NØGLETALSNYT Lave renter, men strammere låneregler AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN

Transkript

1 NØGLETALSNYT Lave renter, men strammere låneregler AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den seneste uge har der i høj grad været fokus på de fremtidige låneforhold for både boligejere og virksomheder. I løbet af ugen fik vi nøgletal fra Europa, som tydeliggjorde, at det europæiske opsving har vokset sig stærkt. IFO indikatoren viste således den højeste erhvervstillid i Tyskland siden genforeningen. Torsdagens ECB-møde var derfor imødeset med spænding. Det lå ikke i kortene, at ECB ville hæve renten, men der var fokus på, ECBs opkøbsprogram, som i udgangspunktet udløber ved årsskiftet. ECB valgte at forlænge opkøbsprogrammet, så det som minimum løber til september næste år, omend støtteopkøbene dog mindskes. Med udsigt til et opkøbsprogram, som fortsætter til i hvert fald september 2018, så vil renten forventeligt tidligst blive sat op et stykke ind i Vi kan altså godt indstille os på, at de korte renter i Danmark vil blive ved med at være ekstremt lave længe endnu. Til gengæld bliver lånereglerne strammet for boligejere med høj gæld. Stramningerne kommer for at mindske risikoen for boligbobler, men det er svært at sige, om dosseringen er den rette. Erfaringerne med den type detailstyring af boligmarkedet er ikke gode. Der er mange eksempler på, at indgreb enten har haft større eller mindre effekt end forventet. Kartoffelkur og afdragsfrie lån er to af de klareste eksempler. Indgrebet får dog næppe stor betydning, da det kun kan forventes, at påvirke en afgrænset del af markedet. I den kommende uge får vi tal for erhvervstilliden i oktober. Tallene giver indblik i de kortsigtede konjunkturelle tendenser, men derudover gør tallene os klogere på manglen på arbejdskraft. Vi får også tal for prisudviklingen på ejendomsmarkedet til og med august, og så får vi ledighedstal for september. I USA offentliggøres den vigtige arbejdsmarkedsrapport fredag. Det er dog værd at bemærke, at arbejdsmarkedsrapport er svær at tolke i disse måneder, da orkanerne Irma og Harvey har haft påvirket arbejdsmarkedet ganske kraftigt i september. Nøgletal Side Beskrivelse Forbrugertillidsindikatoren 2 Højt niveau for forbrugertilliden indikerer forbrugsfremgang. PMI-indikator 3 Europæisk vækst giver jobfest også godt for dansk økonomi. IFO-indeks 4 Rekordhøj optimisme blandt tyske virksomheder ECB-renten 5 Uændrede europæiske renter tidligst renteforhøjelse i Låneregler på boligmarkedet 6 Nye låneregler usikre konsekvenser DANSK ERHVERV 1

2 Højt niveau for forbrugertilliden indikerer forbrugsfremgang Væksten i det private forbrug er over de seneste kvartaler forvandlet til en periode med stilstand. Stilstanden har været en smule overraskende med tanke på, at reallønsvæksten aktuelt er solid, renterne er lave, jobskabelsen er god og huspriserne stiger; hvorfor der heller ikke, efter vores vurdering, er grund til at forvente, at det bliver en længerevarende pause i forbrugsfremgangen. En strømpil på hvad vi kan forvente af udviklingen i 4. kvartal, fik vi mandag morgen med Danmarks Statistiks offentliggørelse af forbrugertillidsindikatoren for oktober. Mandagens tal viste, at forbrugertilliden i oktober fortsat er høj. Forbrugertillidsindekset var således 7,1 i oktober hvilket var marginalt lavere end i september, men niveauet er fortsat højt nok, til klart at indikere fremgang i det private forbrug. Kigger man på udviklingen på underindeks, så steg vurderingen af familiens økonomiske situation i dag ganske kraftigt. Til gengæld faldt vurderingen af familiens økonomiske situation om et år en smule tilbage. Med udgangspunkt i det høje niveau for forbrugertilliden er det vores vurdering, at forbrugsvæksten vender tilbage til dansk økonomi i 4. kvartal. Den vurdering understøttes også af den underliggende udvikling i detailsalget, som steg ganske pænt i slutningen af 3. kvartal. Figur 1 Forbrugertillidsindikatoren, juli 2012-oktober jul-12 feb-13 sep-13 apr-14 nov-14 jun-15 jan-16 aug-16 mar-17 okt-17 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 2

3 Europæisk vækst giver jobfest også godt for dansk økonomi Markit Economics offentliggjorde tirsdag morgen PMI-tal for euroområdet for oktober. PMI-tallene er de førende aktivitetsindikatorer, og tirsdagens tal gav bestemt grund til optimisme på det europæiske opsvings vegne. PMI-tallet for industri og service faldt godt nok en anelse tilbage fra 56,7 til 55,9 i oktober, men niveauet er fortsat meget højt, og indikerer fortsat flot vækst i euroområdet. PMI-tallene indikerede en kvartalsvis vækst i BNP på 0,7 pct. i 3. kvartal for euroområdet og med det fortsat høje niveau i oktober er der meget, som tyder på, at fremgangen vil fortsætte i 4. kvartal. Ud over at niveauet for PMI-indekset fortsat er meget højt, så melder virksomhederne i Europa samtidig om den højeste jobvækst i over 10 år. Kigger vi isoleret set på jobskabelsen i industrien, så ligger indekset på det højeste niveau i mindst 19 år (hvilket er den periode, som statistikken dækker). Så der er ingen tvivl om, at det europæiske opsving trækker beskæftigelsen med sig. De fortsat stærke økonomiske nøgletal for Europa giver naturligvis også grund til optimisme med hensyn til de kortsigtede vækstudsigter for dansk økonomi. De økonomiske konjunkturer herhjemme følger de europæiske konjunkturer tæt og meget tyder derfor på, at de seneste halvsvage vækstindikatorer, som vi har fået for dansk økonomi er af forbigående karakter. Vi venter således pæn vækst i 4. kvartal drevet af fremgang i både forbrug og eksport. Med så flotte europæiske nøgletal, så vi det være overraskende, hvis det danske opsving ebber ud på nuværende tidspunkt. Den høje fart på europæisk økonomi øger dog også risikoen for overophedning herhjemme og der er ingen tvivl om, at udviklingen fx på arbejdsmarkedet skal følges tæt, så vores økonomi ikke overopheder som i 2006/07. Figur 2 PMI-indeks for Euroområdet, juli 2012-oktober jul-12 feb-13 sep-13 apr-14 nov-14 jun-15 jan-16 aug-16 mar-17 okt-17 Kilde: Markit Economics. DANSK ERHVERV 3

4 Rekordhøj optimisme blandt tyske virksomheder Aldrig tidligere har tysk erhvervsliv set så lyst på fremtiden som lige nu. Det såkaldte IFO-indeks er Tysklands førende konjunkturbarometer. I spørgsmålene, som IFO-indekset er baseret på, forholder virksomhederne sig både til, hvordan det går her og nu, og hvordan de ser fremtiden. IFO-indekset for oktober blev offentliggjort onsdag, og indekset steg til det højeste niveau nogensinde. Vurderingen af den nuværende økonomiske situation steg fra 123,7 i september til 124,8 i oktober, og indekset for forventningerne til fremtiden steg fra 107,5 til 109,1. Det samlede indeks steg fra 115,3 til 116,7 det højeste siden indeksets begyndelse i januar Der er ingen tvivl om, at der er godt gang i tysk økonomi, og med onsdagens IFO-indeks er der grund til at forvente, at fremgangen kommer til at fortsætte de kommende måneder. Fremgang i tysk økonomi er selvsagt godt for dansk økonomi. Vi er meget afhængige af den økonomiske udvikling i Tyskland, som er vores vigtigste eksportmarked. Fremgangen i tysk økonomi taler for, at danske eksportører kan afsætte mere på det tyske marked men samtidig giver fremgangen i tysk økonomi også anledning til øget bekymring mht. manglen på arbejdskraft herhjemme. Det er allerede svært for de danske virksomheder, at få den arbejdskraft, de har behov for, og udfordringerne bliver ikke mindre, når det går så godt hos vores nabo i syd. Selvom der således ikke er tale om en skyfri himmel for dansk erhvervsliv, er det dog værd at glæde sig over, at de økonomiske nøgletal i Europa i øjeblikket er så stærke, at det også kommer os til gavn. Figur 3 IFO-indeks for Tyskland, juli 2012-oktober , jul-12 feb-13 sep-13 apr-14 nov-14 jun-15 jan-16 aug-16 mar-17 okt-17 Kilde: IFO Institute for Economic Research. DANSK ERHVERV 4

5 Uændrede europæiske renter tidligst renteforhøjelse i 2019 Torsdagen rentebeslutning fra ECB bød ikke på nogen overraskelse. Renterne blev således holdt uændret. ECB-mødet var imidlertid imødeset med spænding, da det var ventet, at ECB ville indikere fremtiden for deres opkøbsprogram. De økonomiske nøgletal for Europa har været stærke, hvilket alt andet lige talte for, at pengepolitikken langsomt strammes. Udmeldingen fra ECB var da også, at deres opkøbsprogram halveres fra årsskiftet. De seneste mange måneder har ECB øget deres støtteopkøb i markedet med 60 mia. euro hver måned. Efter nytår sættes dette beløb ned til 30 mia. euro pr måned. Dette nye lavere opkøbsniveau vil fortsætte indtil september 2018 eller længere, hvis det viser sig nødvendigt. ECB forbeholder sig således ret til at ændre på opkøbsprogrammets størrelse og varighed. Så længe, at ECB fortsætter med at støtteopkøbe finansielle aktiver, vil renten ikke blive sat op. Så renteforhøjelser kommer tidligst på tale i slutningen af Det er dog mere sandsynligt, at vi skal et godt stykke ind i 2019, før ECB hæver renten første gang. Når man kigger på de europæiske økonomier, kan man med en vis ret tillade sig at spørge, om det er hensigtsmæssigt med så lempelig en pengepolitik. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de lave renter øger risikoen for bobledannelse i de europæiske økonomier, da de lave renter alt andet lige trækker andre aktivpriser op, samtidig med at gearede investeringer er mere rentable. Set fra et dansk perspektiv, så betyder dagens udmelding, at vi kan forvente en uændret lav nationalbankrente meget længe. Vi skal sandsynligvis frem til efter 2020, før der er en rimelig sandsynlighed for, at Danmarks Nationalbanks renter atter bliver positive. Pt. er indskudsbevisrenten på -0,65 pct., og den kan forventes at være uændret indtil ECB hæver renten dvs. med stor sandsynlighed uændret frem til midten af 2019, hvorefter de langsomt kan forventes at nærme sig nul. Så lavt et renteniveau er ikke nødvendigvis sundt for en økonomi på kanten af en økonomisk overophedning, men vi bestemmer som bekendt ikke renteudviklingen selv, så vi må blot indrette os. Med en så lav rente og fuld kapacitetsudnyttelse er det vigtigt, at finanspolitikken holdes stram, samtidig med at der gennemføres reformer, som kan øge vækstpotentialet i dansk økonomi. DANSK ERHVERV 5

6 Nye låneregler usikre konsekvenser Udviklingen på boligmarkedet er meget central for de konjunkturelle udsving i dansk økonomi. Boligen er for mange af os den største formuepost, og da der er tale om formue, som ofte er gældsat, så påvirker udsving på boligmarkedet vores privatøkonomi meget. Når boligpriserne stiger, så trækker det i retningen af, at vi forbruger en stigende del af vores løbende indkomst og modsat hvis boligpriserne falder. Hvis boligpriserne falder meget kan det give økonomiske problemer i nogle familier, da de kan komme i en situation, hvor boligens værdi er lavere end belåningen af boligen. Så bliver man som boligejer reelt stavnsbundet, da man ikke kan sælge sin bolig uden en restgæld. Når vi kigger tilbage over de seneste 35 år, så har der været nogle store udsving i boligmarkedet og udsvingene har i høj grad påvirket de overordnede økonomiske konjunkturer. Mange af udsvingene er dog ikke kommet ud af det blå de har haft skyldtes ændret regulering. Da vi overgik til en troværdig fastkurspolitik i starten af 1980 erne faldet renterne kraftigt, hvilket fik huspriserne til at stige. De stigende huspriserne trak forbruget op, og resultatet blev et så stort betalingsbalanceunderskud, at politikerne i 1986 valgte at træde på bremsen af hensyn til fastkurspolitikkens troværdighed. Bremsen bestod af en kartoffelkur og en skattereform, der gjorde det væsentligt dyrere at låne. Resultat blev desværre 7 år med krise på boligmarkedet og et utal af tvangsauktioner i starten af 1990 erne. Det vil sige både optur og den efterfølgende nedtur på markedet skyldtes i høj grad ændrede låneforhold, herunder regulering. Udviklingen vendte i 1993/1994 hvor liberaliserede låneregler, sammen med et globalt rentefald, fik boligpriserne til at stige. I 1998 kom betalingsbalancen imidlertid atter under pres, og politikerne gennemførte pinsepakken, som gjorde det dyrere at låne penge ved at beskære rentefradragsretten. Pinsepakkens effekter blev imidlertid modvirket af finansiel innovation. De variabelt forrentede lån begyndte at vinde indpas i danske familier. Resultatet blev derfor ikke en boligmarkedskrise men fremgangen på boligmarkedet blev reduceret. Selvom boligmarkedet ikke stoppede helt op, så gjorde det private forbrug så endnu engang havde de ændrede betingelser for boligmarkedet stor og til en vis grad utilsigtet efter på dansk økonomi. Politisk havde man derfor i 2003/2004 et ønske om at kickstarte boligmarkedet og det private forbrug, hvilket skete ved indførelsen af de afdragsfrie lån og den såkaldte forårspakke. Da renterne samtidig nåede et niveau, der på daværende tidspunkt var rekordlavt, så blev resultatet en meget voldsom vækst i priserne på fast ejendom som bestemt ikke var intentionen. Fremgangen på boligmarkedet endte i 2006 og 2007, hvor stigende renter begyndte at kunne mærkes. Det var således ikke Lehman Brothers kollaps, som fik markedet til at vende, men den globale finanskrise gjorde ondt værre, og resultatet blev at hus- og lejlighedspriserne faldt med henholdsvis 20 og 30 pct. Den globale krise gjorde imidlertid, at centralbankerne globalt satte renterne voldsomt ned, og vi har i Danmark siden 2012 haft negative centralbankrenter (bortset fra en kort periode i 2014). Lave renter stimulerer boligmarkedet og priserne har da også været stigende de seneste år. Huspriserne er fortsat lavere end før krisen, men lejlighedspriserne er rekordhøje. De stigende priser og rekordhøje prisniveauer har, sammen med udsigten til et meget lavt renteniveau, meget længe givet anledning til bekymring for nye bobler på boligmarkedet særligt markedet for ejerlejligheder i storbyerne. Denne bekymring har ført til, DANSK ERHVERV 6

7 at reguleringen af långivningen er blevet skærpet over de seneste år, og torsdag kom regeringen på banen med yderligere stramninger. Boligejere med en gældsætning på over fire gange deres årsindkomst begrænses i deres adgang til de mere risikobetonede låntyper, hvis deres boliggæld overstiger 60 pct. af boligens værdi. Konkret kan man ikke få afdragsfrie lån med mindre, at man vælger fastforrentede lån hvis man hører til blandt dem, som har stor boliggæld. Derudover kan man, hvis man har en stor gældsgrad kun få fastforrentede lån eller F5-lån og det er vel at mærke, uanset om man ønsker afdragsfrihed eller ej. Grundlæggende kommer de strammede regler ikke til at ramme det brede boligmarked i de fleste familier er gælden under fire gange årsindkomsten. Men i storbyerne er billedet et andet og særligt når vi taler unge, som over tid kan forvente at få en stigende indkomst, så er de nye regler en reel begrænsning. Så de nye strammere regler kan primært forventes at påvirke den del af boligmarkedet, hvor der er mange unge med forholdsvis lav friværdi. Det er svært at sige, hvor stor en effekt de nye låneregler får men det vil trække i retningen af lavere priser på særligt ejerlejligheder i storbyerne. Problemet er imidlertid, at regulering, som illustreret ovenfor, ikke er et særligt præcist værktøj, så der er både risiko for, at man understyrer og overstyrer. Mange tidligere kriser og opture på boligmarkedet har været initieret af ændret regulering og man kan derfor diskutere om, det er hensigtsmæssigt med denne form for detailstyring. Det er i hvert fald afgørende, at politikerne sidder klar til at ændre på reglerne, hvis de viser sig at virke for kraftigt når man først har kastet sig ud i at joystick-styre boligmarkedet, så skal man holde fast i joysticket, så man kan korrigere. Uanset hvad, så vil det være positivt, hvis de nye regler tager spidsen af prisstigningerne i storbyerne. Det vil til gengæld være meget uhensigtsmæssigt, hvis de nye regler får priserne til at falde. Det er ikke mål, at få priserne ned. Det er ikke sikkert, at der er tale om en boble på markedet lige nu, så priserne skal ikke presses ned af ændret regulering de skal alene stabiliseres. DANSK ERHVERV 7

8 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf