EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

Transkript

1 Til KL og Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato Juni 2012 EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 3. Hvem er egu-eleverne? Tilgang og bestand Karakteristika ved målgruppen 7 4. Hvem frafalder en EGU? Frafaldet på egu Karakteristika ved de frafaldne egu-elever Hvad er effekten af en egu? Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Er der andre effekter? Hvad skaber effekt? 21

3 1 1. INDLEDNING Rambøll har på opdrag fra KL og Undervisningsministeriet gennemført en effektanalyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu). Formålet med effektanalysen er at tilvejebringe et velfunderet videngrundlag om den langsigtede sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status for deltagerne i erhvervsgrunduddannelsen. Effektanalysen er den første af sin slags på eguområdet. I hovedtræk belyser analysen følgende spørgsmål: Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Datagrundlaget for analysen er tilvejebragt via en kombination af kvantitative og kvalitative data. Følgende dataindsamlingsaktiviteter indgår i analysen: Registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. Et helt centralt element i effektanalysen er registerdata om egu-elevernes baggrundskarakteristika, frafaldsfrekvensen blandt eguelever samt egu-elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status efter egu-forløbet. Formålet med de registerbaserede analyser er at belyse hvad der karakteriserer de frafaldne egu-elever samt den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt af påbegyndte egu-forløb. Registerdata fra UNI*C. En anden central datakilde er UNI*Cs opgørelser over tilgang, bestand og frafald på egu-uddannelsen. Formålet med analysen af registerdata fra UNI*C er at tilvejebringe et samlet overblik over uddannelsens udvikling over tid. Telefoninterview med nøgleaktører på området. Rambøll har som et led i effektanalysen gennemført telefoninterview med 13 nøgleaktører på området. Formålet med de gennemførte interviews var at kvalificere de tilvejebragte registerdata om frafald og effekter på egu-området, belyse særlige karakteristika ved målgruppen samt identificere generelle forhold af betydning for effekten af egu-forløb. Det har inden for analysens ramme og opdrag ikke været realistisk at anvende et kontrolgruppedesign, hvorfor Rambøll indledningsvist vil tage en række metodiske forbehold. For det første kan undersøgelsen ikke betragtes som en egentlig effektevaluering i traditionel forstand, hvorfor der ikke kan konkluderes entydigt på årsagssammenhænge mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter. Undersøgelsen lægger således mere vægt på at sandsynliggøre, i hvilken grad erhvervsgrunduddannelsen kan siges at have bidraget til de dokumenterede effekter. Ordvalget bidrage til er bevidst i denne sammenhæng, da der ikke kan tages højde for andre eksterne forhold, der har kunnet påvirke udviklingen.

4 2 For det andet har undersøgelsen i overensstemmelse med opdraget for undersøgelsen et tilsigtet fokus på de mest centrale uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af erhvervsgrunduddannelsen. Dette fokus medvirker, at en bred vifte af tilsigtede og utilsigtede kvalitative effekter ikke er dokumenteret som et led i analysen. Rambøll har så vidt muligt søgt at afdække og dokumentere uddannelsens mere bløde effekter ved hjælp af erfaringsbaserede vurderinger blandt udvalgte nøgleaktører. Men det må forventes, at erhvervsgrunduddannelsen tilvejebringer en bred vifte af forandringer som ikke er dokumenteret i nærværende rapport. Nærværende rapport præsenterer således et afgrænset billede af erhvervsgrunduddannelsens effekt, men den fortæller ikke hele historien. Sammenfattende og med ovenstående forbehold in mente er det dog Rambølls vurdering, at nærværende analyse foreligger et acceptabelt grundlag for at foretage en beskrivelse af effekten af erhvervsgrunduddannelsen. Rapporten er struktureret som følger: I kapitel 2 sammenfattes hovedkonklusionerne af effektanalysen I kapitel 3 præsenteres udviklingen i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført samt en profil af egu målgruppen I Kapitel 4 fremgår en frafaldsanalyse af egu Kapitel 5 belyser effekten af egu-forløbene og peger på generelle forhold, der har effekt. En detaljeret beskrivelse af effektanalysens metode fremgår af metodebilag.

5 3 2. HOVEDKONKLUSIONER Nærværende kapitel præsenterer hovedkonklusionerne af effektanalysen. Hovedkonklusionerne er struktureret i forhold til effektanalysens spørgsmål. Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Antallet af egu-forløb er stødt stigende og må forventes at stige endnu mere i løbet af projektperioden for kampagnen sæt skub i egu 2.0. Den forventede fortsatte stigning er blandt andet grundet i det skærpede fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse (Ungepakken II) samt den styrkede indsats for unge ledige (Ungepakken III). Egu præsenterer et oplagt tilbud til målgrupperne for ungepakkerne, hvorfor begge indsatser må forventes at medføre flere eguforløb. Dertil kommer, at kampagnen Sæt skub i egu 2.0, herunder forsøgsprojekternes lokale indsatser, fortsat vil udbrede kendskabet og gøre egu en mere tilgængelig for kommunerne. Målsætningen om cirka egu-forløb i 2012 er fortsat realistisk. Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Der findes nok ikke en typisk egu-elev. Dertil er målgruppen for uddannelsen for bred, og det er vel netop uddannelsens unikke værdi og karakteriserende evne at den kan tilpasse sig elevernes individuelle behov. Når det er så er sagt, er egu-eleven ofte en ung mand af dansk herkomst i starten af tyverne. Han er højest sandsynligt usikker på sit uddannelsesvalg og generelt utryg ved det at gå i skole. Skole og uddannelse er forbundet med dårlige oplevelser. Han har muligvis oplevet svigt i hjemmet og er ofte ensom. Han har sociale og relationelle problemer og omgås facadevenner (dvs. venner der ikke involverer tætte og vedvarende bånd). En kombination af faglige problemer og tilpasningsvanskeligheder gør det svært for ham at falde ind og tilpasse sig en uddannelse eller arbejdsplads. Han har generelt lavt selvværd og lave forventninger til sin egen fremtid. Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Frafaldet ligger forholdsvist stabilt på cirka 60 %. Det bør dog bemærkes, at cirka 15 % af de frafaldne elever fortsætter videre i uddannelse, mens cirka 41 % ender i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af frafaldet er således positivt. Frafaldet og fordelingen af de frafaldne elever på hhv. beskæftigelse og uddannelse må forventes at variere lokalt. Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. På grund af et relativt højt positivt frafald er gennemførelsen af uddannelsen ikke i sig selv afgørende i forhold til eguelevernes efterfølgende status som værende i beskæftigelse eller uddannelse. Til gengæld medfører gennemførelse af uddannelsen en halvering af sandsynligheden for at en egu-elev ender på kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Nøgleaktørerne fremhæver uddannelsens individualiserede tilgang generelt og vejlederens gennemgående rolle som en troværdig voksen mere specifikt. Dertil kommer, andre forhold i uddannelsen så som vigtigheden af et passende match mellem den unge og praktikstedet samt uddannelsesinstitutionens evne til at skabe et trygt læringsmiljø med sammenhæng til personlig udvikling og praktik. Endelig er der på tværs af uddannelsens elementer afgørende at eleven oplever faglig og personlig progression. Her spiller lærerne og vejlederne igen en afgørende rolle.

6 4 Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Egu-forløb understøtter til en vis grad bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Således er det kun cirka 10 % af de unge, der gennemfører en egu, der ender på kontanthjælp, hvilket må betragtes som værende lavt set i lyset af målgruppens profil. EGU har dog kun begrænset effekt i forhold til at udvide arbejdsstyrken, idet uddannelsen med en årlig tilgang på cirka1.200 elever udgør en meget lille andel af den samlede ungegruppe i Danmark.

7 5 3. HVEM ER EGU-ELEVERNE? I dette kapitel præsenteres et overblik af egu-målgruppen. Kapitlet søger at belyse hvordan udviklingen har været i antallet af egu-forløb samt hvad der karakteriserer de unge, der påbegynder en egu. Kapitlet bygger på registerdata fra UNI*C, særkørsler fra Danmarks Statistik samt interview med udvalgte nøgleaktører på området. Sammenfattende tegner der sig et billede af, at erhvervsgrunduddannelsen over de seneste år har været i rivende udvikling først og fremmest i tilgang og bestand. Tilgangen har siden 2007 været opadgående og såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo ( nye forløb årligt), at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i Egu-population er ligeledes under forandring. Egu-eleverne er i stigende grad mænd og mange er bosat i storbyer. Den nye typiske egu-elev i 2009 er ældre end den typiske elev i tidligere årgange. 3.1 Tilgang og bestand Målgruppen for egu er unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. 1 Der er typisk tale om unge, som efter endt skolegang ikke kommer i gang med eller meget hurtigt falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Det kan være faglige, social eller relationelle udfordringer eller ofte en kombination af disse, der gør at eleverne ikke kan forventes at gennemføre en normal ungdomsuddannelse. Den præcise afgrænsning af målgruppen kan inden for lovens rammer variere fra kommune til kommune, fra by til by. Nedenstående figur 3.1 præsenterer tilgangen til erhvervsgrunduddannelsen i perioden Figur 3.1. Tilgang til erhvervsgrunduddannelsen ( ) Tilgang Kilde: UNI*C 1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/ Opgørelser over tilgang og bestand på erhvervsgrunduddannelsen i 2010 er i skrivende stund ikke offentlige. 3 UNI*C definerer tilgang som det antal elever/studerende, der påbegynder en uddannelse eller uddannelsesgruppe et givent tællingsår (1/10-30/9). UNI*C afgrænser tællingsår som 1/10 30/9, hvor fx 2007 angiver perioden 1/10/ /9/2007.

8 6 Som det fremgår af ovenstående figur, har tilgangen til uddannelsen været stødt stigende siden Således er den årlige tilgang steget fra 653 forløb i 2004 til forløb i 2010, hvilket næsten svarer til en fordobling. Det bør bemærkes, at tilgangen, efter at have ligget forholdsvist stabilt på cirka 800 forløb mellem 2005 og 2007, er steget markant med årlige stigninger i tilgangen på forløb siden Udviklingen på landsplan dækker desuden over en ikke ubetydelig variation på tværs af kommuner, hvorfor enkelte kommuner har oplevet en mere markant stigning end andre. Denne variation er ikke uden betydning, idet erhvervsgrunduddannelsen som et individuelt uddannelsesforløb kræver en del ressourcer i både planlægning og gennemførelse. Endelig oplyser Undervisningsministeriet, at der er 10 procent af kommunerne der ikke oprettede nye egu-aftaler i Det må forventes, at der i disse kommuner er unge i målgruppen som fremadrettet kunne indgå i egu-forløb. Den årlige bestand på erhvervsgrunduddannelsen i perioden fremgår af figur 3.2. Figur 3.2 Bestand på erhvervsgrunduddannelsen ( ) Bestand Kilde: UNI*C Figuren viser, at bestanden har været jævnt opadgående siden På lige fod med den stigende tilgang var stigningen i bestand mere afdæmpet i perioden mellem 2005 og 2007, mens den årlige stigning har ligget på cirka forløb siden Således er bestanden vokset fra 705 forløb i 2007 til forløb i EGU-tal fra Uni-C publiceres med en betydelig tidsmæssig forsinkelse, hvorfor de officielle tal for EGU-aktiviteten i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport er for Nye tal fra KL viser, at der pr. medio april 2011 er en bestand på EGU-elever i landets kommuner. 5 Det kan således forventes, såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo med nye forløb årligt, at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i 2012, jf. målsætningen for Sæt skub i EGU 2.0. Flere tendenser understøtter en stabil og positiv udvikling i udbredelsen af eguforløb i løbet af de næste par år. Ungepakken II, introduceret i 2010, har skærpet fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse, for hvem et egu-forløb i mange tilfælde kan være relevant. Dertil kommer, at der i 2011 igangsattes en landsdækkende indsats med et tilsigtet fokus på unge ledige, hvor udviklingen af flere standardiserede egu-forløb indgår som en integreret del af indsatsen. Endelig fortsætter KL og Undervisningsministeriets kampagne Sæt skub i egu 2.0, hvilket ligeledes udbreder kendskabet til egu og bidrager til at gøre egu mere tilgænge- 4 Bestand defineres af UNI*C som: Antal studerende som er i gang med en uddannelse pr. 30. september et givent år. Fx omfatter bestanden 2007 alle igangværende pr. 30/ Kilde:

9 7 ligt for kommunerne. Ikke mindst de lokale forsøgsprojekter under sæt skub i egu 2.0 med fokus på udbredelse og kendskab til erhvervsgrunduddannelsen blandt medarbejdere i jobcentre og kommuner m.v. må forventes at bidrage til udviklingen af egu-forløb. Ovenstående indsatser og tendenser må samlet set forventes at motivere flere egu-forløb i Karakteristika ved målgruppen Erhvervsgrunduddannelsen er målrettet unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Der stilles ingen særlige optagelseskrav. Uddannelsen henvender sig således til en forholdsvis bred gruppe af unge. I nærværende afsnit beskrives målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen på baggrund af registerdata. Grundlaget for beskrivelsen er unge, der har påbegyndt erhvervsgrunduddannelsen i de angivne år. Fordelingen af egu elever efter køn er præsenteret i figur 3.3. Figur 3.3 Køn ( ) % 49 % 45 % 49 % 60 % 64 % 68 % Mænd Kvinder % 51 % 55 % 51 % 40 % 36 % 32 % Kilde: UNI*C Af figuren fremgår det, at kvindeandelen på egu konsekvent har været faldende siden Mænd udgør i dag 68 % pct. mod 32 % kvinder. Andelen af kvinder var på sit højeste i 2005, hvor de udgjorde 55 % af egu-bestanden. Denne tendens viser, at det primært er mænd der udgør den ovenfor dokumenterede stigende tilgang og bestand på uddannelsen. Figur 3.4 dokumenterer egu-elevernes aldersfordeling i perioden

10 8 Figur 3.4 Alder ( ) 6 100% 90% 80% 1 % 1 % 19 % 15 % 24 % 70% 60% 50% 40% 36 % 30 % 26 % 35 % Over 25 år år år 18 år 30% 25 % 21 % Under 18 20% 10% 19 % 29 % 19 % 0% Kilde: UNI*C At der er tale om en meget heterogen gruppe af elever illustreres fint i figuren. Således er eleverne næsten ligeligt fordelt på tværs af alderskategorierne. I forhold til 2008 var eleverne på egu i 2009 blevet ældre, når de påbegyndte egu, jf. figur 3.4. Dette skyldes primært, at andelen af unge under 18 år voksede markant i Cirka 60 % er over 18 år. Det kan dog forventes, at andelen unge under 18 år vil vokse i perioden på grund af det tilsigtede fokus på årige i Ungepakken II. Elevernes oprindelse og bopælskommune fremgår af tabel 3.1 og 3.2. Det bør bemærkes, at elevernes oprindelse og bopælskommune ikke indgår i den officielle egu-opgørelse, hvorfor nedenstående tal er baseret på registerudtræk via Danmarks Statistiks registre. Tabel 3.1 Oprindelse ( ) OPRINDELSE Dansk Vestlige lande 90,9 % 88,6 % 1,1 % 0,7 % Ikke vestlige lande 7,9 % 10,7 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 6 Alderskategorierne blev ændret i 2007, hvorfor nærværende afgrænses til perioden

11 9 Tabel 3.2 Bopælsregion ( ) REGION Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal 23,6 % 24,4 % 6,4 % 11,0 % 26,1 % 25,1 % 32,5 % 30,1 % 11,3 % 9,6 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Af tabellerne fremgår det, at størstedelen af egu-eleverne er af dansk herkomst, og at denne tendens har været forholdsvis stabil siden Hovedparten af egu-eleverne har bopæl i Midtjylland (30,1 %), Syddanmark (25,1 %) og Hovedstadsområdet (24,4 %). Opgørelser fra Undervisningsministeriet viser desuden, at denne geografiske tendens dækker over, at egu-eleverne primært er baseret i de større byer (fx Aarhus og København). En oversigt over elevernes baggrund umiddelbart før de påbegynder en egu er præsenteret i nedenstående figur 3.4.

12 10 Figur 3.4 Baggrund ( ) Modtagere af kontanthjælp Afbrudt erhvervsuddannelse Afbrudt anden uddannelse i øvrigt Henvist fra produktionsskole, spec.skole, efterskole Direkte fra folkeskolen Ingen af ovenstående men henvist fra UU-center Andet (fx revalidering og ledige dagpengeberretigede) Kilde: UNI*C 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser, at eleverne primært er henvist fra produktionsskoler, specialskoler eller efterskoler, hvilket gjorde sig gældende for 38 % af eleverne i 2008 og for 31 % af eleverne i Andelen var endda højere både i 2006 og 2007 med hhv. 42 og 51 %. Derudover udgjorde henvisninger fra UU centrene 28 % i 2008 og 23 % i Andelen af elever, som kom fra kontanthjælp, lå i 2009 på 11 %, hvilket svarer til en stigning i forhold til 7 % i 2006 og 2007 og 6 % i I de gennemførte interviews blev nøgleaktører bedt om at beskrive egu-elevernes karakteristika samt baggrund før de påbegynder en egu. Nøgleaktørerne fremhævede i den forbindelse, at eleverne typisk er karakteriseret ved at komme ind på erhvervsgrunduddannelsen med bagage i form af negative oplevelser i tidligere skoleforløb, én til flere tvungne skoleskift, familiemæssige svigt, misbrug, og kriminalitet. Denne bagage kommer blandt andet til udtryk i form af manglende selvtillid, udfordrende og trodsig adfærd overfor autoriteter, manglende vilje og tro på egne evner og muligheder samt en generel negativ og opgivende selvopfattelse. Endelig karakteriseres eleverne ofte som både fagligt tilbagestående og uden de sociale kompetencer, der skal til for at begå sig på en almindelig 7 Kategorien henvist fra produktionsskole, specialskole eller efterskole samt kategorien UU-centre optræder ikke i 2003.

13 11 uddannelse eller arbejdsplads. De har svært ved at tro på deres egen udvikling. De har oplevet store tab ift. tilknytning og relationer til venner og voksne overfladiske facadevenner og relationer er kendetegnende for målgruppen. De er ikke rigtig aktive i fritidsarbejde, klub eller andet. De er nok lidt ensomme. Det at høre til eller at være en del af noget er vigtigt for dem, men også noget de har svært ved. Flere af nøgleaktørerne pegede desuden på, at målgruppen generelt er blevet tungere i forhold til tidligere årgange. Dette kan være med til at forklare det stigende frafald på uddannelsen.

14 12 4. HVEM FRAFALDER EN EGU? Nærværende kapitel præsenterer en frafaldsanalyse af egu-uddannelsen. Sigtet med kapitlet er at afdække hvor stort frafaldet er samt beskrive hvad der karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Datagrundlaget er tilvejebragt via eksisterende opgørelser fra UNI*C Statistik og Analyse samt registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. De registerbaserede analyser er suppleret med erfaringsbaserede vurderinger fra nøgleaktører på egu-området. Sammenfattende peger frafaldsanalysen på, at lidt under to-tredjedele af egu-eleverne frafalder uddannelsen. Det positive frafald på uddannelsen ligger ligeledes stabilt og udgør typisk halvdelen af det samlede frafald. Der findes i dag en ganske omfattende viden om både elevrelaterede årsager til og institutionsrelaterede indsatser mod frafald på ungdomsuddannelser generelt. Mens der ikke nødvendigvis er enighed om, hvilke faktorer der har mest betydning for frafald, peger en gennemgang af litteraturen generelt på, at der som regel er flere årsager, der tilsammen gør, at en elev frafalder en uddannelse. Kapitlet skitserer først udviklingen i frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Frafaldet på egu Frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen er præsenteret i figur 4.1. Figur 4.1 Frafaldsfrekvens ( ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 41% 48% 47% 64% 62% 63% 62% Frafald 30% 20% 10% 0% Kilde: UNI*C Som det fremgår af figuren ovenfor, har frafaldsfrekvensen været stigende i årene og siden ligget forholdsvist stabilt på cirka %. 8 Det betyder, at lidt under to-tredjedele af egueleverne typisk frafalder uddannelsen. Som det vil fremgå nedenfor er frafald dog ikke ensbetydende med, at de unge ikke kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse. Således er positivt frafald til uddannelse og beskæftigelse forholdsvis udbredt på uddannelsen. Figur 4.2 præsenterer en opgørelse over årsagerne til elevernes frafald. 8 Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den pludselige stigning i frafaldsfrekvensen i 2006.

15 13 Figur 4.2 Årsager til frafald ( ) Institutionsskift Overgang til anden uddannelse Overgang til beskæftigelse Flytning til anden kommune Manglende almene/faglige forudsætninger For højt fravær Barsel, sygdom, giftemål, militærtjeneste Familiemæssige, sociale forhold eller andre personlige forhold Ikke mødt frem Ved ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: UNI*C Figuren viser, at positivt frafald i form af overgang til anden uddannelse eller beskæftigelse er en gennemgående årsag til frafald blandt egu-eleverne. Således ligger overgang til uddannelse stabilt på mellem 19 og 32 % i perioden I 2009 falder andelen af elever der overgår til andre uddannelser, men det skyldes højest sandsynligt, at eleverne er registreret som institutionsskift i stedet. Overgang til beskæftigelse udgør i perioden cirka 20 % af de frafaldne, hvor for højt fravær (9-15 %) eller familiemæssige, sociale forhold og andre forhold (11-9 Årsagskategorierne ikke mødt frem og institutionsskift fremgik ikke i Ligeledes indeholdte opgørelsen for 2004 ikke kategorierne ved ikke og ikke mødt frem.

16 14 20 %) ligeledes udgør vedvarende årsager til frafald. Fælles for overgang til beskæftigelse, fravær og familiemæssige problemer er, at falder drastisk i 2008 og Det bør dog bemærkes, at fordelingen på årsagskategorierne er usikker i 2008 og 2009, idet der for en relativ stor andel af eleverne ikke er angivet en frafaldsårsag. Det er ikke uden betydning i nærværende analyse, da det begrænser mulighederne for at vurdere udviklingen over tid. Samlet set, tegner registeropgørelsen dog et billede af, at det positive frafald på erhvervsgrunduddannelsen typisk udgør % af det samlede frafald. Dette i form af institutionsskift eller overgang til videre uddannelse eller overgang til beskæftigelse. Nøgleaktørerne understøtter og nuancerer dette billede af årsagerne til frafaldet på uddannelsen. Flere af nøgleaktørerne peger på, at der generelt er et forholdsvist højt positivt frafald på uddannelsen. Dette skyldes først og fremmest uddannelsens sigte i forhold til at forberede eleverne til videre uddannelse, særligt de almene erhvervsuddannelser. Således oplever en del egu-elever i forbindelse med uddannelsen at blive afklaret og klædt på til at påbegynde en almen erhvervsuddannelse, hvorfor de frafalder egu-forløbet. Dertil kommer effekten af det gennemgående beskæftigelsesperspektiv i uddannelsen. Praktikelementet i uddannelsen eksponerer således eleverne til arbejdsmarkedet generelt og virksomheder meres specifikt, hvorfor de unge i nogle tilfælde frafalder uddannelsen og i stedet søger en fastansættelse i forlængelse af virksomhedspraktikken. Det er selvsagt de stærkeste egu-elever for hvem dette gælder. Endelig fremhæver nøgleaktørerne, at det negative frafald på uddannelsen ofte er en kombination af mange faktorer, herunder almene sociale og familie kompetencer samt sociale og familiemæssige forhold. Dette adskiller frafaldet på egu fra andre ungdoms- og erhvervsuddannelser, hvor det typisk er de faglige udfordringer, der vejer tungest 10. Som beskrevet ovenfor i kapitel 2, medtager målgruppen for uddannelsen ofte en del bagage i form af negativ skolehistorik, adfærdsmæssige vanskeligheder og faglige udfordringer. Alle forhold, der er veldokumenterede som værende udslagsgivende i forhold til frafald. I det følgende sammenlignes de frafaldne elevers baggrundskarakteristika med egu-eleverne mere uddybende. 4.2 Karakteristika ved de frafaldne egu-elever De frafaldne elevers fordeling på køn er i figur 4.3 sammenlignet med elevgruppen generelt og elev der har gennemført uddannelsen. 10 Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i Undervisningsministeriet 2001.

17 15 Figur 4.3 Køn (2009) 100% 90% 80% 70% 60% 60 % 57 % 55 % 50% 40% Mand Kvinde 30% 20% 10% 40 % 43 % 45 % 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som figuren viser, er kønsfordelingen ensartet på tværs af de tre elevgrupper, hvilket indikerer at køn ikke har betydning for gennemførsel eller frafald på uddannelsen. En sammenligning af elevgruppernes fordeling på alder er præsenteret i figur 4.4. Figur 4.4 Alder (2009) 100% 90% 80% % 25 60% 50% 40% 30% 20% år år 18 år 17 år år 10% 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) 8 Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik

18 16 Figuren viser, at yngre elever under 18 år udgør en markant større andel blandt de frafaldne elever (42 %) end blandt de gennemførte (27 %). Omvendt udgør elever over 18 år 55 % blandt de gennemførte mod 34 % blandt frafaldne elever. Det tegner et billede af, at elevernes alder kan have betydning for frafald, således at ældre elever har større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. Tabel 4.1 præsenterer et overblik over gruppernes oprindelse og bopælsregion. Tabel 4.1 Oprindelse og bopælsregion (2009) EGU ELEVER (SAMLET) FRAFALDNE ELEVER GENNEMFØRTE ELEVER OPRINDELSE Dansk 90,9 % 89,5 % 93,1 % Vestlige lande 1,1 % 0,6 % 1,9 % Ikke vestlige lande 7,9 % 9,9 % 5,1 % REGION Hovedstaden 23,6 % 26,2 % 19,1 Sjælland 6,4 % 6,1 % 6,9 Syddanmark 26,1 % 26,5 % 25,5 Midtjylland 32,5 % 30,4 % 35,7 Nordjylland 11,3 % 10,9 % 12,0 Antal Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Mens gruppernes fordeling på bopælsregion er identisk, er elever med en ikke-vestlig baggrund overrepræsenteret blandt de frafaldne (9,9 %) sammenlignet med egu-eleverne samlet set (7,9 %). Der er dog tale om en forholdsvis begrænset forskel.

19 17 5. HVAD ER EFFEKTEN AF EN EGU? I dette kapitel belyses de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af egu-forløb. Kapitlet belyser følgende spørgsmål: Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Afslutningsvis gives der et bud på hvad der generelt kan siges at have effekt, og hvad der ikke har effekt i egu-indsatsen. Analysen bygger på et populationsudtræk af en egu-årgang via Danmarks Statistik sammenkoblet med uddannelses- og beskæftigelsesdata fra DREAM-databasen 11. Interview med nøgleaktører har bidraget med erfaringsbaserede bud på andre effekter af egu-forløb. Det bør bemærkes, at nærværende analyse ikke er en effektanalyse i traditionel forstand. Således indgår der ikke en kontrolgruppe i designet af undersøgelsen, hvorfor den kausale sammenhæng mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede effekter ikke kan etableres entydigt. Således må det forventes at andre forhold kan påvirke elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige karriere både før, under og efter erhvervsgrunduddannelsen. Med henblik på at belyse erhvervsgrunduddannelsens betydning for eleverne har vi således valgt at fokusere effektanalysen på en udvalgt årgang af egu-elever for derefter at følge deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige udvikling over en treårig periode. Undersøgelsen kan på denne baggrund og med afsæt i datatriangulering sandsynliggøre uddannelsens bidrag til de tilsigtede effekter. Sammenfattende viser analysen, at cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Gennemførelse af uddannelsen halverer sandsynligheden for at eguelever ender på kontanthjælp. Effektbegrebet er generelt bredt og kan forstås og anvendes på mange forskellige måder. Dette forhold er ikke uden betydning for nærværende analyse, idet erhvervsgrunduddannelsen typisk er forbundet med en bred vifte af effekter. Således tilsigter uddannelsen primært en række beskæftigelses- og uddannelsesmæssige effekter, men også udvikling af personlige og relationelle kompetencer udgør vigtige elementer i uddannelsen. I det følgende har vi valgt at fokusere på den registerbaserede analyse af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter først, for derefter at dykke kvalitativt ned i de andre effekter. 5.1 Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er at eleverne fortsætter i uddannelsen eller beskæftigelse, hvorfor det er relevant at belyse egu-elevernes status efter de har endt deres egu-forløb. I nærværende analyse har vi taget afsæt i den gruppe af elever, der påbegyndte en egu i Dette med henblik på at afdække elevernes samlede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status tre år efter påbegyndt egu-forløb. I analysen sammenlignede vi desuden elever, der på statustidspunktet havde gennemført uddannelsen, med de elever, der stadig var i gang med eller havde frafaldet uddannelsen. I forhold til elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status anvendte vi følgende fire kategorier: Uddannelse. Personer der modtager SU (inkl. periode med fravalgt klip), voksenlærling eller SVU/VUS. Selvforsørgende. Personer der ikke modtager offentlige ydelser, hvilket primært betyder, at personen er i beskæftigelse, eller på anden måde selvforsørgende. Kategorien inkluderer også uddannelse, hvor der er en form for løn under uddannelse, eller hvor personen ikke er SU berettiget. Offentlig ydelse. Personer der modtager andre offentlige ydelser end kontant- /starthjælp eller SU, herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering, førtidspension, fleks- og skånejob. Kontanthjælp. Personer der modtager kontant- eller starthjælp, inkl. aktiverede. 11 DREAM er et forløbsregister, hvor man kan følge personers status på arbejdsmarkedet over tid. DREAM omfatter data for personer, som har modtaget overførselsindkomst inden for områder under Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet m.fl. Personer under 18 år indgår ikke i DREAM, hvorfor egu-elever under 18 ikke er medtaget i analysen.

20 18 Figur 5.1 præsenterer et overblik over egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status tre år efter at have påbegyndt egu-forløbet. Figur 5.1 Egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status i 2010 samlet set (påbegyndt 2007) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik (n=529). Figuren viser, at 43,3 % af eleverne er selvforsørgende tre år efter påbegyndelse af erhvervsgrunduddannelsen. Det betyder, at eleverne enten er i beskæftigelse eller i en uddannelse med løn. Dertil kommer, at 15,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. Yderligere analyse viser, at der primært er tale om uddannelser inden for pædagogik/social og sundhed eller uddannelser inden for mad og ernæring. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Det bør ligeledes bemærkes, at der blandt gruppen af elever i selvforsørgelse ligeledes kan indgå elever, der er i gang med en uddannelse, hvor de modtager en eller anden form for løn. Gruppen af unge på offentlige ydelser udgør 23 % af den samlede årgang, hvilket indebær personer på sygedagpenge og revalidering samt fleksjob og i en mindre grad førtidspension. Endelig modtager 18,2 % kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til adgang til og forankring i arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. I en yderligere analyse sammenlignede vi elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status i forhold til deres gennemførelse af uddannelsen. Rambøll har i nærværende analyse ikke haft mulighed for at anvende en kontrolgruppe. Vi kan dog med afsæt i resultaterne af andre analyser på lignende målgrupper perspektivere analysens resultater. Således viser en tidligere Rambøll analyse, at cirka 50 % af årige udenfor beskæftigelse og uddannelse ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. I forhold til frafald skelner vi i nærværende analyse mellem positive og negative frafald. Positive frafald omfatter de elever, der afbryder uddannelsen for at starte på en ungdoms- eller erhvervs-

21 19 uddannelse, hvor eleven finder en læreplads, eller hvor eleven finder arbejde og går over i almindelig beskæftigelse. Negativt frafald er forløb, som afbrydes, uden at eleven fortsætter i uddannelsessystemet eller i beskæftigelse. Det udelukker dog ikke, at eleven fortsætter i andre initiativer (fx fleksjob), der kan bidrage til at eleven opnår varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet på længere sigt. Figur 5.2 sammenligner den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status for elever der har gennemført egu med status for dem der er frafaldet uddannelsen. Figur 5.2 Betydning af endt EGU (påbegyndt 2007) status i 2010 Uddannelse 15,1 % Gennemførelse 40,8 % Selvforsørgende 46,2 % Offentlig ydelse 28,4 % EGU 2007 Kontanthjælp 10,3% Uddannelse 15,8 % Frafald 59,2 % Selvforsørgende 41,3 % Offentlig ydelse 19,3 % Kontanthjælp 23,6% Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik (n=529, Gennemført EGU; n=216. Ikke gennemført; n=313). Figuren viser, at 40,8 % af årgangen gennemførte egu-forløbet inden for en treårig periode, mens 59,2 % frafaldt uddannelsen i samme periode. Dette stemmer nogenlunde overens med de årlige gennemførselsfrekvenser præsenteret i kapitel 2 ovenfor 12. Det må dog forventes, at der lokalt kan være store variationer i frafaldsfrekvensen. Som det fremgår af figuren, fortsætter de fleste af eleverne i uddannelse eller beskæftigelse i forlængelse af erhvervsgrunduddannelsen. Dette gælder for 61,3 % af de elever, der har gennemført erhvervsgrunduddannelsen, men også for 57,1 % af de personer, der ikke har gennemført uddannelsen inden for tre år. For begge grupper gælder altså, at næsten to-tredjedele er selvforsørgende eller i uddannelse tre år efter at have påbegyndt et egu forløb. Der tegner sig således et billede af, at gennemførelsen af uddannelsen ikke i sig selv er afgørende i forhold til egu-elevernes efterfølgende status som værende i beskæftigelse eller uddannelse. I modsætning til elevernes beskæftigelse og videre uddannelse viser figuren, at gennemførelsen af uddannelsen har markant betydning i forhold til om egu-eleverne ender på kontanthjælp. Mens dette gør sig gældende for cirka 10 % af de personer, der har gennemført deres egu, udgør andelen på kontanthjælp 23,6 % af de personer, der ikke gennemfører uddannelsen. Det betyder, 12 Bemærk, at tallet ikke er direkte sammenligneligt, idet der anvendes forskellige registre, udtræksmetoder samt tids- og målgruppe afgrænsning i de to analyser.

22 20 at gennemførelse af uddannelsen halverer sandsynligheden for, at en elev ender på kontanthjælp. Det bør bemærkes, at gruppen af elever, der ender på kontanthjælp, skal ses i lyset af, at kontanthjælpsmodtagere udgør cirka 10 % af de indkomne egu-elever. Endelig fremgår det af figuren, at andelen af personer på anden offentlig ydelse end kontanthjælp og SU ligeledes er betinget af elevernes gennemførelse af erhvervsgrunduddannelsen. Således udgør personer på anden offentlig ydelse 28,4 % af de personer, der har gennemført uddannelsen. Dette gør sig gældende for 19,3 % af de personer, der ikke har gennemført deres egu inden for tre år. I forlængelse af ovenstående analyse gennemførte Rambøll en række yderligere analyser af eguelevernes selvforsørgelsesgrad i Dette med henblik på at belyse hvor stor en andel af kalenderåret 2010 udvalgte elevgrupper var på kontanthjælp. Resultaterne af analyserne fremgår af figur 2 og 3 i tabelbilag. Analyserne viser, at figur 5.2 dækker over betydelige variationer i forhold til hvad en afsluttet eller ikke afsluttet EGU fører til. Mest interessant er gruppen med en afsluttet EGU, men uden en ny igangværende anden uddannelse. For denne gruppe kan det konstateres, at de samlet set har mere en markant lavere andel af tid på kontakthjælp (10,2 % af 2010 på kontanthjælp) sammenlignet med samme gruppe uden en gennemført egu (26,9 % af 2010 på kontanthjælp). Der tegner sig således et billede af, at gennemførelsen af en egu reducerer den tid eleven modtager kontanthjælp. 5.2 Er der andre effekter? Foruden de kvantificerbare uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter sigter erhvervsgrunduddannelsen desuden mod at styrke elevernes faglige, sociale og relationelle kompetencer. Kompetencer der er afgørende i forhold til at eleverne kan fungere og fastholdes på en uddannelse eller arbejdsplads på sigt. Mens de faglige, sociale og relationelle kompetencer udgør en væsentlig del af uddannelsen, er der er selvsagt ingen registerbaseret dokumentation af disse effekter. I nærværende analyse har vi i forbindelse med de gennemførte interviews med nøglepersoner på området indsamlet erfaringsbaserede vurderinger af, hvilke effekter erhvervsgrunduddannelsen typisk styrker i eleverne. Overordnet set peger nøgleaktørerne på at erhvervsgrunduddannelsen styrker elevernes selvopfattelse og identitet, sociale og relationelle kompetencer, faglige kompetencer og adfærd. Alle forandringer, der gør eleverne mere robuste på arbejdsmarkedet og uddannelsen. Flere af nøgleaktørerne peger på, at effekterne meget afhænger af, hvem du tager ind på uddannelsen. Hvis eleverne er meget svage, så er der mange barrierer og fokusområder i elevens udvikling, men risikoen for at nå i mål er meget stor. Hvis eleverne i modsat fald er stærkere, kommer de selvsagt nemmere igennem. Således kan prioriteringen af de forskellige typer af forandringer variere fra elev til elev. De fire typer af effekter er beskrevet mere uddybende i det følgende. Selvopfattelse og identitet handler om at eleverne udvikler et større selvværd og en mere realistisk billede af egne evner og muligheder. Nogle egu-elever har urealistisk høje forventninger til egne evner og tror i forlængelse af denne selvtillid, at de har flere muligheder, end der reelt er. Men langt de fleste falder i den modsatte grøft. De har hverken tro på egne evner eller udvikling og sidder således fast i en verden af det kan ikke lade sig gøre. De er bange for at prøve nye ting for hvad hvis de fejler? Fælles for begge typer elever er, at de er groet fast i en selvopfattelse, der er uhensigtsmæssig. Erhvervsgrunduddannelsen kan ved at afklare og italesætte elevens udvikling og muligheder for uddannelse og beskæftigelse bidrage til, at eleverne bliver mere refleksive omkring deres egne evner og muligheder. De er ude over stemplerne at være dårlige, de føler sig gode til noget Således bliver eleverne mere valgstærke i deres fremtidige beslutninger om uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes kan egu en være identitetsudviklende og konstruerende i forhold til, at eleverne opbygger en arbejds- eller uddannelsesidentitet, et nyt selvbillede hvor i de er nysgerrige for at udvikle sig resten af livet. Sociale og relationelle kompetencer knytter sig elevernes evne til at indgå i sociale relationer med andre personligt såvel som professionelt. Flere af eleverne er karakteriseret ved at have facadevenner, dvs. overfladiske, upersonlige og skiftende relationer til jævnaldrende. De har typisk svært ved at skabe varige og dybere relationer. Dette behov kan umiddelbart virke i konflikt

23 21 med uddannelsens individuelle tilgang, i det der således ikke er udbredt social kontakt med andre elever i form af faste hold og klasser. Erhvervsgrunduddannelsen kan dog via den tætte vejledning og de længerevarende praktikophold understøtte elevernes sociale kompetencer. Faglige kompetencer er i regi af erhvervsgrunduddannelsen ikke nødvendigvis ensbetydende med boglige færdigheder, men derimod meget ofte i form af en faglig påklædning med fokus på tekniske kompetencer. Det kan være i form af kørekort eller trucker certifikat, at bruge en svensknøgle eller beskære et træ. Det er ofte meget konkrete færdigheder, der medvirker til at eleven oplever en positiv udvikling. Den faglige opkvalificering er afgørende, da det for rigtig mange er første gang, at de oplever en uddannelsesmæssig succes. Som en af nøgleaktørerne udtaler: Der er julelys i øjnene det er ikke en studenterhue, men et bevis på at de kan noget. Det giver også forandringsparathed og lyst til at lære mere. Hverdagsmestring handler om elevernes stabilitet og adfærd i forhold til at fungere på en uddannelse eller en arbejdsplads. I mange tilfælde kommer elevens baggrund til udtryk ved, at eleven er groet fast i adfærdsmønstre, der er svære at forene med eller direkte destruktive i forhold til at fungere på en uddannelse eller arbejdsplads. Eleverne kan eksempelvis have svært ved at indgå på arbejdspladsen, fordi de ikke taler pænt til kollegaer eller chefen, eller finde det svært at møde til tiden eller bare indgå i en frokostpause med de andre kollegaer. Erhvervsgrunduddannelsen kan særligt i forbindelse med praktikdelen give eleverne nogle positive erfaringer med denne hverdagsmestring, der klæder de unge på til at begå sig mere konstruktivt og derved opleve at kunne indgå i et arbejdsmiljø mere naturligt. I det følgende vil vi forsøge at beskrive hvilke generelle elementer i erhvervsuddannelsen, der kan siges at skabe forandringer for eleverne. 5.3 Hvad skaber effekt? Der er blandt nøgleaktørerne ikke entydig enighed om, hvad det er, der skaber effekt i erhvervsgrunduddannelsen. Dertil er både uddannelsens målgruppe og sammensætning for kompleks. Det er typisk en kombination af elementer i egu en, der er med til skabe forandringer for målgruppen. Nøgleaktørerne pegede i de gennemførte interviews på flere centrale elementer. Deres erfaringsbaserede vurderinger vil blive præsenteret i det følgende. Den individualiserede og åbne tilgang til eleverne er et gennemgående tema på tværs af samtlige interviews og præsenteret som det mest betydningsfulde element i den gode egu. Flere peger således på, at den individualiserede tilgang til eleverne er altafgørende. Erhvervsgrunduddannelsen er ikke en pakkeløsning; man skal tage vare på den enkelte. Som nævnt af en af nøgleaktørerne: Eleverne er jo vant til at skulle tilpasse sig kasserne, men her er det lige omvendt. Her skal kasserne tilpasses eleven. Det handler meget om at læring bliver på elevens præmisser. Denne mulighed for at tilpasse og individualisere uddannelsesforløbet handler basalt set om at møde eleverne, hvor de er. Det gælder både på skolen og i virksomhederne. Det er vigtigt, at både skolen og virksomheden er parate og villige til at arbejde med eleven på de vilkår. I forlængelse af denne pointe giver flere udtryk for, at det individuelle kan gå tabt, såfremt bestanden øges for hastigt med mere standardiserede egu forløb. Rambøll har i nærværende undersøgelse bevidst fravalgt et fokus på organiseringsmæssige forhold, idet vi en tidligere undersøgelse har belyst disse. 1 Den tidligere undersøgelse viste blandt andet, at det er erfaring og tradition med egu og ikke så meget den konkrete organiseringsmodel, der er forbundet med høj anvendelse af egu i kommunerne. Vejlederens rolle i den individualiserede tilgang bliver fremhævet af næsten alle de interviewede. Flere nøgleaktører peger på, at det netop er den individuelle tilgang i uddannelsen, der på flere måder fordrer en vedvarende og kompetent vejledning. Den individuelle tilgang fungerer kun for egu-eleverne, såfremt den er kombineret med den støtte, der skal til. Flere nøgleaktører oplever, at egu-eleverne på grund af deres baggrund kan have svært ved at koble sig på den generelle dagsorden om individualitet og valgfrihed på ungdomsuddannelserne. Ungemantraet om at man skal kunne gøre, hvad man har lyst til er typisk svær for egu-gruppen, da de ofte er meget valgsvage (se afsnit om øvrige effekter ovenfor). Valgfriheden og mulighederne er således kun over-

24 22 skuelige, hvis de understøttes af vejledning og afklaring. Vejlederen er som gennemgående person i egu-forløbet helt afgørende. Udover den individualiserede tilgang, er der en række elementer, som der skal være på plads for at skabe den gode egu. Rambøll foreslår, at disse elementer anskues ud fra nedenstående analytiske figur. Figur 3.3 er i sine hovedtræk udarbejdet af Rambøll og derefter kvalificeret og tilrettet af nøgleaktørerne i forbindelse med de kvalitative interviews. Det bør nævnes, at mens der blandt nøgleaktørerne er udbredt enighed om figurens hovedelementer, er meningerne mere delte i forhold til elementernes placering, interne relation og relative vigtighed. Således danner de gennemførte interviews et billede af en dynamisk trekant med fokus på relationen mellem ung og egu-vejleder og skole og virksomhed. I praksis må det forventes at vægtningen af elementerne kan variere fra sted til sted, fra forløb til forløb. Figur 3.3 Elementer i den gode egu Praktik Match Tilknytning Progression EGU-vejleder Tillidsfuld Tæt kontakt Personlig assistance Eleven Hverdagsmestring Faglig/ praktisk afklaring Identitet Skolebænk Match Lærere Miljø Figurens elementer er beskrevet i det følgende. Eleven er i figuren placeret i midten, da forandringen i sidste ende skal komme fra dem. Ligeledes understøtter placeringen af eleven i midten uddannelsens individualiserede tilgang. Elevernes baggrund, karakteristika samt tilsigtede forandringer er allerede udfoldet ovenfor, hvorfor det er mere nærliggende at pege på de mere personlige forudsætninger, der skal være til stede for at flytte eleven. Eleverne har typisk mange blokeringer i forhold til uddannelse, arbejde og tro på egne evner til at lære og udvikle sig. Forsvarsmekanismer der hurtigt kommer i spil, når eleven skal præstere. Mange elever siger som udgangspunkt nej til tilbud, som de meget gerne vil, men hvor de frygter, at de ikke kan slå til. Dette forhold udgør en ikke ubetydelig udfordring, idet forandringen altid skal komme fra eleven selv. Første skridt på vejen er succesoplevelser, hvor det at italesætte og synliggøre succesen er altafgørende. Eleven skal mærke den positive udvikling. Eleven skal erfare, at for at få det jeg gerne vil, så skal jeg lave nogle ting, som jeg ikke nødvendigvis har lyst til. Kimen er elevens grundlæggende lyst til at lære.

25 23 Praktikstedet udgør selvsagt en central del af uddannelsen, idet uddannelsen først og fremmest består af praktik hos en arbejdsgiver med enkelte skoleophold ind imellem. Der er således rigtig meget af uddannelsen, der afhænger af praktikstedet. Flere aktører peger på, at praktikken på mange måder skal erstatte den teoretiske undervisning, som egu-eleven ikke kan honorere. Men det skal være en værdifuld erstatning. I den forbindelse er praktikmatchet altafgørende. Aktørerne peger på, at match mellem elev og praktiksted således ikke kun handler om en god mester eller mentor (det er dog også vigtigt), men matchet omhandler ligeledes arbejdsopgaverne, der udgør en tilfredsstillende erstatning for den teoretiske undervisning. Denne opgavematch er vigtigt, hvis eleverne skal være arbejdsmarkedsparate, når de er færdige. Ellers slår det tilbage ved jobsøgningen efterfølgende. Det handler også om, at skoledelen og praktikdelen skal hænge sammen. Målet er, at skoleforløbene bliver strikket sammen med virksomheden den unge og vejlederen. På denne måde må man som et led i egu-forløbet støtte op om virksomhedens behov, da det er med til at integrere eleven. Som nævnt af en aktør: Hvad er det praktikken skal indeholde og kunne gøre, så den både underbygger elevens udvikling og virksomhedens arbejde?. Det er et samarbejde om den unge, hvor den unge og virksomheden kan give hinanden noget, hvorfor virksomhedssamarbejdet prioriteres højt. Det stiller krav til virksomheden, der skal være rummelig og se potentialet i de unge. Derudover oplever aktørerne, at værdien af praktikopholdet ofte er, at eleverne kommer ud og bliver en del af virksomheden og derved føler at de kan bruges og at de bliver en del af arbejdsmarkedet. Vigtigheden af denne tilknytning fremhæves gennemgående. Matchbegrebet handler i konteksten af disse kommentarer mere om, hvorvidt den unge passer sammen med virksomheden. Match handler om handler om personlighed og personer, og praktikopholdet skal være realistisk både personligt og socialt. Mester spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne skabe et bånd til eleven og stille forventninger der er realistiske. Eleverne er jo ikke udlærte og skal ofte udvikles både fagligt og socialt. Eleverne er også meget bange for ikke at kunne klare opgaverne, at fejle og skuffe de voksne, hvorfor de skal opleve tilknytningen en arbejdsplads, hvor det er rart at være. En aktør kobler denne tilknytning med vigtigheden af at skabe en identitet: At de unge føler de hører til og er en vigtig del af virksomheden. Jeg har ikke indtryk af at egu giver identitet det er snarere at være en del af arbejdsplads min virksomhed! Man har værdi. Eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt, når de kommer i virksomheden de er ikke bare ekstra arbejdskraft de er medarbejdere og kolleger. Hvis virksomheden siger, at det er vigtigt med nogle uddannelseselementer, så er eleven typisk mere lydhør og føler sig til nytte. De unge spejler sig i ofte meget mesteren og kollegaerne, tilknytningen er også derfor vigtig, da arbejdet ikke nødvendigvis er spændende og af eleverne selv betragtet som lavstatus, men når de endelig er overtalt til at begynde, så handler det mindre om opgaverne. Endelig peger enkelte på vigtigheden af progression på praktikstedet og vejlederens ansvar i den forbindelse, særligt i forhold til at gøre progressionen synlig for eleven. Dette med henblik på, at eleven aktivt og løbende oplever at blive klogere og mere behændig. Progressionen synliggøres vi uddannelsesplanen og kobling til arbejdsopgaver via trepartsdialog mellem elev, arbejdsgiver og vejleder. Kobling er tæt og meget vigtig. En aktør formulerer det som følger: Nogle gange skal man stoppe op og give plads. Man skal vise anerkendelse og dyb respekt for deres arbejde de skal kunne mærke det. Når de føler sig anerkendt, når de mærker udfordringen og det bliver sværere, så rykker det eleven. Det skal være synlig progression. Nøgleaktørerne vurderer desuden, at det ikke nødvendigvis er de konkrete opgaver, der rykker eleven. Mere vigtigt er, at eleven skal føle forventningerne fra arbejdsgiveren og gerne opleve at skulle stå på tæer for at kunne leve op til dem. En aktør har gode erfaringer med at anvende uddannelsesplanen aktivt som en sigtelinje eller rettesnor med arbejdsgiveren. I opfølgende møder med eleven og virksomheden oversættes planen via arbejdsgiveren til de daglige opgaver. Arbejdsgiveren er således klædt på i forhold til målene og den helt specifikke faglige oversættelse af disse i hverdagen med eleven. Vejlederen er et ufravigeligt bindeled på uddannelsen. Vejledningen fylder ifølge nøgleaktørerne så meget, at vejlederen nærmest er indbygget i uddannelsen og altid nævnt, når aktørerne skal sætte ord på den gode egu. Vejlederen er for eleverne en gennemgående voksen, som altid er der, selv når de dummer sig. Vejlederens rolle vurderes af aktørerne at være særlig effektiv, når vejlederen både samler op og udfordrer. Det skaber tillid. Flere peger på, at vejlederen spiller forældre i nogle tilfælde de er det sidste led. Mange af eleverne har haft svigt i forhold til voks-