Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Afsluttende evaluering i faget grønlandsk Elevernes resultater i den afsluttende skriftlige og mundtlige evaluering samt censorernes indberetninger danner grundlaget for denne rapport. Ved afgangsprøverne evalueres, i hvilken omfang eleverne opfylder læringsmålene for faget. I denne rapport opdeles elevernes resultater i følgende fire kategorier: Stærke elever, der opnår karaktererne A eller B. Gode elever, der opnår karaktererne C eller D. Svagere elever, der opnår den tilstrækkelige karakter E. Elever, der opnår utilstrækkelige præstationer, og opnår karaktererne Fx eller F. I rapporten betegnes elever med tilstrækkelig præstation, dvs. karakteren E, som elever med netop tilstrækkelig præstation, da deres faglige præstation netop er tilstrækkelig. Disse elever må forbedre deres resultater. Ved vurderingen af elevernes afsluttende evalueringer medtages pigernes og drengenes resultater. Det bør bemærkes, at de bliver kaldt nivissat og nukappissat. Årsagen er, at de selvstændigt viser deres faglige viden ved de afsluttende evalueringer i folkeskolen. De skriftlige prøver Der er to forskellige skriftlige prøver i faget grønlandsk: færdighedsprøven og den skriftlige fremstilling. Prøverne er obligatoriske for alle elever over hele landet. Færdighedsprøve Færdighedsprøven blev aflagt af 676 elever. Efter 7-trinsskalaen er den gennemsnitlige karakter på landsplan 5,73 og ligger mellem karakteren C og D på GGS-skalaen. Karakterfordelingen ved færdighedsprøven: GGS Elever % % A 24 3,6 22,0 B ,5 C ,5 54,9 D ,4 E ,6 17,6 Fx 36 5,3 5,5 F 1 0,1 I alt Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 1

3 Karakteren C er den typiske karakter, som blev opnået af 30,5 % af eleverne. Karakterfordelingen er en normalfordeling % af eleverne får karakteren A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 54,9 % af eleverne får karakteren C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 17,6 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 5,5 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det er bekymrende, at 17,6 % af eleverne opnår en netop tilstrækkelig præstation ved karakteren E. Når dette resultat ses i sammenhæng med de uacceptable ringe præstationer ved karaktererne Fx og F, som opnås af 5,6 % af eleverne, er det i alt knap en fjerdedel af eleverne, som opnår netop tilstrækkelige og uacceptable præstationer. Karakterfordeling ved 10. klasse i færdighedsprøven over en femårig periode. Karakter Antal elever 781 Gns. 5,15 Antal elever 734 Gns. 6 Antal elever 719 Gns. 5,26 Antal elever 726 Gns. 5,11 Antal elever 676 Gns. 5,73 A-B 11,4 % 21,9 % 17,1 % 11,3 % 22,0 % C-D 65,7 % 61,9 % 57,6 % 64,3 % 54,9 % E 17,9 % 12,1 % 18,8 % 18,7 % 17,6 % Fx-F 5,0 % 4,1 % 6,5 % 5,6 % 5,6 % I de sidste fem år er de gennemsnitlige resultater ved afsluttende prøver i faget grønlandsk nogenlunde stabile efter 7-trinsskalaen med svag tilbagegang fra 2011 til 2013 og en mindre fremgang i Andelen af stærke elever med karaktererne A eller B er svingende i de sidste fem år. I forhold til sidste år er denne andel fordoblet i år. Andelen af eleverne, som opnår de gode og jævne præstationer med karaktererne C eller D er i år blevet en lille smule mindre, som troligt kan udgøre forøgelsen af de elever som opnår karaktererne A eller B. Lige som sidste år skal det bemærkes, at knap en femtedel af eleverne opnår netop tilstrækkelig præstation (karakteren E) ved færdighedsprøven i deres modersmål. 1 Den grafiske normale fordeling af resultaterne bliver kaldt en normalfordeling i statistik. Resultaternes tyngdepunkt i en normalfordeling samles omkring gennemsnittet. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 2

