Nyborg under besættelsen
|
|
- Harald Emil Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyborg under besættelsen Af Rikke Kristensen 60-året for befrielsen markeret 2005 var året, hvor hele landet markerede 60-året for Danmarks befrielse den 5. maj I Nyborg blev begivenheden også markeret, blandt andet på museet, hvor vi lavede en udstilling om Nyborgs besættelse og befrielse, som åbnede om aftenen den 4. maj, netop på det tidspunkt hvor befrielsesbudskabet lød over BBC dengang for 60 år siden. Det var glædeligt at se, at så mange havde interesse for at fejre markeringen af befrielsen, og det er da også en begivenhed, som ikke skal forglemmes. Besættelsen er en betydelig del af historien, Det er derfor vigtigt, at opretholde bevidstheden og erindringen om, hvor galt det kan gå. April 1940 Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Tyske tropper gik over grænsen ved Kruså, mens der samtidig blev landsat tropper i Gedser, Korsør, Nyborg og København samt nedkastet faldskærmssoldater ved Masnedø. Tyskerne kom til Nyborg ad vandvejen. Tre tyske marinefartøjer sejlede denne tidlige aprilmorgen ind i havnen og lagde til kaj. Herfra gik soldater i land og indtog hurtigt strategiske punkter i byen. Heriblandt var telegrafstationen, jernbanestationen, færgerne og færgelejerne samt olie- og benzinlageret på Avernakke.
2 Fig. 1. Tyskere på havnen 9. april Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Torpedobåden Ørnen, som lå i Nyborg Havn var første mål. Herefter oprettede man kontrolposter på de veje, der førte ud af byen. Også mandskabet på Marinestation Slipshavn måtte overgive sig. Tyskerne opsatte luftværnskanoner flere steder i og omkring Nyborg, bl.a. på Slipshavn, som blev anvendt af tyskerne hele besættelsen. Ikke kun Slipshavn måtte afgives til tyskerne, også andre af byens bygninger blev inddraget af besættelsesstyrkerne. Tyskerne oprettede»stadskommandantur«og kaserne i Borgerforeningens Hus i Nørrevoldgade, mens andre af byens huse blev inddraget til beboelse for soldater og lazaret.
3 Bomber over Nyborg Natten mellem den 28. og 29. juni 1940 blev Essos olie- og benzinlager ved Avernakke bombet af allierede engelske flyvere. Royal Air Force fløj over Nyborg og smed bomberne mod anlægget, der var under tyskernes kontrol. Olie- og benzinbeholderne var nemme mål fra luften og lette at skelne fra bebyggelsen, idet de var store og malet i lyse aluminiumsfarver. Til angrebet på Avernakke blev der anvendt sprængbomber, men også brandbomber, hvis formål det var at detonere og sætte den olie og benzin i brand, som var løbet ud af de ødelagte tanke. Bombningen af Avernakke gjorde stor skade på olie- og benzinlageret, og efterfølgende blev anlægget camoufleret, ligesom andre lignende anlæg i Danmark, fordi man frygtede nye angreb. Til trods for at piloterne skulle kunne skelne de store tanke fra bebyggelsen, gik det dog hårdt ud over mange af de omkringliggende huse. Bombesplinterne havde ramt husene og ødelagt facader, tage, vinduer og inventar. Lufttrykket fra bomberne havde blæst vinduer ind og løftet tagene. I lang tid efter angrebet var der mange, der måtte finde andre steder at bo, fordi deres huse var ubeboelige. Mange valgte i øvrigt også selv at bo et andet sted i perioden efter angrebet, fordi man var bange for, at englænderne ville sætte ind med et nyt angreb på benzinlageret. Til alt held kom ingen mennesker til skade ved bombningen af Avernakke, og der blev heller ikke foretaget yderligere luftangreb mod Nyborg.
