TEMA: Det danske EU-formandskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Det danske EU-formandskab"

Transkript

1 NR./ÅRG. 03/2011 idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet/ uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordringer TEMA: Det danske EU-formandskab Danmark har overtaget EU-formandskabet, mens EU står over for en af de største udfordringer i unionens historie. Læs temasiderne Læs også: Visioner for fremtidens samfund. Tre centrumvenstre partier overtog regeringsmagten i efteråret Læs fire nyslåede centrum-venstre MF eres visioner for fremtidens samfund. Nye løsninger ønskes. Europa står midt i en krise af hidtil uset omfang. Direktør for den uafhængige europæiske tænketank Re-define Sony Kapoor kommer med nye løsninger til, hvordan EU kommer ud af krisen. Europaminister. VISION har sat Europaminister Nicolai Wammen i stævne for at tale om hans forventninger til det danske EU-formandskab, europagten og hans visioner for EU i 2012.

2 2 03/ / LEDER Er fredens Europa fortsat EU s bedste trumfkort? Midt i den altoverskyggende gældskrise er spørgsmålet om værdiernes Europa igen kommet på tale. For hvad er det for fortællinger, EU vil bygge fremtiden på, og er der stadigvæk batteri og slagkraft bag fredsargumentet, når politikere og bureaukrater i disse uger kæmper en indædt kamp for at holde sammen på Europa? INDEKS TEMA: DET DANSKE EU-FORMANDSKAB I dette tema sætter VISION fokus på det danske EU-formandskab. Danmark har overtaget EU-formandskabet, mens EU står over for en af de største udfordringer i unionens historie. Det er syvende gang, at Danmark skal være formand for EU. Og opgaven for det danske formandskab er stor Danmark skal samle og styrke EU i en krisetid. Temaet tager fat på nogle af de udfordringer som den danske SRSF-regering skal håndtere i formandskabsperioden. Læs temaintro og -indeks på side VENSTREFLØJENS PROJEKT. Magt over hverdagen, magt over velfærden og magt på arbejdspladsen bør være venstrefløjens samlede projekt. Læs interview med Audun Lysbakken, minister i den norske rød-grønne regering og favorit til at overtage formandsposten i det norske Socialistisk Venstreparti. STAT ELLER MARKED? Denne diskussion har optaget venstre og højre i hundrede år, men det er det forkerte sted at starte. Spørgsmålet bør i stedet være, hvordan vi kan demokratisere stadig større dele af samfundslivet. Den offentlige sektor er et godt stede at starte. Venstrefløjens elite har svigtet. Populismen raser over Europa. Men venstrefløjen skabte den selv, da den glemte arbejderne og folket, og overlod partikontorerne til den progressive elite. Læs interview med den hollandske forsker René Cuperus. Af Maria Bøegh-Lervang, chefredaktør, mbl@cevea.dk Da de første sten til den europæiske Kul- og stålunionen blev lagt helt tilbage i midten af det 20. århundrede foregik det på de rygende ruiner i et krigshærget og forstummet Europa. Aldrig mere endnu en verdenskrig, lød ekkoet fra korridorerne i de franske og tyske parlamenter. Og forudsætningen var klar. Uden et stærkt samarbejde og fællesskab, et integreret og sammenhængende Europa, ville frygten for at de europæiske landes økonomiske og politiske egeninteresser igen ville splitte Europa fra hinanden være tilstede. I dag kan vi glædeligt konstatere, at EU s medlemslande har levet i fred i snart 70 år. Men er fortællingen om fredens Europa fortsat EU s bedste trumfkort, når diskussionen om fremtidens EU i disse uger og måneder diskuteres blandt de enkelte medlemslande, som en konsekvens af den økonomiske krise? EU s præsident, Herman van Rompuy, formulerer sig direkte og konstaterer: Falder euroen, falder også vores vigtigste garant for fred. Spørgsmålet er så om EU stadigvæk primært kan retfærdiggøre sin eksistensberettigelse med argumentet om fred? Ja: EU skal stadig være opmærksom på baghavens fortid Den 22. januar 2012 stemte den kroatiske befolkning ja til at blive medlem af EU. Forud var gået seks års intense forhandlinger. Dermed blev endnu et af Europas blødende sår fra 1990 ernes krig på Balkan syet sammen. En krig, der sendte chokbølger igennem hele Europa. Optagelsen af Kroatien i EU må derfor siges at være et vigtigt skridt på vej mod stabil og varig fred i Europas baghave. For selvom Balkan-krigens sidste skud blev affyret i 1995, er regionen præget af ustabilitet. Og det gælder ikke kun på den politiske scene. De fleste husker nok den vilde og blodtørstige kamp under dette års EM-slutrunde i herrehåndbold i Beograd Serbien mod Kroatien. Publikums aggressive reaktioner, svinske tilråb og spilforstyrrelser viser billedet af et Balkan præget af spændinger. Nej: EU skal skabe en fortælling om fællesskabet Argumentet om at uden EU vil de europæiske stater vende tilbage til tidligere tiders voldelige konflikter om magt og territorier, er ved at have overskredet sidste salgsdato. Om end det er svært at underkende fredsargumentet, har Europa og EU også behov for skabe nye fortællinger. Hvorfor ikke bruge det trumfkort, der handler om fællesskabets Europa, når vi som nu i den aktuelle krise har behov for at stå last og brast? Danmark står over for mange udfordringer, som bedst løses i et tæt samspil med vores europæiske naboer. I en globaliseret verden med frihandel, hvor økonomierne hænger sammen, hvor både kriminalitet og miljøforurening krydser grænser, vinder Europas nationalstater mere ved at samarbejde end ved at isolere sig om sig selv. Dét bliver en central opgave for de europæiske centrum-venstrepartier at overbevise deres befolkninger om. For både Danmark og vores europæiske naboer går vejen til indflydelse via Europa. Vi har brug for et samarbejdende Europa. Hvis det er målet, må vi kunne diskutere os til rette om midlerne. Det er vigtigt, at vi husker på fortidens krige, men også, at vi holder op med igen og igen at bruge den som påskud for nødvendige politikker for fremtidens Europa. S Vision på nettet Følg med i debatten om EU og hvordan vi kommer ud af den økonomiske krise. Søg på Tidsskriftet VISION Cevea takker socialdemokraterne for støtte til dette nummer 02 Leder 04 Visioner for SRSF-regeringen Læs fire nye folketingsmedlemmers visioner for fremtidens samfund. 08 Mest mulig magt til flest mulige mennesker 28 Eliternes triumf, flertallets fald Valget mellem højre og venstre står ikke mellem marked og stat, men mellem mere og mindre demokrati. Udvidelsen af demokratiet bør være det centrale mål for venstrefløjen. Læs interview med Audun Lysbakken fra det norske 30 Muscles from Brussels Socialistisk Venstreparti. 10 Mehmet, Mary og René væltede Løkke Læs om 3F s innovative mobilisering af de glemte masser, der fremover vil ændre spillereglerne i dansk politik. 12 Frivillige demokrater Forfatter Lene Andersen kritiserer ungdommen for ikke at tage deres demokratiske ansvar seriøst 13 TEMA: Det danske EU-formandskab Læs temaintro og indeks på side 13. Cevea takker EU-nævnet for støtte til dette nummer 27 Da det frie marked spillede fallit Dokumentarfilmen The Flaw anklager USA s ensrettede syn på de frie markedskræfter og udpeger det som årsagen til finanskrisen. Læs ungdomspolitikernes holdning til om der er en grænse for, hvad frivillige kan og skal løfte i velfærdssamfundet. Die Grünen stormer frem i Tyskland. Læs om det lille partis himmelflugt.. 31 Hymne til demokratiet og dets frontløbere Anmeldelse: Det åbne samfund og dets venner ansvarshavende redaktør: Maria Bøegh-Lervang; Redaktører: Louise Boye Larsen, Frederik Andreas Jørgensen; Redaktionsmedlemmer: Karl Kjær Bang, Martin Ejner Olsen, Grunz, Maria Vedel, Søren Villemoes; Skribenter: Martin Pedersen, Jonas Ruben Agersnap, Sofie Refsgaard, Kristina Hohlmann, Peter Pava Rasmussen; Korrektur: Maria Bøegh-Lervang; Grafik og Layout: Michael Guldager Sørensen Vision er et uafhængigt idépolitisk tidsskrift, der bliver udgivet af centrum-venstre tænketanken Cevea. Indlæg i Vision er ikke udtryk for Ceveas holdninger, med mindre dette tydeligt fremgår af artiklen. Abonnementsadministration: abonnement@cevea.dk Tlf