4 Karakterfordeling i færdighedsprøven efter køn. GGS Drenge Piger Antal % Antal % A 6 1,8 13,7 18 5,3 30,2 B 40 11, ,9 C 85 25,4 54, ,5 54,8 D 99 29, ,4 E 79 23,6 23, ,7 11,7 Fx 26 7,8 7,8 10 2,9 3,2 F 0 0,0 1 0,3 I alt Piger opnår bedre resultater end drenge i færdighedsprøven. Den typiske karakter for piger er karakteren C, mens den typiske karakter for drenge er karakteren D. 30,2 % af pigerne opnår karaktererne A og B, mens drengenes andel udgør 13,7 %. 54,8 % af pigerne opnår karaktererne C og D, mens drengenes andel udgør 54,9 %. 11,7 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 23,6 %. 3,2 % af pigerne opnår karaktererne Fx og F, mens drengenes andel udgør 7,8 %. Der er ingen drenge, som fik karakteren F. Årets opgavesæt Færdighedsprøven består af to dele med i alt 100 opgaver. Årets overskrift er Kalaallit Nunaanni qanga meeraaneq. Første del med opgaver fra 1 til 50, er en ord- og indsætningsdiktat med retstavning og tegnsætning. Anden del med opgaver fra 51 til 100, består af enkelte opgaver, hvor der prøves i grønlandsk grammatik og sproglig korrekthed med følgende opgavetyper: Opgavenr : Ordklasser Opgavenr : Navneord med personlige stedord Opgavenr : Forholdsendelser Opgavenr : Navneord med afhængigfald Opgavenr : Hovedverber Opgavenr : Underordnede verber Opgavenr : Tilhæng Opgavenr : Biord Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 3

5 Svarfordeling på opgaver. Del 1 Del 2 Kilde: Forcensur, Inerisaavik Ovenstående figur viser, hvordan de enkelte opgaver er besvaret med følgende farveinddeling: Grøn: Korrekt besvaret. Gul: Ukorrekt besvaret. Rød: Ubesvaret. Det er meget tilfredsstillende, at de fleste elever forsøger at besvare samtlige opgaver i færdighedsprøven. Følgende områder i færdighedsprøven har eleverne størst udfordringer med: Del 1: Eleverne har størst problemer med ordet radiukkut. Eleverne har problemer med, hvordan man sætter grønlandske endelser i fremmedord, specielt ved det sidste bogstav eller stavelse. Ligesom forrige år har eleverne problemer med endelser på tal: skal man sætte en bindestreg ved tallets endelse og skal der være bindestreg mellem to talord, f. eks. i arfineq-marlunni. Del 2: I grammatik har eleverne problemer, når tonen ændres ved skift fra navneord i grundfald til afhængigfald og hvordan dette skrives (f. eks: kukik skrivers i afhængigfald kukiup og qeqquaq skrives i afhængigfald qeqqussap ). I forrige år havde eleverne problemer med hovedverber og underordnede verber. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 4

6 Skriftlig fremstilling I folkeskolen aflagde 675 elever prøve i skriftlig fremstilling. Efter 7-trinsskalaen er den gennemsnitlige karakter på landsplan 5,18, som ligger mellem karaktererne C og D i GGS-skalaen. Karakterfordeling i skriftlig fremstilling. GGS Elever % % A 33 4,9 17,8 B 87 12,9 C ,4 53,2 D ,7 E ,2 17,2 Fx 76 11,3 11,9 F 4 0,6 Den typiske karakter er karakteren C, som blev opnået af 28,4 % af eleverne. I alt ,8 % af eleverne får karakteren A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 53,2 % af eleverne får karakteren C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 17,2 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 11,9 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation Det skal bemærkes, at 17,2 % af eleverne opnåede karakteren E. Dette er bekymrende, da dette viser at eleverne opnåede den mindst acceptable præstation. Generelt opnåede knap 1/3 af eleverne netop tilstrækkelig (karakteren E) samt de uacceptable og ringe præstationer (Fx eller F) i skriftlig fremstilling i modersmålet. I skriftlig fremstilling skriver censorerne i deres indberetninger om elevernes færdigheder bl. a. følgende: De fleste fejl består i, at eleverne ikke læser opgavekravene nøje; de svagere elever læser kravene delvis og begynder at skrive umiddelbart, og indfrier derfor ikke opgavekravene. Nogle af de dygtigste elever anvender sproget varieret og alsidigt; nogen af dem anvender tegnsætning kun i begrænset omfang, Nogle af besvarelserne er for korte, både i omfang og dybde, Eleverne er gode til kreativitet, Der efterlyses noget mere orden, Generelt har mange elever skrevet lange opgaver med mange sider. Derved består nogle af besvarelserne alt for lange historier, men som indholdsmæssigt er tynde. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 5

7 Karakterfordeling i skriftlig fremstilling opdelt efter køn. GGS Drenge Piger Antal % Antal % A 11 3,3 11,0 22 6,5 24,4 B 26 7, ,9 C 71 21,2 50, ,6 56,2 D 97 29, ,6 E 74 22,1 22, ,4 12,4 Fx 53 15,8 16,7 23 6,8 7,1 F 3 0,9 1 0,3 I alt Pigerne har karakteren C som den typiske karakter, mens drengene har D som den typiske karakter. 24,4 % af pigerne opnår karaktererne A eller B, mens drengenes andel udgør 11 %. 56,2 % af pigerne opnår karaktererne C eller D, mens drengenes andel udgør 50,1 %. 12,4 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 22,1 %. 0,3 % af pigerne opnår karaktererne Fx eller F, mens drengenes andel udgør 0,9 %. Karakterfordeling i 10. klasse i skriftlig fremstilling i perioden : Karakterer Antal elever 773 Gns. 5,22 Antal elever 731 Gns. 5,59 Antal elever 722 Gns. 4,78 Antal elever 741 Gns. 5,09 Antal elever 671 Gns. 5,92 A-B 17,5 % 18,5 % 16,3 % 17,5 % 17,8 % C-D 54,2 % 59,5 % 49,2 % 51,7 % 53,2 % E 20,8 % 14,8 % 23,7 % 19,8 % 17,2 % Fx-F 7,5 % 7,3 % 10,8 % 10,9 % 11,9 % Tabelen viser, at de gennemsnitlige karakterer ikke ændres væsentligt i løbet af de sidste fem år. Den gennemsnitlige karakter i 2010 var 5,22, i ,59, i ,78, i ,09 samt 5,92 i Den væsentligste årsag til dette billede er, at elevernes resultater ikke ændres særlig meget i de pågældende år. De fleste af elevernes resultater ligger i karaktererne C eller D. Der ligger næsten lige mange resultater ved karaktererne A og B samt karakteren E ved sammenlægning af samtlige resultater. Karakteren E, den netop tilstrækkelige resultat, i skriftlig fremstilling tildeles til stadig færre elever i de sidste fem år, og udgjorde 21 % i 2010 og 17 % i Selvom antal elever med karakteren E stadig bliver færre i løbet af årene, er det ekstra bekymrende, at flere og flere opnår karaktererne Fx og F. Disse karakterer tildeles elever, som ikke opnår mindst acceptabel karakter i forhold til læringsmålene ved prøven i modersmålet. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 6

8 I forhold til læringsmålene ved afslutningen af ældstetrinnet forventes, at eleverne: kan skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i den form der passer til situationen, kan skrive bevidst rettet til en defineret modtager, kan vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet, målrettet, kan skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende, kan fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer selvstændigt og sammen med andre på baggrund af analytiske iagttagelser, kan forholde sig med sikkerhed til formel sproglig korrekthed og sprogbrug, kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, resume, referat og notater efter overvejelser om, hvilken form der er bedst egnet, kan styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst. For at kunne vise skriftlige færdigheder kræves bl.a. følgende kompetencer: 1. at kunne skrive inden for en genre (form og sprogbrug), 2. at skabe en rød tråd i besvarelsen. Det overordnede tema i årets skriftlige prøve er Piorsarsimassuseq. Eleverne skal vælge ét af fem underemner. Opgaveformuleringerne i de enkelte underemner er udarbejdet efter læringsmålene og er tilpasset alle elevgrupper. Eleven udarbejder sin skriftlige fremstilling i henhold til opgaveformuleringen i den valgte underemne. Årets prøve i skriftlig fremstilling har følgende underemner: 1. Nunarsuaq tamaat suliffigaara, hvor man skal skrive en kort dagbog efter fantasi. 2. Ileqqut, hvor man skal skrive om traditionelle vaner til et dansk barn. 3. Nunap inutoqaanik naapitsineq, hvor man skal skrive om et møde med landets oprindelige befolkning. 4. Nalornineq piivissorsinnaanngilaq, hvor man skal fremhæve budskabet til et digt og efterfølgende forholde sig til dette budskab ud fra sine egne værdier. 5. Arsaattunik nuannarisaqarneq, hvor man skal beskrive fodboldfans og idoldyrkelse af fodboldspillere. Fordelingen af besvarelser inden for emner ved skriftlig fremstilling Emner Antal elever i % 1. Nunarsuaq tamaat suliffigaara 91 10,6 % 2. Ileqqut ,7 % 3. Nunap inutoqaanik naapitsineq ,9 % 4. Nalornineq piivissorsinnaanngilaq 8 0,9 % 5. Arsaattunik nuannarisaqartarneq ,1 % Allat 6 0,7 % Antal besvarelser i alt % Kilde: Forcencur, Inerisaavik Den viste tabel inkluderer alle elever, som gik op til folkeskolens afgangsprøve: afgangselever i 10. klasse i folkeskolen og voksne elever fra følgende institutioner: Piareersarfiit, højskoler og efterskoler. Kategorien Allat nederst i oversigten betyder, at elevens besvarelse falder uden for årets tema. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 7

9 Det emne som de fleste elever har valgt er Nunap inutoqaanik naapitsineq. Over 1/3 af samtlige elever har valgt dette emne. Her skal eleverne fortælle en fiktiv historie om et møde med landets oprindelige befolkning. Grunden til at de fleste elever har valgt dette emne er formodentlig, at emnet dækker over et overskrift der appellerer til spænding og fantasi og at emnet er et åbent emne for eleven med mulighed for et spændende og fabulerende besvarelse; emnet giver også eleven mulighed for at benytte sine egne forudsætninger. Censorerne indberetter bl.a., at mange elever har skrevet besvarelser med mange sider, hvor nogle af eleverne kun berørte emnet delvis i deres lange besvarelser. Det emne som har fået de færreste besvarelser er emnet Nalornineq piivissorsinnaanngilaq. Dette emne har kun otte elever besvaret. Censorer indberetter, at årsagen til at dette emne fik så få besvarelser kunne være at digtet, som dette emne rummer, er langt og indholdsrig, og at eleverne har haft svært at knytte egne værdier med digtets hovedbudskab. Opgaveformuleringen var ellers god, men digtet synes at være for langt. Karakterfordeling ved de forskellige emner: Karakterer Forcensur Inerisaavik F Fx (tom) E D Ileqqut Arsaattartunik nuannaartorinninneq C B A Nunap inutoqaanik naapitsineq Nunarsuaq tamaat suliffigaara Nalornineq piivissorsinnaanngilaq 0 Kilde: Forcencur, Inerisaavik Grafen viser med farver, hvordan de førnævnte emner fordeles samt hvilke karakterer som blev opnået ved de forskellige emner. Det ses, at de fleste karakterer ligger ved karakteren C, og at den største andel af elever inden for denne karakter har lavet deres besvarelser inden for emnet Nunap inutoqaanik naapitsineq. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 8

10 Anvendelse af computer ved skriftlig prøve Karakterer Forcensur Inerisaavik ,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% F Fx E D C B A 0,00% PC ikke PC Kilde: Forcensur, Inerisaavik Grafen viser fordelingen af computerbaserede og manuelle besvarelser. De blå søjler angiver elever som benyttede computer til deres besvarelser, og de røde søjler angiver elever som har leveret manuelle besvarelser. Der var i alt 864 elever, som deltog i årets skriftlige prøver, heraf har 345 elever benyttet computer ved besvarelsen og 519 elever har besvaret manuelt. Med andre ord har 39,9 % af eleverne benyttet computer og 60,1 % af eleverne har skrevet besvarelser manuelt. Årsagen til den lave andel af elever som har benyttet computer ved deres besvarelse kunne være utilstrækkelig vejledning eller at skolens IT-løsninger ikke har været tilstrækkelige. Men det er vigtigt at eleverne løbende vejledes i brug af computer og at skolen giver gode muligheder hertil. Nogle censorer skriver i deres indberetninger, at de positive ved brug af computer er at nogle elever har skrevet gode besvarelser, og at disse elever har bedre muligheder for at lave længere besvarelser end elever som laver deres besvarelser manuelt. Den mundtlige prøve 272 elever fra folkeskolen deltog i de mundtlige prøver i faget grønlandsk og heraf valgte 56 elever selv at gå op til disse prøver. 9 skoler blev udtrukket til de mundtlige prøver fra centralt hold. Den gennemsnitlige karakter på landsplan er 6,01 efter 7-trinsskalaen, som ligger mellem karaktererne C og D i GGS skalaen. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 9

11 Karakterfordeling i mundtlig grønlandsk prøve: GGS Elever % % A 38 14,0 B 47 17,3 C 59 21,7 D 51 18,8 31,3 40,4 E 54 19,9 19,9 Fx 18 6,6 F 5 1,8 8,5 I alt Kilde: Karakterskala, Inerisaavik Den typiske karakter er karakteren C, som blev opnået af 21,7 % af eleverne. Karakteren E er den næste karakter, som blev opnået af 19,9 % af eleverne. 31,3 % af eleverne får karakteren A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 40,4 % af eleverne får karakteren C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 19,9 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 8,5 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation, Det skal bemærkes at 19,9 % af eleverne fik karakteren E. Dette er bekymrende, da det viser at disse elever opnår den mindst tilstrækkelige præstation. Dette viser også at en 1/5 af eleverne netop opnår tilstrækkelig præstation (karakteren E) ved prøven i sprogbrug i modersmålet. Karakterfordeling ved mundtlig prøve fordelt efter køn: GGS Drenge Piger Amerl. % Amerl. % A 12 8,8 26, ,1 36,0 B 24 17, ,9 C 26 19,1 40, ,3 40,4 D 29 21, ,2 E 31 22,8 22, ,9 16,9 Fx 12 8,8 10,3 6 4,4 6,6 F 2 1,5 3 2,2 I alt Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 10

12 Oversigten viser forskellen mellem drengenes og pigernes resultater. Ved fordelingen bemærkes, at piger med meget gode resultater er flere end drenge. Det modsatte skal også bemærkes, at flere drenge end piger opnår netop tilstrækkelig (E) og uacceptable (Fx og F) resultater. 36 % af pigerne opnår karaktererne A eller B, mens drengenes andel udgør 26,5 %. 40,4 % af lige mange piger og drenge opnår karaktererne C eller D. 16,9 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 22,8 %. 6,6 % af pigerne opnår karaktererne Fx og F, mens drengenes andel udgør 10,3 %. Denne oversigt over resultater viser, at pigernes og drengenes andele næsten er lige store ved karaktererne C og D. Det skal dog bemærkes, at drengenes resultater er lavere end pigernes i disse karakterer, da elever med karakteren C er færre end elever med karakteren D; det modsatte er tilfældet med pigerne, hvor andelen med karakteren C er større end andelen med karakteren D. Ved den mundtlige prøve evalueres: - Elevens færdigheder ved mundtlig fremlæggelse. - Elevens evne til at bearbejde prøveoplægget (tekst eller anden udtryksform), herunder: o evne til at analysere det udtrukne prøveoplæg, o perspektivering i forhold til læste tekster / andre forhold, o evne til at bedømme det udtrukne prøveoplæg. I år er elevernes mundtlige præstationer gode og tilfredsstillende. De gode præstationer viser, at de fleste elever opfylder fagets læringsmål tilfredsstillende, bl.a.: kan bruge talesproget sikkert, varieret og argumenterende i samtale, samarbejde og diskussion, kan fremlægge og formidle stof med bevidstheden om, hvilken form der passer til situationen, og udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed. kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog. kan fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksmåder selvstændigt og sammen med andre på baggrund af analytiske iagttagelser. kan gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og sammen med andre. Ligesom forrige år ligger årets resultater højere i forhold til resultaterne i skriftlig fremstilling. En del af forklaringen på de højere resultater er muligheden for at benytte kropssproget aktivt ved den mundtlige prøve. Dertil kommer elevens evne til at lytte under dialogen, reagere og styre samtalen på baggrund af de fremførte informationer og den igangværende samtale. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 11

13 Karakterfordeling ved 10. klasse i mundtlig prøve, Karakterer: Antal elever 325 Gns. 5,8 Antal elever 273 Gns. 6,44 Antal elever 226 Gns. 6,66 Antal elever 258 Gns. 6,41 Antal elever 272 Gns. 6,1 A-B 24,6 % 33,7 % 36,7 % 34,1 % 36,0 % C-D 52,9 % 43,2 % 42,0 % 41,1 % 40,4 % E 14,8 % 17,6 % 13,3 % 15,5 % 16,9 % Fx-F 7,7 % 5,5 % 8,0 % 9,3 % 6,6 % Oversigten viser at antal elever, som opnår karaktererne A og B, øges. Elever som opnår disse resultater er sproglige stærke elever med gode færdigheder. Det bemærkes, at antallet af elever som opnår karakteren E (netop tilstrækkelige) igen er blevet forøget en lille smule. Dette er bekymrende lige som i de foregående år. Selv om antallet af de svageste elever med karaktererne Fx og F er blevet en lille smule færre, bliver det igen påvist, at disse elever opnår uacceptable resultater i faget og modersmålet og dermed ikke kan honorere de mindste krav. Tekstopgivelser Tekstopgivelser ved den mundtlige prøve udarbejdes som grundlag for bedømmelse af elevernes færdigheder i mundlig fremstilling og deres færdigheder i at bearbejde, analysere og perspektivere af tekst og andre udtryksformermed samt deres evne til at vurdere opgaveoplæg. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat udvalg på normale sider af kortere tekster. Derudover opgives tre større værker, hvoraf den ene skal være et skal være et grønlandsk roman, og de resterende romaner kan være oversat til grønlandsk. Tema og emner fra årets undervisning kan opdeles i følgende kategorier i tekstopgivelserne: Uddrag eller hele tekster: Sagprosa Prosa Poesi Ikke-skrevne materialer, uddrag eller hele materialer: Andre udtryksformer Hele værker: 3 større værker Eksempler på benyttede materialer i årets tekstopgivelser: Sagprosa: Sermitsiaq, Kalâlek, Suluk og ANU UNA. Prosa: Aasaanerani atuanngiffik Inuusuttut oqaluttuaat, udgivet af Atuakkiorfiup i 1997 og H.C. Andersen ukiut 200 år udgivet af Ilinniusiorfik i Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 12

14 Poesi: Ældre digte, forskellige digte fra større grønlandske digtere, nyere digte f. eks.: digte af Ole Kristiansen, digt af Hans-Jokum Noahsen Tamatta pigerusupparput, sange af Naneruaq, Nanook og Jensêrak. Andre udtryksformer, ikke-skrevne materialer: Qaqqat alanngui af Malik Kleist (Tumit production, 2011), Qaannat alannguanni af Tupaarnaq Rosing Olsen (Atuagkat 2002), Eskimo weekend (Techno Suaasat Production), Qaammarngup uummataa (Jakob Grønlykke, 1998), Qivittoq (Nordisk Film, 1956), Paalup nuliarsarnera (Knud Rasmussen, 1934). Det bemærkes, at f.eks. billeder, små reklamer, korte film, radiomontager eller hørespil ikke bliver opgivet som Andre udtryksformer. Større værker: Bussini naapinneq, Ukiut trettenit qaangiummata, Tutineq siulleq, Toqu misigalugu, Rosa, Ajunngiivipputit, Naalliutsitaanerup pissaanera. Generelle bemærkninger til afsluttende prøver i 2014 Ligesom forrige år viser årets afsluttende prøver i modersmålet, at de fleste resultater ligger mellem karaktererne A og C. Dette viser, at de fleste elever har færdigheder og kompetencer og opfylder læringsmålene i faget. Det ses også, at der er mange elever som opnår netop tilstrækkelige præstationer (karakteren E) i modersmålet i de tre prøvediscipliner. Dette er bekymrende. Antallet af de svageste elever (med karaktererne Fx og F) er omtrent det samme som forrige år. Disse elever opfylder ikke kravene i læringsmålene i modersmålet. Censorerne fremhæver i deres indberetninger, at eleverne udarbejder deres besvarelser uden at forstå eller misforstår opgaveformuleringerne, at de har ringe kendskab til genrer, begrænset brug af tegnsætning og har problemer med at udtrykke deres viden. Derfor bliver det bl.a. foreslået, at der sættes øget fokus på genrer, tegnsætning og grammatik i den daglige undervisning. Desuden bliver det foreslået, at elevernes skriftlige og mundtlige færdigheder og udtryksformer bliver forbedret. For at forbedre elever med netop tilstrækkelige præstationer (karakteren E) og elever med uacceptable og ringe præstationer (karaktererne Fx og F) må man bl.a. fokusere på følgende punkter udover hvad censorer allerede har påpeget: - bearbejde og analysere teksters indhold. - perspektivering. - analyse. - korrekt sprogbrug i skriftlig og mundtlig fremstilling. - at kunne skrive i en bestemt genre, og at kunne anvende målrettet sprog til bestemte modtagere. - genfortælling, evaluering og resume. Det er vigtigt at eleverne tilegner sig disse færdigheder i løbet af hele skoleforløbet. Derfor er det nødvendigt, at eleverne tilegner sig disse færdigheder allerede i mellemtrinnet, så de kan benytte dem i ældstetrinnet og senere i samfundslivet. Evalueringsrapport Grønlandsk 2014, side 13