatørselskaber kan vælge at være omfattet af tonnageskatteloven. Udvidelse af oplysningskravene for rederier, der vælger at være omfattet af tonnageskatteloven. omkostninger lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostninger 0,0 0,0 / 0,0 0,0 0,0 / 0,0 0,2 0,0 / 0,0 I alt for loven 0,2 0,0 1,8 0,0 Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk Bekendtgørelse nr. 653 af 28/ om beskatning af søfolk er en ny bekendtgørelse, som således ikke er blevet opmålt i basismålingen. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser for beskatning af søfolk ombord på DIS-skibe samt refusion for stenfiskerfartøjer. Bekendtgørelsen medfører årligt administrative omkostninger for ca. 1,8 mio. kr., udelukkende som følge af B-regulering. Virksomhederne skal ifølge bekendtgørelsen over for Skat i visse tilfælde kunne dokumentere anvendelsen af skibe. Endvidere kan der for stenfiskerfartøjer på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse ansøges om refusion. Den mest byrdefulde paragraf er 14 med administrative omkostninger for ca. 1,2 mio. kr. årligt primært med opgørelse over grundlaget for refusion som det mest byrdefulde oplysningskrav. De mest byrdefulde aktiviteter på informationsforpligtelserne er primært informationsindsamling samt tekstbeskrivelse, hvilket hovedsageligt kan tilskrives informationsforpligtelsen vedrørende anmodning om refusion. Populationen udgøres af rederivirksomheder, som jf. Skatteministeriets basismåling er sat til 262. For så vidt angår informationsforpligtelserne Anmodning om udbetaling à conto samt Anmodning om refusion er populationen 37, som er antallet af tilladelser i kraft pr. 6/ De administrative omkostninger forbundet med bekendtgørelsen fremgår af nedenstående tabel 5.6: 19