3 4 03/ / Visioner for fremtidens samfund I efteråret 2011 kom SRSF-regeringen til magten efter 10 år med borgerligt styre. VISION har bedt fire unge, nyslåede MF ere fra de fire centrum-venstrepartier om, at fortælle om deres visioner for fremtidens samfund. En social regeringsperiode 1/4 Regeringen er kommet med en række initiativer, som skal modarbejde den høje arbejdsløshed, vi har i Danmark. Indtil videre er en stor gruppe borgere dog blevet overset nemlig dem som hver dag ikke kun kæmper med arbejdsløshed, men også med det sociale system, der oprindeligt er sat i verden for at hjælpe. Af Pernille Skipper, Folketingsmedlem for Enhedslisten Sygdomsramte kommer ofte i klemme, og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er en markant årsag hertil. Denne begrænsning gør, at man i dag kun kan få sygedagpenge i et år, efter man er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Og den rammer hvert år ca personer, der mister deres ydelse fra kommunen, selvom de fortsat er syge. Nogle af disse personer kan få kontanthjælp, men mange får ingenting, f.eks. fordi de er gift eller har en pensionsopsparing. Det er blot ét af mange eksempler på, at borgere modtages af en kold skulder og en slunken kommunekasse, når de møder det sociale system et system, der er sat i verden for at hjælpe. Syg i Svendborg Mange af syge borgere venter på at få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Men stramme regler og tomme kommunekasser står ofte i vejen og trækker sagerne i langdrag. Faktisk har flere kommuner et loft over, hvor mange der årligt kan tilkendes førtidspension og på den måde sikrer de sig, at der ikke er flere syge, end der er råd til. Det har fået en ca. 100 mennesker til at samle sig i protest hver lørdag formiddag i Svendborg (kendt som initiativet Syg i Svendborg), hvor folk giver en halv time til kravet om anstændighed. En stille manifestation på Centrumpladsen et stenkast fra rådhuset og Jobcentret. Jeg ved af personlig erfaring, at disse mennesker kan fortælle adskillige, hjerteskærende historier om at blive svigtet, når man har allermest brug for hjælp. Enlige mødre i Holbæk I Holbæk har en lille gruppe borgere på samme måde samlet sig til fælles front mod kommunens sagsbehandling. Kommunen har nemlig lavet en særlig indsatsstyrke, der skal fange enlige mødre i at tilbringe for meget tid sammen med deres børns far for derefter at konkludere, at de ikke er reelt enlige og dermed ikke berettiget til forhøjet kontanthjælp. Det har fx ført til, at kvinderne ikke længere tør at spise middag med deres eksmand, når han afleverer barnet efter weekendbesøg selvom de fleste nok er enige om, at aftensmad sammen med far og mor er guld værd for et skilsmissebarn. I straffesager er systemet indrettet således, at det offentlige skal bevise, at der er begået en strafbar handling og den sigtede borger får i denne sammenhæng forsvarerbistand. Men for kvinderne i Holbæk gælder denne retssikkerhed ikke. Det er nemlig op til dem at bevise, at de faktisk er enlige mødre, og de skal selv punge ud, hvis de har brug for hjælp til at finde vej gennem junglen af regler. penge, fleksjob og førtidspension). Dengang slog VKO initiativet til jorden, og de forslagsstillende partier kunne kun vente på at besidde det flertal, som kunne puste liv i den sociale retssikkerhedskommission. Enhedslisten har dog måttet sande, at det efter folketingsvalget er endnu et forslag, vi står alene med indtil videre. Min vision; en social regeringsperiode En social retssikkerhedskommission er et vigtigt skridt, hvis vi skal tilbage til et socialt system, der beskytter og hjælper frem for at sende borgere ud i kulden, så snart muligheden byder sig. Det handler ikke om mange millioner, det handler om retssikkerhed, og derfor er det en central del af den kommende valgperiode. Hvis vi virkelig skal vende skuden efter 10 år med borgerligt flertal, skal vi sørge for, at vores sociale system finder tilbage til sine rødder; vores sociale system er sat i verden for at hjælp, ikke for at spare penge. Og først når borgernes grundlæggende rettigheder er på plads, kan vi mærke det igen. S forpligtelser overfor hinanden, for ikke at ende i liberalistens totalitære og undertrykkende frihedsbegreb. Der er masser af områder som vi bliver nødt til at reformere for at opnå en større grad af reel lighed og dermed frigørelse. Boligpolitikken skal sikre social sammenhængskraft i samfundet. Socialpolitikken har spænde et sikkerhedsnet ud og gribe de mest udsatte. Lønmodtagere skal have større indflydelse på deres arbejde. Velfærden skal sikres imod globaliseringens negative konsekvenser. Og sådan kunne man blive ved. Men ikke i dette indlæg, så lad mig nøjes med at sætte fokus på tre områder: uddannelse, jobs og øget regulering af bank- og finanssektoren. Uddannelsesrevolution Demokratisk deltagelse kræver ressourcer, indsigt og overskud. Derfor skal vi i gang med en uddannelsesrevolution. Ikke fordi alle skal have en akademisk uddannelse, men fordi faglig stolthed, indflydelse i arbejdslivet ja selve muligheden for et arbejde, kræver uddannelse. Ufaglærte jobs bliver færre og færre i fremtiden. Visionen må være at alle blive faglærte i ordets bredeste forstand. Det kræver at vi får skabt børneinstitutioner og skoler der reelt gør op med negativ social arv. Det er en tragedie at høre pædagoger og lærere der kan udpege hvilke børn der ikke kommer til at klare sig særlig godt allerede fra fire-års alderen. Hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, er der brug for at oprette en ny og fleksibel ungdomsuddannelse. Hvor der er plads til at sammensætte en uddannelse ud fra den enkeltes behov, så vi får alle med. Fremtidssikrede jobs til alle Menneskers arbejde er kilde til al velfærd og velstand og vi frigør os gennem arbejdet. Men kun gennem det gode arbejde, hvor vi har medindflydelse og gode arbejdsforhold. Det er et fælles samfundsansvar at sikre borgerne muligheder for et sundt, godt arbejdsliv med mulighed for udfoldelse, indflydelse, udvikling og uddannelse gennem hele livet. Det er nemmere sagt end gjort. Det kræver en gennemgribende reform af arbejdsmarkedet og et opgør med den markedstænkning der gennemsyrer vores samfund. Virksomhederne skal være bedre til at rumme mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner, herunder sindslidende. Det kræver også at vi stopper med at se arbejdsløshed som et individuelt problem, og i stedet En social retssikkerhedskommission Eksempler som ovennævnte understreger behovet for at styrke den sociale retssikkerhed i Danmark. Borgerne skal have rettigheder, så kommunerne ikke kan spare penge ved at trække sagsbehandlingen i langdrag eller fratage kontanthjælpen uden at have beviser for grundlaget. Derfor foreslog Enhedslisten i april 2009, også dengang sammen med S, SF og R, at der skulle nedsættes en social retssikkerhedskommission. Denne kommission skulle i løbet af to år komme med forslag til forbedringer af retssikkerheden på det sociale område (dvs. bl.a. sager vedrørende kontanthjælp, sygedagser fuld beskæftigelse er et politisk ansvar, som i nedgangsperioder skal understøttes gennem offentlige investeringer i den offentlige sektor og i klimaområdet. Regulering af kapitalen Vi bliver nødt til at regulere bank- og finanssektoren. Den finansielle sektor fylder nu mere end realøkonomien og en stor del af finanssektoren er domineret af spekulative værktøjer der direkte modvirker en sund økonomi. Samfundet skal have mere demokratisk kontrol med banker og kapitalfonde, og der skal indføres værn mod spekulation og lyssky transaktioner. Uden en større grad af regulering, vil vi fortsat se kriser som nu og den enkelte stat står prisgivet overfor de tsunamier som grænseoverskridende spekulation medfører. Det kan vi kun gå op imod via internationalt samarbejde og globale aftaler. Sammen med klimakrisen er et opgør med den globale kasinokapitalisme, den største og vigtigste internationale opgave. Venstrefløjens formål Grunden til at jeg er socialist, er at jeg mener at demokratiet er en hjørnesten for et godt samfund. Ikke kun politiske rettigheder, men reelle muligheder for deltagelse i Fri kommunerne for påbud om udlicitering 3/4 Kommunerne er underlagt alt for meget kontrol. Særligt er det et problem, at indenrigsministeren under VKO har fået bemyndigelse til at tvinge kommunerne til at udlicitere opgaver. Det er udtryk for et sygt behov for at handle, som politikerne i Folketinget skal gøre op med, så flere opgaver igen kan varetages lokalt. samfundslivet. Det kræver lighed og medbestemmelse. Vi skal ikke være ens, men have de samme muligheder. Lighed er et middel til at deltage på lige vilkår med andre og det er et mål i sig selv, fordi lighed giver de mest harmoniske, trygge og fredelige samfund. Det giver den enkelte flest muligheder for at blive herre i eget liv. Det er venstrefløjens grundlæggende formål. S Af Lisbeth Bech Poulsen, MF for Socialistisk Folkeparti Frihed skal være venstrefløjens mål 2/4 Danmark har fået en ny centrum-venstre regering og hører dermed til et fåtal af europæiske lande der har fravalgt det borgerlige svar på vores tids udfordringer. Krisen vokser dag for dag og kræver svar på hvordan vi i fremtiden kan skabe et mere bæredygtigt samfund. Hvad er venstrefløjens vision? Er visioner en luksus i en krisetid? Nej, der er mere brug for visioner nu end meget længe. Kasinokapitalismen hærger, klimakrisen er større end nogensinde og nationale løsninger er ikke nok. Vi skal sørge for at skabe et mere solidarisk samfund herhjemme, samtidig med at vi samarbejder internationalt for at ændre kursen for den globale økonomi og for klodens klima. Frihed i fællesskab Jeg meldte mig ind i mit parti, fordi det for mig bedst kæmpede for det enkelte menneskes frigørelse. Frihed i fællesskab. Det står i modsætning til liberalisterne på højrefløjen, hvor den enes frihed, er den andens undertrykkelse. Og det er, for mig, forskelligt fra venstrefløjens øvrige partier, ved aldrig at sætte kollektivet over individet. Friheden og fællesskabet er hinandens forudsætninger. Problemet med begrebet frihed er at det nemt bliver brugt som en absolutisme. For at frihed ikke skal være et tomt slogan, skal vi også se på sociale pligter og rettigheder. Vi har Af Simon Kollerup, MF, kommunalordfører for Socialdemokraterne En mikrofon er for en politiker, som en rød klud er for en spansk tyr. De fleste politikere bliver pludseligt helt vilde i varmen og jagter den pågældende mikrofon. Der skal spilles med musklerne, og hvis der er tale om en enkeltsag fra en kommune, hvor den lokale forvaltning har fejlet, så stanger vi. Der skal vises handlekraft og råstyrke. Desværre betyder det, at rigtigt mange politikere melder ud alene for at vise handlekraft. Der må nye cirkulærer til, bekendtgørelsens skal trykkes på nyt papir, ministeren kaldes i samråd og inden længe har vi en ny lov i kongeriget. I stedet for at adressere problemet hen, hvor det oftest bør løses. Lokalt. Nu har vi muligheden for at gøre det anderledes. Det er min politiske vision. Mere frihed til kommunerne Vi har ventet. I 10 år har vi ventet, og denne gang lykkedes det. Danmark har valgt en ny regering. Nye folk i ministerkontorerne, og nye folk i Folketinget. Som nyvalgt for Socialdemokraterne har jeg været utroligt glad for at få lov at arbejde med lokaldemokratiet og kommunerne som Socialdemokraternes nye kommunalordfører. Min politiske vision er frihed og tillid til kommuner. Jeg ønsker at være en visionær politiker på et moderne politikerhold, der tør tænke nyt. Derfor er mit arbejdsfokus i den kommende tid også primært på at identificere de samarbejdsflader mellem kommunerne og staten, hvor vi kan løsne båndet. Hvor vi kan give kommunerne mere frihed til at løse opgaverne ud fra kommunernes egne prioriteringer. Og særligt ét område har mit har fanget mit fokus allerede nu. Jeg vil gerne være med til at begrænse de mange ideologiske udbudskrav, som den borgerlige regering har lagt ned over kommunerne. Det er fx et decideret udtryk for manglende tillid til kommunerne, når den tidligere regering bemyndigede indenrigsministeren med retten til at tvangskonkurrenceudsætte (for nu at bruge ordførerskabets nye vokabularium) overfor kommunerne. Tvang og pisk under VKO. Jeg mener ikke, at det skal være en ministers opgave at tvinge kommunerne til at udlicitere. Det mener jeg, at kommunerne selv skal kunne håndtere. Den tillid har jeg, og den mener jeg, at vi som samlet Folketing bør udtrykke over for kommunerne. Den vision vil jeg arbejde for som kommunalordfører. Jeg er samtidig ikke af den overbe-

4 6 03/2011 visning, at udlicitering per definition er dårligt. Personligt foretrækker jeg nok, at det i højere grad er de mere tekniske områder, som bliver lagt ud til private, men jeg er sådan set ikke afvisende over for nytænkning på en ansvarlig måde. Jeg har faktisk en meget pragmatisk tilgang til, at en opgave skal løses, der hvor den kommer borgeren bedst til gavn, og hvor den er billigst. Offentlig eller privat? Det spiller en mindre rolle, men det skal være op til kommunerne at træffe beslutningen i lyset af deres situation lokalt. Opgør med handlekraftsygen Jeg er valgt i Thistedkredsen, som dækker Thisted og Morsø kommuner Færre ofre 4/4 i det nordvestligste Danmark, og jeg har arbejdet flere år for Københavns Overborgmester Frank Jensen. Så jeg kender den spændvidden i det kommunale landskab i Danmark. Derfor er det ikke rent bragesnak og skåletale, når min vision for kommunerne handler om frihed og tillid. Kommunernes situation er forskellig. Problemer skal løses forskelligt. Det klares bedst i de forskellige kommunalbestyrelser og byråd. Har vi tillid til, at det sker? Det bør vi have! Visionen om frihed og tillid i det offentlige er nye toner i debatten, og i den styring, der har været gældende fra Christiansborg. Hvis den vision, som er min og som er manges, skal bundfælde sig og blive til virkelighed, så skal den forberedes i offentligheden. Vi, der ønsker et skifte i retning af tillid og frihed til kommunerne, skal hver især gøre vores. Vi skal skrive læserindlæggende i landets aviser om fordelene ved at løsne båndet, vi skal tage debatterne om et bedre lokaldemokrati, og frem for alt: Vi skal turde forsvare opgøres med en særlig sygdom i det politiske Danmark anno En sygdom, som jeg hermed døber: Handlekraftssygen. Politikere skal kureres for handlekraftssygen. Den bedste vaccine er et folkeligt pres på politikere, så de forstår, at tillid og frihed til kommunerne kun kan indføres, hvis vi tør at acceptere fejl nogle gange. S Opgør med New Public Management BOGENS FORFATTERE Af Jeppe Mikkelsen, MF for Det Radikale Venstre De sidste ti år har strafkulturen udviklet sig skævt i Danmark. Retsområdet har været mere præget af de ugentlige Station 2 -udsendelser end af områdets fagkundskab. Mediefokus på enkeltsager har betydet mere end statistik, og strengere straffe har været den hellige gral. Reformering af vores strafkultur Sat på spidsen er strafbegrebet blevet brugt til hævn. Men i min politiske ordbog bør strafbegrebet bruges til noget helt andet. Jeg er som retsordfører ikke sat i verden for at skaffe folk deres hævn. Jeg er sat i verden for at få færre ofre. Og når vi straffer, skal det være med dét sigte. Det kræver, at vi reformerer den strafkultur, som har været dominerende de sidste mange år. Straf skal virke præventivt, og straf skal ikke kun være fængselsstraf. 51 % af fangerne i de lukkede fængsler siger desværre ikke farvel, når de løslades. De siger: På gensyn. Og med 51 % gengangere har vi en kæmpe mulighed for at forbedre os. Vi bør starte med at gentænke fangernes fængselsforløb. Resocialiseringen skal være Kriminalforsorgens fornemste opgave. Opholdet i fængslet skal hjælpe fangerne på vej mod en tilværelse uden kriminalitet. Det kan ske gennem bedre uddannelse. Det kan ske gennem vejledning. Det kan ske gennem brug af rollemodeller. Og efter løsladelsen kan det ske gennem jobformidling og hjælp til at finde en bolig. Det gælder om at give de indsatte gode trumfer på hånden i hasardspillet mod kriminalitetens negative spiral Alternativer til fængselsstraf Jeg synes også man skal overveje, om vi skal bruge fængselsstraf i samme omfang, som man gør i dag. Fængsel er langt hen ad vejen opskriften på en god kriminel. Det er simpel sociologi, at man påvirkes af sit miljø. Og miljøet i fængsler er (sjovt nok) kriminelt. Antallet af idømte strafmåneder, også kaldet strafmassen, er steget fra i 2001 til En stigning på 51 %. Intet tyder på, at det har nedbragt mængden af personskadelig kriminalitet sandsynligvis fordi voldsmænd m.v. handler i affekt. Til gengæld koster det i omegnen af kr. for skatteyderne at have en indsat siddende. Der findes gode alternativer til fængselsstraf. De mest kendte er samfundstjeneste og fodlænker. Lad os udbygge dem og lad os se på, om vi kan finde frem til endnu flere alternativer til konventionelle fængselsstraffe. De sparer penge for samfundet, og samtidig mindsker de risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Min vision er færre ofre. Her betyder det meget, hvordan vi straffer. Det vrimler med organisationer, som har gode idéer. Og jeg tror og håber på, at viljen til at bruge dem findes med det nye flertal.» et fremragende afsæt til de spørgsmål, der rejser sig, når der skal diskuteres velfærd og i særdeleshed metoderne til at fremelske velfærden på«. Bogsyn.dk Cathrine Lindberg Bak Nicolaj Ejler Søren Hartz Steen Hildebrandt Lars Kolind Leon Lerborg Malthe Munkøe Peter Nordhoek Bettina Post Raymond Saner Jens Jonatan Steen Anne Vang Knud Aarup 221 sider, 249 kr. (inkl. moms) Køb den på

5 8 03/ / Svaret på krisen er mere demokrati Magt over hverdagen, magt over velfærden og magt på arbejdspladsen bør være venstrefløjens samlede projekt. Det mener Audun Lysbakken, minister i den norske rød-grønne regering og favorit til at overtage formandsposten i det norske Socialistisk Venstreparti. I dette interview giver Lysbakken en tour-de-force i gen-demokratisering.» Målet for socialister er ikke et samfund uden marked. Målet er et samfund, hvor flest mulige mennesker har direkte magt over deres egen hverdag. Det er et demokratisk perspektiv, som må være kernen i en moderne socialisme.«af Bjørn Hansen, bh@cevea.dk, uddannelseschef Hvordan ser en vision for venstrefløjen ud, ikke på papiret, men i virkeligheden? Det spørgsmål stillede Audun Lysbakken og Ingvar Skjerve i deres fælles bog Deltakerne en reise i demokratiets fremtid fra De fandt borgere i Brasilien som er med til direkte at udmønte de kommunale budgetter på helt lokalt plan, en af Spaniens største virksomheder som er ejet af medarbejderne og en gruppe IT-medarbejdere i England som svarede på udlicitering ved selv at byde ind og overtage opgaverne. Og mange andre eksempler på, hvordan borgere både kan og har taget magten i egen hånd. VISION har sat ham stævne for at høre, om han stadig mener, at udvidelsen af demokratiet er den centrale udfordring, om finanskrisen har ændret denne dagsorden og hvorvidt den rød-grønne regering reelt har fået indfriet deres demokratiske mål,mens de har haft regeringsmagten.siden bogen udkom, er Lysbakken blevet minister og favorit til posten som ny leder af SV, når denne skal vælges i marts Han står stadig ved tankerne i bogen: Som en samlet sum repræsenterer de en anden måde at tænke magt og demokrati på. Disse ideer udfordrer grundlæggende vældigt meget af det eksisterende i dagens samfund, og viser konkret hvad et socialistisk alternativ kan indebære, fortæller Lysbakken. Det er en central pointe for Lysbakken at pege på de gode eksempler og erfaringer rundt omkring i verden, i stedet for at diskussionerne om venstrefløjens visioner forsvinder i langhårede debatter uden grobund i virkeligheden. Vi skal ikke komme med en færdig utopi om fremtidens samfund. Audun Lysbakken Vi må, for at få folk med os, vise i den konkrete virkelighed her og nu at der findes alternativer til de traditionelle måder at fordele magt på. Demokratiet skal udvides I Deltakerne skriver Audun Lysbakken, at valget mellem højre og venstre ikke står mellem marked og stat, men mellem mere eller mindre demokrati. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om marked og stat er et vigtigt spørgsmål. Jeg er derfor meget skeptisk overfor en udvikling, som overlader mere magt til markederne. Finanskrisen er jo et tydeligt eksempel på, hvordan det går, når man deregulerer sektorer, som burde være styret i langt højere grad. Men ikke desto mindre er marked og stat først og fremmest virkemidler, siger Lysbakken. Selvom finanskrisen har tydeliggjort risikoen ved at overlade magten til markedet, insisterer Lysbakken på, at markedet ikke i sig selv er problemet: målet for socialister er ikke et samfund uden marked. Målet er et samfund, hvor flest mulige mennesker har direkte magt over deres egen hverdag. Det er et demokratisk perspektiv, som må være kernen i en moderne socialisme. Lysbakken mener, at store dele af den toneangivende venstrefløj i forrige århundrede har set anderledes på statens rolle i samfundet. Ikke mindst radikale og socialdemokratiske dele af venstrefløjen har nedtonet troen på staten som folkets velgører, hvilket ifølge Lysbakken er et centralt problem. Han argumenterer for, at denne udvikling er afgørende for centrum-venstrefløjens aktuelle udfordringer. Jeg tror, denne udvikling er grunden til, at nyliberalismen fik sit gennembrud: Dens talspersoner kunne spille på frihedsargumentet på en måde, som venstrefløjen ikke havde noget godt svar på. Det er derfor vigtigt, at en fremtidig socialisme som udgangspunkt ikke bare har som mål at skabe mest mulig lighed, men at give alle mennesker mere magt, fortæller Lysbakken Derfor mener Lysbakken, at venstrefløjen bør forlade visionen om at staten som mål i sig selv skal eje mest muligt. De tanker som mange på venstrefløjen har haft tidligere om at staten skulle eje mest muligt, er der få der tror på i dag. Men en vision om at flest mulige skal eje selv, er en fremtidsvision som har mere for sig. En vigtig grund til det er, at vi i dag ser konsekvenserne af den nuværende situation, hvor mennesker med økonomisk magt har kunnet tage beslutninger og risici uafhængigt af konsekvenserne for samfundet omkring dem, fordi de ikke føler eller ikke tager ansvar for arbejdspladser, lokalmiljøet og de ansatte. Derfor ser Audyn Lysbakken mere socialt ejerskab som en mulighed. Det kan betyde mere offentligt ejerskab, men betyder først og fremmest mere medarbejderstyre. Det vil resultere i ejere som i højere grad end nu selv bliver berørt af konsekvenserne af deres beslutninger. Et sådant mere spredt, demokratisk system vil også bidrage til et økonomisk system, hvor de som har magt tager ansvar for andre ting end at maksimere profitten, forsætter Lysbakken.»De tanker som mange på venstrefløjen har haft tidligere om at staten skulle eje mest muligt, er der få der tror på i dag«audun Lysbakken Forsvaret for fællesskabssektoren På trods af de vundne ministerbiler er visionerne for fremtiden dog ikke indfriet endnu, erkender Lysbakken klart. Han peger på, at de demokratiske ideer i bogen Deltakerne er visioner og ikke et regeringsprogram, der, som i Danmark, skal have opbakning Audun Lysbakken er næstformand og favorit til posten som formand i det norske Socialistisk Venstreparti, når denne skal vælges til marts Han var i 2009 med til at skrive bogen Deltakerne en reise til demokratiets fremtid og blev kort herefter udnævnt til børneog ligestillingsminister i den rød-grønne regering. fra tre forskellige partier. Men han argumenterer samtidigt for, at der er nogle forudsætninger, som skal være til stede, for at de demokratiske visioner for venstrefløjen kan blive til virkelighed. For det første, at de gode resultater der hidtil er opnået i opbygningen af det, Lysbakken kalder fællesskabssektoren - den offentlige velfærd - bliver forsvaret. I en tid hvor nyliberalistiske ideer stadig har vind i sejlene, er det i høj grad en forsvarskamp. For det andet, at truslen fra den ekstreme højrefløj inddæmmes, og folkestyret forsvares; en kamp der ikke mindst har relevans i Norge efter Utøya-massakren. Endeligt er selve finanskrisen i dag ved at udvikle sig til en regulær demokratisk krise. Lysbakken frygter, at krisen simpelthen kan betyde, at mange mennesker vil miste troen på politikkens kraft til at forandre. Risikoen forstærkes, argumenterer han, når de politiske fløje ligner hinanden så meget, at socialdemokratiske regeringer ikke kan stå frem med et synligt alternativ til højrefløjen. Venstrefløjen står i dag ifølge den norske minister ved en skillevej: Jeg tror, at det står klart for mange i dag, at der må forandring til. Den forandring kan gå to veje. Den kan enten gå i retning af mindre demokrati og derved mere magt til teknokraterne og dem, som sidder på pengene. Eller den kan betyde en udvidelse og fornyelse af demokratiet. Jeg tror, det haster for venstrefløjen at vælge en strategi for det sidste, fortæller Lysbakken. Alternativet er ifølge Lysbakken, at højrefløjens fremgang i Europa forsætter. Det er jo et stort paradoks, at vi på samme tid har en situation, hvor højrefløjens løsninger så tydeligt har vist sig som mislykkede, og samtidigt et Europa, som er mere domineret af højrefløjen end i mange årtier. Det viser, at kun få har tillid til, at venstrefløjen repræsenterer et alternativ. Det har derfor afgørende betydning for venstrefløjen, at vi kan give svar som genrejser troen på et levedygtigt demokrati. Det handler ikke mindst om mere deltagende demokrati, både i forhold til politik og økonomi, mener Audyn Lysbakken. En demokratisk offentlig sektor Den politiske front er altså både et spørgsmål om at forsvare, men også om at bruge momentum til at udvide demokratiet. Her mener Lysbakken, at den norske regering har spillet en vigtig rolle i at inddæmme nyliberalismen. Vi skaber grundlaget for at gå i den rigtige retning i dag, ved at trænge nyliberalismen og nyliberalistiske ideer tilbage. Det skaber vi et klima for. Vi har foreløbig ikke erfaringer med for eksempel deltagerbudgetter i Norge, men vi har til gengæld udviklet modelkommuneforsøgene, som eksperimenter med demokratisering af den offentlige velfærd (se boks 2, red.). Modelkommunerne er udviklingsprojekter igangsat af det norske Fagforbundet i samarbejde med lokalpolitikere og ledelse. Her skaber medarbejdere, ledelse og lokalpolitikere ved en konsensusorienteret beslutningsproces en lokal udvikling af velfærden. Den rød-grønne regering har støttet forsøgene og brugt dem til at lancere en modificeret national version kaldet kvalitetskommuner. Audyn Lysbakken ser disse projekter som en meget nødvendig demokratisering af den offentlige sektor, da ansatte i f.eks. kommuner er eksperter i deres arbejdsgange: Der ligger et stort potentiale for at forbedre den offentlige sektor i at give dem, som udfører arbejdet og skaber de offentlige tjenester, større indflydelse på, hvordan tjenesterne skal være. Ganske enkelt fordi de ofte ved meget mere om, hvad de mennesker som bruger offentlige tjenester har behov for, siger Audyn Lysbakken. Mens modelkommunerne er en måde at udvikle demokratiet ved at inddrage medarbejderne, går ideen om deltagerbudgetter videre ved at sikre borgerne direkte indflydelse på udmøntningen af de offentlige budgetter. Audyn Lysbakken har stadig et håb om, at denne ide også»den største trussel, mod offentlig velfærd og demokratisk styring, er, at folk oplever, at den offentlige styring er lige så fjern fra deres hverdag, som hvis det er privatkapital, der styrer.«audun Lysbakken skal afprøves i Norden: Jeg tror, vi har gode muligheder for det, fordi vi har en stærk tradition for folkelig deltagelse i Norden. Men venstrefløjen må tænke på en ny måde. Målet skal ikke være, at venstreorienterede politikere skal gennemføre politik i kommuner eller stat, men at venstrefløjen skal dele magten med borgerne. Jeg tror, det vil føre til, at de konkrete beslutninger bliver bedre, fordi de vil være forankrede i folks reelle behov. Men jeg tror også, at det vil være en måde for venstrefløjen at styrke sine positioner på, siger Audyn Lysbakken og fortsætter: Den største trussel, mod offentlig velfærd og demokratisk styring, er, at folk oplever, at den offentlige styring er lige så fjern fra deres hverdag, som hvis det er privatkapital, der styrer. Så bliver det ligegyldigt, om vi vælger mere demokratisering eller privatisering. Hvis offentlig styring derimod betyder reel folkelig styring og folkelig magt i højere grad, så vil det være langt vanskeligere at bortprivatisere alt det, som fællesskabet i dag bestemmer over. S Næstformand i Socialistisk Venstreparti, Audun Lysbakken Deltagerbudgetter er en form for offentlig diskussion og vedtagelse, typisk på lokalt plan, om udmøntningen af offentlige budgetter. Ideen blev udviklet og implementeret for første gang i den brasilianske storby Porto Alegre og har siden spredt sig over hele verden. Byer i bl.a. Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien eksperimenter i dag med denne form for udvikling af lokalt demokrati. Modelkommuner er et udviklingsinitiativ igangsæt af det norske Fagforbundet, som organiserer både offentligt og privat ansatte. Forsøget har inspireret den rød-grønne regering til kvalitetskommune-programmet, som i modificeret form lærer af modelkommunerne. Grundideen er at udvikle den offentlige sektor ved at satse på medarbejdernes ressourcer og aktiv dialog med fagforeninger på lokalt plan i et tre-parts-samarbejde, hvor både medarbejdere, ledelse og politikere har veto-ret og derfor er tvunget til at udvikle velfærden sammen. Cevea vil snart offentliggøre et notat om fremgangsmåden.

6 10 03/ / Mehmet, Mary og René væltede Løkke Folketingsvalget blev overraskende nok afgjort af tusinder af arbejdere, som stemte dørklokker, lavede telefonopkald og drænede Dansk Folkepartis opbakning i arbejderbaglandet. Fagforeningen 3F s innovative mobilisering af de glemte masser vil fremover kunne ændre spillereglerne i dansk politik, spår Rune Baastrup, som er leder af 3F s kampagne Skævt. Af Rune Baastrup, kampagneleder i 3F. Medierne giver gerne prisen til Margrethe Vestager for hendes Judas kys på Barfoeds kind i valgkampens første weekend. Det bidrog til at flytte vælgere fra K til R, lyder analysen. Min analyse er en anden: Folketingsvalget 2011 blev afgjort af tusindvis af frivillige ildsjæle landet over. Nogle kæmpede som aktive i partierne for at suge stemmer til deres eget parti. Andre kastede energien efter at hæve valgdeltagelsen blandt dem, der hyppigst vælger sofaen. Lagt sammen var de hundredtusindvis af samtaler på gader og stræder, på arbejdspladserne, i telefonen og ved dørtrinene afgørende for udfaldet af valget. De fik sofavælgerne af sted. De flyttede holdninger og stemmer henover midten. I tusindtal. I det følgende kan du møde et par af dem, der valgte at gøre det sammen med deres fagforening. Rene, Mehmet og Mary var med til at ændre spillereglerne i dansk politik. De var alle aktive i 3Fs arbejde for at hæve stemmeprocenten og flytte holdninger op til Folketingsvalget i Lyttemøder svejsede 3Fere sammen Renes krop er slidt af for højt tempo i slagteribranchen og sad i saksen som ledig, da jeg mødte ham på Bornholm i sommer:»jeg har ikke selv det store netværk, og jeg er ungkarl, så jeg kunne jo godt flytte over vandet, selv om jeg selvfølgelig ville savne min familie. Men det jeg kan ikke engang. Mit hus er faldet så meget i værdi, at jeg ikke engang kan sælge det. Jeg ville også gerne tage en 10.klasseuddannelse og måske en HF, men de vil jo have, at man tager noget, der får en hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen,«sagde han. Jeg mødte Rene på et af vores mange lyttemøder i Skævt-kampagnen. Uden udsigt til at få et arbejde på øen og uden mulighed for at flytte fra den. Et system, der ikke vil investere seriøst i at opkvalificere ham men i stedet spilder hans tid med kontrol og meningsløs aktivering. Da jeg mødte ham en junidag under det såkaldte Folkemøde var der 1400 arbejdsløse på øen. De skulle slås om blot 21 stillinger opslået på Jobnet. Hvad skal Rene stille op? Frustrationen var tydelig og udvejene få. Renes historie er blot en blandt flere tusind fortalt på de såkaldte lyttemøder landet over som et vigtigt led 3Fs Skævt-kampagne. Formen var ligeså simpel som den var revolutionerende: de ledige fortæller, politikerne lytter. Politikerne får et ekstraordinær indsigt i almindelige lønarbejderes vilkår, mens mødeformen svejser de forsamlede 3Fere sammen som fællesskab, klar til at handle på de delte erfaringer efterfølgende. René blev en af de drivende kræfter i den lokale Skævt-kampagne. Han aktionerede mod underbetalt arbejdskraft på Bornholmerfærgen og ringede til hundredvis af kolleger, En del af 3F s skævt kampagne, hvilken havde til formål, at trække stemmeprocenten op og flytte holdninger op til Folketingsvalget i for at minde dem om at stemme. Han bidrog dermed til at vælte en regering, hvis politik han havde kæmpet så hårdt med i dagligdagen. Fagforeningen samler et lokalområde Ved sidste kommunalvalg var det kun hver 3. kontanthjælpsmodtager, der stemte; blandt danskere med indvandrebaggrund var deltagelsen tilsvarende lav. I 3F har krisen ramt hårdt og arbejdsløsheden gået markant op. Uden en stor indsats for at minde vores egne om at stemme, ville valgdeltagelsen blandt 3Ferne ifølge statistikkerne falde. En særlig indsats blev derfor udarbejdet i 21 udvalgte boligområder. Et af dem var Tingbjerg. Tingbjerg er kendt i offentligheden for sin status som ghetto. Bydelen er imidlertid ikke blot et af de danske boligområder med højest andel af indvandrere og fattige. Tingbjerg er også et moderne arbejderkvarter og hjem for et højt antal medlemmer af fagforeningen 3F, der organiserer i alt arbejdere indenfor industri, byggeri, transport, landbrug og service. I Tingbjerg er 1 ud af 10 voksne 3F ere. To af vores 400 medlemmer i bydelen hedder Mehmet og Mary. De oplever begge at fagforeningen som fællesskab har en vigtig rolle at spille i deres lokalsamfund. Mehmet og Mary har længe boet blot to opgange fra hinanden, men aldrig snakket sammen før vi samlede dem til en snak. De stillede sig målbevidst i spidsen for systematisk at banke på dørene hos alle beboere i bydelen for at overbevise dem om at stemme. Det var ikke altid let. En yderligtgående religiøs gruppe forsøgte at presse beboerne til at boykotte valget og lykkedes med at skræmme en del vælgere væk på selve valgdagen. Selv i Mehmets egen klub, mødte han modstand. Mary er på efterløn og har som Rene taget sin tørn med meningsløs aktivering efter en ulykke. Hun har både arbejdet i en reception og på fabrik og altid stemt borgerligt. Hun kaldte os med et smil om munden for nogle røde apparater og ville ikke vide af anbefaling af bestemte partier. Til gengæld fandt hun formålet med at hæve valgdeltagelsen blandt hendes naboer helt rigtigt. Vi kaldte den partineutrale indsats for Stem og Bestem, og den gik rent ind. Mary og Mehmet blev et fast makkerpar i indsatsen med at afholde husmøder ( politiske tupperwareparties ), ringe til 3F kolleger i området og stemme dørklokker op til valgdagen. De mødtes fast flere gange om ugen, og arbejder efter valget på at få etableret et 3F-fællesskab ude i Tingbjerg. Selv mindes jeg tydeligt en fredag eftermiddag da jeg sammen med dem gik dør-til-dør på Ruten, bydelens hovedgade. Bag den sidste dør denne fredag boede Steen og Linda. Steen åbnede døren og bød René blev en af de drivende kræfter i den lokale skævt kampagne. Han aktionerede mod underbetalt arbejdskraft på Bornholmerfærgen og ringede til hundredvis af kolleger for at minde dem om at stemme. Han bidrog dermed til at vælte en regering, hvis politik han havde kæmpet så hårdt med i dagligdagen. mig indenfor. Her sad Linda med et spørgsmålstegn i panden og kiggede fra fladskærms-tv et og over på mig og sagde Davs. En halv time efter havde jeg fået en rundtur i Lindas mange minder fra det gamle Tingbjerg, da solen skinnede, børnene gik regelmæssigt i skole og hun endnu delte sprog med flertallet af sine naboer. Længsel og resignation. Steen gjorde det klart for mig, at han for længst havde opgivet at få Linda til at flytte sin stemme væk fra Pia. Selv var han tidligere jord & betoner og tillidsmand i fantastiske SID Hedehusene, hold kæft nogle kammerater og stemte solidt rødt ved hvert valg. Gud, hvor er det stort, det arbejde I gør, udbrød Linda da jeg skulle til at gå. Tænk at du kommer her efter arbejdstid for at snakke med os, sagde hun og insisterede på at jeg tog imod en 50 er til en pizza. De gav mig begge deres telefonnummer og sagde ja til at komme mandag eftermiddag. Linda så vi ikke igen, mens Steen ikke var til at stoppe. Højhuset, det er mit udbrød han da vi skulle fordele ruter, og tog en makker under armen og pløjede trapperne i bydelens største kompleks igennem. Nye spilleregler i politik hvis vi har viljen Linda tog ikke telefonen, da jeg prøvede at fange hende på valgdagen, så jeg ved ikke hvad hun endte med at stemme. Min fornemmelse var klar da jeg forlod hende: hun var til at flytte. Fordi vi mødte hende på hendes egen hjemmebane og tog en personlig snak. Fordi hun følte håb. Gallups analyser af vælgervandringer viser at vælgere forlod Dansk Folkeparti til fordel for rød blok ved dette valg. Om Linda gik med, ved jeg ikke. Blandt 3Fs medlemmer er opbakningen til Pia og co. tæt på halveret. Vores interne effektmåling af telefonbanker og stemmemobilisering i boligområder viser klare resultater. Dansk Folkepartis tilbagegang er størst blandt dem, vores aktive har haft kontakt med. Antallet af sofavælgere blandt dem, vi har nået, er reduceret betydeligt. Lektien er simpel: personlig kontakt og samtaler med folk, der ligner dig selv, kan flytte bjerge og stemmer. Med andre ord: det gør en signifikant og målbar forskel at basere storstilede kampagner på aktive ildsjæles gejst, stemmebånd og fodsåler. Skævt-kampagnen involverede over aktive med uddeling af løbesedler på arbejdspladserne, tage de personlige snakke om valget med kollegerne og bruge et par timer på gader og stræder i myldretiden. Med kun stemmers forskel mellem blokkene var det udslagsgivende. Renés situation er ikke løst ved regeringsskiftet. Huset kan han stadig ikke sælge og han er nu i aktivering på VUC og håber på at kunne få en chance hos den lokale slagter. Det vil han kunne klare med det lavere tempo dér. Men han er ikke i tvivl om, at hans indsats har gjort en forskel: Vi har fået en ny politik med helt nye toner overfor de arbejdsløse ikke mindst en vigtigt opgør med aktiveringssystemet, sagde han på syngende bornholmsk da jeg havde ham i røret forleden. Hvis partier og bevægelser beslutter sig for at fortsætte arbejdet med at mobilisere de mest udsatte dele Resultater 40% reduktion i antal sofavælgere blandt de telefonisk kontaktede. 67% blandt ledige isoleret. Valgdeltagelsen hævet med 2 procentpoint i de udvalgte boligområder V, K, og O s opbakning halveret fra 2007 til 2011 blandt 3Fere Valgfakta stemmer skilte blokkene Valgdeltagelsen var den højeste siden vælgere forlod Dansk Folkeparti til rød blok af Danmark, viser erfaringerne fra Skævt-kampagnen at vi kan forandre spillereglerne i dansk politik. Det er ikke en trylleformel. Det kræver en fokuseret indsats at organisere og fastholde de mange frivillige, der skal til for at flytte og mobilisere de til hvert valg, som potentialerne rummer. Det kræver at de involverede kan mærke resultater i deres hverdag. Men det realiserer samtidig drømmen om et levende og deltagende demokrati, hvor alle uanset stand har noget at skulle have sagt, når kursen skal lægges. S

7 12 03/2011 Frivillige demokrater i fremtiden? Mens gaderne befolkes af vrede mennesker, der slår på tromme, hader bankerne og kræver mere demokrati, falder det naturligt at spørge: Hvor var alle disse mennesker, hver gang vi andre holdt generalforsamling og ledte efter en referent? VISIONTEMA Det danske EU-formandskab Af Lene Andersen, forfatter Demokrati er hårdt arbejde, og magt er ikke noget, man får, det er noget man tager. Desværre ser det ud til, at der er en generation af nuværende og snarlige bedsteforældre, som ikke har formået at give kundskaberne om de demokratiske værktøjer videre til de næste generationer. Muligvis fordi de heller ikke selv gad dukke op i demokratiets mange små øvelokaler og tage en bestyrelsespost. Demokrati vokser nedefra. Der skal også velvilje til oppefra, men uden de mange engagerede borgere, bliver det i sagens natur aldrig et demokrati. Erfaringer med de demokratiske regler og processer får man typisk gennem at engagere sig i frivilligt foreningsarbejde, skolebestyrelser og lignende. Erfaringerne fra de små organisationer kan man tage med sig, hvis man ønsker at gå ind i politik i større skala. Men hvordan får man så engageret folk i det frivillige arbejde (eller i politik), når de nu hellere vil gå i gaderne og jamre i flok end at tage ansvar for fællesskabet? Jeg udelukker ikke, at der blandt demonstranterne findes flittige foreningsmennesker. Jeg er blot så tilstrækkelig fordomsfuldt et menneske, at jeg gætter på, at det ikke er flertallet af demonstranter, der fast gennem en årrække har bidraget med ulønnet bestyrelsesarbejde. Medlemmer eller kunder? Dengang diverse managementteorier begyndte at vinde udbredelse i erhvervslivet i 80 erne og 90 erne, spredte meget af tankegangen sig også til de frivillige organisationer. I hvert fald de store af dem. Medlemmer og potentielle medlemmer blev betragtet som kunder, og man forsøgte at implementere erhvervslivets måde at tænke på. Der skulle serviceres og markedsføres, skulle der! Der var konkurrence om medlemmerne, og det var tegn på succes (og gav økonomisk styrke) med mange medlemmer. Samtidig ville både store og små organisationer gerne engagere medlemmerne i frivilligt arbejde. For de store organisationers vedkommende brugte man markedsføringsteknikker til at få folk til det, i de små organisationer gjorde man, som man altid havde gjort: Ringede rundt til medlemmerne og spurgte, om ikke nogen havde lyst til at stå i tombolaen, sidde i bestyrelsen eller bage en kage til næste møde. Fællestrækket for de traditionelle NGO er og foreninger, store som små, har altså været, at man anser medlemmer og potentielle medlemmer som kunder, der skal serviceres og lokkes ind. Desuden forsøger man at delegere arbejdsopgaver ud til medlemmer, som man så håber på vil udføre dem frivilligt. Aktivisten Den frie kunde og det villige medlem er ikke fremtidens aktør i foreningerne. Det er derimod aktivisten. Aktivisten engagerer sig gennem at tilbyde noget, han eller hun selv finder på. Aktivisten bygger selv sit projekt op. Aktivisten har ejerskab over den opgave han eller hun skaber og løser med foreningen som ramme. Aktivisten er troløs og gider kun være med, hvis han eller hun lykkes og får synlighed og anerkendelse for sit arbejde. Dét er en kæmpe udfordring. For aktivistens entusiasme og arbejdsindsats kan kun udnyttes, hvis tankegangen i foreninger og NGO er vendes 180 grader. Det kræver en helt anden ledelsesform, helt nye måder at tænke på, og det kræver en ny type ledere. Alle de mange mennesker, som synes, det er for galt med økonomien og alting, rummer jo en masse energi. Den energi gælder det om at skabe konstruktive rammer for. Og her ligger den egentlige udfordring: Det kan være vanskeligt nok at fungere som frivillig forening, sådan som det altid har været. Det kan være vanskeligt nok at være så rummelig en leder, at man tør give andre frie hænder på foreningens vegne. Men det kræver for alvor evner og talent, når man skal kombinere de to: Når man både skal have bestyrelsesarbejdet og alt det formelle til at fungere, og man samtidig skal overlade både initiativet, udførelsen og ansvaret for foreningens aktiviteter til en hel sæk lopper. Generationen under 30 er vokset op med projektarbejde og»hvad synes du selv?«, og de har aldrig oplevet en kultur, der pålagde dem pligter. At forvente, at de påtager sig dem frivilligt nu, er nok omsonst. Lene Andersen Genetablér pligtfølelsen Fremtidens frivillige arbejde bliver altså temmelig anderledes, men det er en udfordring, der er værd at tage op, for ellers er der næppe nogen frivillige foreninger om 20 år. Generationen under 30 er vokset op med projektarbejde og hvad synes du selv?, og de har aldrig oplevet en kultur, der pålagde dem pligter. At forvente, at de påtager sig dem frivilligt nu, er nok omsonst. I stedet gælder det om at tage imod det, de gerne vil, og gradvist knytte dem til sig og derigennem give dem en vej ind i det formelle foreningsarbejde. Altså alt det der med at dukke op til bestyrelsesmøder, ringe rundt og skrive referater. Hvad politikerne angår, så gælder det om at tænke udfordringen ind i skolesystemet: På en eller anden måde er vi nødt til at genetablere pligtfølelsen og evnen til at påtage sig sure opgave og se en glæde i at få dem løst alligevel. For der er jo også et større demokrati, som skal fungere, og i længden kan vi ikke opretholde en retsstat og et fungerende demokrati, hvis alle kun gør det, der er sjovt eller giver penge. Alternativt kunne man love folk, at de fik lov at beholde efterlønnen, hvis tager deres børnebørn med til noget foreningsarbejde. Om Lene Andersen: Forfatter, foredragsholder, modtager af Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet 2007 og aktuel med bogen Det åbne samfund og dets venner. S TEMAINTRO Danmark har overtaget EU-formandskabet, mens EU står over for en af de største udfordringer i unionens historie. Det er syvende gang, at Danmark skal være formand for EU. Og opgaven for det danske formandskab er stor Danmark skal samle og styrke EU i en krisetid. VISION sætter det danske EU-formandskab under lup ved bl.a. at sætte fokus på hvilke muligheder Danmark har for at sætte sit eget selvstændige præg på formandskabet (Danmark skriver ikke historie igen, s. 14). Formandskabet har ikke kun betydning for den danske regering og de danske folketingspolitikere. Derfor har VISION spurgt de danske MEP ere, hvad de vil arbejde for under det danske formandskab (Vox-pop: det vil MEP erne, s.15). Igennem de seneste mange måneder har den økonomiske krise fyldt meget på den europæiske dagsorden. Men hvordan kan EU komme ud af krisen og om på den anden side? Direktør for den uafhængige europæiske tænketank Re-define Sony Kapoor giver sit bud (Europas krise skal redefineres, s. 16). EU selv ønsker at løse krisen igennem en finanspagt, der stiller skrappe økonomiske krav til EU s medlemsstater. VISION har talt med europaminister Nicolai Wammen (Europagten er den rette medicin til Idépolitisk debat i din organisation? Tema-sektionen er placeret midt i bladet lige til at tage ud. Hvis du eller din organisation ønsker at modtage et oplæg af dette efter tidligere temaer, så skriv en mail til abonnement@cevea.dk. Tidligere temaer inkluderer bl.a. working poor, fagbevægelsen, erhverspolitik og feminisme mere vækst of beskæftigelse, s. 18) for at høre hans bud på, hvordan EU og Danmark kommer ud af den økonomiske krise. VISON ønsker god læselyst TEMAINDEX 02Leder Af Maria Bøegh-Lervang 14Danmark skriver ikke historie igen Af Jens Rønn 15Voxpop: Det vil MEPerne Af Jonas Ruban Agersnap og Jeppe Mariegaard Reng 16Europas krise skal redefineres Af Pil Berner Strandgaard 18Europagten er den rette medicin til mere vækst og beskæftigelse Af Maria Bøegh-Lervang og Anna Bonderson 19Nu er det tid til vækst, job og social fremgang Af Kristian Weise 20Europagt overskygger Danmarks ormandskab og stiller centrum-venstre over for svære smørgsmål Af Malthe Mikkel Munksøe 21Skat på finansielle transaktioner er vejen frem Af Dan Petersen 23Robin Hood gi r op Af Maria Vedel 25EU-debattør: Samarbejde kræver ideologisk debat Af Jonas Ruban Agersnap og Jeppe Mariegaard Reng

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

1. maj 2010, Harald Børsting

1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj 2010, Harald Børsting 1. maj er en festdag. En dag hvor vi fejrer fællesskabet og sammenholdet. Og sørg nu for at nyde dagen! For på mandag er det desværre hverdag igen. Og lige for tiden er hverdagen

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) 1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Flere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk

Flere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk SELVOPFATTELSE Flere føler sig socialt udsatte Af Cecilie Agertoft Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 5. marts 2018 Især blandt unge og midaldrende stiger antallet af mennesker, der føler sig socialt

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018

MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Du får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en.

Du får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en. ORGANIZING 'Fagbevægelsen har brug for en stor og smuk vision for de danske arbejdere' Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 15. februar 2018 En god vision betyder meget mere end diverse

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger 4/2018 Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI Succes med klubarbejdet HAR DU FÅET NYT JOB? Opdater dine oplysninger Pauls leder Arbejdsgivernes fake news Igen har de borgerlige politikere stillet forslag

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere