EVALUERING AF ELISE SMITHS SKOLE PÅ BAGGRUND AF TILBAGEMELDINGSSKEMAER FRA KLASSEREPRÆSENTANTER OG KLASSELÆRERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF ELISE SMITHS SKOLE PÅ BAGGRUND AF TILBAGEMELDINGSSKEMAER FRA KLASSEREPRÆSENTANTER OG KLASSELÆRERE"

Transkript

1 EVALUERING AF ELISE SMITHS SKOLE PÅ BAGGRUND AF TILBAGEMELDINGSSKEMAER FRA KLASSEREPRÆSENTANTER OG KLASSELÆRERE Sammenskrevet af skolens tilsynsførende Lars Bæk-Sørensen INDSKOLING, forældre og lærere 1. Klassens undervisning a) de enkelte fag Generelt er der stor tilfredshed med undervisningen i alle fag. Børnene er glade, motiverede for og klar til undervisningen. De er videbegærlige og trives godt med konkrete og gerne praktiske aktiviteter, og de går interesserede til opgaven. Klasserne arbejder både i deres fagbøger og med andre materialer, så der ses en god afveksling i lærernes materialeanvendelse. Børnene gives gode muligheder for at arbejde både individuelt og i samarbejde med hinanden. Lærerne tilstræber, at der veksles imellem forskellige opgavetyper, og at eleverne får mulighed for at løse opgaver, der svarer til deres niveau. Der skiftes imellem fælles snakke og aktiviteter, gerne lege, individuelt arbejde og gruppearbejde. Stille og roligt går det fremad med dansk og matematik, fokus på tal og skriftsprog, at skrive pænt, lille og store tabel, plus og minusstykker, og eleverne gør hurtigt fine fremskridt over hele klassen, idet lærerne har megen fokus på undervisningsdifferentiering med forskellige sværhedsgrader og forskellige læringsstile og brug af flere og konstruktive indlæringsværktøjer, hvilket påskønnes meget af forældrene. Børnene arbejder på mange forskellige måder, og de bliver hurtigt meget dygtige til både dansk og matematik og vænner sig til de individuelle lektier. Arbejdsmoralen er upåklagelig, og børnene arbejder engageret med de forskellige opgaver. Klassens lærere sætter alle en tydelig dagsorden og kører generelt undervisningen meget struktureret. Og i 3. klasse er børnene kommet på et niveau, hvor de kan arbejde med mange forskellige opgavetyper så som film, digte, bøger m.m. Også arbejde på computere med f. eks. tubestories. Der er fuldt fokus på læsning, både i skolen og vigtigheden af at læse derhjemme, og den meget succesrige læsefestival var med til at sætte yderligere skub i læsningen. En klasse har ved det seneste forældremøde haft et godt oplæg om Læsning ved skolens læsekonsulent. God inspiration og viden, som kunne bruges hjemme. Sådanne faglige input arrangeret af lærerne ved forældremøderne er dejlige, så forældrene også på den måde gives viden om børnenes trivsel og læring. Nytænkende med fagligt input til forældrene - En rigtig god idé.

2 En klasse starter f.eks. hver morgen med 20 minutters læsestund, hvor børnene sætter sig behageligt i sofaen, en karm eller i SFO en og læser hver deres bog. Det fungerer godt, og børnene nyder det meget. Øvning, øvning og øvning for at læsefærdighederne/ja alle færdigheder automatiseres. Skolebiblioteket er populært og benyttes flittigt. Børnene får hurtigt interesse for at låne bøger, så snart læsefærdighederne er i gang, og alle klasser har en ugentlig bibliotekstime. Lærerne skaber ro omkring klassen, da der er styr på tingene. Eleverne kan regne med de voksne, og det er tydeligt, at relationerne mellem voksne og børn er gode og trygge. Når der indimellem opstår vanskelige ting børnene imellem eller omkring et enkelt barn, er lærerne gode til at gå i dialog med både børn og forældre. Det er super vigtigt med den gode dialog både lærere/forældre lærere/børn forældre/forældre, da der gennem skoletiden af og til vil opstå vanskelige situationer på den ene eller anden måde. Dialogen er vores vigtigste redskab for skabelsen og vedligeholdelsen af gensidig forståelse og et godt samarbejde. Der er en rigtig god og konstruktiv dialog på kryds og tværs, som en forælder udtrykker det. De kreative fag ER populære. I musik, billedkunst, idræt møder børnene ligeledes motiverede og er glade op for at deltage og lære spændende nyt, og lærerne gør en kæmpe indsats for hele tiden at være nytænkende og kreative. Klasserne er gode til på de enkelte årgange i perioder at arbejde på tværs med f.eks. værksteds-undervisning, hvilket fungerer rigtig godt. I forbindelse med sygdom eller barselsorlov er lærerne gode til at overdrage klassen til den lærer, der skal indgå i lærerteamet. Kommunikationen om undervisningen og de enkelte fag er god på forældreintra, og forældrene ønsker hyppige mails om, hvad der foregår i undervisningen. b) tema- og emnearbejde Gennem tema- og emnearbejde lærer børnene at samarbejde, hvilket er godt. Og ofte arbejdes der på tværs af klasserne. Mange temaer og emner er på bane, som f.eks. tallet 100 ex. det at børnene har gået i skole i 100 dage, forskellige værksteder med fokus på tallet 100 og udstillinger, cirkus, solsystem og planeter, kæledyr, u-landskalender, tube-stories om ESS m.fl. Og ofte inddrages forældrene i fremlæggelsen af disse arbejder på forældremøder og lignende, hvilket er dejligt for forældrene at se børnenes fine arbejde og få et indblik i de emner og arbejdsmetoder, som børnene arbejder med. c) fordybelsesuger I fordybelsesugerne vægtes tværfaglighed, kreativitet og aktivitet. Her er der mulighed for at tage på ture og gennemføre større projekter.

3 Læsefestivalen hos 1. klasserne var en kæmpe succes og super god!! Den rykkede fagligt og inspirerede til mere læsning. Børnene lod til at hygge sig med, at de kunne medbringe soveposer m.m., og der gik sport i at få ormen så lang som mulig. Super måde at lave undervisning på! 2. klasserne har arbejdet med Aktiv rundt i Danmark /bevægelse, og i sidste fordybelsesuge med fokus på matematik og regnearten gange. 3. klasserne har haft forskellige emner i fordybelsesugerne: Cykler og cykling, Aktiv rundt i Danmark samt spil, et fordybelsesindhold der gav læring på flere planer: God indsigt i sprogets betydning med formulering af forståelige beskrivelser/spilleregler. Tværfagligt da spiludviklingen havde elementer fra matematik, dansk og billedkunst. Fokus på kreativitet udvikling/design af egne spil. Samarbejde, da børnene udviklede deres spil i grupper. d) andet Mht. lektier, brug af intra? Franskundervisning? videre på ungdomsuddannelser senere, vælge et andet sprog end tysk, gøre skolen mere attraktiv for børn og forældre, der skal vælge en privatskole. Påbegyndelse af engelskundervisning, hvornår og hvorfor? Er der er en særlig faglig begrundelse for at man først starter med engelsk i 4. klasse? Øget inddragelse af forældrene (specielt dem med pædagogisk baggrund, hvis de har lyst og mulighed for det). I en tid med slunke kasser må man tænke alternativt og overveje alternativer. Eks. Bruxellestur, faste aftaler om nogle korte SFO dage, forældre support i SFO tiden, forældreundervisning så brugen af vikarer kan minimeres, eller andre gode ideer som folk måtte have. 2. Klassens sociale liv a) trivslen i klassen som helhed Socialt har skolen meget fokus på trivslen. Generelt giver forældrene udtryk for, at deres børn er glade for at gå i skolen, og at børnene er gode til at lege på kryds og tværs. Alle har tilknytning til én eller flere. Socialt vil de hinanden. Lærerne er gode til at prioritere, at børnene lærer skolens og klassens rutiner. Enkelte kan dog i perioder have behov for ekstra opmærksomhed pga. utryghed, og her sætter lærerne straks ind ved et godt samarbejde mellem barnet, forældre, klassepædagog og lærere. Dette giver en meget høj grad af trivsel hos alle involverede. Børnene er gode til at sætte ord på, både når talen er om de ting, der giver problemer og misforståelse, og når der tales om de ting, der fungerer godt. De lærer at sige pyt med det og at lytte til andre.