4 Rationering og opfindsomhed i dagligdagen Under krigen var der mangel på næsten alt. Selv almindelige dagligvarer var ikke længere til at få fat i. Netop fordi det var så besværligt at få fat i mange ting, begyndte folk at bruge deres opfindsomhed og fremstille erstatninger. Opfindsomheden var stor, når det kom til beklædning. Eksempelvis blev faldskærmene fra modstandsbevægelsens nedkastningsaktioner brugt til at fremstille skjorter af, og i Nyborg blev der sågar syet en brudekjole af en hvid faldskærm.
5 Fig. 2. Brudens kjole er syet af faldskærmssilke. Uro i Nyborg I august 1943 var der uro i hele landet. I mange byer var der strejker og demonstrationer, der udtrykte uviljen mod besættelsesmagten. Når arbejdet var blevet nedlagt, søgte arbejdsgiverne at få det i gang igen,, men i stedet for at begrænse
6 strejkerne bredte de sig til flere og flere byer. Tyskerne indførte som svar på urolighederne undtagelsestilstand. Også i Nyborg var der uro i augustdagene. Forud for undtagelsestilstanden, der trådte i kraft den 29. august 1943, havde der den 18. august været håndgemæng mellem tyske soldater og danske marinere på kirkepladsen. Om aftenen blev der kastet med sten mod huse, hvor der boede tyskvenlige familier, og mod butikker, der handlede med tyskerne. Næste dag blev de danske soldater, der havde kaserne på Hotel Nyborg Stand, holdt inde på kasernen, og marinerne fik ikke landgang. Dette skete i et forsøg på at skabe ro i byen. Fredag den 20. august begyndte arbejderne på Nyborg Jernstøberi en strejke, der hurtigt kom til at omfatte andre arbejdspladser i byen, og igen om aftenen opstod der uroligheder. På dagen for undtagelsestilstandens indførelse, den 29. august, blev de danske soldater på Hotel Nyborg Strand og på vandrerhjemmet på Østerøvej overfaldet af tyske soldater, og der var tab af menneskeliv på begge sider. I samme aktion overtog tyskerne politistationen i Stendamsgade.
7 Fig august Tyske soldater ved vandrerhjemmet. Kirkebygningen Hermon, der lå ved Hotel Nyborg Strand, blev alvorligt beskadiget under kampene mellem de danske og tyske soldater. Den brød i brand og blev komplet raseret, og blev aldrig genopbygget. Hotellet fik en mindre hård skæbne og blev restaureret efter krigen.
8 Fig. 4. Hermon efter branden. Modstand Med tiden dannedes modstandsgrupper i hele landet af folk, som ikke ville sidde med hænderne i skødet og se på, at tyskerne fik så stor indflydelse på dansk politik. De første år af besættelsen blev det ikke til megen modstand, allerhøjest nogle få aktioner, men ellers mest chikanerier og provokationer over for tyskerne. De første
9 rigtige aktioner mod besættelsesstyrkerne fandt sted i 1942, hvor sabotage mod virksomheder, jernbaner og tysk materiel tog sin begyndelse. I sommeren 1943 blev den første organiserede modstandsgruppe dannet i Nyborg. Det skete ved, at to faldskærmsagenter fra England blev kastet ned i nærheden af Odense. Disse agenter havde i forvejen adresser på folk, som de kontaktede. Den første modstandsgruppe i Nyborg gik i opløsning efter næsten et års virke, fordi en stikker var kommet med i gruppen. Det medførte, at tre af medlemmerne blev arresteret af Gestapo. Senere, i maj 1944, blev en ny modstandsgruppe dannet af folk med rod i det nyborgensiske idrætsliv. Etableringen af en modstandsgruppe tog lang tid. Mogens Nielsen, der stod for samlingen af modstandsgruppen, beskrev det således:»at danne nye grupper er ikke sådan ligetil, da der skal gås forsigtigt frem. Man skal kende personen godt, kunne stole 100% på tavshed og så helst have fornemmelsen af, at han kan holde til det. Har man fundet nogle emner, skal det udelukkende være gruppeføreren, som taler med dem det er et arbejde der tager lang tid, da alle kontakter er direkte personlige. At skrive eller telefonere var forbudt «. 1 I begyndelsen gik der en del tid med at finde egnede opbevaringssteder til våben, som englænderne skulle kaste ned, når modstandsgrupperne var etableret. Den første nedkastning fandt sted i juni Sendingen bestod af undervisningsmateriale til den nye modstandsgruppe, så den kunne øve sig i brugen af våben og sprængstof. Den næste sending blev nedkastet ved Lykkesholm i november. Tilslutningen til modstandsbevægelsen i Nyborgområdet var støt stigende. I november 1944 var antallet oppe på 100, og ved nytårstid var tallet 130. Dette hænger sammen med, at grupperne havde ordre til at udvide deres mandskab så meget som muligt, for at kunne forestå de opgaver, der blev dem tildelt.
10 I begyndelsen af januar 1945 fik modstandsfolkene ordre til at påbegynde jernbanesabotage. Målet var jernbanenettet over Fyn, hvor der skulle fragtes tropper fra Sjælland til fronten i Tyskland. Den 25., 26. og 29. januar blev der udøvet jernbanesabotage, og igen den 18. og 22. februar gik det ud over jernbaneskinnerne. Det stigende antal troppebevægelser, der foregik med tog, gjorde, at modstandsbevægelsen fik til opgave at udføre så megen jernbanesabotage, som det var den muligt. I den forbindelse blev både Nyborg Station og Ullerslev Station i april 1945 ramt af sabotage. En anden opgave for modstandsbevægelsen i Nyborg var i samarbejde med Odensefolk at befri en gruppe indsatte i Nyborg Statsfængsel. Oprindelig skulle aktionen have fundet sted i slutningen af januar, men befrielsesaktionen blev pga. dårligt vejr udsat til 11. februar. Baggrunden for aktionen var, at Frihedsrådet ønskede 20 danske sabotører, som afsonede deres straf i Statsfængslet, befriet. Man frygtede dels, at fangerne ville blive sendt i koncentrationslejr, dels manglede man dem i modstandsarbejdet. Befrielsen af fangerne, der kun tog små 20 minutter, forløb uden problemer, hvilket skyldtes, at modstandsfolkene havde allieret sig med personale indenfor i fængslet. Modstandsarbejdet var ikke uden risiko, og derfor var det vigtigt, at medlemmerne af en gruppe havde tilflugtssteder i tilfælde af, at de skulle blive efterlyst af det tyske politi, Gestapo. Derfor begyndte modstandsgrupperne i Nyborg i august 1944 at oprette dækadresser, godt hjulpet af præsterne ikke blot i Nyborg, men også i sognene omkring Ørbæk og Ullerslev, hvor der ligeledes var blevet dannet modstandsgrupper. Præsterne var villige til at hjælpe med at finde adresser, hvor modstandsfolk på flugt kunne gemme sig, og resultatet af samarbejdet mellem kirkens mænd og modstandsbevægelsen var, at 25 adresser blev stillet til rådighed.
11 Censur og illegale blade Under tyskernes besættelse af Danmark blev der indført censur af aviser, blade og radio. Behovet for information om tingenes virkelige tilstand var derfor stort blandt den danske befolkning. Bl.a. begyndte danskerne at lytte til den engelske radio BBC for at få ikke-censurerede nyheder. BBC kom til at spille en stor rolle for Danmark under besættelsen. Allerede fra besættelsens begyndelse havde radioen sendt dansksprogede nyhedsudsendelser. De var mest baseret på at give informationer om krigens gang, men senere kom de engelske udsendelser til af få betydning for modstandsarbejdet i Danmark. I slutningen af udsendelserne sendte BBC således specielle hilsner til modstandsbevægelsens medlemmer. Det foregik ved, at man sendte en hilsen til et pige- eller drengenavn, og det navn svarede så til en kode, som en modstandsgruppe havde fået. Når de hørte, at der blev sendt en hilsen til deres kodenavn, blev hele systemet sat i gang, for så betød det, at gruppen skulle ud og modtage en nedkastning fra luften. Lederen af modstandsgrupperne i Nyborg fortæller om en sådan meddelelse fra BBC:»Den 26. november kom så koden»hilsen til Tito«, og hele maskineriet blev sat i gang. Kl var alt klar på modtagepladsen med ca. 25 mand og 2 lastvogne. Kl kom flyveren, og alt gik, som det skulle, selvom det tog for lang tid«. 2 Som følge af den ovennævnte censur på de almindelige aviser begyndte der at dukke illegale blade op, og produktionen af disse blade var noget af det første, som modstandsbevægelsen påtog sig. De illegale blade skrev kritisk om tyskerne, men også negativt om den danske regering og samarbejdspolitikken. Dette var det kun muligt at formidle gennem de illegale blade, fordi det var forbudt at skrive det i de almindelige aviser.
12 Befrielsen Klokken den 4. maj 1945 lød det budskab, som alle danskere havde ventet på i fem lange år: Danmark var befriet. Befrielsesbudskabet blev givet i den danske udsendelse over BBC, som pludselig blev afbrudt:»i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig!«. 3 Den tyske kapitulation blev over hele landet hilst med stor glæde og jubel. Selve overgivelsen havde virkning fra den 5. maj klokken 8 om morgenen, men lige så snart budskabet havde lydt, fyldtes gaderne over hele landet med jublende mennesker med Dannebrog i hånden og smil på læben. Mørklægningsgardinerne, der de sidste år havde været et nødvendigt onde i hverdagen, blev hevet ned og brændt af i bunker på gaden. For at markere, at mørklægningen var ophævet, satte folk tændte stearinlys i vinduerne, og fra hus efter hus skinnede lysene. Det er en tradition, som mange stadig holder i hævd for at markere befrielsen i Mens de fleste mennesker festede over befrielsesbudskabet, gik modstandsbevægelsen i aktion. Enhederne i Nyborg fik nu helt andre opgaver at varetage. Det handlede ikke længere om at gøre det så besværligt for tyskerne som muligt, men i højere grad om at gøre nyborgensernes overgang fra besættelse til befrielse så nem som mulig. Da frihedsbudskabet havde lydt i BBC s radioudsendelse, samledes alle modstandsbevægelsens medlemmer for at planlægge de næste mange dages arbejde med at opretholde ro og orden i befrielsesrusen. Den 5. maj om morgenen afspærrede modstandsfolk udfaldsvejene fra Nyborg. På færgehavnen, jernbanestationen, posthuset, rådhuset samt andre steder i byen var der posteret modstandsfolk.
13 De opgaver, modstandsfolkene fortrinsvis skulle varetage efter befrielsen, var bevogtning og beskyttelse, herunder af de tyske tropper. Man frygtede, at nogen af hævntørst kunne finde på at skade soldaterne. Beskyttelsen omfattede naturligvis også civilbefolkningen i Nyborg i tilfælde af, at tyskerne i frustration over nederlaget ville hævne sig. En anden opgave var opsporing og arrestation af de mennesker, der havde arbejdet sammen med tyskerne, de såkaldte kollaboratører. Dertil kom overvågning af forholdene i byen, forplejning af syge og af de mange tyske flygtninge, som kom til Nyborg. En langt farligere opgave var desarmeringen af miner og ammonition. Selv om landet var befriet, blev forholdene ikke lige med det samme som før besættelsen. Udgangsforbuddet blev opretholdt i tidsrummet frem til den 12. maj. På samme dato blev de politifolk, der havde virket i modstandsbevægelsen, udskilt fra modstandsgrupperne og igen indsat i deres oprindelige funktioner. Når interessen for Danmarks besættelse og befrielse er så stor, at den stadig 60 år efter trækker fulde huse til en udstilling, må det være, fordi det er en problematik, som stadig optager folk. Der er mange, som stadig husker de fem forbandede år, men der er også en langt større del, der ikke har et forhold til de begivenheder, som skete dengang. Det betyder dog ikke, at interessen for at lære mere om en besværlig periode i Danmarks historie ikke er tilstede. Og det er netop grunden til, at der fortsat skal være fokus på besættelsen, så denne periode ikke går i glemmebogen. Noter: 1 Et tilbageblik og en kort Orientering om Modstandsbevægelsen i Nyborg Afsnit års jubilæet 5. maj 1995 på»nyborg Strand«, s Et tilbageblik og en kort Orientering om Modstandsbevægelsen i Nyborg Afsnit års jubilæet 5. maj 1995 på»nyborg Strand«, s. 5.
14 3 Lindeberg, Lars: I dette øjeblik. De så det ske befrielsen maj 1945, s. 16.
7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereVed besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mere1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche
Læs merePatroner og patronhylstre
Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et
Læs mereNørre Snede, modtagepladsen YVONNE.
Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereDanmark under 2. verdenskrig
Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark
Læs mereBesættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig
AALBORG HISTORISKE MUSEUM - SKOLETJENESTEN Undervisningsmateriale: Aalborg i krig Besættelseskassen Som et supplement til udstillingen Aalborg i krig har museet en emnekasse med forskellige genstande fra
Læs mereTale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995
Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs merePROJEKT STJERNE RADIO
PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereFRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS
FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:
Læs mereVåbenmodtagelse i Distrikt Herning.
Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Kilder: Bogen Derfor måtte vi sejre v. A. H. Jensen (Toldstrup). / - Interview med Knud Hagedorn. I begyndelsen af oktober 1944 fandt den første våbennedkastning sted
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereBesættelsen set fra kommunens arkiver
Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som
Læs mereModstandsbevægelsen i Humlum.
. Af Poul Nobert Jensen Jensen Side 1 af 6 27-10-2009 Poul Nobert Jensen fortæller her om hvordan modstandsbevægelsen kom til Humlum i slutningen af krigen og hvordan det kom til at berøre ham og Rudolf.
Læs mereGlimt fra Danmarks besættelse 1940 45
Lærervejledning nr. 5 Nyheder, idéer til undervisningsbrug samt teknisk information bliver løbende offentliggjort på duus.comunications hjemmeside http://www.duus.com. Her finder du også bestillingsformularen
Læs mereSabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945
02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:
Læs mereKilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller
1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren
Læs mereLæseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt
Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereHvad skunken gemte. en krigshistorie
Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mereOpgaver til Den dag tyskerne kom
Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange
Læs mere2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på
2.s.e. påske A. 2019. Salmer: 402-337-168 892-805-684 Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på de 5 forbandede år. Det er nu 74 år siden budskabet
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Modstandsarbejde (Uddrag) ( ) En dag fik jeg til opgave at opsøge en mand på den anden side af Nyborgvej, eller rettere sagt, vort afsnit skulle have den opgave
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereSygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945
Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereJeg har oplevet et Danmark uden politi
Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereErindringer Sabotøren (Uddrag)
Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Sabotøren (Uddrag) Da den første sabotagegruppe blev oprettet i Odense, og Peder blev optaget i den, blev der spurgt om vi kunne stille vor lejlighed til rådighed
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mere2. Hvad lavede Churchill-klubben?
2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske
Læs mereIndvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.
: Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele
Læs mere70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****
70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger
Læs mereHvidsten gruppen blev dannet
Af Linda Hvidsten Jeg har valgt at skrive om Hvidsten gruppen som var en modstandsgruppe i anden verdenskrig. Artiklen kommer til at handle om: Hvad Hvidsten gruppen var, hvad de kæmpede for, hvem der
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereHurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940
Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4
Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mere(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt
Læs merePRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634
PRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL. 19.00 1.Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634 Sandheds Ånd blandt alle folk Førte samme tale, Kaldte mildt som friheds tolk Til Guds-husets
Læs merePolitihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O
1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.
Læs mereByvandring: Hipos angreb på Odense
Byvandring: Hipos angreb på Odense 1. Krydset Vindegade/Vesterbro/Ansgargade Den 5. maj 1945 blev tre tyske marinesoldater dræbt af danske modstandsfolk, da de kom kørende i en bil fra Ansgargade i retning
Læs mereBesættelsestiden i Aalborg
GENSTANDSTEKSTER Besættelsestiden i Aalborg OM GENSTANDSSAMLINGEN Genstandene i kassen er blot et lille udvalg af den store samling som blev brugt til opførelsen af udstillingen Aalborg i krig. Samlingen
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro
Læs mereFar - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen
Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Tematekster Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen Udstillingen Den digitale udstilling Far hvad er fred? består af 3 elementer:
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN
MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden
Læs mereTur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck
Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med
Læs mereSide 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.
Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereEGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og
Læs mereSARAH OG HANS med bedstemor og bedstefar på besøg i OLLERUPBUNKEREN
SARAH OG HANS med bedstemor og bedstefar på besøg i OLLERUPBUNKEREN En dag Sarah og Hans var med bedstemor og bedstefar på cykeltur, så de noget meget mærkeligt. Hvad er det? spurgte de. Det er Bunkeren
Læs mere-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.
Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en
Læs mereEn mærkelig faldskærm hang i naboens frugttræ
En mærkelig faldskærm hang i naboens frugttræ om fejlnedkastning af våben og sabotagemateriale over et beboelseskvarter i Næstved Dorothy 01.05.15 9. april 1940, dagen tyskerne indtog Danmark, forløb så
Læs mereRingkøbing beretninger fra maj 1945
Ringkøbing beretninger fra maj 1945 Fra bogen Fem lange år beretninger fra Ringkøbing under besættelsen udgivet af Bollerups Boghandel. Af Bent Kloch Larsen: Om aftenen den 4. maj, da vi havde spist, skulle
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mereVIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE
VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE Arkæologiske udgravninger Fund fra samlingerne Registrering af fortidsminder Fredede fortidsminder Artikler om arkæologi & historie Søg ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER Fra hjemmesiden:
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereFar - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen
Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Undervisningsmateriale Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Den digitale
Læs mereEndelig helbredt! Tema: I Guds familie beder vi for hinanden. KAPITEL 7
32 KAPITEL 7 APG 12, 1-19. MESTERENS EFTERFØLGERE, S.80-86 Endelig helbredt! Har du nogen sinde kendt nogen, som var i vanskeligheder? Hvordan kunne du hjælpe dem? Peters venner bad og bad og bad for ham,
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereEksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.
Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mere4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.
4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler
Læs meretil lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.
Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi
Læs mere»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«
b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2
Jørgen Hartung Nielsen Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2 Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs merePÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED. under besættelsen. Et spil med lokalhistorie på den sjove måde
PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED under besættelsen Et spil med lokalhistorie på den sjove måde Velkommen på tur med August fra Kastrup og Anna fra Tårnby. I skal nu rundt i deres by og høre, hvordan
Læs mereBesøg i heltebyen Volgograd
Besøg i heltebyen Volgograd Slaget ved Stalingrad fremstår formodentlig som en af de vigtigste begivenheder i det 20. århundrede, hvis ikke hele verdenshistorien. Slagets omfang, blodighed og betydning
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereUgebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014
Ugebrev Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Besættelsen I uge 46 bliver Danmark besat af Tyskerne på ØE, og eleverne få mulighed for at afgøre Danmarks efterkrigsskæbne i et ubekvemt spil, hvor
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.
27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereGUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE
GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE
Læs mereFORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik
Læs mere