4 Og lærerne har et stort fokus på, at klassen og det enkelte barn skal trives socialt, hvilket afspejler sig i børnenes lyst til at lære. Lærerne har børnenes tillid, hvilket er afgørende for, om børnene trives. Alle klassernes lærere ser det enkelte barn og tager individuelle hensyn, som får det enkelte barn til at vokse i fællesskabet. Klasselæreren er altid lynhurtig til at tage fat i problemerne og klassens time fungerer også super godt til dette formål. Klassernes trivsel er således meget god. I mødet mellem drenge og piger og inden for de enkelte kønsgrupper opstår der af og til problemer. Men både lærere og forældre har stor fokus på dette. Der etableres legegrupper og frikvartersgrupper af forældrerådene og lærerne, da det giver noget rigtig godt til fællesskabet børnene imellem, idet børnene kommer til at lege med flere forskellige af begge køn. Der er fokus på, at det skal være i orden at lege med én af det andet køn. Men der arrangeres også aktiviteter for kun drenge og kun piger, som f.eks. når et forældreråd arrangerer svømmehygge for mødre/piger og for fædre/drenge. b) fællesaktiviteter så som lejrskoler, ture, fester, forældrearrangementer m.m. Der er på skolen stor aktivitet og kreativitet på dette område, hvilket også ses af idékataloget med idéer til fællesskabsgivende aktiviteter. Skolen er kendt for dette, og det giver sammenhold både i klassen og på skolen generelt. Der er stor opbakning til disse aktiviteter og altid en god stemning. Jeg vil her kort nævne nogle af aktiviteterne: Udstilling for forældre, heldagsudflugt med overnatning på skolen, hytteture og ture i det grønne og til legeland, samle hele klassen til fødselsdage, tur til Hørhaven, forældre som deltager i skoledelen, f.eks. havde en klasse besøg af en far, som arbejder med universet og planeter. Han holdt foredrag en meget tidlig morgen i skolegården, hvor der var mulighed for at se planeter gennem stjernekikkert. En stor succes. En anden far har sammen med sin datter vist billeder fra deres tur til Sydamerika. Årgangsfesten på 3. klassetrin, hvor der blev lavet mad sammen og arrangeret både diskotek og film. En rigtig hyggelig dag/aften. Og et meget fint tiltag på 3. klassetrin, hvor 3. klasserne har dannet deres eget minielevråd. Her mødes repræsentanter fra begge klasser engang imellem. Minielevrådet er særdeles produktivt og har talt om både fælles regler på boldbanen, årgangsfest m.m.

5 Der er megen stor ros til de aktive forældreråd for deres gode aktiviteter for børnene. Dejligt at se, at forældrene bakker op om sådanne tiltag. c) skole-hjem-samarbejdet, herunder erfaringer med ForældreIntra Skole-hjem-samarbejdet generelt fungerer meget tilfredsstillende. Og forældreintra er et godt redskab i dette samarbejde. Det fungerer rigtig godt. Forældrene er MEGET glade for forældreintra. Super effektiv og nem måde at få og give informationer på! Bla. med tilbagemelding fra klasselæreren, ugeplaner, lektier, beskeder fra lærerne, forældrebreve, venskabsgrupper, information m.m. Eleverne kan fx øves i at skrive lektierne selv ifm. dagens duksearbejde. Størstedelen af forældrene er gode til at skelne imellem, hvilke oplysninger, der kan gives via mail, og hvilke sager, der bør diskuteres telefonisk eller ved et møde. m.m. Generelt er det indtrykket, at forældrene er velvillige til at bakke op om skolen, lærerne og de andre forældre. Når der opstår problemer, er de gode til at henvende sig til lærerne, så der kan samarbejdes om at finde en løsning. Lærerne oplever til forældremøderne en masse positive forældre, der er meget engagerede i at skabe en klasse, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor børnene kan føle sig trygge. Der opleves en stor åbenhed hos forældrene, når/hvis deres barn i en periode har det svært. Både børn og forældre er i sådanne tilfælde gode til at lytte og hjælpe/bakke op, som de nu kan. d) 4 Andet Den regelmæssige flytning af pladser er en god idé, da man ikke er gift med sidekammeraten (hvis det ikke lige falder ud til ens side), og man får øjnene op for andre i klassen. 3. SFO Børnene er glade for SFO-en. De forskelligartede tilbud med både kropslige og fingerfinurlige aktiviteter rammer bredt. Der er en god stemning i klasserne i SFO-tiden. Hos 0. klasserne fungerer det rigtig godt. Børnene kender hinanden og udviser omsorg, og de færdes i SFO ens arena på lige fod med alle andre. De leger med hinanden som klasse, men også med eleverne fra de resterende klasser. Deres dag er sammensat af planlagte såvel som spontane aktiviteter. Der har været mange ture ud af huset. De er både foregået i fællesskab med de andre 0.klasser og som pige/drenge-tur. Derudover er der prioriteret fællesleg såvel som leg i mindre grupper i klassen. Børnene leger godt med hinanden både i drenge og pige grupper, men også på tværs af køn, hvilket ses ved de mange legeaftaler. Pædagogerne har sørget for en tryg overgang fra kælder til stue. Der er mange gode aktiviteter til både grov- og finmotorik, gode pige- og drengeture m.v. Det kunne være et ønske med endnu flere ture ud af huset. Det er dejligt, når der eksempelvis bages i stuen - en god aktivitet, som børnene kan inddrages i. Ros til SFO-stuen. Forældrene vil gerne have flere fælles projekter, som kan samle børnene. Gerne på klasseniveau eller evt. med drengene/pigerne på tværs af de tre 1. klasser. Rigtig godt med fightclub, udedage med bl.a. mad på bålet, snittedage og levende stratego, mere af det.

6 En enkelt første klasse har udtrykt ønske om flere organiserede tilbud og efterlyst nogle fysiske og ændrede pædagogiske rammer for deres børn med stille tid og bare fred og ro til at være, samt at drengene ikke hele tiden spiller fodbold, men også motiveres til at lave noget kreativt som lege med ler, maleri eller andet. 1.c har fra klassen sendt en større tilbagemelding med bl.a. kritik af pædagogikken i SFO en. Det er skolens politik og ønske, at man kommer til kilden her og nu, hvis der er kritik, så alt kan løses konstruktivt til fælles bedste. Dette vil også ske i dette konkrete tilfælde, og skulle allerede være iværksat. På 3. klassetrin har SFO også hjulpet med at føre nogle af Mini-elevrådets mange planer ud i livet. 4. Andet Herunder erfaringer på 7. og 8. klassetrin med implementering af egne bærbare computere Førstehjælpskursus, obligatorisk på skoler, da det man lærer tidligt i livet - husker man bedre. en idé at få førstehjælp på skoleprogrammet (ved ikke lige hvilket klassetrin). Bare en idé - men måske en livsvigtig én: Hjertestarter - eller forslag om at indkøbe en. Og selvfølgelig, at skolens personale også får førstehjælpskursus inkl. brug af hjertestarter. Video optagelser? Afklaring ønskes på, hvordan vi kan dele videoer med hinanden (optagelser fra arrangementer mm.) LektieCafè en rigtig god ide. Anbefales på det kraftigste, at det forbliver en fast ordning. Parkeringspladser, antallet af parkeringspladser minimeres, da dette vil være særdeles betydende for elevernes uderum. Skabe et kæmpe løft omkring ude-faciliteterne. I undersøgelsen vedr. elevernes undervisningsmiljø, som blev gennemført i efteråret 2011, viste resultaterne også, at elevernes ude-miljø vurderes mindre godt, hvorfor udvikling er relevant. Gode idéer ønskes skiftet mellem 4. og 5. klasse vedr. fritidstilbud. Hvordan kan vi bedst muligt støtte børnene og forberede dem på dette store skift. Hvordan kan vi eksempelvis - i fællesskab - arbejde frem mod et fortsat godt elevsammenhold i fritiden, når skolens SFO ikke længere danner rammen om eftermiddagene. I repræsentantskabets udvikling af Idékatalog vedr. sociale aktiviteter mv., kunne det være relevant med fokus på/inspiration til nævnte overgang. Forældre, der har oplevet dette skift, beskriver det som vanskeligt at fastholde børnene i at bruge klubben, at bevare et sammenhold i fritiden m.v. Det vil være godt, hvis SFO en indgår i en dialog om dette, da pædagogerne har stor indsigt vedr. børnenes ønsker, vaner, aktiviteter m.v. Pædagogerne medvirker allerede til at forberede børnene på overgangen, men da eleverne jo netop stopper i skolens SFO, er forældrenes opmærksomhed, støtte og dialog væsentlig. MELLEMTRIN, forældre og lærere 1. Klassens undervisning a) de enkelte fag Forældrene udtrykker, at det fungerer godt i alle fag, og at de oplever, at der ikke er noget at sætte en finger på vedr. det faglige.

7 Det er en meget engageret lærergruppe, som er god til at formidle Børnene er glade for deres fag og lærere. Så alt i alt ros til alle lærere for deres indsats. Ungerne elsker deres skoledage og lærere, og de arbejder godt sammen. Fordelingen mellem mere boglige opgaver og praktiske opgaver har et godt niveau, og mængden af lektier synes at være passende. Klasserne vil gerne lære og har generelt en høj arbejdsmoral, når læreren sætter en tydelig dagsorden med fagligt indhold. Klasserne møder undervisningen med interesse og engagement. De er meget motiverede for at lære og møder klassens lærere positivt. Der arbejdes med mange spændende forløb ud over arbejdet i klassens fagbøger. Lærerne har et højt fagligt ambitionsniveau og søger at stimulere børnenes udvikling og læring på alsidige måder. I faget dansk er undervisningen baseret på vekslen mellem litteraturarbejde enten omkring hele værker eller uddrag og sprogligt arbejde, hvor der arbejdes med sprogets dele. Læsning og stavning er fortsat helt centrale i undervisningen. Derudover øves elevernes sproglige kompetencer. Børnene bliver ofte blandet på tværs af årgangen. I naturfag er der en meget positiv stemning, og der arbejdes godt. Der arbejdes med emner, hvor forsøg inddrages i størst muligt omfang. Emner som: Sundhed, vejret, magneter, Grønland, regnskoven, skoven m.fl. Også i matematik er der en god arbejdsmoral. Der anvendes forskellige matematiksystemer, og afleveringer fungerer udmærket. I musik er der et fint engagement og en god energi, bla. omkring forberedelserne til forårskoncerten. Det elektriske sammenspil er i høj kurs blandt børnene. (de vil gerne vise deres X-factor!). I idræt fylder løb, spring, kast, redskabsgymnastik og basketball en del. Børnene elsker faget, og selv dem, der IKKE har idrætstøjet med, anstrenger sig for at deltage alligevel. Husk idrætstøjet! Ideen med en lektie cafe er rigtig god. Det er en rigtig god løsning på, hvordan eleverne bedre kan få et overblik og hjælp uden for deres normale timer. Stor respekt og skulderklap til de lærere, som stiller sig til rådighed. Børnene tager vel imod lærere, vikarer og praktikanter b) tema- og emnearbejde tema- og emnearbejderne er virkelig noget der fænger. Der er et super godt samspil mellem de forskellige fag og tema- og emnearbejderne. Eks. deltog en fjerde klasse i en konkurrence med et historisk tema om Christian den fjerde og var blandt landets bedste deltagere. Lærerigt og med en sejrsoplevelse oveni! c) fordybelsesuger I ugen før efterårsferien var mange klassers deltagelse i Aktiv rundt i Danmark, hvor klasserne igen i år afprøvede mange spændende ting, meget populær. Det var en god uge med fokus på kost og motion. En enkelt klasse fik i år en særlig oplevelse, idet de vandt en dansetime hos Marianne Eihilt. En sjov oplevelse og dejlig anerkendelse for deres høje aktivitetsniveau.

8 4.klasserne har under overskriften gys og gru arbejdet på tværs af klasser, på tværs af køn og kønsopdelt, og de har arbejdet med andre arbejds- og indlæringsformer f.eks. drama og medier (photostory). En 6. klasse har i år i fordybelsesugen i uge 6 lavet projektopgave for første gang. Det var en god oplevelse for eleverne, som var meget motiverede af det selvstændige arbejde. De fik lavet nogle flotte og seriøse opgaver og kastede sig ud i fremlæggelser på klassen. En god og udviklende proces for alle. 3-4 fordybelsesuger om året virker som et godt antal, da eleverne er interesserede og motiverede i disse uger og samtidig - og mindst lige så vigtigt - virker lærerne meget opsatte i disse uger. Hvis antallet af fordybelsesuger øges, vil det muligvis kunne påvirke både lærernes motivation og elevernes kerne-undervisning negativt. 2. Klassens sociale liv a) trivslen i klassen som helhed Klasserne fungerer og trives rigtigt godt socialt. Der er respekt og lydhørhed mellem eleverne, og det hele går op i en helhed. De særdeles gode fællesskaber giver også plads til forskellighed. Klasserne rummer mange forskellige elever og lærere, og lærerne prioriterer at bruge tid på konfliktløsning, når disse opstår, så de ikke vokser sig store. Lærerne er meget bevidste om, at eleverne på mellemtrinet nu så småt er i puberteten og den følsomhed, der følger med. Det er en svær tid for dem i disse år og der sker mange ting i deres kroppe og følserne får tit fuldt løb, men føler de finder deres plads og giver plads til alle. Det er en fornøjelse at se, hvordan de samarbejder og deler deres skoletid og fritid. Klassernes sociale liv og børnenes trivsel debatteres på forældremøderne, i klassen/af lærerne og understøttes af det arbejde klassens forældreråd står for. Der er løbende fokus på dialogen forældrene imellem og forældre/lærere imellem, da dialogen er helt afgørende for at skabe fælles løsninger og gensidig forståelse. Når børn i klassen oplever vanskelige perioder eller svære hændelser, er lærerne gode til at bearbejde og tale med eleverne om problemerne, det der kan opleves voldsomt, svært, trist, sorgfuldt m.v. Enkelte klasser har fået en del nye elever, og det er klart, at det påvirker klassens sociale liv med indslusning af eks. 6 nye elever i en klasse fordelt over et halvt år. Men klassen har været meget gode til at tage imod nye børn, men de forskellige klassekulturer, som børnene har med sig fra andre skoler, skal afstemmes med klassekulturen og det kan tage tid. Den pågældende klasse har deltaget i undersøgelsen denne undersøgelse underbygger antagelsen om, at klassen har det rigtig godt med hinanden. Det er en stor opgave for alle i og omkring skolen at udvide hvert klassetrin med så mange nye elever, men de føler, at de bliver rigtig godt modtaget, og alle gør en kæmpe indsats for de skal falde til. Der bliver lavet rigtig mange gode initiativer for dette, og børnene tager bestemt deres andel i dette. Klasser, som i starten have sociale problemer, synes jo ældre de bliver, at de for hvert år der går, bliver en bedre og bedre klasse, hvor alle arbejder / leger sammen og tager del i alles hverdag og oplevelser. Både i små grupper og sammen som en hel klasse. En 5. klasses piger har som et forebyggende arbejde dvs. ikke brandslukning, været igennem et AKT-forløb (adfærd, kontakt og trivsel). Det har for nogen været en øjenåbner på verbal og non verbal kommunikation og venskab generelt, og det har givet afsæt til mange

9 snakke i løbet af skoleåret i klassens timer. Et rigtig godt initiativ, som bør fremmes i andre klasser. b) fællesaktiviteter så som lejrskoler, ture, fester, forældrearrangementer m.m. Klassernes forældreråd har gennemført et utal af aktiviteter, og klasserådene fungerer rigtig godt. Når der bliver arrangeret noget, er der altid en rigtig god opbakning. Her kan nævnes: Julehygge i klassen. Et bål- og hyggearrangement med fælles spisning i skoven. Klassefester med 100% opbakning. En helt fantastisk lejrtur til Langeland et samarbejde mellem 4.a og 5.b Super godt arrangeret af lærere og pædagoger. Årgangsfest for 4. klasserne. Trivselsgrupper, hvor pigerne skal lave noget for alle pigerne, drengene for drengene, og så skal gruppen arrangere noget for hele klassen. Hver gruppe står for 3 arrangementer i løbet af 2 måneder. 1 fælles for hele klassen, 1 kun for drenge, 1 kun for piger. Eleverne er glade for at mødes i fritiden c) skole-hjem-samarbejdet, herunder erfaringer med ForældreIntra Skole-hjem-samarbejdet på mellemtrinet er upåklageligt. Det bygger på gensidig tillid og tanken om, at vi løfter i flok. Og med forældreintra er kommunikationen blevet ekstra god. Den kan dog stadig udvikles. Dejligt at alt er samlet på et sted: Lektiebog, kontaktbog og informationer fra både skole og for 4. klasse SFO en. Elevintra kører nu også på 4. klasssetrin og opleves som en rigtig god idé, idet eleverne tidligt lærer at begå sig her og på den måde gøres bevidste om deres eget ansvar, hvordan de selv kan søge oplysninger om lektier m.v. På den måde integreres elevintra som et naturligt redskab i skolearbejdet. Også funktioner såsom læsekontrakt og boganmeldelser bruges på dette klassetrin. Forældreintra fungerer fint; om end selve siden arbejder himmelråbende langsomt. Reaktionstiden når man trykker send er 10 sekunder. 3. SFO Eleverne i 4. klasserne er glade for SFO en. Når eleverne eksempelvis har idéer til aktiviteter m.v. er pædagogerne gode til at hjælpe børnene videre med deres idéer. En god og tryg SFO, men flere faste ugentlige/månedlige tiltag og lidt flere ture ud af huset kan højne kvaliteten. En idé. Der ønskes mere opmærksomhed på fællesspisning i SFO. Eks. en daglig fælles frugt, knækbrød, yoghurt ordning i SFO. Her kan børnene på skift, tilberede sunde madvarer klargjort i mundrette stykker. Det er en god aktivitet, og det lærer børnene, at de på skift bærer et ansvar for dagens eftermiddagsmad. Det kan blive et godt fælles samlingspunkt - så alle får spist lidt om eftermiddagen. I 5. klasse er det slut med SFO Det opleves som en udfordring. SFO personalet vil arrangere en tur for eleverne hen til Midtby-klubben, så eleverne kan forberede sig lidt på næste år. Det kunne være dejligt at høre om andre forældres erfaringer med dette skift. Hvordan kan vi forældre støtte eleverne i dette skift? Hvilke gode idéer og erfaringer har andre?

10 Men som en 5. klasse tilbagemelder: Et nyt liv er begyndt for klassen, da de ikke længere er en del af sfo en. Føler det nye liv mellem midt by klubben og den tid de har i klasse lokalet efter skoletiden, fungerer rigtig godt. De har en god balance mellem hvor de er og deres fælles fritid. Rigtig mange har stor glæde af, de må være på skolen og nyde deres kammerater og der opstår en god kemi i dette rum. Rigtig god ide, at de må blive på skolen og stadig være en del af eftermiddagen. 4. Andet Herunder erfaringer på 7. og 8. klassetrin med implementering af egne bærbare computere Lektiecafé. Et super godt initiativ. Håber skolen fortsat vil prioritere dette. Et superfedt tiltag, sørg for det bliver en permanent ordning! Skolepatruljen. Nogle forældre føler, at eleverne desværre virker umotiverede. Det kræver kompetente og seriøse elever, hvis ordningen ikke skal give de yngre elever og deres forældre en falsk tryghed. Hvis det ikke fungerer, er det bedre helt at droppe ordningen. Mere tid til det ene/begge forældremøder. Dette ønske er også fremsat de tidligere år. Det kan være svært at nå den gode dialog om eks. trivsel på den korte tid der er til rådighed, hvorfor det kan kvalificere forældredialogen, hvis der gives mere tid til forældremøderne. Skolens sprogtilbud. 4. klasserne har klassen fået engelsk på skemaet, og forældrene opfordrer til, at skolen går i gang tidligere med engelskundervisningen. Ligeledes anbefaler nogle forældre, at skolen vil igangsætte og sikre muligheden for både tysk og fransk i de kommende år. De mener, dette kan være vigtigt på flere måder. 1. Det er vigtigt, at børnene også inden for sprogundervisningen gives de bedste muligheder. 2. Det kan evt. også være betydende i forhold til markedsføringen af skolen, da vurderingen er, at mange forældre finder det relevant med god og tidlig sprogundervisning. UDSKOLING forældre og klasselærere 1. Klassens undervisning a) de enkelte fag I forældregrupper og klasseråd er der bred enighed om, at der er fuld tilfredshed med undervisningen i de enkelte fag. Alle er yderst tilfredse. Undervisningskravene strammer til, samtidig med at eleverne er i pubertet og til tider kan virke sløve rent fagligt. Men de holdes ved ilden, og lærerne fokuserer meget på at udvikle en større selvstændighed gennem overvejelser omkring deres egen faglighed. Der er mange lektier, prøver og store opgaver, og 9. klasserne synes, at 9. år er et fagligt hårdt år. Den første terminsprøve er for mange en kilde til store bekymringer. Men gennem forberedelse af eleverne på terminsprøverne er det for de fleste blevet en god og positiv oplevelse, således at de føler sig parate til prøverne til sommer.

11 Arbejdet med projektopgaven er et hit, og det er meget flotte resultater der skabes på alle tre klassetrin. Eleverne introduceres godt til denne opgaveform, forskellen på en emneopgave og en projektopgave, og 9. klassernes fremlæggelser og kreative værker her i foråret var imponerende. Eleverne har gjort sig mange overvejelser / bekymringer om, hvad de skal efter 9. klasse, og om de evt. ville blive erklæret uddannelsesparate til ungdomsuddannelserne. De har skrevet handleplaner og har haft samtaler med både lærere og UU-vejlederen. b) tema- og emnearbejde Specielt temaarbejdet i 7. klasserne er rigtig godt med omfattende projektopgaver og fremlæggelser super! En 8. klasse har haft et større tværfagligt forløb omkring misbrug i biologi, samfundsfag og dansk. c) fordybelsesuger Fordybelsesugerne er godt både for det sociale, det at arbejde på en anden måde med et emne, og det at gå i dybden med et af fagene! 2. Klassens sociale liv a) trivslen i klassen som helhed Trivslen er i klasserne er generelt rigtig god. Og der er generelt et meget godt kammeratskab. Eleverne tager ansvar, støtter og hjælper hinanden, både fagligt og socialt. Eleverne er ligeledes gode til at arrangere små sammenkomster uden for skoletiden, også med elever fra parallelklasserne. Den helt nye 7. klasse trives eksemplarisk, og alle gør her en indsats for, at alle føler sig godt tilpas i klassen. Der arrangeres mange fællesaktiviteter (sleepovers, spisning, biografture m.m.) enten for hele drenge- og/eller hele pigegruppen på de unges eget initiativ. Klasseturene til udlandet er fantastiske og mindes med glæde. De giver på alle måder en positiv og uforglemmelig oplevelse, både socialt og kulturelt. 4. Andet Herunder erfaringer på 7. og 8. klassetrin med implementering af egne bærbare computere Computerne bruges flittigt! Måske også for flittigt i frikvartererne, de unge sidder for meget foran deres computere. Måske skulle de opfordres til at bevæge sig udenfor klasseværelset eller væk fra skærmen i et af frikvartererne? I undervisningsøjemed fungerer computerne fint som en integreret del af undervisningen. NB: 7.c skrev tidligere på året til ledelsen vedr. dårligt indeklima (meget varmt og ingen luftcirkulation) i 7.c s klasseværelse, det kunne en tvungen slukning af computerne i frikvartererne måske også afhjælpe? De fleste elever i 9. klasserne har deres egen bærbare computer, som de fleste bruger flittigt. De der ikke har en computer, kan låne en på skolen. Drengene synes stadig, at de har for få udfoldelsesmuligheder i skolegården, og at der ikke er plads til dem.

12 Konklusion: En forælder med 3 børn på skolen skrev: Vældig godt tilfreds med, at mine børn går på Elise Smith Skole.

TILBAGEMELDING 2013 Årets skoleevaluering på Elise Smiths Skole

TILBAGEMELDING 2013 Årets skoleevaluering på Elise Smiths Skole TILBAGEMELDING 2013 Årets skoleevaluering på Elise Smiths Skole Årets skoleevaluering er udarbejdet af skolens evalueringsudvalg på baggrund af tilbagemeldinger fra klasserepræsentanter og klasselærere.

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

SFOen på Højvangskolen

SFOen på Højvangskolen SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Principper & politikker pr. april 2017

Principper & politikker pr. april 2017 Principper & politikker pr. april 2017 - besluttet i skolebestyrelsen i perioden januar 2015 til april 2017 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre Århus, d. 22. september 2014 Kære børn og forældre Hermed et nyhedsbrev fra SFO, hvori jeg gerne vil give vores oplevelse af, hvordan vi oplever starten på vores nye samlede tiltag skole/sfo med det nye

Læs mere

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Politik for Lektier og faglig fordybelse ~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til Ørebroskolen

Velkommen til Ørebroskolen Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

0. årgang på Auning Skole

0. årgang på Auning Skole Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Frederik Barfods Skole en introduktion

Frederik Barfods Skole en introduktion Frederik Barfods Skole en introduktion På Frederik Barfods Skole vil vi skabe en skole, hvor elever og medarbejdere er glade for at komme om morgenen, glade, mens de er på skolen og glade, når de går igen

Læs mere

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i indskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til indskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten Indholdsfortegnelse. Blæksprutten Hvem er vi Side 1 Hvad vægter vi Side 2 Praktiske oplysninger Side 3 + 4 Kostpolitik Side 5 Konflikter Side 6 Fysiske rammer Side 7 Uderummet Dokumentation Møllevej 9

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Værdigrundlag Ishøj Skole

Værdigrundlag Ishøj Skole Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL

INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest elevernes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste

Læs mere

UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6

UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6 UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6 Sommerferie Så blev det endelig tid til sommerferie og nogle lektiefri uger. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, kalender, skemaer,

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme

Læs mere

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser. Johannesskolens SFO 2009 I Johannesskolen s SFO går børn fra børnehaveklasse til 5. klasse. Når børnene har fri fra skole, har de mulighed for at bruge deres fritid i SFO en. Vi lægger vægt på, at børnenes

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Hillerød Vest Skolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere

Læs mere

Velkommen til Kongevejens Skole

Velkommen til Kongevejens Skole Velkommen til Kongevejens Skole På Kongevejens Skole arbejder vi for at give eleverne gode og meningsfyldte skoledage, hvilket er omdrejningspunktet for vores planlægning og udvikling. Vores pædagogiske

Læs mere

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse, DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere